KRISTINA AVENSTRUP OG SINE HUDECEK Kom ind i legen! Fælles legemanuskripter som pædagogisk metode LÆRING DAGTILBUDI
Kom ind i legen!
Af Kristina Avenstrup og Sine Hudecek Fælles legemanuskripter som pædagogisk metode
Af Kristina Avenstrup og Sine Hudecek
Fælles legemanuskripter som pædagogisk metode
ISBNVarenr.www.dafoloforlag.dkE-mail:FaxTlf.9900SuderbovejDafoloForlagsekspedition:rammer.A/S22-24Frederikshavn9620666698431388forlag@dafolo.dk81899788772342641
Kristina Avenstrup og Sine Hudecek Kom ind i legen! Fælles legemanuskripter som pædagogisk metode
© 2016 Dafolo Forlag og forfatterne
Grafisk produktion: Dafolo A/S, Frederikshavn
Forlagsredaktør: Mette Johnsen Elbeck Omslagsdesign: sisterbrandt Fotos: Forfatternes egne
Dafolos trykkeri er svanemærket. Dafolo har i sin miljømålsætning forpligtet sig til en stadig reduktion af ressourceforbruget samt en reduktion af miljøpåvirkningerne i øvrigt. Der er derfor i forbindelse med denne udgivelse foretaget en vurdering af materialevalg og produktionsproces, så miljøpåvirkningerne er mindstSvanemærketmulige. trykkeri 50410816
Kopiering fra denne bog kan kun finde sted på de institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte
2. udgave, 1. oplag 2022
Legens aspekter 42
..........................................................................................
..................................................................................
Udvikling i leg
............................................................................................. 58
Kapitel 2 • Legemanuskripter i praksis 71
Planlægning af legeforløb 89
..................................................................
.......................................................................
Indhold
Læsevejledning
Kapitel 1 • Leg og læring i teorien 36
..........................................................................
Sociokulturel læring 44
.................................................................
Det teoretiske fundament 37
Opsamling 69
............................................................................................... 15
Social identitet 49
Kom godt i gang 72
........................................................................... 32
.......................................................................................................... 7
Idealet om den frie leg 17
Udvælgelse af legemanuskripter 82
............................................................................
Legekultur som pædagogisk fokus 22
God leg kræver næring 16
.............................................................................................
At arbejde med pædagogiske mål 86
............................................................................................ 34
Zonen for opfordret handling 55
...............................................................................................
Beskrivelse af fælles legemanuskripter 74
..............................................................................................
Legeroller og legepositioner 51
Legens vilkår 20
.............................................................................................
Introduktion
Leg og kompetencer
Kommunikative kompetencer 68
..............................................................
.................................................................................... 60
.....................................................
Fælles legemanuskripter 27
................................................................................
Vinkler på leg 38
Forord
Forfatternes forord
Legestemning 26
Den pædagogiske opgave
..................................................................................... 12
..............................................................................
.........................................................
4 • Legekatalog ............................................................................. 123 Legekatalogets opbygning ....................................................................... 124 Fra parallel leg til fælles fantasileg ......................................................... 127 Borte tit-tit ............................................................................................ 128 Bus ........................................................................................................ 130 Benzintank ............................................................................................ 132 Lave mad ............................................................................................... 134 Bondegård ............................................................................................ 136 Samspil i en klar ramme .......................................................................... 138 Bagerbutik ........................................................................................... 138 Cirkus ................................................................................................... 140 Zoologisk Have .................................................................................... 142 Ridderturnering .................................................................................. 144 Hverdagstemaer ........................................................................................ 146 Forældre og baby ................................................................................. 146 Læge og hospital .................................................................................. 149 Skovtur 151 Bamses fødselsdag 153 Togbane 155 Skole 157 Eventyr og klassiske figurer 159 De tre Bukke Bruse 159
Kapitel
af planlægningsskema ........................................................ 91 Evaluering .................................................................................................. 94 Organisering og implementering .......................................................... 95
Kapitel
3 • Pædagogens rolle og positioneringer ..................................... 99 Den voksne i fantasilegen ........................................................................ 100 Valg af legeposition .................................................................................. 100 Mellem styring og medbestemmelse...................................................... 101 Professionel improvisation ...................................................................... 104 At skabe sammenhænge .......................................................................... 108 At guide forhandlinger............................................................................. 109 At åbne for deltagelsesmuligheder ......................................................... 111 Iagttagelse af børns leg ............................................................................ 113 Afrunding .................................................................................................. 120
Anvendelse
Danserundkreds
Hans
Alle
og dronningens efterfølger ................................................ 171
mine kyllinger ............................................................................. 174
Kan
I gætte, hvem vi er? ..................................................................... 175
................................................................................................... 176
Hans
samme forfattere .................................................................................. 180
forfatterne .......................................................................................... 179
Litteratur
Tornerose
og dramalege ........................................................................... 170
................................................................................................ 173
Bjørnepjat
.............................................................................................. 168
............................................................................................. 170
Kylling og Ælling ................................................................... 166
Bamse,
og Grete 1 ................................................................................... 162
Kongens
Om
.................................................................................. 172
Hekseleg
Af
og Grete 2 ................................................................................... 164
Regellege
7
Det er med glæde, at jeg kan skrive forordet til anden udgave af nærværende bog – Kom ind i legen! Fælles legemanuskripter som pædagogisk metode. Begej stringen skyldes først og fremmest, at bogen er skrevet af dygtige praktikere, der også er dygtige teoretikere, og dermed udgør forfatterne Sine og Kristina et fantastisk mellemled, mellem forskning og praksis – som formidlere af begge dele. Det er der brug for i ambitionen om at skabe tætte forbindelser mellem den forskning, der angår børns leg, udvikling, trivsel og aktiviteter i dagin stitutionen, og de pædagoger, medhjælpere/assistenter/vikarer og ledere, der står midt i opgaven med at sikre de bedste betingelser for børnenes liv og leg i institutionen.Minbegejstring
Det er blevet tydeligt, at ansvaret for et godt legemiljø er de voksnes, og at børn i dag kan have forskellige typer problemer med at blive en del af børnefællesskabet, såvel som finde på sjove og spændende ting at lege sammen. Pædagogerne kan fx fortælle mig: ”Det er som om, at børnene ikke rigtig kan finde på, hvad de skal lave, og de leger ikke rigtigt så lang tid ad gangen. Sådan var det ikke før i tiden”
Pædagogisk arbejde med fælles legemanuskripter
Med denne bog er det lykkedes at omforme et teoretisk tilbud og forsk ningsbaseret viden til et konkret pædagogisk redskab. Arbejdet med at skabe fælles legemanuskripter er vigtigt for at sikre gode betingelser for, at alle børn nyder godt af et rigt og varieret legemiljø i daginstitutionen. Den længere be grundelse for, hvorfor det er helt essentielt at støtte op omkring børnenes leg, kan man læse sig klogere på her i bogen, men budskabet er kort fortalt, at vi ikke kan tage børnenes leg for givet – og at vi skal arbejde med at sikre gode legebetingelser i daginstitutionen.
Forord
af Ditte Winther-Lindqvist
Det er værd at tage alvorligt, at der er mange børn i dag, som har svært ved at lege fordybede fantasilege. Legene er ofte korte og tit ikke særligt fordybede – ligesom legene ikke synes at være så fantasifulde i indhold, som vi så det tid ligere. Måske er det ikke en tendens, alle genkender – og så er det jo kun godt.
Legemiljøet har gavn af pædagogisk medvirken
handler også om, at bogen, siden udgivelsen i 2016, er blevet godt modtaget, og at metoden viser sig stadig mere nyttig, blandt andet fordi de voksnes bidrag til børnenes leg er skrevet tydeligt ind i den ny styrkede læreplan.
Det kræver fælles sind og fælles viden at lykkes med en leg. Mange nyuddannede pædagoger kender ikke til ret mange lege at sætte i gang, og ligesom børnene kan også de voksne have få ideer til, hvad man kan lege. Måske mangler de også er faringer med, hvor mange der kan være med i bestemte lege, og hvilke scenarier der bedst tåler hvilke udvidelser. Jeg er selv involveret i et projekt, som handler om at styrke legemiljøet, nemlig Levende Legekultur indsatsen for Gerlev Center for Leg og Bevægelse. Her har vi et stort arbejde med at klæde det pædagogiske personale på til at blive bedre til at lege. Legemod og legerepertoire er nødven dige ingredienser i et levende legemiljø, som voksne også deltager i. Det er ikke tilstrækkeligt at lave gode fysiske rum for børnenes leg - selvom det bestemt har en positiv effekt på børnenes lege, at der er gode ting at lege med og rum og steder at være i. Det er heller ikke nok at tage hensyn til børnenes leg i dagens rutiner
Uanset årsagerne ser vi desværre oftere og oftere, at børn på 4-6 år, som udviklings- og erfaringsmæssigt burde være i stand til at lege lange fordybede og fantasifulde fælles lege på egen hånd og eget initiativ, går i stå med deres leg med hinanden. Eller de leger på måder, der er ret forenklede og kun involverer begrænsede handle-repertoirer (som så gentages igen og igen). Hvis man aldrig har været med hos bageren, så ved man ikke, hvad kagerne hos bageren hedder, eller hvordan man gør i forretningen. Så bliver det jo vanskeligt at lege en leg, hvor man er bager, ekspedient og på indkøb.
Hvordan kan det være? Hvorfor er det blevet sådan, at børnene ikke af sig selv formår at lege lige så fordybet, lige så alsidigt og i lige så lang tid, som de gjorde førhen? Da jeg lavede mine første legeobservationer i 2002-2003, kunne jeg være sikker på, at børnene om onsdagen legede fantasilege med inspiration fra pro grammet LilleNørd med Jeppe og Marie, for det havde alle set i børnetime tirsdag aften. I dag har børnene typisk set Minisjang eller Ramasjang, eller Youtube på IPad’en, men meget sjældent har de set det samme. Mange institutioner i dag har jo også børn med forældre og kulturbaggrunde, der er ret forskellige, og som gør den fælles erfaringsverden mindre. Måske farer deres forældre rundt, mens de siger, barnet skal hygge sig med at lege. Måske farer deres pædagoger også rundt og har travlt med mange andre ting end fordybet aktivitet med børnene.
8
Men jeg er bange for, at en del pædagoger faktisk oplever, at flere børn i deres gruppe har svært ved at lege godt sammen og fastholde fantasilegen sammen henover længere tid på en fordybet måde.
Det kræver ro og tid at komme ind i en legestemning, hvor verden får somom karakter – og det kræver fælles viden, hvis man skal gøre det sammen.
Hvad kan vi lege?
Leg, fantasi og kreativitet – er noget vi lærer Fantasi og kreativitet er ikke medfødte evner, men noget der tilegnes og erhver ves gennem personlige og kulturelle erfaringer. Det samme gælder legen. Det
En pædagog fortæller: Hos os legede børnene meget det samme og det samme, og det var også de samme børn, der havde svært ved at blive en del af det og få lov at komme ind. Og i stedet for at spørge, om hun må være med – så hjælper det meget mere bare at lege med det barn. Sætte en god leg i gang – og så bliver vi som en magnet for de andre børn, og snart er der en stor gruppe med i legen. Det sker ikke bare af sig selv.
Når de voksne sætter lege i gang og tilbyder et scenarie for børnene at lege indenfor, tilbyder de en ramme, som børnene kan fylde ud med egne krea tive indfald og udvidelser. De erfaringer bruger børnene og tager med sig vi dere i de lege, de har, også uden de voksnes deltagelse. Med henvisning til Ivy Schousboes legeteori, som jeg selv er inspireret af og har videreudviklet, så har børnene svært ved at komme ind i legens fiktive sfære, der hvor legen faktisk udspiller sig – og udvikler sig i nye retninger.
9 og strukturer (lade børnene lege, selvom der er frugt etc.), selvom det også er nødvendigt for at sikre, at legen kan foregå og folde sig ud i løbet af dagen. Et grundlæggende problem, som børnene støder på, når de giver sig i kast med at lege sammen, er også, at de savner viden om og fælles erfaringer med, hvad de i det hele taget kan lege sammen, og hvordan de kan forvalte legens potentialer imellem sig, når den er kommet i stand. Her er det familielegen, de falder tilbage på, for den kender de bedst. De har klare billeder på, hvad en rolle som mor i legen kan indebære (med handlinger og ord), hvad en baby-rolle i legen kan inde bære etc., men det er ikke idérigdom og kreativitet, der overvælder én. De større fælleslege, hvor man kan få øje på hinanden i andre konstellationer end de vante, kommer sjældent i gang, uden at de voksne involverer sig. Mange børn behøver inspiration til at skabe et fælles legeunivers sammen, og mange børn har gavn af at blive gjort synlige for de andre børn ved de voksnes mellemkomst. Fælles legemanuskript metoden kan hjælpe med begge dele. Jeg kan illustrere problemet omkring manglende fælles viden og inspiration – og synlighed for hinanden med et eksempel fra Levende Legekultur indsatsen, hvor de voksne sætter lege i gang og får flere erfaringer med at være aktive medspillere i legen.
er de voksne, som lærer spædbarnet at lege ved at være legende i samspillet ved puslebordet, eller efter barnet har spist og er opvakt på kontakt. Det gælder også for små-barnet og ældre børn, at der altid er andre, mere erfarne (voksne eller børn), som inspirerer og viser vej. Så når en børnegruppe på omkring 5 år lyk kes med at lege sammen, er det et udtryk for en lang erfarings- og læringsrejse forinden. Det viser sig helt tydeligt, når man sammenligner vuggestuebørns og børnehavebørns leg: de kan ikke det samme, og deres udvikling og erfaring (både den personlige og kulturelle) sætter rammerne for, hvordan de leger, og med hvad de leger. Når vi siger, at børn er enormt fantasifulde, så passer det faktisk ikke. Teenagere og voksne er meget mere fantasifulde, fordi de har en langt større erfaring – mange flere oplevelser – at være fantasifulde med. Jo flere erfaringer man har med alt muligt, des mere alsidigt og kreativt kan man sætte det sammen på nye måder. En analogi til at skabe musik kan illustrere det. Man skal først kunne spille på sit instrument og lære at spille melodier, som allerede er skrevet, før end man selv kan skabe ny musik. Dvs. man skal have erfaringer på sit instrument og med reglerne for, hvordan man spiller på det. Larm på et instrument kan alle lave, men at spille musik sammen kræver grundlæggende træning, koordination, koncentration og lydhørhed. Først når man kender skabelonen, kan man begynde at bryde den, skabe nye former, eller balancere på kanten på en kreativ måde. I den analogi er det derfor oplagt, at småbørn er afhængige af, at deres voksne inddrager dem, deler deres viden med dem og viser dem ind i verden – også i legens verden. Og i daginstitutionens liv er det fælles aktiviteter og legemanuskripter, der udgør det vidensgrundlag, som man kan lege fantasifuldt i og med. Bogen her giver gode bud på, hvordan det pædagogiske personale kan hjælpe børnene med at få et fælles ”repertoire”, de kan lege sammen over. Meningen er jo ikke, at børnene skal instrueres i at lege på helt bestemte måder – men at give dem et fælles fundament, i form af skabeloner, som de så selv kan lege med og over, og som kan give dem gode erfaringer med at lege. Allerede i vuggestuen kan man begynde at arbejde med at introducere legemanuskripter sammen med børnene, sådan at de får erfaringer med, hvad forskellige legetemaer indebærer, hvilke rol ler man kan spille i legen, og hvilke handlinger de enkelte roller kan anspore til.
En legende tilgang til børnene og legen
Vi har en lang tradition for at arbejde med børns perspektiver og medinddra ge børnenes interesser og ønsker i de aktiviteter, der tilbydes i dagtilbuddet. Med den ny styrkede læreplan er legen endelig kommet i fokus også lovgiv ningsmæssigt. Vi tror på, at et godt børneliv er et liv med leg, gode venner og
10
11 sjove omsorgsfulde voksne. I dag har vi også for alvor fået øjnene op for, at de voksnes aktive bidrag til en levende legekultur og et inkluderende legemiljø er nødvendigt for at sikre alle adgang til legens fællesskab og udviklingsmulighe der. Både børnenes egne lege med hinanden og de lege, de voksne er med til at igangsætte og understøtte, er centrale for et godt legemiljø. Når voksne lykkes med at bidrage positivt til børns leg, bidrager de med noget andet end de andre børn kan – og det er jo ikke for legens skyld, men for børnenes og børnegrup pens skyld. Af forskningen og erfaringerne med de voksnes deltagelse i børns leg er der meget at lære. Børn og voksne har ikke altid samme opfattelse af, hvad der foregår, og hvad der er vigtigt, og de voksne har ofte kun et sidelinjeblik ind i det, der sker mellem børnene, og hvad der er sket lige op til. De voks nes deltagelse i børns leg må derfor være åben overfor børnenes egen menings produktion og omsorgsfuld overfor de betydninger, børnene udleder af det, der sker. De voksnes definition af situationen og det børnesyn, der præger den pædagogiske indstilling, er ligeså vigtig at arbejde med som metoden. Vi skal deltage i og styrke børnenes leg med en respekt for, at der allerede er en verden af mening og erfaringsdannelser blandt børnene, inden de voksne træder ind i legen og i situationen. På den baggrund kan de voksne deltage nysgerrigt og åbent overfor, hvad det er, børnene værdsætter og har gang i, og de kan benytte det som trinbræt for relevante udvidelser og spændende drejninger.
Her adskiller de erfarne og garvede pædagoger sig ofte fra de nye og uøvede, og min forhåbning er, at der bliver en stigende anerkendelse af den pædagogi ske ekspertise, der er involveret i at lede børn i leg. De, som er dygtige til det, bør anerkendes for det og lede deres kolleger i arbejdet med at skabe bedre legemiljøer. I denne bog er der masser inspiration at hente og gode overvejelser over de dilemmaer, der kan optræde i at lede og lytte, følge et scenarie og være åben for kreative indspil. Når det er sagt, altså at legen er en faglig og også van skelig opgave at lede og udføre – så er det ligeså vigtigt at understrege, at legen skal være drevet af lyst og legestemning. Det skal være sjovt at lege og ikke en panderynket alvorssag – også for den voksnes bidrag. Det er måske netop en del af vanskeligheden at balancere ansvaret og overblikket med det opslugte og glædesfulde. Den voksnes deltagelse svinger mellem leg og pædagogisk aktivi tet, men hvis det ikke er sjovt, så duer det ikke.
Selvom alle med indsigt i opgaven ved, at det er et vanskeligt pædagogisk arbejde at hjælpe børn i 0-6 års alderen til at blive gode til at lege sammen, så kæmper vi stadig med at få anerkendt legens faglighed og vigtighed. Legetiden ofres ofte for andre aktiviteter, og selvom legen er skrevet ind i den ny styrkede læreplan, hører jeg stadig pædagoger fortælle om forældre og kolleger, der kan
12
sige: Har I bare leget i dag? NEJ, vi har ikke bare leget, som om det ikke var noget.Det pædagogiske arbejde er tungt belagt med politiske forventninger, in ternationale sammenligninger, krav, forandringer, sammenlægninger og mere akut: personalemangel. Det er set i det lys opløftende, at så mange pædagoger og ansatte i dagtilbuddene alligevel fastholder optimismen, glæden ved arbej det med børnene og deres familier og åbenheden overfor at prøve noget nyt og bliveHerklogere.viserlegen
Winther-Lindqvist er lektor i udviklingspsyko logi på Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU), Aarhus Universitet. Hun har forsket i børns ud vikling af identitet og fantasi gennem leg i daginstituti onen med fokus på det sociale, fysiske og pædagogiske legemiljø.
også stort potentiale. I Levende Legekultur indsatsen, hvor vi har arbejdet med at voksne sætter lege i gang og deltager i børns leg, er der en enslydende tilbagemelding: Det giver arbejdsglæde at lege med børnene. Alle, der først har fået legemod, finder det dybt meningsfyldt og motiverende at arbejde med det gode børneliv gennem leg. Og alle synes, det giver mening at drage omsorg for, at børnene får gode erfaringer med sig selv og hinanden i legens fællesskab. Her er en metode, som forhåbentlig kan give endnu flere legemod, og som kan styrke legefagligheden hos alle dem, som har det, men savner videre inspiration.
God fornøjelse med at komme ind i legen! Ditte
Tak til forfatterne for at udvikle en metode, som alle kan bruge – og bruge, så det passer lige netop til dem og deres børnegruppe.
Winther-LindqvistDitte
Vi håber, at bogen og metoden på tværs af fagområder vil medvirke til at opbygge en fælles forståelse af leg og læring som hinandens forudsætninger og give interessen for børns leg som livs- og læringsrum fornyet liv. At komme ind i legen er for børnene at komme ind i fællesskabet og ind i en verden af oplevel ses- og læringsmuligheder. At komme professionelt ind i legen er for pædago gerne at komme ind i kampen for pædagogprofessionens eksistensberettigelse med generobringen af et pædagogisk trumfkort. Kom ind i legen! kan ses som et
Forfatternes forord
Bogen blev til før vedtagelsen af den styrkede pædagogiske læreplan og var dermed på forkant med det store fokus, der siden er opstået på legens og legemiljøets betydning. Vi har opdateret denne udgave med et nyt afsnit om legestemning, som understreger betydningen af, at de voksne har en legende tilgang i deres samspil med børnene gennem hele dagen. Bogen og metoden er blevet mødt med stor interesse blandt dagtilbud og uddannelsesinstitutioner i Danmark, og i 2019 blev den også oversat til tysk.
13
Kom ind i legen! introducerer til en ny pædagogisk metode, fælles legemanu skripter, som har til formål at sikre alle børns deltagelse i alsidige legefælles skaber med andre børn i dagtilbud.
Metoden fælles legemanuskripter er udviklet med afsæt i nyere legeforsk ning og på baggrund af pædagogers praksiserfaringer, som har vist, at de gode lege ikke altid kommer af sig selv. Inspirationen til metodens udvikling kom mer især fra Ditte Winther-Lindqvist, hvis forskning i børns leg vi står i stor gæld til. Pædagogerne i Børnehusene Kokkedal og pædagog Bente Marianne Jacobsen i Børnehuset Ålsgårde i Helsingør Kommune har bidraget med af prøvning af forskellige versioner af metoden og har generøst delt ud af deres erfaringer undervejs. Pædagog Ulla Helweg Nissen har ud fra sin store praksi serfaring bidraget med input til udformningen af de fælles legemanuskripter, som præsenteres i bogens legekatalog. De indledende tanker om at give alle børn i daginstitutionen kendskab til nogle fælles fantasilege opstod med inspi ration fra den integrerede institution Asgård på Ydre Nørrebro i København, dengang under ledelse af May-Britt Andersen og Jacob Graack, som havde haft besøg af Ditte Winther-Lindqvist.
Bogen er en praksisrettet håndbog, som henvender sig til pædagoger, pæda gogstuderende, pædagogiske ledere og konsulenter og andre med interesse for børns leg og kvalitet i dagtilbud.
bidrag til at synliggøre for omverdenen, hvor mange strenge den pædagogiske fagtradition har at spille på!
Kristina Avenstrup og Sine Hudecek
14
August 2022
Den gode leg mellem børn kommer ikke altid af sig selv. At komme ind i legen er for børnene at komme ind i fællesskabet og ind i en verden af oplevelses- og læringsmu ligheder.
Seriens målgruppe er pædagogisk personale og ledere i daginstitutioner, men også studerende og undervisere på pædagoguddannelsen samt dagplejere og pædagogiske konsulenter kan have glæde af at læse med.
Kom ind i legen! præsenterer den pædagogiske metode ”fælles legemanuskripter”, som har til formål at sikre alle børn adgang til de vigtige legefællesskaber med andre børn. Metoden går ud på, at hele børnegruppen systematisk introduceres til et udvalg af rolle lege på en måde, som tilgodeser de enkelte børns aktuelle udviklingszone og interesser. Den voksne guides i at indgå som aktiv deltager i legeaktiviteterne.
Varenr. 8189
I serien er blandt andet udkommet Kønipædagogiskpraksis (Kristina Avenstrup og Sine Hude cek) og Aktionslæringipædagogiskpraksis (Suzanne Krogh og Søren Smidt).
ISBN 978-87-7234 264 1
Fælles legemanuskripter kan anvendes til at styrke børnenes udvikling af legekompeten cer og derigennem udviklingen af de centrale almene kompetencer, som er grundlaget for barnets trivsel og læreprocesser hele vejen op gennem institutionsforløbet og på længere sigt i uddannelsessystemet.
Bogen indeholder pædagogiske værktøjer og redskaber til planlægning og pædagogisk refleksion samt et fyldigt legekatalog med konkrete legemanuskripter, som kan anvendes i vuggestue og børnehave.
Læring er for alvor kommet på dagsordenen i den pædagogiske praksis på 0-6-årsområdet. Serien ”Læring i dagtilbud” sætter fokus på, hvordan det pædagogiske personale kan tilret telægge gode betingelser for børns udvikling og læring og dermed styrke og lægge grunden for børnenes nysgerrighed og glæde ved at lære.
9 788772342641
ISBN 978-87-7160-179-4
