Grøn omstilling
Tårnhøje grønne ambitioner Den 1. august 2020 blev Boligkontoret Danmarks nyeste afdeling – Afdelingen for grøn omstilling – etableret. Med afdelingen sætter vi turbo på Boligkontoret Danmarks og vores medlemmers ambitioner på klimaog miljøområdet. Udgangspunktet for Afdelingen for grøn omstilling i Boligkontoret Danmark er den strategiske ambition om at skabe sunde boliger i grønne boligafdelinger. Afdelingen skal være motoren, der fører fremtidens grønne initiativer og projekter ud i livet. Her er boligsundhed et vigtigt element, for at vi også kan tilbyde beboerne gode og sunde boliger i fremtiden.
Konkret kigger afdelingen på etablering af fugtmålere, når varmefordelingsmålere i boligerne skal udskiftes. Fugtmåling af boligerne er med til at sikre, at boligerne er sunde og giver beboerne mulighed for selv at følge med i deres boligs fugtniveau på nettet. Sammen med oplysninger til beboerne om at passe på boligerne skal fugtmåling sikre et godt indeklima og mindske risikoen for skimmelsvamp.
“Hvis den grønne omstilling skal lykkes, er vi nødt til at løfte i fællesskab” Jesper Telcs, chef for grøn omstilling.
18
Chef for grøn omstilling Jesper Telcs Årsberetning 2020/21