Her har vi stillet følgende spørgsmål 12. Hvad er de største udfordringer for kor, og har koret brug for hjælp til at løse udfordringerne?
Ekskurs I samtalerne opstod efterhånden nye temaer, herunder viste sig et stort fokus på korledernes aflønning. Ligeledes viste der sig mange tanker om yderligere organisering i forhold til f.eks. korfagligt tilhørsforhold og endnu mere samarbejde på tværs af genrer og kororganisationer samt støtte til kompetenceudvikling af bestyrelsesmedlemmer inden for områder som rekruttering, KODA, fondssøgning og kommunikation.
Løn og ansættelsesvilkår
Kapitlet kort Det generelle billede er, at de færreste kan leve af at være korleder. Til gengæld oplever mange, at kirkerne gerne vil prioritere tid til korarbejdet hos organister og kantorer, og nogle musikskoler lægger også meget vægt på at finde tid (løn) til korarbejde. Lønniveauet italesættes i mange forbindelser som en hindring for at korene kan rekruttere dygtige korledere og dirigenter. Det kan betyde, at koret må ansætte en korleder eller dirigent med færre kompetencer, og at koret dermed ikke kan opnå et ønsket musikalsk niveau. Svarpersonerne beskriver, at det er en udfordring, at mange kor i Danmark er organiseret under aftenskoleloven, hvor de oplever, at korledere og dirigenters løn ikke står mål med opgavens omfang, idet forberedelse og transporttid ikke indregnes i de aflønnede timer. Hertil kommer at det sjældent er muligt at have tilstrækkeligt mange kor til at opretholde et reelt fuldtidsarbejde som korleder eller dirigent. I yderområderne forstærkes problematikken grundet korledere og dirigenters yderligere timeforbrug til transporttid. Det vil sige at lønniveauet vurderes at bidrage til den geografiske ulige mulighed for at synge i kor på højt niveau.
Kortlægning af dansk korliv – den kvalitative undersøgelse
Enkelte svarpersoner overvejer, om organiseringen af kor kunne ligge et andet sted end aftenskolerne, et sted hvor der var mere faglig viden om kor.
”Umiddelbart tænkte jeg altså økonomiske midler [som den største udfordring]. Jeg er blevet spurgt af en del kor i de senere år, som er inden for det sociale lungekorsprojekt, som åbenbart er blevet min niche, men de har simpelthen ikke penge til at betale mig. Det bliver sådan en aftenskoleløn, som jo er helt til grin. En busbillet hjem eller sådan noget. Det er meget, meget, meget lidt i forhold til det kæmpe arbejde, der ligger i det. Det betyder, at jeg må sige nej tak. Og jeg ved konkret at nogle måtte finde en, som har mindre uddannelse, og måske, det kan jeg selvfølgelig ikke vide, men umiddelbart færre kompetencer til at lede dem og være et fagligt skib for dem.
66
Sådan siger en klassisk uddannet sanger og korleder, som også er sangleder for KOL-kor. Svarpersonerne er enige om, at lønnen i aftenskoleregi er en af de største generelle udfordringer for korledere og dirigenter, da de oplever, at lønnen ikke står mål med opgavens omfang. Det betyder, at nogle korledere og dirigenter afslår tilbud fra kor, og koret står da uden korleder eller må finde en korleder eventuelt med færre korfaglige kompetencer, hvilket i sidste ende kan få betydning for korets musikalske niveau.
Løn og ansættelsesforhold Korlederen fortsætter: ”Det er et eller andet med at man skal forstå, hvad en ordentlig løn er. Jeg tror, at det
En dirigent for flere typer sundhedskor på Fyn siger: ”Jeg håber at vi som kordirigenter og orkesterdirigenter kunne få en bedre løn, fordi det er simpelthen op ad bakke. De fleste kor er i aftenskoleregi, hvor timelønnen er dybt latterligt. Altså det er aftenarbejde, man står måske med 50 mennesker, man får 200-og noget i timen. Det er forfærdeligt. Jeg har jo i mange år sagt, at den der tarif, den kører jeg altså ikke på. Altså hvis I vil have mig, mine erfaringer og alle mulige uddannelser, jeg har bag mig, så skal I op og betale en helt anden tarif. Og der er der så nogen, der siger Okay, vi vil gerne have dig. Bum. Men der er også nogle, der siger nej, det vil vi ikke. Vi vil ikke give så meget. Og der kunne jeg godt tænke mig, at man som, - jeg ved ikke, hvem der skulle stå for det - måske Danske Korledere eller andre, der har en masse kordirigentmedlemmer - at man gik ind og... altså at man i hvert fald kom ud af det der aftenskoleregi. Eller at man måske inden for deres regi fik en tarif, som svarede til det man egentlig gør og det man laver. Fordi det er jo ikke kun den der ene time eller to en halv time, man står der. Der er en stor forberedelse. Som dirigenter ved vi jo, at der er masser af forberedelse, og det er jo ikke kun at sætte sig ind i musikken. Det er også ofte at skulle lave alle mulige andre ting. Så det håber jeg, at det bliver bedre, altså sandsynligheden er måske ikke så stor, men i hvert fald, det håber jeg på”. En bestyrelsesformand på Sjælland betoner: ”Jeg tror, at der er én ting man skal tænke på, og det at kunne skaffe de her korledere nogle bedre arbejdsforhold. Finde nogle muligheder for at betale dem mere i løn. Vi er en forening, og vi kører efter aftenskoletariffen, og jeg synes ærlig talt, at det er luset. Men da jeg ikke er den, der kan bestemme, hvor meget, og desuden så er der også grænser for, hvor meget foreningen har mulighed for at
betale, da kunne man jo godt kigge på, om der kunne være nogle støtteordninger af forskellig slags, også for netop at holde gang i produktionen af nogle der gider at lede kor. Det synes jeg er vigtigt”. En rytmisk korleder for flere kor bl.a. gospel, samt indehaver af et bookingbureau siger: ”Jamen jeg synes da i hvert fald, at en udfordring kan være, når man netop er korleder, det lønmæssige og krav, og hvordan man er ansat der, fordi livet i den her musikverden er jo noget værre rakkerliv. Det kan det jo være for mange af os. Men der er jo trods alt også kun fem dage om ugen. Man kunne have 5 kor om ugen om aftenen. Det kan bare ikke rigtigt lade sig gøre i praksis, men gid det kunne. Men hele det der, hvordan skal man aflønnes og feriepenge og koncertpenge og honorarer for arrangementer og sådan noget. Det synes jeg er en enorm stor gråzone. Hvem laver arrangementerne? Og deler man dem bare ud til hinanden og låner? Og hvad er rettighederne helt konkret, når man arrangerer noget? Jeg synes i hvert fald, man oplever enormt meget debat omkring det, og folk er i tvivl. Jeg har oplevet, at selv de to gange, jeg har været på barsel, at jeg tænkte, jeg skal ikke have tre børn, for jeg magter ikke barsel igen, hvor jeg skal overbevise om min ret til barselspenge og så videre. Det er virkelig, virkelig svært. Det synes jeg kan være nogle enorme udfordringer, og ser jo også, hvor mange der mangler korledere, men der må jo ikke være nok. Og jeg tror virkelig også, at en udfordring er det her med løn osv. Det kan være svært”. En bestyrelsesformand i et klassisk kor i Odense siger: ”Ja der skal være ordentlig uddannelse, men vi er også nødt til at arbejde på, at der bliver bedre vilkår for de dirigenter, der er. Udfordringen er jo at, hvis man skal leve fornuftigt af det her, så skal man jo helst have en stilling et andet sted eller i en anden sammenhæng. Altså, nu sidder der to organist og kantorer, og det er jo fantastisk, at folkekirken har sat penge af til det. Men ude i mange kor, så er man jo privilegeret, hvis man har en dygtig dirigent, der tjener sine penge et andet sted, for de der 300 kroner i timen, eller hvad, hvis det overhovedet er så meget, man kan få for det, inklusive forberedelse, er jo svært at opretholde et godt nok niveau. Så det ville være mit indspark [...] Men altså det er faktisk en meget stor udfordring i forhold til at sikre og blive ved med at have gode kordirigenter, som også ikke bare con amore vil uddanne sig og gøre sig bedre, men faktisk også har råd til at lave en eksistens på det”.
Kortlægning af dansk korliv – den kvalitative undersøgelse
Udfordringer og muligheder
er lige så meget, jeg vil ikke sige en holdningsændring, men det er noget med, at det skal jo kunne løbe rundt, ellers så bliver det jo netop bare sådan en sidebeskæftigelse, og det kan vi vel ikke forsvare vores faglighed i? Fordi hvis jeg skal komme og levere et ordentlig stykke arbejde, så kræver det jo, at jeg kan bruge den tid, jeg skal bruge på det, og at jeg kan være til stede. Så er det jo helt på hovedet, at jeg sådan set skal have et ’normalt’ job ved siden af, og så skal jeg gøre det her oven i hatten. Så det var noget, jeg rigtig godt kunne tænke mig, der blev gjort op med, og som kunne være med til at hæve niveauet på de her sundhedsfaglige projekter. Men jeg forestiller mig også alle de andre kor. Og der tænker jeg et eller andet fællesskab, hvor man også kunne ’hive hinanden op’. Det kan jo godt være, at det var fordi jeg var ny i det her, men da jeg blev tilbudt de her forskellige kor, og de kom med de lønninger, da tænkte jeg bare ’øh’, og da vidste jeg ikke helt, hvem jeg skulle spørge og spurgte så et par stykker. ’Det er meget normalt på aftenskole. Sådan kører det bare’. Men det kan jeg simpelthen ikke forsvare over for min familie, havde jeg nær sagt”.
Kor i aftenskoleregi En korleder for fire kor i Aarhus fortæller: ”Aftenskolerne er designet til at være nærmest kun frivilligt. Det var i hvert fald det, vi var inde på på Danske Korlederes korlederseminar her i efteråret, hvor der sad en repræsentant fra en aftenskole og fortalte, at det er jo derfor, det ikke er muligt at regulere på lønsatsen, fordi det er egentlig meningen, at man skal kunne komme ind fra
67
