Antagelse: Lokale kor forventes at have mange fælles udfordringer. Herunder rekruttering af bestyrelsesmedlemmer eller lignende, rekruttering og uddannelse af korledere, synlighed og formidling. Desuden antages det at manglende økonomi, mangel på korledere, mangel på herrestemmer og mangel på synlighed fylder meget i korlivet.
Følgende undersøges Rekruttering til bestyrelsen, betydningen af korets organisering, forventninger og håb til fremtiden. Forventninger og håb om kor - organisering af kor - i fremtiden herunder evt. regionale forskelle. Forventninger og håb til organisering af kurser for korledere og dirigenter i fremtiden. Hvad der ifølge svarpersonerne er korenes største udfordringer, i hvor høj grad korene selv kan løse deres udfordringer, og hvad korene efter svarpersonernes mening ikke selv kan løse. Om en samlende platform eller database giver mening, og hvad den evt. skal kunne for at gavne? Desuden undersøges svarpersonernes oplevelse af muligheder for fondsstøtte samt betydningen af korets økonomi ift. udviklingsmuligheder.
Organisering Organisering af koret Her har vi stillet følgende spørgsmål 7. Er det nemt at rekruttere til bestyrelsen eller lignende organisering? 8. Hvad betyder organiseringen af koret for dagligdagens arbejdsprocesser i korene? 9. Evt.: Er kompetencerne i bestyrelserne tilstrækkelige - så korene har de muligheder, de drømmer om?
Kortlægning af dansk korliv – den kvalitative undersøgelse
Kapitlet kort Svarpersonerne oplever, at det er en vigtig, og af og til udfordrende opgave, at rekruttere den rette pallette af kompetencer til korets bestyrelse. De mener, at en god organisering af korets arbejdsopgaver er væsentlig for korlederen og dirigenten, der ellers har for stor en arbejdsbyrde ved siden af musikken. Muligheden for at sammensætte en relevant bestyrelse og skabe en god arbejdsdeling i forhold til dirigenten får dermed afgørende betydning for korets musikalske output, engagement, trivsel og langtidsholdbarhed. Den måde koret er organiseret, evt. i tilknytning til en anden organisation, har stor betydning for arbejdsvilkårene for kor, bestyrelse og korleder eller dirigent. I nogle kor er organiseringen således foreningsdrevet og hviler på udvalg, bestyrelse og sangerne selv, mens man andre steder, f.eks. i kirker, musikskoler og sangkraftcentre, har en administration og et personale, som hjælper med nogle af de praktiske anliggender og skaber kontinuitet og tryghed omkring løn og ansættelsesforhold for korledere og dirigenter.
”Jeg synes bestemt ikke, det er nemt at få folk til at stille op til det”, siger en bestyrelsesformand i et klassisk kor i Nordjylland. Igennem interviewene er der hos deltagerne fokus på vigtigheden af og udfordringerne omkring bestyrelsesarbejdet. På trods af udfordringerne lykkes det dog oftest at få nye medlemmer til at træde ind i bestyrelsesarbejdet. En enkelt organist og korleder for flere kirkekor og kantori siger: ”Altså, jeg synes jo, at det gør en ret stor forskel, om man arbejder med børnekor eller med voksenkor. Fordi i voksenkor der, er det jo deltagerne selv, der melder sig til bestyrelsen. I børnekoret, der skal man have deres forældre med. Der er så - specielt, når det er kirkekor - så er der altså en del forældre, som måske ikke engang er medlem af folkekirken og ikke interesserer sig for den i hvert fald. Og de er ikke ret meget med. Man kan godt få dem til at melde sig til noget, men de melder sig kun, hvis man prikker dem på skuldrene og siger: ”Vil du ikke lige…”. Jeg har absolut et indtryk af, at det er de færreste, som melder sig af interesse, det er pligt for at prøve at engagere sig i deres børn, for nogen skal jo gøre det”. En enkelt kirkekulturmedarbejder, herunder korleder for flere børne- og ungdomskor, siger: ”I forhold til børn tænker jeg, at det er ret vigtigt, at man også nogle gange får nogle af de her forældre med, fordi vi konkurrerer tit med fodbold og andre foreninger, hvor der virkelig er et godt sammenhold, og en masse, der gør, at man støtter op. Jeg selv har været rigtig dårlig til det der med at sætte andre i spil, fordi jeg tænkte, det er så let at gøre det, og jeg har styr på det. Men jeg kan se nu, hvor jeg er begyndt at gøre det meget mere, at forældrene får følgeskab, og de støtter op, og det er supervigtigt især for børn, at der også er andre ansigter, man kender og føler sig tryg ved, når man er ude at lave koncerter, eller når der er travlhed. Så der er plads til musikken. Så for børn synes jeg også, at det er rigtig vigtigt”. En organist og korleder for et spire- junior- børne- og ungdomskor i København nævner organisationer og strukturer, som har betydning for arbejdsdelingen. Korlederen fortæller: ”Jeg har oplevet tre forskellige måder at ansætte korledere på, og jeg har prøvet dem alle tre. Den ene er musikskole, hvor hele administrationen,
52
hele rekruttering, alt er der sørget for. Jeg får bare en nøgle og får at vide, ’værsgo nu skal du lave musik’. Og det er den nemmeste, men har ikke givet en høj løn til gengæld. Og det samme med aftenskoleregi. Hvis der er en bestyrelse, der sørger for det hele, så skal jeg sådan set bare komme og holde styr på, at alterne ikke bliver uvenner og lave musik. Og så den tredje, som jeg har oplevet i kirkesammenhæng, hvor jeg får hele ansvaret. Og så skal jeg selv uddelegere opgaver til forældre eller til sangere, hvis det er voksne. Og den tredje er helt sikkert mest tidskrævende, fordi rekruttering tager så meget tid, synes jeg. Så det er faktisk dér, jeg har haft mindst tid til at lave musik eller til at forberede og printe noder og den slags. […] Jeg foretrækker, at man får bygget noget op, siger organisten og korlederen. En enkelt korleder for et børne- junior og aftenskolekor på Sjælland siger om valg af repertoire: ”Jeg tror at grunden til at det [et repertoireudvalg] ikke er så nødvendigt er også, at når man står foran koret, så får man jo respons med det samme. Man er nødt til at have fingeren i jorden hele tiden. Det er fordi repertoire er så centralt, så er man nødt til at holde fingrene på pulsen”.
Rette kompetencer i bestyrelsen En korleder for flere voksenamatørkor og sanger i kirkekantori siger: ”Det er faktisk muligt at skaffe kvalificerede bestyrelsesmedlemmer i de kor, jeg leder”. Synspunktet bakkes op af flere svarpersoner, men der er også enkelte svarpersoner, som oplever, at det er svært at skaffe de personer med de rette kompetencer, ligesom en manager for et professionelt vokalensemble i Danmark, der siger: ”Vi har behov for at få sådan et ret bredt spektrum af folk med ressourcer inden for forskellige områder. Og det er typisk mennesker, som har travlt i deres eget arbejde og sådan noget. Så det kan godt nogle gange være en udfordring at finde de rigtige mennesker”. En tidligere bestyrelsesformand for et rytmisk vokalensemble fra Aarhus siger: ”Vi har svært ved forenings arbejdsdelen, så vi har en bestyrelse, der laver meget, men forsøger at køre nogle udvalg, nogle bookingudvalg. Det kører sgu ikke rigtigt, og der kunne jeg håbe, at der kunne komme en udvikling, altså jeg ved, at der er en masse, der prøver at lave nogle hjemmesider, hvor man kan hjælpe hinanden med den slags. Jeg har ikke rigtig oplevet noget, der rigtigt har rykket endnu, men jeg kan håbe, at det kommer”.
Kortlægning af dansk korliv – den kvalitative undersøgelse
Samarbejde og udvikling
”Bestyrelsen aflaster dirigenten, så han kan koncentrere sig om det, han er der for, nemlig at varetage den kunstneriske ledelse og tage kontakt til solister og instrumentalister osv. fordi han har det netværk, som vi skal bruge, når vi laver store værker”. Sådan siger en bestyrelsesformand for klassisk kor på Sjælland.
Roller og opgaver Blandt svarpersonerne er der enighed om, at det er godt, når korleder eller dirigent tager sig af den kunstneriske ledelse af korprøver og koncerter. Ligeledes er der enighed blandt svarpersonerne om, at det er
53
