ØKONOMI OG FONDE
Kortlægning af dansk korliv – den kvalitative undersøgelse
En organist og dirigent for flere børne- og ungdomskor i Jylland siger: ”Vi bruger fonde rigtig meget også med nogenlunde succes. Og der hvor vi primært bruger fonde, det er når vi skal lave vores egne produktioner med kor og orkester. Så har vi brug for betydelig fondsstøtte. Det er ofte projekter til mellem 75 og 150.000 vi laver, når vi skal hyre 10 musikere til eks. Faurés requiem. Og der synes jeg, at vi har haft god succes med det. Ja, det tager noget tid, men jeg tror, vi har en rimelig god hit rate. Vi er så også inden for den klassiske verden, altså, vi har jo særligt Augustinus Fonden og William Demant Fonden, som virkelig, heldigvis, ser ret meget vores vej. Der kan du faktisk nogle gange være heldig at få 25-30.000 kroner til et projekt. Der hvor den store udfordring er, det er jo som [... en] også var inde på, at det skal jo defineres i et projekt. Og i sammen øjeblik det ikke er defineret i et projekt, så kan du næsten lige så godt lade være med at skrive. Og det er klart, at det kræver meget arbejde, og det kræver en ret stor bevidsthed om, hvor det er, man er på vej hen, hvis man skal opbygge sit kor gennem projekter, og ikke sige, vi har faktisk brug for noget basistræning, vi har brug for at få hyret en sangpædagog, så vi kan få løftet det generelle niveau. Den vej kan du jo ikke gøre det, du kan ikke søge penge til at ansætte en sangpædagog i fire år. Det er ikke den vej, det fungerer på. Så du skal hele tiden ligesom bruge de her projekter som byggeklodser, og sige ok, vi vil gerne være her, så skal vi lave det projekt, og vi skal
90
lave det projekt. Sådan er betingelserne nu engang, og driftsmidler de er bare ikke eksisterende, sådan rigtigt. I hvert fald ikke ved de fonde som jeg er bekendt med. Så der skal lægges noget arbejde. Men hvis man lægger arbejdet, så synes jeg egentlig også, at der er penge at komme efter”.
Puljer værdsættes En kulturskoleleder foreslår: ”Man skal måske vende det lidt om. Hvis man nu forestiller sig, at der er 700 voksenkor i Danmark, og de alle sammen sender en ansøgning. Så er det klart, det er svært at være fond. Det kan jeg virkelig godt forstå. Så jeg tænker lidt, hvad er det for noget, der kunne ske for de 700 kor, som man kunne sende en ansøgning på, og som nogen kunne sende på deres vegne? Om det sker gennem Kor72, eller hvad det sker gennem, det skal jeg ikke være den, der siger noget om, men jeg tror, man skal den vej omkring. Man skal tænke i et større perspektiv, og så kan det godt være, at det store perspektiv drypper ned og gør gavn for det enkelte kor eller for en stor gruppe af kor”.
dereformidler pengene ud til lokale kor. Det ville være for et kor der søger efter 5-10.000 kr. fra Augustinus Fonden, som sikkert går under deres radar, kunne jeg forestille mig”.
’Fortælling’ og søgeteknik En enkelt svarperson peger på, at fundraising også er et spørgsmål om historiefortælling, ’indpakningen’ og dermed søgeteknik. En bestyrelsesformand i et klassisk kor i København siger: ”Jeg synes faktisk, der er mange muligheder, og vi søger og får. Ellers kunne det slet ikke lade sig gøre at lave de ting, vi laver. Vi er jo bare os, skulle jeg til at sige, nogle og 20 mennesker, der skal finansiere ’hele skidtet’ på en eller anden måde. [...] Altså jeg er lige ved at sige, at det
er et spørgsmål om søgeteknik. Fordi hvis man trawler legater, så er det jo typisk der, vi søger, og så skal man jo sørge for at søge til noget, som man kan se, kan gå. Så det er større projekter tit, og det er nogle helt specifikke dele af de her projekter, som man så søger til, fordi så kan det lade sig gøre. Altså du kan typisk ikke søge til aflønning af musikere. Det må man selv ud at stå på mål for. Men meget andet sådan rundtom, det afhænger jo helt klart af legaterne. Men min oplevelse er, at det kan godt betale sig at lægge noget energi i det og få nogen til at blive dygtige til det. Og så i virkeligheden sørge for at skabe nogle fortællinger rundt om projekterne, næsten. Uafhængigt om det så lykkedes at leve op til det eller ej. Fordi det er også det, der trækker. At man får nogle bevillinger”.
En bestyrelsesformand for et rytmisk kor i Aarhus fortæller: ”Vi har jo kunnet søge gennem Kor72, 2500 kr. til noget udvikling, tror jeg. Så har vi brugt det på en gæsteunderviser. Det har været helt fantastisk”. En bestyrelsesformand for et klassisk kor siger: ”Jeg vil lige tilføje, vores kor er også medlem af Kor72. Og gennem Kor72 kan man søge støtte til stemmetræning. Det har vi benyttet os af i mange år. Det har fungeret fint, upåklageligt. […] Vi har ikke brugt Kor72 til så meget, men bl.a. til støtte til ekstern stemmetræning”. En dirigent for et ensemble i Jylland ønsker følgende: ”Hvis man havde noget lidt ligesom Levende Musik i Skolen, hvor man kunne få noget refusion til, at man kunne få kurser ud til sit kor. Det ville være helt fantastisk, fordi det er en stor post på vores lillebitte budget at hente professionelle ud til at komme med input. Det ville være ’spitze’”.
Kortlægning af dansk korliv – den kvalitative undersøgelse
bejdelse af nye værker. Men jeg savner også - jeg har også prøvet at søge, og jeg ved godt at det er svært - til noget mere driftsbaseret. Lad os sige, at man har et ambitiøst kor, og man ønsker egentlig at løfte niveauet, og det skal man så gøre ved, at man gerne vil have tilknyttet en ekstern sangunderviser, eller hvad ved jeg, som er ekstra driftsomkostninger. Så sådan nogle ting, som kunne hjælpe i det daglige. Det er jo stort set umuligt at få penge til. Så man skal ligesom bryde igennem en eller anden udvikling, hvor man siger - sådan har jeg i hvert fald følt det - at det er først, når vi er kommet op på et niveau, at vi kan lave nogle lidt større projekter, at vi faktisk kan begynde at søge fondsstøtte. Men det kræver ligesom også, at hver gang man skal søge støtte, så er det fordi, man skal have lavet et eller andet stort. Regnskabet går ikke altid op. Jo større et projekt, jo mere arbejde er der til dirigenten i hvert fald. Og mine fondsansøgninger, det er jeg ked af at sige, der står altid nogle poster på, der hedder dirigenthonorar som sådan en måde også at aflønne mig for nogle af de ekstra opgaver, der er, og det er altid det første, der ryger. Projektledelseshonorar: ’bib’- ud. Det var også mig, der skulle have det. Dirigenthonorar:’bib’- ud. [...] Så, ja, man kan godt få penge, men man kan ikke få alle dem, man godt kunne tænke sig”.
En manager for et professionelt ensemble nævner: ”Dansk Korforbunds forretningsudvalg gav på et tidspunkt - jeg tror det var 150.000 om året - til, det var nok Kor72, som så videreformidlede de penge - til kor, som søgte til forskellige formål. Men det jeg kom til at tænke på var, at man kunne måske forsøge fra centralt hold, jeg ved ikke, om det har nogen gang på jord, men forsøge at rejse nogle penge centralt, som man så kunne lade kor søge. Altså måske ville det være nemmere at komme igennem med at få et lidt større beløb, hvis man gør det fra en paraplyorganisation af en slags og så vi-
91
