Beboermagasinet 87

Page 1

Beboermagasinet #87 • oktober 2020

Tema om fremtidens fællesskaber Interview med Kathrine Lilleør

Om fællesskaber, hjemlighed og ikke at lade sig slå ud af frygt


Udgiver Boligkontoret Danmark Redaktør

Nina Ulrich Østergaard Skribenter

Katrine Vestermark Køber

Carina Wetlesen

Niklas Ingerslev

Karina Lauridsen Grafisk design prik Tryk Bording A/S Oplag 27.000 eksemplarer Udgivet: 15. okt. 2020 Ansvarshavende Adm. dir. Michael Demsitz

Beboermagasinet Boligkontoret Danmark bidrager til dagsordenen og den aktuelle debat omkring almene lejeboliger. Magasinet præsenterer Boligkontoret Danmarks visioner og kompetencer gennem artikler, der er inspirerende, fængende og informerende om hverdagsog boliglivets emner.

Om fremtidens fællesskaber og at holde sammen på afstand Med coronavirussens indtog over hele verden gennemlever vi lige nu en tid, der vil blive optaget i historiebøgerne. Siden marts måned har vi også i Danmark været vidne til scenarier og politiske tiltag, som vi før ville have opfattet som den rene fantasi. Når vi i Boligkontoret Danmark kigger tilbage den del af 2020, der er gået, er det dog ikke kun truslen om smitte og virus, der står tilbage. Hvad der derimod virkelig lyser op, er fællesskabets styrke blandt alle vores beboere. Mere end nogensinde før står det klart, hvor vigtigt det er at holde sammen – både mellem mennesker og over fysiske afstande, når tidens nye motto er “nærvær på afstand” og “samfundssind”. Derfor sætter vi i denne udgave af Beboermagasinet fokus på fremtidens fællesskaber og på alle de fantastiske lokale tiltag, der i løbet af foråret er spiret frem i boligafdelinger over hele landet – og som stadig holder beboerne sammen. Mød bl.a. de unge beboere i Andelsboligforeningen Hareskov-Værløse, der får jord under neglene i den frodige fælleshave, samt Boligselskabet Birkebo og NAB m.fl., der lod fællessang og levende musik komme til beboernes altaner, fællesarealer og haver. Også blandt vores ansatte, i de enkelte boligselskaber såvel som i Boligkontoret Danmarks administration, har dagligdagen ændret sig markant og budt på uventede udfordringer, men samtidig genereret nye gode idéer. I dette magasin fortæller viceværterne Hardy og Søren om deres nye arbejdsgange og om, hvordan man bibeholder nærværet trods afstandskrav. For som de siger: “Det er jo mennesker, vi har med at gøre.” Vi befinder os midt i en tid, der giver stof til eftertanke, og som for manges vedkommende også skubber til vores værdier. For hvordan reagerer vi i en krisesituation som denne? Og hvordan kan vi bruge, hjælpe og støtte hinanden i mødet med store og ukendte udfordringer? Spørgsmål som disse vil helt sikkert blive drøftet i mange år fremover – blandt debattører, filosoffer, forskere, virksomhedsledere – og derhjemme i stuerne til familiefesterne og middagene med vennerne, når en ny hverdag indfinder sig, og vi atter kan mødes som før i det fysiske rum. Du kan også i dette magasin læse præst, forfatter og debattør Kathrine Lilleørs bud på, hvad vi alle kan tage med os videre. Jeg ønsker alle en rigtig god læselyst! Klaus Bentzen Formand for Boligkontoret Danmark


Indhold

Inspiration 4, 5, 27, 51 Boligkontoret rundt 36

Nye fællesskaber springer ud i boligområderne

40

Vores liv under nedlukningen

46

Hvordan være sammen på afstand?

48

Skab gode rammer for fællesskabet

50

Kære Henriette

Fotoreportage 6

Fællesskabets hjerte

Artikler 16

Fremtidens bofællesskaber

20

Viceværternes nye arbejdsdag

24

At være i kirke skal være som at komme hjem

42

Corona smitter af på vores boligdrømme

Konkurrence 45

Vind bogen ‘Fremtidens fællesskaber’


Espergærde

Det spreder sig som frø i vinden

Foto: John Jensen

Lad græsset gro, blomster og planter sprede sig, og byg insekthoteller. Flere og flere boligafdelinger arbejder med, hvordan de kan styrke mangfoldigheden i de grønne områder og være med til at bevare en natur rig på dyr, planter, svampe og andre levende organismer. I boligafdelingen Grydemosegård Syd i Espergærde, Boligselskabet Nordkysten begyndte de i foråret at lade flere grønne fællesarealer gro og lave insekthoteller af grene og stammer, som alligevel er i overskud, når afdelingens træer skæres til. Selvom det ifølge afdelingsformand John Jensen kræver tålmodighed at se resultaterne i fuldt flor, kan beboerne allerede nu se tegn på flere insekter og nye blomsterarter i boligområdet.

Næstved

Bramming

Nyt fælleshus indkapsler ikonisk vartegn i Mogenstrup

Bramming Boligforening siger det med blomster

På den grund, hvor den gamle Mogenstrup Kro ligger, er Flexbo Sjælland ved at opføre et nyt boligområde. Kroen har siden 1947 været et sandt tilløbsstykke og har dannet ramme om mange hyggelige sammenkomster og et utal af revyer og er dermed blevet Mogenstrups vartegn. Derfor var der også et stort ønske fra Næstved Kommune og lokalbefolkningen om, at den gamle kro skulle bestå og dermed blot blive renoveret i forbindelse med opførelsen af det nye område. Men på trods af alle intentioner om at bevare dele af den gamle kro har boligselskabet måtte indse, at det ikke er muligt at redde den gamle krobygning. “Både hovedbygningen og tilbygninger er i så dårlig forfatning, at vi ikke kan overholde de mange krav, der skal opfyldes ved en almen renovering, og derfor bliver vi nødt til at rive det ikoniske vartegn i Mogenstrup ned,” fortæller Irene Jensen, formand for Flexbo Sjælland. For at bevare mindet om Mogenstrup Kro har Flexbo Sjælland valgt, at det nye fælleshus i afdelingen skal indkapsle historien fra det ikoniske vartegn. “Fælleshuset får samme visuelle udtryk som den oprindelige kro og placeres samme sted,” fortæller Irene og fortsætter: “Vi udvælger nogle originale ting fra kroen og placerer i fælleshuset. På den måde håber vi at kunne bevare en del af historien. For lokalhistorie altid godt – også for tilflyttere”, slutter hun.

Corona har som bekendt sat en kæp i hjulet for mange fejringer rundt omkring i det danske land, og således også for Bramming Boligforening, der fyldte 75 år den 25. september. Oprindeligt skulle jubilæet fejres sammen med indvielsen af de nye boliger i Bramminghus, men den plan blev skudt i sænk tidligere på året, da entreprenøren gik konkurs, og byggeriet derfor blev lettere forsinket. Så ramte corona og udelukkede naturligvis et hvert ønske om at holde større arrangementer. Men et jubilæum bør ikke gå uagtet hen, og derfor tænkte boligforeningen kreativt. Således har ejendomsfunktionærerne været ude med en blomst til samtlige beboere med en lille hilsen, der fortæller om jubilæet og alt det, de skal være stolte af som beboere i Bramming Boligforening.

4 Beboermagasinet


Nykøbing Falster

Blandede boligområder vinder frem

Boligkontoret Danmark

Har du lagt mærke til Boligkontoret Danmarks nye logo? Efter 16 år med orange vinduer har Boligkontoret Danmark fået nyt ansigt. Det orange ‘flag’ er et visuelt udtryk af vores navn. Boligkontoret er erstattet af et stort B, og Danmark er erstattet af et flag. Netop flaget skal afspejle det store brede fællesskab og samhørigheden mellem boligselskaberne og Boligkontoret Danmark. Mange har været involveret i processen, herunder Jonna Lund Hansen fra Nakskov Almene Boligselskab: “Det har været meget spændende at være med undervejs, især fordi vi har fået nogle virkelig gode drøftelser om Boligkontoret Danmarks identitet i sammenhæng med boligselskabernes egne udtryk.” Hun håber derfor, at boligselskaberne vil tage ejerskab over det nye logo og benytte det sammen med deres egne selskabslogoer. Det nye logo er skræddersyet til at kunne begå sig i en moderne virkelighed på de digitale platforme. OG så er det stadigvæk orange, for visse ting skal man bare ikke pille ved …

Det er blevet populært at bygge almene og private boliger side om side, og de blandede boligområder skyder op mange steder i landet. I Nykøbing Falster, ved et naturskønt område tæt på både by og skov, vil et helt nyt, bæredygtigt blandet boligområde i nærmeste fremtid således se dagens lys. Schillerkvarteret vil bestå af ca. 100 almene boliger, men også ejerboliger og private udlejningsboliger. Netop de blandede ejerformer er med til at sikre mangfoldigheden og et byrum, hvor mennesker kan bo og mødes på tværs af sociale skel. Projektet er kommet i stand via et tæt samarbejde mellem Boligselskabet Fjordparken, Boligkontoret Danmark, Birkelink, Kant Arkitekter, Guldborgsund Kommune og erhvervsmanden Allan H. Schmidt, der ejer grunden og er ifølge Boligkontoret Danmarks projektudviklingschef, Erik Andreasen, et skoleeksempel på, hvorfor det giver mening at styrke samarbejdet mellem private og almene aktører.

Beboermagasinet 5



Tema: Fremtidens fællesskaber

Fælles skabets Fællesskab er en af Boligkontoret Danmarks fem værdier, og det er fundamentet for rigtig mange beboeres dagligdag i boligafdelingerne landet over. Hvad laver beboerne sammen, hvad betyder det for dem, og hvordan tackler de den nye virkelighed med afstandskrav og smittetryk? Tag med på fotoreportagen, hvor vi tager pulsen på fællesskabet. Tekst: Nina Ulrich Østergaard, nird@bdk.dk Foto: Roar Paaske


Aktivitetsklub på tværs af afdelinger “Min kone, Lise, var med til at starte vores aktivitetsklub op for fem år siden. Dengang var de to, og nu er de fire-fem stykker, som arrangerer alle mulige sociale aktiviteter for alle beboere på tværs af afdelingerne i Bramming Boligforening. Det er virkelig eksploderet her de seneste år – det første var en sankthansfest, og nu har vi både fastelavnsfest, sommerfest, julebanko, kagedag og meget andet i løbet af året. Til vores julebanko havde vi fire fulde borde med sponsorgaver – de er virkelig gode til at være opsøgende og lægger rigtig mange kræfter i det. Afdelingsbestyrelsen hjælper til ved arrangementerne, men ellers er de ikke som sådan inde over klubben. Vi har ikke noget fælleshus i vores afdeling, men vi bruger vores carporte meget, f.eks. til tøndeslagning til fastelavn. Til vores sommerfest har vi købt et telt, vi slår op. I år har været meget stille og roligt i forhold til ellers pga. coronavirussen. Det kom jo så pludseligt, og folk blev lidt isolerede under nedlukningen. Så jeg gik rundt og holdt lidt øje med beboerne, og vi kunne jo snakke med den afstand, man måtte holde. Mange har hunde her, og så kommer man jo heldigvis naturligt ud. Vi håber, at vi kan holde vores julebanko i december, men vi ser situationen an.” Bent Simonsen, afdelingsformand for afd. 8 i Bramming Boligforening

8 Beboermagasinet




Klokken ringer til kaffe “Vi prøver at engagere alle vores beboere til at deltage i vores fællesskab. Vi informerer alle om alt, hvad der sker i afdelingen. Ved at inddrage beboerne i beslutningerne tror jeg på, at vi kan få flere til at føle et ejerskab ikke kun for deres egen bolig, men for hele afdelingen. Vi har blandt andet en årlig “ryd opdag”, hvor stort set samtlige beboere deltager. Sidste gang vi havde det, mødte der 26 beboere op fra 18 boliger ud af 20. På dagen laver vi en del praktisk arbejde, som eks. at hjælpe dem, som ikke længere selv magter at klippe deres hæk, smøring af fællesskure (hvor afdelingen sparer penge på udgift til eksternt malerarbejde), rengøring af containere og deslige. På den måde ser der altid pænt og ryddeligt ud i vores afdeling. Klokken bruger vi tit om sommeren til at samle folk til en kop kaffe f.eks. Så hvis man lige har lyst til at sætte sig uden for og snakke lidt, kan man ringe med klokken. Under coronanedlukningen har vi sørget for at flage om lørdagen, og nogle af beboerne har mødtes til en kop kaffe i det fri. Vi kunne jo stadig snakke sammen på vejen, som vi plejer, og har ellers holdt lidt ekstra øje med hinanden.” Finn Graversen, afdelingsformand for Emil Reesens Vej i Boligforeningen Lillebælt

Beboermagasinet 11


Petanque for alle aldre “Vi spiller petanque i alle afdelingerne her hos os. Fra april til september bliver der trænet en gang om ugen i de enkelte afdelinger, og så mødes vi alle til kamp om onsdagen. Sådan har det kørt i over 10 år, siden vores tidligere næstformand Conny startede det op. Det kræver meget arbejde at koordinere og holde styr på resultaterne, og vi har heldigvis nogle rigtig engagerede beboere, der lægger kræfter i det. Vi er 12 afdelinger i alt, og efter kampen mødes alle til en kop kaffe eller til fællesspisning. Det er noget, der betyder rigtig meget for vores fællesskab, og alle er med simpelthen – både gangbesværede, unge mennesker og ældre. Jeg tror, det er noget generelt for de almene boligselskaber, at vi gerne vil hinanden og fællesskabet, også på tværs af de forskellige boligafdelinger. Det er nogle rigtige ildsjæle, der bor her. Når der flytter nye beboere ind, banker jeg lige på døren og byder velkommen og fortæller lidt om vores arrangementer – sådan gør de også i de andre afdelinger. Det er vigtigt at få sagt ordentligt hej, og stort set alle vil gerne være med til petanque eller stavgang eller nogle af vores andre aktiviteter, kortspil og filmaftener f.eks. Det var meget mærkelig under coronanedlukningen, at vi ikke kunne spille, som vi plejer. Nu er vi startet op igen, men med håndsprit og afstand, så alt kører efter forholdsreglerne. Lene Rørholt, organisationsbestyrelsesformand i Sakskøbing Boligselskab

12 Beboermagasinet



14 Beboermagasinet


Arbejdsdage styrker sammenholdet “Vi er en ret ny afdeling, så vi har ikke voldsomt mange planlagte sociale aktiviteter. Men vi har vores fælles arbejdsdag to gange om året, hvor en fra hver husstand plejer at dukke op. Arbejdsdagene kunne nok godt være mere effektive, men vi prioriterer, at der er pauser til at få snakket med hinanden. Det kan noget helt særligt med sådan en fælles dag. Det styrker vores sammenhold, at man er sammen om noget. En gang om måneden inviterer vi alle til at drikke kaffe sammen med os i afdelingsbestyrelsen, så de kan møde os og høre om, hvad vi laver. På sigt, når den næste etape af boligområdet står helt færdigt, og alle er flyttet ind, vil vi gerne have skabt nogle fælles traditioner. F.eks. at spise noget mad sammen efter arbejdsdagen. Men det kræver, at vi får mobiliseret nogle beboere, så afdelingsbestyrelsen ikke skal stå for det hele. Vores udearealer er ikke lavet helt færdige endnu, men til efteråret bliver der etableret grillpladser, hvor vi kan være sammen. Der er meget her, der opstår spontant. Vi er alle flyttet ind samtidig, og jeg tror, det har givet os et stærkt sammenhold. Man står og snakker sammen over hækken, passer hinandens lejligheder, hvis nogen er på ferie, og ser efter hinandens børn – det er fantastisk. Der har været ét indbrud her, og der var mange ovre og trøste. Vi er ekstra opmærksomme på hinanden, og det har ikke ændret sig under coronanedlukningen. Vi hjælper hinanden som sædvanligt. Det har jeg slet ikke oplevet i samme grad, der hvor jeg boede før.” Natasja Slowik Christensen, afdelingsformand for Viften i Flexbo Sjælland

Beboermagasinet 15


Foto: Bovieran Danmark A/S

Tema: Fremtidens fællesskaber

Fremtidens bofællesskaber Tekst: Karina Lauridsen, kala@bdk.dk

Undersøgelser viser, at stadig flere danskere ønsker at bo sammen med andre i bofællesskab. Alene blandt seniorerne overvejer hele 80.000 at flytte i seniorbofællesskab, som er en attraktiv boform målrettet de +50-årige, hvor fællesskabet i dagligdagen er i højsædet. Årsagen er klar – vores livskvalitet vokser, når vi trives sammen med andre. Derfor pibler det også frem med opførelsen af en lang række nye bofællesskaber rundt om i landet. Vi har sat spot på nogle af de mere spektakulære, som sætter rammerne for fremtidens bofællesskaber. 16 Beboermagasinet

Som at bo ved rivieraen? Bovieraen er et svensk koncept for seniorbofællesskaber, som er bygget op om en stor glasinddækket vinterhave, der udgør selve hjertet i bofællesskabet. Her dyrkes fællesskabet året rundt. Planterne i vinterhaven er nøje udvalgt for at skabe et harmonisk og fredfyldt miljø i et klima, der minder om den franske riviera og derfor aldrig kommer under 10 grader. Der er tale om ejer- eller andelsboliger, som i dag findes fire steder i Danmark, og flere er på vej.


Foto: Dimension Design / Himmerland Boligforening Foto: KANT Arkitekter A/S/Boligkontoret Danmark

Bofællesskaber med klar profil Himmerland Boligforening har de seneste år arbejdet med klare profilkoncepter inden for bofællesskaber. Som bygherre sætter de en klar vision fra starten af, eksempelvis med fokus på kulturliv eller bæredygtighed. Her vises tagboligfællesskabet på Fyrkildevej i Aalborg – et byggeprojekt i samarbejde med Realdania, der er målrettet folk over 50 år, som ønsker at fortsætte med et aktivt liv langt ind i den tredje alder, herunder også et fortsat aktivt arbejdsliv. Indflytning forventes til marts 2021.

Almanakken viser nyt byggekoncept for bofællesskaber Kant Arkitekter har i samarbejde med Boligkontoret Danmark gentænkt den måde, vi lever og bor på og især måden, vi knytter fællesskaber på. Det har resulteret i visionsprojektet Almanakken, som er inspireret af opbygningen af ældgamle kinesiske fortbyer ‘Toulou’. Med spændende naturlige overgange fra det private til det fælles inviterer det cirkulære bofællesskabskoncept automatisk beboerne til flere forskellige fællesskaber både i og uden for egen ‘klynge’.

Beboermagasinet 17


18 Beboermagasinet

Foto: RUM og ERIK Arkitekter/ Brabrand Boligforening

Foto: Vandkunsten/KAB

Ovalen satser på mangfoldig beboersammensætning Ovalen er et +55 bofællesskab i Roholmparken i Albertslund, som opføres af KAB og Boligselskabet AKB i samarbejde med Realdania. Ambitionen er at skabe rammerne for en mangfoldig beboergruppe med blandet social og erhvervsmæssig baggrund og en balanceret fordeling mellem par og singler, mænd og kvinder. Åbenhed er også i højsædet. For alle fællesrum gælder det eksempelvis, at facaden kan åbnes op, sådan at fællesskabet kan trækkes udenfor, og man kan invitere naboer på tværs i kvarteret indenfor til fælles aktiviteter. Indflytning i 2022.

Bofællesskab for flere generationer Til efteråret flytter de første ind i Generationernes hus på Aarhus Ø. Det er Aarhus Kommunes og Brabrand Boligforenings moderne bud på et bofællesskab, der huser flere generationer under samme tag. Med en blanding af ungdomsboliger, familieboliger, handikapboliger, ældre- og plejeboliger og en daginstitution kan man med rette sige, at her er tale om et hus, der rummer ‘hele livet’. Bebyggelsen skelner mellem de større naboskabsboliger og de mindre bofællesskabsboliger, der til gengæld har større fællesareal. Som en by i byen vil Generationernes Hus med sine små gader og lokale torve give plads til naboskab og samvær på tværs af alle aldre og livssituationer.


Foto: Thomas Brolyng Steen/KAB

Flygtninge og studerende dyrker jorden og hinanden I Roskilde Nord Boligselskabs nye bofællesskab i det naturskønne Tune uden for Roskilde bor flygtninge og danske studerende side om side. Det er KAB, der sammen med boligselskabet gerne ville udvikle en socialt integrerende boform. Midt i bofællesskabet ligger et stort drivhus, der også fungerer som fælleshus. Og netop det at være fælles om at dyrke noget i drivhuset eller i den store fælles nyttehave er et væsentligt omdrejningspunkt for alle i bofællesskabet.

Hvis du skulle bo i et seniorbofællesskab, hvordan ville du så foretrække at fællesskabet med naboerne kom til udtryk?

30% 70% Individualitet prioriteres højst

Fællesskab prioriteres højst

Ku’ du bo i bofællesskab? Selvom interessen er stor, er bofællesskabsformen ikke for alle. For netop at blive klogere på, hvem der efterspørger især seniorbofællesskaber, og hvad de lægger vægt på, har vi i Boligkontoret Danmark i sommeren 2020 foretaget en større landsdækkende undersøgelse.

Kvinderne i front, men mændene godt på vej Næppe overraskende er det især kvinder, der finder bofællesskabsformen mest interessant, men mændene er godt på vej. Hvor 57 % af de kvindelige respondenter i undersøgelsen fandt, at seniorbofællesskaber er en boform, der i høj grad tiltaler dem, er det samme gældende for 44 % af de mandlige respondenter. Blandt de interesserede kvinder er der stort set ligelig fordeling mellem enlige og par, mens der er en klar overvægt af ikke-enlige mænd blandt de interesserede i bofællesskabsformen. Ellers er den ‘typiske’ interesserede mellem 55 og 74 år gammel og bor i dag i ejet hus. Og så stopper vi ellers med at fokusere på alderen. For det er ikke alderen, der er kittet i et bofællesskab. Det er derimod det, man er fælles om i dagligdagen. Her hitter især almindeligt samvær, motion og madlavning hos de bofællesskabsinteresserede, hvorimod internettid, tv og læsning ligger i bunden og derfor i højere grad er noget, man ønsker at foretage hos sig selv i sin egen bolig fremfor sammen med andre i fællesarealerne.

Rum til at være sig selv Undersøgelsen giver os et vigtigt praj om vigtigheden i, at der i fremtidens bofællesskaber også er rum til at være sig selv. Når 70 % af de interesserede i bofællesskabsformen hælder til, at individualitet prioriteres højt på ‘fællesskabsskalaen’, tyder det på, at vi kommer til at se knap så forpligtende bofællesskaber i fremtiden. Der skal med andre ord ikke bare fysisk, men også i de sociale normer og rammer være rum til at kunne være sig selv i bofællesskabet. Læs mere om hele undersøgelsen på: www.bdk.dk/om-boligkontoretdanmark/udviklingsprojekter/fremtidens-seniorboformer-og-faellesskaber/

Beboermagasinet 19


Tema: Fremtidens fællesskaber

Viceværternes nye arbejdsdag Siden coronanedlukningen blev bebudet den 11. marts, har ‘sammen på afstand’, ‘værnemidler’ og ‘samfundssind’ været uomgængelige ord i danskernes hverdag. Det påvirker naturligvis livet i boligafdelingerne og dermed også viceværternes arbejde, men det har de taget med vanligt gåpåmod. Vi har mødt Allan (Nakskov Almene Boligselskab), Søren (Midtjysk Boligselskab) og Hardy (Hareskov-Værløse Andelsboligforening) til en snak. Tekst: Katrine Vestermark Køber, kako@bdk.dk

I Boligkontoret Danmark fulgte alle medarbejdere fra starten myndighedernes opfordring om at holde afstand, og blandt andet blev afdelings- og ejendomskontorer lukket for beboerne. Corona-siden på bdk.dk blev oprettet, hvor beboere såvel som viceværter

kunne se spørgsmål og svar. Desuden modtog viceværterne en række e-mails fra centralt hold med retningslinjer og gode råd, der skulle understøtte deres arbejde, for de har en helt særlig betydning for dagligdagen rundt om i boligafdelingerne. For mange fortsatte

Allan Søren 20 Beboermagasinet

arbejdsdagen i vanligt trav, trods øget fokus på rengøring, afstand og håndhygiejne – både for at kunne levere den forventede service, men også for at sikre tryghed for beboerne ved det velkendte liv i deres boligområde.


Øget hygiejne giver tryghed Rengøring og grundig håndhygiejne kom hurtigt på dagsordenen hos os alle, og ikke mindst hos viceværterne, som jo har deres daglige gang i boligområderne. I Nakskov Almene Boligselskab var ejendomsmester Allan Jacobsen og hans kolleger allerede godt forberedt, da de sidste år blev undervist i netop hygiejne og sundhed af en sundhedssygeplejeske fra Lolland Kommune. Allan mener, at det øgede fokus på rengøring bør give anledning til overvejelser om, hvordan rengøringsniveauet bør være fremover. “Er der flere overflader og dørhåndtag f.eks. ved fælleslokaler og i trappeopgange, som bestyrelserne ønsker skal rengøres grundigere, så er det da oplagt nu at få forventningsafstemt det med rengøringspersonalet og ejendomsfunktionærerne,” siger han. “Jeg spørger også beboeren, om han eller hun kan gå en tur, mens jeg er her,” forklarer Søren Greve Christensen fra Midtjysk Boligselskab. Ligesom Allan mener han, at den generelt højere hygiejnestandard, hvad angår både hænder og berøringsflader, er en god ting: “Når vi øger hygiejneniveauet og holder afstand, er vi med til at tage hensyn til hinanden.” Søren er meget bevidst om det signal, han sender beboerne, når han tropper op med mundbind, handsker og håndsprit. Det handler om skabe tryghed. Det er vigtigt at vise beboerne, at han og hans kollegaer gør, hvad de kan, for at passe på dem. Han oplever da også, at beboerne generelt har taget godt imod de nye initiativer. Og selvom corona-situationen forhåbentlig snart bliver bedre, er Søren ikke i tvivl om, at de fortsætter med de gode vaner angående afstand og håndhygiejne: “Det bliver vi ved med, for vi skal fortsat tage hensyn og passe på hinanden, så alle kan være trygge.”

Klistermærker husker folk på afstand Uanset boligafdeling byder viceærternes nye hverdag naturligvis også på øget afstand. Især når de besøger beboere. “Ja, og nu er det blevet en vane,” fortæller Allan fra Nakskov Almene Boligselskab. Han glæder sig over, at de ikke har oplevet nogen smittetilfælde i NAB, og fortæller, at de endnu ikke har indført mundbind, men fortsætter med at holde afstand og bruge håndsprit og handsker. Netop for at holde afstand har de fået dispensation ved ind- og fraflytningssyn til at fravige reglerne om, at beboeren skal underskrive synsrapporten på i-Pad’en. Derved undgås evt. smitte ved berøring. Allan oplever dog, at det desværre ikke er alle beboere, der er lige gode til ikke at komme for tæt på. For at minde beboerne om det har de i boligselskabet derfor sat klistermærker op med budskab om at holde afstand på gulvene i ejendomskontorerne. “Klistermærkerne fungerer godt, for det kan godt føles grænseoverskridende at bede beboerne om at træde lidt væk,” forklarer Allan, der dog ikke har oplevet, at henstillingen gav konflikter.

Beboermagasinet 21


“Det er jo mennesker, vi har med at gøre, så nærværet skal vi stadig have.” - Søren Greve Christensen, Midtjysk Boligselskab

Da smittetrykket steg i Midtjylland

Hjælp til udsatte beboere

Da Danmark lukkede ned i marts, oprettede de i Midtjysk Boligselskab straks to spritstationer på kontoret for at sikre, at evt. smitte ikke bringes videre. “Og de er kommet for at blive,” pointerer ejendomsfunktionær Søren Greve Christensen. I august blussede smittetrykket op i Silkeborgområdet. Det betød blandt andet, at afdelingskontoret igen lukkede ned. Udbruddet betød også, at alle medarbejdere lod sig teste, og at de indførte mundbind i arbejdstiden. De er naturligvis fortsat med håndsprit og handsker, og især når de skal indenfor i beboernes hjem.

I Hareskov-Værløse Andelsboligforening har lokalinspektør Hardy Schanz og hans kollegaer lige siden nedlukningens første dage været meget opmærksomme på at beskytte beboerne, hvoraf mange er ældre, mod smitte. Hardy bød allerede tidligt i forløbet ind med et værdifuldt forslag om at hjælpe de særligt udsatte beboere, der isolerede sig inden døre, med at købe ind og hente medicin. “Det er jo en alvorlig situation, vi står i, og derfor mener jeg, at alle skal hjælpe til, så vi alle klarer os bedst igennem krisen,” fortæller Hardy. De fik i alt syv henvendelser, og alle fik hjælp. Hardys kollega Nino vaskede endda tøj for en ældre beboer, da hendes vaskemaskine gik i stykker.

Nærvær trods afstand Viceværterne vil selvfølgelig gerne stadig gerne snakke med beboerne, men de sørger også for ikke at komme for tæt på ude i fællesområderne, når de møder dem. Det gælder også, hvis en beboer byder på et friskplukket æble fra egen have. Før i tiden ville Søren fra Midtjysk Boligselskab naturligvis tage imod det med hånden, men nu lægger beboeren æblet på havebordet, før Søren tager det. “På den måde kan vi stadig glæde hinanden, uden at afstanden ødelægger det. Det er jo mennesker, vi har med at gøre, så nærværet skal vi stadig have,” mener Søren.

22 Beboermagasinet


Og hvad så fremover? Hen over sommeren er situationen blevet mere normal, men viceværterne er stadig meget opmærksomme på håndhygiejne og afstand. “Vi har ikke haft syge beboere, så vidt vi ved, men vi har mange, der er i risikogruppen, så vi er stadig meget opmærksomme på at holde afstand og spritte af,” siger Hardy og fortæller, at de også har indkøbt mundbind, så de er klar, hvis det bliver nødvendigt. Da nedlukningen begyndte, købte de godt ind af håndsprit, som de stadig benytter ved hvert besøg hos beboerne. Inden Hardy og kollegaerne får adgang til beboernes hjem, laver de klare aftaler om, hvornår det passer beboeren, der enten opholder sig i et andet rum eller går en tur. “Vi venter til de er klar, og vi har heldigvis ikke haft episoder, hvor det ikke kunne lade sig gøre,” fortæller Hardy. Ud over det øgede hygiejneniveau er Hardy og hans kollegaer også meget opmærksomme på, at mange af beboerne risikere at blive ensomme. “Netop fordi situationen er, som den er, tager vi os ekstra tid til en snak med beboerne,” fortæller Hardy og tilføjer, at de også kigger forbi folk, de ikke har set i noget tid, for at sikre sig, at de har det godt. Det er netop en af fordelene ved viceværter, som beboerne kender, og som derfor er med til at skabe tryghed i afdelingen. “Så hvis jeg bliver budt, tager jeg stadig imod en kop kaffe hos en beboer,” fortæller Hardy, for det sociale samvær er vigtigt at værne om.

Nino

Hardy

Beboermagasinet 23


Tema: Fremtidens fællesskaber

At være

kirke

skal være som at komme hjem

Det var ikke nemt for sognepræst Kathrine Lilleør at sige farvel til sin gamle menighed i Slagslunde-Ganløse og falde til i nye rammer i København. Men på blot seks år har hun alligevel vendt en tom kirke til et blomstrende fællesskab, der ikke har ladet sig slå ud af coronanedlukning og frygt. Tekst: Nina Ulrich Østergaard, nird@bdk.dk Foto: Dennis Morton

24 Beboermagasinet


Beboermagasinet 25


er er helt stille i gaderne omkring Skt. Pauls Kirke i indre København denne solrige september formiddag. Det hyggelige kvarter omkring Nyboder har nogle af byens ældste huse, brosten og stokroser. Idyllen er overvældende. Blot et par gader længere nede er der dyre butikker, turister og trafik, men man ænser det ikke her. Man er som i en tidslomme. Lige indtil stilheden brydes, og vi ryger tilbage til 2020. Pludselig lyder der et højt hej bag os, og Kathrine Lilleør går os storsmilende i møde med favnen fuld af blomster, et par bøger og ikke mindst de to gravhunde Gloria og Augusta, der piler rundt om hendes ben. Som hun ankommer der i solbriller, trenchcoat, gyldne sandaler og med solen lysende i det blonde hår, ligner hun mere en filmstjerne end en præst. Hun har lige købt en velduftende håndsprit – “ikke en af dem, der lugter af tequila!” – fortæller hun. Den dufter friskt af citrus og blomster, er vi enige om. Indenfor i kirken bliver vi budt på te og kaffe i præstekontoret. Det er som at træde ind i en privat lille dagligstue fra en verden af i går. Kathrine Lilleør har indrettet rummet med møbler helt tilbage fra sin oldefars tid. Den røde, plyssede divan har været hendes morfars, og på borde og reoler står stakkevis af bøger – Søren Kierkegaard, H.C. Andersen, Thomas Kingo – side om side med gamle lamper, sort/

26 Beboermagasinet

hvid-fotografier i rammer, en gylden parfumeflakon og små nipsting hist og pist. Kathrines Lilleør er ud af gammel præsteslægt, og hendes farfar var desuden godsejer. Den historie hviler i rummet, og i Kathrine Lilleør selv: “Jeg tror ikke på, at jeg kan opfinde mig selv. Jeg er et produkt af min slægt og den historie og tradition, der er gået forud, ligesom min slægt selv var det. Disse gamle, hakkede møbler, vi sidder i nu, er vel fra midt i 1800-tallet. Min forgænger i jobbet her havde moderne kontormøbler stående, men da denne tomme kirke skulle have noget liv igen, stod det klart for mig, at jeg selv måtte flytte ind og lægge mit eget liv til.” Fra lukningstruet til levende fællesskab Skt. Pauls Kirke, en af de fem største kirker i hovedstaden, var ellers lukningstruet i 2014, da Kathrine Lilleør tiltrådte som præst. I dag seks år senere er virkeligheden en helt anden – menigheden er vokset, og hver søndag holdes der gudstjeneste for fulde huse. Eller, så fulde som de nu kan blive i denne coronatid, hvor der skal være to meter mellem hver kirkegænger. Hvad er det, hun kan, som har vendt op og ned på besøgstallene i kirken? Svaret falder ikke prompte, men eftertænksomt. “På ene side kan jeg ikke forklare det. Det er mirakuløst og en velsignelse, når fællesskaber opstår – de gode vel at mærke. For der findes jo også ondsindede fællesskaber, det skal vi ikke glemme. H.C. Andersen formulerede det genialt: Det dårlige fællesskab er


Beboermagasinet 27


“Næstekærlighed og hjælpsomhed er altid frivilligt og tænk over, i hvor høj grad vi lever af hinandens frivillige hjælp.”


det, der har en grænse – der, hvor nogen er indenfor, og nogen er udenfor. Og selv gode fællesskaber kan de blive onde. Man behøver bare at have ét brudt kærlighedsforhold bag sig for at have oplevet det. Det er jo en fundamental sorg og erfaring, vi alle oplever her i livet.” Hun fortsætter med et smil i de lyseblå øjne: “Men på den anden side er det egentlig ganske enkelt – jeg forkynder Kristus. Der er intet i kirken her, der ikke er vendt mod den opgave at løfte søndagens gudstjeneste som det absolut største, vi har. Derfor har vi f.eks. dåb om lørdagen, for om søndagen skal vi ind i det helt forunderlige rum, som vi kristne har haft i 2000 år. Det er, hvad det går ud på, hver eneste søndag at læse disse gamle tekster – hvad siger de om livet, døden og kærligheden? Når vi prøver at forstå dem, opstår der nye livsindsigter. Man sidder sammen med andre mennesker, der lytter, synger og er helt nærværende. Ud af det kommer en særlig stilhed, hvor man er fælles – det er det, folk kommer her for, og det, det hele går ud på.” “Her synger vi kun hits” At musik, litteratur og kultur i det hele taget er en essentiel del af Kathrine Lilleørs liv, står klart i det sekund, man træder ind i præstekontoret. Her er en pladespiller og et skab fuld af gamle LP-plader. Bl.a. Billie Holiday, der blev spillet non stop, da hun i 2005 færdiggjorde sin ph.d.-afhandling om H.C. Andersen. “Jeg spiller ikke selv, men jeg er rigtig god til at høre, hvad andre spiller,” som hun siger. Også derfor er musikken så vigtig for hende i gudstjenesten. I stedet for et traditionelt kirkekor har Skt. Pauls Kirke fire solister til at “give vellyd og løft til sangene”. I biblen er englenes sang den korteste vej fra himmel til jord, og det skal være opløftende at gå i kirke, mener Kathrine Lilleør:

“Her synger vi kun hits – og det er både salmer og højskolesange. Der er så mange salmer, der er så frygtelig kedelige! Melodierne er så rædselsfuldt langsommelige, at man bliver slået i stykker indeni.” De synger også gerne de samme sange jævnligt, for genkendelsen er vigtig for gudstjenesten. “Man føler sig jo udenfor, hvis man ikke kan synge med. Hvis du til gengæld kender sangen, så hviler du i ordene, og jo mere du synger versene, jo mere bliver de en del af dig. En gudstjeneste må ikke skabe fremmedgørelse – nadveren kan jo være rigeligt fremmedgørende i sig selv for et moderne menneske! Genkendelsen er vigtig, for den skaber en følelse af hjemlighed, og at være i kirke skal netop være som at komme hjem i åndelig forstand.” Og alle skal kunne føle sig hjemme, når Kathrine Lilleør afholder sine gudstjenester. Både de, der ofte kommer i kirken, og de, der måske aldrig har været til en søndagsgudstjeneste før. “Hver søndag har vi nogen, der tydeligvis aldrig har været til alters nogensinde – og heldigvis da! Jeg ser, for de kommer tit igen, at de også bliver inkluderet i fællesskabet. Så det kan ikke nytte noget, at det kun er fadervor, man kender. Der skal være noget musik, hvor man i det mindste tænker, ‘det her vil jeg gerne lære at kende!’, og som gør en rolig og tryg i rummet. Det er ligesom at lære at cykle – hvis du hele tiden mister pedalerne, så opgiver du det jo til sidst.” Prædiken med selfiestang Alt det velkendte i Skt. Pauls Kirkes fællesskab blev dog vendt på hovedet, den dag statsminister Mette Frederiksen varslede nedlukningen af arbejdspladser, offentlige rum og sociale arrangementer over hele Danmark. Heldigvis er Kathrine Lilleør en særdeles handlekraftig kvinde, der ikke lader sig slå ud så let:

Beboermagasinet 29


“Når vi bliver bange, synger vi livsmodet frem, sådan har det altid været.” “Det var en kæmpe problematik for os. Men ‘frygt ikke’ er kirkens budskab til alle tider, og det kan man jo nok have brug for at høre i en coronatid. Jeg vidste, at jeg måtte gøre noget, og derfor gik jeg med det samme i gang med at lave online gudstjenester på Facebook.” For når der er et budskab, der skal ud, kan man ikke tøve som præst, mener hun. Hun havde før arbejdet med tv-prædikener, så det digitale format var ikke ukendt for hende. Det kom dog alligevel ikke helt uden udfordringer: “Jeg købte en selfiestang forrige år, og ja, mine børn grinede ret meget af mig, men den har jeg så brugt til mine Facebookprædikener. Det fungerede ret godt, især da jeg efter en gang eller to fandt ud, hvor kameraet rent faktisk sidder på sådan en smartphone – jeg kiggede forkert i starten, ha ha. Men det gik jo, og sådan har vi alle svære begyndelser,” griner hun. Et par dage efter nedlukningen den 12. marts henvendte DR sig og spurgte, om ikke hun kunne tænke sig at lave tvgudstjenester. Det blev til i alt fire udsendelser, og efterfølgende er Kathrine Lilleør med teknisk hjælp fra sin organist fortsat med at prædike online på Skt. Pauls Kirkes Facebook-kanal. Her taler hun direkte og i øjenhøjde til den enkelte seer, og sådan har menigheden nu også fået et virtuelt fællesskab. “Hvis man ser gudstjenester i tv, skal man have en præst, der taler direkte til en og ind i ens hjerte. Jeg har aldrig

30 Beboermagasinet

forstået, hvorfor man ikke i højere grad har tv-gudstjenester, hvor præsten henvender sig direkte til seeren. Det er meget underligt, at man skal se en menighed til en fest, man ikke selv er med til. Nærvær er så vigtigt til alle tider, og det har vi fået en kolossal menighed ud af – danskere i udlandet, der sidder i Norge, Frankrig, Tyskland og over hele verden, har set med.” Kathrine Lilleør virker som en klippe af ro og eftertænksomhed, som hun sidder i møblerne fra sin bedstefars herreværelse og fortæller om den mærkelige tid i foråret. Var hun slet ikke selv bange og forvirret? “Jo, det var da voldsomt, da folk begyndte at hamstre varer i supermarkederne helt hovedløst, selvom vi kan grine af det i dag. Men jeg har været alene med mine tre piger, siden jeg fødte den yngste, og indtil hun blev 13 år, hvor min nuværende mand kom ind i mit liv, og når man er alene med børn, opstår der hele tiden situationer, hvor der er noget livstruende på færde – de får noget galt i halsen, eller er på vej ud over en eller anden kant. Når sådan noget banker på for mig, bliver jeg ganske handlekraftig og bevidst om, at okay, der er noget, vi ikke kan styre her, men der også noget, vi kan.” For frygt er korrumperende i et liv, understreger hun. Den ødelægger ikke bare dig, den ødelægger også andre, for du kommer til at gøre ting, der ikke er særligt rare for dine medmennesker.


Beboermagasinet 31


“Tænk engang på andre slægter før os – de havde jo truende sygdomme inde på livet i langt højere grad, end vi kender det, og de sang altså stadig salmer og elskede hinanden, gik igennem ubærlige tider og var stadig hele mennesker bagefter. Måske skal vi lære lidt af dem.” 32 Beboermagasinet


Men hvordan kan vi tøjle vores frygt, når den rammer os? “Husk på, at der altid er noget, vi selv kan styre. Lige feje for egen dør, køb noget håndsprit, og så Gud i vold – hvis Herren vil have, at vi skal dø af det her, jamen så må vi huske på, at døden ikke er det sidste af alt. Gud bestemmer over liv og død, men det trøster at handle selv. Man må gøre det, der skal til, for at have handlet fornuftigt, det er for mig at se ordentlighed. Så må man derefter overgive sig til sin skæbne og ikke være bange for det.” Endnu en gang kigger hun tilbage på sin egen og vores alle sammens historie: “Tænk engang på andre slægter før os – de havde jo truende sygdomme inde på livet i langt højere grad, end vi kender det, og de sang altså stadig salmer og elskede hinanden, gik igennem ubærlige tider og var stadig hele mennesker bagefter. Måske skal vi lære lidt af dem.” Hjemligheden vokser langsomt frem Vi kommer til at tale om at flytte. Fotografen skal selv snart flytte fra sin elskede lejlighed til en ny bydel, og det kommer ikke uden en stor portion vemod. Kathrine Lilleør nikker genkendende. Selvom hun bor i dette eventyrligt idylliske kvarter, der på ejendomsmæglersprog i sandhed er en landsby i byen, var det langt fra nemt for hende at falde til i sin nye præstebolig. “Jeg har jo ikke selv valgt min bolig de sidste 25 år, det er naturligvis en del af jobbet som præst, at nogen har valgt min bolig for mig. Men det var frygteligt for mig at flytte! Man vågner op om natten og ved ikke, hvor man er. Og man går halvvågen ind i døre og vægge i mørket, fordi det ikke er velkendt endnu. Børnenes latter og deres små fødder gennem stuerne, de minder er der ikke i den nye bolig. Det skal jo leves frem,” fortæller hun og fortsætter: “At blive revet op med rod og plantet et andet sted, det er bare så voldsomt,

og samtidig er der så meget, hvor man helt lavpraktisk må forholde sig til, hvad er vigtigt for mig, og hvad er ikke vigtigt, hvad har jeg egentlig lyst til? Jeg var 49 år, da jeg kom hertil – en meget voksen kvinde, hvor alt var nyt, og jeg havde den vildeste hjemve efter mine små sogne.” Og så lige pludselig, efter to-tre år, så boede hun her altså til sidst og kan nu ikke drømme om at flytte tilbage igen. Det er noget med at indoptage stedet lige så stille, at gå på gaden, mærke lyset og efteråret, forklarer hun. “Kirken er min kiosk, jeg er her 24/7! Jeg elsker det her, men det har taget tid, både med arbejdet og med hjemmet.” Et sted kan være nok så grimt, og en bolig kan være nok så lille, men det er ikke det, der skaber hjemlighed. Det handler om, hvordan man lægger liv i sine omgivelser – gør man det, kan der være rart alle steder, smiler hun og mindes det 10 kvadratmeter store værelse, hvor hun i sin tid skrev sit speciale på teologi. Den gamle præstebolig i Slagslunde lå i udkanten af byen lidt for sig selv og blev i sin tid bygget til at virke utilnærmelig og frygtindgydende for byens folk. Præsteboligen til Skt. Pauls Kirke ligger derimod i en almindelig beboelsesejendom, hvor der følger masser af naboer med. Naboskabet var dog til at begynde med ikke særlig betydningsfuldt for Kathrine Lilleør – lige indtil coronanedlukningen, hvor det med ét blev meget konkret. Her begyndte de, som så mange andre danskere over hele landet, at synge sammen dagligt for at løfte humøret. “Vores ejendom har en ret stor gård i midten med altaner ud til. Vi aftalte at mødes kl. 18, dem der kunne, og jeg satte højskolesangbøger i opgangene, som folk kunne låne. Vi sang hver aften i begyndelsen, hvor det var værst, to sange ud over altanerne. Vi havde vin med og skålede.” Igen er vi tilbage ved sangens magiske kraft, og hvordan den bringer folk sammen. “Når man har sunget sammen, kender

man hinanden bedre, især når man kan se over til hinanden imens. Du fornemmer ord stærkere, når du selv synger dem, end hvis du bare får dem fortalt. Derfor er sangen for mig mindst lige så vigtig som prædikenen i kirken til enhver tid, og nu har vi også set det hjemme hos mig privat med vores glimrende naboer, som det jo har vist sig, at vi har. Jeg kendte dem ikke på den måde før, og det har helt sikkert skabt et nyt og stærkere nabofællesskab.” Hun fortæller, at en af hendes genboer forleden kom forbi, da han havde hørt, at Kathrines yngste datter er flyttet til Odense for at studere. Det er hans datter også, så han syntes, at de to piger skulle sættes i forbindelse med hinanden: “Min datter kender nærmest ingen i Odense, og nu skal hun så ud med en flok nye piger i aften – det er jo fantastisk nabohjælp, og dét er opstået med sangfællesskabet.” Vi lever af hinandens frivillighed Ikke mindst fællesskabet i menigheden er vigtigt for Kathrine Lilleør. Da hun var ung præst, opdagede hun, at hun enten kunne være en præst, der tog ud og besøgte nyligt efterladte enker og enkemænd i deres hjem, eller også skulle hun få dem til at komme til kirken: “For mig gav det mest mening, at de igennem kirken fandt nye mennesker at mødes med. Derfor er kirkekaffen også så vigtig for os her. Vi plejer at have Københavns største kirkekaffe med 30 liter kaffe hver søndag, og det er meget sørgeligt, at vi ikke kan det længere på grund af coronarestriktionerne – men den skal nok vende tilbage. Det er her, man mødes og taler sammen og møder nye mennesker.” For der er noget ganske særligt ved at møde mennesker, når man har været sammen om noget, der handler om noget meget personligt og under tiden meget smertefuldt. Man har en fælles viden, der ikke kan beskrives. Hun sammenligner det med det forhold, man får,

Beboermagasinet 33


34 Beboermagasinet


Kathrine Lilleør · Født den 26. august 1964 i Gentofte. · Cand.theol., ph.d. og sognepræst ved Sankt Pauls Kirke i København siden 2014. · Derudover er hun kendt som forfatter, kommentator, anmelder, foredragsholder og debattør. · Medlem af Det Etiske Råd fra 2002-2006. · I 2007 blev hun medlem af den daværende regerings Demokratikanonudvalg. Kanonen har til formål at ”styrke kendskabet til de principper om frihed og folkestyre, som det danske samfund bygger på”. · Har bl.a. skrevet bøgerne ’Tro mod tro’ (2005, med Naser Khader) og ’Kvinde, hvorfor græder du – fortællinger fra mit liv’ (2009). · Privat er hun gift og mor til tre piger.

til dem man har gået i folkeskole meget længe sammen med. Man har levet liv sammen. Og det giver et fællesskab, der rækker ud over selve gudstjenesten: “Naturligvis er præstens prædiken vigtig i en gudstjeneste, men det er også vigtigt, at præsten skruer ned for sig selv, så menigheden forhåbentlig går i kirke, når man ikke selv er der. Det er mit håb, at jeg er med til at bygge en menighed op, og så gør det ikke noget, at de en dag vil søge andre kirker, når jeg ikke er her længere.” Er det sværere som præst i storbyen end i provinsen? “Det har altid været sværere, ja. København har længe været notorisk for at have en lav kirkegang i forhold til

resten af landet. I dag har vi en fremgang i mange københavnske kirker, fornemmer jeg, og jeg er fuldstændig overvældet og lykkelig over, at det er kommet så godt fra start her hos os.” Coronakrisen har pludselig gjort vores sårbarhed tydelig og døden meget mere nærværende for mange af os. Vil det vise sig i en voksende tilstrømning til landets kirker? “Det er jeg ikke i tvivl om. Vi har allerede mange unge i vores kirke, og vi afspejler faktisk meget godt, hvem der bor i København. Se på den sangglæde, der er opstået over hele landet med Philip Fabers morgensang – den er jo i sig selv en religiøs vækkelse! Når vi bliver bange, synger vi livsmodet frem, sådan har det altid været. Hvis de lokale kirker rundt omkring kunne få valgt nogle større hits om søndagen, ville der alene af den grund nok være flere, der fik mod på at komme.” Samtidig har forårets nedlukning vist os, hvor afhængige vi alle er af andres hjælp. Frivilligheden er blomstret op i en grad, vi ikke har set magen til mange steder før, og nødvendigheden af at vise hensyn til hinanden er blevet helt konkret. “Jeg tror, at de frivillige fællesskaber er stærkest, hvor der er en nødvendighed. Hvis det mere handler om at pudse sine fjer og se godt ud, er det ikke så levedygtigt,” siger Kathrine Lilleør. I kirken f.eks. er frivilligheden en essentiel del af fællesskabet, og her hjælper ulønnede, engagerede kræfter ofte til med praktiske opgaver under de større gudstjenester. “Der, hvor man ser en konkret opgave, tror jeg, at vi alle kan se, at det ikke er noget problem at hjælpe. Det kan også være små ting i det daglige, som at købe ind for naboen eller samle affald op fra gaden. Næstekærlighed og hjælpsomhed er altid frivilligt og tænk over, i hvor høj grad vi lever af hinandens frivillige hjælp. Når vi hjælper, indgår vi et fællesskab, der er større end os selv, og det knytter folk sammen.”

Beboermagasinet 35


Tema: Fremtidens fællesskaber

Nye fællesskaber springer ud i boligområderne Tekst: Katrine Vestermark Køber, kako@bdk.dk

nzihinterbeer mgaard, @ha Foto: Hans Da

Coronasituationen har lukket ned for en hel del fællesskaber og samværsmuligheder. Men et benspænd kan nogle gange sætte gang i den kreative tankevirksomhed. Mange steder har beboerne ikke ladet sig slå ud af restriktioner og har i stedet formået at skabe nye former for fællesskab, som giver glæde i en tid med bekymringer – og som fortsætter fremover, corona eller ej.

36 Beboermagasinet


Foto: Hans Damg aard, @hanzihinter beer

Lad koncerten komme til dig

En stor del af sam menholdet på Po ppel Allé er voks frem med mange et timers havearbejd e.

Jord under neglene styrker fællesskabet I Hareskov-Værløse Andelsboligforening bruger de unge beboere på Poppel Allé deres fritid i fælleshaven, som de selv har skabt. Her bliver tanker vendt, og nye venskaber spirer. For jord under neglene og frisk luft hjælper bekymringerne på afveje. I en ungdomsboligafdeling, hvor der er udskiftninger blandt beboerne noget oftere end i andre afdelinger, er det ekstra vigtigt at kunne mødes og pleje fællesskabet, mener Susan Jakobsen, som er formand for afdelingsbestyrelsen. Sammen med sine naboer fik hun derfor fjernet rødder og krat og gjorde plads til det, der i dag er en rigtig hyggekrog. Her mødes vild natur og farverige blomsterbede. “Med fælleshaven kunne vi bruge noget af al den tid, vi fik, dengang vores uddannelser og arbejdspladser lukkede ned, til at skabe noget fysisk, der endnu i dag giver en kæmpe glæde for os alle sammen. Det hjælper på humøret og alle de bekymringer, mange af os oplever omkring coronasituationen, at bruge sine hænder,” forklarer Susan. Fællesskabet i haven resulterede også i et endnu stærkere fællesskab under nedlukningen i marts. “Fælleshaven er et rigtig vigtigt samlingspunkt for os, og den har helt sikkert bragt os tættere sammen. Den er blevet hjertet i vores bofællesskab,” som Susan siger. Det gjaldt også i løbet af sommeren, hvor de mange timer især har båret frugt i form af spinat, salat, cherrytomater, krydderurter, jordbær og et “red bierne”-blomsterbed. For at gøre stedet endnu mere attraktivt fik de endda stillet en lille minipool op. Poolen, sommervejret og ikke mindst, fordi haven er blevet finere og finere i takt med, at planterne gror og spirer, har gjort fælleshaven til et velbesøgt sted i de varme måneder.

Desværre fik corona sat en stopper for mange sommerfester, også i Boligselskabet Birkebos boligafdeling 3 Skolebakken. Men her fandt bestyrelsen en ny måde at skabe festligt samvær på. Når folket ikke kan komme til koncerten, må koncerten komme til folket, og derfor fik bestyrelsen i Skolebakken arrangeret en optræden af musikeren Andreas Langvad på deres fælles græsplæne i juli måned. Beboerne sang og dansede til – enten fra deres egne altaner eller i familiegrupper på græsplænen med god plads til naboerne. “Jeg var rigtig glad for at se så mange beboere,” fortæller formand Birgitte Bo Petersen og henviser til, at omkring 75 % af lejemålene var repræsenteret. Ud over at nyde musikken kunne beboerne også hente en goodiebag med sodavand og snacks til at fejre sommeren. De blev også delt på plænen i festligt samvær med naboerne. Bestyrelsen har fået rigtig mange positive tilbagemeldinger fra beboerne, og Birgitte fortæller, at de har besluttet, at musik også skal være en del af festerne fremover. “For det tiltrækker alle, og vi vil jo så gerne have alle med,” forklarer hun.

Skoleba kken i B oligsels livemus kabet B ikken ko irkebo lo mme til d beboern e.


Sammenhold gennem sang I Sakskøbing Boligselskab har de ved flere lejligheder sunget sammen på afstand i løbet af foråret. Det har især skabt glæde hos de ældre, der er særligt udsatte og derfor også ekstra opmærksomme på at holde afstand. Det populære initiativ startede, da den lokale præst i påskedagene kontaktede en række afdelingsformænd i Sakskøbing Boligselskab med en idé: fællessang for beboerne – med kirkens kor som forsangere. “Alle tog godt imod den kanongode idé,” fortæller formand for boligselskabet Lene Rørholt, der selv har stået for at dele sanghæfterne ud fra dør til dør i beboernes postkasser. “At synge sammen giver virkelig noget ekstra til fællesskabet, for man møder sine naboer på en ny måde gennem sangen – og så bliver man bare glad af det!” forklarer Lene. Den første fællessangdag blev så godt modtaget af boligselskabets beboere, at initiativet er fortsat med flere sangdage i næsten hver boligafdelinger over hele Sakskøbing by. Corona-situationen ser som bekendt desværre ikke ud til at være et overstået kapitel, så Lene og resten af bestyrelsen er gået i tænkeboks for at finde nye gode initiativer til at styrke fællesskabet i de kolde måneder, vi nu er på vej ind i. “Vejret er jo ofte ikke til udendørssang på denne tid af året, men vi må finde på noget for at muntre hinanden op i den mørke tid,” fortæller hun.

samledes forsangere m so r ko e rk kale ki g. Med det lo til fællessan Sakskøbing i beboermagasinet beboerneBoDanmark

Møllevejens bebo ere mødte trofast op til morgensan selv i regnvejr. g,

Morgensang under paraplyerne Vi var mange, der sang med på morgensangen med chefdirigenten for DR Pigekoret Phillip Faber dette forår. Det gav Pia Magnussen fra Møllevejen i Midtjysk Boligselskab en god idé. Inspireret af altansangerne i Italien fik Pia lyst til at synge sammen med sine naboer. Derfor lånte hun en bærbar højtaler af sin søn, som hun tog med over til alderspræsidenten i afdelingen. Snart samledes naboerne om højtaleren og deltog i både opvarmning og sang hver morgen. “Det blev hurtigt sådan, at hvis jeg ikke kunne komme med højtaleren, så måtte de dreje fjernsynet ud mod terrassen, så alle kunne se med. For aflyse, det gik ikke,” fortæller Pia med et smil. Hun tilføjer, at selv i regnvejr gennemførte de under paraplyer og parasoller. Også husejerne på vejen kom forbi og sang med i weekenden. Det daglige møde og den hyggelige sang gav også anledning til at snakke om bekymringer og de mange tanker, store som små, der fyldte i dagene under nedlukningen. Møllevejen er en lille afdeling, hvor alle kender hinanden og kerer sig om hinandens ve og vel. Mødte en nabo ikke op til morgensang, smuttede en anden forbi for at tjekke, at vedkommende var okay. “Til sidst blev det sådan, at vi meldte afbud, hvis vi ikke kom,” slutter Pia.


Midtfyn

Fynske delebiler styrker mobiliteten Det er blevet meget nemmere at komme rundt for beboere uden egen bil i Ryslinge, Ringe og Gislev. Boligforeningen FaaborgMidtfyn har nemlig indgået en aftale med Byensbil.dk, der stiller tre delebiler – en i hver en by – til rådighed for boligforeningens beboere og de øvrige borgere. Det er den første aftale, som Byensbil.dk lander på Fyn. “Vi er rigtig glade for nu at kunne tilbyde delebiler til vores beboere i yderområderne, hvor den kollektive trafik er blevet væsentligt forringet de seneste år,” udtaler formand for boligforeningen Connie Hald. Delebilsordningen er et samarbejde mellem Boligforeningen Faaborg-Midtfyn og Ryslinge Lokalråd, der er oprindelig initiativtager bag projektet – men det har længe været et vigtigt fokus for boligforeningen at bakke op omkring bosætningen og transportmulighederne i de mindre lokalsamfund, fortæller Connie Hald: “Vi har flere gange drøftet mulighederne med de lokale ildsjæle, og derfor har det været vigtigt for os at kunne bakke op om dette nye initiativ. Det er en optimal løsning, der kombinerer fleksibilitet, deleøkonomi, klimahensyn og ikke mindst muligheden for at komme frit rundt uafhængig af offentlig transport og for at undgå yderligere nedlukning af de mindre byer.”

Boligkontoret Danmark

Livetransmitteret repræsentantskabsmøde Det var et ganske anderledes møde, der løb af stablen i september for boligselskabernes delegerede til Boligkontoret Danmarks årlige repræsentantskabsmøde. For første gang blev mødet livetransmitteret, så beboerrepræsentanterne også havde muligheden for at følge med hjemme fra stuen. Klaus Bentzen fra Bogense Boligforening har været formand for Boligkontoret Danmark i to år og blev genvalgt uden modkandidater. Og så blev kimen lagt til den retning, Boligkontoret Danmark og boligselskaberne sammen vil gå i fremtiden med behandlingen af et nyt målsætningsprogram frem mod 2025. Læs mere på www.bdk.dk.

Beboermagasinet 39


Tema: Fremtidens fællesskaber

Vores liv under nedlukningen Søgninger på skilsmissepapirer, håndsprit, sommerhuse og toiletpapir. Kø i byggemarkederne og mere skærmtid. Stigende huspriser og stadig større efterspørgsel på lejeboliger. Vi har gravet lidt sjove tal og data frem, der illustrerer vores liv under forårets coronanedlukning. Tekst: Nina Ulrich Østergaard, nird@bdk.dk og Carina Wetlesen, cawe@bdk.dk Foto: Colourbox

Det googlede vi Figuren viser stigningen på udvalgte Google-søgninger fra den første uge af nedlukningen til den anden i marts 2020. Skilsmissepapirer

Ferie under hjemlige himmelstrøg Mange af os har måttet aflyse planlagte rejser og i stedet holde vores ferie hjemme i Danmark i år. Det har resulteret i en voldsomt stigende efterspørgsel på sommerhuse. Desuden er de økonomiske rammer omkring sommerhuse forbedrede med øget belåningsgrad, større udlejningsfradrag samt lettere adgang til at bruge sommerhuset hele året. Det er godt for de danske sommerhussælgere, men også for klimaet, når der dermed også sker et fald i antallet af flyrejser.

40 Beboermagasinet

170%

Hvordan laver man håndsprit? Hvor mange meter er der på en toiletrulle? Søren Brostrøm ægtefælle Corona fitness

3100% 300% 850% 350%

Kilde: https://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/haandsprit-og-skilsmisse-det-googler-vi-under-corona-krisen/8077757

Større efterspørgsel på lejeboliger Coronakrisen har givet økonomisk usikkerhed i mange husstande, og flere boligsøgende, der før troede, at de skulle købe en ejerbolig, er i stedet blevet tiltrukket af at bo til leje. Flere banker er også begyndt at rådgive deres kunder om at vælge en lejebolig og spare flere penge op, før de køber fast ejendom. Skilsmissetallet er også steget siden nedlukningen, og det kan også mærkes på boligmarkedet, da flere simpelthen får brug for en ny, ofte billigere og mindre bolig.


Godt nyt for kloden Og så til en af de gode nyheder: Klimabelastningen fra CO2-udslip er faldet! Den voldsomme spredning af coronavirusset fik mange lande til at lukke ned for trafikken i luften og på vejene, og derudover har mange fabrikker været lukkede, hvilket har betydet et lavere strømforbrug og en lavere udledning af CO2 fra kul- og gaskraftværker.

2,3%

Overraskende høje huspriser

Den gennemsnitlige kvadratmeterpris for villaer, ejerlejligheder og sommerhuse er på det højeste niveau i 10 år, viser tal fra Boligsiden.dk. For villaer og rækkehuse er salgspriserne steget med 1,6 procent i løbet af sommeren, og sammenlignet med samme tidspunkt sidste år er der tale om en stigning på 2,3 procent. Mange eksperter forventede ellers et fald i priserne som følge af nedlukningen af landet, og det fald er i skrivende stund indtil videre udeblevet, da boligsalget er steget.

70%

Raskere småbørn

Mens vuggestuerne har været lukket, er forbruget af antibiotika til småbørn faldet med hele 70 %. Det viser af en analyse fra Sundhedsdatastyrelsen. Selvom forbruget af antibiotika generelt er på vej ned, er faldet under coronakrisen bemærkelsesværdigt, lyder det fra eksperter. Og lige så bemærkelsesværdigt er det, at forbruget ikke er steget tilsvarende igen, efter børnene er kommet tilbage til institutionerne. Dette skyldes blandt andet mere afstand mellem børnene og bedre hygiejne.

60%

Skærm-narkomaner

40%

På grund af coronavirus er digitale løsninger blevet anvendt i højere grad, da mange danskere har været og stadig er på hjemmearbejde. Det har givet et højere internetforbrug end normalt, ligesom vores mobilforbrug også har nået nye højder under coronakrisen. I uge 12 steg dataforbruget ifølge tal fra Telenor med hele 40 % sammenlignet med samme periode i 2019, antallet af SMS’er og MMS’er steg med 15 %, og antallet af minutter, vi har snakket i telefon, steg med 60 %

Gør det selv-feberen rasede Da butikker over hele landet lukkede, lukkede danskernes pengepunge også i. Forbruget styrtdykkede, men én branche kunne dog glæde sig over eksplosive salgstal: byggemarkederne. Med corona fulgte en decideret gør det selv-feber, der resulterede i alenlange køer for at få adgang til at købe hammer, søm og byggematerialer. Hele 60 % over normalen lå forbruget af gør det selvremedier i slutningen af marts, hvor vi var nødsaget til at holde os hjemme.

60%

Beboermagasinet 41


Tema: Fremtidens fællesskaber

Corona smitter af på vores boligdrømme Den danske natur bliver udforsket som aldrig før, sommerhussalget sætter rekorder, og de små lokale fællesskaber dyrkes og hyldes overalt i landet. Corona har sat sit præg på danskernes hverdag, og ifølge fremtidsforsker Jesper Bo Jensen vil mange af de tendenser, vi ser nu, forplante sig i vores boligdrømme fremover. Tekst: Niklas Ingerslev, nari@bdk.dk Foto: Colourbox

Da coronavirussen i midten af marts lagde en tung dyne ned over Danmark, og Mette Frederiksen meddelte, at store dele af samfundet ville lukke ned, fik vi danskere vendt op og ned på vores hverdag. Den normale summen af liv og forårskåde danskere i byerne var erstattet af øde gader, angste blikke og forstummede ansigter hos dem, der vovede sig udenfor. Bevægede man sig

derimod ud i naturen – ud i de danske skove eller de naturskønne sommerhusområder – vrimlede det med mennesker. Mennesker der gik tur, motionerede og udforskede den blomstrende natur, mens de sugede forårets første solstråler til sig. I skrivende stund er der igen kommet liv i gaderne, og de fleste danskere er vendt tilbage til et liv, der minder om det, der var før coronakrisen, men der er også ting, der aldrig bliver som før. Sådan er det med kriser og store samfundsmæssige forandringer, forklarer fremtidsforsker Jesper Bo Jensen. Han har gennem mange år beskæftiget sig med samfundsmæssige tendenser og forandringer, blandt andet med fokus på boligbranchen. Vi har derfor taget en snak med ham om, hvilke tendenser, han mener, vil komme til at præge vores boligønsker i fremtiden. Drømmen om natur og frisk luft København og Frederiksberg var i 2019 de to kommuner, der mistede flest indbyggere til resten af landet, mens man-

42 Beboermagasinet


ge kommuner uden for de store byer, som eks. Bornholm og Fanø, oplevede markant befolkningstilvækst samme år. Dette er ifølge Jesper Bo Jensen en af flere indikationer på, at der allerede inden corona var en tendens under udvikling, hvor folk søgte væk fra byerne og ud mod natur og mere plads. Siden foråret er der så sket et boom i sommerhussalget, priserne på parcelhuse fortsætter med at stige modsat eksperternes forudsigelser tilbage i marts måned, og landets største ejendomsmæglerkæde, EDC, er for nylig kommet med den vurdering, at boligefterspørgslen vil stige i landets seks økommuner, der ellers har været præget af lange salgstider og ringe efterspørgsel. Det lader altså til, at den tendens, der allerede var under udvikling, nu er accelereret.

lejeboliger. Siden finanskrisen er boligpriserne steget kraftigt især i de store byer, og mange er blevet i byerne – nogle fordi de ikke har haft råd til at flytte, og andre fordi det har været for usikkert at købe og bosætte sig i områderne uden for de store byer. Nu er situationen så vendt om: Renten er rekord lav, og flere har pludselig råd til at flytte ind i deres drømmebolig. Spørgsmålet er så, om trenden efter finanskrisen, hvor mange bragte naturen ind i byerne

med bybier, køkkenhave i altankasserne og oprettelsen af små grønne oaser, er ved at rinde ud og gå over i en ny trend, hvor folk søger den vilde og store natur? “Jeg tror, at tiden, hvor det var progressivt at bo i byerne og dyrke det grønne i det små, er ved at bremse op. Ikke for de helt unge, for de vil fortsat søge mod byerne, men for børnefamilierne og de lidt ældre vil det nok blive mere moderne

Finanskrisens spor En anden årsag til, at mange flytter fra de større byer, skyldes formentlig de stigende priser både på ejer- og

Beboermagasinet 43


“I disse situationer vil der altid være flere, der ønsker at bo til leje, og derfor tror jeg også, at mange vil søge mod den almene sektor.” – fremtidsforsker Jesper Bo Jensen

at søge ud, hvor der er grønt og mere plads,” mener Jesper Bo Jensen. Han peger desuden på de øgede muligheder for at arbejde hjemmefra, som mange arbejdspladser nu tilbyder deres ansatte, som en af de tendenser, der kan være med til at sætte skub i udflytningen. Kommuner hjælper lokallivet på vej De store forandringer og adfærdsændringer, der er sket under coronakrisen, har for alvor åbnet danskernes øjne op for vort lille land. Rigtig mange har valgt at holde ferie inden for landets grænser. Landdistrikterne, økommunerne og de små landsbysamfund har hen over sommeren været ganske velbesøgte, og ifølge Jesper Bo Jensen kan netop de små bysamfund blive meget attraktive i fremtiden. ”Jeg tror, at folk især vil bosætte sig steder, hvor der er god offentlig transport, hvor der ikke er for langt til de store byer, og det grønne og naturskønne er tæt på. Der vil naturligvis fortsat være nogle områder, hvor folk ikke bosætter sig, men det kan også handle meget om, hvad der bliver

44 Beboermagasinet

gjort i de små lokalsamfund. De mindre bysamfund med 2500-5000 indbyggere, der gør noget for at bevare og udbygge det, de allerede har gang i, og sørge for, at der sker noget nyt, vil givetvis især opleve fremgang,” fortæller Jesper Bo Jensen og pointerer, at det er vigtigt at få kommunen med, når man vil sikre udvikling. “Jeg har bidt mærke i, at Odsherred Kommune – og det er trods alt ret langt fra København – har fået nogle af de lokale landsbyer og bysamfund til at blomstre ved bare at give en lille smule til den lokale udvikling. F.eks. ved at give den lokale forening mulighed for at søge nogle midler. Ikke store beløb, det har måske været 50.000 kroner eller 100.000 kroner til at gøre lidt ud af hovedgaden eller lignende. Det har så været med til at sparke de andre lokale bysamfund i gang. Så det betyder noget at få kommunen med til at hjælpe de små bysamfund på vej, uden at

de nødvendigvis behøver at poste ret mange penge i det,” forklarer han. Attraktive lejeboliger Jesper Bo Jensen forventer – som så mange andre eksperter og økonomer – desværre en ny form for økonomisk krise hen over efteråret. Han spår derfor, at der vil ske en opbremsning i salget af ejerlejligheder og projektsalg i de store byer, som det også skete under finanskrisen. Det kan betyde, at lejeboligen bliver endnu mere attraktiv for rigtig mange danskere. “I disse situationer vil der altid være flere, der ønsker at bo til leje, og derfor tror jeg også, at mange vil søge mod den almene sektor,” fortæller han. Mange boligsøgende vil gerne længere ud i provinsen, og særligt familieboliger som rækkehuse uden for landets større byer vil være eftertragtede fremover, lyder hans vurdering – og netop her er de almene boligselskaber særdeles leveringsdygtige i familievenligt nybyggeri.


Konkurrence

Vind bogen ‘Fremtidens Fællesskaber’ Hvordan ser fremtidens fællesskaber ud? Det har Selskabet for Fremtidsforskning samlet 26 bidrag på i bogen ‘Fremtidens Fællesskaber’. Bidragene beskriver de mest visionære danske bud på, hvordan vores fællesskaber vil udvikle sig. Du kan vinde anden og nyeste udgave af bogen. Den første udgave udkom i 2018. Du har nu mulighed for at deltage i

lodtrækningen om den spændende bog. Alt, du skal gøre, er at svare på følgende spørgsmål: “Hvornår blev ‘Fremtidens Fællesskaber’ udgivet første gang?” Send dit svar senest den 31. marts 2021 med dit navn, adresse, boligorganisation og telefonnummer til bodanmark@bdk.dk. Skriv konkurrence i emnefeltet. Vi trækker to vindere af bogen.

Alternativt kan du sende dit svar, dit navn, adresse, boligorganisation og telefonnummer til: Boligkontoret Danmark Att: Kommunikation & marketing Havneholmen 21 1561 København V

Beboermagasinet #86: Det rigtige svar var Olafur Eliasson.

Beboermagasinet 45


Tema: Fremtidens fællesskaber

Hvordan være sammen på afstand? Med forsamlingsforbud og afstandskrav er det tid til at tænke anderledes, når vi skal dyrke vores sociale relationer. Her kan du få gode idéer til at pleje fællesskabet i en corona-tid. Tekst: Carina Wetlesen, cawe@bdk.dk

Fællesskab i boligafdelingen Tidskapslen Møder er rykket, og fællesarrangementer er aflyst. Men der er stadig mulighed for at være fælles om noget i jeres boligafdeling. I kan lave en tidskapsel, hvor I opfordrer beboerne til at skrive et brev, tage et billede i afdelingen eller lignende og aflevere det til bestyrelsen. Om et, fem eller 10 år kan I finde brevene og billederne frem igen og se tilbage på denne mærkværdige tid.

Gruppe på Facebook Hvis I ønsker at komme i kontakt med hele jeres boligafdeling eller selskab, er det smart at oprette en gruppe på Facebook. En del boligselskaber har allerede deres egen Facebook-side, men i en gruppe har I muligheden for at lave mere interne opslag, der er relevante for beboerne i netop jeres afdeling. www.facebook.dk

46 Beboermagasinet


Bliv frivillig Ønsker du at gøre en forskel og samtidig få et fællesskab med andre? Så er der flere hjælpenetværk over hele landet, hvor du kan blive frivillig:

• SnakSammen Føler du dig nogle gange ensom, eller har du bare lyst til at have en at snakke med, kan det være, at en samtaleven er lige noget for dig. SnakSammen er et Røde Kors-koncept, hvor to mennesker kan tale samme om fælles interesser, dagens begivenheder, nyheder, familie eller noget helt andet. Skriv til rkh.snaksammen@rodekors.dk

• Bliv frivillig lokalt Gennem ÆldreSagen kan du blive en del af et lokalt og landsdækkende netværk af frivillige, hvor du kan gøre noget for andre og samtidig selv få en masse oplevelser. Hvilke aktiviteter, du kan hjælpe med, afhænger af dit lokalområde, men der er også mulighed for selv at igangsætte initiativer. Læs mere på www.aeldresagen.dk/bliv-frivillig

• Røde Kors Parat Har du brug for hjælp til hverdagens små gøremål, er der hjælp at hente hos Røde Kors Parat. Det er også muligt selv at tilbyde din hjælp, hvis du har lidt overskud at give af. Ring til Røde Kors Parat på tlf. 35 29 96 60 på hverdage mellem kl. 10-14 eller send en mail til parat@rodekors.dk.

Apps Gå en tur sammen Når vejret tillader det, er der lutter gode grunde til at mødes og gå en tur. For at tilføje lidt ekstra krydderi til turen kan du hente Hjerteforeningens app “Min Gå App”. Her kan du tracke dine gåture, invitere venner til at gå med, konkurrere om, hvem der har gået flest skridt, og meget mere. Find app’en i Appstore på din smartphone eller tablet

Foto: Colourbox

Lav et videopkald Grib telefonen og ring! Hvis du ikke kun ønsker at høre en stemme i den anden ende af røret, kan du hente Messenger til din smartphone eller tablet. Så kan du lave et videoopkald og være sammen på afstand. Find app’en i Appstore på din smartphone eller tablet

Beboermagasinet 47


Tema: Fremtidens fællesskaber

Skab gode rammer for fælleskabet Fællesskaber findes i mange former og er livsvigtigt for os mennesker, da gode sociale relationer værner mod ensomhed, giver tryghed og øger livskvaliteten. Der findes mange gode råd til, hvordan man får gang i et fællesskab, og selvom man måske ikke skulle tro det, kan de fysiske rammer spille en afgørende rolle. Det handler både om, hvordan vores udearealer og de fælles lokaler bruges, og om de er indrettet til ophold, så man har mulighed for at falde i snak med de andre beboere.

Tekst: Katrine Vestermark Køber, kako@bdk.dk

48 Beboermagasinet

Indendørs Det er en god idé at tage udgangspunkt i, hvilke ønsker der er til rummet. Har I et beboerlokale, der skal indrettes, så tænk over, hvilke aktiviteter der skal foregå her. • Vælg fleksible løsninger til flere formål. Med borde med hjul kan rummet både bruges til siddende aktiviteter som brætspil og derefter ryddes til fordel for et dansegulv.


• Runde borde fylder måske mere end firkantede, men ved et rundt bord er alle lige i gruppen, og ingen må nøjes med en trang hjørneplads. •• For at skabe rum til flere aktiviteter kan I indrette en del af jeres beboerlokale med en sofa og en bogreol, hvor folk kan stille deres gamle bøger til fri afbenyttelse. Husk at tænke over ordentlige lamper, der både skaber hyggelig stemning og giver det nødvendige lys. • En stor opslagstavle med plads til børnetegninger eller en væg med tavlemaling kan være sjovt for store såvel som små. Så kan I tegne og skrive beskeder til hinanden, og det kan altid viskes ud igen.

Udendørs Ofte er der plads til mange aktiviteter udendørs, men husk at inddrage viceværterne, da det jo i høj grad er dem, der passer områderne. • Prøv at skabe gode og hyggelige siddepladser, hvor folk føler sig velkomne. Store, åbne udearealer giver sjældent enkeltpersoner eller mindre grupper lyst til at slå sig ned og falde i snak. Derfor kan det være en god idé at skabe mindre rum i det store rum med planter og siddepladser.

• Har I en legeplads, kan det kun anbefales at sætte bænke op i nærheden. Børn får som regel lov at lege endnu længere, hvis mor eller far kan sidde ned imens og måske endda falde i snak med andre fra området. • Ved en helt åben græsplæne kan plantekasser, bænke, blomsterbede, træer og buske både pynte og skabe et mindre ’rum i rummet’, hvor folk kan nyde naturen. • Især ved rækkehuse, men også ved etageejendomme og fritliggende huse, kan I overveje at opfordre de enkelte beboere til at stille bænke eller stole op ud mod stien. Det skaber mulighed for at hilse på naboerne, når de går forbi.

Beboermagasinet 49


Juridisk brevkasse

Kære Henriette ?

Kære Henriette

Jeg bor i en afdeling, hvor det ikke er tilladt at have husdyr. Jeg kan godt forstå, at det kan være besluttet, at folk ikke må have hunde, da de jo skal luftes og på andre måder kommer til at møde de øvrige beboere. Jeg forstår dog ikke, hvorfor Boligkontoret vil blande sig i, om jeg har indekat. Det foregår jo i mit eget hjem og generer ikke andre. Hilsen Anders

!

Kære Anders

Beslutning om, hvorvidt der i en afdeling må holdes husdyr eller ej træffes, af afdelingens beboere selv. Det er med andre ord ikke op til Boligkontoret Danmark at beslutte, om der må holdes husdyr i den enkelte afdeling, jf. almenboligloven § 40. Ønsker du, at det skal være tilladt at holde indekat i afdelingen, kan du stille forslag om dette til næstkommende afdelingsmøde. Man vil typisk ikke begrænse husdyrtilladelsen til kun at omfatte katte, men der er for så vidt ikke noget i vejen for dette, når blot det er afdelingens beboeres ønske. Endeligt skal jeg påpege, at dine husdyr, hund eller kat, naturligvis ikke må være til gene for de øvrige beboere, også selvom det er tilladt at holde dem ifølge afdelingens husorden. Med venlig hilsen Henriette

?

Kære Henriette Jeg har holdt en lille fest, hvor nogle af mine gæster desværre har ødelagt låsemekanismen på min opgangsdør. Jeg har nu modtaget et brev om, at jeg er erstatningsansvarlig for låsen. Det kan da ikke være rigtigt, at jeg skal betale for noget, nogle andre har gjort? Mvh Lui

!

Kære Lui Du er som lejer erstatningsansvarlig for skader, som forvoldes ved uforsvarlig adfærd af dig selv, din hustand eller andre, som du giver adgang til det lejede. Det følger direkte af almenlejelovens § 78, stk. 2, at du som lejer hæfter for dine gæsters skader på det lejede. Vi kan kun opfordre til, at du selv retter henvendelse til din gæst og får aftalt med vedkommende, om han eller hun er villig til at betale dig.

Med venlig hilsen Henriette

50 Beboermagasinet

hete@bdk.dk

?

Kære Henriette Jeg har fremlejet hele min bolig i 12 måneder, mens jeg læser et semester i udlandet. Jeg har aftalt med lejeren, at han skal betale huslejen, når der kommer girokort med posten. Jeg er nu blevet gjort opmærksom på, at min bolig er blevet ophævet på grund af manglende husleje betaling. Kan det være rigtigt, at jeg skal betale huslejen, når jeg ikke bor i boligen? Jeg indgik netop en fremlejeaftale med en, for at jeg ikke skulle have to huslejer, mens jeg læste i udlandet. Mvh. Frej

!

Kære Frej Det er korrekt, at du gerne må fremleje din bolig, når du har midlertidigt lovligt fravær og er bortflyttet i en periode. Men du er fortsat lejer i lejeretlig forstand, og det er dig som lejer, der skal betale husleje og er ansvarlig for, at det lejede behandles korrekt. Du skal derfor blive ved med at betale husleje. En fremlejeaftale er en aftale mellem dig og den fremlejetager, og det er derfor fortsat dig, som udlejer forholder sig til, i forhold til de forpligtelser som påhviler lejeren. Det er derfor vigtigt, at du kun indgår fremlejeaftaler med personer, som du mener vil leve op til de forpligtelser, som påhviler dig, da det i sidste ende kan have konsekvenser for dig som lejer, hvis din fremlejetager ikke overholder disse.

Med venlig hilsen Henriette


Birkerød

Aktivitetsdage for Birkebos unge I Boligselskabet Birkebo bød sommerferien på sammenhold og sport for områdets unge. Den boligsociale vicevært Simon Svan Thomsen stod sammen med DGI og Gade Teamet bag to aktivitetsdage, hvor der blev spillet basket og Panna Streetfodbold, bagt snobrød og stegt pølser over bål. “Det var nogle gode dage, og vi vil forsætte samarbejdet, så vi kan tilbyde de unge i Birkebo flere af disse arrangementer, hvor fokus er på fællesskabet og de gode oplevelser,” fortæller Simon. Som et ekstra trækplaster havde DGI medbragt en professionel fodboldspiller. Desuden bor der tilfældigvis en 17-årig professionel fodboldspiller i Boligselskabet Birkebo, der også valgte at møde op for at spille bold med de øvrige børn og unge.

Boligkontoret Danmark

Klimahelte hyldet med BDKprisen 2020 Ved Boligkontoret Danmarks årlige repræsentantskabsmøde blev vinderen af BDKprisen traditionen tro kåret. I år var der imidlertid dobbelt op på fejring, da den sædvanlige pris blev ledsaget af en særlig børne- og ungepris. Temaet for begge priser var klimaindsatser, for der er rigtig mange både små og store initiativer rundt omkring i boligområderne, der alle er med til at passe på klimaet. Blandt de mange gode indstillinger blev det Nakskov Almene Boligselskab, der løb med sejren. NAB vandt prisen for deres flotte arbejde for at forbedre miljøet med blandt andet solceller, LAR, biodiversitet og meget mere. Vinderne af børne- og ungeprisen blev Ungebestyrelsen i Byengen – Nordengen og Skovengen i AB Hørsholm Kokkedal. De seks unge fra 8. klasse på Kokkedal Skole har i snart to år været særdeles aktive i at holde boligområdet rent og frit for affald til stor glæde for deres medbeboere, der dermed har fået nogle pænere og renere udearealer.

Beboermagasinet 51


Boligkontoret Danmark – din boligadministration På www.bdk.dk kan du finde information om alt, der vedrører dig som beboer. Udlejning og service sker fra vores afdelings- og lokalkontorer.

Boligselskabet Sct. Jørgen Brovej 18 8800 Viborg Telefon 87 92 59 25 post@bsjviborg.dk eller viborg@bdk.dk

Afdelingskontoret Silkeborg Borgergade 10 8600 Silkeborg Telefon 86 52 21 77 silkeborg@bdk.dk

Afdelingskontoret Holte Røjelskær 15, 2. sal 2840 Holte Telefon 39 25 10 00 holte@bdk.dk Afdelingskontoret Allerød/Hillerød Uglevang 2A 3450 Allerød Telefon 48 17 22 21 alleroed@bdk.dk Hillerødsholmsallé 17A 3400 Hillerød Telefon 48 26 90 00 hillerod@bdk.dk

Afdelingskontoret Helsingør Vestermarken 16A 3060 Espergærde Telefon 73 75 76 60 helsingoer@bdk.dk

Boligkontoret Danmark Havneholmen 21 1561 København V. Telefon 35 44 80 80 www.bdk.dk

Afdelingskontoret Ribe Tangevej 30 6760 Ribe Telefon 75 42 30 00 ribe@bdk.dk

Afdelingskontoret Sakskøbing Guldborgvej 2 4990 Sakskøbing Telefon 73 75 76 30 sakskoebing@bdk.dk

Lokalkontoret Kolding Haderslevvej 75B 6000 Kolding Tlf. 76 60 32 32 kolding@bdk.dk

Lokalkontoret Faxe Østervej 17 4640 Faxe Tlf. 56 71 32 30 fakse@bdk.dk

Lokalkontoret Holsted Nørregade 1 6670 Holsted Tlf. 75 39 35 66 holsted@bdk.dk Lokalkontoret Bramming Godthåbsparken 44 6470 Bramming Tlf. 75 17 32 60 post@brammingbolig.dk

Afdelingskontoret Fyn Sivmosevænget 2K, 1. sal 5260 Odense S Telefon 63 12 75 80 fyn@bdk.dk

Lokalkontoret Nakskov Pragtstjerne 6 4900 Nakskov Tlf. 73 75 76 40 nakskov@bdk.dk


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.