Børn med langvarige og kroniske fysiske sygdomme, der kan følge dagtilbuddets dagligdag

blandt almindelige børn i dagtilbud . Der fokuseres udelukkende på børn med fysiske sygdomme, hvilket vil sige, at der ikke vil være særskilte afsnit eller eksempler om børn med psykiske lidelser . Handleforslagene i denne bog er særligt udviklet for børn med fysiske sygdomme for at imødekomme de udfordringer, de oplever . Flere af disse udfordringer opleves dog også af børn, som ikke er udfordret af fysiske sygdomme . Som det beskrives i afsnittet ”Børn med fysiske sygdomme og det almindelige børnefællesskab”, kan handleforslagene derfor ligeledes bruges til at styrke fællesskaber og identitet på tværs af børn med fysiske sygdomme, børn med eventuelle andre diagnoser og det almindelige børnefællesskab .

Da der er forskel på de udfordringer, børn med fysiske sygdomme møder, afhængigt af om de har været beskyttelsesisolerede eller har kunnet følge en almindelig dagligdag i dagtilbuddet, vil der i det kommende afsnit redegøres for de udfordringer, der kan være ved de forskellige typer af sygdomme .

Der er en lang række fysiske sygdomme, som børn kan lide af, mens de stadig er en del af dagtilbuddets almindelig dagligdag med andre børn . I denne bog er der primært taget udgangspunkt i de langvarige og kroniske fysiske sygdomme, der i Sundhedsstyrelsen (2012) vurderes som de mest udbredte . Det er astma, diabetes type 1, børnegigt og epilepsi (Sundhedsstyrelsen, 2012, s . 12) . At disse sygdomme nævnes, betyder ikke, at det udelukkende er sociale og psykiske udfordringer ved disse sygdomme, der beskrives i denne bog, men der gives udelukkende eksempler på børn med disse langvarige eller kroniske sygdomme gennem bogen . Hvis man som barn lider af en anden langvarig eller kronisk sygdom, bør disse forslag til handlemuligheder også kunne bruges til de udfordringer, som denne sygdom giver .

Som barn med langvarig eller kronisk sygdom er der en række rutiner og ritualer, der SKAL følges i løbet af dagen . Barnet SKAL tage sin medicin, tage særlige forholdsregler ved bestemte typer af aktiviteter, fx ved fysisk aktivitet, indtagelse af mad, aktiviteter i vand, færdsel i trafikken eller lignende . Det er vigtigt at overholde disse SKAL-krav for at passe på sin krop, holde symptomer ved sygdommen nede og dermed forebygge akutte og eventuelt farlige symptomer, men også forebygge langtidskonsekvenser af sygdommen . De daglige tiltag og medicinindtag påvirker naturligvis barnet fysiologisk, men det påvirker også barnets deltagelse i fællesskaber med andre børn og dermed også barnet psykisk og socialt . Den tid, der bruges på at tage medicin, kan fx bevirke, at