3 minute read
Børn med fysiske sygdomme og det almindelige børnefællesskab
på baggrund af en lægelig vurdering af, hvorvidt de helbredsmæssigt kan tåle at komme i et almindeligt dagtilbud . Det vil derfor oftest være en vurdering af børnenes helbredsmæssige tilstand, der ligger til grund for udskrivningen . Selvom børnene helbredsmæssigt kan være klar til at komme i et almindeligt dagtilbud, er de ikke nødvendigvis psykisk eller socialt klar . Det er derfor vigtigt at overveje, hvordan de bedst muligt indsluses i dagtilbuddet og den nye hverdag, som de måske ikke har kendt til før, og som kan være overvældende for mange af dem (Børnehuset Siv, 2017) .
Gennem bogen tages der udgangspunkt i de forståelser af alvorlige fysiske sygdomme, som der er arbejdet med gennem projektet “Godt samarbejde mellem pædagoger og forældre inkluderer børn med alvorlige fysiske sygdomme” i samarbejde med Børnehuset Siv (Børnehuset Siv, 2017) . Børnehuset Siv er et tilbud til alvorligt syge børn og deres familier, hvor der er mulighed for, at beskyttelsesisolerede børn med alvorlige fysiske sygdomme kan have kontakt med andre børn under deres isolationsbeskyttelse (se blandt andet https://bhsiv .dk/) .
For nærmere information om de enkelte kroniske, langvarige eller alvorlige sygdomme kan der tages kontakt til patientforeningerne . Bagerst i bogen findes en liste med links til de konkrete foreninger . Nogle af foreningerne har også særlige underafdelinger eller tilbud til børn .
Denne bog er skrevet med udgangspunkt i de særlige udfordringer, børn med fysiske sygdomme møder, og handleforslagene er udviklet særligt for dem . Andre børn kan også have udfordringer, der ligner: Nogle børn kan have udfordringer med koncentrationen, have svært ved at bevæge kroppen eller dele af den, være sensitive over for støj, trætte, isolerede eller have svært ved at komme ind i legefællesskaber . Derfor kan flere af udfordringerne tænkes på tværs af børn, og bogens handleforslag kan også tiltænkes børn, der oplever lignende udfordringer, selvom de ikke har en fysisk sygdom .
Selvom børn uden fysiske sygdomme udviser samme psykiske og sociale symptomer, skal der naturligvis ses på den situation og de relationer, som netop de indgår i . Børn, der udviser samme symptomer som børn med fysiske sygdomme, kan have en anden livshistorie og andre grunde til at handle, som de gør . En vigtig pointe i denne bog er, at der arbejdes væk fra at forstå børn reduceret og adskilt, hvilket betyder, at der primært fokuseres på de symptomer, som børnene udviser, fx manglende koncentration, sensitivitet, trækken sig væk fra relationer med mere . I den forståelse ses disse symptomer ikke som
en meningsfuld del af børnenes relationer, sammenhænge og historie (Hertz, 2017) . Gennem bogen vil der i stedet arbejdes mod at se børnenes reaktioner som invitationer til at arbejde med samspil og relationer, så de pædagogiske professionelle kan understøtte børnenes deltagelses- og udviklingsmuligheder bedst muligt (Hertz, 2017, s . 19-45) . Det betyder også, at det pædagogiske personale er nødt til at have et blik på egne måder at indgå i relationer med børnene og de deltagelses- og udviklingsmuligheder, som de fremmer eller begrænser i samværet med dem .
Børn med fysiske sygdomme forstås ofte reduceret og adskilt . Når et barn får diagnosticeret en fysisk sygdom, beskrives barnets reaktioner ofte som en del af sygdommen eller symptomer ved denne . Det kan være, at vrede, træthed og irritabilitet forklares som højt eller lavt blodsukker (diabetes type 1), et anfald (epilepsi), en reaktion på kemoterapi (kræft), smerter (fx gigt) eller som andre dele af sygdommen eller behandlingen . Når barnet beskrives udelukkende med baggrund i sine fysiologiske symptomer, uden at der ses på, hvorvidt barnets reaktioner er meningsfulde i de relationer og sammenhænge, det indgår i, forstås barnet ikke som en hel person. Det hæmmer barnets muligheder for at udvikle en positiv identitetsforståelse som en person, der reagerer meningsfyldt i relationer og sammenhænge med andre mennesker, men som også har en sygdom som følgesvend . Det er derfor vigtigt, at der først og fremmest ses på børn med fysiske sygdomme som børn med helt almindelige behov for socialt samvær og udvikling af selvstændighed . Sygdommen kan forklare nogle forhold ved deres reaktioner, men det er vigtigt at være varsom med at forklare reaktioner som udslag af sygdommen uden at have øje for den sammenhæng, reaktionerne udspiller sig i . Af samme grund vil børn med fysiske sygdomme gennem bogen omtales som – netop – børn med fysiske sygdomme, og ikke fysisk syge børn, for at fremhæve, at sygdommen er en del af barnet, men ikke hele barnet .