Børn med fysiske sygdomme i dagtilbud – fra udsathed til fællesskab

Page 15

på baggrund af en lægelig vurdering af, hvorvidt de helbredsmæssigt kan tåle at komme i et almindeligt dagtilbud. Det vil derfor oftest være en vurdering af børnenes helbredsmæssige tilstand, der ligger til grund for udskrivningen. Selvom børnene helbredsmæssigt kan være klar til at komme i et almindeligt dagtilbud, er de ikke nødvendigvis psykisk eller socialt klar. Det er derfor vigtigt at overveje, hvordan de bedst muligt indsluses i dagtilbuddet og den nye hverdag, som de måske ikke har kendt til før, og som kan være overvældende for mange af dem (Børnehuset Siv, 2017). Gennem bogen tages der udgangspunkt i de forståelser af alvorlige fysiske sygdomme, som der er arbejdet med gennem projektet “Godt samarbejde mellem pædagoger og forældre inkluderer børn med alvorlige fysiske sygdomme” i samarbejde med Børnehuset Siv (Børnehuset Siv, 2017). Børnehuset Siv er et tilbud til alvorligt syge børn og deres familier, hvor der er mulighed for, at beskyttelsesisolerede børn med alvorlige fysiske sygdomme kan have kontakt med andre børn under deres isolationsbeskyttelse (se blandt andet https://bhsiv.dk/). For nærmere information om de enkelte kroniske, langvarige eller alvorlige sygdomme kan der tages kontakt til patientforeningerne. Bagerst i bogen findes en liste med links til de konkrete foreninger. Nogle af foreningerne har også særlige underafdelinger eller tilbud til børn.

Børn med fysiske sygdomme og det almindelige børnefællesskab Denne bog er skrevet med udgangspunkt i de særlige udfordringer, børn med fysiske sygdomme møder, og handleforslagene er udviklet særligt for dem. Andre børn kan også have udfordringer, der ligner: Nogle børn kan have udfordringer med koncentrationen, have svært ved at bevæge kroppen eller dele af den, være sensitive over for støj, trætte, isolerede eller have svært ved at komme ind i legefællesskaber. Derfor kan flere af udfordringerne tænkes på tværs af børn, og bogens handleforslag kan også tiltænkes børn, der oplever lignende udfordringer, selvom de ikke har en fysisk sygdom. Selvom børn uden fysiske sygdomme udviser samme psykiske og sociale symptomer, skal der naturligvis ses på den situation og de relationer, som netop de indgår i. Børn, der udviser samme symptomer som børn med fysiske sygdomme, kan have en anden livshistorie og andre grunde til at handle, som de gør. En vigtig pointe i denne bog er, at der arbejdes væk fra at forstå børn reduceret og adskilt, hvilket betyder, at der primært fokuseres på de symptom­ er, som børnene udviser, fx manglende koncentration, sensitivitet, trækken sig væk fra relationer med mere. I den forståelse ses disse symptomer ikke som

14 8118 Indmad.indd 14

06.12.2021 10.32


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.