Børnemosaikker i dagtilbud

Page 1

På baggrund af nyere forskning beskriver forfatteren, hvordan de professionelle kan gribe arbejdet med Børnemosaikker an, så det skaber reel forandring i dagtilbuddet og samtidig bliver en arena for professionel læring og udvikling. Bogen kommer rundt om alle aspekter af arbejdet med Børnemosaikker: • Hvordan interview, observation og analyse gribes an i praksis • Hvordan man som samskabende team systematisk kan udvikle en fælles praksis • Hvordan man med aktionslæring kan fastholde et fælles fokus i arbejdet med Børnemosaikker • Hvordan lederen kan rammesætte og facilitere teamets arbejde • Hvordan ressourcepersoner kan agere og hjælpe • Hvordan børnemosaikker kan udgøre en fælles platform i forældresamarbejdet. Den indeholder desuden 22 ideer til aktiviteter og forløb i arbejdet med Børnemosaikker. Bogen er henvendt til de professionelle i og omkring dagtilbud: det pædagogiske personale, ledere, ressourcepersoner, konsulenter og til studerende på fx pædagoguddannelsen.

Varenummer 8146

9 788772

341705

Micki Sonne Kaa Sunesen Børnemosaikker i dagtilbud

Denne bog handler om, hvordan man kan arbejde med børneperspektiver og udvikle den pædagogiske praksis i dagtilbud med udgangspunkt i Børnemosaikker. Sammen med børnene laver de professionelle delundersøgelser, der sammensættes til en helhed. Deraf navnet Børnemosaikker.

Micki Sonne Kaa Sunesen

Børnemosaikker i dagtilbud Nye veje til udvikling med børneperspektiver



Børnemosaikker i dagtilbud



Børnemosaikker i dagtilbud Nye veje til udvikling med børneperspektiver

Af Micki Sonne Kaa Sunesen

Dafolo


Micki Sonne Kaa Sunesen Børnemosaikker i dagtilbud Nye veje til udvikling med børneperspektiver 1. udgave, 1. oplag, 2022 © 2022 Dafolo A/S og forfatteren Forlagsredaktion: Trine Hornemann Omslagsdesign: Louise Glargaard Perlmutter/Louises design Illustrationer: Mia Sonne Kaa Sunesen (73, 115) Grafisk layout og figurer: Louise Glargaard Perlmutter/Louises design Tilrettelæggelse og sats: Lone Bjarkow/Louises design Grafisk produktion: SIA DARDEDZE HOLOGRĀFIJA BEL

NOR DI

N SWA ECO LA

C

Printed matter 3041 0971

Kopiering fra denne bog kan kun finde sted på de institutioner, der har indgået aftale med Copydan, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Forlagsekspedition: Dafolo A/S Suderbovej 22-24 9900 Frederikshavn Tlf. 9620 6666 E-mail: forlag@dafolo.dk www.dafoloforlag.dk – www.ibornehojde.dk Varenr. 8146 ISBN: 978-87-7234-170-5


Indhold

Forord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

7

Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

11

Kapitel 1 Introduktion til Børnemosaikker . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

18

Kapitel 2 Interview, observation og dialogisk analyse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

30

Kapitel 3 Børnemosaikker og det samskabende team . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

46

Kapitel 4 Børnemosaikker og praksisudvikling via ressourcepersoner . . . . . . .

60

Kapitel 5 Børnemosaikker og aktionslæring – når de professionelle lærer fra erfaringer på en systematisk måde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

76

Kapitel 6 Samskabende ledelse med Børnemosaikker som metode . . . . . . . . . .

92

Kapitel 7 Børnemosaikker – en vej til kvalitet i dagtilbud . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 106


Kapitel 8 Børnemosaikker og forældresamarbejde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

126

Kapitel 9 22 ideer til aktiviteter og forløb i arbejdet med Børnemosaikker . . . .

142

Litteraturliste . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

157

Om forfatteren . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

163


Forord Af Camilla Ottsen, centerchef for Dagtilbud og Skole i Herlev Kommune

Vi ved, at børn, der har gået i dagtilbud af høj kvalitet, klarer sig bedre end børn, der ikke har. Vi ved, at dagtilbud af høj kvalitet øger børn og unges muligheder langt ind i voksenlivet. Vi ved, at dagtilbud af høj kvalitet er helt afgørende for den sociale mobilitet. Kvalitet i dagtilbud er ikke statisk. De læringsmiljøer, børnene befinder sig i, herunder måden, de professionelle møder og interagerer med børnene på, er udslagsgivende for den kvalitet, det enkelte barn oplever. Praksisudvikling er dermed en væsentlig del af fundamentet for kvalitetsudvikling og kvalitetssikring i vores dagtilbud. Micki Sonne Kaa Sunesens bog Børnemosaikker i dagtilbud: Nye veje til udvikling med børneperspektiver giver et praksisnært bud på, hvordan der i dagtilbud kan samarbejdes målrettet om udviklingen og vedligeholdelse af kvaliteten i dagtilbud. Bogen retter sig hele vejen igennem mod handleperspektivet, de fagprofessionelles handleparathed, og bogen er vedvarende optaget af den organisatoriske kontekst og den organisatoriske forankring. Micki Sonne Kaa Sunesen har barnet for øje og barnet som omdrejningspunkt for udviklingen af praksis. Ikke blot fordi vores intentioner handler om børnenes trivsel og udvikling, men fordi børnenes perspektiver her medtænkes og inddrages i udviklingen af praksis. Barnet er en medkonstruktør af betydning. Den pædagogiske praksis er genstandsfeltet, og børnenes gøren og væren er væsentlige kilder til forståelse af dette felt. Børnemosaikker er de brikker, børnene bidrager med til det samlede billede og til den samlede undersøgelse af praksis, som de voksne foretager. Den pædagogiske praksis og praktikerens undersøgelse af egen eller andres praksis

7


flettes sammen med en struktureret opmærksomhed – bevidst og kontinuerligt rettet mod børnene. Micki Sonne Kaa Sunesen udtrykker på flere niveauer en stor ydmyghed over for den situerethed, de pædagogiske medarbejderes opgaveløsning udfolder sig i, og dermed anerkendes kompleksiteten i det at lykkes med ambitionen om at skabe og fastholde høj kvalitet i alle børns dagtilbud. Bogen udfolder tillige, hvor væsentlig en forudsætning den psykologiske tryghed er, for at praktikere hengiver sig til at dele refleksioner og tvivl. Og den giver fine pejlinger på, hvordan disse forudsætninger kan anerkendes og imødekommes af både ledelse og ressourcepersoner. De professionelles arbejde med praksisudvikling i dagtilbud involverer alle i det kommunale dagtilbudslandskab. Helt centralt står lederne af dagtilbuddet, de pædagogisk uddannede medarbejdere og det øvrige pædagogiske personale. De har den daglige direkte kontakt med børnene i dagtilbuddet. Men også de mange støttefunktioner, psykologer, pædagogiske vejledere, sundhedsplejersker og mange andre, har et medansvar for, at børnene befinder sig i bæredygtige læringsmiljøer, hvor de får de bedste forudsætninger for at trives og udvikle sig. Børnemosaikker i dagtilbud er skrevet til os alle. Os, der hver især og sammen har et medansvar for kvaliteten i børns dagtilbudsliv. Os, der sammen med det pædagogiske personale skal etablere det mulighedsrum, som gør, at aktioner, refleksioner og nye handlemuligheder kan udvikles, konkretiseres og implementeres som en integreret del af det daglige arbejde med kvalitet. Micki Sonne Kaa Sunesen har med denne bog sat sig for at gribe insisterende ind i vores tilgang til praksisudvikling og vores måde at betragte praksisudvikling på. Det er mærkbart, at Micki Sonne Kaa Sunesen ønsker at etablere nye veje, at erstatte linearitet med cirkularitet og anerkende kompleksiteten i det at udvikle praksis i dagtilbud. Han ved, at skal vi etablere nye nysgerrige, undersøgende veje i vores arbejde med praksis, skal vi samtidig øge åbenhed­en, refleksiviteten, responsiviteten og fællesskabsfølelsen. Micki Sonne Kaa Sunesen vil flytte vægtningen af vores opmærksomhed fra hvad til hvordan. Han skubber fokus fra, hvilken viden de fagprofessionelle mangler og dermed skal bibringes, til en anerkendelse af, at de fagprofessionelle er bærere af den nødvendige viden. Men de fagprofessionelle skal understøttes i at sætte deres viden målrettet i spil i det daglige, og deres viden

8

Børnemosaikker i dagtilbud


skal kobles til den viden og de perspektiver, børnene forærer os. Praktikeren, som skal stille noget andet op med sig selv, og afsættet for denne bevægelse er refleksioner sammen med andre. Der skal i det enkelte dagtilbud etableres en erfaringslæringskultur. Micki Sonne Kaa Sunesen søsætter et inkluderende udviklingssyn: Alle kan være med – vi arbejder med vores intentioner og med det, vi ser, og vi er dem, vi er. Men vi skal være sammen om andet og mere end den praktiske planlægning af dagen, hvis vi skal arbejde målrettet med kvalitet i praksis. Bogen er på sin vis overvældende. Den er et overflødighedshorn af muligheder, et sympatisk, men også overlegent bud på veje til forandring. Bogen viser, hvilket kalejdoskop af muligheder vi har i vores hænder, hvis vi strukturerer vores arbejde med udvikling af praksis bevidst. Alle kapitler kan læses selvstændigt, som mosaikker, og alle kapitler har til hensigt at være et afsæt for praksisudviklende tiltag. Bogen fungerer både som et medrivende inspirationsmateriale og som en meget konkret værktøjskasse med et hav af ideer og grundige gennemgange af diverse tilgange, strukturer og metoder. Sidst, men ikke mindst leverer Micki Sonne Kaa Sunesen med Børnemosaikker i dagtilbud et samlet afsæt for et nybrud i vores måde at forstå og tilgå udviklingen af praksis på. Fordi bogen taler til alle niveauer i organisationen, giver den læserne et fælles afsæt for samskabelse. Den er en invitation, en anledning til at gå nye vigtige veje. At barnet og Børnemosaikkerne står centralt fra først til sidst i bogen, gør, at læserens oplevelse af, at det handler om praksis, at det er praksisnært, og at det dermed er vedkommende, fastholdes. Man kan mærke, at forfatteren selv har samskabt og deltaget på lige fod med de praktikere, han skriver om og til. Han lykkes, på trods af at bogen er relativt teoretisk i sin fremstillingsform, med at bearbejde koblingen mellem teori og praksis, så den fremstår håndgribelig og tilgængelig. Som læser får man lyst til og mod på at bidrage til grundlæggende forandringer, og bogen efterlader en med oplevelsen af nye muligheder og nye veje i arbejdet med at samskabe praksisudvikling.

Forord 9


10

Børnemosaikker i dagtilbud


Indledning

Børnemosaikker i dagtilbud: Nye veje til udvikling med børneperspektiver er den første danske bog, der beskriver, hvordan udvikling af og i dagtilbud kan gøres med afsæt i de ideer og i den forskning, som knytter sig til The Mosaic Approach. I Danmark går The Mosaic Approach under navnet Børnemosaikker, som derfor benyttes gennemgående i denne bogs ni kapitler. The Mosaic Approach er oprindeligt udviklet af Alison Clark og Peter Moss som et forskningsmæssigt greb til at skabe viden om, hvordan små børn oplever og beskriver forhold i især dagtilbud, og hvordan de kan gives indflydelse på forhold i deres eget liv. I dag bruges The Mosaic Approach ikke kun i arbejdet med små børn, men i mange forskellige arenaer, fx skoler og andre uddannelsesmæssige sammenhænge. Et fokus på børns perspektiver har længe optaget forskere og praktikere, men har især med tilslutningen til børnekonventionen og indførelsen af den nye styrkede læreplan fået en fornyet interesse og aktualitet. Herudover ses der i det hele taget i praksis og i forskningslitteraturen en øget optagethed af nye måder, hvorpå deltagelse og involvering kan praktiseres og forstås. Man ser tendenserne på især inklusionsområdet, men ikke kun. Det ses på det samlede organisationspsykologiske område, hvor det fx benævnes med termer som samskabelse, distribueret ledelse, relationel koordinering, professionelle læringsfællesskaber, kollektiv mestring og kollektiv intentionalitet. Disse termer har alle det tilfælles, at de beskriver, hvordan mennesker i sociale fællesskaber kan lære og udvikle sig selv, hinanden og den kontekst, hvori de deler hverdag – sammen. I disse tidens strømninger ses læring og udvikling altså som stærkt sociale begivenheder frem for noget, der kun vedrører det enkelte individ. The Mosaic Approach lægger sig i slipstrøm-

11


men af denne optagethed og giver et praksisnært bud på, hvordan dette kan gøres i praksis i samarbejdet med børn i dagtilbud. Denne bog har to formål. Det første er at give et bud på, hvordan arbejdet med børns perspektiver konkret kan gribes an i praksis. Det andet er at beskrive, hvordan professionelle med afsæt i ideerne fra The Mosaic Approach kan udvikle deres pædagogiske praksis og dermed det samlede dagtilbud. Til grund for disse bud ligger særligt to forskningsprojekter, som begge er afviklet i 2021. Det ene forskningsprojekt blev afviklet i samarbejde med Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Lolland Kommune, og det andet blev afviklet i samarbejde med seks dagtilbud i organisationen Deutsche Kindergarten Apenrade (Sunesen, 2021e; 2022). I begge forskningsprojekter har jeg sammen med ledere, specialpædagoger, pædagoger og pædagogmedhjælpere gjort erfaringer med og undersøgt potentialet i The Mosaic Approach. I forlængelse af disse indsatser har jeg studeret litteraturen om The Mosaic Approach og om involvering af børn i såvel pædagogisk praksis som i forskning. Denne pulje af viden har jeg forbundet med viden om andre fagområder, som knytter sig til professionelles læring og udvikling af dagtilbud. Selv om bogen tager afsæt i The Mosaic Approach, er det ikke min hensigt at gengive denne tilgang 1:1. Det betyder, at jeg i bogen bevæger mig ud over det, som udelukkende har at gøre med The Mosaic Approach. Det gør jeg, fordi The Mosaic Approach i overvejende grad har fokus på, hvordan undersøgelser kan gribes an med henblik på at give børns stemmer indflydelse på forhold i deres eget liv. Men i litteraturen om The Mosaic Approach beskrives det ikke ret grundigt, hvordan denne forandring helt konkret skal ske og vedligeholdes af de professionelle i dagtilbuddet, ligesom det heller ikke i litteraturen er reflekteret, hvordan de professionelle kan bruge dette arbejde som arena for professionel læring og udvikling. På den måde er denne bog et bidrag til litteraturen om The Mosaic Approach, men også til det fagfelt, som beskæftiger sig med pædagogisk udviklingsarbejde i dagtilbud. Alle kapitler afsluttes med seks arbejdsopgaver og refleksionsspørgsmål, som er indsat i en mosaik. Jeg opstiller disse spørgsmål, fordi bogen er skrevet med henblik på at kunne indgå i forskellige praksisser og uddannelsesmæssige sammenhænge. Den kan bruges i forbindelse med udviklingsarbejde i konkrete dagtilbud, hvor det pædagogiske personale, ledere og konsulenter i fællesskab lærer at arbejde med Børnemosaikker som strategi til praksisudvik-

12

Børnemosaikker i dagtilbud


ling. Men den kan også indgå som studiebog særligt på pædagoguddannelsen eller lignende uddannelser. Bogens mange eksempler gør, at den egner sig godt til indføring i emnet og som en konkret håndsrækning til praktisk orienterede professionelle. Jeg har imidlertid bestræbt mig på ikke kun at skrive bogen på en handleanvisende måde, men også betone de forskningsmæssige og teoretiske grunde til, hvorfor noget kan være hensigtsmæssigt at gøre. Den kompleksitet, som knytter sig til pædagogisk arbejde med mennesker, er enorm. Derfor er det hverken hensigtsmæssigt eller muligt at nedfælde, hvad professionelle i enhver situation skal gøre. Med denne ydmyghed over for den pædagogiske praksis’ situerethed er det min intention, at bogens ideer opfattes og bruges som forslag. Den, som læser og bruger bogen, bør gøre ideerne til sine egne ved at tilpasse dem til egne situationer eller forløb. Det understreges således, at bogen skal tjene til faglig inspiration. Bogen består af i alt ni kapitler, som beskrives i det følgende.

Kapitel 1: Introduktion til Børnemosaikker I kapitlet introduceres de grundlæggende ideer, som knytter sig til pædagogisk arbejde med Børnemosaikker i dagtilbud. Kapitlet har en indførende karakter, hvor man lærer de grundlæggende begreber at kende. Læseren får her de første betragtninger om, hvorfor arbejdet med børns perspektiver er vigtigt, hvilket børnesyn der ligger til grund, og hvordan dette arbejde kan få praksisudviklende karakter.

Kapitel 2: Interview, observation og dialogisk analyse I kapitlet beskrives, hvordan interviews med og observation af børn kan gribes an i praksis. Det beskrives også, hvordan interviews og observationer kan afvikles side om side i en og samme undersøgelse. Samtidig får læseren også forslag til, hvordan den data, man skaber, kan analyseres. Termen dialogisk analyse præsenteres som et bud på, hvordan de professionelle kan samle sig refleksivt om analysen og derved fællesgøre de fortolkninger, som afstikker retning for de efterfølgende handlinger.

Indledning 13


Kapitel 3: Børnemosaikker og det samskabende team I kapitlet fremlægges otte kendetegn for det samskabende team. Disse kendetegn er væsentlige at kende til, da de professionelles læring og faglige udvikling med mange fordele kan forankres i netop det pædagogiske team. Når teamet agerer samskabende, agerer det på måder, hvor det løbende er i færd med at konstruere og rekonstruere deltagelsesmuligheder for børn – ved at justere på dagtilbuddets måde at være dagtilbud på. Kapitlet indeholder også ideer til, hvordan man på tværs af afdelinger eller kontekster kan dele erfaringer og viden – og dermed kvalificere samarbejdet på tværs af fagligheder. Samtidig beskrives det i kapitlet, hvordan teamets arbejde med handlinger og refleksion kan understøttes af ressourcepersoner og ledelse. Koblingen mellem teamarbejdet og Børnemosaikker er den, at teamet netop via skabelsen af mosaikker med fokus på børns perspektiver får mulighed for at agere undersøgende i forhold til egen og andres praksis.

Kapitel 4: Børnemosaikker og praksisudvikling via ressourcepersoner I kapitlet beskrives, hvordan ressourcepersonen i praksis kan agere og reelt hjælpe. Der trækkes på forskning og teori om kollektiv mestring, psykologisk tryghed, læring i teams og ressourcepersoners nøglekompetencer. Derudover får ressourcepersonen tilført en praksisnær dimension til sit arbejde gennem ideer fra co-teaching, hvilket i kapitlet benævnes sampraksis. Involveringen af ressourcepersoner er relevant af den specifikke grund, at arbejdet med mosaikker i dagtilbuddet ikke handler om at få skabt mosaikkerne, men derimod at se til, at det samlede undersøgelses-, analyse- og fortolkningsarbejde bliver praksisudviklende i sin konsekvens. Denne proces er kompliceret og kan med mange fordele stilladseres af ressourcepersonerne i praksis.

Kapitel 5: Børnemosaikker og aktionslæring – når de professionelle lærer fra erfaringer på en systematisk måde Kapitlet viser, hvordan arbejdet med Børnemosaikker kan afvikles inden for rammerne af en aktionslæringstænkning. Aktionslæring beskrives her som en systemøkologisk relationstænkning og udgør et bud på, hvordan professionelle i dagtilbuddet kan samarbejde om at lære af egne og andres erfaringer.

14

Børnemosaikker i dagtilbud


Kapitlet giver også forslag til, hvordan analysearbejdet med Børnemosaikker kan gribes an i praksis. Aktionslæring fremsættes som et bud på, hvordan samskabelsesprocesser kan struktureres over tid og derved bidrage til at holde de igangsatte processer på sporet.

Kapitel 6: Samskabende ledelse med Børnemosaikker som metode Kapitlet udfolder lederens roller og opgaver i arbejdet med Børnemosaikker. Disse roller og opgaver anskues ud fra den forskning, som knytter sig til be­ greb­et kollektiv intentionalitet, dvs. det, som gør, at mennesker i sociale sammenhænge kan agere på en konsistent måde ud fra en fælles eller delt bevidsthed om, hvad de er sammen om. Ledelsesaspekterne omhandler endvidere spørgsmål om implementering i forbindelse med udviklingsarbejde, dvs. hvordan Børnemosaikker kan blive en integreret del af hverdagslivet i dagtilbuddet. Dette gøres ud fra den antagelse, at Børnemosaikker ikke allerede eksisterer som fælles fagligt grundlag i dagtilbuddet, men skal komme til at gøre det. Kapitlet beskriver ud fra begreberne faciliterende og rammesættende ledelse, hvad lederen kan gøre for at realisere dette. De to begreber udgør tilsammen et relevant begrebspar med henblik på at give implementeringsprocessen og udviklingsarbejdet samskabende karakter.

Kapitel 7: Børnemosaikker – en vej til kvalitet i dagtilbud Kapitlet viser, hvordan pædagogisk intentionelt arbejde med Børnemosaikker kan fremme kvalitet i dagtilbuddets pædagogiske praksis. Det beskriver, hvad der ifølge forskning kendetegner højkvalitetsdagtilbud, ligesom det med læringsteorien medieret læring også viser, hvordan arbejdet med kvalitet kan centreres omkring det pædagogiske relationsarbejde. Sidstnævnte specifikt med fokus på samspillet mellem børn og voksne i deres fælles undersøgelse af forhold i dagtilbuddet med Børnemosaikker som fælles kontekst.

Kapitel 8: Børnemosaikker og forældresamarbejde Kapitlet indeholder viden om, hvilken betydning forældresamarbejdet har for børns trivsel, læring, udvikling og dannelse. Ny forskning på området fremlægges og omsættes til konkrete tiltag, som nemt kan implementeres i

Indledning 15


dagtilbuddets hverdag. Kapitlet er bygget op omkring spørgsmål om, hvordan Børnemosaikker kan udgøre en fælles platform i forældresamarbejdet i hverdagen, til forældremøder og i de situationer, hvor samarbejdet opleves som vanskeligt. Kapitlet giver bud på, hvordan dialoger og undersøgelser kan faciliteres ved hjælp af Børnemosaikker, også det, der i kapitlet benævnes spilfaciliterede samtaler med forældre.

Kapitel 9: 22 ideer til aktiviteter og forløb i arbejdet med Børnemosaikker Kapitlet er sammensat af i alt 22 forslag til aktiviteter og forløb. De er beskrevet i kort form og er tænkt som en fontæne af ideer, som læseren kan gøre refleksivt brug af. Med „refleksivt brug af “ menes, at ideerne kan bruges som beskrevet, men bør tilpasses, så de matcher det konkrete mosaikarbejde i læser­ens egen kontekst. Forslagene er således tænkt som inspiration. Rigtig god læselyst!

16

Børnemosaikker i dagtilbud



På baggrund af nyere forskning beskriver forfatteren, hvordan de professionelle kan gribe arbejdet med Børnemosaikker an, så det skaber reel forandring i dagtilbuddet og samtidig bliver en arena for professionel læring og udvikling. Bogen kommer rundt om alle aspekter af arbejdet med Børnemosaikker: • Hvordan interview, observation og analyse gribes an i praksis • Hvordan man som samskabende team systematisk kan udvikle en fælles praksis • Hvordan man med aktionslæring kan fastholde et fælles fokus i arbejdet med Børnemosaikker • Hvordan lederen kan rammesætte og facilitere teamets arbejde • Hvordan ressourcepersoner kan agere og hjælpe • Hvordan børnemosaikker kan udgøre en fælles platform i forældresamarbejdet. Den indeholder desuden 22 ideer til aktiviteter og forløb i arbejdet med Børnemosaikker. Bogen er henvendt til de professionelle i og omkring dagtilbud: det pædagogiske personale, ledere, ressourcepersoner, konsulenter og til studerende på fx pædagoguddannelsen.

Varenummer 8146

9 788772

341705

Micki Sonne Kaa Sunesen Børnemosaikker i dagtilbud

Denne bog handler om, hvordan man kan arbejde med børneperspektiver og udvikle den pædagogiske praksis i dagtilbud med udgangspunkt i Børnemosaikker. Sammen med børnene laver de professionelle delundersøgelser, der sammensættes til en helhed. Deraf navnet Børnemosaikker.

Micki Sonne Kaa Sunesen

Børnemosaikker i dagtilbud Nye veje til udvikling med børneperspektiver


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.