Korfagligt tilhørsforhold Her har vi stillet følgende spørgsmål 13. Har I et tilhørsforhold, hvor I kan søge korfaglig hjælp og få afklaret spørgsmål? 14. Evt.: Er der nogen, der spiller en afgørende rolle for korsang i Danmark? 15. Evt.: Er der nogle, der kan gøre mere, hvis ressourcerne var der?
forskel fra korledere og dirigenter, der arbejder i kormiljøer f.eks. ved sangkraftcentre, at arbejdet kan være ensomt. For at undgå ensomhed og stimulere inspirationen er netværk for korledere og dirigenter efterspurgt. Svarpersonerne oplever, at børneområdet er dækket godt ind gennem kirkernes tilbud, FUK, Folkekirkens Ungdomskor, og elitearbejdet for børn og unge gennem sangkraftcentrene i SyngDanmark-netværket. I det følgende oplistes nogle af de organisationer, der nævnes på tværs af fokusgrupperne:
Billedet af svarpersonernes tilhørsforhold hænger typisk sammen med flere faktorer. De fleste svarpersoner oplever, at de har et eller flere tilhørsforhold, som de forholder sig til og kombinerer alt efter hvilken form for hjælp, sparring, og praktiske udfordringer, de har brug for assistance til, samt deres individuelle behov for inspiration. Hertil kommer individuelle smagspræferencer og identitet. [Det skal her tages i betragtning, at svarpersonerne primært er fundet igennem kontakt til diverse kororganisationer, det kan dermed synes selvfølgeligt, at respondenterne rent faktisk har et tilhørsforhold. Der findes muligvis kor, som ikke har noget tilknytningsforhold, hvilket denne undersøgelse ikke belyser]. For bestyrelsesmedlemmer og kor hænger tilhørsforhold typisk sammen med: 1) O rganisering dvs. ansættelsesforholdene for korleder eller dirigent eks. aftenskole eller kirke, hvor der kan søges administrativ hjælp og sparring. 2) M usikalsk niveau eks. kororganisationer for amatører eller professionelle sangere, hvor der ligeledes kan søges inspiration til administration og løsning af praktiske udfordringer. 3) G enrer og behov for inspiration. For korledere og dirigenters vedkommende hænger tilhørsforhold typisk sammen med: 1) A nsættelsesforhold eks. aftenskole eller kirke, hvor der kan søges administrativ hjælp og sparring. Dette afhænger også af korets interne organisering, som har betydning for korlederen og dirigentens roller og eventuelle administrative opgaver. 2) Musikalsk niveau eks. kororganisationer for amatører eller professionelle sangere samt organisationer for korledere, hvor der ligeledes kan søges inspiration til administration og løsning af praktiske udfordringer. 3) Genrer og behov for inspiration eks. gennem korskoler og arrangører i ind- og udland. 4) U ddannelsessted, eks. etablerede uddannelser, kurser eller selvlært. Kortlægning af dansk korliv – den kvalitative undersøgelse
Flere svarpersoner oplever et ’hul’ for de unge, der er blevet ’for gamle’ til medlemskab i Syng. Disse svarpersoner opfatter sig selv som ’rytmiske’ på en måde, som de ikke oplever afspejles i Kor72. Disse svarpersoner oplever, at Kor72 har et ’klassisk image’. Mange svarpersoner foreslår langt tydeligere og tættere samarbejde på voksenområdet mellem kororganisationerne på tværs af genrer. De forestiller sig, at netværk og tættere samarbejde på tværs af genrer vil kunne rumme alle kortyper og lukke de huller, hvor nogle kor, korledere og dirigenter, grundet ansættelsessted, organisering, alder eller genrer ikke oplever, at de er dækket ind med faglig sparring. Mange svarpersoner oplever, at det er uoverskueligt, hvor man kan søge information om og inspiration til løsning af korfaglige spørgsmål og praktiske udfordringer, og de efterspørger et samlet overblik over eksisterende kurser. Desuden oplever særligt korledere og dirigenter, som arbejder med kor ’alene’, til
74
• Mange svarpersoner oplever Syngs arbejde både med stævner og puljer, til ydelser som Sing A Day Away og banddoktor, som meget meningsfuldt for unge korsangere. Enkelte svarpersoner, der bl.a. repræsenterer yngre rytmiske kor, der bliver for gamle til Syng, føler sig dog ikke nødvendigvis rummet af Kor72, og et tomrum opleves i overgangen mellem Syng og Kor72. • Mange svarpersoner oplever, at FUK, Folkekirkens Ungdomskor, servicerer kirkens kor og ansatte på en god måde. Korledere og dirigenter ansat ved kirkerne føler sig rigtig godt hjulpet af FUK, både hvad angår korstævner, sparring, inspiration, kurser og netværk. I FUK findes desuden tre korkonsulenter. Det er en ydelse, som mange svarpersoner, der er korledere og dirigenter uden for kirken, taler om. Enkelte svarpersoner nævner, at DAM (Dansk Amatør Musik) i sin tid tilbød dette. • Flere svarpersoner oplever, at Den Jyske Sangskoles årlige projektkursus, Unge Stemmer, giver god inspiration og netværk. En enkelt efterlyser noget lignende, men for alle, dvs. ikke kun for korledere med fokus på unge stemmer. • Flere svarpersoner oplever, at Videncenter for Sang og Sangens Hus gør et godt stykke arbejde for at videndele om sang, og at Sangens Hus bidrager med opbygning af sangmiljø og sangkraftcentre. • Flere svarpersoner blandt korledere og dirigenter oplever Danske Korledere som en medlemsorganisation, de er glade for og identificerer sig med. • En professionel sanger oplever, at Korsangernes Fællesråd, organiseret under Dansk Musikerforbund, er et godt forum, hvor man kan sparre med andre professionelle sangere om udfordringer. • Svarpersonerne oplever, at aftenskolerne organisatorisk leverer det, der ligger inden for folkeoplysningsloven som f.eks. håndtering af ansættelse, tilskud til korlederen eller dirigentens løn og adgang til lokaler, men at der er en række områder, som korene må hente viden om andre steder fra. • Flere svarpersoner oplever Børnekorakademiet som en god kursusudbyder, og de fremhæver, at Børnekorakademiet inviterer til samarbejde med folkeskolen. • En enkelt svarperson oplever, at Parkinsonforeningen og Lungeforeningen har viden om Parkinsons og KOL, og at svarpersonen der kan søge viden ifm. sundhedskor.
”Så er der selve kordanmark, som jeg håber kan blive mere samlet. Alle de forskellige aktører kan få et fælles mål, så vi står stærkere. Der er lige kommet det her Koralliancen. Det er spændende at se, hvordan det udvikler sig, fordi det med kordanmark, det vil også smitte af på, at korsangerne mere får en fornemmelse af at være danske korsangere end at være korsanger i et specifikt kor. Jeg tror på, at vi kan få noget mere fællesskab for korsangere på tværs af kor, en mere selvforståelse af: ’Jeg er korsanger i Aarhus for eksempel, Aarhus er en
Kortlægning af dansk korliv – den kvalitative undersøgelse
Kapitlet kort Meget få svarpersoner oplever at de kan nøjes med ét korfagligt tilhørsforhold. De må hente viden og sparring flere forskellige steder og oplever det som en stor opgave at skabe overblik over mulighederne. Behovene er dog meget forskellige, og det er resursekrævende at få overblik over de faktiske muligheder, både for bestyrelse og korleder eller dirigent. Ofte har korleder eller dirigent behov for flere tilhørsforhold end koret. Især korledere og dirigenter efterspørger mere inspiration og netværk.
• Mange svarpersoner oplever, at Kor72 har gjort et godt stykke arbejde for amatørkor gennem mange år bl.a. via stævner, tilskud, et tidligere nodearkiv samt tidligere håndtering af KODA. Kor 72’s håndtering af information under corona-pandemien fremhæves. Nogle svarpersoner nævner, at de pt. ikke føler de får nok ud af deres kontingent, hvorfor nogle har meldt sig ud.
fed korby’. I stedet for: ’Jeg er korsanger i lige præcis det her kor’. Så på den måde et fællesskab med en accept af alle de forskellige genrer”. Sådan siger en dirigent for både et rytmisk og et klassisk kor i Aarhus. Svarpersonernes tilhørsforhold, behov og ønsker er meget forskelligartede, men der er en tendens blandt svarpersonerne til at ønske samling på tværs af genrer hen mod et samlet kordanmark, ligesom dirigenten udtrykker det.
75
