Beboermagasinet #90

Page 24

Tema: Bæredygtige boliger – hvordan?

Spar penge og skån miljøet De stigende energipriser tager pusten fra de fleste. Her får du gode tips til, hvor du kan spare på dit el- og varmeforbrug – og samtidig skrue ned for miljøbelastningen. Tekst: Carina Wetlesen, cawe@bdk.dk

• Justér rumtemperaturen med én grad og spar ca. 5 % Vidste du, at du kan spare 5 % på din varmeregning ved blot at nedjustere rumtemperaturen med én enkelt grad? Du skal naturligvis ikke fryse, men hvis du skruer ned, så rumtemperaturen er 23 grader i stedet for 24 grader, kan det betyde en reducering på din varmeregning på ca. 5 %. Husk dog, at for koldt indeklima kan give fugt- og skimmelproblemer.

• Spar på det varme vand

Opvarmning af vand til bad eller opvask står for op til 30 % af forbruget på din varmeregning. Med et kortere bad, og hvis du benytter en opvaskebalje, hvis du vasker op i hånden, er der altså nemme penge at spare her.

24 Beboermagasinet Boligkontoret Danmark

• Træk gardinerne fra

Når solens stråler rammer dine vinduer, kommer der en naturlig varme i din bolig. Træk derfor gerne gardinerne fra om morgenen.

• Tjek din termostat på radiatoren En defekt termostat kan koste dig mange penge. Derfor er det en god idé at tjekke dem en gang om året. Du tester ved at skrue helt op for din radiator. Efter et par timer skal den være brandvarm. Skru herefter helt ned for termostaten. Din radiator skal efter nogle timer blive helt kold. Hvis din radiator ikke bliver helt varm eller helt kold, er det en god idé at kontakte din vicevært og bede om at få tjekket termostaten efter.

• Sluk lyset

Det lyder banalt. Men der er penge at spare, hvis du husker at slukke lyset, når du forlader et rum.

• Brug LED-pærer

Hvis du ikke allerede har gjort det, kan du med fordel udskifte alle dine elpærer til LED-pærer. En LED-pære holder 10-15 gange længere, og så bruger den 25 % mindre strøm end en glødepære.

• Drop standby

Hele 400 kWh går hvert år i en gennemsnitsfamilie til ting i husstanden, der står standby. Slukker du derfor helt for dine el-apparater, kan det altså spare dig for en god sum penge.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.