RESUME
Korlederens og dirigentens rolle Svarpersonerne forbinder korlederen eller dirigenten med musikken, men det musikfaglige kan sjældent stå alene. Personligheden, stemningen, og det sociale rum, som korlederen eller dirigenten skaber, er ifølge svarpersonerne lige så væsentligt, og dermed får korlederen eller dirigenten en bred vifte af roller. Særlige oplevelser Ifølge interviewpersonerne er der mange særlige oplevelser ved at synge i kor som venskaber, suget i maven og det at smelte sammen ved koncerten, hvor målet for det musikalske arbejde nås. Desuden er det en stor oplevelse for korsangerne, når publikum modtager musikken og reagerer følelsesmæssigt på den. Interessen for kor Blandt svarpersonerne er der forskellige oplevelser af, om interessen for kor er stigende eller faldende, og det ser ud til at have med genre, geografi og korets musikalske niveau at gøre. Størstedelen af svarpersonerne oplever en stigende interesse for kor bl.a. børnekor i kirkeregi og kor med højt musikalsk niveau.
Samarbejde og udvikling Organisering Organisering af koret Svarpersonerne oplever, at den måde koret er organiseret, evt. i tilknytning til en anden organisation, som f.eks. en kirke, musikskole eller aftenskole, har stor betydning for arbejdsvilkårene for kor, bestyrelse og korleder eller dirigent. Dette får desuden afgørende betydning for korets musikalske output, engagement, trivsel og langtidsholdbarhed. Blandt de kor, som er organiseret ved en bestyrelse, oplever svarpersonerne, at det er en vigtig, og af og til udfordrende opgave, at rekruttere den rette pallette af kompetencer til korets bestyrelse.
Kortlægning af dansk korliv
Kor - og organisering af kor - i fremtiden De fleste ønsker, at kor i fremtiden skal organiseres som nu, dvs. at det enkelte kor har en høj grad af frivillig organisering og sammenhold. Mange svarpersoner ser drop in-kor og ad hoc-kor som et supplement til det ’forpligtende kor’ og mener, at eks. drop in-kor kan styrke både interessen for kor og fødekæden.
6
Kurser for korledere og dirigenter i fremtiden Svar og oplevelser er meget forskelligartede. I Aarhus og København er der tilstrækkeligt med korledere og muligvis endda overskud, når det drejer sig om amatørkor. I resten af landet, men med en særlig tydelig vægt på Sønderjylland og Nordjylland, er der en generel mangel på dirigenter, som har en specifik dirigentfaglig baggrund. Mange svarpersoner savner korte kurser med nyt repertoire, nye øvelser, muligheden for et direktionsfagligt løft og ikke mindst mødet mellem korledere og dirigenter med inspiration og sparring. Desuden peger de professionelle korsangere, som har deltaget i undersøgelsen, på, at der er en klar efterspørgsel på danske dirigenter i topklasse, som kan arbejde med opera og klassisk repertoire. Sang og musik i folkeskolen Svarpersonerne har et fælles håb om, at få kor tilbage i større udstrækning i folkeskolen og i pædagog- og læreruddannelserne. Svarpersonerne oplever, at kor i skolen har et stort dannelsespotentiale, og at børnenes sangtekniske kunnen og interesse, kan løftes i langt højere grad. Svarpersonerne finder, at kor i folkeskolen vil øge den etniske diversitet og den samlede talentmasse i kor.
Udfordringer og muligheder Løn og ansættelsesvilkår Det generelle billede er, at de færreste kan leve af at være korleder. Til gengæld oplever mange, at kirkerne gerne vil prioritere tid til korarbejdet hos organister og kantorer. Svarpersonerne beskriver, at det er en udfordring, at mange kor i Danmark er organiseret under aftenskoleloven, hvor de oplever, at korledere og dirigenters løn ikke står mål med opgavens omfang. I yderområderne forstærkes problematikken. Enkelte svarpersoner overvejer, om organiseringen af kor kunne ligge et andet sted end aftenskolerne. Rekruttering Svarpersonerne oplever, at det er en udfordring at skaffe drenge- og mandssangere. Desuden er det en udfordring at holde på drengene, mens deres stemmer er i overgang, så de udvikler deres mandsstemme og fortsætter med at synge herefter. Svarpersonerne er enige om, at en af løsningerne er at styrke fødekæden og skabe flere drengekor. Gennemsnitsalderen stiger i kor, men der er stor forskel på, om kor ser stigende alder som en udfordring.
I de kunstnerisk ambitiøse amatørkor er der et udfordrende dilemma mellem det sociale element i kor og ønsket om at koret skal klinge på en bestemt måde. En del kor er dog ikke i særlig høj grad optaget af alderssammensætning eller af at arbejde med rekruttering, men lægger vægt på glæden ved at synge og fællesskabet. Nogle svarpersoner ser projektkor og lignende mere ’kortvarige’ organiseringer af kor som en løsning på at vække interessen for kor blandt yngre, travle korsangere. Korfagligt tilhørsforhold Meget få svarpersoner oplever at de kan nøjes med ét korfagligt tilhørsforhold. De må hente viden og sparring flere forskellige steder og oplever det som en stor opgave at skabe overblik over mulighederne. Behovene er dog meget forskellige, og det er resursekrævende at få overblik over de faktiske muligheder, både for bestyrelse og korleder eller dirigent. Ofte har korleder eller dirigent behov for flere tilhørsforhold end koret. Især korledere og dirigenter efterspørger mere inspiration og netværk. Samlende database eller platform Svarpersonerne oplever, at det er tidskrævende og svært at finde relevant information om korfaglige spørgsmål. Der er masser af eksisterende information, men typisk ikke noget, der dækker alle. Alle er enige om, at en eventuel kordatabase eller et samlende site er en ualmindelig stor og dyr opgave, da dansk korliv er mangfoldigt. Hvis databasen eller sitet skal være brugbart, skal det desuden have et vist volumen, være nuanceret og altid opdateret for at give mening. Økonomi og fonde Svarpersonernes oplevelser og erfaringer med fonde er meget forskellige. Ved store kirker, elitebørnekor, herunder ved sangkraftcentrene i SyngDanmark-netværket, og ved amatørkor med en høj grad af organisering og højt musikalsk niveau, søges der relativt ofte og også med held. Blandt øvrige amatørkor for voksne oplever mange svarpersoner, at fondssøgning virker svært, uoverskueligt og tidskrævende. Tendensen er, at udsigten til at opnå relativt beskedne beløb ikke opleves at stå mål med indsatsen.
Emnerne er som følger, og de er oplistet i nævnte rækkefølge: Liv, sundhed, fællesskab, socialisering, kultur, dannelse, sammenhængskraft, demokrati og politisk fokus]. Svarpersonerne oplever at: • Ord som livsglæde, livsmod, livgivende, og åndsliv kan forbindes med kor. • Kor er sundt. Kor kan opbygge en sund stemme og udløser lykkehormoner, endorfiner, så sangerne bliver gladere. De betoner derved, at kor holder sangerne ved helse, eller som flere svarpersoner formulerer det: holder folk ’i live’ både åndeligt og fysisk. • Kor er en facilitator for forpligtende fællesskaber, og i en tid med tempo og fokus på individet tilbyder kor øjeblikke af selvforglemmelse og modvirker ensomhed. • Svarpersonerne er enige om, at kor socialiserer både børn og voksne ind i et fællesskab, bl.a. fordi fokus er på det fælles og ikke på individet. • Kor er dannende socialt, kulturelt og musikfagligt. Mange nævner, at kor er kulturbærende og omtaler, hvorledes kor formidler og overleverer musik, korlitteratur og poesi. Desuden nævner enkelte svarpersoner, at det at synge i kor udgør en del af fødekæden til det professionelle musikliv. • Kor fremmer kompetencer som koncentration, samarbejde og sociale kompetencer i nonverbal kommunikation. Desuden peger flere korledere på, at børn med diagnoser trives i kor grundet de klare rammer. • Svarpersonerne oplever, at kor skaber sammenhængskraft mellem mennesker, f.eks. igennem det, de omtaler som en dansk tradition, dels sangene og dels at synge sangene sammen. • Kor opleves som et billede på et demokratisk samfund med fællesskab og samarbejde på tværs af generationer, og mennesker, der er lige og har lige betydning for klangen. • Enkelte svarpersoner peger på, at korsang kan understøtte politiske ideer.
Kors rolle i samfundet
Kortlægning af dansk korliv
fællesskab, hvor det fælles fokus på sangen betyder, at mange kan være sammen på en uproblematisk måde. Generelt oplever svarpersonerne, at det at synge i kor giver dem fællesskab og særlige, musikalske øjeblikke, hvor musikken går op i en højere enhed.
[Svarpersonerne har mange og forskelligartede oplevelser af kors rolle i samfundet. Det spænder fra den personlige indre oplevelse til en bredere form for politisk samfundsrelevans. Dette kapitel er en tematisk opsummering af emner nævnt på tværs af fokusgrupperne.
7
