En manager for professionelt kor udtrykker, hvordan man konstant er opmærksom på hinanden: ”Det kræver brain at være en god korsanger. […] Det er jo en form for social kompetence at være en god korsanger, fordi man skal hele tiden være opmærksom på, hvad de andre laver. Hvis man skal justere det, man selv gør sådan, at det passer ind i sammenhængen”.
Det store WHY Her har vi stillet følgende spørgsmål 3. Hvorfor tror I, mennesker vælger at synge i kor?
Kapitlet kort Generelt oplever svarpersonerne, at det at synge i kor giver dem fællesskab og nogle særlige musikalske øjeblikke, hvor musikken går op i en højere enhed. Nydelsen af værkerne er også en motivationsfaktor for mange - særligt klassiske korsangere. Nogle svarpersoner forbinder kor med at leve og trække vejret. Sundhedsaspekter som f.eks. hjernegymnastik nævnes ligeledes. Den individuelle udvikling og korets udvikling er også en motivationsfaktor. Via den enkelte sangers valg af kor og dermed genre, bliver korsang også et udtryk for identitet, ligesom korsang kan blive en vej til en helt ny identitet for nye medlemmer.
En korleder for et voksenkor svarer således: ”Det der med at stræbe efter de der øjeblikke, hvor man bare føler, at man får et eller andet helt særligt ud af musikken”. Dette udsagn er dækkende for, hvad mange svarpersoner peger på som en del af deres motivation. Ud over musikken omtaler svarpersonerne generelt også fællesskabet omkring musikken som en motivationsfaktor. En udtalelse fra en korleder for flere typer børne- og ungdomskor i Nordjylland er repræsentativ herfor:
Kortlægning af dansk korliv – den kvalitative undersøgelse
”Børnene synes det er fedt at synge i kor og bruge sig selv til sang. Men de kommer altså også for at møde hinanden og for at være sammen og for at have det sjovt sammen”. En korleder for et voksenkor med socialt sigte fra Sjælland siger: ”Det kan være et tidsfordriv i starten. Men så oplever de fællesskabet i det. De oplever, at det er rigtig sjovt, at de griner, og at de driller hinanden, når de endelig er i et nyt felt, de aldrig har prøvet før. Deres tidligere rolle har ikke ført nogen succes med sig, kunne man sige. Så kan man lige så godt kaste sig ud i noget, fordi på en anden måde har mange af dem mistet alt og skal begynde forfra. Det giver dem mulighed for at komme ind i et andet fællesskab og et nyt miljø. Og kunne få hjælp til at komme ud af kriminalitet”.
46
Koret og musikken kan blive en højere enhed
Fællesskabet om musikken og det at være sammen om sang motiverer bredt svarpersonerne. Musikken og korsangernes valg af genrer og dermed kor og det enkelte kors fællesskab bliver en del af korsangernes identitet. Flere svarpersoner forbinder på denne måde musik, identitet og fællesskab med hinanden. En korleder for et børne- junior og voksenkor betoner netop fællesskaberne omkring genrevalg, og hvordan korsangernes valg af genrer og dermed kor er med til
En korleder for et rytmisk kor på Sjælland udtrykker det således: ”Rigtig mange har sagt til mig, at: Jeg elsker bare at synge, men jeg kunne aldrig drømme om at stille mig op foran nogen og gøre det alene på nogen måde”. En bestyrelsesformand i klassisk kor fra Sjælland siger: ”Man kan jo se under al den fællessang, der har været med Phillip Faber osv. Det har jo givet en helt ny dimension af fællessang i Danmark. […] Men altså det er utroligt glædeligt at se og bekræfter også, at stort set alle mennesker faktisk har det behov for at søge sammen og være et fællesskab.
En rytmisk korleder og musikstuderende fra Aalborg siger: ”For almindelige mennesker som ikke er musikere, som elsker musik, der er koret stedet at gå hen, hvis man ikke føler for at sætte sig ned og lære at spille på guitar. Der er meget langt til at nå hen til et punkt, hvor man kan være en del af musikken. Hvor imod at i koret kan du træde ind og til den første prøve føle, at du er en del af netop musikken”. En bestyrelsesformand for et klassisk voksenkor peger på at: ”Det er en enorm nydelse, når man får lov at synge nogle af alle de utroligt smukke værker, der findes”. Mange svarpersoner fra klassiske kor betoner netop nydelsen ved fremførelsen af værker. Mange svarpersoner omtaler det særlige øjeblik, hvor musikken ”går op i en højere enhed”. En rytmisk korleder og musikstuderende fra Aalborg beskriver det således: ”Stemmen er en del af vores krop og vores personlighed. Vi kommer med det, vi er, og det vi har, og vi er en del af noget musikalsk. Det er for mig det, der skaber noget større, og det, der skaber de oplevelser, som vi får en gang imellem, hvor vi føler, at nu går det hele bare op i en højere enhed, og det er lige nu, og så forsvinder det. Og så ser vi det aldrig igen. Men vi søger det ligesom hele tiden. Hvornår får vi den der følelse igen?”
Kortlægning af dansk korliv – den kvalitative undersøgelse
”Fordi jeg kan ikke lade være. Det er, som det er blevet sagt før. Det er et plaster til sjælen. Vand til blomsten, der skal gro, det er for at kunne leve. For mig er at synge i kor det samme som at trække vejret. Så når jeg ikke kan synge? Så går man ned. At synge i kor, det er for sjælen”. Sådan svarer en bestyrelsesformand for voksenkor, som selv er korleder i Nordjylland på spørgsmålet om sin motivation til at synge i kor.
Musik, identitet og fællesskab
at forme fællesskaberne: ”Genrerne er jo identitetsskabende for koret, og for korets medlemmer kan man sige. Så det sociale er centreret omkring den musikalske genre. Det skal være en genre man kan identificere sig med”.
En korleder for flere typer børne- og ungdomskor fra et sangkraftcenter i SyngDanmark-netværket taler også om dette øjeblik: ”Koret skal udvikles i fællesskab, og selvfølgelig er der den personlige udvikling, men det er også korets udvikling, og det kan jeg i hvert fald mærke, at det tænder mine unge mennesker på, når de kan høre, at det hele går op i en højere enhed”.
47
