Den kvantitative undersøgelse Ledelsesresumé
Organisering af dansk korliv
Kortlægning
Baseret på interview med 525 korledere har vi med denne undersøgelse kortlagt i alt 1.032 kor. Blandt disse har vi fået detaljerede oplysninger om 926 kor.
Korsangerne oplever stor tilfredshed med de kor, de deltager i - både hvad angår korets musikalske niveau og de genrer, koret synger. Det bemærkes, at korsangere i høj grad rapporterer, at de synger i kor, fordi det gør dem glade, og fordi koret tilbyder et socialt fællesskab, de værdsætter.
Professionel organisering De kortlagte kor er generelt professionelt organiseret: Otte ud af ti kor er forankret i eller tilknyttet en organisation, som også er den mest udbredte finansieringskilde til koret. Mere end en tredjedel af korene er organiseret ved en bestyrelse, og ni ud af ti kor har en aflønnet dirigent. I størstedelen af korene udpeges dirigenten af den organisation, hvori koret er forankret.
Stigende tilslutning Mere end halvdelene af korene har oplevet en stigende tilslutning af korsangere i løbet af 2019, hvilket bl.a. kan skyldes, at tre ud af fire kor i samme periode har søgt nye sangere. Tilslutningen sker i høj grad via de deltagendes personlige netværk, og knap to ud af tre korsangere har fundet frem til det kor, de synger i, via venner og bekendte. Tilslutningen via netværk kan være en god forklaring på, at korene i høj grad udgør sociale fællesskaber, som de deltagende værdsætter.
En fritidsaktivitet, der bidrager til velvære
Kortlægning af dansk korliv – den kvantitative undersøgelse
Størstedelen af korene fungerer som en fritidsaktivitet, hvor korsangerne betaler kontingent for at synge i koret. De fleste kor stiller ikke krav om nodekendskab hos sangere, og i seks ud af ti kor er der ikke krav om optagelsesprøve. Størstedelen af sangerne rapporterer, at de synger i kor, fordi det gør dem glade, og fordi koret bidrager til et socialt fællesskab, de værdsætter. Musikalsk udvikling, dygtiggørelse i sang og koncertafholdelse bliver i mindre grad fremhævet som primære årsager til at synge i kor.
Kortlægningen tegner generelt et billede af et velfungerende korliv med en stigende tilslutning af sangere i det seneste kalenderår (2019). Mere end halvdelen af korene har oplevet et stigende medlemstal, mens en fjerdedel af korene har fastholdt deres medlemstal. Datamaterialet peger på, at de kortlagte kor samlet set er professionelt organiseret: Godt seks ud af ti kor er forankret i en organisation, mens knap hver femte kor er tilknyttet en organisation. To tredjedele af korene finansieres af den organisation, koret er forankret i, mens korets medlemmer bidrager til finansiering for godt en tredjedel af korene. Koncertafholdelse bidrager til finansiering for godt en fjerdedel af korene, mens sponsorater fra fonde kun er en finansieringskilde for tolv procent af korene. Mere end en tredjedel af korene er organiseret ved en bestyrelse. I tre ud af ti tilfælde har bestyrelsen eller korets medlemmer valgt korets dirigent, som i ni ud af ti kor er aflønnet. Størstedelen af korene fungerer som fritidsaktivitet, hvor korsangerne betaler kontingent for at synge i koret. I seks ud af ti kor stilles der ingen krav om nodekendskab blandt sangerne, og i seks ud af ti kor er der ikke krav om optagelsesprøve for blive optaget i koret. Ganske få kor kan kategoriseres som professionelle kor, hvor der stilles krav om et højt eller meget højt nodekendskab blandt sangerne, og hvor sangerne aflønnes i forbindelse med korprøver og koncerter. På tværs af både amatør- og professionelle kor er koncertafholdelse dog udbredt. Kun seks procent af korene har ikke givet koncert i løbet af seneste kalenderår, mens mere end en tredjedel af korene har givet mere end fem koncerter i samme periode. Samlet set tegner der sig et billede af et rigt og alsidigt korliv, der er godt repræsenteret over hele landet. Vi ser generelt en god geografisk spredning på korene, hvilket understøttes af, at kun fire procent af sangerne oplever, at det er svært at finde et kor tæt på deres bopæl. Også hvad angår genrer, ser vi et bredt repertoirer blandt korene. Knap tre fjerdedele af korene synger mere end én genre, og knap halvdelen synger mindst tre genrer i koret. Mest udbredt er klassisk, som synges af knap to ud af tre kor, men også pop og rock samt folkemusik og viser er udbredte genrer, som synges af ca. halvdelen af korene. Tre ud af fire kor er på nuværende tidspunkt modtagelige over for nye korsangere, og to ud af tre kor har aktivt søgt nye sangere i 2019. Rekrutteringen af nye medlemmer sker primært via korsangernes personlige netværk, og to tredjedele af korene søger nye sangere via korets deltagere. Korlederne rapporterer generelt, at det er sværere at rekruttere drenge og mænd til korene sammenlignet med piger og kvinder. Mere end fire ud af ti kor med en blandet kønssammensætning oplever således, at det er svært at rekruttere drenge og mænd, mens kun seks procent af disse kor oplever, at det vanskeligt at rekruttere piger og kvinder. Udfordringerne med at rekruttere drenge og mænd afspejler sig også i en overvægt af kvindelige sangere i korene. Blandt de 2.468 sangere, som er interviewet i forbindelse med kortlægningen, er syv ud af ti sangere piger eller kvinder. Endvidere kan en fjerdedel af de kortlagte kor kategoriseres som pige-/kvindekor, mens kun fem procent kan kategoriseres som drenge-/mandekor.
14
15
Kortlægning af dansk korliv – den kvantitative undersøgelse
Kortlægningen peger på et professionelt organiseret korliv med en stigende tilslutning af korsangere. Korsang udgør i stort omfang en fritidsaktivitet, hvor medlemmerne betaler kontingent for at deltage i et kor. Ganske få kor kan kategoriseres som professionelle kor, hvor der stilles krav om et højt nodekendskab blandt sangerne, og hvor sangerne betales for at deltage i korprøver og koncerter.
