SANG OG MUSIK I FOLKESKOLEN
En organist og korleder for et drenge- og mandskor fortsætter samtalen: ”Ja, det er lige vand på min mølle. Lige præcis det der med at få styrket folkeskolen eller privatskolerne og få lavet noget kor som duer og for at få uddannet nogle folk til at gøre det ude på skolerne. Jeg ’lever jo af’ at tage ud på skolerne og rekruttere. Og det er jo også et benhårdt arbejde at rekruttere til drengekor, fordi drenge de kommer ikke og synger i kor af sig selv. Der er ikke nogen drenge, der siger, at det er kor, jeg vil gå til, fordi der er bare så mange andre ting, som drenge interesserer sig for. Det er ikke et kor, der står øverst på deres ønskeliste. Men jeg oplever bare gang på gang, at når jeg så kommer ud - og jeg er så enormt privilegeret, at jeg har adgang til alle de fire skoler, som ligger omkring mig her i byen - når jeg så kommer ud i klasserne og præsenterer det at synge i kor og låner drengene, og vi laver nogle ting, og vi leger og danser og alt sådan noget, så synes de, det er smaddersjovt. Og der kommer gerne en ret stor bunke korskoledrenge til. Og så er der jo selvfølgelig nogle, som hellere vil noget andet, men der er alligevel nogle, der bliver hængende der og synger videre i drengekoret”. Korlederen fortsætter: ”Altså vi forsøger på Børnekorakademiet at appellere til folkeskolelærere også til at tage basisuddannelsen i børnekor. Der findes også en 2-årig uddannelse inden for børnekorledelse, så der er i hvert fald ting i gang. Udfordringen er bare, at det er lige præcis det der med at få skolerne til at prioritere det”.
Samarbejde om kor i skolerne
Kortlægning af dansk korliv – den kvalitative undersøgelse
En korleder for fire kor i Aarhus tilføjer: ”Meget af det der har ramt og gjort, at der ikke længere er nogen børnekororganisation, tænker jeg da, er at midlerne er forsvundet fra skolerne. Så det er en vekselvirkning imellem at midlerne er forsvundet, uddannelsen er blevet formindsket for lærerne, og musikken fylder mindre og mindre, og der er kommet mange andre tilbud og så videre. Men noget af det, som jeg husker fra min skoletid er, at jeg elskede at gå til kor. Men det, der var helt vildt stort, det var korstævnerne. Det var det med at stå 500 børn og synge sammen. Så tænk hvis nu man kunne gøre det i mellemtiden. Man kan ikke lave korskolingen. Det tager noget tid, før det kan blive opbygget. Men tænk, hvis man kunne få nogen ud, lige som [projektet] ’Alle kan synge’, og de ting, der er i gang, eller var i gang inden corona. Men hvis man kunne få mere af det, altså at det blev en gang hvert halve år. Det var fem skoler ad gangen. Så mødtes alle første klasser, og det prioriterede skolerne, og det gav de håndslag på. Det tror jeg kunne være ’Mens vi venter’. Altså man har fem skoler, som på skift skulle stille deres aula til rådighed”.
64
En organist og kantor med flere kor fra Jylland udbryder: ”Jeg er jo helt opløftet af den ide med fælles kordage. […] Og noget af det, som jeg også tror, vi kunne gøre i mellemtiden, er for eksempel at se det lidt som en investering fra korenes side at tage ud og tilbyde samarbejde frem for at skulle være afhængig af, at der nødvendigvis er økonomisk mulighed for det. […] Jeg tror man kunne få meget ud af i overgangsperioden at droppe - selvfølgelig skal man have indtægter - men at man dropper ambitionen om, at det er folkeskolerne, indtægten skal komme fra. Så må man finde på noget andet ved siden af. Men jeg tror, det ville være en rigtig klog investering fra korlivets side, at man prøver at gå ind og se om vi kan lave et samarbejde [med skolerne] og også hænge det op på den tidlige rekruttering, som der foregår mange steder, så man ser det som en mulighed for på den lange bane at skaffe nogle korsangere, som vil det, og som er blevet rigtig dygtige allerede fra barnsben”. En bestyrelsesformand for klassisk kor tilføjer: ”Man kunne godt overveje at få de folk, der måske også generelt ville være bedre uddannet til det, nemlig konservatorieuddannede folk på musikskolerne, til at arbejde med det her. Men det kræver, at der bliver gjort plads i skolen til, at de kan komme, og ikke at det skal ligge klokken fem om eftermiddagen, men lidt mere integreret i skoletiden. Det tror jeg ville være et realistisk projekt at arbejde på. Det at få uddannet de mange, mange musiklærere ude på professionshøjskolerne. Det bliver godt nok en udfordring”. En korleder for fire kor i Aarhus siger: ”Mon der var muligheder for at samarbejde med Levende Musik i Skolen? Deres erfaringer med at tage ud i skolen og lave noget, det har jo mest været koncerter, men der har også været workshops, så vidt jeg har forstået i det regi, og de må have nogle erfaringer som korene måske kan gå direkte ind og bruge”. En korleder på Sjælland runder samtalen i fokusgruppen af således: ”I vores musikskole er der faktisk et projekt som kaldes Orkester Mester, hvor Musikskolen har adgang til hele tredje årgang, hvor de så får et instrument hver og skal lave et orkesterprojekt og lære at spille lidt på det. Det var en sindssyg god rekrutteringsmulighed for at få nye instrumentalister. Det kunne måske være en idé og ligesom også lave det som korprojekt. Man kunne også lave en tværfaglig ting. Folkeskolen bruger så musiktimerne til at lægge det over på musikskolen. Det var det ene. Og så er der Levende Musik i Skolen. Jeg er selv med og tager rundt og laver operakoncerter ude på skolerne, og LMS har jo en sindssyg god kontakt til rigtig mange skoler. Det synes jeg faktisk lyder som en virkelig fed idé.”
