Boligkontoret Danmarks årsberetning 2022/2023

Page 5

63 boligselskaber og -foreninger

697 boligafdelinger

18 kommuner og 1 region

28.415

familieboliger

1.806

ungdomsboliger

7.003

ældre- og plejeboliger

251

236

erhvervslejemål

bofællesskabsboliger

Udgiver: Boligkontoret Danmark

Redaktør: Nina Ulrich Østergaard

Redaktion: Niklas Ingerslev, Katrine Brahl Petersen, Carina Wetlesen og Karina Lauridsen

Grafisk design: Prik ApS

Tryk: Jørn Thomsen Elbo

Udgivet: Maj 2023 / 600 eksemplarer

Ansvarshavende: Lars Lehmann

Boligselskabet Sct. Jørgen indgår i antal boligselskaber, afdelinger og boliger.
3 Boligkontoret Danmark Indhold Biodiversitet ved Byager Vænge
4 Forord 6 Boligpolitik 10 Boligsociale indsatser 12 Energi-taskforce 16 Grøn omstilling 20 Effektiv drift 24 Byggeri 30 Beboerdemokrati 34 Nye medlemmer 38 IT 40 Økonomi 42 Organisation 46 Hvem er vi?
i Birkerød, Boligselskabet Birkebo.

Bogense Boligforenings driftshold tog godt imod ukrainske Nataliia (nr. 2 fra højre), da hun kom til Danmark som flygtning og sidenhen fik arbejde i boligforeningen.

Årsberetning 2022/23

Forord
4

75 års fællesskab – i medgang og i modgang

I denne beretning kigger vi tilbage på endnu et år, der på mange måder vil sætte sit aftryk på fremtidens historiebøger. Det gælder også Boligkontoret Danmarks historie, som vi i år sammen fejrer med vores 75-års jubilæum.

I hele det danske samfund har energikrisen og inflationen fyldt meget. De historisk høje priser har kunnet mærkes, når vi har været ude at handle, og når elregninger skulle betales. Det er blevet normalt at tjekke elpriser på apps og høre om billig el, når det blæser. I Boligkontoret Danmark har vi formidlet energispareråd og andet nyt fra den tværgående energi-taskforce, vi nedsatte i efteråret 2022 for at koordinere og implementere energirelaterede indsatser.

Især for de af vores beboere, som i forvejen ikke havde det store økonomiske råderum, har krisen ramt ekstra hårdt. Det har vi mærket i det stigende antal af ophævelser. Heldigvis har vi i denne krisetid formået at forhindre, at mange af vores trængte beboere mister deres hjem og ender på gaden. Det skyldes især vores mangeårige økonomiske rådgivning til nødstedte beboere. Den hjælp har virkelig vist sit menneskelige og samfundsmæssige værd det seneste år, hvilket vi godt kan være stolte af. For vi sikrer ikke blot tag over hovedet, vi sikrer også tryghed og trivsel.

I en usikker tid er det vigtigt med en stærk ledelse på kommandobroen. Netop pladsen ved roret blev udskiftet i det forgangne år, hvor vi sagde farvel til Michael Demsitz efter 27 år som adm. direktør i Boligkontoret Danmark og goddag til Lars Lehmann som ny skipper. Med direktørskiftet fulgte også en større omorganisering i ledelsen med ny viceadministrerende direktør og en ny bred og fremskudt direktionsgruppe for at prioritere en tættere kontakt til de forskellige ansvarsområder, medlemmer og lo-

kale afdelingskontorer i Boligkontoret Danmark. I en så kompleks og uforudsigelig tid som denne har det vist sig at være det helt rigtige og trygge valg.

Selvom energi- og inflationskrisen har resulteret i et noget broget år, som også finansielt har sat et historisk negativt aftryk på Boligkontoret Danmarks årsresultat grundet de udefrakommende kursudsving, ser vi nu frem mod lysere tider. Vi venter dog i skrivende stund endnu på inflationspakken og på at se, hvad den brede regering og det sammensmeltede social- og boligministerium har af planer for boligområdet, og hvordan det vil påvirke den almene boligsektor. Mens vi venter, kan vi med glæde se og inspirere andre med de mange gode lokale initiativer, der blomstrer hos boligselskaberne i Boligkontoret Danmarks foreningsfællesskab. Her har vi virkelig fået rystet corona-årene af os – heldigvis. Fra varmhjertede modtagelser af ukrainske flygtninge til sociale arrangementer, der styrker trivslen og holder ensomheden for døren, viser vi landet over, hvad vi i det almene kan, når vi står og arbejder sammen. Især når verden brænder omkring os.

Så der er meget at være stolt af i vores fællesskab, hvis 75 år vi nu kan fejre.

Rigtig god fornøjelse med dette års beretning.

Boligkontoret Danmark 5 Forord
Klaus Bentzen, formand Lars Lehmann, administrerende direktør

Det boligpolitiske år

2022-2023 har både budt på ny regering, ny boligminister, inflationshjælpepakker med mere.

Tag med en tur rundt i det politiske landskab set med Boligkontoret

Danmarks briller på.

Danmarks

Boligpolitik
6 Årsberetning 2022/23
Der er både gode takter og plads til forbedringer i det sidste års boligpolitiske tiltag, mener Boligkontoret formand, Klaus Bentzen (t.h.), og administrerende direktør, Lars Lehmann (t.v.).

Februar 2022: Varmehjælp med grønne tiltag

Efter langstrakte forhandlinger blev der i februar 2022 indgået en aftale om hjælp til varmeregningen, og siden er der blevet udbetalt varmecheck til mere end 400.000 danske husstande. På det tidspunkt var især gaspriserne på himmelflugt, og utrygheden var stor blandt mange, så varmehjælpepakken var et plaster på såret.

Aftalen indeholder også grønne tiltag, og det er positivt. “Planen om helt at udfase naturgas som opvarmningskilde i Danmark inden 2030 er den helt rette vej – det er grøn omstilling med fornuft,” siger formand for Boligkontoret Danmark Klaus Bentzen, der desuden bakker op om BL’s igangværende arbejde for politisk at få ændret lovgivningen, så de barrierer, der er for opsætning af solceller på almene lejeboliger, fjernes.

Med pakken blev der afsat 250 millioner kr. til udfasning af gasfyr, og aftalens parter blev enige om, at nyinstallation af gasfyr skal forbydes, hvis EU imødekommer det.

Boligkontoret Danmark 7 Boligpolitik

November og december 2022: Ny regering og ny boligminister

Statsminister Mette Frederiksen trykkede på valgknappen, og 1. november 2022 var der folketingsvalg i Danmark. Efter folketingsvalget i november og regeringsdannelsen i december blev der oprettet et nyt social-, bolig- og ældreministerium med Pernille Rosenkrantz-Theil (S) som minister for bolig- og socialområdet.

“Vi fik ikke et rent boligministerium, som vi havde håbet på. Men jeg glæder mig dog over, at det netop er socialområdet, vi deler ministerium og minister med,” siger formand for Boligkontoret Danmark Klaus Bentzen og fortsætter:

“Med et delt ministerium kan der forhåbentlig komme en tættere politisk forbindelse mellem de to områder og dermed et øget politisk fokus på de af vores almene beboere, der kæmper med sociale og psykiske udfordringer.”

Den nye regering er en bred flertalsregering bestående af Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne, og regeringsgrundlaget rummer blandt andet et øget fokus på omstilling til grønne varmekilder, udbygning af vedvarende energiproduktion og en målrettet inflationspakke, der blev vedtaget i februar 2023.

December 2022: Nye lister over udsatte boligområder

“Det er naturligvis en positiv udvikling, men jeg er kritisk over for hele tænkningen bag listerne og det at skulle omdanne og rive gode og billige boliger ned,” siger administrerende direktør i Boligkontoret Danmark Lars Lehmann om Boligministeriets lister over udsatte boligområder, der frigives 1. december hvert år.

For fjerde år i træk var der færre områder på to af de fire lister. Det gælder listen over såkaldte parallelsamfund, hvor der nu er 10 områder mod 12 i 2021, og listen over udsatte boligområder, hvor tallet faldt fra 20 områder til 17 områder.

“Det er ekstremt vigtigt, at der opføres attraktive almene erstatningsboliger i de områder, hvor der skal omdannes og rives ned, så der fortsat er et boligudbud til mennesker med almindelige indkomster,” siger Lars Lehmann.

Boligministeriet opererer med fire lister: Forebyggelsesområder, Udsatte områder, Parallelsamfund og Omdannelsesområder. Blandt Boligkontoret Danmarks medlemmer er fire boligafdelinger at finde på listerne:

• Skovvejen hos Boligselskabet Kolding er på listen over omdannelsesområder, udsatte boligområder og parallelsamfund. Skovvejen er i gang med en større omdannelse.

• Nørrevænget 1 og Nørrevænget 2 hos Nakskov Almene Boligselskab er på listen over forebyggelsesområder med mulig anvendelse af kombineret udlejning.

• Havrevejen hos Thisted Bolig og Kongevænget hos det kommende medlem Hillerød almennyttige Boligselskab er begge på listen over forebyggelsesområder.

Årsberetning 2022/23 Boligpolitik 8

Februar 2023: Inflationshjælpepakke

På baggrund af den høje inflation indgik SVM-regeringen og en række partier i februar 2023 en bred aftale om inflationshjælp for 2023. Pakken, der har en samlet ramme på 2,4 milliarder kroner, skal blandt andet hjælpe trængte børnefamilier og ældre.

“Det er positivt og ikke mindst nødvendigt, at der kommer hjælp til de af vores beboere, der er hårdt pressede af den høje inflation,” siger Klaus Bentzen, der dog finder det ærgerligt og bekymrende, at det skal tage så lang tid, før pengene kommer ud til beboerne.

Der skal nemlig lovændring til, før pakken kan realiseres, og dermed har trængte beboere formentlig først pengene i andet halvår af 2023.

Aftaleteksten lægger op til, at Landsbyggefondens ramme til boligsociale indsatser med pakken bliver hævet med 350 millioner kroner til i alt 750 millioner kroner, hvoraf op til 590 millioner kroner kan bruges til huslejenedsættelser.

“Med den løsning kommer pengene bredt ud over hele landet, og ikke kun til områder med boligsociale helhedsplaner, og det er glædeligt, for stigende inflation og høje energipriser begrænser sig jo ikke til specifikke områder,” siger Klaus Bentzen. Men han ærgrer sig over, at regeringen og aftaleparterne ikke lagde sig op ad BL’s forslag om at bruge boligstøtteordningen til målrettet at kompensere almene og private lejere for de forhøjede udgifter, som inflationen og energikrisen har ført med sig, og finansiere udgifterne over finansloven.

“I bund og grund har man igen taget fra de almene lejeres opsparing i Landsbyggefonden,” konstaterer Klaus Bentzen.

Formand for Boligkontoret

Danmark Klaus Bentzen glæder sig over inflationshjælpen til de mest trængte beboere, men er samtidig bekymret over den lange tidshorisont.

Boligkontoret Danmark 9 Boligpolitik

Et hårdt år for mange beboere

Det har været et år med tårnhøj inflation og tilsvarende høje energipriser. I 2022 har vores medlemmer og Boligkontoret Danmarks afdeling for boligsociale indsatser oplevet en markant stigning i antal rykkere og ophævelser til beboere, der har fået svært ved at betale husleje.

I 2017 startede den økonomiske rådgivning “Råd til husleje” som et tilbud til alle medlemmer af Boligkontoret Danmark. I 2019 opstod afdelingen for boligsociale indsatser.

10
Årsberetning 2020/21
Årsberetning 2022/23
Faneblad
Boligsociale indsatser

Hos Boligkontoret Danmark følger afdelingen for boligsociale indsatser løbende, hvor mange rykkere der sendes ud til beboere, der ikke betaler husleje til tiden. I 2021 lå det samlede tal for hele året på 3.576. Det tal steg i 2022 til 4.452, hvilket svarer til en stigning på 24,5 %.

Betales rykkeren ikke i tide, udmunder det i en reel ophævelse af beboerens lejemål. Og også antallet af ophævelser på baggrund af en restance er steget i 2022. Her lå tallet i 2021 på 820, mens det i 2022 er steget til 1.043. Det svarer til en stigning på 27 %.

“Den stigning af beboere, der har svært ved at betale husleje i 2022, er stærkt bekymrende. Tallene viser tydeligt, at rigtig mange fortsat har svært ved at få husholdningsbudgettet til at gå op. Vi mærker også tydeligt den desperation, som mange sidder med, når vi dagligt er i kontakt med de beboere, der kommer bagud med huslejen,” fortæller Katja Giebel, der er chef for Boligsociale Indsatser i Boligkontoret Danmark.

Økonomisk rådgivning forhindrer udsættelser På trods af den markante stigning i beboere, der har svært ved at betale husleje, så ser vi heldigvis ikke

Stort mediefokus på Boligkontoret Danmarks tal

TV Avisen, TV 2 Nyhederne og adskillige andre medier har gennem det seneste år vist stor interesse for, hvordan Boligkontoret Danmarks beboere generelt er blevet påvirket af de høje energipriser og inflationen.

Boligkontoret Danmarks administrerende direktør, Lars Lehmann, har derfor flere gange udtalt sig og udtrykt bekymring for den situation, vores beboere står i, og appelleret til politisk handling.

Administrerende direktør i Boligkontoret Danmark Lars Lehmann blev i marts 2023 interviewet til TV Avisen om de konsekvenser, det har for beboerne, at midlerne i inflationshjælpepakken udbetales sent, da realiseringen kræver lovændring.

samme tendens, når det kommer til reelle udsættelser. I 2021 blev 65 beboere sat ud med fogedens hjælp, mens dette tal i 2022 lå på 75. Selvom der er tale om en stigning, så er tallet ikke så markant, og det skyldes i høj grad, at Boligkontoret Danmarks økonomiske rådgivere når at finde en løsning sammen med beboerne, inden de mister deres bolig.

“Når det kommer til disse sager, så er det virkelig en kamp at få forhindret hver enkelt udsættelse. Bag hver eneste udsættelse gemmer sig en familie, der mister deres bolig. Derfor er det også en sejr for både beboeren, boligorganisationen og os, når det lykkes,” slutter Katja Giebel.

Boligkontoret Danmark 11 Boligsociale indsatser
Chef for Boligsociale Indsatser Katja Giebel og de boligsociale rådgivere oplever sammen med boligrådgiverne fortsat, at mange beboere har svært ved at få de økonomiske ender til at mødes.

Energi-taskforce styrkede samarbejde på tværs

Rigtig mange beboere har i 2022 og 2023 fået indskrænket deres rådighedsbeløb på kort tid

grundet energikrisen. Det har stillet store krav til Boligkontoret Danmarks beboerservice og omstillingsparathed, både lokalt og fra hovedkontoret.

12 Årsberetning
Energi-taskforce
2022/23

Blandt Boligkontoret Danmarks medlemmer blev aconto-regningerne i løbet af 2022 hævet i rigtig mange boligafdelinger, og det stod hurtigt klart, at der var tale om en situation, der kunne få alvorlige konsekvenser for rigtig mange beboere.

Derfor nedsatte man i efteråret 2022 en intern energi-taskforce på hovedkontoret på Havneholmen. Taskforcen bestod af en gruppe af medarbejdere med forskellige fagligheder, der skulle sikre styring og håndtering af de udfordringer, lovgivninger og mange indsatser, der fulgte med energikrisen og siden inflationen, og som vi fortsat navigerer efter.

Taskforce med tværfagligt samarbejde

Energi-task forcen er et tværfagligt samarbejde mellem flere af Boligkontoret Danmarks afdelinger. Den nedsatte gruppe har sikret indsigt, kompetencer og perspektiv fra både kommunikation, grøn omstilling, de lokale afdelingskontorer, jura, driften og det boligsociale område.

Boligkontoret Danmark 13 Energi-taskforce

Et arbejdsrum, der sikrer den gode beboerservice

Taskforcen har på mange måder været det arbejdsrum, hvor medarbejderne har kunnet drøfte, koordinere og igangsætte de opgaver, der enten er kommet på baggrund af ny lovgivning eller nye puljer, eller som er affødt af de udfordringer, som de stigende energipriser har medført. Som eksempel kan nævnes håndteringen af de politiske aftaler om varmecheck, vinterhjælp og senest inflationshjælpepakken, men også den massive kommunikationsindsats, der er blevet iværksat over for både medarbejdere, beboerdemokrater og beboere.

“Med taskforcen har vi hurtigt kunnet igangsætte opgaver og sikre tværfaglig koordinering på tværs af kollegaer og kontorer, hvilket både har været nødvendigt og effektivt i det forgangne år, hvor energimarkedet har ændret sig, og megen ny lovgivning løbende er blevet vedtaget,” fortæller viceadministrerende direktør Pia Nielsen, som har ledet taskforcen.

Afdelingskontorer bestormet af beboerhenvendelser

På flere af de lokale afdelingskontorer har medarbejderne i dén grad kunnet mærke konsekvenserne af de høje energipriser for beboerne. Antallet af beboerhenvendelser har været usædvanligt højt, og særligt de steder, hvor vi har været tvunget til at varsle markante aconto-stigninger, har telefonerne været rødglødende.

“Folk har været dybt frustrerede, og det forstår man jo godt. Vi har fået rigtig mange henvendelser, og det er bestemt ikke nemt at skulle forklare beboere, der først har fået aconto-stigninger på 100 %, at de, efter forbrugsregnskabet er gjort op, nu også skal betale en stor efterregning,” fortæller boligrådgiver Helle Vasegaard fra afdelingskontoret i Holte, som dagligt har været i direkte kontakt med mange beboere.

De store prisstigninger har ifølge Helle Vasegaard også medført en tendens, hvor folk finder på alternative måder til at få det hele til at løbe rundt. Flere er

Helle Vasegaard er boligrådgiver på afdelingskontoret i Holte, hvor de høje energipriser har givet store aconto-stigninger for beboerne.

begyndt at fremleje rum i deres boliger, andre flytter sammen med kæresten, selvom det ikke lå i planen.

Hvad fremtiden bringer er svært at spå om, men alt tyder desværre på, at konsekvenserne af de voldsomme prisstigninger fortsætter en rum tid endnu for mange beboere. Arbejdet med taskforcen har forhåbentlig rustet Boligkontoret Danmarks medarbejdere endnu bedre til at kunne imødegå kommende udfordringer.

14 Årsberetning 2022/23 Energi-taskforce
Pia Nielsen, viceadministrerende direktør, har ledet den tværfaglige energi-taskforce.

Dialogmøde med fjernvarmeselskab gav afklaring

Søllerød almene Boligselskab, Gl. Holte Boligselskab og Boligselskabet BSB Søllerød er nogle af de boligselskaber, der har oplevet markante aconto-stigninger på fjernvarmeregningerne. Det havde resulteret i en del utilfredshed og undren fra flere beboere, og derfor arrangerede man fra organisationsbestyrelsernes side et dialogmøde. Her kom Holte Fjernvarme og forklarede, hvorfor priserne steg så meget. Ikke mindst var det muligt for de fremmødte beboere at stille alle de spørgsmål, de lå inde med.

Selvom det ikke gav en lavere energiregning, så kom der afklaring på en masse, og folk gik veloplyste derfra, fortæller Pia Rosholm, bestyrelsesformand i Søllerød almene Boligselskab:

“Jeg tror, at det var lidt en øjenåbner for mange af beboerne, at Holte Fjernvarme ikke er er et profitfokuseret selskab, der bare skovler penge ind, men at vi som forbrugere faktisk er med til at eje det. Jeg kunne se og mærke, at det gjorde folk mere trygge og afklarede.”

Boligkontoret Danmark 15 Energi-taskforce

Grønne ambitioner

Arbejdet med den grønne omstilling er fortsat et vigtigt strategisk fokus hos Boligkontoret Danmarks medlemmer og i administrationen.

Stor interesse for ladestandere i boligafdelingerne

Efterspørgslen på etablering af ladestandere i boligafdelingerne er støt stigende. Derfor har Boligkontoret Danmarks afdeling for grøn omstilling i 2022 udarbejdet en vejledning, der gør det lettere for bestyrelserne at komme i gang. Her bliver man taget med i hele processen fra de indledende overvejelser, de opmærksomhedspunkter man bør have og ikke mindst anbefalinger til selve beslutningsprocessen.

“Vi oplever rigtig mange beboere og beboerdemokrater, der gerne vil den grønne dagsorden, og her står elbiler og udbredelsen af ladestandere højt på ønskelisten. Med den udbredelse elbilerne har fået i Danmark, er der behov for flere ladestandere i almene boligområder, og den efterspørgsel mærker vi også blandt beboerne. Men det er ikke altid ligetil at få etableret ladestandere, da der er en masse vigtige overvejelser at gøre sig i forhold til økonomi og finansiering, lovgivning, tekniske forhold, beboerdemokrati og så videre”, fortæller Pia Nielsen, viceadministrerende direktør i Boligkontoret Danmark med ansvar for drift, byggeri og grøn omstilling.

Det er netop denne proces, som Boligkontoret Danmarks nye vejledning tager højde for. Den skal fungere som et værktøj til beboerdemokrater, der oplever en stigende efterspørgsel på etablering af

ladestandere blandt beboerne, eller som ønsker at biddrage til udbredelsen af flere elbiler ved at stille den nødvendige ladeinfrastruktur til rådighed i deres boligområde.

En af de boligafdelinger, der har benyttet sig af den nye ladestandervejledning, er afdeling Grydemosegård 1 i Espergærde, Boligselskabet Nordkysten. “Vi vil gerne være fremtidssikrede her i afdelingen, både til vores nuværende beboere og til de kommende, så vores boligområde fortsat er attraktivt. Elbiler er fremtiden, det kan man ikke komme udenom,” siger afdelingsbestyrelsesformand Henrik Hammerich Gade.

Der var da også stor opbakning blandt beboerne, da forslaget om at få etableret i alt seks ladestandere blev fremlagt på afdelingsmødet.

Og vejledningen vil gøre det meget nemmere for boligselskabernes bestyrelser at komme i gang med arbejdet med ladestandere, vurderer Henrik Hammerich Gade: “Vejledningen besvarede en masse af de spørgsmål, vi sad med, og gjorde det nemmere at sortere i al den information, man skal forholde sig til. Dertil har vi fået et rigtig godt samarbejde med afdelingen for grøn omstilling i Boligkontoret Danmark, som vi ser frem til at fortsætte med i nye projekter, blandt andet omkring mere biodiversitet på vores grønne områder.”

16 Årsberetning 2022/23
Grøn omstilling

Grydemosegård 1 i Espergærde hos Boligselskabet Nordkysten er en af de mange boligafdelinger, der har fået opsat ladestandere til elbiler.

Boligkontoret Danmark 17 Grøn omstilling
Formand for afdelingsbestyrelsen i Grydemosegård 1 Henrik Hammerich Gade.

Boligkontoret Danmarks afdeling for grøn omstilling så dagens lys i 2020.

Klimaskov skal kompensere for CO 2 -udledning

Nærværet og den lokale forankring til glæde for vores medlemmer er en af Boligkontoret Danmarks grundsten. Det betyder dog også en vis mængde kørsel og således CO2-udledning på tværs af landet. Dertil er den almene sektor særligt på byggeri- og bygningsniveau, men også på andre områder, en stor udleder af CO2 i Danmark. Selvom der bliver gjort flere tiltag for at mindske det, så vil den almene sektor også i fremtiden stå for en pæn del af den klimabelastende CO2-udledning. Det er Boligkontoret Danmarks bestyrelse meget bevidste om, og derfor har man valgt at investere i CO2-optag og på den måde kompensere for en del af den udledning, vi selv står for.

“Vi har fortsat en meget vigtig dagsorden i Boligkontoret Danmark og hos alle vores medlemmer om at få nedbragt vores CO2-udledning og bidrage til at nå de danske og i sidste ende globale klimamål. Den dagsorden kommer til at fylde meget de kommende år, men med dette tiltag viser vi, at vi også bidrager den anden vej til at optage CO2 og på den måde aktivt kompensere for vores udledning, som vi ikke bare kan stoppe fra den ene dag til den anden,” siger Boligkontoret Danmarks formand, Klaus Bentzen, om den kommende klimaskov.

Klimaskovens i alt 21.667 træer plantes på et 5,4 hektar stort mark- og græsområde nord for Jelling. Over en 100-års periode vil klimaskoven

18 Årsberetning 2022/23
Grøn omstilling

have et CO2-optag på 15,14 ton pr. hektar, det vil sige 95,38 ton for hele arealet.

Udover det miljømæssige aspekt understøtter klimaskoven også en af de vigtigste grundsten i Boligkontoret Danmarks dna: den sociale ansvarlighed. Grundens ejere er nemlig en ergo-/fysioterapivirksomhed, der vil bruge skoven i behandlingsøjemed til unge og andre med social angst, trivselsproblemer med mere.

Beplantningen blev markeret torsdag den 4. maj 2023 med et event for beboerdemokrater, beboere og ansatte.

Med klimaskoven ønsker Boligkontoret Danmark at kompensere for CO 2 -udledningen og samtidig bidrage til den sociale ansvarlighed, fortæller formand Klaus Bentzen.

Billedet er taget til Boligkontoret Danmarks repræsentantskabsmøde 2022.

Aftalen om klimaskoven er indgået mellem Boligkontoret Danmark, den lokale grundejer og firmaet Growing Trees Network, der er specialiseret i beplantning af klimaskov.

Klimaskoven bliver en såkaldt fredskov, der er udstukket til altid at huse skov, og som er beskyttet mod rydning, forhugning, kreaturgræsning med videre. Der er forbud mod udstykninger, husdyrhold, terrænændringer og byggeri (driftsbygninger, der er nødvendige for skovens drift, er fritaget, ligeledes er bygninger, der tilgodeser friluftslivets interesser for børn og unge).

Boligkontoret Danmark 19 Grøn omstilling

Flot udvikling i effektiviseringstallene hos Boligkontoret Danmarks medlemmer

Det går den helt rigtige vej med at imødekomme de øgede krav om effektiviseringer i almene boligafdelinger. Blandt Boligkontoret Danmarks medlemmer er der i det seneste regnskabsår langt flere såkaldte grønne afdelinger og færre røde.

“Det er virkelig flotte resultater, der viser, hvordan et godt samarbejde mellem administrationen, selskabernes bestyrelser og ikke mindst driftspersonalet, der går til opgaven med ildhu, gør det muligt at effektivisere på en række konti,” siger driftssekretariatschef i Boligkontoret Danmark Adam B. Andersen.

Boligministeriets effektiviseringsenhed beregner årligt et effektivitetstal for hver enkelte almene boligafdeling. Tallet beregnes på baggrund af en benchmarkingmodel ud fra udgifterne på ni forskellige konti.

Boligafdelingerne markeres som enten særligt røde, røde, gule eller grønne. Røde afdelinger er afdelinger med et effektiviseringspotentiale på minimum 30 % på alle ni konti. Hvis en afdeling er særligt rød, betyder det, at den har været rød tre år i træk.

For regnskaberne i 2020 til regnskaberne i 2021 er andelen af grønne afdelinger blandt medlemmerne

i Boligkontoret Danmark øget fra 16 % til 25 %, og andelen af røde og særligt røde afdelinger samlet set er faldet fra 26 % til 13 %. Andelen af gule afdelinger er steget fra 57 % til 62 %.

Malerarbejde i udbud, styr på belysningen og fingeren på pulsen gav pote Boligforeningen Faaborg-Midtfyn er et af de selskaber, der har øget effektiviteten markant de seneste år. Fra et gennemsnitligt effektivitetstal på 71 i regnskabet fra 2020 er de nået op på et gennemsnit på 81,8 i regnskabet i 2021.

“En del af årsagen er, at vi sendte vores maler-, gulvog rengøringsarbejde i forbindelse med fra flytning i udbud. Med næsten 240 fraflytninger de seneste tre år er det et oplagt sted at effektivisere,” siger Jørgen Slangerup, der er driftschef på Boligkontoret Danmarks afdelingskontor på Fyn og tilknyttet Boligforeningen Faaborg-Midtfyn.

20 Effektiv drift Årsberetning 2022/23

Konkret betyder den øgede effektivitet, at selskabet er gået fra at have 10 særligt røde afdelinger i 2020 til udelukkende at have gule og grønne afdelinger i 2021.

I Boligforeningen Faaborg-Midtfyn er der derudover også blevet arbejdet med fællesbelysning i afdelingerne, og det har mindsket elforbruget på fællesarealerne.

Effektiviseringsaftalen forlænget

Kravet om effektiviseringer i driften udspringer af den politiske aftale om effektivisering af den almene boligsektor fra 2016, der løb til 2020 og blev forlænget med en aftale fra 2021 til 2026.

Aftalerne er indgået mellem

Boligministeriet, Kommunernes

Landsforening og BL – Danmarks almene boliger. Den nye aftale er den sidste aftale om centralt fastlagte effektiviseringsmål, herefter skal effektiviseringerne være lokalt forankrede.

21 Effektiv drift
Boligkontoret Danmark Driftschef Jørgen Slangerup er tilknyttet Boligforeningen Faaborg-Midtfyn, som er et af de selskaber, der har arbejdet målrettet med effektiviseringer i driften.

Ejendomsfunktionær Frank Bo Løvkvist og driftsleder Heidi Skov Andersen fra Boligforeningen Faaborg-Midtfyn modtager Boligkontoret Danmarks jubilæumspris på 15.000 kr.

“Samtidig arbejder jeg og kollegaerne på at have fingeren på pulsen, så mindre skader i vores boliger ikke når at udvikle sig og blive dyre at få udbedret. Vi når at opdage det, inden det bliver for slidt,” siger driftsleder i Boligforeningen Faaborg-Midtfyn Heidi Skov Andersen.

Desuden handler driftspersonalet stort ind på materialer og tilbehør, som de ved, at de bruger løbende, for eksempel blandingsbatteri, bruserhoveder og bruserslanger.

“Det giver os både gode priser, og vi sparer en masser kørsel frem og tilbage for at hente tingene,” siger Heidi Skov Andersen.

Boligforeningen Faaborg-Midtfyn vandt ved årets driftskonference Boligkontoret Danmarks særlige jubilæumspris for netop det målrettede arbejde med at forbedre effektivitetstallene for selskabets afdelinger. Prisen var delt i to, og Boligselskabet Birkebos driftspersonale var den anden vinder for deres implementering af digitale løsninger i driften, blandt andet e-drift til opgavestyring og digital egenkontrol af afdelingens tekniske installationer.

“Mine kollegaer og jeg arbejder på at have fingeren på pulsen, så mindre skader i vores boliger ikke når at udvikle sig og blive dyre at få udbedret. Vi når at opdage det, inden det bliver for slidt,” siger driftsleder i Boligforeningen Faaborg-Midtfyn Heidi Skov Andersen (t.h.).

Nye samhandelsaftaler giver besparelser for medlemmerne

I 2022 har indkøbsafdelingen indgået nye samhandelsaftaler på allerede eksisterende og nye kategorier, som bidrager til yderligere besparelser til boligselskaberne. Ved udgangen af 2022 var der godt 60 samhandelsleverandører fordelt på 28 kategorier.

Det første udbud af pleje af grønne områder er gennemført i Boligselskabet Nordsjælland.

“Det har vist sig, at kategorien har et stort potentiale for besparelser og samtidig kan afhjælpe udfordringer med bemanding på sæsonbetonede ydelser,” fortæller indkøbschef Anne Løvgreen.

22 Årsberetning 2022/23
Effektiv drift
Anne Løvgreen, indkøbschef.

Hvor er der oplagte effektiviseringer?

Boligkontoret Danmarks driftssekretariat har udarbejdet en liste med konkrete tiltag, som kan bidrage til en øget effektivisering af driften.

• Konto 110, forsikringer: Det anbefales, at boligselskabets forsikringer konkurrenceudsættes, og at selskabet tilslutter sig de aftaler, som allerede er indgået af Boligkontoret Danmark.

• Konto 111, energiforbrug: Udskiftning til LED-belysning i fællesbelysningen kan nedbringe omkostningerne. Desuden er det en god idé at se på isolering og tjekke reguleringen af varmefordelingen. Boligkontoret Danmarks afdeling for grøn omstilling kan bistå de enkelte boligafdelinger med konkret viden om energioptimering.

• Konto 114, renholdelse: Der kan være mulighed for besparelser ved en gennemgang af boligafdelingernes løbende serviceaftaler. Det kan f.eks. være elevator, gasfyr eller rengøring. Serviceaftaler bør blive forhandlet hvert fjerde år.

• Konto 117 – 121 – 122, istandsættelse ved fraflytning inkl. henlæggelser: Det anbefales, at der altid gennemføres udbud på maler-, gulv- og rengøringsarbejde af flytteboliger.

Boligkontoret Danmark 23 Effektiv drift
Udvikling
De seneste tal fra 2021 viser en pæn udvikling i antallet af gule og grønne afdelinger, mens antallet af røde og særligt røde er faldet. 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0
Regnskaber 2020
i effektivitetstal
Regnskaber 2021
Grønne afdelinger Gule afdelinger Røde afdelinger Særligt røde afdelinger

Byggesager kører videre trods fortsat udfordret branche

Stigende priser på byggematerialer udfordrer fortsat byggesagerne, men vi arbejder videre i kulissen – for behovet og ønsket om renoveringer og nye almene boliger er stort hos vores medlemmer.

24
Faneblad Byggeri
Årsberetning 2022/23

Vi havde kun set toppen af isbjerget, da vi i sidste årsberetning skrev om en udfordret bygge- og anlægsbranche. Det står nu klart, når vi ser tilbage på 2022/23, hvor flere renoverings- og byggesager hos vores medlemmer landet over har været voldsomt påvirket af verdenssituationen.

Men det til trods har byggeafdelingen ikke stået stille i Boligkontoret Danmark.

“2022 var et sjældent turbulent år grundet krigen i Ukraine,” er viceadministrerende direktør Pia Nielsens første ord, når hun ser tilbage på året, der gik.

Pia Nielsen tiltrådte i maj 2022 og har det overordnede ansvar for stabene inden for byggeri, drift og grøn omstilling.

Den helt store udfordring har været, at materialepriserne er buldret opad i takt med inflationen. Samtidig har leveringstiderne været påvirket af verdenssituationen. De to ting har naturligvis haft stor betydning for økonomi og tidsplaner i Boligkontoret Danmarks medlemmers byggesager – og i resten af den almene sektor.

En rapport fra BL i 2022 viste blandt andet, at 73 % af det almene nybyggeri enten var opgivet eller sat på hold på grund af de høje priser på byggematerialer.

En stigning i priser gør nemlig, at maksimumbeløbet for alment nybyggeri bliver udfordret. Og derfor har vi i Boligkontoret Danmark været nødt til at kigge grundigt ind i vores medlemmers byggesager.

Stor debat om maksimumbeløbet

“Vi har forsøgt at køre videre efter den plan, der er lagt, og fortsat få lavet udbud i de sager, hvor udbudsmaterialet økonomisk har kunnet hænge sammen”, lyder det fra Pia Nielsen. Men der er også projekter, man har været nødt til at sætte på hold for at afvente den økonomiske situation – og det er et problem.

Efterspørgslen på almene boliger er nemlig stor i hele landet, og et byggestop er derfor ikke hensigtsmæssigt. Af den årsag fyldte debatten om maksimumbeløbet også en del i 2022, fordi der var behov for politisk handling.

“Efter at problematikken blev sat på dagsordenen, valgte regeringen at give en håndsrækning gennem en midlertidig hævelse af maksimumbeløbet i efteråret 2022,” fortæller Pia Nielsen og fortsætter:

“Derfor har vi helt konkret kunnet arbejde videre med fem byggesager i Glejbjerg, Ribe, Nakskov, Hillerød og Nykøbing Falster.” Men vores medlemmer har stadig mange projekter i støbeskeen, og vi håber derfor på, at byggebranchen stabiliserer sig.

Boligkontoret Danmark 25 Byggeri
Pia Nielsen, viceadministrerende direktør med overordnet ansvar for byggeri, grøn omstilling og drift.

I 1996 fik Boligkontoret

Danmark mulighed for at tilbyde konsulentydelser og byggeopgaver – både til medlemmer og til eksterne. Den aktuelle byggerådgivning til Boligselskabet Fjordparkens Schillerkvarteret er et godt eksempel på sidstnævnte.

Ny bygge- og udviklingschef

Martin Danskov Thomsen tiltrådte posten som bygge- og udviklingschef i januar 2023, og han kommer med en bred vifte af erfaring – senest som områdechef hos Domea. “Det er vigtigt for mig at få skabt en struktur, der kan være med til at skabe et klart overblik over vores medlemmers porteføljer, og så vil jeg kigge ind i arbejdsredskaber, der kan understøtte arbejdet i byggeafdelingen som for eksempel et projektstyringsværktøj,” fortæller han om sit første fokus i stillingen.

Derudover står der tre helt konkrete projekter på tegnebrættet i den førstkommende tid; en bæredygtighedsstrategi, en strategi for byggeforretningsførelsen, hvor det skal fremgå helt tydeligt, hvilke ydelser man som medlem får under en byggesag, samt en kvalitetshåndbog, der skal samle konkrete erfaringer fra driften til fremtidens nybyggerier.

“Mangelfrie byggerier findes ikke, men vi kan arbejde på gennemprøvede løsninger med udgangspunkt i erfaringerne fra driften,” forklarer Martin Danskov Thomsen om den planlagte håndbog, der vil blive arbejdet på i 2023.

26 Årsberetning 2022/23
Byggeri Bygge- og udviklingschef Martin Danskov Thomsen.

Tæt samarbejde med Drift- og Byggeudvalget

Både kvalitetshåndbogen og udarbejdelsen af strategier for byggeforretningsførelse og for bæredygtighed vil ske i tæt samarbejde med Drift- og Byggeudvalget.

Udvalget har foruden de overordnede strategiske rammer blandt andet haft fokus på 1- og 5-års eftersyn, stigende gaspriser og risici i forbindelse med konkurser ved byggesager.

“Det er vigtigt for os som beboervalgte, at vi kan bidrage og støtte op om initiativer, der i sidste ende kommer beboerne til gode,” fortæller formand for Drift- og Byggeudvalget Bent Nielsen.

Og det er de tre temaer et klart eksempel på. “Vores beboere er ramt af de stigende energipriser – især dem med gas. Derfor undersøger vi muligheden for kvartalsvis afregning for dem med gas som varmekilde,” oplyser Bent Nielsen.

Flere medlemmer oplever desuden, at samarbejdspartnere går konkurs, og det er ikke hensigtsmæssigt, når økonomien til byggesager i det almene allerede er presset. Det betyder nemlig oftest ekstraregninger, som ikke må falde tilbage på beboerne. Derfor er det også vigtigt, at man som bygherre laver en risikovurdering. “Vi skal huske, at vi ikke altid bare skal sige ja,” pointerer han.

Men på trods af et udfordrende år er der også optimisme at spore: “Med de udfordringer, der har været, og de stadigt stigende krav til byggeriet, glæder vi os over, at vi med både Pia Nielsen og Martin

Danskov Thomsen har to meget erfarne profiler til at styre os igennem vores byggesager fremover – for det kommer vi til at have behov for,” slutter Bent Nielsen.

Bent Nielsen er er formand for Boligselskabet Birkebo samt formand for Drift- og Byggeudvalget, der har et tæt samarbejde med byggeafdelingen.

Boligkontoret Danmark Byggeri 27

2022’s største byggerier blandt Boligkontoret Danmarks medlemmer

Birkegårdene i Lynge Lillerød Boligforening

Lejligheder og rækkehuse med grønne gårdrum

36 boliger bestående af lejligheder og rækkehuse på 2-4 rum fordelt på 64-110 kvm. Efter planen sker byggestart i 2024.

Nybyggerier:

Boligerne i det nye boligområde bliver placeret omkring to gårdrum, hvor der vil være grønne områder til for eksempel fælles nyttehaver. Rækkehusene og stuelejlighederne får desuden private for- og baghaver. Det bliver desuden prioriteret, at boligerne falder så naturligt ind som muligt i det allerede etablerede område.

Stejlehøj i Mogenstrup FlexBo Sjælland

Tæt-lav-byggeri i naturskønt område

36 familieboliger bestående af rækkehuse på 80-105 kvm fordelt på 2-4 værelser. Opførelsen af den nye boligafdeling starter efter planen i 2024.

Det nye boligområde Dollerup Sø kommer til at bestå af tæt-lav-byggeri, hvor der blandt andet er tænkt over lysindfald. Derudover får boligerne hver deres lille have med tilhørende terrasse.

Boligfællesskaber med plads til beboeraktiviteter

65 boliger på 2, 3 og 4 rum fordelt på 75-105 kvm i boliger i ét og halvandet plan.

Rækkehusene bliver fordelt omkring forskellige boligfællesskaber bestående af mellem 11 og 25 boliger. De enkelte boligfællesskaber placeres rundt om bebyggelsens hjerterum – fælleshuset. På arealerne i hver ende af grunden vil der være mulighed for at skabe aktiviteter for beboerne i boligområdet.

28 Årsberetning 2020/21 Faneblad Årsberetning 2022/23
Byggeri
2
1
Dollerup Sø i Lunderskov Boligselskabet Kolding 3
Selvom byggemarkedet er udfordret, er der stadig gang i vores medlemmers nybyggerier og renoveringer. Her er et udpluk af de største.

Renoveringer:

Poul la Cours Vej i Skanderborg Midtjysk Boligselskab

To boligområder fik priser i 2022

Byager Vænge, Birkerød i Boligselskabet Birkebo

Byager Vænge i Boligselskabet Birkebo vandt Rudersdal Kommunes Arkitekturpris 2022.

Temaet for Arkitekturens dag 2022 i Rudersdal var stedssans, der handler om, at nybyggeri, tilbygning og bevaring tager hensyn til og respekterer stedets identitet.

Højvangen, Skanderborg i Midtjysk Boligselskab

Gennemgribende renovering i stor boligafdeling

144 boliger på 1, 2, 3 og 4 rum på 40-132 kvm har som led i en større helhedsplan gennemgået en stor renovering.

I 2017 blev renoveringen af de mange boliger i Midtjysk Boligselskab sat i gang – og projektet bliver afsluttet i 2023.

I forbindelse med renoveringen er 2/3 af boligerne i afdelingen gjort tilgængelige, efter at der er kommet elevator. Derudover har alle boliger fået nyt køkken og bad samt nye trægulve. Der er kommet individuel afregning af forbruget og lavet klimaskærmsrenovering med nye altanlukninger og vinduer. Til sidst er der i selve boligområdet blevet arbejdet med fornyelse i udearealerne og tilpasning af infrastruktur.

Boligområdet Højvangen blev kåret til Nordens Bedste Boligområde af NBO Housing Award 2022.

Højvangen favner et boligområde i både Midtjysk Boligselskab og Skanderborg Andelsboligforening og fremgik fra 2013-2015 på listen over udsatte boligområder. Men efter gennemgribende renoveringer og en større boligsocial helhedsplan emmer boligområdet i dag af liv, fællesskab og sammenhold mellem beboerne på tværs af de forskellige boligafdelinger.

Boligkontoret Danmark 29 Faneblad 1 3 2 4 Byggeri 4

Foreningsdemokratiet skal dyrkes for at kunne gro

Boligkontoret Danmark er ejet af medlemmerne. Derfor har de godt 2.000 beboervalgte i foreningsfællesskabet også indflydelse på udviklingen – en indflydelse, som er styrket med den nye udvalgsstruktur.

Karina Lauridsen (t.h.), direktør for kunde- og foreningsudvikling, sammen med Lena Andersen (t.v.), formand for Boligselskabet Nordsjælland, til Boligkonferencen 2022.

De tre BDK-udvalg er:

• Drift- og Byggeudvalget

• Kommunikationsudvalget

• Beboerdemokrati- og Foreningsudvalget

I BDK-udvalgene sidder en bestyrelsesudpeget formand, 2-3 bestyrelsesmedlemmer og 2 repræsentanter fra hvert lokalråd.

Boligkontoret Danmarks foreningsfællesskab skal både plejes og udvikles for fortsat at være attraktivt for medlemmerne. Dét er et af Karina Lauridsens primære fokusområder som ny direktør for kunde- og foreningsudvikling. Senest er udvalgsstrukturen i Boligkontoret Danmark blevet nytænkt.

Gennem årtier har Boligkontoret Danmark haft beboerdemokratiske udvalg til at støtte op om bestyrelsens arbejde og for at sikre en vigtig demokratisk sammenhæng på tværs af vores foreningsfællesskab. Det vil vi også have i fremtiden – men fremover i form af en ny udvalgsstruktur, der trådte i kraft i slutningen af 2022.

Årsberetning 2022/23

30 Beboerdemokrati

“Vi skal styrke vores udvalg og fortsat støtte op om de dedikerede beboervalgte, der sidder der, for de er en vigtig krumtap i Boligkontoret Danmarks beboerdemokratiske opbygning,” fastslår Karina Lauridsen og fortsætter:

“I en lang årrække har vi haft en udvalgsstruktur, der har været velfungerende. Men det er også blevet drøftet, om udvalgene er rigtigt sammensat, om samarbejdet mellem udvalgene kan styrkes, og om antallet af udvalg har været det rigtige. Det er baggrunden for det arbejde, der er gået forud for den nye udvalgsstruktur.”

Den nye udvalgsstruktur har til formål at sikre, at den beboerdemokratiske indflydelse fra medlemmerne sætter aftryk på den fortsatte udvikling af Boligkontoret Danmark og foreningsfællesskabet. Derfor er udvalgene som noget nyt koblet op på målsætnings- og handlingsprogrammet. ''Det giver rigtig god mening - især set i lyset af at det jo er medlemmerne, der ejer Boligkontoret Danmark,'' pointerer Karina Lauridsen.

Lokalrådene er det demokratiske rodnet Med den nye udvalgsstruktur ændrer de tidligere ‘lokalrådsudvalg’ navn til BDK-udvalg. Der vil stadig være valg til udvalgene gennem de seks lokalråd, som også vælger ind til Boligkontoret Danmarks hovedbestyrelse på lokalrådsmøderne.

“Vores lokalråd er en ganske unik konstellation, og de er utrolig vigtige for Boligkontoret Danmarks foreningsfællesskab, da de er med til at sikre medlem-

mernes indflydelse på organisationens udvikling. Lokalrådene er så at sige vores demokratiske rodnet, og de er bestyrelsens og administrationens livline til det brede beboerdemokrati ude blandt vores medlemmer. Derfor vil vi fremover styrke koblingen til dem,” forklarer Karina Lauridsen.

Ulla Sørensen, Boligforeningen Lillebælt

Medlem af Beboerdemokrati- og Foreningsudvalget, valgt ind for Lokalråd Fyn siden 2020

I 1987 blev det første lokalråd på Fyn oprettet i samarbejde med boligselskaberne. Siden da har de nu i alt seks lokalråd været med til at sikre den lokale indflydelse på Boligkontoret Danmarks udvikling.

“Som udvalgsmedlem kommer jeg til at snakke med andre beboerrepræsentanter fra hele landet. Det åbner op for en masse spændende erfaringsudveksling – og det udvider min horisont. Man ser nok ofte verden ud fra sin egen næsetip, men i Beboerdemokrati- og Foreningsudvalget bliver det tydeligt, hvor mange forskellige perspektiver og tilgange til tingene der er blandt de andre medlemmer. Det giver en masse inspiration, som jeg kan tage med hjem til min egen boligforening, Boligforeningen Lillebælt. Derudover er det dejligt at kunne samles om glæden ved at bo alment og ved at være en del af det store fællesskab i Boligkontoret Danmark – og naturligvis også at være med til at præge dets udvikling, til gavn for beboerne.”

31 Boligkontoret Danmark Beboerdemokrati

Nye veje i beboerdemokratiet fortsætter

Hvordan fremtidssikrer vi beboerdemokratiet i boligafdelingerne? Det er fokus i indsatsen

Indsatsen sker på baggrund af en større undersøgelse foretaget blandt beboere i tre udvalgte boligselskaber i oktober 2022. Formålet med undersøgelsen var at få et perspektiv på deltagelse og engagement fra den gruppe af beboere, der normalt ikke deltager i beboerdemokratiet – hvem er de, og hvad skal der til, for at de i højere grad kunne tænke sig at deltage i afdelingsdemokratiet?

39 % af alle respondenter deltog aldrig på afdelingsmødet, og kun 24 % deltog altid. Samtidig var 90 % af respondenterne ikke beboervalgte. På den baggrund er det lykkedes at ramme den målgruppe, som spørgeskemaundersøgelsen var tiltænkt.

“Undersøgelsens resultater bekræfter nogle af de resultater, som også blev bemærket i undersøgelserne blandt beboerdemokrater fra foråret 2022. Eksempelvis at det har en stor betydning for deltagelsen, at der er et fællesskab i afdelingen, og at afdelingsmødet har et socialt islæt eksempelvis i form af fællesspisning,” fortæller foreningskonsulent Pernille Hapiach Christensen.

Samtidig er der også en tydelig sammenhæng mellem engagement og deltagelse i forhold til omfanget af aktiviteten. Til spørgsmålet omkring, hvor sandsynligt det er, at beboeren vil deltage aktivt i henholdsvis afdelingsbestyrelsen, en arbejdsgruppe

vedrørende et specifikt emne eller som frivillig til et afdelingsarrangement, vokser gruppen, der svarer sandsynligt eller meget sandsynligt, desto mere afgrænset og specifik opgavebeskrivelsen er.

En erkendelse, der understreger behovet for at udvikle beboerdemokratiet på afdelingsniveau, og som sammen med medlemmernes ønsker vil være rammesættende for Boligkontoret Danmarks videre arbejde med konkrete forsøg i en række forskellige boligafdelinger.

“Hvordan kan vi som administration støtte op om behovet og interessen for mere afgrænsede fora for demokratisk deltagelse? Det er et utrolig vigtigt fokus for vores medlemmer, for hvis der ikke er et velfungerende afdelingsdemokrati at rekruttere til organisationsbestyrelserne fra, så vil beboerdemokratiet med tiden uddø,” siger Pernille Hapiach Christensen og understreger, at det er medlemmernes behov, der sætter retningen for de forskellige undersøgelser og tiltag.

Konkret er der allerede i en boligafdeling blevet arbejdet med at nedsætte arbejdsgrupper til specifikke opgaver fremfor at konstituere en afdelingsbestyrelse. Et forsøg, som flere andre bestyrelser allerede udtrykker interesse for.

Beboerdemokrati 32 Årsberetning 2022/23
‘Nye veje i afdelingsdemokratiet’, som skal undersøge og afprøve nye måder at engagere beboerne på.

Kurser implementeret i login

Boligkontoret Danmarks kursusudbud til beboerdemokrater er efter to år med corona-relaterede afbrydelser atter kommet op at køre igen i den normale kadence. Således har der fra efteråret 2022 været afholdt både fysiske og online kurser med en pæn stigning i deltagerantallet: fra 164 årlige kursister i 2021 til 257 i 2022. Derudover er kursusvideoer nu fuldt ud implementeret i bestyrelseslogin på vores hjemmeside, hvor man også kan tilgå relevante videoer fra eksempelvis BL.

“Vi har øget udbuddet af videoer, ligesom vi har arbejdet på at gøre al kursusmateriale tilgængeligt digitalt, så bestyrelserne kan tilgå relevante pdf’er, når de ønsker det,” siger foreningskonsulent Pernille Hapiach Christensen. Hun understreger, at videomaterialet og de online kurser er et supplement til de fysiske kurser, som Boligkontoret Danmark fortsat vil udvikle og afholde for medlemmerne.

I 1988 så de første kurser for beboerdemokrater i Boligkontoret Danmark dagens lys, på initiativ fra lokalråd og det nyoprettede kursusudvalg.

Beboernetværksmøderne starter op igen

Efter en længere corona-pause er beboernetværksmøderne nu ved at starte op igen. Netværksmøderne afholdes af lokalrådsbestyrelserne i samarbejde med Boligkontoret Danmarks administration.

I januar 2023 blev alle beboere i Boligkontoret Danmarks boligselskaber på Fyn og i Trekantsområdet derfor inviteret til en aften i beboerengagementets tegn. I panoramabiografen på Kulturøen i Middelfart mødte knap 70 lokale beboere op for at høre mere om mulighederne for at bruge sin stemme og måske også gå ind i frivilligt og beboerdemokratisk arbejde.

Årets første beboernetværksmøde fik en rigtig fin evaluering: 87 % var tilfredse eller meget tilfredse, en tredjedel fik i høj grad mere lyst til at deltage aktivt i fællesskabet i egen boligafdeling eller boligselskab, og 91 % var interesserede i at deltage en anden gang til et lignende arrangement med fokus på beboerdemokrati og frivillighed.

Boligkontoret Danmark 33 Beboerdemokrati
Pernille Hapiach Christensen, foreningskonsulent.

Foreningsfællesskabet vokser

I 2022 voksede Boligkontoret Danmarks foreningsfællesskab. Både Thisted Bolig, Boligforeningen Lolland, Hillerød almennyttige Boligselskab og Esbjerg Kommune indgik en administrationsaftale.

Thisted Bolig 1.321 boliger

Esbjerg Kommune 1.700 boliger

Hillerød almennyttige Boligselskab 833 boliger

Boligforeningen Lolland 1.155 boliger

Årsberetning 2022/23

Nye medlemmer 34

Der har ikke været et direkte ønske i Boligkontoret Danmark om at vækste, men vi glæder os naturligvis over, at vi bliver valgt til af boligorganisationer og kommuner rundt om i landet. Det bekræfter os i, at den service, som vi kan tilbyde vores medlemmer, er attraktiv.

En ting, vi hører fra flere af vores medlemmer, er, at de er særligt glade for, at de kan bevare deres egen identitet, samtidig med at de bliver en del af et større foreningsfællesskab.

“Vi skal ikke sætte os på vores medlemmer. Her er forskellighed tilladt,” siger regionsdirektør for Vest Kim Johansen og fortsætter: “Men det er samtidig også vigtigt, at vi kan sikre de nye medlemmer en opstart med en ensartet og høj service, der både kan hånd-

Daværende formand Niels Kruse stod i spidsen for Boligforeningen Lollands beslutning om at blive medlem af Boligkontoret Danmarks fællesskab. Niels Kruse trådte tilbage som formand den 30. maj 2023.

teres ude lokalt og i stabene, og at vi indgår en aftale, der bedst muligt passer ind i vores digitale systemer.”

Netværk og mere muskelkraft Boligkontoret Danmarks medlemmer er typisk mindre og mellemstore boligorganisationer beliggende i provinsen, der har tæt-lav-byggeri, og det er også det, der kendetegner de nye medlemmer. For mindre boligorganisationer kan det nemlig være en fordel at være en del af et større netværk.

“Vi har altid stået meget alene og været afhængig af netværk,” fortæller Chano Sauer, direktør for Thisted Bolig, og fortsætter: “Ved at være blevet en del af Boligkontoret Danmark har vi nu fået adgang til flere specialister, og der er altid en medarbejder, der kan svare på vores spørgsmål.”

Boligkontoret Danmark 35
Nye medlemmer

Thisted Bolig havde i første omgang tilkøbt økonomiske ydelser af Boligkontoret Danmark, og efter 1,5 år med et succesfuldt samarbejde valgte de at se på mulighederne for at udvide dette – og det endte altså ud i, at de pr. 1. januar 2023 blev fuldgyldige medlemmer.

Og det var faktisk lidt på samme måde, at Boligforeningen Lolland tog beslutningen. De startede nemlig også med at købe enkeltydelser, og med fuld tilfredshed valgte de ligeledes pr. 1. januar 2023 at indgå en fuld medlemsaftale. “Vi har behov for muskelkraften i Boligkontoret Danmark, for det vil være med til at sikre udlejningen af vores boliger i fremtiden,” siger formand for Boligforeningen Lolland Niels Kruse.

Vi lærer af hinanden

Men det er ikke kun medlemmerne, der får glæde af at samarbejde med Boligkontoret Danmarks administration og ledelse. Værdien går begge veje, for vi lærer også af vores nye medlemmer.

“Begge parter lærer af hinandens erfaringer. Vi har for eksempel implementeret et nyt tidsregistreringssystem, som de brugte på kontoret hos Boligforeningen Lolland, og så kigger vi ind i Thisted Boligs erfaringer med åbningstider og ser, om vi skal lave ændringer her,” fortæller Kim Johansen.

Tilgangen af nye medlemmer bevirker også, at Boligkontoret Danmark bliver endnu mere robust på afdelingskontorerne og i stabene, da det giver mulighed for at ansætte flere ressourcer til at løfte de mange opgaver, som vi som almen boligadministration står over for nu og i fremtiden.

Vokseværk med måde

Men der er også en balance. For tilgangen af nye medlemmer skal naturligvis ikke betyde, at de andre medlemmer kommer til at opleve en anden service, end de plejer. “Vi har hele tiden fokus på at passe på vores medarbejdere og naturligvis vores medlemmer, der skal have den service, de kender. Så når vi får nye medlemmer ind, skal vi sikre, at det er en god proces for alle parter, og at vi har mulighed for at tilpasse organisationen efter, at der kommer flere boliger til,” pointerer Kim Johansen.

Derfor arbejder vi også løbende på at effektivisere vores implementeringsmodel, så overgangen bliver så smidig som muligt for både medarbejdere og nye medlemmer.

36 Årsberetning 2022/23 Nye medlemmer
1. juli 2023 bliver Hillerød almennyttige Boligselskab medlem af Boligkontoret Danmark. Chano Sauer, direktør for Thisted Bolig.

Selvom nogle medlemmer har sagt farvel i årenes løb, er antallet af boliger, som Boligkontoret Danmark administrerer, generelt vokset, særligt fra 1990'erne og frem. 2023:

Boligkontoret Danmark 37 Nye medlemmer
Kim Johansen, regionsdirektør Vest, Boligkontoret Danmark.
35.000 boliger 2015: 30.800 boliger 2006: 21.600 boliger 1998: 15.500 boliger 1976: 14.500 boliger 1968: 14.000 boliger 1956: 7.000 boliger 1949: 850 boliger

Rustet til den digitale fremtid

I Boligkontoret Danmark bliver der i tråd med vores digitaliseringsstrategi løbende kigget på, hvordan fremtidens IT-landskab ser ud, og hvordan vi bedst muligt imødekommer det. Det er nødvendigt på et område, der er i konstant udvikling.

Boligkontoret Danmark fik sin første egentlige IT-afdeling i 1999 Afdelingen havde to ansatte, og hovedfokus var at få installeret PC’er til medarbejderne.

38 Årsberetning 2022/23 IT

Da Boligkontoret Danmarks fællesskab vokser, og efterspørgslen på vores IT-service er steget markant, besluttede man i 2022 at opdele IT-afdelingen i tre teams; IT Service, IT Drift og IT Udvikling.

“Med denne opdeling kan vi sikre en mere specialiseret og konkret opgaveløsning, der både giver en bedre service, men som også optimerer vores interne arbejdsgange,” siger Boligkontoret Danmarks IT-chef, Martin Egebjærg, der har det overordnede ansvar for de tre teams.

Smartere opgaveløsning

I disse år udvikles og implementeres der hele tiden nye systemer og nye digitale services i Boligkontoret Danmark. Nogle anvendes til optimering af arbejdsgange i organisationen, mens andre mere direkte giver beboerne øget selvbetjening og nye muligheder.

I 2022 er der blevet arbejdet med videreudvikling af vores systemer som EG Bolig, ejendomsfunktionær-appen og E-drift. Der er også blevet arbejdet på et nyt reglementsmodul, der gør det lettere at opdatere dokumenter digitalt og dermed lette arbejdsgangen for medarbejdere og sikre ajourførte dokumenter på boligselskabernes hjemmesider. Der er desuden blevet arbejdet på et digitalt værktøj for Boligkontoret Danmarks medarbejdere, der skal sikre øget vidensdeling og indsigt i Boligkontoret Danmarks medlemmer og de forhold, der er relevante i den daglige servicering.

Optimeret beboerservice med online opsigelse 2022 var også året, hvor Boligkontoret Danmark gik i luften med et nyt modul til online opsigelse. Det giver vores beboere mulighed for at opsige deres bolig gennem en række lette og overskuelig trin via login på www.bdk.dk. Opsigelsen fremsendes herefter til underskrift i e-boks, og på den måde lettes en række

manuelle arbejdsprocesser for administrationen, samtidig med at opsigelsesprocessen er let og hurtig for beboeren.

Sikkerhed frem for alt

En af de store globale samfundsudfordringer, vi står overfor, er truslen omkring datasikkerhed. I medierne skrives der konstant om hackerangreb og datalæk, og kravene til databeskyttelse bliver skærpet. Det er en ny virkelighed, som også betyder, at Boligkontoret Danmark skal levere en høj standard, når det kommer til sikkerhed og beskyttelse af data. I 2022 har vi derfor skærpet opmærksomheden på dette område, hvor vi blandt andet har indgået nye eksterne samarbejder med fokus på sikkerhed samt gennemført større sårbarhedsanalyser på vores IT-platforme.

IT-samarbejder på tværs af sektoren

Boligkontoret Danmarks fællesskab er vokset de seneste år. Det gælder både antallet af medlemmer, men også antallet af eksterne samarbejdspartnere i form af boligselskaber, der tilkøber vores IT-serviceydelser. Her er antallet vokset år for år, og vi har lige nu IT-samarbejder med 10 eksterne boligselskaber, der råder over ca. 35.000 boliger til sammen.

Vokseværket giver et stærkere fællesskab og en øget volumen, der kan være en stor styrke i forhold til de udfordringer, som fremtiden bringer på IT-området, men det lægger også et pres på kapaciteten, så der eksempelvis er blevet investeret i nye servere.

Flere fælles løsninger i fremtiden?

Sikkerhed vil fortsat være et nøgleord, når vi skal ruste os til den digitale fremtid, og det vil helt sikkert være et vigtigt fokusområde hos Boligkontoret Danmark de kommende år. Samtidig er der behov for at styrke kompetenceudviklingen og sikre mere specialiseret opgaveløsning, og det er netop det, som man med omorganiseringen på IT-området arbejder hen imod.

“Jeg tror, at vi vil se en bevægelse mod mere standardisering og ensartethed i vores IT-løsninger, så vi kan navigere hurtigere og mindske sårbarheden ved fejl og ændringer. Jeg tror også, at vi vil søge flere samarbejder i vores opgaveløsning og forhåbentlig få styrket det gode udviklingssamarbejde, som vi har med DAB, Civica, Boligselskabet Sjælland og fsb, når det kommer til løsninger, vi kan drage nytte af i fællesskab i den almene sektor,” slutter Martin Egebjærg.

Boligkontoret Danmark 39 IT
Martin Egebjærg tiltrådte som IT-chef den 15. august 2022.

Årets økonomiske resultat

Driftsposter: +0,9 mio.

Årets resultater (1.000 kr.)

Forrentning af arbejdskapitalen (%)

Boligkontoret Danmarks årsresultat for 2022 viser et samlet underskud på 10,5 mio. kroner. Underskuddet skyldes et underskud alene på de finansielle poster på 11,4 mio. kr.

Ser vi på den primære drift alene, udgør resultatet et overskud på 0,9 mio. kr. Dette på trods af en mindre byggeindtægt på 2,2 mio. kr. i forhold til budget 2022.

Årets resultat 2022: -10,5 mio. kr. Underskuddet beregnet i procent af samlet omsætning: 6,8 %

“Der er tale om et historisk underskud for Boligkontoret Danmark, som ene og alene kan tilskrives den finansielle udvikling,” fortæller Michael Pedersen, økonomi- og forvaltningsdirektør i Boligkontoret Danmark. 2022 blev endnu et uforudsigeligt og udfordret år for obligationer, med stigende renter og dertil historiske kursfald, hvilket betød store tab henover året.

Michael Pedersen hæfter sig ved, at den primære drift endte i et overskud: “Det er vigtigt for os, at driften hænger sammen, for det kan vi selv styre. Vi har til gengæld ikke selv haft samme indvirkning på udfaldet af de finansielle poster, der jo er formet af globale forhold, som i 2022 har været meget ustabile på grund afkrig i Europa, forsyningskrise og inflation.”

40 Årsberetning 2021/22 Hvem er vi? Årsberetning 2022/23 Økonomi
Indtægter 2022 Udgifter 2022 145 mio. kr. 155,5
kr.
mio.
6.000 4.000 2.000 0 - 2.000 - 4.000 - 6.000 - 8.000 - 10.000 - 12.000 2018 2019 2020 2021 2022 3,9 % 1,7 % 3,6 % 3,5 % -12,8 % 6,0 % 4,0 % 2,0 % 0,0 % -2,0 % -4,0 % -6,0 % -8,0 % -10,0 % -12,0 % -14,0 %
Michael Pedersen, økonomiog forvaltningsdirektør. kr. Finansielle poster: -11,4 mio. kr.

Boligselskaberne slipper for ekstraregninger ved de store kurstab

Man kunne tro, at den negative udvikling i værdipapirer grundet uroen på de finansielle markeder ville sprede røde regnskabstal for mange af landets boligselskaber. Men netop for at undgå store ekstraregninger hos boligselskaberne som følge af rentestigningerne og deraf følgende kurstab på obligationer, ændrede Bolig- og Planstyrelsen tilbage i september 2022 reglerne for, hvordan kursudsving i de obligationer, som boligafdelingernes opsparinger er placeret i, skal bogføres i almene boligselskaber. Ændringen gælder for de boligselskaber med regnskabsskæring fra og med september 2022. Boligadministrationsselskaber er ikke omfattet heraf. Formålet er at undgå, at de store kurstab vil blive pålagt beboernes husleje og forstyrre en ellers nogenlunde stabil huslejeudvikling.

I forhold til nettoprisindekset har Boligkontoret

Danmarks administrationshonorar udviklet sig med en væsentlig lavere stigningstakt de seneste par år. I perioden er honoraret gennemsnitligt steget med 1,73 % om året.

Økonomi Boligkontoret Danmark 41
Administrationshonorar inkl. moms Administrationshonorar hvis vi fulgte indeks
2019 2022 2020 2021 Boligkontoret Danmarks administrationshonorar 2017-2023 (inkl. moms) Faktisk stigning sammenlignet med indekset 120 115 110 105 100 95 90 2017 2024 2018 2023

Sammenhæng og styrke på tværs af organisationen

Etableringen af en ny og bredere sammensat direktionsgruppe har været den mest tydelige organisatoriske ændring i forbindelse med skiftet af administrerende direktør. Den skal blandt andet styrke båndene fra direktionen til afdelingskontorerne og den lokale forankring.

42
Organisation
Årsberetning 2022/23
Direktionsgruppen (venstre mod højre): Michael Pedersen, Pia Nielsen, Karina Lauridsen, Tonny Bjørn, Kim Johansen og Lars Lehmann.

“Jeg har i mine mange år i Boligkontoret Danmark oplevet det som en kæmpe styrke, at vi er lokalt forankrede og samtidig har en masse forskelligartede fagligheder og kompetencer, som gør os i stand til at understøtte og tilpasse vores service og administration til de enkelte medlemmers ønsker og behov. Det skal vi også kunne i fremtiden, hvilket kræver endnu tættere kobling mellem vores forskellige geografiske kontorer og fagligheder, så vi kan håndtere og løse de komplicerede udfordringer og problemstillinger, som vi og vores medlemmer stilles overfor,” siger administrerende direktør Lars Lehmann om baggrunden for den organisatoriske ændring, der trådte i kraft 1. august 2022.

Fremskudt ledelse i hele organisationen Med afsæt i den ambition er der blandt andet etableret en ny og fremskudt direktionsgruppe bestående af en administrerende direktør og en viceadministrerende direktør samt en direktør for kunde- og foreningsudvikling, en direktør for økonomi og forvaltning og to regionsdirektører.

“Det er vigtigt at sige, at den nye direktionsgruppe ikke kan og ikke skal sammenlignes med en traditionel direktion i den forstand, at direktionsgruppens medlemmer er langt mere tilstede i hele organisationen, end tilfældet ellers er normalt. Netop den fysiske tilstedeværelse er essentiel i forhold til at sikre sammenhængskraft og tværfagligt fokus og opbakning til vores medlemmer overalt i landet,” understreger Lars Lehmann.

Øget fokus på afdelingskontorerne

Kim Johansen er regionsdirektør for Vest og dækker dermed afdelingskontorerne Fyn, Ribe, Silkeborg, Sakskøbing, Maribo og Thisted.

En af hovedopgaverne for ham er at styrke den faglige sparring med forretningsførerne på afdelingskontorerne og være et bindeled mellem forretningsførerne og direktionsgruppen.

“Det er vigtigt for den nye direktionsgruppes arbejde at være tæt på medlemmerne, hvilket netop sker gennem forretningsførerne i dagligdagen. Hvad er der behov for? Hvilke udfordringer gør sig gældende lokalt? Det skal vi relativt hurtigt kunne omsætte til kvalificerede beslutninger, hvilket eksempelvis gjorde

sig gældende i etableringen af vores energi-taskforce, hvor vi var nødt til at handle hurtigt på energikrisens konsekvenser for medlemmerne og deres beboere,” forklarer Kim Johansen, der er tidligere forretningsfører på afdelingskontoret på Fyn og før det var driftschef i Bogense Boligforening gennem 21 år.

Flere komplekse sager i fremtiden

Regionsdirektør for Øst er Tonny Bjørn, der skal dække afdelingskontorerne Holte, Helsingør samt Allerød/ Hillerød. Tonny Bjørns hovedfokus er ligeledes at styrke ledelsen af afdelingskontorerne for at fastholde boligselskabernes høje tilfredshed med Boligkontoret Danmark.

“Fremtiden byder på stigende forventninger om tilpasning af service samt håndtering af skærpede politiske krav til de almene boligselskaber landet over, og disse krav og forventninger skal vi selvsagt hjælpe vores medlemmer med at indfri. Det betyder flere komplekse sager for vores afdelingskontorer, samtidig med at der på store dele af vores område er rift om arbejdskraften, så det handler om at prioritere ressourcerne. Der er mange forskellige sager på tværs af afdelingskontorerne, for eksempel omlægning af driftsenheder, effektiviseringer eller tiltag for at styrke beboerdemokratiet. Det kalder på forskellige faglige kompetencer, som både skal være tilstede på afdelingskontorerne, og der hvor opgaverne løses i samarbejde med vores stabsfunktioner,” siger Tonny Bjørn og tilføjer, at det fokus samtidig vil konsolidere og styrke Boligkontoret Danmarks markedsposition lokalt.

Ligesom Kim Johansen har Tonny Bjørn en lang erfaring fra Boligkontoret Danmark på mere end 25 år som først forvaltningskonsulent og siden forretningsfører.

Den samlede direktionsgruppe i Boligkontoret Danmark udgøres af:

• Lars Lehmann, administrerende direktør Pia Nielsen, viceadministrerende direktør

• Karina Lauridsen, direktør for kunde- og foreningsudvikling

• Kim Johansen, regionsdirektør Vest

• Tonny Bjørn, regionsdirektør Øst

• Michael Pedersen, økonomi- og forvaltningsdirektør

Boligkontoret Danmark 43 Organisation

Nyt Direktions- og Foreningssekretariat

Med den nye organisering har Boligkontoret Danmark også fået et nyt Direktions- og Foreningssekretariat. Her forenes en række fagområder, der går på tværs af organisationen: kommunikation, marketing, analyser samt beboerdemokratiudvikling. Direktionsenheden varetager sekretariatsbetjeningen af hovedbestyrelsen, udvalgene samt direktionen og sikrer målsætningsarbejde, handlingsplaner og porteføljestyring af alle udviklingsprojekter.

Ny jurachef

I oktober 2022 tiltrådte advokat Nikolaj Kjøller som ny juridisk chef i Boligkontoret Danmark. Han har over 10 års erfaring fra den almene boligsektor, senest som advokat hos KAB. “Mit fokus som juridisk chef er at understøtte og give vores medlemmer den fornødne juridiske rådgivning – hvad enten der er tale om husordenssager, byggesager eller noget helt tredje. Beboerdemokratiet er med til at nuancere og udvikle de juridiske perspektiver,” siger Nikolaj Kjøller.

Personaleomsætning

Personaleomsætningen er steget i 2022.

Trivsel og personale Sygefravær

Sygefraværet er steget i 2022, men ligger fortsat på et lavt niveau. Tallene dækker dage i gennemsnit pr. medarbejder.

Medarbejdere

Der har i 2022 været i alt 203 fastansatte svarende til 169 fuldtidsansatte.

I Boligkontoret Danmark er:

58 %

I ledergruppen er:

45 %

42 %

55 %

44 Årsberetning
Organisation
2022/23
Samlet personaleomsætning Har selv sagt op for at gå på pension Har selv sagt op Er blevet opsagt 2021 10,1 % 1 % 6 % 3 % 2022 12,8 % 1,5 % 10,3 % 1 % Alm. sygdom Sygdom inkl. langtidssygdom 2021 2,5 dage 9,9 dage 2022 4,2 dage 9 dage
kvinder mænd
kvinder
mænd
Nikolaj Kjøller, juridisk chef.

Boligkontoret Danmark er for tredje år i træk blevet Great Place to Work© certificeret. For at blive certificeret skal virksomheden opnå et gennemsnit på 70 % i hver af fem givne svarmuligheder i trivselsundersøgelsen. For 2022 har Boligkontoret Danmark opnået et gennemsnit på 78 % (i 2021 var det 85 %). Faldet i trivselsscoren fra 2021 til 2022 kan blandt andet henføres til de organisatoriske forandringer samt det forøgede arbejdspres, som i høj grad er forårsaget af energi- og inflationskrisen. Medarbejdernes besvarelser har dannet grundlag for gode og vigtige drøftelser om, hvordan Boligkontoret Danmark fortsat kan udvikle sig som en attraktiv arbejdsplads, lige såvel som der er udarbejdet lokale handlingsplaner med fokus på de konkrete tiltag, der er nødvendige for at bibeholde og styrke trivslen og engagementet i dagligdagen.

Top 5 højeste score

Medarbejderne bliver behandlet retfærdigt uanset seksuel orientering

Medarbejderne bliver behandlet retfærdigt uanset etnisk oprindelse

Det er et fysisk sikkert sted at arbejde

Medarbejderne bliver behandlet retfærdigt uanset køn

Vi fejrer særlige begivenheder

Herudover tilkendegiver 92 % af vores medarbejdere, at de har det godt med den måde, vi bidrager til samfundet på.

Top 5 med plads til forbedring

63 %

%

55 %

54 %

51 %

Vi anerkender medarbejdere, som afprøver nye og bedre måder at gøre tingene på, uanset resultatet

Vores medarbejdergoder er attraktive

Jeg bliver tilbudt faglige udviklingsmuligheder

Ledelsen er god til at fordele opgaver og koordinere medarbejderressourcerne

Som medarbejdere får vi en rimelig løn for det arbejde, vi udfører

Boligkontoret Danmark har gennem de sidste 75 år haft fire administrerende direktører:

Hugo Nielsen (1948-69)

Ole Hansen (1969-96)

Michael Demsitz (1996-2022)

Lars Lehmann (2022-)

Boligkontoret Danmark 45 Organisation
96 % 95 % 92 % 97 % 96 %
57

Boligkontoret Danmarks lokale forankring

Afdelingskontoret Thisted

Antal boligselskaber: 1

Antal boligafdelinger: 20

Antal boliger: 1.321

Udlejning af boliger i Thisted Kommune.

Tre nye forretningsførere

I 2022 fik Boligkontoret Danmark tre nye forretningsførere som led i den nye organisering.

Line Kleelund Højsgaard tiltrådte som forretningsfører for afdelingskontoret på Fyn, hvor hun har været ansat siden 2006, senest som chefkonsulent.

Christian Fries leder afdelingskontoret Allerød/Hillerød. Han startede som driftsforretningsfører på samme kontor i 2020 og har før det haft lederstillinger i KAB og Domea.

Luise Hauge er ny forretningsfører på afdelingskontoret Helsingør. Hun kommer fra fsb og har tidligere arbejdet i forskellige andre organisationer med politisk styring.

Afdelingskontoret Silkeborg

Lokalkontoret Grenaa

Antal boligselskaber inkl. eksterne: 5

Antal boligafdelinger: 96

Antal boliger: 2.891

Udlejning af boliger i følgende kommuner: Aarhus, Favrskov, Hedensted, Horsens, Ikast-Brande, Norddjurs, Samsø, Silkeborg og Skanderborg.

Afdelingskontoret Ribe

Lokalkontoret Kolding

Lokalkontoret Holsted

Lokalkontoret Bramming

Lokalkontoret Esbjerg

Antal boligselskaber inkl. eksterne: 18

Antal boligafdelinger: 170

Antal boliger: 5.934

Udlejning af boliger i følgende kommuner: Esbjerg, Haderslev, Kolding, Tønder og Vejen.

46 Årsberetning 2022/23 Hvem er vi?

Boligselskabet Sct. Jørgen

Antal boligselskaber inkl. eksterne: 5

Antal boligafdelinger: 146

Antal boliger: 6.128

Udlejning af boliger i følgende kommuner: Favrskov, Silkeborg, Skive og Viborg.

Afdelingskontoret Holte

Antal boligselskaber inkl. eksterne: 38

Antal boligafdelinger: 161

Antal boliger: 6.900

Udlejning af boliger i følgende kommuner: Albertslund, Allerød, Bornholm, Dragør, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Halsnæs, Hillerød, København, Køge, Lyngby-Taarbæk, Rudersdal og Rødovre.

Afdelingskontoret Allerød/Hillerød

Antal boligselskaber inkl. eksterne: 13

Antal boligafdelinger: 68

Antal boliger: 3.165

Udlejning af boliger i følgende kommuner: Allerød, Furesø, Gribskov, Egedal, Halsnæs og Hillerød.

Afdelingskontoret Helsingør

Antal boligselskaber inkl. eksterne: 6

Antal boligafdelinger: 49

Antal boliger: 3.409

Udlejning af boliger i følgende kommuner: Fredensborg, Helsingør og Hørsholm.

Afdelingskontoret Sakskøbing

Lokalkontoret Faxe

Lokalkontoret Nakskov

Antal boligselskaber inkl. eksterne: 11

Antal boligafdelinger: 62

Antal boliger: 2.576

Udlejning af boliger i følgende kommuner: Faxe, Guldborgsund, Lolland, Næstved og Stevns.

Afdelingskontoret Fyn

Antal boligselskaber inkl. eksterne: 15

Antal boligafdelinger: 129

Antal boliger: 3.996

Udlejning af boliger i følgende kommuner: Assens, FaaborgMidtfyn, Kerteminde, Langeland, Nordfyns, Nyborg, Odense og Svendborg.

Afdelingskontoret Maribo

Antal boligselskaber: 1

Antal boligafdelinger: 33

Antal boliger: 1.155

Udlejning af boliger i Lolland Kommune.

Boligkontoret Danmark 47 Hvem er vi?
Hovedkontoret Havneholmen

Boligkontoret Danmarks medlemmer

Andelsboligforeningen

Hørsholm-Kokkedal

Formand: Marianne

Lundberg

Andelsboligforeningen

Lundegaard

Formand: Leif Bo Hansen

Andelsboligforeningen

Røntofte

Formand: Erik Grønning

Andelsboligforeningen

Samvirke

Formand: Charlotte Christensen

AOC Engholms Boliger

Formand: Steen Viby

Bevtoft Boligselskab

Formand: Kaj Jan Larsen

Bogense Boligforening

Formand: Klaus Bentzen

Boligforeningen

Faaborg-Midtfyn

Formand: Karina Rasmussen

Boligforeningen Fyn-Bo

Formand: Ole Skovsbøll

Boligforeningen Lillebælt

Formand: Alex Gren

Boligforeningen Lolland

Formand: Niels Kruse

Boligforeningen Ringbo

Formand: Jesper Kidmose

Boligselskabet Birkebo

Formand: Bent Nielsen

Boligselskabet Borgerbo, Humlebæk

Formand: Christian Elsrud

Boligselskabet BSB Søllerød

Formand: Søs Nygaard

Boligselskabet DVB, København

Formand: Susanne

Henriksen

Boligselskabet

Hareskovgård

Formand: Jane Larsen

Boligselskabet Kolding

Formand: Bjarne Olesen

Boligselskabet Kongeåen

Formand: Rikke Bruun Julius

Boligselskabet Nordkysten

Formand: Palle Wørmann

Boligselskabet Nordsjælland

Formand: Lena Andersen

Boligselskabet Rådhusdammen

Formand: Jan Grzona

Boligselskabet Sandbjerghuse

Formand: Søren Bengtson

Boligselskabet Sct. Jørgen

Formand: Johannes Stensgaard

Boligselskabet

Sognefogedvænget

Formand: Allan Jørgensen

Boligselskabet Strandparken Dragør

Formand: Søren Keldorff

Boligselskabet

Sæbjørnshuse i Gladsaxe

Formand: Nicolai Bangsbo Wammen

Boligselskabet VENBO

Formand: Niels Holst

Kjærsgård

Bramming Boligforening

Formand: Bo Langendorff

Brande Boligforening

Formand: Poul Le Clausen

Den Selvejende Almene Plejeboliginst. Lions Park Søllerød

Den Selvejende Byggevirksomhed for Herfølge

Formand: Morten Kjær Carstensen

DVB Parken

Formand: Lis Schou

DVB Syd

Formand: Jonna Holm

Engparken, Dragør Boligforening

Formand: Camilla Neel Corneliussen

Faxe og Hylleholt Boligforening

Formand: Evy Omel Nielsen

Faxe Ældreboligselskab

Formand: Inger Andersen

FlexBo Sjælland

Formand: Irene Jensen

Foreningen for Alderdomsfriboligers Byggeselskab s.m.b.a.

Funktionærernes

Boligselskab i Lyngby

Formand: Niels Mann Nielsen

Funktionærernes

Boligselskab i Rødovre

Formand: Søren Houlby

Gl. Holte Boligselskab

Formand: Claus Jørn Hjorting

Gram Boligforening

Formand: Jytte Asmussen

Grenaa Andelsboligforening

Formand: Uffe Bech

Halsnæs Boligselskab

Hareskov-Værløse

Andelsboligforening

Formand: Kurt B. Petersen

Hejrevangens Boligselskab

Formand: Mette Hartig

Holsted Boligforening

Formand: Britta Knudsen

Køge Lejerforenings

Boligselskab

Formand: Poul

Skræddergaard

Lillerød Boligforening

Formand: Birthe Petersen

Lynge-Uggeløse

Boligforening

Formand: Jette Schneider

Marienlyst Boligselskab

Formand: Poul Vinding

Midtjysk Boligselskab

Formand: Bjarne Almind

Johansen

Nakskov Almene

Boligselskab

Formand: Michael Demsitz

Ribe Boligforening

Formand: Nis Peter Heinsen

Ringe Boligselskab

Formand: Gerhard Toft

Haurum

Sakskøbing Boligselskab

Formand: Lene Rørholt

Samsø Boligselskab

Formand: Lone Fog

Sct. Georgs Parken

Formand: Ole Kyvsgaard

Statsbanepersonalets

Andels-Boligforening

Formand: Stefan Schufri

Meyer

Søllerød almene

Boligselskab

Formand: Pia Rosholm

Thisted Bolig

Formand: Lilly Thorsen

Villabyernes Boligselskab i Gentofte

Formand: Kim Mårtensson

48 Årsberetning 2022/23 Hvem er vi?
Denne opgørelse er pr. 24. april 2023.

Organisationsdiagram

Økonomi og regnskab

Byggeøkonomi

Byggeri

Sakskøbing

M aribo

Holte

Allerød/ Hillerød

Indkøb

Bol igselskaber

Grøn omstilling

Fyn

Ribe

Driftssekretariat

Helsingør

Silkeborg

Thisted

Boligkontoret Danmarks afdelingskontorer

Boligsociale indsatser

Jura

Direktionsog foreningssekretariat

Boligkontoret Danmark 49 Hvem er vi?
IT
HR

Bestyrelsen

Læs mere om Boligkontoret Danmarks bestyrelse, lokalråd og forskellige udvalg på www.bdk.dk

Direktionen

Klaus Bentzen (formand) Bogense Boligforening Lene Rørholt Sakskøbing Almene Boligselskab Bent Nielsen Boligselskabet Birkebo Susanne Henriksen Boligselskabet DVB, København Lars Lehmann Administrerende direktør Inge-Lise Danielsen (næstformand) Boligselskabet Nordkysten Søren Keldorff Boligselskabet Strandparken Gunnar Henriksen Midtjysk Boligselskab Lars Andreassen Boligselskabet Nordkysten Marianne Lundberg Andelsboligforeningen Hørsholm Kokkedal Johannes Stensgaard Boligselskabet Sct. Jørgen Lena Andersen Boligselskabet Nordsjælland Bo Langendorff Bramming Boligforening Lasse Lindquist Boligselskabet Hareskovgård Alex Gren Boligforeningen Lillebælt Carina Wetlesen Valgt af medarbejderne Henrik From Jørgensen Valgt af medarbejderne
50 Årsberetning 2022/23 Hvem er vi?
Se under: Om Boligkontoret Danmark/Hvem er vi Pia Nielsen Viceadministrerende direktør Ledig plads i bestyrelsen.

Boligkontoret Danmark er en profitfri almen

boligadministration dannet tilbage i 1948 som et ægteskab mellem små boligselskaber, der i fællesskab ikke bare kunne få en ordentlig administration til en ordentlig pris, men også trygheden ved høj kvalitet og driftssikkerhed.

Hos os:

• bibeholder boligselskaberne deres selvstændighed og identitet.

• styrkes boligselskaberne ved at have et stort og kompetent landsdækkende boligadministrationsselskab i ryggen, som samtidig er til stede lokalt.

• indgår boligselskaberne i et stærkt og dynamisk foreningsbaseret fællesskab, hvor alle uanset størrelse bliver hørt og har indflydelse.

• har vi styr på basisadministrationen, samtidig med at vi hele tiden udvikler og forbedrer servicen til glæde for vores boligsøgende, beboere og beboerdemokrater.

• tager vi samfundsansvar ved at påvirke og sætte de almene boliger højt på den lokalpolitiske og landspolitiske dagsorden.

Boligkontoret Danmark 51
Nabofællesskab i Viften i Haslev, Flexbo Sjælland.
Nærvær Fællesskab Mangfoldighed Engagement Ordentlighed

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.