Gymnasieskolen #2 2023

Medlemsblad for Gymnasieskolernes Lærerforening

April 2023

TEMA_

OBSERVATION AF UNDERVISNINGEN

Flere og flere ledere overværer lærernes undervisning. Det er en positiv udvikling, mener eksperter. Men også fyldt med udfordringer. s_12

OK 24-krav. Lærerne vil have fokus på tid og opgaver. s_06

Organisering. Nogle er medlem af GL, andre af IDA. Men i AC-klubben står de sammen. s_28

Klimakrisen. Gymnasierne spiller en væsentlig rolle i den grønne omstilling, mener klimaforsker. s_34

Nu i revideret og opdateret version

Nyhed

Naturgeografi - vores verden 3. udgave

Den populære grundbog er nu udkommet i en revideret 3. udgave, hvor tal, statistikker og viden er blevet opdateret, samt en række helt nye figurer og fotos er blevet tilføjet. Bogen sigter mod undervisningen i naturgeografi i de gymnasiale uddannelser og hf, men kan med fordel læses af enhver, der har interesse for faget.

Giv dine elever en stærk forståelse for jordens udvikling

Med bogen Naturgeografi – vores verden 3. udgave får du de bedste forudsætninger for at klæde dine elever godt på i forhold til at forstå den verden, vi lever i. I bogen finder du blandt andet emner om klima og klimatilpasninger, geologi og vand og vejr.

Grundbogen er inddelt i to dele:

Første del indeholder en række emner, hvor kernestoffet behandles og sættes i relation til aktuelle problemstillinger

Anden del går i dybden med fagets discipliner og kernestoffet.

Som eksempel på denne opbygning, så vil grundbogens emne ”klimaændringer – vor tids største udfordring” naturligt give behov for at læse om atmosfæren og temperaturforhold i disciplinafsnittet Vejr og Klima, og et emne som ”Jordanfloden –vand i et brændpunkt” vil give behov for at hente viden i disciplinafsnittet om geologi, vand og vejr og klima.

Bogen har et omfang og indhold, der tilgodeser både C- og B-niveau på stx samt til geografi og NF på hf.

Læs mere og bestil på goforlag.dk

UDSYN_

Videnskab og håb skal vende klimakrisen s_34

INDHOLD e

s_04 LEDER_

UDFORDRET_

AC-klubben samler lærerværelset s_28

TEMA_

På Helsingør Gymnasium observerer ledelsen undervisningen s_20

Det er ledelsens ansvar, at overenskomsten overholdes

s_06 OK 24_

Krav til OK 24: Faste rammer og mere i lønposen

s_10 GYMNASIESKOLEN.DK_

Uddrag af de seneste nyheder

s_12 TEMA_

Observation af undervisningen

Flere og flere ledere kigger med, når lærerne underviser

Det siger lærerne

På Helsingør Gymnasium observerer ledelsen undervisningen: Det kræver

tillid og øvelse

3 gode råd: Sådan bliver udbyttet størst

s_26 GYMNASIESKOLEN.DK_

Uddrag af de seneste nyheder

s_28 UDFORDRET_

AC-klubben samler lærerværelset

s_33 LÆRERLIV_

“Det handler om at vise noget personligt uden at blive alt for privat”

s_34 UDSYN_

Videnskab og håb skal vende klimakrisen

s_40 GYMNASIESKOLEN.DK_

Uddrag af de seneste debat- og blogindlæg

s_42 ANMELDELSER_

s_46 GL’S SIDER_

Hjemmeside:

Adresse: Vesterbrogade 16, 1620 København V. Telefon: 33 29 09 00 |

Johan Rasmussen, johan@gl.org

Romme-Mølby, mrm@gl.org

e

stillingsog forretningsannoncer: Kasper Kristensen, Stibo Complete Mediaservice, telefon: 76 10 11 44, kakr@stibo.com

Fagpressens Medie Kontrol | Medlem af Danske Specialmedier

Det er ledelsens ansvar, at overenskomsten overholdes

En overenskomst er en forpligtende aftale for både a- og b-side.

Gymnasieskolernes Lærerforenings repræsentantskab vedtog for nogle uger siden de krav – sammen med de øvrige organisationers krav i det akademiske forhandlingsfællesskab – som foreningen vil stille ved næste vinters overenskomstforhandlinger, OK 24.

Det er der intet odiøst i, eftersom det er sådan, processen i det treårige overenskomstforløb er fastlagt.

Hvad der derimod kan synes mærkeligt, er, at ledelsen på en lang række skoler tilsyneladende ikke har opdaget, at der i 2021 blev aftalt en overenskomst, som altså nu er på vej ind i sidste fase. Eller det har de jo nok, men det er, som om nogle tror, at de ikke behøver at indrette sig efter teksten, eller at den er åben for fri fortolkning.

GL oplever således, at ledelser ser stort på, om overenskomsten overholdes. Nogle af dem siger, at det skyldes, at lærerne selv ikke ønsker det – for eksempel at tidsregistrere. Det skal de, medmindre det er en såkaldt aftaleskole. Det er et ledelsesansvar at sikre overholdelsen. Om ikke andet må det tvinges igennem.

Man kan på den ene side måske sige, at der burde være bedre sanktionsmuligheder, når overenskomsten ikke overholdes. På den anden side burde det slet ikke være nødvendigt. Det ligger i ordet – overenskomst – at der er indgået en aftale mellem flere parter. Og det er jo ikke for sjov. Det er for at sikre arbejdstagerne nogle vilkår og arbejdsforhold, der er tilpas rimelige, for at de kan udføre

deres arbejde bedst muligt – i dette tilfælde til glæde for eleverne og det kommende samfund og dermed i sidste ende til glæde for lederne selv, for det er vel også i sidstnævntes interesse at skabe så stærk en skole som muligt?

Den seneste overenskomst lægger grundlaget for den næste. Det er derfor ganske enkelt ikke godt nok, at den ikke er blevet implementeret alle steder. GL er derfor i gang med en nærmere undersøgelse af omfanget.

Vi vil naturligvis gerne have en masse at skrive om på Gymnasieskolens redaktion. Det kunne dog være rart med lidt flere gode nyheder.

I dette blad kan du blandt andet læse et tema om observation af undervisningen. Måske er der også et behov for observation af ledelsen.

Morten Jest Chefredaktør

Adgang til 656 iBøger

iBibliotek

Alle iBøger fra alle forlag samlet ét sted

Vælg frit materialer fra:

GL’s repræsentantskab vedtog i marts de krav, foreningen via forhandlingsaftalen med Akademikerne vil stille til de kommende overenskomstforhandlinger.

KRAV TIL OK 24:

Faste rammer og mere i lønposen

Hovedmålene for GL’s medlemmer er ikke til at tage fejl af, når der skal forhandles overenskomst næste vinter.

Da Gymnasieskolernes Lærerforenings (GL) repræsentantskab samledes på det ekstraordinære møde i Kolding i marts, var det først og fremmest for at diskutere og vedtage foreningens krav til næste vinters overenskomstforhandlinger (OK 24).

På papiret var allerede nedfældet 11 krav – et mere kom til under mødet – og en række underkrav, som repræsentantskabet skulle tage stilling til. Kravene, der umiddelbart kan synes ganske brede, er blevet til på baggrund af medlemsmøder i alle dele af landet, hvor medlemmerne gennem workshops og involverende aktivering ud fra en række temaer nærmest blev tvunget til at fortælle GL, hvad de har af behov og ønsker i hverdagen som gymnasielærer. Traditionelt har det været GL centralt og GL’s politi­

kere, der – firkantet sagt, for det har selvfølgelig også bygget på meldinger fra baglandet – har udlagt for medlemmerne, hvad disse havde af behov.

”Vi har involveret medlemmerne mere i den indledende proces, end vi plejer, og det afspejler kravene,” forklarer GL’s forhandlingschef, Claus Schreiner Andersen, som rent praktisk og organisatorisk sammen med sin stab i GL’s sekretariat og GL’s overenskomstudvalg har stået bag processen.

”Kravene er ganske rigtigt meget bredt formuleret. Det er dels en konsekvens af, at medlemmerne i den grad har tilkendegivet, at de ønsker bedre sammenhæng mellem opgaver og tid. Dels skal brede formuleringer give et handlerum i selve forhandlingerne, både indadtil og udadtil,” siger han og tilføjer, at der desværre sta­

dig er udfordringer med en række bestemmelser i OK 21, hvilket er vigtigt at få fastslået ved OK 24.

Flere værn og rettigheder Formanden for GL’s overenskomstudvalg (OKU), Anne Sophie Huus Pedersen, der fremlagde kravene på repræsentantskabsmødet, mener, at nogle af de tendenser, der kan tolkes fra medlemsmøderne, tyder på høje forventninger hos medlemmerne. De kan alle naturligvis være svære at indfri, men det er tydeligt, at der netop er et stort behov for bedre rammer i forhold til værn og rettigheder, hvad arbejdstid angår.

kret i forhandlingsrummet, når den tid kommer. Og jeg vil sige, at vi har en klar fornemmelse af, hvor skoen trykker,” siger Anne Sophie Huus Pedersen.

Det handler blandt andet om frustrationer over fleksible rammer, der giver medlemmerne forskellige arbejdsvilkår og en oplevelse af at stå alene i mange situationer.

”Det er kommet meget tydeligt frem på medlemsmøderne, at sammenhængen mellem opgaver og tid ikke er hensigtsmæssig,” siger Anne Sophie Huus Pedersen.

Hun glæder sig i samme ombæring over at erfare, at de andre organisationer i det akademiske forhandlingsfællesskab (se faktaboks om forhandlingsaftalen) også synes at være endog ganske interesseret i arbejdstidsspørgsmål og fastere rammer.

GL's OK 24-krav

1. Styrke et forpligtende lokalt samarbejde om lærernes arbejdstid, herunder sikre:

a) Præambeltekst om det gode samarbejde

b) Sammenhæng mellem opgaver og tid

c) Gennemskuelighed i arbejdsplanen

d) Mindre skævbelastning

e) Retningslinjer for undervisningens omfang

f) Varslingsregler ved ændringer

2. Sikre ligeløn i den lokale løndannelse i sektoren

3. Forbedrede vilkår for deltidsansatte/ikke-fastansatte

4. Tryghed i ansættelsen

5. Styrke et forpligtende lokalt samarbejde for at sikre et godt arbejdsmiljø

6. Styrke mulighederne for kompetenceudvikling

7. Videreførelse af reguleringsordningen

8. Procentuelle lønforbedringer

”Det har givet de her lidt løse overskrifter. Men det er med en retning, som vil blive meget mere kon­

Lønspørgsmålet fyldte imidlertid også en del på vinterens medlemsmøder i GL, ligesom de netop overståede forhandlinger på det private område (OK 23) kom til at handle meget om realløn i kølvandet på den høje inflation og deraf stigende leveomkostninger – og de private forhandlinger sætter som bekendt et vist aftryk på de efterfølgende offentlige forhandlinger, så de to sektorer følges nogenlunde ad og bevarer den indbyrdes konkurrencekraft. f

a) Fritvalgsordning på en del af lønforbedringerne (løn/ pension/fritid)

9. Bedre TR-regler samt forbedrede vilkår for arbejdsmiljørepræsentanter

10. Bedre forhold for seniorer

11. Forhøjelse af adjunkt-/lektortillægget

12. Fagtillæg på fællesoverenskomsten

” Det er kommet meget tydeligt frem på medlemsmøderne, at sammenhængen mellem opgaver og tid ikke er hensigtsmæssig.

A nne Sophie Huus Pedersen Formand GL's overenskomstudvalg

”Løn er også væsentligt. Vi skal selvfølgelig gerne have en sikring af reallønnen, men også en større lighed i vores egen sektor gennem en sikring af lokallønnen,” siger hun med henvisning til erhvervsgymnasiernes gennemsnitligt for lave udmøntning af lokale lønmidler.

Ambitioner trods usikkerhed

Det er dog på ingen måde ensbetydende med, at GL ønsker en øget andel af lønnen forhandlet lokalt – omvendt anses et opgør med systemet for lidet realistisk. Men der er ganske enkelt behov for nogle flere og bedre håndtag at bruge i problemstillingen, forklarer Anne Sophie Huus Pedersen.

GL-formand Tomas Kepler gjorde efter repræsentantskabsmødet i sidste måned opmærksom på, at kravene ikke er prioriterede, således at ingen af dem “efterlades forlods på perronen”. Også han har dog noteret sig, at medlemmernes ønskesedler var præget af spørgsmålene om løn og arbejdstid. Ambitionerne skal være til stede, selvom det ikke bliver lette forhandlinger.

”Vi skal naturligvis ikke sætte ambitionerne lavere end resultaterne i det private – men som sagt er det ikke til at sige, hvad der kan ske, hvis for eksempel akademikerne skal finansiere sygeplejerskernes lønstigning. Så vi skal have nogle andre ting

Forhandlingsaftalen

GL’s repræsentantskab besluttede på det ekstraordinære møde i marts enstemmigt, at GL tilslutter sig forhandlingsaftalen – en aftale mellem Akademikernes medlemsorganisationer om, at organisationerne på en række nærmere fastlagte vilkår overdrager forhandlings- og aftaleretten til Akademikerne. Det betyder, at Akademikerne kan indgå overenskomster på vegne af GL.

I tilfælde af at organisationer har selvstændige overenskomster – som for eksempel GL’s overenskomst for gymnasielærere – vil disse som udgangspunkt få ’tilbageleveret’ forhandlings- og aftalekompetencen, så GL vil få mulighed for selv at forhandle og indgå en aftale om en ny overenskomst. Kan GL ikke selv få indgået en ny aftale, falder forhandlingsog aftalekompetencen tilbage til Akademikerne, og det er så Akademikerne, som indgår en aftale på vegne af GL.

Lærerne på erhvervsgymnasierne er omfattet af fællesoverenskomsten for

akademikere i staten, som vil blive forhandlet af en forhandlingsdelegation, der består af Akademikernes forhandlingsudvalg (FHO), hvor GL er repræsenteret.

Som udgangspunkt er forhandlingsaftalen bindende, så når en organisation har tiltrådt aftalen, kan den ikke træde ud og tilbagekalde overdragelsen af forhandlings- og aftalekompetencen –dog kan den enkelte organisation på forhånd klausulere et eller flere af egne krav eller arbejdsgiverkrav og træde ud af forhandlingsaftalen, såfremt det/de klausulerede krav ikke opfyldes, eller arbejdsgiverkrav gennemføres. Det medfører imidlertid, at den pågældende organisation må begynde forhandlingerne forfra, ligesom ingen af de af Akademikerne opnåede resultater er gældende for organisationen.

Ved at indgå i en forhandlingsaftale opnår man i praksis en sikkerhed for at blive omfattet af de generelle lønstigninger,

– de såkaldt bløde krav, som dog ikke altid er bløde. Uanset hvad der sker med lønnen,” sagde Tomas Kepler til gymnasieskolen.dk efter repræsentantskabsmødet.

Kravene blev på mødet vedtaget uden stemmer imod, ligesom der var enstemmig tilslutning til forhandlingsaftalen i det akademiske forhandlingsfællesskab.

Processen herfra er en masse såvel officielle som uofficielle møder og lobby-snak frem til sommerferien inden efterårets mere formelle køreplan forud for den kommende vinters forhandlinger. •

reguleringsordning samt tværgående aftaler på lige fod med andre organisationer. Derudover får man en opbakning fra fællesskabet til de særlige krav, man måtte have eller blive stillet over for.

Omvendt risikerer en organisation mindsket opbakning fra fællesskabet til klausulerede krav og mulig frigørelse.

En forhandlingsaftale indeholder også en oplistning af de krav, som de tilsluttede organisationer er enige om at fremsætte, herunder modkrav, som skal fremsættes som reaktion på arbejdsgivernes krav til overenskomstforhandlingerne. Dette kaldes forhandlingsoplægget.

Organisationerne skal således være enige om, hvilke krav der skal fremsættes. Dette gælder også krav, som kun vedrører en enkelt organisation.

Fair toplønninger

AkademikerPension har som ambition at være Danmarks mest ansvarlige pensionsselskab. I de seneste år er toplønningerne steget gevaldigt på direktions gangen og i bestyrelseslokalet i de største virksomheder. Som aktiv investor arbejder vi for at sikre, at de ikke løber løbsk. Derfor har vi i 2022 stemt nej til lønpakkerne på 22 ud af 32 generalforsamlinger.

Sammen gør vi en forskel

GYMNASIESKOLEN.DK

opgaver, hvis jeg hver gang skal gå med bekymringen, om det er eleverne, der selv har lavet arbejdet. Derfor må ministeriet på banen og fortælle os, hvordan vi skal håndtere det,” siger hun.•

SMÅ UDKANTSSKOLER ER LETTEDE:

LÆRERE:

Elevfordeling ser fornuftig ud

Det står nu mere klart, hvordan eleverne bliver fordelt på landets gymnasier næste skoleår.

“Skal vi ikke bare beslutte, at andre må tage sig af udfordringerne? Dem må ministeriet klare!” siger en lærer. Der nikkes rundt om bordet, og matematiklærerne fortsætter ufortrødent deres snak. Indimellem afprøver de ChatGPT’s matematiske kompetencer og drøfter resultaterne.

Det er onsdag eftermiddag på Odense Tekniske Gymnasium, hvor al undervisning har været suspenderet siden frokost. I stedet er alle skolens lærere samlet til temamøde om Chat Generative Pre ­trained Transformer, også kaldt ChatGPT. Trods kort tid på markedet har sprogmodellen, der er baseret på avanceret kunstig intelligens, skabt uro i uddannelsessektoren, fordi mange frygter, at elever vil få chatbotten til at løse deres opgaver.

Frygten for snyd fylder også på Odense Tekniske Gymnasium blandt andet ved engelsklærernes bord.

“Jeg føler lidt en afmagt, for selv hvis jeg er ret sikker på, at en elev ikke selv har lavet arbejdet, så kan jeg ikke rigtig gøre noget, hvis eleven har brugt ChatGPT. Det er svært at bevise i modsætning til plagiat,” siger Lene Paulsen, der underviser i engelsk og filosofi.

“Jeg orker ikke hele den store arbejdsbyrde med at rette skriftlige

Børne ­ og Undervisningsministeriet har udsendt en foreløbig plan for skolernes nye elevkapacitet.

På flere små udkantsgymnasier er der lettelse og tilfredshed. Rektorerne glæder sig over, at SVM­regeringen har holdt fast i den del af elevfordelingsaftalen, der handler om at bevare gymnasierne i tyndtbefolkede områder. Det skal ske ved centralt at styre, hvor mange pladser den enkelte skole har, og sikre et vist antal elever til de mindre skoler i landdistrikterne.

Bjerringbro Gymnasium må i det kommende skoleår optage 63 nye stx­ elever og 28 hf­ elever – altså tre klasser i alt. Det er det samme antal, der er begyndt på det lille midtjyske gymnasium i de seneste to år.

”Jeg er godt tilfreds. Det er det, der er realistisk,” siger skolens rektor, Claus Smedegaard Kjeldsen.

Skolen var i første omgang sat til 56 stx­ elever, men er endt med syv mere, fordi man bad om at få en såkaldt teknisk overkapacitet, hvilket vil sige, at der godt må være over 28 elever per klasse i gennemsnit.

”Virkeligheden er sjældent så smuk, at det lige passer med 28 i en klasse. Det ville være så ærgerligt at få 59 stx­ elever og så skulle aflevere tre af dem,” siger Claus Smedegaard Kjeldsen.•

Hun er mere end halvvejs gennem pædagogikum – og stadig frustreret

Når Helene Elbæk tænker tilbage, er hun ikke i tvivl. Syv måneders pædagogikum har forandret hende som lærer.

”Der er ingen tvivl om, at der er sket noget. Jeg er en anden lærer nu,” siger Helene Elbæk, der er i pædagogikum på Kolding Gymnasium.

I de seneste par måneder er det især mødet med to nye vejledere, der har betydet noget for hendes udvikling som lærer.

”Mine to nye vejledere er mere ’løse’ og lægger mere ud til eleverne end mine tidligere vejledere. At slippe kontrollen er netop noget af det, jeg arbejder på at blive bedre til,” fortæller Helene Elbæk, der har givet gymnasieskolen.dk lov til at følge hende, mens hun er i pædagogikum.

Lige fra starten har Helene Elbæk kæmpet med at få de didaktiske teorier fra kurserne til at give mening. Hun synes ikke, de passer til virkeligheden ude i klasselokalet. Desuden har hun svært ved at se formålet med nogle af de hjemmeopgaver, de skal lave, og hun savner tid til feedback.•

“Vi orker ikke at bekymre os om snyd med ChatGPT – det må ministeriet klare!”

Uddrag af de seneste nyheder

FLERE OG FLERE LEDERE OVERVÆRER LÆRERNES UNDERVISNING.

Det er en positiv udvikling, mener eksperter. Men også fyldt med udfordringer.

%2utilfreds:Meget

%8Utilfreds:

Ved ikke: 15 %

Tilfreds:51%

Megettilfreds:24%

HVORDAN HAR DU DET MED, AT EN LEDER OVERVÆRER UNDERVISNINGEN?

Er det almindeligt, at ledelsen overværer lærernes undervisning? Hvordan foregår det, og får lærerne noget ud af det? Det har Gymnasieskolen undersøgt.

Vi har sendt en spørgeskemaundersøgelse ud til 2.700 tilfældigt udvalgte lærere på stx, hf, hhx og htx over hele landet. 656 lærere har svaret på undersøgelsen. Se resultatet her.

OBSERVERER REKTOR ELLER EN ANDEN

LEDER AF OG

TIL UNDERVISNINGEN PÅ DIN SKOLE?

Nej: 32 % Ved ikke: 8 %

ER OBSERVATIONEN ET TILBUD

ELLER ET KRAV?

Et tilbud 12 %

Et krav 69 %

Ved ikke 19 %

Ja: 60 %

HVEM HAR INDFØRT OBSERVATIONERNE?

Ledelsen 59 %

Ledelse og lærere 10 %

Andre 1 %

Ved ikke 30 %

OPLEVER DU ET UDBYTTE AF OBSERVATIONEN?

Ja: 36 %

SYNES DU, AT DET ER MELDT KLART UD, HVAD FORMÅLET ER?

Ja: 63 %

Nej: 64 %

Nej: 37 %

HAR LEDER OG LÆRER EN DIALOG INDEN OBSERVATIONEN?

Ja 35 %

Nej 65 %

HAR LEDER OG LÆRER EN DIALOG EFTER OBSERVATIONEN?

Ja 92 %

Nej 8 %

Flere og flere ledere kigger med, når lærerne underviser

Det er blevet almindeligt, at ledelsen observerer lærernes undervisning. Lærerne har ingen problemer med at få besøg, men mange har svært ved at få øje på udbyttet.

Dørene til gymnasiernes klasselokaler åbnes for alvor i disse år. Det bliver stadig mere almindeligt, at rektor eller en anden leder er til stede som en flue på væggen og kigger på lærernes undervisning.

I en ny undersøgelse foretaget af Gymnasieskolen svarer 60 procent af lærerne, at rektor eller en anden fra skolens ledelse af og til observerer undervisningen. Et stort flertal af lærerne har efterfølgende en dialog med lederen.

Ledelsen overværer typisk lærernes undervisning en gang om året. Et stort flertal af lærerne ved, hvornår lederen kigger forbi, og på langt de fleste gymnasier foregår det i forbindelse med medarbejderudviklingssamtalen (MUS).

Uddannelsesforsker Ane Qvortrup er positivt overrasket over tallet.

”Det er en anerkendelse af, at det er en udfordring at levere god undervisning. Ledelsen signalerer, at det er en opgave, som lærere og ledere skal være sammen om at løse,” siger Ane Qvortrup, der er professor og leder af Center for Gymnasieforskning på Syddansk Universitet.

Gymnasieskolen gennemførte i 2014 en lignende undersøgelse. Dengang svarede kun 25 procent af lærerne, at en leder overværede deres undervisning.

”Det er en kulturændring, der stadig er i gang,” siger Ane Qvortrup.

Anders Raastrup Kristensen er selvstændig ledelsesforsker, lektor på Københavns Universitet og har indblik i gymnasiesektoren fra flere forskningsprojekter. Han roser også udviklingen.

”Noget af det udfordrende ved at være gymnasielærer er, at man står meget alene med opgaven, så det er godt, at ledelsen involverer sig. Og for ledelsen er det vigtigt at se, hvad der rent faktisk sker i undervisningen.”

Udviklingen har været en nødvendighed, mener Anders Raastrup Kristensen. Han peger på, at OK 13, reformer, nedskæringer og et øget fokus på elevernes karakterer, frafald og trivsel har ændret ledelsesrollen i gymnasiet markant.

”Tidligere var ledere i gymnasiet udelukkende administrative ledere, der satte rammerne. I løbet af de seneste 10­15 år er fokus i højere grad rettet mod gymnasiets kerneopgave,

TEKST_ Tina Rasmussen

nemlig elevernes læringsudbytte,” siger han.

Gymnasieskolen har sendt undersøgelsen ud til 2.700 tilfældigt udvalgte lærere på stx, hf, hhx og htx over hele landet. 656 lærere har deltaget.

MELD FORMÅLET UD

Som leder i gymnasiet er det ens vigtigste opgave at sørge for, at der er kvalitet i undervisningen, og derfor er det oplagt, at man interesserer sig for, hvad der sker i klasselokalerne, fastslår de to eksperter.

”Det kræver kendskab til kerneopgaven for at vide, hvordan man

bedst bruger ressourcerne på skolen,” siger Ane Qvortrup.

”Grebet rigtigt an er systematisk observation og feedback et middel til at udvikle kvaliteten af de gymnasiale uddannelser. Kvalitetsudvikling starter nedefra med de helt daglige problemstillinger,” fortsætter hun.

Ledelsen finder ud af, hvad den enkelte eventuelt har brug for hjælp til, men også hvor der på tværs af lærergruppen er behov for pædagogisk og didaktisk udvikling, påpeger de to

til refleksion over praksis. De mener begge, at det allervigtigste er, at ledelsen er tydelig om formålet med observationerne og indgår i dialog med lærerne om det.

I undersøgelsen svarer mere end hver tredje lærer, at formålet ikke er meldt klart ud.

”Der skal være en klar kommunikation om, at det på ingen måde handler om kontrol, men om, at man sammen skal prøve at forbedre undervisningen. Det handler ikke om,

”Men når det er pædagogiske fokuspunkter, er det faktisk sundt at blive observeret af en med en anden faglig baggrund og tilgang,” siger hun.

I undersøgelsen er det kun 35 procent af lærerne, der svarer, at leder og lærer har en dialog inden observationen.

FOKUS VIL ØGE UDBYTTE

Tre ud af fire lærere i undersøgelsen er tilfredse eller meget tilfredse med, at ledelsen overværer undervisningen. Det viser, at undervisningen i dag er et fælles projekt, og at den ‘privatpraktiserende lærer’ stort set er afgået ved døden, mener Ane Qvortrup og Anders Raastrup. Især kravet om tværfagligt samarbejde i de seneste gymnasiereformer har skabt den udvikling, vurderer de.

”I dag forholder lærerne sig også hele tiden til, hvad skolen har som pædagogisk indsatsområde, og hvordan de kan arbejde med det i netop deres fag. Det gør, at mange helt naturligt efterspørger sparring og feedback,” siger Anders Raastrup Kristensen.

Men der er et stykke vej endnu, hvis observationerne for alvor skal flytte noget. Hele 64 procent af lærerne i undersøgelsen svarer, at de ikke oplever noget udbytte.

I et fritekstfelt i undersøgelsen har lærerne kunnet uddybe deres holdning. Her skriver mange, at de godt kan forstå, at ledelsen vil overvære undervisningen, og at de ikke har problemer med at få besøg, men at de ikke får noget ud af den efterfølgende samtale. En skriver: ”Vi taler ikke om de udfordringer, jeg har, eller hvad jeg ønsker at udvikle mig på”. En anden skriver: ”Lederen giver

ikke konkret feedback på den observerede undervisning”.

At der er et bestemt fokus for observationen, er helt afgørende, hvis flere skal opleve et udbytte. Det gør det langt nemmere at få en konkret og meningsfuld dialog efterfølgende, forklarer Ane Qvortrup. Især hvis lederen har taget detaljerede noter undervejs.

”Iagttagelser – som for eksempel ’da du stillede et åbent spørgsmål, reagerede eleverne sådan’, og ’da du organiserede gruppearbejdet sådan, skete der det og det’ – er et godt udgangspunkt for at få en reflekterende samtale,” siger hun.

NYSGERRIG SPARRINGSPARTNER

Både Ane Qvortrup og Anders Raastrup Kristensensen anbefaler, at lederen går til samtalen med nysgerrighed og lysten til at stille spørgsmål og lytte. Lederens rolle er at stille sig til rådighed som sparringspartner – ikke at komme med færdige løsninger.

”Det skal blive til en dialog om, hvad der fungerede og ikke fungerede, og hvad læreren har af udfordringer og måske har brug for støtte til,” sige Ane Qvortrup.

De understreger, at det ikke handler om at finde fejl, men om, hvordan man kan styrke de gode praksisser. Men selvfølgelig er man som leder

nødt til at reagere, hvis der er noget, der undrer en.

”Som leder skal man huske, at man er til for fællesskabet. Er der en eller flere lærere, der ikke leverer, går det både ud over eleverne og de øvrige lærere,” siger Anders Raastrup Kristensen, der mener, at der skal være “læring i samtalen”, for at den fungerer.

”Taler man sig frem til, at læreren skal prøve at gøre noget anderledes, skal læreren forstå hvorfor,” siger han.

Ledelsen kan også bruge samtalen til at give lærerne anerkendelse af den daglige undervisning, som de måske nogle gange savner. Men feedback, der udelukkende består af ros, er ikke nogen god idé, siger Ane Qvortrup.

”Så kan det tolkes som en evaluering af undervisningen.”

I undersøgelsen svarer 32 procent af lærerne, at ledelsen ikke overværer undervisningen på deres skole.

For nogle ledere kan det stadig være grænseoverskridende at overvære lærernes undervisning, og der kan også være en vis modstand i lærerkollegiet, vurderer Anders Raastrup Kristensen og Ane Qvortrup, der også nævner mangel på tid som en faktor.

Ideelt set burde observation af undervisningen foregå på alle landets gymnasier, mener de begge. Men de minder samtidig om, at forandringer tager tid.

”De kompetencer, der er nødvendige for at give konstruktiv feedback på lærernes undervisning, har lederne skullet tilegne sig. Det er ikke så mange år siden, at den opgave var totalt ukendt,” siger Anders Raastrup Kristensen. •

Det siger lærerne

– udpluk af kommentarer fra undersøgelsen

Ledelsen kommenterer blot på, hvor dygtig jeg er, og roser min kontakt til eleverne. Vi taler ikke om de udfordringer, jeg har, eller hvad jeg ønsker at udvikle mig på.

undervisning.

Samtalen er meget løst funderet, og jeg får ikke noget ud af den.

Lederen giver ikke konkret feedback på den observerede undervisning, så det kommer let til at føles som kontrol.

Observationerne har et pædagogisk sigte, og det får mig ofte på nye veje i undervisningen.

Det er dejligt, at ledelsen interesserer sig for min undervisning og elevernes udbytte.

Min leder observerer og giver feedback på en god og brugbar måde.

Det er vigtigt for mig, at min ledelse kender til min og mine kollegers hverdag og har føling med praksis.

Relevante didaktiske spørgsmål bliver ikke taget op, og der bliver heller ikke snakket om fremadrettede fokuspunkter.

Jeg går fra samtalen med gode idéer til at udvikle min

PÅ HELSINGØR GYMNASIUM

OBSERVERER LEDELSEN UNDERVISNINGEN:

Det kræver tillid og øvelse

Ledelsens ønske om at observere undervisningen på Helsingør Gymnasium blev udsat efter lærernes ønske. Lærerne var utrygge ved tiltaget, og en proces med fokus på formål og rammer blev sat i gang.

Sidste skoleår meddelte ledelsen på Helsingør Gymnasium, at man ville indføre observation af undervisningen. Op til to gange i kvartalet kunne den nærmeste leder kigge uanmeldt forbi undervisningen.

Men udmeldingen skabte en masse furore, fortæller Ulrik Knudsen, der underviser i samfundsfag og historie og er medarbejderrepræsentant i skolens bestyrelse.

”Mange lærere undrede sig over, hvad det skulle bruges til: Var det en form for kontrolredskab? Det resulterede i meget utryghed hos lærerne,” siger Ulrik Knudsen.

“Lærerne fik talt med ledelsen om, at det var en god idé at drøfte formål og rammer med os, så vi kunne blive mere trygge ved et. Der var også behov for, at idéen lige kunne bundfælde sig,” tilføjer han.

Observationerne blev udsat til dette skoleår, og rammerne for observationerne blev drøftet med hver enkelt medarbejder til medarbejderudviklingssamtalen (MUS), fortæller Sara Møldrup Thejls, der underviser i musik og religion og er formand for skolens pædagogiske råd.

“Dermed tror jeg, at de mest angstprovokerende bekymringer

blev lagt i graven, og utrygheden blev nedtonet lidt, fordi der kom en form for forventningsafstemning,” siger Sara Møldrup Thejls.

Rammerne blev ændret til, at lærerne selv kunne bestemme, om observationen skulle være uanmeldt eller planlagt. Antallet af observationer forventes også at blive lavere end først meldt ud. Indtil nu har der kun været én runde af observationer.

I mange år har ledelsen på Helsingør Gymnasium observeret undervisningen i forbindelse med lærernes medarbejderudviklingssamtale. Men for lærerne var den store forskel ved observationerne, at formålet var uklart.

Formålet har aldrig været kontrol, understreger rektor Claus Ellekær Sommer­Madsen, der blev overrasket over lærernes utryghed over initiativet.

“Jeg har nok undervurderet lærernes bekymringerne for kontrol og for, om der kunne komme alvorlige konsekvenser efter en observation, som for eksempel fyring, når vi ser, hvordan undervisningen virkelig er. Jeg tog for givet, at lærerne godt vidste, at vi i ledelsen er meget bevidste om, at præmisserne for lærerprofessionen har ændret sig,

efter at branchen er blevet voldsomt effektiviseret,” siger Claus Ellekær Sommer-Madsen.

Formålet med, at observationen kunne være uanmeldt, var blandt andet, at ledelsen kunne komme tættere på lærernes dagligdag, forklarer rektor.

“I forvejen har vi jo de planlagte observationer i forbindelse med MUS, hvor lærerne vælger fokus. Men de observationer viser jo lidt et rosenrødt, idealiseret billede af lærernes hverdag. Skal vi lave rigtig personaleledelse, skal vi tættere på det levede liv. Det er jo også, at man ikke har forberedt sig så godt til et modul, fordi man havde fire modulers undervisning dagen før,” påpeger Claus Ellekær Sommer-Madsen.

Efterhånden er flere lærere endt med at sige, at det er fint, at ledelsen kigger forbi uanmeldt,

vurderer tillidsrepræsentant Thea Feld Nielsen.

“Udviklingen skete nok især, efter at ledelsen havde pointeret, at det ikke er et ekstra pædagogikum, hvor læreren skal vise alt, hvad man kan. Jeg tror, at de fleste lærere føler, at de for det meste laver god undervisning. Frygten gjaldt mere, hvis lederen kom den dag, det var mindre godt,” siger Thea Feld Nielsen.

I udgangspunktet synes de tre lærere, at idéen er god, fordi skolens lærere længe har efterlyst, at ledelsen kender dem og deres arbejde bedre.

“Lederne på skolen underviser ikke. De kan derfor let blive admi nistrative medarbejdere langt væk fra kerneopgaven, hvis ikke vi luk ker dem ind i undervisningen – lader dem fornemme, hvad der er på spil i hverdagen,” siger Thea Feld Nielsen.

Normalt sidder rektor Claus Ellekær Sommer-Madsen bagerst i klassen, men af hensyn til fotografen har han taget plads oppe foran og kigger med på Thea Feld Nielsens undervisning.

Rektor supplerer:

“Der ligger også en nødvendig kollektiv efteruddannelse af det at være leder på skolen. Vi skal flytte os fra at være administrative ledere til ledere af og bidragsydere til kerneopgaven. Men det kræver også, at vi kommer tættere på. Og vi skal blive bedre til at give sparring.”

OBSERVATION KAN IKKE STÅ ALENE

En af de store udfordringer ved observationerne er, at de er meget tillidsbaserede, pointerer lærerne.

Dialogen mellem ledelsen og lærerne om rammer og formål for observationerne har været vigtig, mener både rektor Claus Ellekær Sommer-Madsen og lærer Sara Møldrup Thejls.

“Tillid er omdrejningspunktet for, om man som underviser får noget ud af observationen, og om man forstår hensigten og formålet. Den del kan være lidt følsom, fordi ledere som lærere er forskellige. Der har været forskel på, hvordan lederne har grebet det an,” fortæller Ulrik Knudsen.

Han nævner til eksempel, at der har været forskel på, hvordan lederne har givet feedback på observationerne.

“Det kan være følsomt som medarbejder at opleve forskellene – især hvis relationen til ens nærmeste leder i forvejen ikke var specielt god,” siger Ulrik Knudsen og tilføjer:

“I min verden kan observationerne ikke stå alene, hvis man vil kende sine medarbejdere. Det kræver også, at man som leder tager sin kaffekop og sætter sig på lærerværelset og taler med lærerne. Det er det, der skaber tillid. Så vil det også være langt mere trygt at få lederen ind i undervisningsrummet bagefter. Den del synes jeg stadig, at vi mangler her på stedet.”

Hans kolleger nikker bekræftende.

Ifølge rektor har de fleste observationer fungeret godt, men i de tilfælde, hvor relationen mellem leder og medarbejder var dårlig, har det været svært.

“Vi skal også øve os i det her. Vi har nogle processer internt i ledelsen, hvor vi taler om, hvordan man bedriver god personaleledelse. Hvordan undgår man at tage det personligt som leder, hvis en lærer reagerer lidt følelsesmæssigt? Og det gør lærere jo, hvis de føler, at de er under pres, eller at de bliver kontrolleret,” siger Claus Ellekær Sommer­Madsen.

“Det ideelle vil være, hvis man kan nå til et sted, hvor tilliden er så stor, at vi vil være tilpas med at sige til en leder: ‘Jeg synes, at jeg har de her udfordringer, vil du ikke kigge med i undervisningen og prøve at se på, hvilke mekanismer du oplever,

der er i spil?’. Men dér er vi ikke endnu,” understreger Sara Møldrup Thejls og fortsætter:

“Jeg synes dog, at den kollegiale supervision begynder at lede hen imod det, og det kan blive en fordel for ledelsens observationer. Måske bliver de observationer også bedre, når vi har prøvet dem i et stykke tid. Og hvor vi har evalueret og italesat, hvordan man kan skabe en dialog om undervisningen, forcer og svagheder – ikke generelt, men i den specielle sammenhæng, klasse eller fag.”

Siden 2019 har lærerne på Helsingør Gymnasium brugt kollegial supervision som en fast del af den pædagogiske udvikling. Lærerne har blandt andet fået hjælp fra læringsog proceskonsulent Lene Tortzen

Bager til at lære om observationer, spørgeteknik og feedback.

KRÆVER TID

I skolens samarbejdsudvalg har de også drøftet de vigtige erfaringer fra kollegial supervision. Hvordan man italesætter observationer, og at samtalen om observationen skal ske i en særlig ramme, hvor man ikke er dømmende.

“Desværre har nogle lærere oplevet, at snakken efter observationen ikke fungerede, fordi lederen bare gav feedback med anvisninger. Hvis sparringen skal være brugbar, så skal den foregå på en opbyggelig måde, hvor man spørger nysgerrigt ind og ikke peger fingre,” bemærker Ulrik Knudsen.

Thea Feld Nielsen tilføjer:

“Med kollegial supervision har vi lærere øvet os meget i at stille åbne spørgsmål og holde igen med alle vores guldkorn. Måske kunne lederne bruge samme ramme.”

Rektor er ikke helt enig.

“Vi skal finde ud af, hvordan vi ledere kan dygtiggøre os, men jeg er ikke sikker på, at vi skal coache og bruge samme spørgeramme som ved kollegial supervision,” siger Claus Ellekær Sommer-Madsen og uddyber:

“Som ledere kan vi godt sparre, men ikke coache, for ved coaching foregiver vi, at der er symmetri mellem lærer og leder. Vi skal være opmærksomme på, at der er magt involveret og et element af kontrol, selvom vi ikke ønsker at kontrollere.”

En anden central pointe for lærerne har været, hvordan observationerne blev italesat over for eleverne, fortæller Thea Feld Nielsen.

“Der skulle ikke være grund til, at eleverne kunne blive mistænksomme og tro, at der var problemer med undervisningen eller noget andet,” siger hun.

Derfor er det besluttet, at ledelsen informerer til morgensamlingen, når observationerne går i gang.

Rent undtagelsesvis har rektor også fundet anledning til at tale med en enkelt klasse efter at have observeret den flere gange i forskellige timer.

“Jeg var simpelthen nødt til at sige til eleverne, at jeg oplevede, at deres lærere strakte sig meget langt – måske også for langt – i forhold til at møde klassen, hvor mange ikke mødte undervisningsparate op,” fortæller Claus Ellekær SommerMadsen og tilføjer:

“Jeg kunne konstatere, at jeg har nogle dygtige medarbejdere, når de kan rumme det. Men jeg er da lidt i tvivl om, hvorvidt skolen skal kunne rumme det. Observationen gav mig en hel ny indsigt i klassen og undervisningen.”

Endnu er det for tidligt at bedømme udbyttet af observationerne, mener lærerne.

“Jeg tror, at alle lærere nu forstår, at lederne gør det for at komme tættere på den daglige praksis. Men jeg er ikke sikker på, at der er så mange lærere, der oplever, at det er sket. Men det kræver nok også et længere forløb. Det er én brik i forhold til at etablere en god relation mellem medarbejdere og ledelse,” siger Sara Møldrup Thejls.

Hun forklarer, at en længerevarende konflikt mellem den

tidligere ledelse og medarbejderne nok også besværliggør processen.

“Jeg tror stadig, det sidder i mange af os, selvom det er en ny ledelse, og vi gør os umage med at være tillidsfulde og åbne. Men det er lidt som posttraumatisk stresssyndrom, hvor nogle ting kan trigge, så paraderne går op. Jeg tror egentlig ikke, at der er mistillid til, at observationerne skal bruges til kontrol. Men det kræver nok tid og arbejde at få opbygget tilliden helt igen,” vurderer hun. •

Det er vigtigt, at både lærere og ledelse kan se et formål med ledelsens observation af undervisningen, påpeger lærerne Thea Feld Nielsen og Ulrik Knudsen.

3 GODE RÅD:

Sådan bliver udbyttet størst

På Esbjerg Gymnasium og HF observerer ledelsen lærernes undervisning en gang om året inden medarbejderudviklingssamtalerne. Kasper Kjærsgaard er tillidsrepræsentant. Her er hans tre bedste råd til andre skoler.

KLART FORMÅL

Det skal være tydeligt fra starten af, hvorfor ledelsen vil overvære undervisningen. Ledelsen skal gøre det for at se lærerne udføre kerneydelsen og få en forståelse for, hvilke udfordringer de står med i hverdagen. Hvis formålet er uklart, vil nogle lærere opleve observationen som en kontrol eller som formålsløs.

VÆLG FOKUSPUNKT

Det fungerer godt, hvis den enkelte lærer peger på en eller to ting, som lederen skal have fokus på under observationen i klassen, og som man kan tale om efterfølgende. Så er der et konkret formål med observationen, og det føles ikke som en kontrol. Det skaber derimod tryghed.

FÆLLES REFLEKSION

Der kommer mest ud af den efterfølgende dialog, hvis den foregår i en positiv tone, hvor det ikke handler om at finde fejl, men om, at leder og lærer sammen reflekterer over elevernes læring, og hvad der sker i klasserummet. Det er vigtigt, at lederen lytter.

TEKST_ Tina Rasmussen

GINE ØRNHOLT JOHANSSON & METTE STENBY ANDRESEN LØSNING

PRODUKTUDFORMNING

REALISERING

TEKNOLOGI

B

B

Teknologi B giver en grundig indføring i faget teknologi, herunder teknologibegrebet og hvordan teknologi spiller sammen med udvikling af løsninger fra problem til færdigt produkt.

Første del af bogen har fokus på elevernes arbejdsproces, herunder gruppearbejde, underviserens rolle, projektplanlægning, informationssøgning og rapportskrivning. Eleverne introduceres for konkrete metoder og værktøjer, bl.a. gruppekontrakt, tidsplan og logbog.

Anden del af Teknologi B har fokus på modellen for systematisk produktudvikling. Eleverne føres igennem modellens faser og får et overblik over formålet med de enkelte faser og de arbejdsopgaver, der knytter sig til dem. Her lægges vægt på en anvendelsesorienteret vinkel med beskrivelser af arbejdsmetoder, eleveksempler og huskelister.

Af Gine Ørnholt Johansson og Mette Stenby Andresen

webBog kr. 110,ekskl. moms

Kort sagt, får eleverne en konkret guide til arbejdet med et teknologiprojekt.

Skriv dig op til vores nyhedsbrev og få besked, så snart du kan hente din gratis læreradgang: prx.dk/nyhedsmail23

Viden

GYMNASIESKOLEN.DK

fokus på det skriftlige produkt, skal vi fremover stadig have fokus på det skriftlige, men vi skal nok i højere grad også have fokus på elevernes evne til at reflektere over, hvordan og hvorfor de er kommet frem til det, de er. Jeg tror, at fokus på processen bliver vigtigere,” siger Daniel Vognstrup Perez. •

e

Undervisningen skal afspejle virkeligheden – her bruger de ChatGPT

Kommunikation og it er måske et af de fag i gymnasiet, der allerede har beskæftiget sig mest med kunstig intelligens. Generelt er der også et ønske blandt lærerne om at udforske ChatGPT og kunstig intelligens, fortæller Daniel Vognstrup Perez, der er forperson for Foreningen for kommunikation og it ved de gymnasiale uddannelser.

“Kommunikation og it findes primært på erhvervsgymnasierne, hvor fagene er erhvervsrettede og skal afspejle den virkelighed, som eleverne skal ud til. Og her bruger man jo allerede kunstig intelligens. Derfor gør vi eleverne en bjørnetjeneste, hvis ikke vi lærer dem om kunstig intelligens’ funktioner og begrænsninger,” pointerer Daniel Vognstrup Perez.

Han mener, at udviklingen af ChatGPT fordrer en ændring i den måde, man tilgår undervisningen og eleven på.

“Det kræver, at vi møder eleverne på en anden måde, hvor vi har en dialog om deres forståelse af en løsning. Hvor man tidligere har haft meget

LØNNEN KAN STIGE

PÆNT I 2024:

Derfor er der grund til optimisme

Der uddeles pæne lønstigninger ved de aktuelle overenskomstforhandlinger i det private. Derfor er der grund til optimisme for gymnasielærere og andre offentligt ansatte til OK 24, mener formand for Akademikerne og gymnasielærernes chefforhandler.

“Gennembrudsforliget på det private arbejdsmarked og de mange forlig, som er faldet på plads nu, giver grobund for optimisme, og vi kan i hvert fald se lidt mere roligt frem mod økonomien i 2024 og vores forhandlinger,” siger Lisbeth Lintz.

Arbejdsmarkedsforsker på Forskningscenter for Arbejdsmarkedsog Organisationsstudier (FAOS) på Københavns Universitet Nana Wesley Hansen bekræfter, at man som offentligt ansat kan se med lidt mere positive briller på muligheden for en pæn lønstigning i 2024, i takt med at flere overenskomstforlig på det private bliver underskrevet.

“Vi ser pæne lønstigninger på det private område, som endda ligger højere end i 2007, hvor der var en historisk højkonjunktur lige før finanskrisen. De pæne lønstigninger skal selvfølgelig ses i lyset af den høje inflation,” siger Nana Wesley Hansen. •

Arbejdstilsynet giver påbud til Marselisborg Gymnasium

Marselisborg Gymnasium skal undersøge det psykiske arbejdsmiljø. Skolen har fået et påbud, da Arbejdstilsynet har en konkret mistanke om, dels at der er problemer med arbejdsmiljøet på skolen, dels at krænkende handlinger ikke er forebygget tilstrækkeligt.

Det viser en aktindsigt, som gymnasieskolen.dk har søgt.

Påbuddet kommer på baggrund af to tilsynsbesøg på det aarhusianske gymnasium i oktober og december sidste år. Arbejdstilsynet kræver desuden, at skolen skal bruge en autoriseret rådgivningsvirksomhed på arbejdsmiljøområdet til at foretage undersøgelsen af arbejdsforholdene.

Til grund for Arbejdstilsynets påbud ligger samtaler med ledelsen, arbejdsmiljørepræsentanter og lærere samt artikler fra blandt andet Gymnasieskolen.

Det dårlige arbejdsmiljø på Marselisborg Gymnasium kan spores helt tilbage til 2017 og er sidenhen igen blevet dokumenteret i arbejdspladsvurderinger (APV) i 2018 og 2021.

Derudover har gymnasieskolen.dk været i kontakt med 29 nuværende og tidligere lærere, der alle fortæller om et arbejdsmiljø med stort arbejdspres og en hård tone fra rektor Kirsten Skov og vicerektor Ulrik Lyng Vestergaard, der i mange tilfælde har resulteret i skideballer og kontante irettesættelser. •

Uddrag af de seneste nyheder

FOKUS.KU.DK

Københavns Universitets brobygningsportal

Find foredrag, øvelser, undervisningsmateriale og muligheder for at opleve forskning på KU

UDFORDRET e

Gorm Bentsen er TR for alle lærerne på Odense Tekniske Gymnasium. Den inkluderende tilgang er vigtig, selv om ikke alle kolleger er organiseret i GL.

Alle skoler oplever udfordringer. Vi zoomer ind på store og små problemstillinger.

Hvad gør det ved et lærerværelse og den fælles front, når kollegerne er organiseret i forskellige fagforeninger? Det er en udbredt problematik på erhvervsgymnasierne. På Odense Tekniske Gymnasium har tillidsrepræsentanten valgt en pragmatisk tilgang, som fungerer.

Intet er så skidt, at det ikke er godt for noget. Man fristes til at bruge det gamle mundheld, når tillidsrepræsentant (TR) Gorm Bentsen, Odense Tekniske Gymnasium, fortæller om situationen ved overenskomstforhandlingerne i 2018, hvor truslen om konflikt med deraf følgende lockout eller strejke var overhængende.

”Dengang var der en gruppe blandt kollegerne, som ikke var organiseret, og som syntes, GL var dum og irriterende. Det var vel sådan set første gang, vi rigtig drøftede det her med at være organiseret, og hvad det vil sige at være solidarisk,” fortæller Gorm Bentsen, der er i gang med sin tredje periode som TR.

AC-klubben samler lærerværelset e

”Jeg tror, der kan være lidt berøringsangst omkring emnet mange steder, fordi der let opstår en følelse af, at man bebrejder hinanden,” tilføjer han.

Den førnævnte overenskomstsituation og de mulige konsekvenser fik dog nogle til ’at se lyset’ og melde

sig ind i en fagforening, ligesom enkelte forlod de såkaldt gule og kom over i en overenskomstbærende fagforening.

I dag er lærerkollegiet på Odense Tekniske Gymnasium ifølge Gorm Bentsen 100 procent organiseret.

”Fra tid til anden er der da en årsvikar, som måske ikke lige får sig meldt ind med det samme. Men ellers, ja.”

Der er dog lige et enkelt men. Cirka 20 procent af kollegerne er organiseret i IDA, Ingeniørforeningen. Isoleret set er det godt, at lærerne er organiseret, men på især

f

” Jeg tror, der kan være lidt berøringsangst omkring emnet mange steder.

Gorm Bentsen, TR Odense Tekniske Gymnasium

Tekst_ Morten Jest

Foto_ Tim Kildeborg Jensen

erhvervsgymnasierne, der har en del undervisere uden traditionel gymnasielærerbaggrund ansat – som derfor ofte har eller har haft et andet tilhørsforhold identitetsmæssigt og organisationsmæssigt – kan det være et problem, at lærerne organisatorisk således ikke altid står samlet i eksempelvis forhandlinger med ledelsen. Ikke at der behøver at være direkte modstridende interesser mellem grupperne, men det kan svække TR’s stilling. Det synes dog ikke at være tilfældet på skolen i Odense, hvor Gorm Bentsen desuden med egne ord har et glimrende samarbejde med Uddannelsesforbundet og

tillidsrepræsentanterne på EUD-afdelingerne på Syddansk Erhvervsskole, som Odense Tekniske Gymnasium er en del af.

For eksempel kæmper skolens lærere i forhold til lokal løn solidarisk i en stor gruppe for en central lønpulje, hvilket egentlig er det modsatte af GL’s officielle ønsker. Men den lokale udmøntning er på 9,7 procent, hvilket er pænt over gennemsnittet på erhvervsgymnasierne.

TR for alle

På de fleste gymnasier er der en GLklub, altså et professionelt fællesskab for de lærere, der er medlem af

Gymnasieskolernes Lærerforening (GL). Sådan er det også mange af de steder, hvor der er flere faggrupper repræsenteret i lærerstaben. På Odense Tekniske Gymnasium har lærerne i stedet en AC-klub. Egentlig hed det AC/IDA-klub som et levn fra den overgang, hvor IDA ikke var en del af det akademiske forhandlingsfællesskab.

AC-klubben signalerer inklusion og fællesskab, mener Gorm Bentsen.

”Jeg er TR for alle lærerne, også IDA-medlemmerne, og det gør jo visse ting lidt nemmere,” siger han, men erkender i samme åndedrag, at det måske ikke ville være helt så let, hvis

det var et IDA-medlem, der var TR for den samlede lærergruppe.

”GL arbejder politisk og organisatorisk helt anderledes end IDA på gymnasierne.”

Det er dog væsentligt for Gorm Bentsen, at IDA-medlemmerne er med i klubarbejdet, hvorfor han prikker til dem i forhold til repræsentation i klubbestyrelsen. Det ligger ham sågar på sinde at få nogle, han ikke nødvendigvis er enig med, til at tage en tørn. Hvilket sådan set også gælder i forhold til GL-medlemmer. Et eksempel kan være spørgsmålet om tidsregistrering, som der er forskellige holdninger til blandt lærerne på

TR Gorm Bentsen (yderst til venstre) kunne i princippet godt slå endnu mere på GL’s fordele, mener kollegerne (fra venstre) Jonas Camillus Jeppesen, Søren Eriksen, Mads Boe Højvang og Søren Præstegaard.

Odense Tekniske Gymnasium. Indtil 2020 var det frivilligt. Nu er det et krav.

”Her er uenigheden ikke fordelt mellem GL- og IDA-medlemmer, men mere mellem faggrupperne. For nogle strider det imod selvforståelsen og identiteten som lærer.”

Gorm Bentsen er dog ikke i tvivl om, at det at være ingeniør betyder noget for nogle. Måske handler det om medlemsfordele og kurser, måske handler det om, at nogle har været ude at arbejde som ingeniør, fordi erhvervskompetencer somme tider er påkrævet i deres stilling. På den baggrund hænder det, at identiteten ligger nærmere ingeniør end gymnasielærer.

”Så er der jo det frie fagforeningsvalg, og det skal der også være plads til. Måske er det en af grundene til, at vi ikke har problemer med den forskellige organisering her,” lyder det fra Gorm Bentsen, som trods den pragmatiske tilgang selv peger på en potentiel ulempe, som er et godt argument for faktisk at få kolleger til at skifte til GL:

”Det kan gøre det vanskeligere for mig at repræsentere en kollega i en medarbejdersag, at jeg ikke kan stå på mål for eksempelvis juridisk rådgivning. Jeg kan ikke bare ringe til GL. Og jeg har da oplevet, at en kollega kom en tur i vridemaskinen, hvor jeg måtte bede vedkommende om at kontakte sin egen organisation.”

Lokket af gratis goder

Spørger man blandt Odense Tekniske Gymnasiums nuværende og tidligere

IDA-medlemmer, er der ikke noget entydigt billede. Det skulle da lige være, at det – som Gorm Bentsen siger – for lærerne nok mere handler om at få dagligdagen til at fungere end om, hvilken fagforening man er medlem af.

Enkelte peger på, at nogle af IDA’s kurser rent fagligt giver mening, hvis man for eksempel underviser i teknologi. Det er dog ikke tilfældet, hvis man som Søren Eriksen og Jonas Camillus Jeppesen underviser i fysik og matematik.

Gorm Bentsen, TR

Odense Tekniske Gymnasium

”Vi kan ikke bruge kurserne til noget,” siger de samstemmende efter forklaringen om, hvorfor de i sin tid blev medlem af IDA:

Som studerende blev de ’lokket’ med forsikringsfordele og diverse gratis goder som biografbilletter og ikke mindst en kittel til laboratoriebrug. Det er medvirkende til, at Jonas Camillus Jeppesen stadig er medlem af IDA, selvom han i en periode, mens han læste ph.d., var udmeldt, forklarer han.

” Jeg har oplevet, at en kollega kom en tur i vridemaskinen, hvor jeg måtte bede vedkommende om at kontakte sin egen organisation.

Søren Præstegaard, lærer Odense Tekniske Gymnasium

”Jeg behøver sådan set ikke IDA og har tænkt på, om jeg burde melde mig ind i GL, hvis medlemstyngden tæller i det store billede. Det er rent praktisk, at jeg ikke har gjort det. Det skal egentlig bare gøres. Hvis prisen vel at mærke er den samme. Men måske skal GL gøre bedre opmærksom på medlemsfordele,” siger Jonas Camillus Jeppesen.

Søren Eriksen meldte sig ud af IDA, da det efter studietiden ikke længere var gratis, og er i dag medlem af GL efter lidt vandring ind og ud og en større forståelse af fagforeningers arbejde i forbindelse med indledningsvist nævnte OK 18.

Søren Præstegaard er tidligere ingeniør og IDA-medlem, men er skiftet til GL. For ham var det væsentligste identiteten. Ikke som ingeniør; han begyndte nemlig at føle sig mere som gymnasielærer og tænkte nøje over, at GL ville være stærkere med flere medlemmer.

”Jeg kan godt se, at enkelte har brug for IDA’s kursusudbud. Men jeg føler, at det er min lærerprofession, ikke min faglighed, der skal udvikles, og derfor har jeg mere brug for den pædagogik og didaktik, jeg kan få fra GL,” siger han og tilføjer, at det kunne være væsentligt at se på, om der kunne vindes noget for den enkelte på at skifte til GL – selvom han samtidig ser det som væsentligt, at man rent faktisk har frit valg.

“Ja, nogle vil måske mene, at det er en privat sag,” supplerer Søren Eriksen.

Undgå moralprædiken Mads Boe Højvang er derimod stadig medlem af IDA. Der ligger som sådan ikke noget videre ideologisk bag.

”Men jeg ville savne fagbladet Ingeniøren, hvor jeg læser mange relevante ting for min undervisning og får mange gode eksempler, jeg kan bruge.”

Kollegerne er dog enige om, at AC-klubben er en god institution, og at lærerne er rykket tættere sammen i bussen efter OK 18. Det illustreres måske godt med Jonas Camillus Jeppesens udsagn om, at han og kollegerne ikke tænker på Gorm Bentsen som GL’er. Men som TR.

”Sådan skal det helst også være,” siger Gorm Bentsen selv.

”Jeg vil gerne undgå at gøre noget til en moralprædiken. Men det kan da godt være, jeg skal tage diskussionen om organisering mere op og blive bedre til at gå til nyuddannede og nyansatte i fremtiden.” •

Jeg føler, at det er min lærerprofession, ikke min faglighed, der skal udvikles, og derfor har jeg mere brug for den pædagogik og didaktik, jeg kan få fra GL.

LÆRERLIV

Vi stiller en lærer fem spørgsmål, der kredser om jobbet som underviser.

Tekst_ Johan Rasmussen

e

“Det handler om at vise noget personligt uden at blive alt for privat”

Hvad har du været særligt optaget af på dit arbejde på det seneste?

Alder_ 45 år.

Skole_ Rødkilde Gymnasium

Underviser i_ samfundsfag og religion.

Hvem har haft størst betydning for den måde, du underviser på?

Min vejleder i pædagogikum – en nu pensioneret samfundsfagslærer – var enormt god til at skabe relationer til eleverne. Han var ikke venner med eleverne, men han skabte en god og tryg atmosfære i klasserummet. Jeg forsøger selv at skabe samme tryghed. Det handler om at vise noget personligt uden at blive alt for privat. I en ny klasse lader jeg eleverne gætte på, hvem jeg er, som var det Kender du typen? Jeg udstiller mig selv en smule, og det, tror jeg, er meget afvæbnende i forhold til at skabe en god relation til eleverne.

Har du en dårlig vane?

Nogle gange er jeg ikke god nok til at give et ordentligt svar, når en elev markerer og siger noget forkert eller noget, som ikke er af så god kvalitet. Hvis det er en stille elev, som sjældent markerer, så vil jeg gerne anerkende forsøget, så eleven ikke bagefter lader være med at sige noget igen i lang tid. Men jeg tror, at jeg nogle gange bliver for uklar i min feedback i de situationer.

Jeg deltager i en arbejdsgruppe på gymnasiet om plagiat og afsmitning af andre tekster i elevernes opgaver. Der er mange gråzoner, og vi forsøger at afdække de gråzoner, og hvor grænserne går. Vi har lavet kvantitative spørgeskemaer og samtaler med klasser om, hvad de opfatter som plagiat og så videre. Vi kan se, at de fleste elever ikke ønsker at snyde, og at det i nogle tilfælde handler om uvidenhed. Vi skal blandt andet bevidstgøre eleverne om at lave gode kildehenvisninger.

Er der noget, som bekymrer dig som gymnasielærer?

Jeg kan godt være lidt bekymret for de politiske vinde, som, jeg synes, er meget anti-stx. Samtidig bliver der også talt meget om, at samfundsfag er blevet for stort i gymnasiet. Jeg kan godt forstå, hvis man politisk ønsker, at flere tager en erhvervsuddannelse, men jeg mener, politikerne skal være meget mere åbne for, at de unge tager en erhvervsuddannelse efter gymnasiet.

Hvad fylder på lærerværelset lige nu?

Der har været lidt uro, i forhold til om vi skal sættes ned i kapacitet i forbindelse med elevfordelingsaftalen. Det er nok mest løst ansatte og vikarer, som er nervøse for deres job. Men jeg tror, at de nedskæringer, som vi var ramt af for nogle år siden, har betydet, at flere lærere føler en større jobusikkerhed stadigvæk.

OM SARA NØRGÅRD LIND _

UDSYN

Vi vender blikket udad og interviewer forskere, samfundsdebattører, kunstnere og andre med viden, erfaring og idéer, der på den ene eller anden måde har med gymnasiet at gøre.

Tekst_ Johan Rasmussen

Foto_ Tim Kildeborg Jensen

Viden og håb skal vende klimakrisen

Temperaturerne vil stige med større hast, og vi når nok ikke Paris-aftalen, slår klimaforsker og professor Sebastian Mernild fast. Alligevel er det vigtigt at give de unge håb. Gymnasierne og alle fag spiller en væsentlig rolle i at uddanne de unge, som skal være med til at redde klimaet, mener han.

Grafen, som viser temperaturerne på jordkloden, laver pludselig et voldsomt spring. Klimaforsker og professor på Syddansk Universitet (SDU) Sebastian Mernild peger med sin finger på skærmen og guider gennem jordens udvikling de sidste 22.000 år.

“Hvis jeg skal forklare den globale opvarmning for unge mennesker, så er det vigtigste budskab, at forandringerne i middeltemperaturen går

ekstremt hurtigt nu og kommer til at gå endnu hurtigere fremover,” forklarer Sebastian Mernild og henviser til grafen på den bærbare computer, der står på et mødebord på universitetet i Odense.

Grafen løber jævnt hen over skærmen og tager et lille hop op, i perioden da den seneste istid sluttede, og enorme mængder smeltet ferskvand strømmede ud i oceanerne for cirka 9.000 til 10.000 år siden. I den klimamæssigt forholdsvis dramatiske periode steg den globale middeltemperatur med én grad i løbet af cirka 1.150 år.

Derefter sker der temperaturmæssigt næsten ingen udsving på grafen, før vi når vores tidsalder.

“Den globale temperatur er steget 1,1 grad over de seneste 140 år. Sidste gang temperaturen steg dramatisk, var det én grad i løbet af mere end 1.000 år. Og de næste 80 år kommer middeltemperaturen

forventeligt til at stige yderligere 1,52,0 grader eller mere, det er meget voldsomt,” forklarer Sebastian Mernild.

Han holder et imaginært pendul ud i luften.

“Vi har skabt en enorm ubalance. Pendulet er helt ude til højre, og alligevel presser vi det yderligere op,” siger Sebastian Mernild.

Fortællingen er i sig selv ikke nogen nyhed. Den ene klimarapport efter den anden har slået fast, at den menneskeskabte globale opvarmning stikker af. Sebastian Mernild, som har været medforfatter på flere FN-klimarapporter, mener dog stadig, at det er vigtigt at gentage budskabet om klimakrisen – ikke for at skræmme og skabe panik, men tværtimod for at føre til handling og også gerne skabe håb.

“Det er utvetydigt menneskene, der har skabt den globale opvarmning, men det gode budskab er, at vi mennesker også kan gøre noget ved den. Selvom det ser bekymrende ud, skal vi bruge vores viden og faglighed til at motivere til den grønne omstilling i et højere tempo,” siger han.

Teknikken er ikke nok

Sebastian Mernild er leder af SDU Climate Cluster. Det er et center, som

fremmer og støtter tværfaglig forskning med det formål at komme op med holdbare løsninger for den grønne omstilling – herunder stigende reduktioner af drivhusgas – og i sidste ende bremse og vende den globale opvarmning.

Da han tager imod til et interview, er det med et fast håndtryk og et venligt smil. Mens kaffekopperne bliver fyldt, når han at fortælle om et forskningsprojekt med solceller baseret på organisk nanoteknologi, som SDU Climate Cluster er med i. Solcellerne er så tynde og gennemsigtige, at de for eksempel kan lægges på taget af en bil, uden at man kan se dem.

“Hvis man kunne udnytte al energi, som solen afgiver til jorden, kunne man på omkring tre timer hente det globale energiforbrug for et år,” nævner Sebastian Mernild om potentialet for solenergi.

Den aktuelle forskning handler dog ikke kun om teknikken i solcellerne. Forskningen er tværfaglig mellem det tekniske fakultet og det samfundsvidenskabelige fakultet.

“Det er ikke nok kun at forske i teknikken, vi skal også finde ud af, hvordan vi får forbrugerne og virksomhederne til at bruge den og investere i den og dermed skaber vækst og muligheder for den klimavenlige

omstilling,” siger han om den tværfaglige forskning.

Sebastian Mernild har som leder af SDU Climate Cluster ansvaret for at uddele cirka 100 millioner kroner til tværfaglig forskning i klima og klimaomstilling.

Håb hos ungdommen

Det håb eller lys i mørket, som Sebastian Mernild også selv ser, retter han også mod ungdommen, gymnasierne, uddannelse og forskning. Han tror på, at viden, teknologi og udvikling er en stor del af løsningen på den globale klimakrise. Nutidens unge og deres børn bliver dem, som både kommer til at opleve de hastigt stigende temperaturer, og hvad de fører med sig af tørke, oversvømmelser og store menneskelige og økonomiske konsekvenser, men de bliver også en del af løsningen, tror og håber Sebastian Mernild.

“Jeg mener, at klimakrisen er den vigtigste udfordring, som gymnasierne skal arbejde med. Vi skal rette vores mindset mod uddannelsessystemet og gymnasierne, så de unge får den her udfordring ind i deres DNA. Klimakrisen er og skal være en del af almendannelsen. Den grønne omstilling skal være drivkraften i vores samfund og skal samtidig være

Jeg mener, at klimakrisen er den vigtigste udfordring, som gymnasierne skal arbejde med.

med til at skabe det velfærdssamfund, vi gerne vil have også i 2050 og 2100,” siger Sebastian Mernild.

Først og fremmest vil han gerne formidle håb til de unge og i øvrigt også andre aldersgrupper. Hvis han selv var leder eller lærer i gymnasiet eller på en anden ungdomsuddannelse, ville han stille spørgsmålet til eleverne: “Vi skal have reduceret vores drivhusgasser i atmosfæren. Hvordan gør vi det?”

I bund og grund er opgaven såre simpel – vi skal udlede mindre CO2 og tage CO2 ud af atmosfæren. Og den opgave eller mission skal ikke kun være forbeholdt de naturvidenskabelige fag, det er hele idéen med Sebastian Mernilds opgave på SDU.

“Vi kan lave hestebønner og udvikle ny grøn mad, men hvordan får vi forbrugerne til at ændre adfærd, når det glinsende røde oksekød ligger og frister i kølemontren? Vi skal tænke meget mere på tværs af fag, og de naturvidenskabelige, samfundsvidenskabelige og humanistiske fag skal arbejde sammen,” siger Sebastian Mernild.

Tankegangen gælder også i gymnasiet.

“Gymnasierne skal selvfølgelig sørge for, at de unge er gode til fagdisciplinerne – matematik, fysik, dansk, engelsk, samfundsfag og så videre, men udfordringerne skal hele tiden tænkes på tværs af fagene. Matematik skal relateres til noget

virkelighedsnært og være et redskab til at løse konkrete problemer,” siger Sebastian Mernild og tilføjer, at han godt ved, at gymnasier også arbejder tværfagligt i dag og har fokus på klimaet.

Men han mener, at der godt kan skrues op for det fokus – også på de videregående uddannelser.

“Tankegangen om at siloopdele vores uddannelsessystem fungerer til en vis grænse, men på arbejdsmarkedet arbejder man på kryds og tværs af fag,” siger Sebastian Mernild.

Han begynder at fortælle om flere af de tværfaglige forskningsprojekter, som SDU Climate Cluster har sat i gang. Biologer undersøger, hvordan og hvor meget C02 der kan f

Professor i klimaforandringer og glaciologi, ph.d. og dr.scient.

Leder af SDU Climate Cluster.

Tidligere ansættelser på universiteter og forskningscentre i Alaska, New Mexico i USA, Chile og Norge og direktør for Nansen Center i Bergen i Norge.

Medforfatter til flere FN-klimarapporter siden 2008 og frem til 2023.

OM SEBASTIAN MERNILD_

lagres i forskellige vegetationer, som kan vokse i vand.

“Ålegræs er godt til at binde kulstof, og måske kan vi beplante danske fjorde med det. Samtidig kan vi måske bruge ålegræs i for eksempel Vejle Fjord til at være en buffer for oversvømmelser af havnekajen og byen, når isen på et tidspunkt smelter yderligere i Arktis.”

Sebastian Mernild forklarer, at biologer ved noget om vegetation, mens samfundsvidenskabelige forskere kan lave beregninger på omkostninger ved at beplante med ålegræs i for eksempel Vejle Fjord holdt op mod udgifterne for eventuelle ødelæggende stormfloder i byen.

Sebastian Mernild har talt sig varm og fortæller om et andet forskningsprojekt, som handler om medicinalindustrien.

“Det viser sig, at medicinalindustrien udleder mere CO2 end bilindustrien, når det kommer til produktionen. Vi taler altid om madspild og flyrejser, men i medicinalindustrien er der også et kæmpe potentiale for at gøre noget,” siger Sebastian Mernild og taler videre om den tværfaglige forskning i projektet, lige fra pillerne bliver produceret i Asien, til vi forbrugere står og køber dem på apoteket, og til overskuddet af piller bliver smidt ud og kan ende i naturen.

Danmark gør ikke nok

Sebastian Mernild bliver ved med at tale om håb og handling. Og det på

trods af, at han også meget klart afviser, at vi gør nok i Danmark og i resten af verden for at reducere udledningen af drivhusgasser.

Igen peger han på sin computerskærm, hvor han har fundet en grafik med den danske politiske indsats: Den danske klimalov med en ambition om en reduktion af udledningen af CO2 på 70 procent i 2030 i forhold til 1990, regeringens ambitioner om at gå i nul i CO2­udledning i 2045 og reduktioner på 100 procent i 2050 i forhold til 1990­niveauet. Men selv de forholdsvis høje ambitioner er ikke nok til at nå Paris­aftalen. Den store internationale aftale fra 2015 siger, at den globale middeltemperatur ikke må stige mere end 2,0 grader og i bedste fald kun 1,5 grader.

“Hvis alle verdens lande fulgte Danmarks mål, ville temperaturen alligevel stige med 1,7 grader i 2045. Vi er relativt ambitiøse i Danmark, men vi er alligevel langt efter, og det går for langsomt i forhold til at nå målene,” siger Sebastian Mernild.

Ambitioner er ikke nok. Klimaet har brug for handling, fastslår han.

“Der skal ske meget mere,” siger Sebastian Mernild og nævner CO2afgifter som et af redskaberne, men de skal slet ikke stå alene.

“Politikerne bør også skabe nogle store fonde, som virksomheder i samarbejde med universiteterne og vidensinstitutionerne kan søge for at udvikle nye produkter og teknologier og påvirke vores adfærd. Det er

viden, som skal være med til at for

andre verden. Der ligger et kæmpe potentiale i Danmark, hvis vi for

mår at bruge vores knowhow, tænke på tværs og skabe løsninger, som kan udbredes til resten af verden,” siger Sebastian Mernild.

Når han taler om håb og optimisme, så erkender han, at han lægger sit håb i en fremtid, som han måske ikke selv bliver en del af.

“Vi kommer til at få et endnu varmere klima i de kommende år, og vi bevæger os over i et klima, som er to grader varmere i slutningen af 2040’erne. Vi risikerer også at komme over globale temperaturstigninger på cirka tre grader i 2100. Det vil få store menneskelige og økonomiske konsekvenser. Men på et tidspunkt vil vi have så meget ny teknologi, grøn og vedvarende energi, og en ændret adfærd, at vi begynder at reducere og trække så meget CO2 ud af atmosfæren, at temperaturen begynder at falde igen,” siger Sebastian Mernild og tilføjer:

“Forhåbentlig. Vi kan ikke vide det med sikkerhed. Men jeg tror, temperaturen peaker på et tidspunkt, og så falder temperaturen igen ud imod 2100. Men det kræver, at vi handler hurtigt.” •

Klimakrisen er og skal være en del af almendannelsen.

Sluk mobilen og lær mere

Som lærer kan du styrke elevernes koncentration, trivsel og læring med mobilfri undervisning.

Som lærer kan du styrke elevernes koncentration, trivsel og læring med mobilfri undervisning.

Sluk mobilen og lær mere

Start med en holder til opbevaring af elevernes telefoner.

Bestil i dag på tlf. 30 82 88 83 eller mail@telefonrammen.dk

Start med en holder til opbevaring af elevernes telefoner.

Som lærer kan du styrke elevernes koncentration, trivsel og læring med mobilfri undervisning.

Bestil i dag på www.telefonrammen.dk

Start med en holder til opbevaring af elevernes telefoner. Bestil i dag på tlf. 30 82 88 83 eller mail@telefonrammen.dk

telefonrammen.dk

telefonrammen.dk

MØD OS PÅ

Nyhedsbrevet

Modtager du ikke Gymnasieskolens nyhedsbrev?

På gymnasieskolen.dk kan du tilmelde dig det ugentlige nyhedsbrev og følge med i nyheder, debat og blogindlæg om den gymnasiale verden.

GYMNASIESKOLEN.DK

BLOG: Filosofikum i gymnasiet?

Det er ikke nødvendigt at læse tunge tekster af Heidegger for at blive stimuleret filosofisk: Efter et brobygningsmodul på 45 minutter i filo sofi oplever jeg folkeskoleelever sidde tilbage med et underligt udtryk i ansigtet. De giver udtryk for, at hele deres verden er blevet vendt på hovedet, alene fordi jeg har introduceret dem for lidt banal etik og lidt banal erkendelsesteori. Det var 45 minutter! Tænk, hvad man kunne gøre med et forløb på tre måneder. Eller måske et helt år?

Man kunne altså sagtens forestille sig, at man – uden at pille ved det eksisterende valgfag filosofi – kunne indføre et obligatorisk filosofikum til glæde for alle gymnasieelever.•

Jeg sidder p.t. og retter terminsprøver, og jeg er mere end frustreret; jeg er nervøs for den kommende skriftlige danskeksamen. Niveauet er lavt, og flere elever laver helt basale fejl, som burde være udryddet for længst. Det gælder ikke kun indholdsmæssigt, hvor flere citater for eksempel ikke forklares, men blot gengives. Det gælder også grammatisk. Flere sætninger giver slet ikke mening. Der mangler punktummer, og hvis der endelig bliver sat et punktum, virker det ofte tilfældigt sat. Navne og steder begynder ikke med stort bogstav. Talesprog dominerer, eller også bruger eleverne en hel masse fremmedord, som de tror, de kender, men nok aldrig helt har forstået betydningen af. Lige nu er jeg mere end glad for, at der stadig er nogle måneder til den afsluttende danskeksamen. Jeg tror i hvert fald, en del elever bliver chokerede, når de ser deres terminsprøve ­

DEBAT: OK 24 med perspektiver for gymnasielærerne?

Udgangspunktet for OK 24 er, at vi skal fortsætte de gode takter fra OK 21, og vi skal skærpe og forbedre de bestemmelser, vi fik i forbindelse med forhandlingerne sidst. OK 21 er langtfra perfekt, men giver os en god ramme at arbejde inden for, når kampen for bedre løn­ og arbejdsvilkår går i gang. Vi skal have fokus på det kollektive spor, og tillidsrepræsentantens (TR) rolle skal fremhæves. Vi skal altså sikre, at TR har en betydelig rolle i den konkrete planlægning af næste skoleår og inddrages, når der lokalt laves aftaler om for eksempel deltid eller ved varslinger af ændringer i lærernes opgaveportefølje. •

BLOG:

… Men det er simpelthen ikke godt nok!

karakter.•

Uddrag af de seneste debat- og blogindlæg

Stine Wolff, lærer Vestskoven Gymnasium – NEXT Medlem af GL’s hovedbestyrelse

Louise Daugaard Madsen, lærer H.C. Ørsted Gymnasiet

Marie Trier, lærer Rødovre Gymnasium

Skal dine elever være med til at løse problemer fra den virkelige verden?

Det kan de ved at deltage i Global Goals Programme, der er et gratis undervisningsforløb, som kan integreres i forskellige fag og egner sig godt til tværfagligt arbejde.

Læs meget mere om Global Goals Programme på ggp.ffefonden.dk.

Global Goals Programme udbydes af Fonden for Entreprenørskab i samarbejde med

LÆS MERE PÅ

Vores nyhedssite, hvor vi har daglige nyheder, debat og blogindlæg

ANMELDELSER e

sKærkommen udgivelse til mediefagslæreren

Fag_ Mediefag

Titel_ Kvinder på skærmen – nye kvinderoller i amerikanske tv-serier

Forfatter_ Lotte Brodersen

Forlag_ Systime

Pris_ 170 kr., 56 sider

Vurdering_ j j j j j q

Anmelder_

Ken Nielsen

Underviser i_ mediefag og dansk på Brønderslev Gymnasium og HF

Denne ‘lille’ udgivelse til mediefagsundervisningen taler med stor vægt ind i en tid, hvor nye kvinderoller på skærmen er uhyre relevante, og samtidig rummer bogen et tydeligt potentiale, hvad angår tværfagligt samarbejde (for eksempel med fagene psykologi, dansk, historie og samfundsfag). Den gennemgår i en kort og overskuelig form kvindernes rolle på lærred og skærm fra stumfilmsperioden frem til streamingtjenesternes magtfulde position i dag.

Kvinder på skærmen – nye kvinderoller i amerikanske tv-serier er en kærkommen udgivelse til enhver mediefagslærer, og den er i den grad brugbar på alle mediefaglige niveauer, idet den er skrevet i et anskueligt og letforståeligt sprog. Den ville eksempelvis kunne bruges i forbindelse med genre-, auteur- og tematiske forløb.

Bogen er bygget op, så man får både et teoretisk, historisk, distribu-

tionsmæssigt og konkret forløbsmæssigt afsæt, og man har mulighed for at bruge de konkrete øvelser i sin daglige undervisning. På B- og Aniveau ville man muligvis få brug for at grave dybere i de emner, som bogen introducerer, men det er i og for sig kun en fordel, da det giver en tiltrængt frihed hos den enkelte underviser.

Bogen er også oplagt til SRP- og SSO-elever, da den rummer en redegørende, analyserende og diskuterende del, hvilket betyder, at de elever, som finder emnet interessant, vil opleve at blive inspireret og få mod på at søge uddybende materiale.

Lotte Brodersen tager fat i et højaktuelt emne på en måde, som efterlader læseren med lyst til at udforske problemfeltet yderligere, og omfanget og formatet af bogen er virkelig velegnet til gymnasieskolen, da man uden videre vil kunne udlevere bogen til en 1.g- eller 1.hf-klasse. De vil igennem læsningen og gennemgangen kunne nikke genkendende til mange af de nyere eksempler, samtidig med at man som underviser vil kunne udbygge deres mediefaglige dannelse ved at informere om og diskutere ældre værker, som nutidens populære serier står på skuldrene af.

Udgivelsen skal have fem ud af seks stjerner, da den er velskrevet, interessant, letfordøjelig og spækket med gode og diskuterbare eksempler. •

Gymnasieskolens faste anmelderpanel tester fagbøger og undervisningsmaterialer. Læs deres dom.

sPiketty for begyndere

Fag_ Samfundsfag

Titel_ Introduktion til Piketty

Forfatter_ Rune Møller Stahl

Forlag_ Hans Reitzel

Pris_ 240 kr., 156 sider

Vurdering_ j j j j q q

Anmelder_

Benny Jacobsen

Underviser i_ samfundsfag og tysk

De fleste læsere af denne spalte har hørt om og måske læst Thomas Piketty. Hans to – foreløbige – hovedværker er Kapitalen i det 21. århundrede og Kapital og ideologi, to moppedrenge, som i en fortravlet tid er svære at trawle sig igennem.

Så derfor er det prisværdigt, at Rune Møller Stahl har skrevet en introduktion til Piketty. Ulighed er det centrale begreb i Pikettys forskning. Den stigende ulighed har ført til kriser og politisk utilfredshed verden over, og med sine historiske analyser af uligheden er Piketty ikke til at komme uden om i forståelsen af verdens tilstand i dag.

Det er især de rigestes indkomst og formueudvikling, Piketty har interesseret sig for, og ved hjælp af nye dataindsamlingsmetoder kan han konstatere, at uligheden – målt som den andel af den samlede nationalindkomst, som top-en procent eller top-10 procent af indkomstfordelingen modtog – var i første del af 1900-tallet faldet markant, men i 1980’erne var udviklingen vendt. Nu begyndte uligheden at stige for alvor, og i lande som England og USA betød stigningen, at landene nu nærmede sig det samme niveau af ulighed som for godt 100 år siden – det vil sige den verden med tjenestefolk og herskaber, som vi kender fra film og bøger.

Piketty udgav i 2013 sin først bog, Kapitalen i det 21. århundrede, hvor en af hovedpointerne er, at forrentningen af kapital er afgørende for den stigende ulighed.

I værket Kapital og ideologi ændrer Piketty fokus. Nu er vægten ikke længere på økonomiske variable som kapitalbeholdning, lønkvoter og profitrater, men på de politiske institutioner, der styrer, hvordan forskellige samfund har set på ulighed gennem tiden. Han identificerer fire historiske ulighedsregimer: Det trifunktionelle samfund, hvor religiøse og adelige eliter dominerer almuen, fra 1789 er ulighedsregimet ejerskabssamfundet, den tidlige kapitalisme, fra 1914 det socialdemokratiske regime og fra cirka 1980 det hyperkapitalistiske regime. Piketty påviser, at i det socialdemokratiske regime falder uligheden, mens den stiger voldsomt i vores hyperkapitalistiske tid.

Introduktion til Piketty gengiver hans tanker og analyser på en læseværdig måde og indeholder en række illustrative figurer, der klart beviser Pikettys pointer. Hvis man ikke orker at pløje igennem de 1.100 sider, som Kapital og ideologi fylder, så er Møller Stahls lille introduktion er god genvej. Introduktionen er også forsynet med et kapitel om ulighedens udvikling i Danmark, ligesom den refererer kritikken af Piketty fra den neoliberale og marxistiske vinkel. •

sTopaktuel koldkrig

Fag_ Historie

Titel_ Den Kolde Krigs verden

Forfattere_ Karsten Nikolajsen og Thomas Ohnesorge

Forlag_ Systime

Pris_ 235 kr. (95 kr. som i-bog), 147 sider

Vurdering_ j j j j q q

Anmelder_

Jakob Sørensen

Underviser i_ historie og dansk på Københavns VUC

Krigen i Ukraine har effektivt trukket Den Kolde Krig ud af mølposen som topaktuelt emne i historieundervisningen. Ruslands adfærd og geopolitiske analyser giver næring til en opfattelse af, at Den Kolde Krig måske slet ikke sluttede i 1991, som vi gik og sagde til os selv. Måske holdt den bare en pause i stil med mellemkrigstiden mellem de to verdenskrige? Koblingen er forfatterne, Karsten Nikolajsen og Thomas Ohnesorge, ikke blinde for i deres nye bog, Den Kolde Krigs verden.

Gennem otte kapitler føres vi fra et indledende overblikskapitel frem til den kolde krig i dag. Bogen er gennemillustreret og fuld af grafer og tabeller samt kilder til de enkelte afsnit. I i-bogen er der derudover interaktive rebusser, som kan bruges til at repetere kapitlerne, men ellers er der ikke meget andet at hente der ud over en enkelt video. Billedsiden er fuld af velkendte motiver, og man kan da godt diskutere, om det er nødvendigt med både billedet af de napalmramte børn og det af den sydvietnamesiske politichefs nedskydning af

et medlem af Viet Cong i et kort afsnit om Vietnamkrigen, men på den anden side: De billeder har mere end noget andet påvirket vores opfattelse af krigen, og de unge mennesker har jo netop ikke set dem før. Hvis den dybe tallerken fungerer, er der jo ingen grund til at opfinde den igen.

Bogen fremstår generelt gennemarbejdet og lige til at gå til, men det, der kaldes ‘kildearbejde’ i bogens kilde afsnit, lover en del mere, end det kan holde, hvis man tror, man får specifikke spørgsmål til de enkelte kilder. Det gør man ikke, i stedet er der opstillet to helt generelle problemstillinger, som man så skal se, om man kan få til at passe sammen med kapitlets kilder. Det ville have været rart med flere spørgsmål til den specifikke kilde.

I efteråret havde jeg ligefrem lejlighed til at bruge et par af bogens kapitler i undervisningen, og det fungerede fint. Bogens omfang på halvanden hundrede sider inklusive kilder og illustrationer gør, at den egner sig til et specifikt koldkrigsforløb samt opgaveskrivning. I-bogen kan jo heldigvis løbende udbygges, og måske er der mere på vej online? Det ville jo være guld værd med henvisninger til nogle af de mange museer og steder i landet, hvor man kan se levn fra perioden, eller måske forslag til egnede dokumentarfilm. Endelig kunne man generelt savne endnu mere om selve historieskrivningen om Den Kolde Krig, der jo rummer forskellige tydelige faser i Vesten, men jo også betydelige forskelle i fokus og vurdering, afhængig af hvilken side at jerntæppet man befandt sig på. •

sVellykket bog til både undervisning og studieture

Fag_ Design og arkitektur

på C- og B-niveau

Titel_ Rom – En arkitekturhistorie eller Rome – An Architectural History

Forfattere_ Maria Fabricius Hansen og Lars Horneman

Forlag_ Arkitektens Forlag

Pris_ 449 kr., 191 sider på dansk, 194 sider på engelsk

Vurdering_ j j j j j q

Anmelder_ Maria Stensgård Poulsen

Underviser i_ design og arkitektur, dansk og billedkunst på HF & VUC NORD

Maria Fabricius Hansen har sammen med tegneren Lars Horneman skabt en interessant introduktion til europæisk arkitekturhistorie med udgangspunkt i Rom, som rummer hele arkitekturhistoriens artefakter. Lidt usædvanligt for genren er bogens tekst ledsaget af tegninger frem for fotos, der giver bogen et overraskende tvist og måske især tiltrækker et yngre publikum, der er fortroligt med tegneserier og animationsfilm.

Vi begynder med Roms grundlæggelse, der ifølge legenden fandt sted i år 753 f.Kr. af tvillingerne Romulus og Remus, der havde en ulvinde som plejemor. Tvillingeparret konkurrerede om at blive konge af den lille bystat. De skulle begge tage varsler, og fordi 12 ørne viste sig for Romulus, blev han konge, og deraf navnet Rom. Rom fik dog snart en større udstrækning i 200-tallet f.Kr. via mange togter og erobringer og var visionær i sin byskabelse med akvædukter og udvikling af hovedveje igennem byen. Desuden havde byens ledere en formidabel evne til lade sig inspirere af de folk, de erobrede; herunder de kultiverede etruskere, som var beslæg-

tet med samtidens grækere. Det var da også især arkitekturen fra Grækenland, der kom til at præge bybilledet og gør det den dag i dag, ligesom Rom har formået at være i en konstruktiv dialog med arkitektoniske strømninger frem til vor tid og derfor fremstår som en forbilledlig by, hvad angår funktionsniveau og skønhed. Bogen er inddelt i syv kapitler, der hver formidler henholdsvis antik, senantik og oldkristen tid, middelalder, renæssance, barok samt historicisme og moderne tid i tekst og tegninger overskueligt og systematisk. Bogen sluttes med en tidslinje med et subjektivt udvalg af historiske begivenheder og kulturelle fænomener, hvis pointe er at sætte arkitekturhistorien i perspektiv. Samlet set en meget vellykket bog, der egner sig til den daglige undervisning i design og arkitektur på både C- og B-niveau, ligesom den vil være velvalgt til forberedelse af studieture til Rom og på de toårige IB-linjer, hvor undervisningssproget er engelsk, da bogen findes på både dansk og engelsk. •

GIV ELEVERNE EN OPLEVELSE FOR LIVET

Tag på en skræddersyet studietur med kulturmødet i centrum

I tæt samarbejde med jer, arrangerer vi grupperejser til:

ƒ Afrika

ƒ Asien

ƒ Europa

ƒ Latinamerika

ƒ Mellemøsten

Læs mere på:

globalcontact.dk/studietur

eller ring til os på: 7731 0022

GL M E N E R

Gymnasielærere har brug for faglig ballast

En gymnasielærer har brug for både faglig, pædagogisk og didaktisk ballast. Med regeringens forslag om at forkorte kandidatuddannelsen vil man sænke det faglige niveau på de gymnasiale uddannelser, hvis man forringer gymnasielærernes uddannelse. Derfor er der som minimum brug for, at man undtager at afkorte gymnasielæreres kandidatuddannelse fra to til et år.

Regeringens forslag er affødt af Reformkommissionens forslag, men Reformkommissionen nævnte eksplicit, at gymnasielærere har brug for to til to et halvt års kandidatuddannelse – men det gør regeringsforslaget ikke. Og det er helt afgørende, hvis det faglige niveau på gymnasieuddannelserne skal fastholdes.

Sidst man forkortede kandidatuddannelsen, var i 1990’erne. Det blev på daværende tidspunkt hurtigt tydeligt, at man ikke kunne blive en dygtig gymnasielærer med et sidefag af halvandet års varighed. Derfor indførte man sidefagssuppleringsordningen, som trådte i kraft i efteråret 1998. Hermed sikrede man, at kandidaterne, der skulle undervise i de gymnasiale uddannelser, som minimum skulle have fire semestres uddannelse for at opnå faglig undervisningskompetence i deres andet fag. Svarende præcis til omfanget af det afskaffede bifag.

Dengang måtte man altså konstatere, at det nødvendige faglige

niveau tager tid at lære og mestre. Man kan ikke opnå et tilstrækkeligt højt fagligt niveau for eksempel i fremmedsprog til at kunne undervise gymnasieelever i tysk, fransk eller spansk. En gymnasielærer har tværtom brug for at have både bred og dyb faglighed i begge sine fag. Derfor er det helt afgørende at fast

holde den toårige kandidatuddannelse til gymnasielærere.

Man skal også huske, at mindre dygtige gymnasielærere vil starte en sneboldeffekt i uddannelsessystemet: Ved at forringe gymnasielærernes uddannelse bliver studenterne mindre dygtige, og de skal videre i uddannelsessystemet på et svagere fagligt fundament. Det vil ramme både folkeskolelæreren, sygeplejersken og datamatikeren. Og studenterne vil slet ikke kunne opnå et fornuftigt kandidatniveau med en forkortet kandidatuddannelse.

Så klart nej herfra til kortere kandidatuddannelser. Det er al logik vendt på hovedet, at det skulle være i Danmarks interesse at have som ambition, at den næste generation skal være mindre godt uddannet end den nuværende.

BR E VKASS E N

GL’s sekretariat svarer hver dag på spørgsmål fra medlemmerne. Gymnasieskolen bringer fremover nogle af de spørgsmål, der har en bred relevans og interesse for medlemmerne.

Har du et godt spørgsmål? Send det til gymnasieskolen@gl.org

h UNDERVISNING

Robotternes indtog

Jeg har svært ved at finde ud af, hvordan jeg skal håndtere ChatGPT’s indtog i gymnasiehverdagen. På den ene side vil jeg ikke spilde (den sparsomme) tid på snyd og plagiat, men på den anden side er det jo nødvendigt at forholde sig til teknologien. Har GL gode råd til, hvordan jeg skal håndtere ChatGPT i min undervisning?

Syge børn og fravær

Jeg har tre børn under fem år. I øjeblikket har vi syge børn nærmest hver uge. Bedsteforældrene er fortsat på arbejdsmarkedet, så min partner og jeg deler sygedagene mellem os. Mine undervisningstimer bliver skubbet til et senere tidspunkt, og mine skriftlige afleveringer forsøger jeg at nå at give feedback på, men jeg når ikke alt. Min ledelse viser stor forståelse for min situation, men tager ikke opgaver fra mig. Det virker ikke til, at der i planlægningen bliver taget hensyn til os med små børn, og jeg føler, at jeg selv skal ‘betale’ de dage,

tJasper Holm, konsulent i GL, svarer

ChatGPT og kunstig intelligens har ramt uddannelsessektoren som en bombe.

Børne- og Undervisningsministeriet har meldt ud, at brugen af for eksempel ChatGPT i en eksamenssituation ikke er tilladt – og vil være at betragte som snyd. Men det kan være mere uklart, hvordan man skal forholde sig til brugen i den daglige undervisning. Derfor har GL på det seneste arrangeret fyraftensmøder om ChatGPT og skriftlighed, og GL udbyder også et kursus om samme emne, som man kan få ud på egen skole, hvis man vil forberede sig mere på ChatGPT og lignende teknologiers indtog i undervisningen.

GL har desuden spurgt Børne- og Undervisningsministeriet om, hvordan gymnasierne skal håndtere den nye virkelighed. Det er særligt vigtigt for GL, at ansvaret ikke kun overlades til den enkelte lærer, men også håndteres kollektivt. GL anbefaler derfor også, at man tager emnet op på skolerne og drøfter kollektive og klare rammer.

De internationale uddannelsespolitiske vinde blæser uden tvivl i retning af, at de digitale teknologier –for eksempel kunstig intelligens – får en mere fremtrædende rolle på alle niveauer i uddannelsessystemerne. Det er også en udvikling, som GL holder skarpt øje med – særligt fordi den desværre ofte mangler en kobling til grundlæggende værdier og kvalitetskriterier i vores uddannelser.

hvor jeg er hjemme med mine børn. På min skole har vi en ‘forståelse’, der i nogle henseender fungerer, men når tingene ikke går lige efter bogen, bliver dens mangler tydelige. Hvordan skal jeg tage snakken med min ledelse uden at komme til at virke arbejdssky?

tEmilie Koch Helsø, konsulent i GL, svarer

På en tidsregistreringsskole vil du på en fraværsdag skulle notere din dagsnorm (oftest 7,4). Flyttes de arbejdsopgaver, du skulle have udført, registrerer du den hermed forbrugte arbejdstid, på det tidspunkt du udfører opgaven. Det vil dermed blive synligt, hvis du i løbet af året arbejder mere end din norm. På en aftaleskole forudsættes det, at det er aftalt,

hvordan sygdom og barns sygdom håndteres.

Når du som medarbejder ikke har nogen af delene, og altså står uden for overenskomst, kan du være ringere stillet i forbindelse med barns sygdom og andet lovligt fravær. For at ledelsen kan støtte dig bedst muligt, kan du gøre din arbejdsmængde synlig. GL anbefaler, at du begynder at registrere din tid, når der ikke er en aftale, så hvis du går over din normtid, har du noget konkret at tale med din ledelse ud fra. Du kan kombinere med at lave en oversigt over dine arbejdsopgaver, hvor du angiver et estimeret tidsforbrug, og gå til ledelsen for at drøfte, hvordan opgaverne bliver løst, uden at du skal arbejde mere, end du får løn for.

Jasper Holm & Emilie Koch Helsø

GLE

EFTERUDDANNELSE

3 TID OG STED

Kurset udbydes skolebaseret til afholdelse på din skole.

7 UDBYDER GL

Kurser i GL-E’s udbud afholdes i henhold til gældende retningslinjer vedrørende COVID-19

Se flere kurser for lærere og ledere på www.gl.org/GLE

Tilmelding

www.gl.org/GLE

Kontakt GL-E på gl-e@gl.org

eller telefon 33 29 09 00.

ChatGPT har stillet mange lærere over for nye udfordringer. Teknologien rejser spørgsmålet om, hvordan man udvikler elevernes skrivekompetencer og selvstændighed i en verden med tilgængelig kunstig intel ligens. På kurset diskuteres forskellige vinkler på at opfatte ChatGPT som en ‘snydemaskine’, og du præsenteres også for mulige strategier til at bruge teknologien med et skrivepædagogisk formål. Desuden får du både indsigt i, hvad Chat GPT kan og ikke kan, hvordan et stort

fokus på ChatGPT som snyd og plagiat programmer kan påvirke elevernes forhold til skrivning, skriveudvikling og lærer/elev-relation og en survey, hvor knap 100 lærere tilkendegiver holdninger og erfaringer med ChatGPT. Derudover får du et skema, der kan hjælpe dig til at undersøge, hvor og hvordan ChatGPT kan inddrages i din undervisning, og du får 10 konkrete opgave- og undervisningsstrategier, du kan bruge til at understøtte elevernes skrivekompetencer i en verden med ChatGPT.

3 TID OG STED Kurset udbydes skolebaseret til afholdelse på din skole.

7 UDBYDER GL-E

Det er sjovt at tegne og at bruge tegninger i undervisningen. Tegninger er også sjove at se på og er læringsmæssigt berigende. De visuelle og grafiske elementer er ofte et frisk pust og skaber positiv opmærksomhed omkring opgaven. Tegningerne er motiverende for eleverne og er med til at skabe engagement for opgaven. De kan også være med til at skabe struktur og overblik og er frem for alt elevaktiverende. I en digitaliseret hverdag er det desuden en kærkommen mulighed for dig som underviser for at arbejde

analogt og taktilt. Dette kursus sætter rammen for din nye tegnepraksis med små inspirationsoplæg, tegneteknikker og tegneøvelser, eksempler samt praktiske workshops med masser af hands-on. Du vil få lejlighed til at kaste et nyt blik på din faglige og pædagogiske formidling. Du lærer simple og letanvendelige tegne teknikker og præsenteres for præ fabrikerede skabeloner. Desuden får du mulighed for at omsætte det til din egen praksis og inspireres til også at lade eleverne tegne.

Direkte og indirekte selvskade

3 TID OG STED

Kurset afholdes den 10.-11. maj 2023 og igen den 13.-14. november 2023 i Middelfart.

7 UDBYDER Generator

og psykologi

Selvskadende adfærd er desværre stigende blandt unge og kan have mange udtryksformer. Lige fra mere direkte former, som for eksempel ’cutting’, til indirekte former, herunder for eksempel spiseforstyrrelser. Uanset formen så er selvskade en reaktion på overvældende negative følelser og kan i det perspektiv anskues som en mestringsstrategi for den unge. Den umiddelbare effekt er at lindre psykiske smerter, men ofte følger skyld og skam i kølvandet på selvskaden. På dette kursus er der fokus på at forstå mekanismerne bag den selvskadende adfærd, så man som fagperson bedre

kan håndtere den oplevelse, det er at stå med et ungt menneske, der skader sig selv, og samtidig passe på sig selv i processen og undgå omsorgstræthed. Både direkte og indirekte former for selvskade er forsøg på at genvinde en kontrol, som den unge ikke længere oplever at have. Du vil få indsigt i de dybereliggende årsager til den selvskadende adfærd, og hvordan den kan påvirke den unges relationer.

Tegn det selv, og skab bedre og sjovere læring – skolebaseret

– pædagogik

Formel debat i undervisningen – skolebaseret

3 TID OG STED

Kurset udbydes skolebaseret til afholdelse på din skole.

7 UDBYDER

GL­E i samarbejde med Do Debate!

Digital teknologiforståelse i gymnasieskolen

3 TID OG STED

Kurset strækker sig fra den 16. august 2023 til den 7. december 2023 samt en mundtlig eksamen i januar 2024. Der vil både være fysiske og onlinekursusgange. De fysiske dage foregår i København S.

7 UDBYDER

IT Universitetet i København

3 TID OG STED

Kurset afholdes den 2. og den 3. september 2023 samt den 4. og den 5. november 2023 i København S.

7 UDBYDER Forlaget Gladiator

Bliv en skarp jobsøger

3 TID OG STED

Kurset afholdes online den 5. september 2023.

7 UDBYDER

Bryder Karriere i samarbejde med GL

Formel debat er sport for hjernen og både udfordrende og sjovt at bruge i undervisningen. Den adskiller sig fra almindelig klasserumsdiskussion ved at være højt struktureret, for eksempel med brug af forskellige regler og klart definerede taleroller og taletid. I udlandet – især de engelsksprogede lande – har man i mange år dyrket debat som en sport, da det er motiverende for eleverne at lære argumentation og retorik på denne måde. Det er samtidig en effektiv teambuildingøvelse, hvor eleverne

virkelig skal arbejde sammen og hjælpe hinanden undervejs. Kurset er for dig, der har lyst til at forny din undervisning med formel debat. Formel debat er en engagerende arbejdsform, der motiverer eleverne til at sætte sig godt ind i deres stof, og som udvikler elevernes analytiske og kritiske tankegang. Formel debat er endvidere et godt redskab til at opfylde gymnasiereformens krav om samspil mellem fagene og styrkelse af elevernes demokratiske dannelse og studiekompetence.

På dette kursus vil du opnå viden om de fire kompetenceområder i teknologiforståelse: digital design og designprocesser, computationel tankegang, teknologisk handleevne samt digital myndiggørelse. Endvidere vil du få viden om og kendskab til basale begreber inden for det digitale fagområde, metoder, principper og teknikker for at kunne undervise i og benytte det digitale fagområde i

samspillet med din egen faglighed. Kurset er relevant for både kommende informatiklærere og for de gymnasielærere, der ønsker introduktion til digital teknologiforståelse med henblik på at kunne tænke det ind i deres egne gymnasiefag. Kurset indgår i puljen af adgangsgivende kurser for master i informatikundervisning (10 ECTS).

Genopdag læselysten, og giv den videre! Denne efteruddannelse er baseret på læsemetoden ‘æstetisk læsning’, hvor åbningen af litteraturen tager udgangspunkt i den læsendes sansede oplevelse af teksten. Med dette forløb lærer kursisterne at dykke dybt i teksten på tekstens egne præmisser og i fællesskab drøfte de erfaringer, teksten vækker i den enkelte. Det bliver nogle intense og inspirerende samtaler, hvor litteraturen viser sig som en særlig motor for fælles erkendelser omkring bordet. Kurset har til formål at revitalisere undervisernes egen glæde ved skønlitteraturen og give dem mulighed for at bruge metoden i egen undervisning – til brug for

Hvordan kan man matche sine egne erfaringer og kompetencer ind i et nyt job eller en ny branche? Formålet med dette kursus er, at du som deltager får viden om og værktøjer til at udarbejde målrettet og velfunderet ansøgningsmateriale. Du får som en del af kurset individuel feedback på dit ansøgningsmateriale. På kurset

både læsning af etablerede forfattere og som støtte til arbejdet med elevernes kreative egenproduktion. Holdet undervises af flere af de forfattere, der er tilknyttet forlaget. Vi vil lave prima vista­læsninger af allerede udgivne tekster og af nye elevtekster. Kurset sætter både kursisten i stand til at bruge prima vista­metoden i undervisningen og til at skabe et engagerende rum for æstetisk læsning i klasseundervisningen. Kurset sætter desuden kursisterne i stand til at arbejde med elevernes egenproducerede tekster, hvilket giver et godt fundament for at kigge på det litterære håndværk.

vil du lære om formålet med henholdsvis cv og ansøgning, om form og opbygning samt best practice for at udarbejde et personligt, klart og målrettet ansøgningsmateriale. Du vil blive introduceret til traditionel jobsøgning versus uopfordret jobsøgning samt til LinkedIn og brug af netværk.

I får et rejsebureau med mange års erfaring

I får samme rejsekonsulent hele vejen

I kan kontakte os 24 timer i døgnet

I bor altid centralt på hostels og hoteller

få et tilbud som matcher

kr.

Egen

t/r og 4 nætter inkl. morgenmad Egen bus og 3 nætter inkl. morgenmad

kr.

Fly t/r og 4 nætter inkl. morgenmad

Egen bus og 3 nætter inkl. morgenmad

Milano

Fly t/r og 4 nætter inkl. morgenmad

kr.

kr. 2.195 Fra kr. 2.495

Bæredygtighed på rejsen

Vi kalder vores nyudviklede bæredygtighedsunivers for ”Travel with care”. Det gør vi fordi vi mener, at vi stadig skal rejse og lære, men at vi skal gøre det på et oplyst og bevidst grundlag.

www.alfatravel.dk/travel-with-care/

Hvilke valg, der giver mening, afhænger af den enkelte gruppe, men selv små tiltag har en betydning i det store regnskab.

Togrejse

Inkl. 4 overnatninger, togrejse t/r og morgenmad Fra

Busrejse Bruxelles

Inkl.

Togrejse Hamborg

Inkl. 3 overnatninger, togrejse t/r og morgenmad Fra

Studieture med 59 års erfaring

Ovenstående priser er fra-priser i kr. pr. person og inkluderer transport, overnatning, faglig studieguide, 24 timers vagttelefon og afgift til Rejsegarantifonden. Vi tager forbehold for prisændringer.

www.benns.dk/studietur

group@benns.dk

Rejs trygt studieturpå

GYMNASIESKOLENS Jobmarked

Opnå en effektiv og målrettet eksponering af dit stillingsopslag over for både aktive og passive jobsøgende ved at kombinere print- og online jobannoncering på Gymnasieskolens jobmarked.

Vil du vide mere?

Kontakt Kasper Kristensen tlf.: 76 10 11 44 eller e-mail: kakr@stibo.com

Hver gang jeg skal af sted med en klasse, er det altid GRUPPEREJSEBUREAUET, jeg kontakter først, da jeg altid har fået konkurrencedygtige priser og en super god behandling af forespørgslen. De er altid meget fleksible med hensyn til specielle ønsker til rejsemål, indhold og andet.

Ib Bojer Rasmussen, HX Vordingborg

EUROPA KALDER – SKAL I MED?

GRUPPEREJSEBUREAUET er eksperter i at arrangere mindeværdige studieture til alle dele af Europa. Vi sørger for ALT det praktiske og er klar med hjælpen 24/7, hvis du får brug for det.

UDVALGTE REJSEMÅL

SOCIALE MEDIER

former vores identitet og vores fællesskab

Sociale medier og virkelighedsopfattelser sætter spot på vores sociale medievirkelighed og det digitale vilkår, der er forbundet med menneskets forståelse af sig selv som en del af den teknologiske udvikling.

MISCHA SLOTH CARLSEN m & virkelighedsopfattelser

Bogen kommer omkring emner som multimodalitet, algoritmer, facework og tonen på sociale medier, overvågning, TikTok og tilgangen til nye medier, fake news og journalistik. Den indeholder didaktiske tilgange fra medieanalyse og sproganalyse til ChatGPT og kreativ skrivning med inddragelse af de litterære tekster fra bogens antologidel undervejs.

Eleverne kan blive klogere på de digitale betingelser for livet online, og hvordan de, i et demokratisk samfund, kan være med til at skabe normerne for måden at omgås hinanden online.

MISCHA SLOTH CARLSEN m & virkelighedsopfattelser

MISCHA SLOTH CARLSEN & virkelighedsopfattelser

Af Mischa Sloth Carlsen

Praxis

webBog kr. 49,00

ekskl. moms

Hent din gratis læreradgang på online.praxis.dk