Karriereguiden2023-CF-Lillebælt

Kære elever

Det er snart tid til, at I skal vælge ungdomsuddannelse, og der er rigtig mange at vælge imellem. Faktisk er der over 100 forskellige uddannelser! Jeg er undervisningsminister, så jeg burde have et nogenlunde overblik over dem. Men selv jeg kan blive overrasket over, hvor mange uddannelser, der faktisk er.

I kan for eksempel uddanne jer til smed og gøre en stor indsats for klimaet. Uden smeden er der nemlig ingen til at lave vindmøllen eller svejse fjernvarmerørene sammen. Fine ord redder ikke klimaet, det gør handling. I kan blive kok. Vi har de seneste årtier haft en madrevolution i Danmark. Danmark er nu kendt for god, opfindsom mad, og hvis I vælger at uddanne jer til kok, blive I en del af et fag, der vokser i styrke og kreativitet. I kan tage en socialog sundhedsuddannelse og være med til at sikre, at dem, der har bygget vores land, får en værdig alderdom. At de får den respekt og anstændighed, som de fortjener. I kan tage en finansuddannelse og hjælpe andre med at holde styr på deres økonomi, så de får råd til deres drømme. Eller I kan gøre som mig og blive murer og bygge de huse, som vi alle skal leve i.

Listen med uddannelser er meget, meget længere, end hvad jeg her har ridset op. I har virkelig mange muligheder for en rigtig god uddannelse. Jeg skal nok lade være med at gennemgå dem alle en for en, men jeg håber, at I vil bruge tid på at undersøge dem nærmere. Jeg vil gerne understrege, at der ikke er nogen uddannelser, der er bedre end andre. Det er ikke bedre at gå på gymnasiet end på en erhvervsskole - eller omvendt. Det vigtige er ikke, hvilken uddannelse I vælger. Det vigtige er, at I får taget en uddannelse. For uden uddannelse er det sværere at få

fast arbejde og tjene penge til alle sine drømme. Der er ingen forkerte uddannelser, så længe I vælger med hjerte, fornuft og nysgerrighed.

Da jeg selv var færdig med 9. klasse søgte jeg ind på gymnasiet uden rigtig at overveje andet. Jeg fulgte bare med strømmen. Men efter fire måneder droppede jeg ud, fordi jeg ikke gad lektier og lange skoledage, hvor man skulle lytte til en lærer.

Derfor vil jeg også opfordre jer til at være nysgerrige på forskellige uddannelser. Lad nu være med at gøre som mig og blindt følge i andres fodspor, fordi det er det nemmeste at gøre. Det er jeres valg og kun jeres valg. Derfor er det vigtigt, at I mærker grundigt efter i maven. Hvad har I rent faktisk lyst til? Og hvad er I gode til? Måske føles det lokale gymnasie som det oplagte valg, fordi I har gode kammerater, der går den vej. Og STX-gymnasiet er også en god uddannelse. Men har du hørt om teknisk gymnasium for dem, der elsker teknik og robotter? Eller handelsuddannelserne hvor du lærer om virksomhedsøkonomi? Eller landbrugsuddannelser hvor du arbejder under den blå himmel?

Jeg håber, I bruger tid og energi på at undersøge de forskellige muligheder. Udfordre jer selv. Besøg nogle af de forskellige uddannelsessteder. Tal med elever og lærere på skolen. Eller tal med voksne der allerede har taget en uddannelse. Rigtig mange af dem kan fortælle, at de selv blev overrasket over, hvilken uddannelse de endte med at tage. Ofte kræver det et par omveje, før man lander på rette hylde.

// Foto: Keld Navntoft

Jeg vil her til slut gerne sige, at lige meget hvad I vælger, så gå helhjertet ind i det. Der er engagerede undervisere, som glæder sig til, at I starter på netop deres skole. Og der venter mange store oplevelser på jer. Men I skal selv gribe ud efter dem. Men husk også, at selv om det er et vigtigt valg, så er det ikke et endegyldigt valg. Så gå ikke i panik. I kan tage det helt stille og roligt. Hvis I starter på en uddannelse og opdager, at det alligevel ikke er jer – ligesom jeg gjorde - så er det altid muligt at vælge om. Der vil altid være både gode og dårlige dage i tilværelsen. Men i den sidste ende er det vigtigste, at I ligeså langsomt finder frem til noget, som I synes er spændende.

Med venlig hilsen

Børne og Undervisningsminister

Mattias Tesfaye

At træffe valg

// Karina Meinecke, formand Danmarks Vejlederforening

Det er her i udskolingen, du begynder at tænke over, hvad du skal, når du er færdig med grundskolen. Måske har du allerede gjort dig nogle tanker, måske er du i tvivl om, hvilken vej du vil gå.

Når du skal træffe et valg, er det en god idé at få en indsigt i, hvilke muligheder der er, komme ud og se forskellige muligheder, og tænke over hvad du synes passer godt til dig.

Her kommer nogle bud på, hvad du kan tænke over i forbindelse med din vej til at blive klogere på dig selv og dine muligheder.

Bliv klogere på dig selv

Du har allerede gjort dig nogle erfaringer om dig selv og dem kan du bruge til at blive klogere på dig selv. Du kan blandt andet tænke over disse ting:

Hvad motiverer dig? Er det en bestemt arbejdsform, et særligt emne, de mennesker du er sammen med, når du skal præstere eller noget helt andet?

“

Gå ikke glip af muligheden for at komme ud at opleve. Gå ind i det med åbent sind og vær nysgerrig.

Hvad er vigtigt for dig, i forhold til det at gå i skole og tage uddannelse? Betyder det noget, hvor uddannelsen ligger, eller hvilke fag man har?

Er det vigtigt, hvad man har af muligheder bagefter? Eller er mængden af lektier vigtig?

Hvad er dine styrker? Det kan være svært at sætte ord på det, man er god til. Men det er en god idé at øve sig på det. Vi har alle mange ting, vi er gode til. Hvad er du god til? Lad dig gerne inspirere af de 24 styrker, som du finder her i Karriereguiden.

Undersøg dine muligheder

Pas på med ikke at være for fokuseret på en enkelt uddannelse, men giv plads til at overveje andre uddannelser end dem du kender.

Det kan nemlig være at du oplever, at noget som du ikke regnede med, er spændende og kan være med til at inspirere dig. Enten i forhold til en uddannelse, eller et enkelt fag eller en arbejdsmetode, der er med til at gøre dig klogere på dig selv og de muligheder, der er.

Stil nogle spørgsmål om noget, der betyder noget for dig, eller som du gerne vil have svar på. Det kan f.eks. være: Hvilke ungdomsuddannelser kan man tage, for at blive optaget på pædagogstudiet?

Jeg er glad for en afvekslende dag, hvor jeg også bevæger mig. I hvilke uddannelser er der mulighed for det? Da jeg var i erhvervspraktik, opdagede jeg, at jeg har flair for økonomi.

I hvilke job arbejder man med økonomi og regnskab? Når du har formuleret dit spørgsmål, skal du prøve at finde svaret. Det kan du gøre på flere måder. Du kan søge på Nettet, f.eks. ug.dk, tale med folk du kender, kontakte nogle der arbejder med området eller måske kontakte en uddannelsesinstitution.

Når du har fundet svaret, kan det være, at der opstår et nyt spørgsmål, som du så skal undersøge. F.eks.: Der er flere ungdomsuddannelser, der giver adgang til pædagogstudiet. Hvad er forskellen på dem?

Gør dig erfaringer

En måde at få ny viden om uddannelser og job er når man er ude at opleve ting, f.eks. på en uddannelsesinstitution eller på en virksomhed. Det kan man f.eks. gøre gennem introduktionskurser, brobygning og erhvervspraktik.

Gå ikke glip af muligheden for at komme ud at opleve. Gå ind i det med åbent sind og vær nysgerrig.

gode råd

fra livsvejleder

Stine Klarskov

Sammenlign dig IKKE med de andre! Du er den bedste udgave af dig selv – unik, TRO PÅ DET!

Lyt IKKE til samfundets krav og forventninger!

Du ved hvad der føles rigtigt for dig!

Frygt IKKE fremtiden! Hav tillid til, at dit valg er det rigtige for dig – GIV SLIP på bekymringstankerne!

Tag 10. klasse på Dalum Landbrugsskole! OBS!

En aktiv 10. klasse, hvor du kan dyrke din interesse for værksted/maskiner eller hest?

dalumls.dk/10-klasse

tlf. : 66 13 21 30 | mail: dalumls@dalumls.dk

Du kan bo på skolen.

Det åbenlyse og overraskelserne

”I fremtiden skal du kunne mestre forskellige fagligheder. Vi vil finde vores tids opdeling af erhvervsuddannelser og gymnasiale uddannelser rigid og latterlig. Vi skal have både hoved, hænder og hjerte med. Med klassiske faglige dyder, håndværksmæssige evner, kritisk sans og gode samarbejdsevner står du godt. Herudover er det dine sociale relationer, kreativitet og sundhed, som gør en forskel for dig i fremtiden.

God søvn, hyppig brug af tandtråd og gode tarme gør, du performer godt. I fremtiden overvåger du dine sundhedsdata for, at du kan være den bedste udgave af dig selv. I fremtiden kan det ske, din lærer sender dig hjem, fordi du ikke er modtagelig for læring pga. ringe søvn. Dine sundhedsdata kan også røbe, om du er ved at blive syg.”

Hack dit liv

”I fremtiden får du magten til at afgøre din skæbne! Vi taler hacking i alle aspekter af livet. Indlæs data om valg af uddannelse, bopæl, familie, venner, job, økonomi mv og vurdér, om det matcher det liv, du gerne ser udfoldet. Hvis ikke, så kan du hacke og tilsætte elementer, som gør din fremtid optimal.

Fremtiden byder også på school hacking. Uddannelse bliver personliggjort, og du kan hacke kompetencer og evner. I fremtiden tager vi konsekvensen af, at vi lærer på forskellige måder. Vores bagage er individuel, når det gælder viden, erfaringer og præferencer. Livslang

FREMTIDEN ER DIN – GRIB DEN!

For fremtidsforsker Liselotte Lyngsø er fremtiden fyldt med muligheder – og masser af jobs. Men præcis hvilke jobs, der er tale om, ved vi ikke. Et kvalificeret gæt er, at 65 pct. af fremtidens jobs endnu ikke findes. Men en ting er sikkert: Du skal have masser af gode kompetencer med dig for at gå ombord i fremtiden, og dem guider Liselotte Lyngsø fra Future Navigator gerne til.

læring vil ske i form af mikro læring – små doser af koncentreret viden til rette tid og sted. Måske får du en mentor, som underviser og vejleder dig 1:1. Mentoren kan også være en kunstig intelligens, som råder og guider dig på baggrund af alverdens data.”

Nysgerrighed og åbenhed ”Fremtiden byder på store udfordringer – men mød dem åbent og nysgerrigt. Et godt tip er at hacke dit mindset, så du bevarer roen og overblikket. Alt, hvad der bekymrer dig, tirrer dig eller irriterer dig, skal du møde med et (sig det højt) ”Interessant, spændende”. Det er en god måde at få hjernen til at åbne sig. Det er også godt, hvis du møder fremtiden med en buddy. Ligesom en dykker har brug for en makker, så har du brug for en til at holde dig iltet og flydende. Sammen kan I træne jeres nysgerrighed og øjne nye muligheder – og du har en nær dig, som forstår dig.

Matador eller gamer?

”Dem, som vil klare sig bedst, er formet af ”gamer-mentalitet”, hvor viden, indsigter, opgaver og materialer bliver delt. Tiden løber fra de virksomheder, som tror, de spiller Matador: Hemmelige forretningsplaner, klausuler og aflåste døre af frygt for tab af konkurrenceevne hører fortiden til. Vi kommer til at leve i et stort fællesskab, hvor vi vinder ved at være nysgerrige og samskabe. Vi skal tale med hinanden, og vi skal låne andres optikker for at se, virkeligheden fra et nyt perspektiv. Det giver stof og indhold til de løsninger, som vi arbejder med. Fremtiden er spændende og givende – også på den

menneskelige bundlinje. Netværk og teams bliver af stor betydning.”

Life-Work-Balance

”Dine forældre taler måske om ”work-life-balance”. I fremtiden vender vi rundt på begrebet. Vi arbejder, men vi lever for at leve. Vi beskæftiger os med opgaver, projekter og mennesker, som giver os energi, glæde og optimisme. Det er slut med at blive udbrændt og stresset. Vi vil blive rystede over, at mennesker er blevet syge af at gå på arbejde!

De nye jobs skabes i takt med nye teknologier åbenbarer sig, for de fører nye opgaver med sig. Samtidig vil jobs, vi kender i dag, blive ”teknologisk forlænget” – sygeplejersken vil i fremtiden hjælpe den enkelte patient med indsigter i form af data og algoritmer.”

Etik og dit indre kompas

”I fremtiden bliver netværk hård valuta. Du vil blive vurderet på dem, du er i netværk med. Virksomheder, som du har arbejdet for, tæller også med. Og i det billede vejer virksomhedens moralske og etisk kompas tungt, og det vil influere dit personlige varemærke.

Tech er helt centralt, men i fremtiden kan alle være med: Du vil kunne programmere løsninger efter dine behov alene ved at tale til din mobil.

I fremtiden tager vi magten over data fra de store firmaer, som længe har misbrugt vores data og skabt big business ved at udnytte vores sindstilstand. Datasikkerhed og ansvarlighed kommer i meget større i fokus – også på individniveau.”

// Louise Schmedes. Foto: Christina Hauschildt

Pointen er at finde en uddannelse, du bliver glad af

// Peter Christensen

Hun tog lige en omvej over gymnasiet, men har hele tiden vidst, at hun gerne vil hjælpe mennesker og bliver glad i låget af at lave mad.

Nu har Ditte Thomsen fundet den uddannelse, som hun elsker.

Ingen uddannelser er finere end andre. Når det er værd at bemærke, er det fordi, der er mennesker, som fejlagtigt er blevet forledt til at tro det. Til gengæld findes der rigtige og forkerte valg af uddannelse. Og valg af uddannelse af de forkerte årsager.

Naturligvis kan det være en god idé at tale med forældre og venner om valg af uddannelse, men du skal ikke vælge uddannelse efter dine forældres ønsker, eller hvad dine venner synes er cool.

I dit uddannelsesvalg er der kun en ting, der gælder i den sidste ende, og det er dig selv: Du skal følge dit hjerte, det du brænder for, og det som motiverer dig og gør dig glad. Lige netop det har Ditte Thomsen truffet sit valg ud fra.

"Jeg har gået på gymnasium, men det var forkert for mig. Jeg kunne ikke se mig selv efter en videregående uddannelse, sidde på en kontorstol i årevis et eller andet sted," fortæller Ditte Thomsen, der er 24 år og afslutter sin uddannelse til ernæringsassistent til sommer.

"Jeg undersøgte andre muligheder, men jeg var lidt i vildrede, indtil min kæreste gjorde mig opmærksom på uddannelsen som ernæringsassistent. Han vidste, at jeg gerne vil være i et fag, hvor jeg kan mærke,

at jeg hjælper andre, og jeg har altid godt kunnet lide at lave mad. Jeg blev forelsket i faget med det samme."

Ditte er undervejs på sin uddannelse til ernæringsassistent, som er en erhvervsuddannelse (EUD), der tager 3½ år. Man kan også tage uddannelsen som EUX, hvor man tager en gymnasial uddannelse samtidig med uddannelsen til ernæringsassistent. Den tager 4½ år.

Kostplaner og sund mad

"Min rolle er jo at vide en masse om sund og nærende kost. Jeg synes, det er noget af det mest spændende at arbejde med kostplaner og sammensætningen af retter, der passer til brugerne, man laver mad til, fortsætter Ditte sin fortælling.

Ernæringsassistentens opgave er blandt andet at vide, hvordan fordeling af næringsstoffer skal være. De skal have en viden om fedtforbrænding og hvor mange kilojoule, som er en fællesnævner for energi i fødevarer, der skal være i en sund dagskost. Netop det kan være forskelligt fra menneske til menneske. Derfor er næringsberegning en vigtig del af jobbet som ernæringsassistent.

"Er en person overvægtig, skal kosten være mere fedtfattig. Arbejder man på et hospital, kan det modsatte være tilfældet, fordi det er vigtigt, at ind-

lagte patienter ikke taber sig. De skal have energi til at stå imod med.

Vi spiser med øjnene

"Nogle gange er der jo folk, som er indlagt på hospitalet, der ikke vil spise, og derfor er anretning af maden en anden vigtig opgave. Mennesker spiser også med øjnene, så vi skal ikke kun smage maden til, så det smager godt, det skal også se indbydende og lækkert ud, forklarer Ditte.

"Ofte anretter vi små lækre tapasretter til patienterne, så det er overskueligt for dem, og de får lyst til at spise noget mad. Det er jo vigtigt, når man er indlagt."

Ditte og hendes kollegaer laver meget mad i køkkenet på Vejle Sygehus. Med de store mængder, som dagligt ryger gennem et hospitalskøkken, er alt forstørret med de helt store redskaber. Der er gryder så store, at man kan sidde i dem, og man får ”muller” af at røre rundt i dem.

"Jeg kan godt lide at arbejde med de enkelte retter og smage dem til, og der skal man selvfølgelig være varsom med sine egne smagsløg når man skal smage til. Det kan ikke nytte at lave en tikka masala megastærk, blot fordi man selv synes, det er dejligt. Jeg har fundet ud af, at jeg skal stoppe lidt før med både saltet og chilien, for at den er, som den skal være til patienterne."

Køkkenet på Vejle Sygehus har mange afdelinger, både kold-, varm-, grønt- og diæt-afdeling.

"Jeg synes det er spændende i alle afdelinger, men i koldt-afdelingen laver vi mindre retter, så man hurtigere kan se et resultat. Det kan jeg

godt lide, og jeg kan også godt lide at arbejde med grøntsagerne og lave vegetarisk mad både på arbejde og derhjemme.

En bred uddannelse med mange praktikpladser Uddannelsen til ernæringsassistent er en bred uddannelse. Har man bestået 9. klasses eksamen med minimum 2, kan man også komme ind på uddannelsen.

"Man skal kunne lide at arbejde med mad, og man skal kunne lide kontakt med mange mennesker. Der er jo både kollegaer og indlagte på afdelingerne. Ellers skal man ikke have bestemte forudsætninger, man lærer det hele på uddannelsen.

Når grundforløb 1 + 2 er fuldendt i løbet af det første år, kommer man på et hovedforløb, som fordeler sig i vekslen mellem 10 ugers skole - praktik - 10 ugers skole - praktik - 10 ugers skole.

Nok så væsentligt er også, at der er elevløn under uddannelsen, når man

har fået en praktikplads. Med andre ord er det muligt at komme gennem uddannelsen uden at belaste sin fremtidige økonomi med gæld til SU.

"Og man skal ikke være bange for ikke at kunne få en praktikplads. Der er masser af praktikpladser, og i øvrigt også job efterfølgende," understreger Ditte.

Her starter DE BEDSTE ÅR af dit liv

INTET MENNESKE ER EN Ø

Med kig til København og Øresundsbroen ligger Ungdomsøen i Øresund ved indgangen til Københavns havn. Oprindeligt var det et søfort, men nu er øen givet i gave til alle unge, som vil ungefællesskaber. Et år ad gangen drives Ungdomsøen med hjælp fra seks unge frivillige, som mod deres engagement får ophold og arbejde på øen. Og oplevelser for livet. Mød Augusta Sprogøe, som har været Giv Et År-engageret på Ungdomsøen fra august 2022.

Ungdomsøen er relativ overskuelig, men alligevel er det muligt at fare vild i fortets lange gange. Side om side er der døre, og bag dem gemmer sig sovesale, sidderum og en mangfoldighed af verdner fx brætspilsværelse, lydstudie, biograf og verdensmålsrum. Og så er der selvfølgelig det område, som huser de seks Giv Et År-engagerede – også Augusta Sprogøe. Og det har været et helt specielt og spændende år fyldt med oplevelser, projekter og gode mennesker, som har givet Augusta Sprogøe så meget igen.

”Ungdomsøen har været mit frirum, mit hjem og min arbejdsplads. Jeg har lært så meget om mig selv, og hvad jeg gerne vil med mit liv. Jeg fik tilfældigt kendskab til Giv Et År. Jeg var droppet ud af gymnasiet efter 2.g. på grund af stress. Præstationskulturen og at være pligtopfyldende havde tæret hårdt på mig. I stedet fik jeg arbejde i en skovbørnehave og nærheden til naturen var godt for mig,” siger Augusta Sprogøe på 22 år.

”Jeg havde under corona været med i en teatergruppe, hvor otte unge lavede en forestilling på Teams om skolefravær og mistrivsel i skolesystemet, og i vores messengergruppe delte projektlederen bag et opslag om, at der var åbnet for ansøgere til Giv Et År på Ungdomsøen,” siger Augusta Sprogøe.

”Det skete på et tidspunkt, hvor jeg atter var i ”forårsstress” over, at vinduet til uddannelsesoptag stod åbent. I opslaget stod alle de rigtige ord – ”medbestemmelse”, ”i øjenhøjde” og ”fællesskab”. Jeg var ikke i tvivl om, at det var det, jeg ville. Jeg ringede straks til Ungdomsøen og sagde, at mit opkald var min ansøgning. Jeg kom til samtale tre dage senere med fire voksne i sekretariatet og to unge GEÅ-engagerede,” siger Augusta Sprogøe.

”Det er nemlig essensen af Ungdomsøens DNA. De unge er med hele vejen. De bliver hørt og deres stemme vejer tungest. Det var lige det, jeg gerne ville være en del af. Jeg drømmer om et opgør med forestillingen om, at uddannelse kun kan gøres på en måde ad snorlige veje. Der er så mange måder at lære og tilegne sig kompetencer på. Derfor var det befriende at blive GEÅ’er,” siger Augusta Sprogøe.

”På Ungdomsøen må vi teste, eksperimentere og fejle. Faktisk skal vi. Men vi har opbakning fra de voksne, som er omkring os, og vi har hinanden. Vi ved godt, at vi måske ikke kender løsningen, når vi går i gang. Men der er gevinst alene i forsøget. Vi får erfaringer, og vi kommer i mål. Og ja, bommerter sker, men det er helt okay. I stedet fejrer vi vores fejl med pandekager. Så hvis der dufter af pandekager, så ved man, hvad det betyder,” smiler Augusta Sprogøe.

Behov for Ungdomsøens ungekonsulenter

”Der er sket utroligt meget i årets løb. De første ti dage sov vi alle seks på samme sovesal. Når man skal bo og arbejde så tæt, er det vigtigt, man hurtigt lærer hinanden at kende. Vi formulerede også en pagt med retningslinjer for, hvordan små irriterende ting skal håndteres, så det ikke stjæler vores fokus, fx hvor placerer vi karkluden, hvor meget spiser vi sammen, hvem køber ind mv. Vi havde også beredskabsdag, hvor vi lærte alt, der er praktisk at kunne på en ø – førstehjælp, brand og sikkerhed på vandet. Vi har også taget duelighedsbevis, så vi selv kan sejle til fastlandet. Herudover var der oplæring i alle typer vagter og funktioner, som skal løses på øen i forbindelse med gæster og events. Og så lærer vi også meget af at få vores lille fællesskab til at fungere midt i alle de fællesskaber, som Ungdomsøen skaber,” siger Augusta Sprogøe.

// Louise Schmedes

”Vi har en tryghedsperson, som passer på os – og særligt i introtiden sørgede hun for at skåne os, fordi der var så meget, vi skulle sættes ind i. Ellers er vi omgivet af de dejligste mennesker. Jeg anser dem for at være mine kollegaer. Det er alle de voksne, som arbejder for og på Ungdomsøen. Den arbejdspladskultur, de lader os være en del af, er fantastisk. Vi er i deres øjne ligeværdige. De har respekt for os, og de lytter til os. Og vi vokser af tillid. For mig at se er der et stort behov for Ungdomsøen. Mange gange oplever jeg, at voksne kun laver ”pseudoinddragelse” af unge, men samtidig mener de samme mennesker, at det er ungdommens opgave at løse mange af de kriser, der tynger verden. Og det er de selvsamme kriser, som gør os unge bekymrede for vores egen fremtid,” siger Augusta Sprogø.

”Gennem Ungdomsøen bliver masser af projekter søsat og forankret med ægte ungeinddragelse. Det er faktisk den opgave, vi som GEÅ’ere påtager os som ungekonsulenter. Vi er kernen i Ungdomsøen. Vi vurderer selv alle henvendelser, projekter og opgaver, og det er op til os, hvor vi sætter ind, og hvordan vi engagerer os."

"Det er den vej, unge får en klar og tydelig stemme i samfundsdebatten. Og vi skal have flere til at engagere sig i og på Ungdomsøen. Og det er ikke nødvendigt at blive GEÅ’er for at få indflydelse. Bare man kommer herover og deltager, så er man allerede godt i gang. Og hvis man selv vil sætte sit præg med sit engagement, så skal man bare række ud, for Ungdomsøen er hele Danmarks ungdomsklub."

"Flere skal tage del i det, vi gør og endnu flere skal være med til at passe på vores klubhus,” slutter Augusta Sprogøe.

Uddannelse med fremtid

Prøv flere fag på Grundforløb 1, og vælg så den uddannelse, DU brænder for.

Hvad drømmer du om?

 At udforske nye designmuligheder eller udvik le apps

 A -

 A

 At passe og pleje heste, forsøgsdyr, zoo-dyr, sk eller køer

 At gøre en forskel for andre mennesker, tale til deres smagssans eller give deres selvtillid et boost med en fantastisk frisure

 At få både svendebrev og en gymnasial uddannelse – med EUX får du begge dele værk og klimavenlige løsninger

Vælg en uddannelse, der veksler mellem skoleophold og oplæring i en virksomhed, læs mere på hansenberg.dk/august

Drømmen er en lægevidenskabelig uddannelse

Hvad var grunden til, at du valgte den uddannelse, du går på?

Hvilke overvejelser gjorde du dig?

Jeg var usikker på, hvad jeg ville efter 9. klasse, men jeg vidste, at jeg gerne ville noget med biologi, fordi det åbner op for så mange muligheder i forhold til at tage en videregående uddannelse.

Hvad bruger du mest tid på?

Hvad fylder meget?

Jeg er stærkere i de naturvidenskabelige fag, end jeg er i de sproglige, så det er på de naturvidenskabelige fag, jeg bruger mest tid. Jeg synes virkelig, jeg har lært meget. Fagene hænger bedre sammen i gymnasiet, og vi har også stor fokus på gruppearbejde.

Hvad skal man tænke over?

Man skal virkelig lægge energi i det og ville det. Man skal også tænke på, at man skal være god til at disponere over sin tid, så man ikke har et 15 timers fritidsjob samtidig med, at man har gymnasiet og lektierne og nogle venner, man også gerne vil være sammen med. Jeg har selv et fritidsjob på 8 timer.

Hvordan ser det ud med lektier?

Vi har mange afleveringer, men det vænner man sig til, men jeg synes ikke, det er så galt med lektier. Vi kan lave lektier i skolen, og tager vi os sammen, kan vi godt nå at lave lektierne i skolen.

Hvad er din drøm?

Min drøm er at arbejde med mennesker. Jeg vil gerne arbejde med noget inden for lægevidenskaben, hvor man beskæftiger sig med kroppen, uden at jeg dermed siger, at jeg absolut vil være læge. Der jo mange forskellige fag inden for det lægevidenskabelige område.

Kan du nævne et højdepunkt, opgave eller projekt, du virkelig syntes var fedt?

Generelt er det fedt at gå i gymnasiet, men vi har en gang om året et fællesfagligt projekt, hvor fagene bliver koblet sammen på tværs – det kan fx være samfundsfag, biologi, dansk og historie – og man kan lave noget, der relaterer sig til virkeligheden. Det kan jeg virkelig godt lide, og den sammenkobling af fag havde vi desværre ikke rigtig i folkeskolen.

Svar fra Alexander Gjerlev Stingelund, der går på STX, 2.g på Middelfart Gymnasium

En tredje vej mod uddannelse og job

FGU er for dig, der har brug for at blive klar til at tage skridtet videre mod en erhvervs uddannelse, et job eller en gymnasial uddannelse. Vores ambition er at ændre forvirring til afklaring, usikkerhed til selvværd og tvivl til tryghed.

Hos os bliver du en del af et fællesskab med andre unge, og I kommer til at lære med både hænderne og hovedet. Uddannelsen tager udgangspunkt i dig og det, du gerne vil prøve af. Sammen finder vi ud af, hvilken vej du skal. www.fgukoldingvejen.dk www.fgutrekanten.dk

MARIA FALDT FOR FAGET EFTER

Det var Maria Mærsk Hansens dansklærer i folkeskolen, som gjorde hende opmærksom på, at det er muligt at tage tømreruddannelsen med EUX, og hun har nu selv flere gode råd til skoleelever

”For mig var det rart ikke at være i tvivl om, hvad jeg skulle efter 9. klasse”.

Sådan lyder det fra 17-årige Maria Mærsk Hansen, som i flere år har været stålsat på én karrierevej:

”Lige siden jeg fik sløjd i skolen, har jeg været fuldstændig fanget af tømrerfaget. Jeg kunne se, at jeg lavede noget, og det var håndgribeligt. Og så præsen-

”Jeg får selvfølgelig den håndværksmæssige del med, og det har hele tiden været planen. Samtidig får jeg mulighed for at læse videre bagefter. Når jeg er udlært, skal jeg helt sikkert være tømrer, og umiddelbart har jeg ingen planer om at læse videre. Men EUX’en åbner døre, så jeg ikke er låst fast – for eksempel, hvis jeg af en eller anden grund pludselig ikke længere er i stand til at arbejde som tømrer”.

Spring ud i en EUX

Og Maria Mærsk Hansen er glad for de gymnasiale fag på uddannelsen, selv om det er tømrerfaget,

”Lærerne gør de gymnasiale fag relaterbare for os. De kobler tingene, så vi kan se en mening med det, vi lærer. Og så lærer vi andre faggrupper at kende, for undervisningen foregår sammen med EUX-elever fra andre uddannelser – for eksempel gastronomer, smede og

”Hvis man overvejer, om man skal begynde på en uddannelse med EUX, skal man gøre det. For hvis man pludselig synes, at det bliver for hårdt, kan man skifte fra EUX til EUD. Man har ikke samme mulighed, hvis man først er startet på en EUD – og så herefter opdager, at man egentlig godt kan rumme nogle flere fag og boglige udfordringer”.

OVERVEJER DU EFTERSKOLELIVET?

Hammerum Efterskole har noget for alle. Vi har niveaudelt undervisning tilrettelagt således, at alle elever kan være med. Derudover tilbyder vi 10 linjefag og hele 32 forskellige valgfag.

SLØJD I SKOLEN

Det fedeste ved uddannelsen

Når Maria Mærsk Hansen ikke er inde på HANSENBERG, er hun i lære hos Ellegaard Enterprise i Rødding, hvor hun arbejder meget med erhvervsbyggeri.

Netop det, at man skifter mellem skoleophold og praktisk arbejde på lærepladsen, er det fedeste ved uddannelsen, mener Maria Mærsk Hansen:

”Vi er i skole i en periode, og så kommer vi ud på vores læreplads og ser, hvordan man i praksis bruger den teori, man har lært. Og så kommer man ind på skolen igen og lærer noget nyt.

De erfaringer, man har med sig fra ”virkeligheden”, kan man også dele med sine kammerater på HANSENBERG. Det er sjovt og lærerigt at høre, hvad de andre har oplevet i forbindelse med de projekter, de har arbejdet med”.

Alt falder på plads

på øverste etage

Hvis Maria Mærsk Hansen skal svare på, hvad der kendetegner hendes uddannelse, er det, at man typisk bygger noget, som man selv har tegnet først. ”Vi får teori, byggeanvisninger og regler med, så vi lærer, hvilke krav der er

til et udhæng, en taghældning og så videre”, forklarer hun.

Lige nu arbejder lærlingene på 1. hovedforløb med et meget spændende projekt, tilføjer hun:

”Projektet følger os gennem hele forløbet, og det er fedt. For efterhånden får man nogle erfaringer med sig – også i forhold til eventuelle fejl, man laver – så man kan se en udvikling. Det kan gå fra at være mindre pænt i begyndelsen til noget, der er virkelig godt, og det er en fænomenal rejse at være på”.

”At være tømrer er ikke ”bare” at bygge. Der ligger en masse teori bag, så man skal være klar på at sidde en hel dag og arbejde med noget, som man måske i starten ikke synes, er så fedt at bruge tid på. Men når man så forstår teorien, giver det hele lige pludselig mening –og alt falder på plads oppe på øverste etage”, forklarer Maria Mærsk Hansen.

Efter planen er hun udlært tømrer med EUX i 2026.

Vil du arbejde med

• klima

• bæredygtighed

• sund mad

Bliv ernæringsassistent

√ Som ernæringsassistent laver du velsmagende og ernæringsrigtig mad

√ Du laver mad til fx børn, voksne, ældre eller syge, som ikke selv har mulighed for at lave mad

√ Du kan både arbejde i store og små køkkener

Se hverdagen på uddannelsen i TikTok-serien ”Madklassen”

Fagligt Udvalg for Ernæringsassistentuddannelsen

Signes drøm er nu virkelighed

Signe Birk Adler Nielsen fra Ullerslev, der er nyuddannet veterinærsygeplejerske fra HANSENBERG i Kolding, har været på noget af en rejse, og eventyret fortsætter – igen – i Norge.

I ti år har hun haft et helt specifikt mål: At blive veterinærsygeplejerske (VSP).

Og i foråret kunne 24-årige Signe Birk Adler Nielsen så – sammen med 100 andre nyuddannede veterinærsygeplejersker fra erhvervsskolen HANSENBERG i Kolding – fejre, at både sygeplejeemblem og uddannelsesbevis var i hus.

”Det spændende af det hele er, at jeg fået arbejde på en klinik ikke så langt fra Nordkap i Norge: Alta Dyreklinikk”, fortæller hun. Dermed er karrieredrømmen nu virkelighed for Signe Birk Adler Nielsen, som altid har vidst, at hun ville arbejde med dyr:

”I 8. klasse fik jeg mulighed for at komme i erhvervspraktik som VSP, og jeg faldt fuldstændig ’head over heels’. Og følelsen var helt den samme, da jeg i 9. klasse igen kom i erhvervspraktik”.

”Jeg valgte helt målrettet at tage en HTX, hvor jeg blandt andet havde bioteknologi på A-niveau. På forhånd har jeg derfor kendt til arbejdet med bakterieceller og så videre. Samtidig

har det været en fordel, at jeg havde noget erfaring med mig, da jeg skulle søge elevplads”.

Den helt rigtige læreplads Lærepladsen fandt hun hos Taastrup Dyreklinik – og med bopæl i Ullerslev på Fyn har Signe Birk Adler Nielsen pendlet frem og tilbage.

”Man finder hurtigt ud af, hvad man kan bruge tiden i toget til. Og det har i den grad været tiden værd, for det er en fantastisk arbejdsplads at være på. Personalet tager hånd om en. Vi er som en stor familie, der hjælper hinanden, og klinikken i sig selv er et supergodt arbejdssted”.

Signe Birk Adler Nielsen forklarer, at det dengang for godt fire år siden ikke var helt nemt at finde en læreplads:

”Men tingene har ændret sig, og det er nemmere at få en elevplads nu, end det var dengang – blandt andet, fordi folk har flere kæledyr. Samtidig har cheferne fundet ud af, at det ikke er helt dumt at have en elev”.

Fantastiske oplevelser

Tilbage til Alta Dyreklinikk. For den kender Signe Birk Adler Nielsen ganske godt i forvejen. Det var nemlig her, at hun sammen med en klassekammerat i et par uger i januar og februar var på såkaldt virksomhedsforlagt undervisning (VFU) inden for specialefaget udvidet veterinærsygepleje.

De havde begge på forhånd ønsket at komme til den nordligste del af Norge.

”Min far arbejder i Norge, så jeg har været der – men aldrig så langt nordpå. Det var helt vildt fedt at se en helt anden natur. Da vi den første dag trådte ud af receptionen med nøglen til vores hytte, så vi nordlys. Tårerne trillede bare ned ad kinderne – det var en helt unik oplevelse”.

På forhånd havde de to elever booket diverse ture og oplevelser. Deriblandt en hestekanetur om aftenen – inklusiv tre retter mad over bål – og en tur med hundeslæde.

”Vi havde rigtig meget kontakt med hundene, og hele deres mindset er bare fantastisk. De har en super adfærd”.

Hunde har også en helt central plads i det arbejde, der udføres på Alta Dyreklinikk:

”De arbejder med kæledyr, og der er en dyrlæge, som kører ud til gårde og diverse produktionsdyr. Men ellers er det primært slædehunde, jagthunde – ja, arbejdshunde generelt – der arbejdes med”.

Og hele oplevelsen i Norge – der er kommet i stand via Erasmus+, som er EU’s uddannelsesprogram – var altså så enestående, at Signe Birk Adler Nielsen er lykkelig over sin nye kontrakt med Alta Dyreklinikk.

Mere end en uddannelse Samtidig ved hun, at hun har ramt plet med sit valg af uddannelse:

”Det er ikke blot en uddannelse, hvor man lærer arbejdsgangene som VSP. Jeg værdsætter så meget min familie og kollegerne på lærepladsen, der har hjulpet mig igennem uddannelsen. Og jeg er så glad for mine fantastiske lærere, klassekammerater, roomies –og min bedste ven, som jeg har lært at kende på uddannelsen. Jeg kunne ikke være nogen af dem foruden”.

HANSENBERG er det eneste sted i landet, hvor du kan tage uddannelsen til VSP, og skolen har elever fra hele Danmark samt udlandet – og mange af dem bor på HANSENBERGs eget skolehjem.

Build your future

Hvis din fremtid var en LEGO® æske - hvad ville du så fylde i den?

Bliv lærling eller elev hos LEGO Koncernen og skab dén fremtid og karrierevej, du drømmer om.

Med en uddannelse hos os bliver du en del af en global virksomhed med mange muligheder. Dette gælder også efter endt uddannelse, hvor du får rig mulighed for at specialisere eller videreuddanne dig.

Er du klar på at fylde din æske - med drømme, ambitioner, kreativitet, leg, udfordringer, udvikling og meget mere?

VÆRKTØJSMAGER

PLASTMAGER

Det siger næsten sig selv, at man som plastmager har en stor og betydningsfuld rolle i LEGO Koncernen. For vi producerer mere en 23 LEGO minifigurer i sekundet.

Synes du at det lyder spændende at gøre leg til virkelighed ved at designe, udvikle og producere de forme, der skal til for at LEGO klodsen kan komme ud til millioner af fans?

LAGER OG LOGISTIK

AUTOMATIKTEKNIKER

Kan du forestille dig hvor mange tekniske maskiner og robotter, der skal til for at LEGO Koncernen kan producere millioner af LEGO klodser hver eneste dag?

MANGE! Derfor er vores automatikteknikere vigtige for os.

I en kreativ virksomhed som LEGO Koncernen skal der være nogle, der skaber orden og system i tingene. Derfor er vi i Lager og Logistik nøglemedarbejdere, der bl.a. er med til at sikre at millioner af LEGO klodser kommer fra A til B.

Læs mere om vores mange lærlinge - og elevpladser på

www.lego.com/da-dk/careers/build-your-future

”Jeg har altid været glad for at gå i skole, og derfor har jeg aldrig været i tvivl om, at jeg ville i gymnasiet efter grundskolen. Jeg var dog ikke interesseret i STX – for mig var det for alment og for bredt. Jeg ville i stedet langt hellere zoome ind på bestemte aspekter, som har optaget mig gennem min skolegang. Jeg kan rigtig godt lide tal, ma-

Tal, sprog og systemer interesserer Malene Bjerg, som til dagligt går på Det Blå Gymnasium i Glamsbjerg på Vestfyn. De tre elementer får hun masser af mulighed for at dyrke på sin HHX – og når studenterhuen kommer på hovedet, drømmer hun om at komme til udlandet med OPU for at blive klar til at træffe sit valg for fremtiden.

tematik, strukturer og systemer, så jeg fandt, at HHX ville være det rigtige valg for mig,” siger Malene Bjerg på 18 år.

”Matematik er værktøjsfaget, som så at sige låser alle HHX-uddannelsens økonomiske fag op. Jeg har valgt studieretningen Marketing, og her er studieretnings -

BROLÆGGE SIN LEVEVEJ MED HHX

fagene virksomhedsøkonomi og afsætningsøkonomi. Ydermere tiltaler HHX mig, fordi uddannelsen går tæt på virkeligheden, og vi konkret arbejder med mangeartede problemstillinger, som betyder noget i verden. Og så går teori og praksis hånd i hånd i måden, vi arbejder på – og gør uddannelsen relevant og anvendelsesorienteret,” siger Malene Bjerg.

Med tag i virkeligheden – og i fremtiden

”Jeg har endnu ikke besluttet mig for, hvilken vej jeg vil gå efter HHX, men gennem projektforløbet Arducation har jeg fået øjnene op for den nye fagre verden af teknologi og de mange muligheder, som kan skabes med brug af Argumentet Reality – også kaldet AR. Teknologien er særligt kendt fra spilverden, hvor et digitalt lag udvider eller forstærker virkeligheden. Det bliver i højere og højere grad anvendt i apps, hvor leverandører kan tilbyde kunderne muligheden for at se, hvordan fx et given møbel eller et tapet vil passe ind i deres hjem.

Med ca. 500 elever fra Vestfyn og fra Svendborg og Sønderborg har vi fået lov til at arbejde med AR-apps gennem Arducation, som paraply over merkantile ARinnovations projekter,” siger Malene Bjerg.

”Undervejs mødte vi virksomheden Hovmand, som bruger AR til at vise kunderne deres produktmuligheder i en håndholdt skala – gennem en app. De fortalte også om deres datterselskab i München – og alt det gjorde mig nysgerrig på dem, deres arbejde og virksomhed i Tyskland. Ud over tal

er jeg nemlig meget glad for tysk. Jeg har altid været glad for sproget – jeg kan godt lide systemerne bag. Det tyske sprog er nemlig meget regelbaseret – ligesom matematik. Det appellerer bare til mig – og den interesse og glæde har givet mig lyst til at lære tysk,” siger Malene Bjerg.

Masser af karriereveje herfra

”Alt det, jeg har lært hidtil i alle mine fag, kunne jeg godt tænke mig at prøve af i praksis, og gennem kendskabet til Hovmand har jeg fået lyst til at tage af sted med OPU – Oplæring i Udlandet – til Tyskland for at prøve alle mine kompetencer og egenskaber af. Både med faglig og personlig udvikling for øje. At stå på egne ben og få en hverdag på skinner. At få mere praktisk erfaring med at tale tysk – både i en hverdags- og i en jobkontekst."

"Jeg vil gerne prøve så mange ting af som muligt, så jeg søger en større virksomhed med flere afdelinger, så jeg kan prøve mig selv af inden for fx økonomi, salg og markedsføring. På den måde kan jeg blive helt klar på, hvad jeg gerne vil læse eller studere i fremtiden,” siger Malene Bjerg, som i løbet af 3.g. vil planlægge sit år i udlandet.

”Med min HHX og med mine interesser har jeg flere valgmuligheder for videreuddannelse, og derfor vil jeg bruge OPU til at blive klogere på, om jeg vil arbejde med økonomi, revision, markedsføring eller salg – og med gode tyskkundskaber, så står jeg stærkt og kan også beskæftige mig inden for mange grene af import og eksport med den store handelspartner i syd,” siger Malene Bjerg.

I Fredericia Kommune uddanner vi inden for disse erhvervsuddannelser:

• Anlægsgartner

• Ejendomsservicetekniker

• Ernæringsassistent

• Eventkoordinator

• Gastronom – kok

• Gastronom – cater & smørrebrød

• IT-supporter

• Kontorassistent – adm.

• Kontorassistent – off. adm.

• Pædagogisk assistent

• SOSU-assistent, SOSU-hjælper

• Tandklinikassistent

På HTX lærer du at løse problemer – i fællesskab

”Jeg kan rigtig godt lide, at man har en stor opgave med et endemål – frem for nogle ligegyldige opgaver. På HANSENBERG Tekniske Gymnasium føler man, at man løser reelle problemer”. Ordene kommer fra Rasmus Grau Bonde, og de er sagt lige inden sommerferien, da han – og klassekammeraten Emma Rechnagel – kunne se tilbage på tre gode gymnasieår, hvor større projekter og samarbejde har gået hånd i hånd. ”Vi laver mange opgaver, og der er rigtig meget gruppearbejde. I begyndelsen var jeg ikke så vild med det, for jeg kunne godt lide at sidde med tingene selv. Men gruppearbejde giver bare et helt andet billede, for der kan jo være noget, man har overset. Det er så fedt nu i 3.g, for alle er gode venner, og jeg kender stort set alle på gymnasiet”, siger Rasmus Grau Bonde og tilføjer:

”Gruppearbejdet har også været med til, at jeg har udviklet mig helt utrolig meget personligt. I starten var jeg meget genert, og jeg var ikke så glad for at snakke med alle mulige andre. Men nu er jeg udadvendt og snakker med alle”.

Samarbejde er fremtiden

Emma Rechnagel er enig i, at nogle elever måske lige skal vænne sig til, at mange opgaver skal løses i fællesskab: ”Gruppearbejde har en helt central plads på HANSENBERG Tekniske Gymnasium, og det var en af de ting, jeg lige skulle overveje, inden jeg startede her, for jeg har altid haft det lidt svært med gruppearbejde. Og man får jo både ansvar for sig selv og sine gruppekammerater. Man kan ikke bare sætte sig hen i et hjørne, for så trækker man de andre med ned”.

Hvordan mindsker man danskernes indtag af salt? Hvordan skærer man ned på mængden af emballage, der alligevel bare bliver smidt ud? Det er nogle af de problemstillinger, som elever på HANSENBERG Tekniske Gymnasium i Kolding finder løsninger på.

man skal også være åben over for det”.

”Samtidig har underviserne meget forskellige baggrunde. De har været ude på arbejdsmarkedet – for eksempel som ingeniører. Det er med til at gøre undervisningen virkelighedsnær, og det kendetegner bare HANSENBERG Tekniske Gymnasium”.

I løbet af gymnasietiden har Emma Rechnagel og Rasmus Grau Bonde arbejdet med mange spændende projekter. Hvis de hver især skal nævne et enkelt projekt, som har betydet meget for dem, er det netop inden for et par af de helt særlige fag på HTX:

”Til vores prøveeksamen i teknologi var jeg i en fantastisk gruppe, og vi fik 12 for vores opgave. Vores produkt var en beholder – eksempelvis til havregryn – der kan hænges op i supermarkedet. Så kunne man som kunde tage sin egen krukke med – og kun betale for den mængde, man reelt har brug for.

”Men så tænkte jeg, at hvis jeg ville blive bedre til gruppearbejde – og udfordre mig selv – skulle det være her på HANSENBERG Tekniske Gymnasium. Og jeg er blevet meget bedre til at arbejde i grupper, og den kompetence skal jeg bruge i fremtiden, for på arbejdsmarkedet skal man jo kunne finde ud af at arbejde tæt sammen med andre”.

Spændende projekter

Gruppearbejde er et af de områder, der kendetegner en teknisk studentereksamen – og det samme er virkelighedsnære fag, forklarer Emma Rechnagel:

”På HTX får man mange fag, som man ikke har haft tidligere: idéhistorie, teknologi og teknikfag. Det er megafedt, men

På den måde skærer man også ned på emballage, der bare bliver smidt ud”, fortæller Rasmus Grau Bonde.

”Mit teknikfag hedder ”Proces, levnedsmiddel og sundhed”, og i vores eksamensprojekt har vi fået totalt frie rammer, så vi arbejder med noget, der interesserer og inspirerer os. I vores gruppe har vi prøvet at producere et sundere alternativ til traditionel salatost, som jo indeholder meget salt. Og i Danmark spiser vi generelt for meget salt, hvilket ikke er så godt”, forklarer Emma Rechnagel.

Klar karriereplan

Sundhed betyder i det hele taget meget for Emma Rechnagel, som valgte at tage en HTX, fordi hun gerne ville være læge:

”Jeg havde ikke lyst til at have alle de – for mig – unødvendige fag på et alment gymnasium. Måske vil jeg stadig læse medicin, men i første omgang skal jeg have et sabbatår. Måske endda to, for jeg vil gerne bo i Australien i et helt år og arbejde som au pair, og så har jeg brug for at tjene penge, inden jeg skal af sted”.

Rasmus Grau Bonde har en helt klar karriereplan:

”Jeg vil gerne være civilingeniør i lyd og akustik. Jeg går meget op i musik, og jeg spiller selv guitar. Min drøm er at udvikle videre på højtalere og forstærkere. Det er en af mine lærere her på HANSENBERG Tekniske Gymnasium, der har inspireret mig i den retning, så det er noget, jeg først har fundet ud af, at jeg ville, efter at jeg startede på gymnasiet”.

Vi ses på Østre Hougvej 101, Middelfart

DRØMMER DU OM AT GØRE EN FORSKEL?

START DIN OMSORGSKARRIERE PÅ

VORES NYE SKOLE I MIDDELFART.

På Social- og Sundhedsskolen Fyn i Middelfart uddanner du dig til at arbejde med børn, unge eller ældre - og du kan endda kombinere det med en studentereksamen. Samtidig får du løn under uddannelse, masser af spændende fremtidsmuligheder og adgang til et spændende campusmiljø. Vi har fået ny adresse i Middelfart, som vi deler med HF+VUC Fyn med Middelfart Gymnasium som nabo.

Nu tør de drømme om uddannelse

Lærke og Rayan har fået vendt bøtten på Kolding HF & VUC. De har fået hjælpen til at trodse deres ordblindhed og nu tør de også drømme om at få en god uddannelse.

Hvad er det Lærke Jepsen og Rayan Fadi har til fælles med en lang række kendte danskere, som skuespiller Ghita Nørby, erhvervsleder og investor Jan Lehrmann og tidligere skatteminister Karsten Lauritzen?

De er alle ordblinde.

Lærke og Rayan er henholdsvis 17 og 18 år. De går begge på første år på HF på Kolding HF & VUC. De kan fortælle om, hvordan ordblindheden tvang dem til at være mere passive i baggrunden og gav dem en angst for at række fingeren op og svare eller stille spørgsmål. Angsten for at blive gjort til grin satte en barriere for dem. De fleste vil nok tro, at det for mange år siden blev helt udryddet, at en elev risikerede at blive kaldt dum på grund af ordblindhed. Sådan er det så desværre ikke helt.

”Altså, jeg har prøvet i de mindre klasser, i den lille skole hvor jeg gik til 6. klasse, at en lærer har sagt til mig, at jeg nok bare var dum, fordi jeg havde så svært ved at læse og skrive,” fortæller Lærke. ”Jeg havde en veninde, der også var ordblind, og vi blev tit gjort grin af og sendt ud på gangen, stemplet som dumme.”

Lærke havde svært ved at følge med i skolen i den lille by, hvor hun er opvokset. Hun blev først testet i 7. klasse for ordblindhed. Hun kom efterfølgende på en ordblindeefterskole og fra da af begyndte det at gå frem ad. Den sene udredning har hun til fælles med Rayan, der først blev udredt i 8. klasse. En udredning der kom i stand på hendes mors initiativ.

”Jeg har svært ved at læse og skal ofte lige tænke mig om en ekstra gang. Jeg følte mig også så anderledes end de andre i klassen, at jeg mistrivedes,” fortæller Rayan om tiden i folkeskolen.

Opbakning og støtte på HF

De fortæller glade og tilfredse om den hjælp og støtte, de får på Kolding HF & VUC.

Rayan: ”Vi får rigtig meget støtte her på HF. Vi har mulighed for ekstra hjælp til skrivning og læsning hver onsdag.”

Lærke: ”Her er hele tiden en hjælp at få, når man bliver for usikker. Jeg oplever dem som mere professionelle her.”

Rayan: ”Jeg synes, jeg vokser fra min usikkerhed og jeg tør mere. Tør i højere og højere grad at deltage aktivt i undervisningen, række fingeren i vejret og svare eller stille spørgsmål.”

Lærke: ”Alt materiale, vi skal bruge i timerne, bliver i god tid langt op som læsbare filer, så vi har det på computeren og har ordentlig tid til at få det læst igennem. Hvis vi har brug for det, kan vi altid få særlig støtte af en læsevejleder eller ordblindelærer.”

Rayan: ”Faglærerne er også opmærksomme på os ordblinde, så vi kan læse tekster igennem nogle dage forinden. Teksterne bliver lavet, så vi har en chance for at læse dem.”

Nu tør vi også drømme HF & VUC modtager mange unge, der har slået sig alvorligt på selvværdet og fagligheden på skolens rammer. De har følt sig uden for, gjort dumme og er blevet ramt på deres selvværd. Det gælder også Lærke og Rayan, men på Kolding HF & VUC har de fået professionel hjælp, så de nu, som alle unge bør kunne, kan drømme om, hvad de vil i deres fremtid.

Lærke: ”Jeg kan mærke, at jeg virkelig har rykket mig. Det går bedre med læsning og skrivning, selvom jeg stadig kan have lidt besvær med, hvordan jeg skal starte og slutte en stil, går det også meget bedre med at skrive.”

Rayan: ”Jeg er så glad for den hjælp, jeg får, og jeg har også rykket mig i mine karakterer. Jeg klarer mig bedre.”

Hjælpen har betydet, at de to unge kvinder nu også tør drømme om, hvilken fremtid og uddannelse de gerne vil have.

Rayan: ”Jeg vil gerne være sygeplejerske. Jeg har altid haft lyst til at hjælpe andre. Min mor er sosu-assistent, og det er jeg også meget inspireret af.”

Lærke: ”Jeg er ikke så sikker på, hvad jeg vil være. Men jeg er sikker på, at jeg gerne vil arbejde med mennesker. Når jeg er færdig med min HF, vil jeg gerne, som de fleste andre studenter, have et sabbatår eller to, så jeg kan tjene nogle penge og se lidt af verden.”

Hos EUC Lillebælt kan du uddanne dig til:

• Kranfører

• Togklargører

• Procesoperatør

• Guld- og sølvsmed

Derudover har vi mange andre spændende uddannelser inden for Transport & Logistik og Industri & Håndværk.

Du kan også tage en HTX eller EUX uddannelse hos os.

Kontakt os gerne, så hjælper vi dig på vej.

Fremtiden er din

// Tekst og foto: Peter Christensen

VOGT DIG FOR GODE RÅD

Vi befinder os i en brydningstid, hvor fremtiden er sværere at spå om end nogensinde før. Lene Tanggaard gør dog et forsøg og giver råd til dig, som skal træffe det første store valg om fremtiden – nemlig valget om din ungdomsuddannelse.

”Jeg fristes til at sige ”Vogt dig for gode råd”. Det kan være farligt, når man gerne vil lyttes til, men jeg mener det. Med et glimt i øjet,” siger Lene Tanggaard.

Hun er rektor på Designskolen Kolding og professor på Aalborg Universitet, hvor hun forsker i kreativitet og læring. Fra de to positioner har hun godt udsyn til uddannelseslandskabet, og hun deler gerne sine iagttagelser med alle, som skal navigere i det: For der er en jungle af muligheder, og det vil du se, når du går på opdagelse i Karriereguiden, som du sidder med her – og når du bevæger dig ud på introkurser, brobygning, åbent hus og orienteringsaftener. Dit kompas skal så at sige kalibreres, og Lene Tanggaard giver gerne en hånd med.

Lyt og lær

”At vælge uddannelse kan opleves som en krise. Det er et brud på et skoleforløb, men her er tale om en helt naturlig krise,” siger Lene Tanggaard. ”Det vigtigste er, at du er bevidst om den situation – og ellers slår koldt vand i blodet. At vælge første skridt efter grundskolen er stort, men mød mulighederne uden fordomme. Du kan opleve, at dine forældre skubber på, for at du vælger – og måske endda noget helt bestemt. Meget har ændret sig, siden de selv stod, hvor du står nu. Men tænk på, at de bare vil dig det bedste, så brug dem og tal med dem. Det er godt at få deres perspektiver med i dine overvejelser, og de skal også udfordre dig, så der er sammenhæng mellem dig og dit valg.

Det samme gælder dine lærere og studievejleder. Men som jeg sagde til at begynde med, så vogt dig for gode råd. Fortæl dem, at du sætter pris på deres interesse og nysgerrighed – og opfordr til, at I sammen fordomsfrit afsøger dine muligheder. For det er dig og dit liv, lykke og glæde, det handler om,” siger Lene Tanggaard.

Balancegang i pres og udfordring

”Foruden nysgerrighed og fordomsfri tilgang, så er det vigtigt at afdramatisere selve valget. Det afgørende er

ikke det, man vælger, men selve dét, at man gør det. Vær realistisk i dit valg. Overvej om der er klangbund i dit valg – fx er det en god ide at vælge musik på A-niveau, hvis ikke du nogensinde før har løftet et musikinstrument? Valget skal selvfølgelig føles rigtigt i maven, for med ægte interesse kommer dygtighed – og det vil gøre dig mest glad og tilfreds. Og husk så at intet er lineært, når det kommer til uddannelse. Næsten da.

Meget få mennesker er rationelle og følger en snorlige tråd. For langt de fleste mennesker i dag – inklusiv mig selv – så opstår vejen tilfældigt, og indimellem kan du opleve, at næste skridt dukker op ud af det blå. Derfor handler det bare om at komme i gang med en uddannelse, for så åbner dit blik sig for mulighederne.

Et tilfældigt møde med en lærer, en anden voksen eller en ven kan skubbe dig i en ny retning – på den måde snublede jeg tilfældigt ind i psykologi på højskole. Du skal også vide, at et ”nej” ikke er definitivt. Du skal i stedet bruge det konstruktivt – til at blive klogere, til at justere eller vælge en ny rute.

Sådan er livet. En serie af møder, som sender dig i nye retninger. Og det rum-

mer faktisk en hel central pointe, som du heller ikke skal snydes for: Din uddannelsesvej – uanset hvilken – giver dig muligheder og frihed. Det, du også skal lære er, at leve og nyde din hverdag og de mennesker, der er i den. At leve er en dyd og en vigtig praksis. Det kan heller ikke regnes ud – det skal opleves. Du må gerne stoppe op og føle efter. Mens du står i nuet, kan livet måske virke usammenhængende, men når du senere vender dig om, vil du alligevel se, at der er en rød tråd – og det er din.

I det hele taget findes der et hav af dyder og færdigheder, som er vigtige at holde fast i. Kreativitet, at regne, at kunne skrive, kunne sprog, være kritisk, bruge sin sunde fornuft, bruge sine hænder og gøre noget for andre – de vil aldrig gå af mode,” siger Lene Tanggaard og tilføjer: ”Heller ikke når vi kigger ind den nære og fjerne fremtid med kunstig intelligens, nye redskaber og jobs, som vi endnu ikke kender hverken navn på eller indhold af. Færdighederne er gode at have med, også når strømmen går. Det gælder også dit kompas. Nyd dit liv og dit eventyr. Held og lykke på rejsen – det er dig, der afgør, hvor den går hen.”

DIT LIVS EVENTYR STARTER HER!

Vi har niveaudelt under visning for at styrke den enkelte elevs faglighed Vi styrker elevernes selvtillid, fordrer n sund livsstil og giver eleverne venner for livet.

Hver dag byder på nye oplevelser og her kan du bl.a. afprøve linjefagene:

ü Adventure Race

ü Outdoor

ü Kajak

ü Windsurfing

ü Dykning

ü Ski & Snowboard

ü Træklatring

ü Fitness

ADVENTURE EFTERSKOLEN Dyntvej 113, 6310 Broager

Tlf: 74 44 27 62

Info@adventure-efterskolen.dk ww w.adventure-efterskolen.dk

Med EUX i hånden kan du svinge både til højre og venstre eller køre lige ud

Det er virkelig en glæde at bidrage til at producere Karriereguiden. På vejen rundt til uddannelsesinstitutioner møder vi igen-igen unge mennesker med lys i øjnene. Unge der udstråler positiv energi og livsglæde – sådan: lad os nu bare komme i gang med det liv.

Nøjagtig det billede og indtryk får jeg af Alina Wolf Dohrmann og Mia Rejkjær Simonsen, som begge går på EUX Business på IBC Kolding. I hans fravær har vi okkuperet uddannelseschefens kontor og sidder fint og komfortabelt og taler om Alinas og Mias uddannelse.

De to veninder går i den samme klasse på IBC, og har fået elevplads i samme virksomhed, kender begge til at stå noget tvivlende og søgende, da de skulle vælge ungdomsuddannelse efter folkeskolen: Hvad nu? Hvad vil jeg uddanne mig til? Hvad passer bedst til mig?

"Jeg vidste ikke helt, hvad jeg ville, så det blev et valg præget af, hvad veninder havde valgt. Det var en fejl. Jeg valgte først HF, men det var bare det forkerte for mig, og jeg droppede ud igen efter nogle måneder," fortæller Mia om tiden, da hun skulle træffe sit valg.

"Efter HF arbejdede jeg på fuld tid i et halvt år. Jeg læste på ug.dk

(Uddannelsesguiden) om EUX Finans. Jeg vil gerne noget med tal og økonomi, så den virkede til at passe til mig. Så det er det valg, jeg er endt med, og det er jeg meget glad for. Alina var på efterskole, da hun skulle træffe sit valg.

"Da jeg var færdig med min OSOopgave på efterskolen (Obligatorisk Selvvalgt Opgave), havde jeg blikket rettet på HHX, men jeg er ordblind, og det ville måske give nogle store udfordringer, tænkte jeg. Min efterskole præsenterede EUX Business for mig, og det synes jeg var bedre.

Den praktiske del er vigtig EUX omfatter 5 hovedretninger med mulighed for mange specialiseringer, som eleverne kan læse under deres hovedforløb – Kontor, Finans, Handel, Detail og Event. Efter hovedforløbet går den videre vej til en elevplads i en virksomhed. Et 2-tal i dansk og matematik og en bestået afgangsprøve fra Folkeskolen er et minimum for at kunne starte på EUX.

De obligatoriske hovedfag, som Alina og Mia har haft, er virksomhedsøkonomi, Afsætning, IT (Informatik), og Engelsk på B-niveau samt Dansk på A-niveau og erhvervsjura (C-niveau). Som valgfag har de haft finansiering og psykologi på C-niveau.

"EUX er den helt rigtige uddannelse til mig. For mig er elevpladsen i en virksomhed, men også den praktiske tilgang som også præger undervisningen de to første skoleår, meget vigtig. Jeg har ikke lyst til kun at sidde med bøgerne. Jeg vil gerne ud at arbejde med det, jeg har lært," siger Mia.

"Jeg glæder mig også meget til at starte på min elevplads. For mig er det næsten som at tage en slags ”sabbatår” fra skolen," fortæller Alina. Hun og Mia har ikke blot gået i samme klasse. De har også fået elevplads i den samme virksomhed: Uhrenholt i Middelfart, som er en international handelsvirksomhed inden for fødevarer, ikke mindst mejeriprodukter, med Asien som det største marked. De skal starte på elevpladsen til september. Alina i afdelingen for handel og salg. Mia i virksomhedens økonomiafdeling.

En uddannelse med mange muligheder

"Vi kan rigtig meget med den her uddannelse. Det er jo både en erhvervsuddannelse og en gymnasieuddannelse, siger Alina, der også har siddet i elevrådet på IBC og på den måde har haft indflydelse på livet og kulturen på den store institution.

"Vi kan gå direkte ud og søge et arbejde med en EUD i baghånden, og

EUX er en 2-i-1 uddannelse, både en erhvervsuddannelse og en gymnasial uddannelse i samme omgang, som åbner alle veje til fremtiden. ’Whats not to like’, som det bliver udtrykt på ungdomsdansk.

vi kan komme på universitet senere, hvis det er det, vi får lyst til, fortsætter Mia.

EUX på IBC omfatter tre specialer, som eleverne kan læse under deres hovedforløb – Administration og ledelse, Finans og Handel og ledelse. Efter hovedforløbet går den videre vej til en elevplads i en virksomhed.

"Der er rigtig mange virksomheder, hvor vi kan bruge vores uddannelse. Det er både, hvis man er kreativ og

mest interesseret i sælgerdelen, eller hvis man snarere er interesseret i økonomidelen eller den internationale handel, forklarer Mia.

"Vi har virkelig gode jobmuligheder bagefter. Vores virksomhed, hvor vi har elevplads, er også interesserede i at fastholde os efterfølgende. Det vil vi gerne begge to, fortæller Alina videre.

Overskuelige lektier

Drukner man så i lektier, der skal terpes i timevis på daglig basis? Det synes Alina og Mia ikke, at de gør.

"Jeg tror faktisk, at lektierne fylder mindre på EUX end på andre gymnasiale uddannelser. Man kan følge med både i timerne og med lektierne, siger Alina.

"Vi kan næsten altid nå at lave lektierne i timerne på skolen. Så det er ikke slemt, følger Mia op.

"For mig er det også været en fordel, at der er flere mundtlige prøver end skriftlige, end der normalt er på gymnasiale uddannelser, siger Alina, det er selvfølgelig rart, hvis man er lidt ordblind. Alina og Mia fortæller, at EUX som noget kendetegnende har et lidt højere aldersgennemsnit end øvrige uddannelser på gymnasier. Det anser de begge som en fordel.

"Det skal man i hvert fald ikke lade sig skræmme af. Det er vildt fedt at samarbejde med nogen, der har mere erfaring end man selv har, og måske har børn, og vi har altså meget mere til fælles, end man nogle gange tror, siger de to om at gå i deres EUX-klasse.

En lærerig proces

"Det bliver en lærerig proces for os at arbejde med vores fag hos Uhrenholt, siger Alina.

"Det har også været lærerigt for os at søge en elevplads. Indsamle oplysninger om virksomheder og tage stilling til, hvilke virksomheder man bedst kan se sig selv i. Forberede sig til en samtale og finde ud af, hvad der er vigtigt for en selv," fortæller Mia.

Alina og Mia har, som de selv formulerer det, ikke valgt noget fra med den uddannelse de har taget. Alle muligheder er intakte og åbne på vid gab. Lige nu, kort før de afsluttende eksamener, glæder de sig bare til at åbne og gå ind til deres elevplads.

Alina glæder sig til at blive en del af afdelingen for global handel og sælge til kunder verden over, og Mia til det der er hende passion, tallene, som hun skal arbejde med i virksomhedens økonomiafdeling. Og så har de begge to et fælles håb:

"Det kunne være fedt, hvis vi også kunne komme med på forretningsrejser til Asien."

Vi andre krydser fingrene for, at de får deres håb og drøm opfyldt.

Før sommerferien var der fuldt blus på esserne i beslagsmedeværkstedet på erhvervsskolen HANSENBERG i Kolding.

For her var et stort hold lærlinge – ti i alt – nemlig inde på 1. hovedforløb. Og seks af dem var kvinder.

”Det er det største antal piger, vi nogensinde har haft inde på et skoleforløb. Generelt har der været stor tilgang af piger, der gerne vil i lære, og mestrene er blevet mere åbne for muligheden”, fortæller beslagsmed og faglærer ved HANSENBERG Niels Thekilde og tilføjer:

”Førhen mente nogen måske, at arbejdet var for hårdt, men i dag har heste mere temperament end tidligere, og piger er bare rigtig gode til at håndtere nervøse heste, og de har en rolig tilgang til dem”.

Tungen lige i munden

En af lærlingene, som Niels Thekilde underviser, er Sandy Knudsen fra Brønderslev, og hun er opvokset på et stutteri. Derfor har hun altid haft med heste at gøre, hvilket hun ser som en klar fordel i beslagsmedefaget:

”Man kan bedre forudse, at nu skal man flytte sig, hvis hesten vil sparke eller bide – og det er der mange, der gerne vil. Jeg har da også fået mine flyveture, så man skal have tungen lige i munden – og hele tiden være obs på hesten”.

En af de flyveture, som Sandy Knudsen taler om, gjorde, at hun måtte ændre sine fremtidsplaner. Hun var i gang med en STX og fem fag på A-niveau –og godt på vej til at få den studentereksamen, som var den direkte adgangsbillet til dyrlægeuddannelsen.

”Men så blev jeg sparket i hovedet af en hest, og så kunne jeg ikke gå den vej, fordi jeg ikke længere kan sidde foran en computerskærm i lang tid hver eneste dag”.

Federe og sjovere karriere

Sandy Knudsen måtte ændre karrierekurs, men kærligheden til heste var

UDDANNELSEN TIL

BESLAGSMED

På erhvervsskolen HANSENBERG var der i foråret for første gang flere piger end drenge i beslagsmedeværkstedet på 1. hovedforløb, og Sandy Knudsen fra Brønderslev var en af dem.

i den grad intakt, og hun fik mulighed for at køre ud sammen med en beslagsmed i sommerferien efter gymnasiet, inden hun skulle ind til militæret i fire måneder.

Og tre dage efter, at hun afsluttede sin værneret i Forsvaret, begyndte hun i lære hos den samme beslagsmed: Registreret Beslagsmed Mark Børjesson i Brønderslev.

”Jeg fandt ud af, at det er federe, sjovere og mere spændende at være beslagsmed end dyrlæge. Det der med, at man bruger teorien i praksis, er fedt, for man kan koble det hele sammen. Jeg har en mester, der også kører teori med mig i hverdagene. Han tager sig for eksempel tid til at spørge ind til teorien, hvis vi kommer ud til en hest med en skade”.

Eksploderer som en bombe

Hvis Sandy Knudsen skal pege på det mest udfordrende i jobbet som beslagsmed, er det arbejdet med en helt bestemt type heste:

”Det sværeste er at arbejde med nervøse heste, for de er utilregnelige. De kan eksplodere som en bombe. Men det er også sjovt, for når man først har lært teknikkerne, kan man holde meget mere, end man lige regner med”.

”Det fedeste er helt klart at arbejde med lille søde Musse, der står og sover, for så kan man virkelig få lov til at nørde med det, man laver. Musse er en god læringshest – og dem er der heldigvis mange af – fordi den venter tålmodigt, hvis man lige skal spørge mester om noget undervejs”.

Firnurligt materiale

Det praktiske arbejde involverer naturligvis også smedning, som den 21-årige beslagsmedelærling holder meget af:

”Jeg kan godt lide fysisk arbejde, og i hverdagen skal du bruge smedningen. Man skal kunne lave et beslag selv, fordi man ikke nødvendigvis lige har et i bilen, der passer”.

”I starten var det hårdt. Og hvis man gør det teknisk forkert, er det også for hårdt. Man skal ikke svinge hammeren hele vejen oppe fra Kina og så ned, for så får man ondt i skulderen. Man skal arbejde inde ved kroppen, og det gør Niels Thekilde meget ud af at vise os. Og når man så får styr på det, er det sjovt at se, hvilke firnurlighededer man kan lave med de forskellige materialer”.

”Det gør også meget, at man har en hammer, der vægtmæssigt passer til ens egen styrke. Pigerne har en tøsehammer, men vi skal egentlig ikke slå flere gange af den grund. Selv om man har en let hammer, kan man godt nå at flytte det samme materiale, som med en tung hammer. Vi skal bare tænke lidt mere over, at vi slår rigtigt”.

Og Sandy Knudsen og de øvrige unge kvinder på uddannelsen har styr på at slå rigtigt, siger Niels Thekilde:

”På smedningen er de også på niveau med drengene, for de er meget engagerede og pligtopfyldende – og de bruger rigtig meget tid på at træne. De føler måske, at de skal bevise noget”.

Ingen plads til frygt

Sandy Knudsen er altså opvokset med heste, og hvis hun skal give et råd til andre, der overvejer at blive beslagsmed – men ikke har den store erfaring med heste – er det helt klart:

”Man skal være ærlig over for sin mester om, at man ikke er bekendt med heste, så man starter ud med nogle, der står pænt. Men man skal være åben overfor, at man kommer i kontakt med heste, der ikke gider. Så er man bare det mindste bange, skal man vælge noget andet. For heste er voldsomme dyr”.

HANSENBERG er det eneste sted i Danmark, hvor man kan tage hele uddannelsen til beslagsmed, og eleverne kommer derfor fra hele landet. Mange af dem bor på HANSENBERGs skolehjem under skoleopholdene.

HF

Med en international ungdomsuddannelse, hvor al undervisning foregår på engelsk, åbner du dørene til verden

STX Med en STX står alle uddannelsesmuligheder åbne

HF

Med en HF bliver du klar til din drømmeuddannelse efter kun to år

IB STX HF

STØTTE TIL DIG DER HAR BEHOV

I vores SPS-og ordblindestøtte er vi tæt på den enkelte elev samtidig med, at du er en del af et levende ungdomsmiljø

Konkurrencefrøet

blev sået, da Melika

Aktas var i gang med uddannelsen til frisør på erhvervsskolen

HANSENBERG i Kolding, og hun klarede sig formidabelt ved det seneste verdensmesterskab, som fandt sted i Paris.

VM-SØLVVINDER FREMHÆVER FIREÅRIG FRISØRUDDANNELSE

Da VM for frisører fandt sted i Paris i efteråret 2022, var Melika Aktas – som er uddannet frisør fra erhvervsskolen HANSENBERG i Kolding – blandt deltagerne.

Og hun kunne tage fra den franske hovedstad med en flot sølvmedalje i kufferten.

”Der var 1.300 deltagere fra 47 lande med til VM – fordelt på flere kategorier. Jeg var oppe i to kategorier, som hænger sammen: Fashion Pro Cut og Fashion Cut. Man kan vinde individuelt og som del af et team, og sammen med Louise Hartmann og Thea Voigt vandt jeg sølv i holdkonkurrencen”, fortæller den nu 23-årige frisør.

Melika Aktas forklarer, at konkurrencefrøet blev sået under uddannelsen på HANSENBERG, hvor hun blandt andet deltog i Årets elevteam og DM for skolehold.

”VM-sølvmedaljen betyder helt vildt meget for mig, for den er en anerkendelse af det, jeg arbejder for og brænder for. Det er et kæmpe skulderklap, og giver mig bare endnu mere blod på tanden. Der er en kæmpe udvikling – både fagligt og socialt – i at deltage i konkurrencer. Det handler om at presse sig selv ud i situationer, man ikke er vant til”.

Samspil mellem salon og skole

Samtidig fremhæver Melika Aktas sit valg af uddannelse:

”Det er så vigtigt at vælge den fireårige frisøruddannelse. Din mester kan lære dig meget i salonen, men al teori – og hele bagkataloget – kommer altså fra skolen. Samspillet mellem skolen og salonen er en helt essentiel del af uddannelsen”.

”Og så er Helle og de andre undervisere eminent gode til at presse – selvfølgelig på den helt rigtige måde – de elever, som gerne vil nå noget ekstra under uddannelsen”.

Helle, som Melika Aktas nævner, er faglærer på HANSENBERG Helle Emig. Og hun har masser af ros til sin tidligere elev:

”Vi er sindssygt stolte af at have fulgt Melikas rejse gennem hendes uddannelse – og over at se, hvordan hun fortsat arbejder hårdt, målrettet og passioneret for at tilfredsstille sit videbegær inden for faget. Hun lever op til udtrykket livslang læring”, siger Helle Emig.

Hun peger på, at frisørfaget har mange sider, som faglærerne præsenterer eleverne for under hele uddannelsen:

”Det er så op til eleverne at gribe fat i de dele, som de særligt føler sig inspireret af. Er man – som Melika – blevet inspireret af konkurrencefrisering, kræver det noget ekstra af en som frisør. Man skal bruge mange timer på målrettet træning – og have et ønske om at udfordre sig selv på det kreative plan”.

Dejligt sted at være

Melika Aktas’ arbejdsplads – Park by Bendesgaard i Hedensted, hvor hun også var i lære – har i den grad givet hende plads til at træne:

”Min chef bakker mig virkelig godt op. Jeg er den første, hun har haft i konkurrencer, så der har også været en masse, som hun skulle sætte sig ind i. Men hun synes bare, at det er megafedt, at jeg er med, og det er et dejligt sted at være”.

Melika Aktas brænder fortsat for at deltage i konkurrencer – og for at få flere til at vælge frisørfaget:

”Man skal vælge frisøruddannelsen, hvis man gerne vil gøre noget godt for andre mennesker. For vi er der for vores kunder, og salonen er et frirum for dem. Så spring ud i det, hvis du elsker at være kreativ, at bruge hænderne og at forkæle dine kunder”, siger Melika Aktas.

Jeg bliver bare glad i låget

Freja Von Essen er virkelig glad for sin uddannelse og sit fag, som bare er meget anderledes og kan meget, meget mere, end folk normalt tror.

Nogle gange kan man blive glad som i ”godt det er overstået og så endda med et godt resultat”, andre gange oplever man det helt særlige ved at blive direkte glad i låget, og det føles, som bliver der pumpet et ordentligt skud ekstra dopamin ind i hjernen, som skærper sanserne og får en til at suge en ekstra gang ind af livets herligheder. Det står for min egen regning, om det er lige præcis sådan 18-årige Freja Von Essen har det, men hun kender i hvert fald til at blive glad i låget af hendes arbejde.

"Jeg kan rigtig godt lide faget. Jeg kan lide kontakten og lide at sætte mig ind i et andet menneskes liv og situation, forklarer Freja Von Essen.

"Jeg oplever tit, at når jeg hjælper mennesker, der har det svært, gør jeg en stor forskel i deres liv og hverdag, og jeg får et smil og ord med på vejen, der viser at jeg har reddet deres dag. Altså, så kan jeg ikke andet end blive glad i låget.

Freja er under uddannelse til Socialog Sundhedsassistent. Hun er godt halvvejs i forløbet og pt. i praktik i det udkørende team i hjemmeplejen i Fredericia Kommune på Hybyhus Plejecenter. Vi sidder på terrassen på en af årets indtil videre flotteste solskinsdage. De har godt nok varslet skybrud, men vi har klart udkig over Lillebælt, og taler om Frejas uddannelse og fag.

Ung i velfærdsfag

Freja er en af de unge i velfærdsfagene, som flere og flere unge langsomt bliver en del af. Det er en udvikling, som gerne må speedes yderligere op, fordi der er hårdt brug for unge i velfærdsfagene – herunder Frejas fag som social- og sundhedsassistent.

"Den største gruppe er stadig de 30 til 50-årige, men vi unge bliver stille og roligt flere. Vi oplever også flere unge, der begynder i fritidsjob inden for området, og de giver udtryk for, at det er det bedste fritidsjob, de har haft. Det er jo dejligt, siger Freja.

"Hvis man som ung gerne vil have en varieret arbejdsdag, gerne vil have kontakt med mange forskellige mennesker og gøre en stor og konkret forskel, så er social- og sundheds-

assistent et rigtig godt fag. Og der er arbejde til alle, når man har afsluttet sin uddannelse. Det synes jeg også er meget vigtigt.

Overvægten af lidt ældre elever end Freja i klassen har også sine fordele, mener Freja.

"De er jo et andet sted i livet, og kommer ind med en anden livserfaring i klassen, end den min aldersgruppe har. Det synes jeg kun er en fordel."

Uddannelsen til social- og sundhedsassistent tager 2 år og 9 måneder, mens uddannelse til social- og sundhedshjælper tager 1 år og 2 måneder.

Får faget i hænderne

"Jeg fik øje for uddannelsen gennem brobygning fra folkeskolen. Hvis man har interesse for at arbejde med mennesker, er det en drømmeuddannelse. Det er det for mig," fortæller hun videre.

"Her hænger tingene sammen for mig. Jeg kan lære ved først at have tingene og opgaverne mellem hænderne, og derefter reflektere og tænke over, hvad jeg netop har lavet, og hvorfor det var den rigtige måde at løse en opgave på. Det er den bedste måde at lære på for mig, og sådan tror jeg faktisk, mange unge har det."

Hos Nota, der arbejder med service og hjælpemidler til ordblinde, regner man med at cirka 7% af den danske befolkning er ordblinde. Det svarer til omkring 400.000 mennesker. Freja er en del af dem, men hun er ikke svært ordblind. Nota regner med, at der er omkring 65.000 svært ordblinde.

Frejas ordblindhed blev først opdaget i 8. klasse. Det har været en lang skoleperiode med en indtil da skjult udfordring at slås med. Det siger også sig selv, at det ikke har været nogle nemme år i folkeskolen.

Åbner til andre fag

Freja har på en måde næsten altid vidst, at hun skulle den vej med uddannelse og arbejde, hvor man skal tage sig af mennesker, der har brug for hjælp. Hun har altid gerne villet være sygeplejerske, men hendes måde at lære på er ikke ved at sidde stille til boglig undervisning, så vejen over en

gymnasial uddannelse ville være for tung og slidsom for Freja. Her ser hun en fordel i at uddanne sig til social- og sundhedsassistent.

"Vi hjælper selvfølgelig med pleje, mad og hygiejne ligesom hjælperen, men som assistent har jeg flere beføjelser og arbejder også med medicinhåndtering, hjælper med kostvejledning og nogle gange med sårpleje og andre sygefaglig opgave, hvor jeg måske kan bistå sygeplejersken, forklarer Freja.

"Så jeg får snuset lidt til sygeplejefaget også, hvis jeg beslutter mig for at gå den vej. Det tror jeg er en fordel, men jeg ved endnu ikke, om det er den vej, jeg går. Jeg har det altså rigtig godt, hvor jeg er.

Uddannelsen til social- og sundhedsassistent kan være et godt afsæt og en genvej til en række velfærdsuddannelser. Det er muligt at tage EUX, hvor man samtidig med en faglig uddannelse til social- og sundhedsassistent tager en gymnasial uddannelse. Det har Freja nu ikke valgt at gøre.

Respekt og omsorg

"Jeg synes, vi bliver klædt godt på til at møde borgerne med respekt og omsorg. Og det er også vigtigt, når vi træder ind i menneskers private hjem, at vi har den respekt, der skal til," understreger Freja.

Det kan være mennesker, der grundet almindelig alderdom eller gennem misbrug eller demens ikke kan klare de opgaver, som er helt naturlige og enkle for andre. Det kan være mennesker, der lige har mistet en ægtefælle eller pårørende, der ikke længere kan overskue opgaven med at passe en syg.

"Vi skal hurtigt kunne se, hvordan det går. Se hvad der er behov for. Det er vores opgave at bevare fatningen, så ingen går i panik, og levere den rigtige hjælp. Gøre den store forskel. Vi skal være menneskelige, for nogle er det måske den eneste kontakt, de får gennem hele dagen, hvor vi er deres sociale relation," forklarer Freja.

"Vi skal være professionelle i vores arbejde, men vi kommer så tæt på mennesker, at det ikke kan undgås, at nogle af dem kommer helt ind under huden. Og det har jeg det meget fint med.

HANSENBERG Tekniske Gymnasium

Giver dig adgang til ca. 300 videregående uddannelser.

Se mere på hbgym.dk

Vi udbyder 6 studieretninger inden for 2 områder

ANVENDT NATURVIDENSKAB OG KOMMUNIKATIONSTEKNIK

Fysik A og Matematik A

Bioteknologi A og Matematik A

Bioteknologi A og Idræt B

Programmering B og Matematik A

Kommunikation og it A – Programmering B

Kommunikation og it A – Design B

Det er vigtigt, at gymnasiet er et rar t sted at være for alle. Derfor er der også fokus på det sociale, fx er der både fredagscafe, temafester og galla.

Se mere på hbgym.dk

Skovvangen 28 - Kolding

1. Navn og alder?

Phillip – 21 år.

2. Hvilken uddannelse og linje går du på? Jeg går på produktionsgrunduddannelsen (PGU) på FGU Trekanten, hvor jeg er på metalværkstedet. Det er muligt at vælge forskellige hold og værksteder på uddannelsen.

Phillip designer i metal

3. Hvad var grunden til, at du valgte den uddannelse? Hvilke overvejelser gjorde du dig?

Jeg stod uden eksaminer fra folkeskolen, fordi jeg gik på en specialefterskole, hvor der ikke er eksaminer. Så jeg går på FGU for at få mine eksaminer i dansk og matematik.

4. Hvad bruger du mest tid på/ hvad fylder meget?

Det meste af tiden er vi på metalværkstedet, hvor vi nørkler med en masse smedeopgaver. Det praktiske fylder mest, men nogle gange har vi også dansk, matematik og PASE (Privatøkonomi, Arbejdsplads-, Samarbejds- og Erhvervslære).

5. Hvad skal man tænke over? På mit spor – produktionsgrunduddannelsen (PGU) – fylder det boglige ikke så meget som det praktiske. Derudover er det godt at vide, at man kan komme i praktik forskellige steder for at prøve nogle forskellige erhverv af.

6. Hvordan ser det ud med lektier?

Nogle gange har vi lektier, men det er sjældent, vi ikke bliver færdige med det på skolen.

7. Hvad er drømmen?

Jeg har fundet ud af, at jeg bliver fanget af at designe smarte løsninger og arbejde med metal. Så jeg planlægger at starte på smedeuddannelsen efter FGU.

8. Kan du nævne et højdepunkt, opgave eller projekt, du virkelig syntes var fedt?

Vi har lavet og designet en trailer for TrekantBrand. Den opgave kunne jeg rigtig godt lide.

Drømmer du om at stå på en scene?

Vil du være musiker, danser, skuespiller eller event manager?

På Viby Efterskole kan du afprøve dine drømme, få venner for livet og udfordre dig selv.

VOXPOP

Mette brænder for at gøre en forskel

1. Navn og alder?

Mette – 19 år.

2. Hvilken uddannelse og linje går du på?

Jeg går på erhvervsgrunduddannelsen (EGU) på FGU Trekanten. Som en del af uddannelsen har jeg valgt at komme i praktik på et plejehjem.

3. Hvad var grunden til, at du valgte den uddannelse. Hvilke overvejelser gjorde du dig?

Jeg har altid haft svært ved at gå i skole, og jeg har haft perioder, hvor jeg ikke har gået i skole. Jeg havde ingen motivation til noget som helst, så jeg fik foreslået, at FGU var en mulighed.

4. Hvad bruger du mest tid på/ hvad fylder meget?

Jeg er i praktik fire dage om ugen på plejehjemmet, hvor jeg blandt andet hjælper med at gøre borgerne klar om morgenen og laver aktiviteter med dem. Om mandagen har jeg dansk

og matematik på skolen.

5. Hvad skal man tænke over?

Man skal være klar over, at man ikke bare kommer til at sidde og kigge. Man er på en arbejdsplads, hvor der bliver forventet noget af en.

6. Hvordan ser det ud med lektier?

Det er der ikke noget af, så man kan bare fokusere på sit praktiksted. Når man kommer tættere på en prøve, kan det være, der bliver noget hjemmearbejde.

7. Hvad er drømmen?

at gøre en forskel for andre i deres hverdag.

8. Kan du nævne et højdepunkt, opgave eller projekt, du virkelig syntes var fedt?

Jeg drømmer om at blive uddannet social- og sundhedsassistent og blive mega god til mit job. Uddannelsen giver god viden, og jeg brænder for

Jeg er skoletræt og synes, at det er fedt at komme ud at lave noget, jeg virkelig brænder for.

Campus Vejle Sportscollege

På Campus Vejle Sportscollege får du en hverdag, hvor du kombinerer uddannelse og fritid med din sport.

Slip dit idrætstalent løs

Det er vigtigt for os, at det hænger sammen for dig, så der er tid og energi til både din sport og din uddannelse. Kom – uanset dit niveau.

Du kan starte på Campus Vejle Sportscollege uanset dit niveau: Om du dyrker sport og idræt for sjov, eller du vil have en karriere ud af det – det kræver ingen særlige forudsætninger.

Vi sørger også for, at du har et liv ved siden af sporten. På Sportscollege kan du være med i fællesspisning efter morgentræning, udlands ture med Sportscollege og m.m.

efter at realisere dem. Lad passion og nysgerrighed være et brændstof i dit liv. Det kunne meget vel være udsagn, som forsøger at indfange Emilie Rath i forbifarten. Hun har taget rattet i sit liv, og for hende har valget af en erhvervsuddannelse været det rette fartøj til at leve sit liv – og det vil hun gerne inspirere flere til at gøre:

”Erhvervsuddannelser rummer så mange muligheder – og tillader, at den enkelte kan sammensætte sin uddannelsesvej og karriere efter eget hovedet. At sige, at der kun er én lige vej til at blive fx ingeniør er synd, for der er mange gode ting at hente ved at lægge ud med en erhvervsuddannelse og senere bygge videre med en erhvervsakademiuddannelse og jobs,” siger Emilie Rath.

”Fordelen ved at gå den vej, jeg går, er at man ret hurtigt får konkrete erfaringer på egen krop, som kan bruges direkte på en arbejdsplads. Hurtigt har jeg fået lært at være blandt andre på en arbejdsplads, at kunne samarbejde og greb om hvad der gør en god medarbejder eller leder. Værktøjskassen er fyldt med praktisk erfaring, som jeg kan tage med mig og bygge videre på,” siger Emilie Rath, som lige nu selv får den teoretiske side af ledelse på plads med diplom i ledelse som videreuddannelse.

Uddannelse bygget efter din læringsstil

”Måske skulle vi være bedre til at betragte de forskellige ungdomsuddannelser som et nøglebundt. Hver uddannelse tilbyder en særlig måde at lære på – forskellige tilgange, som matcher vores individuelle læringsstile. Det kunne være spændende at tale om ungdomsuddannelser i den optik. Det

RATH VIPPER

ERHVERVSUDDANNELSER UD AF DEN BLINDE VINKEL

Der er masser af karriereveje og muligheder for ansvar, ledelse og udvikling med en erhvervsuddannelse. Og det budskab synes Emilie Rath endnu ikke har fundet fodfæste, så hun skubber gerne selv på for at udbrede kendskabet og få flere til at opdage mulighederne. Og der er ingen tvivl om, at Emilie Rath ved noget om sagen, for hun træder selv stien med udgangspunkt i en erhvervsuddannelse.

er ikke sjovt at befinde sig det forkerte sted. Egner man sig ikke til den måde, man lærer på i fx gymnasiet, så løber man panden mod en mur og føler sig som en fiasko. Det er synd. Man blomstrer og vokser bedre ved at opleve succeser, og det giver lyst til at lære mere. Det er godt både fagligt og personligt, så jeg synes absolut, man skal vælge uddannelse efter ens fortrukne læringspræference,” siger Emilie Rath.

”Jeg egnede mig fx bedst til at lære på min erhvervsuddannelse – det var her, jeg fx knækkede koden til matematik. Det skete, da det blev sat ind i en faglig ramme, som gav mening for mig. Det blev et håndterbart værktøj i mine hænder som automekaniker,” siger Emilie Rath.

”Jeg fortsatte på Autoteknolog på Aarhus Maskinmesterskole, og så satte jeg kurs mod motorsportsscenen i England. Min drøm var at opleve pitstop på egen krop. Det havde været min drivkraft hidtil: At opleve 2 intense sekunder – max – og så kører løbet videre,” siger Emilie Rath.

”Jeg var væk fra Danmark i syv år, og jeg arbejdede mig fra Formel 4 til Formel 1. En stor drøm gik i opfyldelse, men det viste sig at være en tilværelse i en fast trummerum. Vi var del af et omrejsende cirkus og der var ikke store variationer i hverdagen. Den næste mulighed for at kunne udvikle mig var fjern, men alligevel så jeg min fremtid lå her – i motorsporten og fast adresse i England. Det var mit liv og mit land, men i løbet af blot en måned tog livet en hastig drejning. Corona havde også været hård ved motorsporten, og det hold, jeg havde været en del af lukkede ned,” siger Emilie Rath, som straks tog hjem til Danmark med kikkerten rettet mod næste eventyr.

En ny passion i en vigtig dagsorden

”Jeg havde allerede under den sidste tid i England overvejet, hvad jeg ville i min fremtid, hvis jeg skulle ud af motorsport. Efter en måned i Danmark tog jeg imod en samtale i Wicotec Kirkebjerg lidt ved et tilfælde. De var på udkig efter en lærlingeansvarlig – og de havde egentlig også en helt anden slags profil i tankerne. Ret hurtigt så de og jeg et stort potentiale i stillingen, som flugter med det, jeg brænder for: At få flere til at se erhvervsuddannelserne som en motorvej ind på spændende arbejdspladser med masser af fremtid og muligheder i. Og jeg fik med stillingen frie rammer til at sammensætte det, som skal blive Danmarks bedste lærlingeprogram – det er min ambition. Og jeg elsker det! Og det gjorde jeg fra dag et,” siger Emilie Rath.

”Det er min opgave at rekruttere og onboarde lærlinge inden for VVS og elektriker, og det gør vi blandt andet gennem forskellige partnerskaber fx med erhvervsskoler og grundskoler, og så arbejder vi dedikeret med at lave tidlige uddannelsesaftaler,” siger Emilie Rath.

”Jeg holder samtaler – dels får eleverne deres første erfaringer med jobinterview og dels for at finde de elever, som vil egne sig til vores virksomhed. Jeg besøger løbende vores elever i deres grundforløb, og jeg følger dem og sparrer med dem. Det er vigtigt for mig, at de oplever, de er tilknyttet virksomheden, og at vi interesser os for dem som mennesker. Det er den tillid og den interesse, som jeg ser, de vokser af – både fagligt og personligt. Målet er, at de bliver blandt de dygtigste på deres felt. De skal shine med deres erhvervsuddannelse - det fortjener de,” siger Emilie Rath.

Gå mod strømmen. Drøm store drømme og gå

// Louise Schmedes

Emilie Rath (DEN) Racing Point Force India F1 Team.

James Moy Photography / Racing Point Force India F1 Team Japanese Grand Prix, Sunday 7th October 2018. Suzuka, Japan.

EN VERDEN AF UDDANNELSER

Youtuberen som blev grøn iværksætter

// Louise Schmedes

”Som lille var jeg glad for at lave teater. Det var fedt at træde ud på en scene og underholde. Jeg havde en lille drøm om at blive skuespiller – men jeg havde også en drøm om at skabe mit eget. Jeg havde en overgang også en lille webshop, da jeg gik i foleskole. Det var en sjov måde at lave noget godt for andre, levere en god service og kommunikere med mennesker. I slutningen af 9. klasse eksperimenterede en veninde og jeg med at lave videoer til Youtube. Mine klassekammerater synes, det var ret kikset, at vi sad hjemme på værelset og lavede videoer med os selv. Men det skulle ikke gå mig på. Jeg synes, det var sjovt – og det lå meget i tråd med at stå på en scene,” siger Louise Bjerre.

”Fra mine år med amatørteater havde jeg lært at træde ud af mængden, og det rørte mig derfor ikke så meget, hvad andre sagde eller mente om mig. Min veninde og jeg fulgte med i, hvad de nye danske youtubere foretog sig. Efter afgangseksamen skulle vi i hver vores retning – hun i 10. klasse og jeg i 1.g. I sommerferien op til starten på innovationsstudieretningen på Køge Handelsgymnasium, oprettede jeg LouLiving på Youtube og lavede de første videoer, som mindede meget om det, som alle andre piger gjorde på platformen dengang – det var perfekte morgenrutiner, tips til makeup og tøj. Jeg fandt hurtigt ud af, at det ikke var mig – særligt det med makeuppen. Jeg kiggede på, hvad drengene lavede. Jeg oplevede, at de godt måtte eksperimentere og underholde – det var meget sjovere. Jeg valgte derfor at lave en video, hvor jeg annoncerede, at jeg ville stoppe med at lave videoer – om beauty, og så lavede jeg en parodi på en morgenrutine, hvor alt gik galt. Det blev et vendepunkt. Meget hurtigt mangedoblede antallet af følgere på kanalen og jeg blev nomineret i flere priskategorier til Guldtuben. På et kort øjeblik var jeg gået fra at være fan af youtubere til selv at være blandt de største. Og det, mine folkeskolekammerater før havde fortalt mig var kikset at lave, blev pludseligt meget sejt, og jeg blev populær på en helt ualmindelige måde. Den generation af youtubere, jeg nu tilhørte, kunne pludselig også tjene penge, mens vi havde det sjovt med at lave og udvikle videoer til vores kanaler. Jeg var nu både youtuber og gymnasieelev. Jeg var glad for at gå på handelsgymnasiet og fik en masse med mig, jeg kunne bruge til de mere kommercielle dele af LouLiving, men jeg var ikke bare ”Louise” mere.

Gennem de seneste ti år har Louise Bjerre været at finde på Youtube under navnet LouLiving med stor succes. Hun har forsøgt sig frem og fundet sin stil – og siden skabt en levevej som influencer og iværksætter med bæredygtighed for øje med virksomheden IGEN.

Det mærkede jeg tydeligt, når jeg var ude blandt andre mennesker,” siger Louise Bjerre.

En ny karrierevej

”Mine forældre havde insisteret på, jeg tog min uddannelse færdig. Jeg ville ellers gerne have været droppet ud i 1.g. ligesom mange af mine youtuberkollegaer gjorde. Og nok var jeg sur over det, men i bakspejlet er jeg utrolig glad for, jeg fortsatte og blev student. Det gjorde jeg i 2017 og derefter gik jeg ”all in” med LouLiving i det, der skulle være mit sabbatår. I halvandet år var jeg youtuber på fuldtid – jeg brugte al min tid på at optage, klippe og redigere – holde mange møder, forhandle annonceaftaler og partnerskaber,” siger Louise Bjerre.

”Jeg lavede på et tidspunkt en serie omkring fænomenet ”Klimatosse”, som dukkede op efter valget i 2019. Jeg tog begrebet på mig og undersøgte i en række videoer forskellige måder at være bæredygtig på fx rejse klimavenligt med tog, vegansk kost, genbrug, madspild etc. Jeg opdagede, at det appellede til mig. Det gav så god mening – selvfølgelig kan vi ikke blive ved med at forbruge som før. Vi vil jo gerne undgå at gå på kompromis med vores levemåde, så jeg vil gerne være med til at sætte skub på bevidst forbrug, at genanvende tekstiler og at skabe produkter af spild fra fx tøjproduktion og plantefibre. Det forsøger jeg via IGEN, hvor vi sælger forskellige slags produkter, tøj og tilbehør, som går mod ”fast fashion” og tanker om sæson uden at være apotekteragtigt eller sterilt. Personlig æstetik tæller stadig – og tankesættet bag IGEN møder stor opbakning,” siger Louise Bjerre.

”I dag bruger jeg meget tid på at researche materialers og processers bæredygtighed, og jeg indgår samarbejder med mennesker og producenter, som går op i bæredygtighed på alle måder. Også som influencer finder jeg det langt mere bæredygtigt – og troværdigt – at indgå langvarige relationer omkring produkter, som jeg ærligt kan sige, jeg bruger eller ser mening i. Det ville uærligt af mig at foregive over for mine følgere, at jeg kunne blåstemple 30 forskellige slags cremer eller købe store mængder nyt tøj hele tiden – den forventning og det pres skal mine følgere ikke sidde tilbage med. Og det kan vores klode heller ikke holde til,” siger Louise Bjerre.

Måske Caroline Muff undervejs har haft sine tvivl om sin uddannelsesvej, men fascinationen af livet til søs, det nære fællesskab og oplevelser har alligevel holdt hende på ret køl. Hun har altid holdt sig tæt på havet, og netop nu er hun over halvvejs i sin uddannelse til maskinmester på Martec i Frederikshavn.

Målet er at få hele verdenen som sin arbejdsplads.

”Jeg har altid været fascineret af vandet og haft stor interesse i at sejle, og på den måde har jeg altid vidst, at jeg ville lave noget maritimt i mit voksenliv. Derfor søgte jeg efter 10. klasse ind på Maritim Student, for jeg tænkte, det ville være en god begyndelse for en maritim karriere,” siger Caroline Muff, som kommer fra Ålbæk mellem Skagen og Frederikshavn.

”Gennem Maritim Student var jeg med Skoleskibet DANMARK i 2.g i 2019. Uddannelsen er reelt en HF, men den er spredt ud over tre år, fordi man er ombord på Skoleskibet som del af forløbet,” siger Caroline Muff.

Mod fjerne kyster

”Med DANMARK sejlede vi fra Frederikshavn til Gran Canaria og videre over Atlanten til Dominica og videre til St. Martin og Bermuda. Da vores eksotiske togt var ovre, sejlede vil til Irland og retur til København, hvor vores familie stod klar til at tage imod os efter tre måneder til søs,” siger Caroline Muff.

”Tiden på Skoleskibet gav mig faglige kompetencer og viden om at være til søs, men også personligt og socialt gav det en masse. At give plads til andre, når vi – 80 elever – bor, sover

CAROLINE HAR BLIKKET

CAROLINE HAR BLIKKET

FAST RETTET

FAST RETTET

MOD DET BLÅ

MOD DET BLÅ

og arbejder tæt, er vigtigt at lære. Det er svært at forklare det fællesskab, man får ombord. Det er alt det, man tænker, når man lukker 80 nysgerrige unge mennesker sammen for at opleve verden og mere til. Jeg har stadig kontakt med en del af dem, jeg sejlede med den dag i dag,” siger Caroline Muff.

”Fagligt snor teori og praksis sig sammen i undervisningen om bord – vi lærer at sejle skibet, og vi lærer om motor, navigation og arbejdsmiljø. Efter Skoleskibet har man en uddannelse, der hedder ubefaren skibsassistent, som er et adgangskort til at sejle med andre skibe, og ellers kan man læse videre til befaren skibsassistent. Jeg havde endnu 3.g. foran mig på gymnasiet i Frederikshavn og kunne derfor ikke sejle videre med det samme, men det er en stor oplevelse at være med, og jeg ville klart anbefale andre at tage med Skoleskibet – enten som sabbatår eller som en afklaringsperiode om man vil gå den praktiske eller boglige vej, som jeg siden gjorde med en Maritim student,” siger Caroline Muff.

Del af den Danmarks maritime historie

”Efter jeg afsluttede min studentereksamen, kunne jeg godt mærke, at

jeg langt fra var færdig med at sejle, og derfor søgte jeg ind for at aftjene værnepligt med Kongeskibet Dannebrog. Det lykkedes at komme med, og fra januar til oktober 2021 var jeg med ombord som dækgast sammen med en masse skønne mennesker. Vi lavede alt det udvendige vedligehold på Dannebrog og mange andre praktiske opgaver,” siger Caroline Muff.

”Jeg er meget stolt og glad for at have været en del af fortællingen på Kongeskibet. Det er gode minder at have med, og jeg smiler altid over det, når jeg tænker på den tid. Da jeg havde sejlet på Dannebrog, kom jeg videre inden for Søværnet, hvor jeg var i tjeneste. Jeg var nordpå med et af deres inspektionsskibe, hvor jeg var på Færøerne, Grønland og Island i cirka tre måneder. Da jeg kom hjem, blev jeg optaget på uddannelse til Kommunikationsgast,” siger Caroline Muff.

Åbne vandveje til hele verden

”Allerede da jeg var på Skoleskibet DANMARK, blev jeg grebet af universet med maskinerne. Vi havde de bedste maskinmestre ombord, som evnede at formidle deres undervisning på den fedeste måde. Vi fik også lov til at være meget i maskinen, både på vagt og under opstart osv.

Det var her, det blev klart for mig, at jeg skulle søge ind på maskinmesteruddannelsen, men jeg vidste bare

ikke hvornår. Faktisk var det vist kun mig, der var i tvivl om det, for de voksne omkring mig havde øjeblikkeligt spottet, at der var et tydeligt match mellem mig og maskinerne,” siger Caroline Muff, som selv havde brug for lidt mere tid til at blive klar. Nu er hun på 5. semester ud af 9. semestre – og det er den rette hylde for Muff.

”Hver dag bliver jeg udfordret fagligt, og det gør uddannelsen fed. Og uddannelsesmiljøet er fedt, for vi alle er nysgerrige og videbegærlige. Personligt bliver jeg også udfordret og gjort klar til at træde ud som leder, når jeg er færdig i sommeren 2025. Det er en ret stor omvæltning at vide, at man om få år skal ud og lede mennesker, som både er ældre og mere erfarne. Men jeg glæder mig til at komme af sted igen og møde en masse dygtige mennesker. Det er fascinerende at have hele verden som

sin arbejdsplads, og at man kan vågne op et nyt sted end der, hvor man gik til køjs aftenen før. Jeg glæder mig til gensyn med de dele af verdenen, jeg har set, men jeg drømmer også om at komme gennem Panama engang og om ture til Kina og Japan med min kommende arbejdsplads,” siger Caroline Muff.

Højskole for unge på 16 til 19 år

Halvt eller helt år

Over 60 forskellige fag

Ingen karakterer, ingen eksamen

Nye venskaber for livet

Et pusterum med mening

Højskoleliv 24/7

Ny start i august Lad dig inspirere www.uhr.dk

KIRK & KLØGT

FJERNVARME GIVER FAST ARBEJDE TIL TEKNISK DESIGNER

For Tobias de Place betyder det meget, at han har mulighed for at skabe ting med sine tegninger, og han har fået fast arbejde hos sin tidligere læreplads, Dansk Fjernvarmes Projektselskab A/S i Kolding, hvor han har gang i nogle store projekter.

Og det gik da også helt fint, da han begyndte på uddannelsen. Ret hurtigt gik det dog op for ham, at han måske i virkeligheden burde uddanne sig til noget andet.

”Det, som jeg var bedst til på tømreruddannelsen, var at lave tekniske tegninger og hjælpe mine klassekammerater med det”, mindes han.

Efter et par omveje pegede en UU-vejleder Tobias de Place i retningen af uddannelsen til teknisk designer, som han gik i gang med på erhvervsskolen HANSENBERG i Kolding.

”Tiden er bare fløjet af sted, og det er helt sikkert mere et kald for mig end at stå på et tag som tømrer. Jeg kan rigtig godt lide træ – og at lave ting med hænderne – så jeg har jo altid troet, at jeg skulle være tømrer, siger Tobias de Place og tilføjer:

”Men for mig er det bedre, at jeg selv kan tegne noget – og så bagefter følge den tegning. Det vil jeg langt hellere, end at kreere det, som en anden har tegnet. Jeg kan visualisere ting, og jeg har det inde i hovedet, inden jeg tegner det”.

Bæredygtig fremtid

Tobias de Place er da heller ikke i tvivl om, hvad der for ham er det bedste ved uddannelsen:

”Det fedeste er, at man får lov til at skabe ting med sine tegninger. De bliver til noget – noget, som bliver lavet. For eksempel har vi engang redesignet et lærerværelse her på HANSENBERG”.

”For mig er det mest spændende ved uddannelsen helt sikkert arbejdet med bæredygtighed. Jeg går rigtig meget op i bæredygtighed, for det er fremtiden. Det, at man som teknisk designer kan sørge for, at der bliver lavet bæredygtige ting, er fantastisk. Man får lov til at undersøge de forskellige materialer og gå i dybden med dem”.

Man kan blive teknisk designer inden for industriel produktion eller bygge og anlæg, som Tobias de Place – nok meget naturligt – har valgt. Han har været i lære hos Dansk Fjernvarmes Projektselskab A/S i Kolding, hvor han efter sin svendeprøve i det sene forår blev fastansat.

”Vi har gang i nogle store projekter –også langtidsprojekter. Da jeg startede hos Dansk Fjernvarmes Projektselskab, lavede jeg kort- og plantegninger over, hvor ledningerne ligger i jorden. Nu har vi investeret i et tegneprogram inden for 3D, og det er jeg vild med”, siger Tobias de Place.

”Jeg kan godt se tingene inde i mit hoved, men 3D gør det meget mere illustrativt for kunden, når vi står med tegningerne. Fjernvarme er bestemt et spændende område at arbejde med. Jeg vidste slet ikke, at det er så bredt et område, men der er virkelig mange forskellige metoder inden for fjernvarme, og vi arbejder meget med solcelleanlæg”.

Kortlægger oplysninger

En stor del af Tobias de Places arbejde foregår helt konkret i LER, som er et landsdækkende register over alle ledningsejere i Danmark samt deres interesseområder.

Formålet med registret er at undgå, at der i forbindelse med gravearbejde

sker skade på de forsyningsledninger, som er gravet ned i jorden og havbunden.

”Jeg sidder og søger i LER i det specifikke område, der skal arbejdes i. Så får jeg typisk e-mails fra 10 firmaer inden for spildevand, fibernet og så videre. De oplysninger lægger jeg ind på et kort, så vi kan projektere, hvor en fjernvarmeledning kan ligge. Vi ser også på, hvilken type belægning der er i det område. For eksempel er rød asfalt dyrere end sort asfalt”.

”Der er stor efterspørgsel på folk, der tegner kortoplysninger, så ind til videre er det min fremtidsplan at arbejde med det område. Som teknisk designer er karrieremulighederne brede. Man kan også vælge at læse videre til for eksempel bygningskonstruktør”.

Udforsker flere uddannelser

Og Tobias de Place understreger, at man absolut ikke behøver at være computerekspert, inden man begynder på uddannelsen:

”Man starter langsomt ud, og så bliver der efterhånden bygget mere og mere på. Hvis man kommer lige fra folkeskolen, starter man på Grundforløb 1, så man er ikke bundet til en specifik uddannelse. I løbet af grundforløbet prøver man noget forskelligt, og der er plads til at udforske en række uddannelser”.

”Uddannelsen til teknisk designer er et meget frit studie, og det har jeg virkelig nydt. Man skal være klar over, at man selv har et ansvar for, at man lærer noget”.

Til svendeprøven skulle Tobias de Places projekt have noget med hans læreplads at gøre, og han valgte at arbejde med et pumpehus.

Egentlig var det planen, at 23-årige Tobias de Place fra Kolding ville være tømrer.

Hej, jeg hedder Elvira, jeg er 17 år gammel og er lige nu på udveksling i Wisconsin, USA, med Momento Education.

Jeg bor i en lille by med en befolkning på cirka 7000 mennesker. Jeg går på Mount Horeb high School, hvor vi er ca. 800 elever.

Jeg kom i slut august og kom direkte til football games og the ultimate school spirit experience. Da jeg kom, startede jeg på “the dance team", vi lavede danse rutiner med pomponer og det hele, som vi performede ved halvleg til football games. Efter vi havde danset, løb jeg i tribunerne med alle mine venner og jublede og heppede på alle spillerne i vores crazy tema outfits! The football season er helt sikkert en af de største oplevelser ved hele året, det er den ultimative amerikanske oplevelse, som jeg aldrig vil glemme.

Det var den vildeste oplevelse at starte på en amerikansk high school. At gå rundt på gange med skoleskabe, se alle i deres amerikanske outfits for så at skifte klasselokale og klassekammerater hver time, har været så sjovt! Det føles som en film!

Jeg har haft de sjoveste nye fag som: keramik, human anatomy, art, choir, spansk og en masse andre sjove fag.

Der er så mange nye oplevelser og amerikanske holidays hele tiden, bl.a starter man med Halloween. Jeg var klædt ud og gik ud med mine kusiner for at “trick or treat”. Så var der thanksgiving i november, hvilket var den hyggeligste dag med familie, en kæmpe turkey og en masse mad.

Hurtigt kom min første amerikanske jul, som var fyldt med julelys, cookies og traditioner i bedst amerikansk stil. Jeg elskede at vågne op d. 25 december til matchende pyjamas, en julesok der var fyldt helt op, brunch og flere gaver med hele familien.

BREV FRA USA

I februar var det valentines day, hvor vi alle gav hinanden slik og hyggede i lyserødt tøj! Påske i foråret med Easter egg hunt og brunch! Til sidst på året har vi Memorial Day, graduation og en masse summer BBQ’s!

Mine absolut yndlings oplevelser for året har været skole dansene! I oktober havde vi homecoming, som var en hel uge med temaer for outfits hver dag, et football game, og en dans om lørdagen, hvor jeg gjorde mig klar med mine veninder, spiste på restaurant og tog til dansen på skolen!

Vi havde en vinterdans i februar, som var det sjoveste nogensinde! Vi havde igen kjoler på, gjorde os klar, tog ud og fik taget billeder, spiste på restaurant og gik til dansen på skolen! Og bare rolig, det er ikke kun slow dances som i filmene! Det er et rent diskotek på skolen!!

Vi havde prom i maj, som for evigt vil være en af mine absolutte favorit dage. Jeg havde en pink prinsesse kjole på og fik lavet negle med mine veninder. Vi fik taget billeder i en kæmpe smuk park og crashede bagefter på Chick-fil A!

Dansen på skolen var igen mega fed, bagefter havde vi en hyggelig "bonfire" hos min veninde! Min helt egen dag i bedste amerikansk stil.

Jeg har været heldig at opleve mere end Wisconsin også. I efteråret var vi på en lille tur til nabo staten Minnesota. Jeg var på spring break i Washington D.C og Nashville som var den fedeste tur! En af mine bedste veninder herfra var i Nashville på samme tid, hvor vi havde rigtig pigehygge, vi var ude og feste på Broadway +5th. Det er en kæmpe gade i downtown Nashville med live musik og så var vi selvfølgelig også i en kæmpe shopping mall! Min værtsmor og jeg var også på tur til Oklahoma, hvor jeg var til mit første amerikanske bryllup, en virkelig fed oplevelse!!

Året er ved at komme til en ende, hvilket er en følelse, der ikke kan beskrives.

Mit udvekslingsår har været mit år! Min helt egen oplevelse, der betyder alt for mig! Jeg har fået de bedste venskaber, som jeg aldrig havde turde drømme om og en helt unik ny amerikansk familie, som jeg for evigt vil være taknemlig for at have været placeret hos.

Lige nu er min største drøm at komme tilbage til USA på college og komme tilbage til mine venner og familie her. Det er et år fyldt med oplevelser og en hverdag, der er fyldt op med sjove minder, sport, football/ basketball/baseball games, school spirit, de bedste mennesker, en masse grin, og selvfølgelig en masse ture til Target og Starbucks!

Et udvekslingsår er et helt unikt år, det er din helt egen historie, hvor du lærer en masse om en ny kultur, et nyt

sprog og dig selv. Har du mod på et udvekslingsår, vil jeg helt sikkert sige Go For It!

10 MÅNEDER DER GØR EN FORSKEL

Personlig t skema

S ammens æt di t eget skema

F lek sibel t skema

Mange v alg fag

Ek s tra dansk , engelsk og matematik

Under v isning på for skellige ni veauer

Fællesskab

Studietur

OSO - tur

Fælles oplevelser

V ir k somhedsbesøg

F ilm / teater

Debat

L æs mere på ww w.10 endefredericia .dk

Eller besøg os på Mosegårds vej 2D · 700 0 Freder icia

Personlig udvikling

Kont ak tlærer

Prak tik

Broby g ning

Ek s tra uddannelses vejledning

Uddannelsesplan

Ek s amens træning

Per sonlig t udv ik ling s for løb

Når man er i gang med uddannelserne til kok eller tjener, er der masser af muligheder for at deltage i konkurrencer – for eksempel DM for kokke- og tjenerelever.

For få måneder siden var fire elever fra HANSENBERG i Kolding med ved netop DM: tjenereleverne Natalie Christensen og Augusta Lynge Jensen – der begge er i lære på Hotel Koldingfjord – samt kokkeeleverne Danny Quach og Simon Bech Pedersen, som er i lære på Munkebjerg Hotel.

Og forud for danmarksmesterskaberne var der dækket op til den helt store generalprøve i HANSENBERGs køkken og flotte undervisningsrestaurant, hvor eleverne skulle sørge for, at blandt andre repræsentanter fra deres lærepladser fik den lækreste menu og den perfekte service.

For begge lærepladser bakker i den grad op om elever, som ønsker at deltage i konkurrencer:

”De elever, der kommer tilbage efter en konkurrence, har fået mere selvtillid. Det kræver intensiv træning at deltage i konkurrencer, og har man konkurrencegenet, er man også god til fagligt at ”puffe” til andre på arbejdspladsen – og det giver bare noget godt hele vejen rundt. Så den tid, eleverne skal bruge på træning og så videre, er virkelig godt givet ud”, fortæller Pernille Just Pedersen.

Hun er restaurantchef på Hotel Koldingfjord, og køkkenchef hos Treetop på Munkebjerg Hotel Bjarke Jeppesen giver hende helt ret:

”Elever, der deltager i konkurrencer, lærer at tænke selvstændigt i pressede situationer. Når de så kommer til svendeprøven, har de prøvet det. Samtidig får vi dygtigere elever, og hele vores setup er, at vi vil have de bedste i branchen”, siger Bjarke Jeppesen.

Lærepladser bakker op om deres elever

Virksomheder og erhvervsskolen

HANSENBERG i Kolding har et rigtig godt samarbejde – ikke mindst, når det handler om at sikre elever den bedst mulige uddannelse.

Stor efterspørgsel på elever

Han peger samtidig på, at der skal opbakning til fra både skole og læreplads, når elever skal sikres den bedste uddannelse. Og på Munkebjerg Hotel er man glad for, at man bare kan ringe til HANSENBERG, hvis der for eksempel er brug for hjælp med papirarbejdet i forbindelse med ansættelsen af en ny elev.

Hverken Munkebjerg Hotel eller Hotel Koldingfjord har imidlertid det antal kokke- og tjenerelever, som de egentlig ønsker at have. For der er rift om både elever og faglærte tjenere og kokke i restaurationsbranchen, så overvejer du at begynde på en af uddannelserne, kommer du til at sidde med gode karrierekort på hånden.

Også her er samarbejdet mellem skole og virksomhed alfa og omega, fortæller Pernille Just Pedersen: ”Det kan være en udfordring at skaffe elever. Men vi opretter kontakt gennem HANSENBERG, for det er der, eleverne er. Og det er nemt for os komme på besøg på skolen, når de starter på grundforløbet”.

Restaurantchefen forklarer også, at det fungerer rigtig godt, at elever skiftevis er på skole i nogle uger og i lære ude i deres virksomhed:

”Skoleperioderne giver rigtig meget, for eleverne får teorien med. Men der er meget praktisk arbejde som kok eller tjener, så den afveksling giver meget”.

Pernille Just Pedersen er i øvrigt selv udlært tjener fra HANSENBERG i 2020, og hun var i lære på netop Hotel Koldingfjord, hvor hun efterfølgende blev tilbudt at fortsætte sin karriere.

UDDANNELSE MED ET HAV AF MULIGHEDER

Fuld hf-eksamen

Uddannelse som skibsassistent

1. modul af skibsofficeruddannelsen

Optagelse fra 9./10. klasse HF-SØFART

Præcisionshåndværk i det ædleste metal

Det fede ved at være guldsmed er at lave et godt håndværk, noget der er præcist, smukt, funktionelt og nøjagtigt, som kunden ønskede sig.

Guldsmed er et håndværk, hvor guldsmeden hamrer, saver, filer og lodder det ædle metal til smukke og funktionelle genstande, oftest ringe, halssmykker og armringe, som en kunde skal have smedet eller repareret.

”Vi guldsmede har fire grundlæggende værktøjer: hammer, sav, fil og loddepistol. På den måde er det et håndværk på linje med tømrer eller smed,” forklarer Jannik Hybschmann Bjerg.

De er begge håndværkere, smeden og guldsmeden. Den store forskel er materialerne, værktøjerne og størrelsen af produktet, som kommer ud af guldsmedens eller smedens anstrengelser med sit håndværk.

Mange følelser i guldsmykker

Jannik er i lære hos Guldsmed Kristian Otte, Aalborg.

”Vi reparerer guldsmykker for mange butikker. Ringe eller andre smykker, der er blevet for små eller er knækket. Det er en stor del af arbejdet,” fortæller han.

”Vi har også kunder, der kommer til os med for eksempel vielses- og forlovelsesringe med helt personlige og specielle krav. Så skal vi konstruere noget helt særligt, som de kan se sig selv bære i mange år,” forklarer Jannik. ”Vi skal lave noget de gerne vil have og ikke bare noget for at sælge til dem. Det kan jeg godt lide.”

FÆLLESSKAB, TRIVSEL OG

FAGLIGHED

Janniks vej til guldsmedefaget har været kringlet, og han har været rundt om en del andre fag og brancher. Han har en bachelor i kultur, kristendom og kommunikation. Han været rundt om teaterproduktion og arbejdet med rekvisitter og scenografi på Aarhus Teater, inden tanken om at blive guldsmed modnedes i ham.

”Jeg har altid godt kunnet lide at arbejde med læder, træ og i bronze, så det var meget naturligt, at jeg fik øje på uddannelsen til guldsmed, fortsætter han, man får opbygget nogle gedigne evner som håndværker. Det er det, der er det fede ved at være guldsmed: at lave et godt håndværk, noget der er præcist, smukt og funktionelt,” siger Jannik.

ER VORES KERNE

10. KL, IB OG STX. HØJ FAGLIGHED. INTERNATIONALT MILJØ. MASSER AF

FRITIDSAKTIVITETER.

Kom med ind på skolen, når Frederik og Emma viser dig rundt:

// Tekst og foto: Peter Christensen

”Guldsmed er ikke et spørgsmål om at have et naturtalent, men det hjælper at have flair for håndværk. Hvis bare man har nysgerrighed, øver sig og giver sig den nødvendige tid, skal man nok lære det.”

Et lille fag med kvote til uddannelsen

Uddannelsen af guld- og sølvsmede er samlet på to steder i landet, Fredericia og København. Karriereguiden er draget til EUC Lillebælt i Fredericia for at se nærmere på uddannelsen til guldsmed og tale med en lærling og en underviser.

”Guldsmed er jo et lille og specielt fag. Ofte er der kun lærlingen og guldsmeden, altså butiksejeren som også er chefen. Så man er ret tæt på hinanden hver dag, sidder måske midt i butikken og arbejder, så det personlige fylder også en del. Man skal kunne holde hinandens selskab ud og trives i det,” siger Maria Jacobsen, der en af to undervisere på uddannelsen Guld- og Sølvsmed.

Det er et lille fag med plads til 40 nye elever årligt, 15 i Fredericia og 25 i København, og det er inden for den kvote, det bliver afgjort om en ansøger kommer ind på uddannelsen. Medmindre du på forhånd har sikret dig en læreplads hos en guldsmed, skal du skrive en ansøgning for at komme ind på uddannelsen, og du skal have bestået folkeskolens afgangseksamen i dansk, matematik, engelsk og fysik med karakteren 02 som minimum, ellers skal du op til afgangsprøven, hvis du bliver valgt.

Eleverne bliver optaget på uddannelsen til start i januar og august. Det er nødvendigt at kunne finde sig en læreplads, da det ikke er muligt med skoleoplæring i faget.

Ædelt håndværk i helt små størrelser ”Vi har flere, der ansøger af flere omgange. Det er folk, der virkelig vil det, og de skal også nok lykkes med det i sidste ende. Det er også en mulighed at få sig en læreplads i udlandet og tage sine skoleophold her. Det er muligt at få økonomisk hjælp til at flytte, hvis

man har en læreplads i udlandet,” fortsætter Maria Jacobsen.

At være guldsmed er først og fremmest et fint og ædelt håndværk, hvor guldsmeden bearbejder og polerer ned i størrelser så små, at de knap kan ses med det blotte øje, og det er nødvendigt med forstørrelsesbriller for at arbejde. Uddannelsen lægger vægt på, at ansøgere forstår, at det er et håndværksfag, og forstår det også er vigtigt med et naturligt håndelag i faget.

Linjen på EUC Lillebælt omfatter uddannelse til en butiksguldsmed, guldsmed, sølvsmed, korpussølvsmed (større brugsgenstande), ædelstensfatter og ciselør (udsmykning med motiver eller mønstre).

Uddannelsen som butiksguldsmed tager 2 år, inklusiv grundforløb på 20 uger, og som guldsmed, der er den uddannelse Jannik tager, varer det 4 år i alt, inklusiv grundforløb.

Håndværksmæssig stolthed Tilbage ved Jannik fortæller han om, at stoltheden over faget er vigtig for ham.

”Der er så meget teknik og raffinering af materialerne til det færdige produkt. Det kræver viden om, hvordan metallet opfører sig, når det bliver bearbejdet. Det er anderledes end jern og stål, der bliver blødere, når det bliver bearbejdet. Ædelmetal bliver hårdere. Det kræver erfaring og viden om metallet og håndelag og præcision med værktøjet, og det tager 4 år at opnå,” forklarer han videre.

Det giver god mening at uddannelsen er lang, pointerer han, fordi det tager lang tid at tilegne sig i praksis. Han mener, at man først rigtigt lærer faget, når man kommer ud og arbejder som guldsmed.

Jannik har i sit arbejde stor kundekontakt, og han kan godt lide kontakten og samarbejdet med kunden, når de kommer med helt personlige krav til det færdige resultat.

”Der ligger så meget faglig stolthed i at arbejde med opgaven og høre dem sige

wauv til det færdige produkt, når man har ramt det helt præcist. Det er altid tilfredsstillende at aflevere den færdige opgave til en glad og tilfreds kunde.”

Planlægning er alt

Overblik og planlægning er alfa og omega, når guldsmeden arbejder. Det skyldes selvfølgelig, at det er kostbare materialer, så det er vigtigt at arbejdsprocesserne kan foregå uden overforbrug af materiale.

”Man kan blive nødt til at bygge et værktøj til en særlig opgave. Jeg har for eksempel måttet konstruere et særligt værktøj til ørebøjler, jeg skulle lave. Det er bare så fedt, når det virker,” siger han. ”Så kommer der damp på kedlerne, og det er bare ud over stepperne.”

3D print er en nytilkommen teknik i guldsmedefaget. Det tilfører faget nye dimensioner, og er kommet for at blive, men for Jannik er der ingen tvivl om, at det er i arbejdet med de traditionelle grundlæggende værktøjer - hammer, sav, fil og loddepistol – at han mærker det oprindelige håndværk, som han holder mest af.

Jannik står tæt på målstregen og skal fredagen efter denne samtale trække opgaven til sin svendeprøve. Derefter har han weekenden til en vigtig planlægning af arbejdet, så rækkefølgen af processerne er rigtige, og materialet, han får udleveret, også rækker til det han skal producere.

"Jeg har ikke nogen drøm at skulle blive en kendt og dyr guldsmed. Selvfølgelig får jeg også ideer til smykker, jeg godt kan tænke mig at lave, og selvfølgelig bliver jeg også glad, hvis andre kan lide det, men grundlæggende vil jeg bare blive så dygtig, som jeg overhovedet kan til mit håndværk," siger han, mens han polerer et lille emne med en såkaldt filtbøffel og polermiddel.

"Det allerfedeste er jo altid at være tilfreds med sig selv, og det man har lavet, når man går i seng."

"Man bor jo på skolen, og det bliver meget efterskoleagtigt, men det er også meget fedt, fordi man kommer meget tættere på hinanden. Der går ikke særligt lang tid, før man lærer hinanden at kende, fordi man bor så tæt og har mange aktiviteter sammen. Det tror jeg også gør en del for sammenholdet på skolen."

LANDBRUGET ER BLEVET POPULÆRT BLANDT DE UNGE

15 procent flere elever har valgt en landbrugsuddannelse lige efter folkeskolen sammenlignet med sidste år, viser nye tal fra Danske Landbrugsskoler. Særligt EUX-uddannelsen er populær blandt de unge, som efterspørger en gymnasial uddannelse, hvor man ikke skal bruge hele dagen på skolebænken.

"Det var vigtigt for mig, at jeg både fik en uddannelse, hvor jeg havde en masse muligheder, men hvor jeg ikke skulle sidde på en skolebænk hele dagen, for det er slet ikke mig. Det var vigtigt for mig, at jeg kunne komme ud at bruge mine hænder og være aktiv," siger Celine Petersen, som sidste sommer startede på EUX Landmand på Dalum Landbrugsskole.

Krudt i røven

Netop Dalum Landbrugsskole er en af de skoler, som oplever en stærkt stigende efterspørgsel på EUX-uddannelsen. De foreløbige tilmeldingstal viser en stigning i antallet af ansøgere på knap 30 pct. i forhold til 2022, og den fynske landbrugsskole vil efter sommerferien for første gang kunne byde tre nye EUX-klasser velkommen.

Ligesom Celine Petersen peger også klassekammeraten Emilie Larsen på den praktiske tilgang som en forklaring på EUX-uddannelsen succes.

"Der sker lidt i forhold til et almindeligt gymnasie. Der er mange unge, som har lidt mere krudt i røven. Jeg tror, eleverne finder ud af, at det er spændende og rart at have lidt afveksling. Derfor tænker jeg, at man søger ind på en erhvervsskole," siger Emilie Larsen.

Celine Petersen nikker og tilføjer:

"Man hører også om, at det er nemt at få lærepladser i landbruget. Så man sidder ikke med frygten for, hvad nu hvis jeg ikke får en læreplads."

Stærkt fællesskab

Et lille års tid efter skolestart er begge piger stadig glade for deres valg af uddannelse.

"Det har været en fed oplevelse. Vi har været ude i rigtigt mange forskellige ting. For eksempel havde jeg aldrig troet, at jeg skulle vælge at tage i virksomhedsforlagt undervisning i Irland."

"Jeg er super dårlig til engelsk, og jeg var mega nervøs, da jeg skulle afsted, men det gik rigtig godt og var super hyggeligt. Jeg er glad for, at jeg tog afsted. Jeg har lært rigtigt meget, også om en selv," siger Emilie Larsen.

Selvom Celine Petersen havde en del erfaring med både at passe køer og køre i traktor i forvejen, føler hun også, at hun har fået meget ud af det første år på landbrugsskolen.

"Man lærer rigtigt meget, når man starter på skolen, og man behøver ikke have den store faglige baggrund, når man starter, for man lærer det hele på skolen. Alle kommer op på samme niveau. Selvom der er nogen, der har et forspring, så kan man godt komme efter det, hvis man vil," siger Celine Petersen.

"Jeg havde lidt for meget krudt i røven til at kunne sidde på en skolebænk, så jeg håbede på at komme ud at lave noget mere praktisk. Jeg vil gerne have en gymnasieuddannelse for at have mange muligheder, fordi jeg ikke rigtig ved, hvad jeg vil lave senere," siger Emilie Larsen.

"Det er derfor, jeg elsker at gå på gym. Elsker det!" udbryder Sacha Infante Brahe Jørgensen, 3.g STX.

Sacha er elev på Fredericia Gymnasium. Hun har stillet op til en snak om elevorganisationerne på gymnasiet sammen med Niels Christian Aarestrup, 2.g STX, der ligeledes er elev på gymnasiet. Lidt på sidelinjen er vicerektor Peter Knudsen med. Han er den ressourceperson, eleverne henvender sig til for at få gode råd, vejledning og opbakning.

Vi indtager en hyggelig frokost, mens vi snakker. Rummet er fyldt med positiv energi, masser af den.

"Det ville være løgn at sige, jeg ikke ville gå her, hvis det ikke var for organisationerne. Men det var helt sikkert en faktor, at jeg kunne høre min storesøster snakke om, at hun bare elskede, at gymnasietiden også var mere end undervisning. Og jeg har altid været glad for frivilligt arbejde, så det var lige til højrebenet, at jeg ville ud og opleve organisationslivet, forklarer Niels Christian.

"Min bror gik her og var også med i en af de organisationer, jeg er med i. For mig var det bare vigtigt, at der var musik og et kreativt miljø, hvor man kan komme og spille musik med andre. Det er bare så fedt, og det har gjort gymnasiet til et meget federe sted for mig, uddyber Sacha grunden til, at hun elsker at gå på Fredericia Gymnasium.

14 organisationer

Fredericia Gymnasium gør meget ud af, at der er plads til arbejdet med elevstyrede aktiviteter i elevorganisationerne.

"Det er tydeligt for alle organisationerne, at eleverne gør det for det umiddelbare venskab og oplevelsen af at være sammen, men det grundlæggende i organisationerne er jo, at når de for

FÆLLESSKAB OG TRIVSEL

– er grobund for ny viden og dannelse

eksempel laver en café her i eftermiddag, ja, så er der jo 2-300 mand, der får glæde af det. På den berører det jo rigtig mange mennesker og betyder meget for fællesskabet og trivslen på gymnasiet, fortæller Peter Knudsen om, hvorfor gymnasiet mener, at elevorganisationerne er ganske vigtige.

Fredericia Gymnasium har 14 elevorganisationer, der arrangerer forskellige aktiviteter styret af eleverne:

Coffee House (en alkoholfri cafe med en åben scene til indslag), Cafeen (en traditionel fredagscafe), SERMO (skolefesten), FGMF (Fredericia Gymnasiums Musik Festival), Elevrådet, Filmklubben, FG Games, FG Skak, FG Hjælp (som blandt andet samarbejder med Ungdommens Røde Kors), FG Fodbold, FG Lyd (lyd til arrangementer og festival), FG Adventure (outdoor aktiviteter), FG Merch (diverse merchandice). Antallet af organisationer og deres indhold, skifter jævnligt i takt med nye elever, der er er interesserede i arbejdet.

"I princippet er det kun elevrådsarbejde, man kan gå til uden fravær, men den bøjer vi altså lidt, fordi vi vægter arbejdet i elevorganisationerne højt. Der kan være brug for at samle folk i skoletiden, hvor vi godskriver fraværet, fordi organisationernes arbejde har karakterer af at være arbejde for gymnasiet.

Konsekvensen af Corona

Corona var hårdt for elevorganisationerne. De fik det lidt sværere. Folk var groet lidt fast i at sidde hjemme, og gik automatisk direkte hjem efter skoletid.

I starten efter Corona skulle organisationerne virkelig larme og brande for at gøre opmærksom på aktiviteterne og få folk til at komme. Det går meget bedre nu.

Fredericia Gymnasium har et vidt forgrenet net af organisationer, styret af eleverne, som giver et hav af muligheder, et stærkt fællesskab og bidrager til trivsel.

"Elevorganisationerne betyder meget for fællesskab og trivsel, men også for motivationen til at gå på gymnasiet. Man får nye vener, som man kan tage med i livet, og vi laver mange fester og andre ting sammen, og det har bare gjort så meget for, at jeg synes gym bare er så fedt," siger Sacha.

"Jeg har en ven, som jeg ikke er helt sikker på ville gå på gymnasiet, hvis aktiviteterne i elevorganisationerne ikke var der. Han har planlagt en fremtid, og han har ikke på den måde brug for gymnasiet, men han ser det også som almen dannelse, at man kan få lov til både at følge undervisningen og alt det sociale. Så elevorganisationerne er helt klart en vigtig faktor, forklarer Niels Christian

Elevrådsformanden har kaldt det ’organisationerne mod ensomhed’, som var elevorganisationernes kamp efter Corona. Nu kan eleverne tage til arrangementerne og tale med folk der, fordi elevorganisationerne giver tid og rum til samvær og samtale.

Kompetencer til CV’et

"Vi får helt sikkert nogle kompetencer af arbejdet. Jeg sidder lige nu og booker kunstnere og skriver kontrakter til en musikfestival i FGMF, og jeg er slet ikke i tvivl om, det vil være godt for mit CV, at jeg allerede har været med til at arrangere en festival. Jeg interesserer mig også for teknik og lyd, så mit arbejde i FG Lyd, kan jeg også få gavn af. Jeg er også med i Coffee House og Elevrådet," fortæller Niels Christian.

"De ting, som man ikke kan skrive ned på den måde, er også vigtige. Jeg troede, jeg var alt for slasket en person til at lede noget eller sætte folk i gang, eller sidde i elevrådet, men fordi jeg fik nogle gode venner i det, som motiverede mig, er det lige som blevet en del af mit liv nu. Jeg

Peter Christensen. Foto: Peter Christensen og Albert Egebro Therkelsen

kan ting, som jeg ikke troede jeg kunne, og det har da hjulpet mig som person. Arbejdet har givet mig mange nye venner, jeg ikke vidste, jeg skulle have," forklarer Sacha, der er med i Coffee House, Cafeen, FG Hjælp og elevrådet.

En del af den viden Sacha og Niels Christian tager med sig videre i livet fra elevorganisationerne og Elevrådet er, at hvis ingen tager ansvar, sker der ikke noget, eller det bliver dårligt og kaotisk. Hver 5. elev er i elevorganisationerne Fredericia Gymnasium har omkring 750 elever. Hver 5. af de elever er med i en eller flere af de 14 elevorganisationer. Så det er i omegnen af 150 elever. Eleverne får et frivillighedsbevis udstedt, hvis de arbejder mere end 20 timer i en af organisationerne.

Det kendetegner i det hele taget arbejdet, at der er opbakning og støtte

fra gymnasiet. Peter Knudsen kan de altid gå til og pedellen er også en vigtig hjælper i arbejdet.

"Alle organisationer har et produkt, som alle kan deltage i. Man skal virkelig gøre en indsats for ikke at komme til noget som helst," siger Peter Knudsen. "Som for eksempel Coffee House, man kan bare komme, men der kan jo selvfølgelig ske det, at man kan blive taget fat i og bliver forstyrret i sine tanker." Og eleverne kommer da også i stor stil. Musikfestivalen mønstrer 1000 deltagere. Sermo, skolens fest, har ca. 500 deltagere. Når FG Fodbold arrangerer kamp mod et venskabsgymnasium er det nærmest et større tilløbsstykke end FC Fredericias hjemmebanekampe.

Dannelse

"Altså, det der dannende aspekt ved elevorganisationerne, synes jeg er megavigtigt. Gymnasiet gør det også

for sin egen skyld, fordi det skaber et megafedt studiemiljø, men det er jo også vigtigt, at vi unge, når vi går ud af gymnasiet, ved, at der kan skabes ting, hvis man tager initiativ og gør sig umage. Det synes jeg er ret vigtigt. Hvis man går med i elevorganisationerne, bliver man præsenteret for en slags koncentreret udgave af frivilligt foreningsliv. Det er da megafedt," siger Niels Christian.

"Hellere gå ind i en organisation, og så gå ud igen, hvis man synes, det er for meget, end helt undlade at prøve det. Der er ikke plads til alle elever i alle organisationer, så vi er nødt til at holde en slags optagelsesprøve og være sikre på, at folk mener det, men hvis du gerne vil gøre noget, er der 10.000 steder du kan begynde. Har du lyst til at prøve noget frivilligt, så får du også mulighed og lov til det," siger Sacha, og får dermed det sidste ord.

Astrid, Spanien

Ellen, USA

Sara, Ecuador

Carl, Argentina

Cecilie, USA yfudanmark

DU BEHØVER IKKE VÆRE EN ØRN TIL IT – men det bliver du

Forsvaret er en stor organisation - cirka 21.000 ansatte herunder 5.000 civile - og rummer en lang række fag og brancher. Derfor har Forsvaret også en del erhvervsuddannelser, som det er klogt at holde øje med.

"De to vigtigste årsager til, at jeg er i forsvaret, er kammeratskabet, sammenholdet, og så at det er et meget varierende og spændende arbejde," siger Dan, konstabel og IT-supporter i CIS Kompagniet ved Føringsstøtteregimentet i Fredericia. CIS Kompagniets primære job er at sikre, at kommunikation og information flyder optimalt.

"Hvis man helst vil arbejde med IT hver dag, kan man også komme til det," forklarer Dan videre. "Men for mig er det helt rigtige, at jeg både arbejder med IT, men også er med på skydebanen og med på øvelse. Sådan tror jeg, de fleste har det."

"En typisk arbejdsuge for mig er meget varieret. Jeg har 1-2 dage med IT-opgaver. En dag på skydebanen, en dag med anden militær uddannelse og en dag med vedligeholdelse. Det passer mig rigtig godt, at jeg også kan lave andet end IT. Det giver mig en spændende arbejdsdag, og jeg er en del af en fælles hverdag med andre."

Kommunikationen som våben Hvor nogle dele af forsvaret har for eksempel kampvogne og artilleri som våben, er kommunikation og information CIS Kompagniets redskab, eller våben om man vil.

Et forsvar, hvor kompagnier, bataljoner, regimenter og brigader ikke kan kommunikere gnidningsfrit og fortroligt med hinanden – eller for den sags skyld med allierede lande - er et sølle og i sidste ende ilde stedt forsvar, hvor ”hovedet og kroppen” ikke ved hvad hinanden foretager sig.

CIS Kompagniet er eksperter i at sikre kommunikation og information og kan kommunikere sikkert via alverdens platforme, servere og krypterede kommunikationslinjer.

Ikke kun for nørder

Som overskriften fortæller: Du behøver ikke at være en ørn til IT på forhånd, men det skal du nok blive. Blot skal du selvfølgelig have en grundlæggende energi og interesse til at ville den vej med din uddannelse og dit senere arbejdsliv.

"Man skal have bestået folkeskolens afgangseksamen med minimum 2, men ellers skal man ikke have nogen forudsætninger for at starte på uddannelsen til IT-supporter eller datatekniker i Forsvaret. Jeg har oplevet folk, som stort set kun kendte til computerens startknap på kabinettet på forhånd, men som bliver uddannet til

dygtige IT-supportere alligevel. Det er et spørgsmål om interesse og vilje, fortsætter Dan med at fortælle.

Uddannelsen indledes med et intenst forløb over fire uger, hvor man lærer de grundlæggende ting at kende, IP-adresser, Switch, servere, routere, og efterfølgende tre forløb - Hovedforløb 1, 2 og 3 - hvor man fordyber sig i netværk, servere, styresystemer og databaser gennem undervisning og case-opgaver. Hovedforløb 3 er primært arbejde med en case som forberedelse til eksamen. Med til uddannelsen hører helt naturligt også cyberbeskyttelse.

Selve skoleforløbene foregår på en erhvervsskole, men uddannelsen foregår ellers i Forsvaret og varer 2½ år. Der er ingen grund til at holde sig tilbage med at søge ind. Processen fra man søger, til man kan starte, er ikke langsommelig og langtrukken. Forsvaret mangler IT supportere, og i øvrigt også andet faguddannet personale.

Er man allerede på et grundforløb på en erhvervsskole, kan man selvfølgelig søge ind som elev derfra.

Job i den anden ende af uddannelse Forsvaret omfatter mere end 50 forskellige uddannelser, heriblandt flere civile erhvervsuddannelser. Det bedste vil være at undersøge mulighederne på Forsvar.dk eller på UG.dk og søge under uddannelser i forsvaret. De civile uddannelser omfatter blandt andet: Kontoruddannelse med speciale i økonomi og administration, Industritekniker, IT-supporter og Datatekniker, Lager- og logistikoperatør og Mekanikere. Alle uddannelserne bliver afsluttet med en eksamen og et svendebrev, præcis som i alle andre erhvervsuddannelser.

I skrivende stund ligger der 12 opslag om elever til forskellige erhvervsuddannelser. Hvert enkelt opslag kan sagtens dække over søgning efter et større antal elever.

Et ekstraordinært gode ved en erhvervsuddannelse i Forsvaret er, at der er rigtig gode chancer for et efterfølgende job. Aktuelt ansætter Forsvaret efterfølgende mere end 50% af dem de uddanner.

Sikkerhedsclearing

For at starte på en uddannelse i Forsvaret skal du sikkerhedscleares. Det kan lyde en anelse James Bond agtigt, men lad dig ikke forskrække af det.

Sikkerhedsclearing dækker ganske enkelt over det faktuelle, at det ikke er muligt at være ansat i Forsvaret uden at

støde på fortroligt materiale, og Forsvaret skal naturligvis være 100% sikker på, at du er i stand til at holde munden lukket og fingrerene fra tastaturet, for nu at sige det på den måde.

Vi er der for hinanden

"Det fede ved at være i forsvaret er, at man er sammen om en opgave, og man virkelig kan mærke, at vi alle er der for hinanden. Der er en god og kammeratlig omgangstone og omsorg. Når man er færdig, er man med til at oplære nye elever, og det kan jeg også godt lide."

"Som IT-supporter er man med på øvelserne for at løse opgaverne med et netværk, så enhederne kan tale sikkert sammen. Det er helt afgørende, og man kan jo også blive udsendt operativt for at løse netop den opgave," siger Dan og slutter med ordene:

"Uddannelsesforløbet til IT-supporter var for mig en fed og intens oplevelse, og man ender med en god uddannelse, som kan bruges i Forsvaret, men også civilt, hvis man efter nogle år i Forsvaret beslutter sig for at prøve det."

Er du mellem 15 og 18 år, kan du komme på dit livs rejse, som starter med, at du tager beslutningen om at tage af sted. Opdag og oplev en ny kultur og kom hjem igen med bagagen fyldt med oplevelser og internationale venner.

Ønsker du at lære et nyt sprog på kort tid, har vi også sprogrejser til hele verdenen Se mere på eurostudy.dk

HF VOXPOP

Drømmen er socialpædagog

Hvad var grunden til, at du valgte den uddannelse, du går på?

Hvilke overvejelser gjorde du dig? Det var på en måde det nemmeste og mest lige til for mig. Det var det, jeg synes var den bedste vej til uddannelse for mig, og det jeg gerne vil. Jeg vil gerne noget med mennesker og psykologi, så for mig var det oplagt at gå den vej.

Hvad bruger du mest tid på?

Hvad fylder meget?

I perioder er der mange lektier og afleveringer, men det er meget varierende, hvad jeg bruger mest tid på. Lige nu bruger jeg min tid på min SSO – (Store Skriftlig Opgave, som er en individuel og obligatorisk opgave på det sidste år af HF).

Svar fra Emilie Bisgård Wesse, der går på HF, 2. år på Middelfart Gymnasium

Hvad skal man tænke over?

Man skal først og fremmest overveje, om det er en boglig uddannelse, man gerne vil have. Hvis man er træt af og forskrækket over bøger og skriftlige opgaver, så er det nok ikke lige det, du skal vælge. Men ellers vil jeg sige, man bare skal springe ud i det. Man kan ikke vide, hvad det er og hvordan det er, før man har prøvet det. For mig er det det rigtige, jeg har altid haft lyst til en boglig uddannelse.

Hvordan ser det ud med lektier?

Det er meget forskelligt, hvor mange lektier der er, nogle dage er der slet ingen lektier, men i snit bruger jeg i hvert fald max. 1 time om dagen. Ofte har vi også muligheden for at få lektierne lavet i skolen.

Hvad er din drøm?

Jeg har altid haft lyst til at arbejde med mennesker. På et tidspunkt troede jeg, at sygeplejerske i psykiatrien ville være en mulighed for mig, men jeg er ikke så meget for nåle og blod, så det kom jeg relativt hurtigt væk fra igen. Min drøm nu er at arbejde som pædagog – nok som socialpædagog på bosteder, i ungdomsklubber eller lignende.

Kan du nævne et højdepunkt, opgave eller projekt, du virkelig syntes var fedt?

Det er nok den SSO, jeg skriver lige nu. Jeg skriver om samtykkeloven. Den er kringlet og indviklet, og det er virkelig spændende at dykke ned i og at skrive om.

Tag dit med på arbejde.

Jobgaranti efter endt uddannelse. ➜ ➜ ➜ ➜

Fuldtidspraktikvejleder støtter igennem hele uddannelsen.

Mentor

skaber tryghed i hverdagen og vejleder i nye opgaver.

Læringscaféer og studietid.

Din uddannelse kommer i første række.

Bliv SOSU-elev i Middelfart Kommune

Nordjylland er byttet ud med København og gymnasielivet på Frederikshavn Handelsskole er vekslet til jobs hos Mærsk Brokers og Microsoft. Både Emma og Josephine tilbragte et år med traineestillinger i München efter deres HHX – og det har givet dem masser af ballast til deres videre karrierer. Læs om deres oplevelser her:

Emma, 26 år

Et forspring –

// Christina Qvistgaard

Et sabbatår i udlandet behøver ikke at foregå med en rygsæk på ryggen. Det kan også kombineres med et traineejob i en virksomhed, hvor man mikser arbejdserfaring med en oplevelse for livet.

Med en færdig HHX eller EUX Business i baghånden kan man tage til fx Tyskland med OPU-ordningen. En mulighed Emma Laigaard og Josephine Sørensen benyttede sig af. Erfaringen og kompetencerne er siden blevet vekslet til jobs i store internationale virksomheder.

Det var et fuldtidstraineejob, hvor jeg bla. skulle tracke nogle microchips. Det var superspændende og mit første rigtige voksenjob. Men det gav også mulighed for at rejse rundt og få nye oplevelser. Jeg havde allerede backpacket meget med min familie, så det her var en mulighed for at få en ople -

NOGET FOR UNGE med særlige behov

Specialkompasset er en uddannelsesmesse og et magasin for unge med særlige behov.

Her kan du læse gode historier om unge i gang med uddannelse og job på særlige vilkår.

Messen foregår i september i Roskilde og magasinet udkommer 2 gange om året i hele landet. specialkompasset.dk

velse med noget faglighed og samtidig nogle spændende oplevelser.

Jeg fik meget ud af det. Bare det her med at være 18-19 år og flytte hjemmefra. Man lærer at stå på egne ben og så ville jeg også gerne være bedre til tysk. Jeg blev mere selvstændig. Det gælder for alle, der flytter hjem-

– og en kæmpe oplevelse

mefra men nok endnu mere i udlandet. Man skal selv finde ud af, hvordan man kommer til lægen fx, så jeg lærte at løse de udfordringer, der kom.

De fedeste oplevelser var Oktoberfesten og så muligheden for at have et fuldtidsarbejde et sted, hvor jeg også lige kunne tage på ski i weekenden eller smutte til Italien. Og så hele det netværk, jeg har fået.

Prøv noget andet. Få nogle erfaringer. Der er blevet lagt vægt på, at jeg har været i udlandet, at jeg har et internationalt mindset. Jeg vil anbefale alle at få nogle oplevelser, der også er faglige.

Jeg fik jobbet og flyttede til København. Nu er jeg færdig med mit trainee-forløb og regner med at fortsætte i samme rolle. Microsoft er en stor virksomhed, så man behøver ikke gå i stå.

Josephine, 27 år

Det hjalp mig meget at skifte retning og prøve noget andet. Jeg ville læse jura, men efter München fandt jeg ud af, at jeg gerne ville arbejde internationalt og have mulighed for at komme til udlandet.

Det gjorde mig meget mere klar til at bo alene. Den første dag, da jeg blev sat af, var jeg helt overvældet, men jeg fandt hurtigt ud af det, så den dag jeg flyttede til København, var det nemt.

Det gav mig et forspring på universitetet i forhold til relevante studiejobs. Jeg havde jo allerede arbejdserfaring fra et fuldtidsjob og det hjalp meget. Det blev en indgangsvinkel til mit studiejob i Vestas. Jeg var blevet mere professionel.

På universitetet læste jeg HA og endte med en cand.merc.it – det har altid været den vej, jeg ville gå. Jeg vidste til gengæld ikke, at man kunne arbejde for Microsoft her i Danmark. Da jeg fandt ud af det, søgte jeg ind på deres graduate program, hvor jeg var igennem en intens ansøgningsproces, som var rigtig god, fordi den gik meget på personlighed fremfor karakterer og IQ-tests.

Min far havde været i München som praktikant og fortalt, hvor sjovt det var. Jeg kunne mærke på mig selv, at jeg ville ikke backpacke.

“

Jeg ville gerne blive bedre til tysk, fordi jeg regnede med, at det ville være en fordel. Og så ville jeg gerne bo i udlandet og få en anden kultur ind under huden.

Virksomheden jeg var hos, var meget tysk, meget lokal. Det var et tøjfirma –en mindre virksomhed, hvor jeg kom meget omkring. Jeg sad primært med accounting, men var også på lageret og med til foto shoots. Det var så fedt. Man kom pludselig ud i et rigtigt arbejde, hvor man snuser til corporate verdenen. Det var megasjovt.

Man får så meget med sig. Som kun 19-årig har man boet i udlandet og arbejdet på en voksen arbejdsplads. Det giver virkelig respekt til jobsamtaler.

Jeg ville ønske, jeg havde sagt til mig selv, at det er ok ikke at have en plan. Tilfældet kan virkelig hjælpe en på vej. Lad det arbejde for dig.

Jeg blev helt klart afklaret på, at jeg skulle være et sted, hvor jeg kunne komme til udlandet. Et internationalt miljø. Jeg søgte ind på International Business, men endte med at komme ind på min 2. prioritet Shipping and Trade på CBS. Det endte med at være mit drømmestudie. Jeg kom i praktik hos Mærsk og nu har jeg snart været fuldtid i 2 år i et job, der har givet mig mulighed for at besøge Sydafrika, Singapore, Athen og flere andre steder.

Hvis jeg var taget på backpacking tur, tror jeg ikke, det var gået op for mig, hvor glad jeg er for et internationalt arbejde.

Josephine

Emma

// Christina Qvistgaard

Therese er vokset op i Danmark. August er vokset op i England. Den ene drømmer om en fremtid i udlandet. Den anden gør ikke – ikke mere i hvert fald. Men de har begge to valgt den internationale studentereksamen IB og er blevet meget mere sikre på deres vej videre.

Fra biblioteket er der frit udsyn til lokalet nedenunder, hvor mange af Birkerød Gymnasiums elever er samlede til terminsprøver. Der bliver slået koncentreret i tastaturet på de bærbare og spist snacks i alle afskygninger.

”Det må man ikke, når man går på IB,” fortæller Therese og August. ”Det er en af de store forskelle. Vi må hverken have hjælpemidler eller mad med. Til gengæld er vores eksamener meget kortere. Måske handler det om, at alle IB elever skal være ligestillede, når de går til eksamen.”

Og det kan der måske være noget om. IB er nemlig så international, at den dækker omkring 150 lande og mange tusind elever.

På Birkerød Gymnasium oplever man en stigende interesse for de internationale muligheder. Lige nu er der over 300 elever på IB og pre-IB, som svarer til en 1.g. Undervisningen på IB foregår på engelsk. I Danmark er der 17 skoler, der tilbyder IB heriblandt altså Birkerød Gymnasium og HF, hvor mange af eleverne også benytter sig af den tilknyttede kostskole.

Blandt de danske elever, er der flere forskellige årsager til at gå efter en IB, fortæller IB leder Christina Rye Tarp.

”Det kan være unge, der er meget fokuserede på en fremtid i udlandet. Måske vil de gerne læse videre på et universitet et andet sted i verden. En del er børn af forældre, der enten har været udstationerede eller stadig er det, og har gået på internationale skoler,” uddyber Christina Rye Tarp.

Eleverne fortæller:

1. Navn og alder?

Therese Karoline Alstrup Helander 18 år.

August Jebjerg, 17 år

2. Hvilken uddannelse og linje går du på?

Therese: 1. IB – vi vælger 6 fag inden for forskellige områder – og de fag kører i 2 år.

August: IB med fokus på historie og geografi

3. Hvorfor valgte du IB?

Therese: Jeg vil rigtig gerne læse videre i udlandet efter gymnasiet, fordi jeg altid gerne har villet opleve verden og andre kulturer, men ikke bare på ferie. Jeg vil gerne bo og opleve. I starten ville jeg gerne til USA, men nu hælder jeg nok mere mod England. Jeg ville også gerne have den internationale følelse og atmosfære, som der virkelig er her, fordi vi er samlet så mange nationaliteter. Så synes jeg også, det er fedt at bo på kostskolen. Det er lidt ligesom efterskole bare, at man er voksen og skal kunne klare sig selv.

August: Jeg boede i England i 12 år, fordi mine forældre havde job derovre. Vi flyttede tilbage, da jeg startede i 7. kl. Jeg valgte IB for at holde alle muligheder åbne.

4. Hvad bruger du mest tid på?

Therese: Lektier fylder meget. Og forberedelse til tests. Jeg vil gerne være velforberedt. Lektierne foregår også på engelsk, og det er lidt en omvæltning.

August: Det handler mest om at følge med. Jeg har aldrig været så glad for skolen. Jeg bruger også meget tid på at træne som en del af CAS (Creativity, Activity and Service). Jeg er også med i en gardening club, hvor vi laver fuglehuse, som vi forærer væk. Og så fungerer fællesskabet også rigtig godt. Det internationale fylder meget og giver et helt andet perspektiv.

5. Hvad skal man tænker over, inden man vælger IB?

Therese: Den er meget anderledes end fx STX, tror jeg. Man har virkelig meget, man skal nå på 2 år og mange lektier. De eneste karakterer vi får er også dem, vi får til eksamen, så man skal selv styre tingene igennem året.

August: Man skal overveje, om man gider at lave arbejdet. Det er hårdt.

6. Hvordan ser det ud med lektier?

Therese: Jeg bruger 2-3 timer hver dag, men jeg har også mange læsefag, og det tager tid.

August: Jeg bruger måske 1 time om dagen, men jeg har heller ikke så mange læsetunge fag.

7. Hvad er drømmen?

Therese: Det kunne sagtens være et job i udlandet. For mig handler IB også om kontakter – og jeg håber, at jeg stadig har de kontakter, når jeg er færdiguddannet.

August: Jeg ved ikke, hvad jeg skal, men jeg vil gerne i militæret og måske senere noget med landbrug. Da jeg startede IB ville jeg gerne til USA eller tilbage til England, men jeg er begyndt at hælde til at blive herhjemme.

8. Kan du nævne et højdepunkt, opgave eller projekt, du virkelig synes var fedt?

Therese: En del af IB er også det der hedder CAS, hvor man skal arbejde med selvudvikling uden for skoletiden fx gennem kreativitet eller velgørende arbejde eller sport. Jeg har lavet en masse kreative skriverier og deltog i en konkurrence. Det endte med, at jeg fik mine ting udgivet og fik en pris.

August: Jeg synes, nogle af de forskellige klubber, vi har her på skolen, er fede.

Ranum

Vælg Danmarks bedste 9. klasse

Niveaudelt undervisning målrettet dit faglige niveau i prøvefagene.

Boglig efterskole

• Niveaudelt undervisning i 9. & 10. kl. • 20+ Cambridge IGCSE fag

50+ profil- og valgfag

Sommercamps 2024

• 3 rejser

• 500+ venner

• Ledige pladser 2024-25

• Book en rundvisning på www.ranumefterskole.dk

Kombinér din 9. klasse med et engelsksproget Cambridge forløb . Vælg mellem 15 valgfag og 20+ profilfag. Tre rejser i løbet af skoleåret. 500+ venner fra over 25 lande.

"Man kan faktisk godt det hele"

Man kan godt kombinere sin sport med ungdomsuddannelse! Så enkelt er budskabet fra elitehåndboldspiller – og HHX-elev Noah Juul Lykke.

Elitesportslinjer og Team Danmark forløb er en fast del af mange ungdomsuddannelser rundt om i landet og altså også på Aalborg Handelsskole, hvor Noah snart sætter punktum for tre års gymnasietid.

Pilen peger mod en fremtid som professionel håndboldspiller – eller det i hvert fald drømmen lige nu. Med sin elitesports HHX i baghånden har Noah de bedste kort uanset, hvor pilen rammer. Og det er han glad for. Sporten har fyldt meget lige så lang tid, han kan huske tilbage, og det ville have været svært at slippe.

”Man skal ikke bare smide sporten væk. Man kan faktisk godt det hele. Det er et nåleøje, man kan ikke bare vælge at blive professionel, så nu har jeg noget at falde tilbage på. Drømmen lige nu er at få huen på og så have et sabbatår, hvor jeg finder ud af, hvad jeg skal med håndbolden. Lykkes det ikke at blive professionel, så har jeg en drøm om at blive politibetjent eller fysioterapeut,” lyder det fra 19-årige Noah.

Det hele værd Noah er Team Danmark elev og en del af Elitesport Aalborg, som bl.a. har en aftale med Aalborg Handelsskole.

Det betyder, at han går i en sportsklasse i skoletiden og ellers bruger sin tid på at spille for

Aalborg Håndbold. Eleverne i klassen repræsenterer et væld af forskellige sportsgrene, men har det til fælles, at de brænder for deres sport – og med elitesportstilbuddet bl.a. får tid til 2 morgentræninger om ugen.

Det kræver disciplin og også en prioritering at nå det hele. Man kommer ikke sovende til et liv som elitesportselev, og det er også ok, mener Noah.

”En typisk dag for mig starter med, at jeg tager bussen til morgentræning i Gigantium kl. 6.15,” fortæller håndboldspilleren. ”Derefter i skole og så 3 timers aftentræning fra kl. 17 til 20. Lektierne klarer jeg enten inden aftentræningen eller bagefter. Og så er der kampe i weekenden. Det er det hele værd 100 %. Jeg har altid haft morgentræning, så jeg er vant til det. Det er en fed måde at komme i gang på. Det betyder meget, at jeg har den her mulighed. Det kommer an på, hvor meget man vil lægge i sin sport, men jeg tror alle kan holde fast, hvis de vil. Og så må man jo ofre nogle ting. Jeg kan fx ikke have et arbejde efter skole eller gå i byen, når det passer mig. Det skal man tage en snak med træneren om. De kammerater man har, prioriterer også sporten rigtig meget, så vi har jo fællesskabet.”

Elitesport Aalborg har samarbejdsaftaler med alle ungdomsuddannelser i byen. For at blive optaget på en linje, kræver det, at man er medlem af en lokal idrætsklub og udøver sin sport på højeste plan. Samtidig forpligter man sig også til at følge sin træning.

Spring ud i det!

Flere penge på lommen. Det er selvfølgelig den hurtige måde at forklare, hvorfor det er fedt at have fritidsjob. Men faktisk er der også en helt masse andre fordele, man måske først får øje på hen ad vejen. I COOP vil man gerne hjælpe flere unge i gang med en fritidsjobskarriere, der kan styrke dem på deres videre vej mod uddannelse og job

Malthe Bergkvist var med egne ord lidt træt af skolen i 10. klasse. Det var sjovere at sludre med kammeraterne, end at koncentrere sig om ligninger og diktater. Men 6 ugers deltagelse i COOP Crew vendte op og ned på hans tilgang til skolen – og til fritidsjob.

COOP Crew er et initiativ søsat af dagligvarekæden og ungdomsskolerne flere steder i Danmark. Det henvender sig til unge, der af den ene eller anden grund har brug for et kærligt spark bagi og som heller ikke allerede har et fritidsjob. Eleven får lov at tage en dag om ugen ud af skemaet, som så bliver brugt i en dagligvarebutik.

I dag er Malthe 18 år og godt i gang med 1.g. på STX. Han kigger tilbage på sin tid som COOP Crew medlem med stor glæde.

”På det tidspunkt var jeg meget ukoncentreret og meget snaksalig – også i timerne. Jeg havde det lidt problematisk med skolen nogle dage. Jeg synes, det var fedt, at det ikke bare var skole 5 dage om ugen, at man fik en enkelt dag med nye mennesker i stedet for bare matematik og dansk. Jeg kunne se, hvad jeg skulle bruge det jeg lærte til – og vi fik også at vide, hvordan man kunne uddanne sig videre, hvis man gerne ville det,” forklarer han. En anden elev

Tanken bag COOP Crew er at give de unge deltagere et indblik i, hvordan det er at have et fritidsjob og være på arbejdsmarkedet. Masser af undersøgelser viser, at unge har meget stor gavn af et fritidsjob. Og det gælder også

Malthe fra Vordingborg.

”Jeg blev bedre til at koncentrere mig og jeg har også fået en masse ny læring med mig. Bl.a. det med at møde nye mennesker har jeg brugt meget i forbindelse med, at jeg startede i 1. g.,” fortæller han. ”Planen for mig nu er, at jeg vil gøre gymnasiet færdigt og samtidig arbejde i Circle K, hvor jeg har fritidsjob nu. Derefter vil jeg tage til København og læse til ingeniør. Der vil jeg også have et fritidsjob ved siden af studierne. Coop Crew har givet mig mod på mere arbejde og mere uddannelse.”

Malthe anbefaler helt klart andre at skaffe sig et fritidsjob, uanset om det er gennem COOP Crew eller på andre måder.

”Jeg blev en anden elev i skolen. Før det havde jeg ikke fritidsjob. Man lærer at opføre sig professionelt og have en god dialog med folk. Jeg vil sige til andre, at de bare skal komme i gang. Det lyder måske skræmmende, men det er et godt afbræk fra hverdagen,” lyder det fra gymnasie -

Fordele ved fritidsjob

• Unge oplever, at fritidsjob giver kompetencer, erfaringer og selvtillid, der styrker dem i fremtidig uddannelse og job

• Sandsynligheden for at komme i gang med en ungdomsuddannelse efter folkeskolen bliver større

• Man har 2,5-3 gange højere sandsynlighed for at være i fast job som 25-29-årig, hvis man har haft fritidsjob

eleven. ”Og så er det også fedt at tjene sine egne penge og ikke være afhængig af lommepenge hjemmefra. Spring ud i det. Der kommer noget godt ud af det.”

Lyset skal tilbage i de unges øjne

Horne Efterskole investerer fra start den tid og ressourcer til at skabe et fællesskab for alle elever, så de trygge og glade kan gå efterskoletiden i møde.

"En del unge mennesker er vant til at komme i foreninger, og de ved godt, det er vigtigt at yde til fællesskabet, men der er også mange, der ikke gør. Eller i hvert fald lige skal have det genopfrisket," siger forstander Niels Christian Sunesen, Horne Efterskole.

Horne Efterskole står på dette: de unge skal lære at indgå i fællesskaber. Det gør skolen ved at tage dem i hånden og vise, at alle skal investere noget i fællesskabet. Jo mere vi investerer, jo bedre bliver det. Modsat bliver fællesskabet slattent og ligegyldigt, hvis ingen investerer tid og kræfter i det.

3 skemafri startuger

Horne Efterskole investerer i fællesskabet fra første skoledag ved ikke at have almindeligt skema i elevernes tre første uger på skolen.

"Vi prioriterer helt bevidst fællesskabet. Det gælder om at finde nogen at være sammen med, både blandt de jævnaldrende og de voksne, her i huset. Vi starter i det små med dem, vi bor sammen med, og så folder det store fællesskab sig ud for eleverne i uge 3," fortsætter Niels Christian Sunesen.

Nogle har bare brug for én tæt person og andre kan navigere blandt 50. Under alle omstændigheder er de tre uger givet godt ud. Eleverne har en grundlæggende tryghed efter de tre uger.

"Vi ved, at hvis man er glad og tryg, så er der meget bedre grobund for at lære nyt. Så det er meget betydningsfuldt, at alle finder mindst 1 person at knytte sig til."

16-årige Hector Hedegaard Boysen og Julie Østergaard Madsen, ligeledes 16 år, er elever på Horne Efterskole. Deres ord flugter med forstanderens.

"De tre uger virkede megagodt. Det

kan godt være hårdt at sige noget, hvis man ikke kender hinanden. På den her måde lærte vi hinanden at kende og blev trygge fra starten. Der er et virkelig godt fællesskab på skolen. Alle snakker med alle.

Almen efterskole

Horne Efterskole er en almen efterskole. Skolen holder fast i, at det er vigtigt at eleverne ikke kun spejler sig i mennesker, der ligner dem selv. Derfor er det en pointe, at skolen er en almen efterskole, og ikke en specialiseret efterskole for særlige interesser.

"Her kommer eleverne til at møde noget andet end det, de kender, og det, tror jeg, er sundt. Så tør de være nysgerrige. I den facebookkultur, som eleverne ellers

//Tekst og foto: Peter Christensen

er dybt inde i, får man bare mere af det man liker. Sådan skal vi ikke være. Vi skal være mangfoldige og stille alternativer op. Det er sindssygt vigtigt," understreger Niels Christian Sunesen.

Brug af lokalområdet

Horne Efterskole har plads til 138 elever. Skolens størrelse genererer en nærhed, som er vigtig for eleverne. Skole har en lang række linjefag, som Hornemusik, Horneexplorer, Hornefoodlab, Hornebold, Hornevisual, Hornesurvival og, især disse to faldt i øjnene, Hornedrengeværelset og Hornepigeværelset.

Drengeværelset er for drenge, og aktiviteterne er for det meste fysisk udfoldelse og gang i den på måden, som drenge befinder sig bedst med. Modsat er pigeværelset primært fuld af aktiviteter, der taler til piger.

På de to linjefag går henholdsvis

Hector Hedegaard Boysen og Julie Østergaard Madsen.

"Vi laver alle mulige drengeting. Vi er på stranden, spiller rugby og står på wakeboard. Det ender næsten

altid med en for-sjovslåskamp," fortæller Hector om aktiviteterne."

"Vi skubber hinanden

lidt ud over grænserne og får prøvet ting af, men vi ender altid med at have det megaskægt."

"Jeg tror nok, der er lidt mere stille i Pigeværelset. Nogle gange

lægger vi måske make-up og snakker, men andre gange er vi på klatretur, orienteringsløb eller en tur i bio-

grafen. Det er rigtig hyggeligt," siger Julie om Pigeværelset.

I juni 2022 fik Villads Leth lidt mere end 15 minutters berømmelse. Faktisk hele syv dage. Han bliver dog stadig genkendt som HHX-eleven, der fik iværksætteren Jesper Buch forbi til at sætte huen på hovedet efter sidste eksamen på Niels Brock Innovationsgymnasium. For Villads Leth handlede det ikke om berømmelse – og det skal fremtiden heller ikke. I stedet udgør originalitet, ideer og glæde drivkraften for ham – og lige nu er han ved at undersøge, hvor langt den kan føre ham.

“Jeg søger ikke opmærksomhed eller billige point. Idéen opstod bare helt spontant en regnvåd aften i maj. Jeg har fulgt Løvens Hule, siden jeg var 13 år gammel, og for mig er Jesper Buch et fuldendt ikon for iværksættere og entreprenører. Det var og er sådan en fremtid, jeg drømte om – også selvom en lang videregående uddannelse ligger i kortene. Jeg kommer fra et akademisk hjem, og det er i mit DNA at gå den vej, men det er iværksætteren i mig, som er stærkest. Og det er den sti, jeg har sat mig ud på gennem en gymnasial uddannelse med innovation i fokus."

"Som et lyn kom idéen til mig: Jesper Buch skulle selvfølgelig sætte studenterhuen på mit hoved,” siger Villads Leth, som via studiejobs og interesse for faglige netværk kom på LinkedIn i løbet af 3.g. Og derfor blev det også der, han udtrykte sit ønske. Tre dage senere blev det opfyldt med et “Det må sgu blive et ja herfra” som taget direkte ud af Løvens Hule. Under stor tumult på tværs af danske medier kom Buch og satte huen på Leths hoved til den afsluttende eksamen i Virksomhedsøkonomi.

“Det var nogle vilde og udmattende uger, så det var ren eufori at blive færdig. Efter en kort periodes fejring var jeg klar til at gå all in med at arbejde. Jeg har parallelt med min ungdomsuddannelse arbejdet med e-commerce og tech – og det er særligt tech, jeg brænder for. Nu kunne jeg give arbejdet dedikation 100 pct. – og det var fedt. Mit job bestod i at sætte mig i kundens sted og hjælpe på tværs af salg, markedsføring og udvikling med at finde gode og anvendelige løsninger for virksomheder,” siger Villads Leth.

Vokser af alt det gode

“Jeg er et positivt menneske, og jeg kan lide at omgive mig med gode mennesker og gode ideer. Og ved at holde sig til steder med gode mennesker og gode ideer, så kommer flere til - især ideerne. Jeg kan lide at være kreativ og finde på løsninger, der gør livet nemmere og bedre for mennesker – og det er i det felt, jeg gerne vil arbejde i fremtiden,” siger Villads Leth.

“Det er vigtigt at være glad - du lever kun en gang, så man skal have det bedste ud af det. Ved at være positiv og anerkende andre for alt det gode – og sjove og skæve de laver, så bidrager man til deres udvikling og deres glæde. Vi vokser alle sammen af at blive mødt med

Det rødbedefarvede pas skal åbne døre

// Louise Schmedes. Foto: Alfred Pries, DAXMEDIA

varme og smil – og man performer også bedre. Derfor synes jeg, det er utrolig vigtigt, at vi hver især sørger for at fortælle andre på vores vej, at de gør det godt. Det er ligesom de gode ideer - der kommer mere af alt det gode, hvis vi værdsætter det og siger det højt,” siger Villads Leth.

”Det gælder om at være den bedste version af sig selv for at bevare sin glæde og gejst. Jeg går op i at passe på mig selv med motion, kost og søvn. Det sidste er meget vigtigt. Ellers handler det om at være ude blandt mennesker i form af netværk, og så er de dybe og nære relationer også vigtige. Min familie og venner betyder meget for mig og den måde, jeg er på,” siger Villads Leth.

”Fordybelse og tilstedeværelse er undervurderede –man bør tillade sig selv at koble fra og gå i dybden og være til stede i nuet. Jagt på likes og dyrkelse af overflade er et stort problem for vores sundhed og velbefindende. Jeg har selv slået alle notifikationer fra på min telefon, og min hjemmeskærm er renset for apps og støj. Jeg skal opsøge det aktivt, hvis jeg virkelig vil bruge tid på det,” siger Villads Leth.

Løver, gazeller og enhjørninger “Jeg kan virkelig godt lide Danmark. Det er et trygt og sikkert land, og her er masser af muligheder. Jantelov skal dog ikke hindre os i at drømme stort og sigte efter vilde eventyr. Det er lidt pudsigt, at det er gazeller, der skal kendetegne en virksomhed i vækst. Det kunne godt havde været et mere sofistikeret et valg… Løver spiser gazeller til morgenmad. Jeg har ambitioner. Jeg drømmer stort. Future Unicorn Founder – det er, hvad jeg går efter. Stort og måske uopnåeligt, men jeg vil give det et forsøg. En ny ide plantede sig i mig i foråret 2022: Jeg gav mig selv den udfordring at udnytte de muligheder, jeg har,” siger Villads Leth.

”Jeg er ung og har ingen forpligtelser, så nu går jeg efter at realisere mine drømme. Med 50 dages nedtælling bestilte jeg flybillet til USA. Med hele min tilværelse samlet i en kuffert, mit pas og en mental one way ticket vil jeg forsøge at få foden inden for et sted i Silicon Valley og siden skabe min egen forretning med fokus på tech og innovation. Min egen udgave af den amerikanske drøm skal til at begynde,” siger Villads Leth.

Ta’ springet

efterskolemessen.dk

BESØG EFTERSKOLE MESSEN

– snak med elever og lærere

– hør foredrag om livet på en efterskole og om udveksling

– sprogrejser

– frie fagskoler