Indhold

Forord – Hvad er mission? Et oplæg til drøftelse

Af Andreas Østerlund Nielsen

”Hvad er mission?” Det spørgsmål kan gøre de fleste af os svar skyldige. For selvom vi måske har en formulering klar – ”at præsentere og repræsentere evangeliet for mennesker af anden el ler ingen tro” eller ”at kende og gøre Jesus kendt” – så ved vi godt, at disse svar langt fra er dækkende, og måske også knapt nok når ind til kernen af, hvad ”mission” er. Ny Missions tidlige re redaktør, Mogens S. Mogensen, har senest givet en håndsrækning til at tale om mission i Folkekirken i bogen Mis sionsmetaforer. Han gør brug af ikke mindre end ni metaforer for at sætte samtalen på sporet af, hvad mission er.

At give svar på, hvad mission er, er jo egentlig, hvad missionsteologi går ud på. Men det er langt mere end en te oretisk øvelse i yderkanten af det akademisk-teologiske fagområde. ”Hvad er mission?” er et spørgsmål om missi onsorganisationernes eksistensberettigelse, deres ”hvorfor er vi her?” Det ”hvorfor”, som er bestemmende for alt, hvad de er og gør – eller i hvert fald bør være det! Og mere end det: ”Hvad er mission?” handler om kirkens eksistens berettigelse i det hele taget og dens ”hvorfor”. Som det folkekirkeligt er formuleret i Betænkning 1544 fra 2006: ”Folkekirkens mission er at forkynde Kristus som hele verdens frelser … Alle konkrete målsætninger må dybest set tjene denne opgave” (citeret fra Missi onsmetaforer). Vores forståelse af mission afspejler sig, når menighedsrådet lægger budgetter, og når vi fornyer gudstjenesten eller bevarer traditionen. Vores forståelse af mission kommer til udtryk, når vi mærker hjertet banke for en del af vores kirkes eller organisations aktiviteter og projekter: ”Ja, det er jo derfor, vi er her!”

Mission er dog ikke, som betænknin gen giver indtryk af, kirkens mission, og mission er ikke blot en opgave. Det er kirkens identitet at være i Guds mis sion som den del af skabningen, der allerede har taget imod Guds forsonende kærlighed i Kristus Jesus og fortsat lader os forny og forvandle af Ånden. Og så er drøftelsen allerede i fuld gang igen.

Hvad mission er, afhænger altid af den tid og sammenhæng, den kontekst, som spørgsmålet stilles i, som kirken be finder sig i. Der er ikke ét færdigt svar,

som er det sande og rigtige alle steder og til alle tider. Og dog drejer det sig om ”konstanter i kontekst”, som to katolske missionsteologer har formu leret det. Der er nogle grundlæggende spørgsmål, som forbliver de samme; og der er et grundlag og udgangspunkt – i første række Bibelen – som forbliver det samme. Men spørgsmålene må stil les igen og igen.

Det er min fornemmelse, at det ikke er så ofte, at den drøftelse finder sted i lokale kirker og menigheder rundt i Danmark. De fleste missionsorganisati oner og kirker involveret i international mission må dog løbende forholde sig til missionsspørgsmål, og med mellemrum drøfter bestyrelserne: Hvad er mission, og hvad er vores eksistensberettigelse, vores hvorfor er vi her?

Vi ønsker med dette nummer af Ny Mission at inspirere og måske provoke re til flere af disse drøftelser. Vi rejser og drøfter missionens grundspørgsmål – hvad er mission? – i mødet med den kultur og samtid, som er vores. Mission er ikke længere fra os i Nord til dem i Syd, men fra alle steder til alle steder. Derfor har vi valgt at spørge ind i vo res egen dansk-vestlige kontekst, og samtidigt forsøgt at bringe et globalt perspektiv med ind i refleksioner og drøftelser.

Når Gud møder mennesker – Missionsdokument DK-2020

Omdrejningspunktet i udgivelsen er et nyskrevet missionsdokument, Når Gud møder mennesker: Missionsdokument DK-2020. Missionsdokumentet er ble vet til som en del af det redaktionelle forarbejde til indeværende udgivelse, igangsat af et bredt udsnit af Dansk Missionsråds (DMR) studieudvalg. Vi har været tre forfattere, som undervejs har indhentet respons og kommentarer blandt studieudvalget og relevante per soner i DMR’s medlemsorganisationer. Efterfølgende har missionsdokumentet været drøftet på DMR’s repræsentant skabsmøde og justeret i lyset heraf. Missionsdokumentet er et studiedoku ment, og har således ikke nogen officiel status i DMR-regi.

Vi valgte tidligt at arbejde med en kontekstuel tilgang. Derfor begyndte vi med en intern samtidsanalyse, hvor vi indkredsede fem udfordringer, som er kendetegnende for vores kultur og tid. Udfordringer i mødet med hvilke evangeliet er gode nyheder. Vi har i missionsdokumentet forsøgt at sætte ord på både disse udfordringer og på evangeliet i mødet med mennesker, der lever på disse vilkår. De tilhørende handlingsoplæg er formuleret ud fra de efterfølgende artikler om hver af de fem hovedudfordringer.

Vi har taget udgangspunkt i det holistisk-integrerede missionssyn, som har været præsenteret og drøftet i DMR de seneste 5-6 år, og som hovedparten af DMR’s medlemskirker og -organisatio ner også deler, i hver sin udgave. Vi har ikke stræbt efter at finde brede formu leringer, som kunne deles af alle, men har søgt at trænge ind til kernen i et holistisk-integreret missionssyn, sådan som vi opfatter det.

Kontekstualisering og holistisk-integreret mission

I missionsdokumentets sociologisk anlagte kontekstanalyse har vi fremhævet fem forskellige, primært strukturelle, træk, som er betydningsfulde for vo res samfund og kultur. Vi har udpeget identitet og værdighed som en gen nemgående eksistentiel udfordring for mennesker i en dansk-vestlig kontekst.

Med en holistisk-integreret forståelse af mission og kristendom kan denne ana lyse ikke stå alene og heller ikke blot parallelt med en teologisk konteksta nalyse. De to må integreres i hinanden, fordi virkeligheden og tilværelsen er én helhed. Det er det, vi har forsøgt os med, i de afsnit, som præsenterer evan geliet i mødet med vores tid.

Jeg vil her indledningsvis forsøge at gøre denne sammenhæng helt tydelig:

En teologisk kontekstanalyse vil pege på strukturelle træk ved vores tid, så som Guds Rige, ”verden” (skabt god, i oprør mod Gud), magter og myndig heder, Guds folk, Guds mission. Disse felter / grupper / aktører er ikke sam menfaldende med bestemte sociologiske træk eller grupper, men det er ikke fordi, de tilhører en anden, ”åndelig” sfære eller virkelighed. De er en anden måde at beskrive det, som er konkret i tilværelsen og i skaberværket, på.

Tilsvarende er ethvert menneske og menneskehedens gennemgående og grundlæggende eksistentielle udfor dring brudte relationer til Gud og til andre mennesker. Det er det, som Bibe len og teologien benævner ”synd”. Relationerne til Gud og til andre mennesker er uløseligt integreret i hinanden, samtidigt med at relationen til Gud er den fundamentale. Der er intet andet bæredygtigt svar på synden end den forsoning og tilgivelse, som Gud har initieret og muliggjort i Jesus Kristus og ved hans liv, død og opstandelse, og den fornyelse og forvandling, som Guds Ånd kan skabe.

Identitetskrise og oplevelsen af tab af værdighed er ikke udfordringer, som nu, i vores tid, erstatter tidligere tiders erfaring af skyld og synd. Udfordrin gerne til identitet og værdighed er den måde, hvorpå vi i vores tid og kultur, med og i de træk, som præger dem,

særligt mærker og erfarer menneskets grundproblem, brudte relationer til Gud og andre mennesker.

Med en holistisk-integreret forståelse af mission og kristendom kan virkelig heden ikke adskilles i henholdsvis en sociologisk og teologisk optik. Synd og skyld er aldrig blot abstrakte, åndeli ge problemer; ligesom identitetskrise, klimakrise, fremmedfrygt etc. aldrig er blot materielle, sekulære problemer. De er to sider af samme sag, der altid handler om relationen til Gud og til andre mennesker. Mission og kristen dom insisterer på, at Gud har med alt at gøre, og derfor handler det altid og i enhver situation om hele mennesket.

Derfor må ethvert oplæg til handling også være et bud på, hvordan kirker og kristne konkret og lavpraktisk kan lade sig bruge til, at Gud gennem os kan møde andre som hele mennesker – i de res tid og kultur med dens træk og eksistentielle udfordringer – med forsoning og tilgivelse, fornyelse og forvandling. På samme måde som Gud også i mødet med andre har mødt og vil møde os med forsoning og tilgivelse, fornyelse og forvandling.

Det er for mig at se den missionsteolo gi, den forståelse af mission og af missionens praksis, som Gud kalder kirker og kristne til netop nu i vores dansk-vestli ge-globale sammenhæng.

Tidskriftets opbygning

Når Gud møder mennesker: Missionsdokument DK-2020 indleder dette nummer af Ny Mission. Missionsdoku mentet er et bud på, hvordan mission kan forstås i den aktuelle situation og i mødet med en dansk-vestlig kontekst og mennesker her.

Herefter følger fem artikler, hvor hovedudfordringerne fra missionsdokumentets samtidsanalyse udfoldes. Forfatterne drøfter hver udfordring nærmere og foreslår handlemuligheder for kristne og kirker i mission. Denne del afsluttes med et krydspunkt, der samler drøftel sen af missionsdokumentet i hele bogen.

I de følgende artikler drøfter og per spektiverer forfatterne missionsdokumentet med udgangspunkt i deres eget kirkelige og organisatoriske til hørsforhold. Her er både bekræftelse såvel som kritik af missionsdokumen tets teologiske og missionsteologiske udgangspunkt såvel som dets praktiske anvendelighed.

Bogens afsluttende del optegner mere principielt og programmatisk den ak tuelle situation for mission med udgangspunkt i en dansk-vestlig kontekst. Mission er ikke længere blot et ”ydre” anliggende med udgangspunkt i Dan mark, men foregår også i Danmark. Det forandrer samspillet mellem kirker og

missionsorganisationer og omkalfatrer missionsorganisationernes identitet og opgave.

Et oplæg til jeres samtale

Missionsdokument DK-2020 er ét bud på en aktuel forståelse af mission. Vi håber, at missionsdokumentet kan være med til at animere og kvalificere drøftelser af mission blandt ansatte og frivillige i både kirker og missionsor ganisationer. Drøftelser, der kan hjælpe jer med at bevidstgøre jer om jeres kirkes eller organisations forståelse af mission. Vi håber også, at missionsdo kumentet og denne bogs artikler i sig selv kan inspirere til fornyet missional praksis.

Uanset skiftende tider og kulturer har Gud fortsat med alt at gøre og vil møde os som hele mennesker, og vil møde an dre som hele mennesker gennem os. At forstå, hvad mission er, handler om at vide, hvordan vi stiller os til rådighed for Gud, og at vi er villige til at gøre det!

Når Gud møder mennesker: Missionsdokument DK-2020

Det er Guds mission at genoprette skaberværket og at frelse mennesker. Gud har gjort dette muligt i kraft af forløsningen ved Jesu Kristi død på kor set. Den kristne kirke indgår i Guds mission som det sted og det fællesskab, hvorigennem Guds rige kommer til os midt i de livsomstændigheder, som er vores. De kristne missionsorganisationer støtter kirkerne lokalt og globalt i deres missionale væren og praksis.

Som en del af den globale og historiske kristne kirke har vi alle delagtighed i Guds mission, som har sit udspring i sendelsen af Sønnen og Ånden. Uden bevidstheden om at være en del af Guds mission vil kirken miste dynamik, betydning, kald, vækst, liv og retning.

I de kirker og det missionsarbejde, som i historiens løb har udfoldet sig i Danmark og med udgangspunkt herfra, har kristnes forpligtelse på det samme evangelium til stadighed i mødet med nye tider og kulturer krævet fornyede praksisser og forståelser. Det har kaldt på kirkens og kristnes teo logiske refleksion og dialog: Hvordan er vi i vores tid og sammenhæng tro mod Guds ord og vilje?

Vi lever i en turbulent tidsalder, hvor verden gennemgår store forandrin ger, og mennesker kæmper med store udfordringer såvel personligt som politisk. Det kalder endnu en gang kirker og missionsorganisationer til at nytænke, hvad deres plads i Guds mission indebærer. Internationale missi onsorganisationers berettigelse og opgave vil ikke længere være at bringe evangelium og bistand fra ”Vesten til resten”. For kristen mission går i dag ”fra alle steder og til alle steder” og er tæt knyttet til kirkerne, hvor global og lokal mission befrugter hinanden. Missionsorganisationernes fremtid ligger i at støtte kirkerne i Syd og Nord ved at fungere som katalysatorer for synergi på tværs af geografiske og kulturelle forskelle.

Med dette udgangspunkt og på grundlag af et holistisk-integreret mis sionssyn præsenterer vi med indeværende missionsdokument et bud på, hvad troskab i Guds mission indebærer netop nu, med særligt henblik på en dansk sammenhæng. Vi fremlægger således en samtidsanalyse, hvor vi ud -

peger fem hovedtendenser i vores dansk-vestlige kultur og samfund. Vi gør gældende, at den gennemgående udfordring i disse fem hovedtendenser er identitet og værdighed, og derfor sætter vi særligt fokus på identitets spørgsmålet i rammen af evangeliet og Guds mission. Endelig fremkommer vi med en række handlingsoplæg særligt tiltænkt lokale kirker og interna tionale missionsorganisationer.

Mission, helhed og integritet

Det holistisk-integrerede missionssyn, vi arbejder ud fra, kan opsummeres i tre hovedsætninger:

Forudsætningen er, at Gud har med alt at gøre, og alt har med Gud at gøre. Denne helhedsopfattelse bygger på troen på den treenige Guds virke med og i skaberværket. Den indebærer, at al nød i verden grundlæggende har sin årsag i synd – menneskets brudte relation til Gud; og at Guds forsoning af alt med sig sigter på genoprettelse af skaberværket i sin helhed.

Omsætningen i praksis er i enhver situation at møde hinanden som hele mennesker: sociale, politiske og personlige væsener med fysiske, åndelige og mentale ressourcer og behov. I sådanne møder integreres væren, tale og handling naturligt, og herigennem manifesterer Guds rige sig som både nærværende og evig livsmulighed.

Målsætningen er troskab mod evangeliet og Guds mission. En sådan troskab efterstræbes ved i fællesskab gennem trospraksisser at lade sig forvandle af Ånden til personlig integritet gennem ligedannelse med Jesus Kristus og til at kunne skønne, hvad der er Guds vilje.

Det er med udgangspunkt i denne holistisk-integrerede forståelse af mis sion, at vi i det følgende vil komme med handlingsoplæg på grundlag af analysen af fem hovedtendenser i samtiden anskuet ud fra rammen af evangeliet og Guds mission.

Analyse – evangelium – handling

I vores analyse har vi lagt vægt på at identificere hovedudfordringer i dansk-global kultur og samfund. Vi vil pege på fem hovedtendenser, hvis

gennemgående problematik er spørgsmålet om identitet. Der er også meget andet og mere positivt at sige om vores tid og verden – mindre fattigdom, større personlig frihed etc. – men det har ikke været vores anliggende her. Vores mål er at præsentere evangeliet som ”gode nyheder” i den aktu elle situation. De tilhørende handlingsoplæg er formuleret som spørgsmål, da der ikke kan gives generelle opskrifter eller anvisninger. Det konkrete møde mellem kultur og evangelium kræver samtale om og refleksion over, hvad troskab indebærer i denne situation.

1) Flydende identitet I takt med globalisering og pluralisering af samfundet er der sket en individualisering og relativisering, som rejser det grundlæggende spørgsmål om identitet: Hvem er jeg, når jeg ikke længere bliver defineret ud fra min familie, tradition og historie? Hvad indebærer det at skulle realisere sig selv og selv afgøre, hvad der er rigtigt og forkert, sandt og falsk? Også missions organisationernes identitet er i spil, når kirkerne i Syd selv tager ejerskab over den missionsopgave, som traditionelt har været organisationernes ek sistensberettigelse.

Evangeliets vidnesbyrd om den enkeltes værdi og værdighed er grundlæg gende for de lokale kristne kirkers evne til at være identitetsdannende. Dette går hånd i hånd med missionsorganisationers nye rolle som dem, der løfter de danske kirkers blik mod den globale kirke og en økumenisk kri sten identitet.

Det er afgørende, at vi som kirker og kristne giver plads til at lytte til de mennesker, vi møder og taler med, men de fleste af os afbryder ofte, når vi indgår i samtaler. Hvordan skaber vi rum og mulighed for, at de, som op søger kirker og kristne, kan få lov til at fortælle færdig, inden vi afbryder? Hvordan kan vi være med til at skabe en lyttende kultur? Den kristne er selv en del af sin samtid og præget af dens flydende kulturer. Hvordan kan vi som ledere og præster i organisationer og kirker gøre os bevidste om vores eget samspil med tidens flydende kulturer? Hvem vil lytte til os, når vi selv er i tvivl eller usikre på, hvordan vi skal navigere i mødet med flydende identitet?

2) Mødet med det fremmede Identitetskrisen er for mange blevet forstærket af migration, særligt i mø-

det med den mellemøstlige kultur. Centralt står her spørgsmålet om, hvordan sekulariserede samfund forholder sig til den fremmede, som bringer troen helt ind i det offentlige rum. Dette har ledt til øget nationalisme, men har også aktualiseret det grundlæggende spørgsmål om, hvordan menneskers værdighed skal defineres i en sekulær og relativistisk kultur tænkning. Også internt i Det Globale Syd skaber flygtningestrømme konflikter, og etnicitet får forrang for kristentro som identitetsmarkør.

Den kristne erfaring af at blive gæstfrit modtaget af Gud, ”mens vi endnu var hans fjender”, er udgangspunktet for al kristen enhed og gæstfrihed. Brobygning og gæstfrihed har således gennem hele kristendommens histo rie være en vigtig del af kristne kirkers praksis. Samtidigt ligger der i kristen tro og efterfølgelse en erfaring af at være fremmede ”i verden”, ud fra hvilken vi kan forstå og identificere os med migranters erfaring af at være fremmede. Missionsorganisationernes lange tværkulturelle erfaringer og partnerskaber har vist værdien af relationer til mennesker, der er anderle des end os selv, og til mere synlige og tydelige former for kristendom. Missionsorganisationerne kan således være en vigtig ressource for tværkulturelt arbejde og samarbejde mellem kirker og menigheder i Danmark.

Der er en stående konflikt mellem velfærdssamfundets og den bibelske for ståelse af den fremmede. Gæstfrihed er det kristne modsvar til at bedømme den fremmede på hendes nyttighed for samfundet. Hvordan øver vi os i gæstfrihed, der hvor vi bor? Hvordan kan vores missionsorganisationer og kirker bidrage til større forståelse for, hvorfor nogle mennesker flygter eller migrerer? Hvordan kan vi få flere møder med dem, som nu er fremmede for os, men som det vil vise sig, at vi kan identificere os med, når vi lærer dem at kende?

3) Klimakrise Erkendelsen af de menneskeskabte trusler mod jordens økosystem har affødt voksende opmærksomhed på klima og naturens ressourcer. Dem, der rammes kraftigst af klimaforandringerne, er samtidigt dem, som har fær rest ressourcer til at ændre deres omstændigheder.

Mange andre er dog også optagede af, hvordan jorden kan gives videre til næste generation, og hvordan vi kan bruge naturens ressourcer klogere og

bedre. Klimakrisen rejser ikke desto mindre spørgsmålet om rækkevidden af menneskers ret og formåen: Er vi jordens ejere eller forvaltere?

Gud har skabt verden og skabt vi mennesker, for at vi skal forvalte den. Fri sættelsen til at forvalte Guds skaberværk og til at tjene vores næste udgår fra evangeliet som en dobbelt grundimpuls. Det kommer til udtryk både lokalt i menighedsliv og globalt i udviklingssamarbejde. Forkyndelsen af frelsen i Kristus og Guds kommende nyskabelse af himmel og jord indgyder håb for både nutid og fremtid og sætter den bærende ramme for vores menneskelige bestræbelser: Det er Guds mission at genoprette alt det fald ne og ødelagte.

En grundlæggende årsag til klimakrisen er et identitetsskifte fra at være forvaltere til at være forbrugere. Derfor må svaret på klimakrisen og dens konsekvenser, særligt i Vesten, inkludere, at vi igen begynder at forstå os selv som mennesker, der er skabt til at være forvaltere, og at handle i over ensstemmelse hermed. Hvordan kan vi opbygge praksisser, privat og professionelt, for at forholde os til, hvordan det, vi køber og anskaffer os, er blevet produceret? Hvordan kan vi bevidstgøre os selv og andre om, at bag ethvert produkt er der tre led: producent (mennesker), produkt (naturens ressourcer) og modtager (behov)? Hvordan indgyder vi håb?

4) Socio-økonomisk ulighed Selvom millioner er sluppet ud af den dybeste fattigdom i løbet af de seneste årtier, er den økonomiske ulighed stigende i disses og en lang række andre lande.

Det sætter spørgsmålstegn både ved forbrugskulturen og de økonomiske systemer, som på den ene side fører til grådig overudnyttelse af ressourcer og på den anden side skaber en gruppe af mennesker, der er tilovers og marginaliserede i det økonomiske og samfundsmæssige system.

Gud er efter sit væsen retfærdig. Befrielse af den enkelte i Kristus fra synd og til større Kristus-lighed er ikke blot en eksistentiel og indre begivenhed, men indebærer også en forpligtelse på retfærdighed i alle livets forhold. Retfærdighed i forhold til Gud kommer således for kirker og missionsor ganisationer til udtryk i arbejdet for retfærdighed for vores næste. Dette arbejde omfatter både fattigdomsbekæmpelse, retfærdige strukturer og

procedurer i kirkerne selv og offentlig fortalervirksomhed som en ”profetisk stemme” for retfærdighed.

Kirkens, missionsorganisationernes og kristnes reaktion på den økonomi ske ulighed må være at arbejde for retfærdighed på alle niveauer – motiveret af Guds retfærdighed. Hvordan arbejder vi i praksis for at fremme retfærdighed gennem vores egne økonomier? Hvad kan vi i øvrigt gøre for at fremme økonomisk retfærdighed i samfundet og i verden?

5) Postsekulær spiritualitet I et postsekulært Danmark kan det være vanskeligt at afgøre, hvordan det står til med danskernes tro. Det, der er helt åbenlyst ved den faldende dåbs procent og regelmæssige kirkegang, er, at danskerne ikke sidder trofast på kirkebænken. Dog betyder det ikke, at kristentroen er skiftet ud med ateisme. En række undersøgelser viser derimod, at danskerne er blevet i stigende grad spirituelle. Spiritualitetens sprog bliver imidlertid ikke hentet fra kristendommen men beror sig på den antagelse, at den enkelte inde i sig selv kan finde den kraft, hvormed man kan klare sig igennem livet.

Som kristne har vi modtaget Helligånden. At leve i tro er at leve og vandre i Helligånden. Kristen spiritualitet er derfor bestræbelsen på at lade Guds Ånd vidne sammen med vores ånd om, at vi er Guds børn. Enkeltpersoner og menighedsfællesskaber arbejder i disse år på at udvikle vedkommende kristne spiritualitetspraksisser, og missionsorganisationernes partnerkirker udfordrer os til at forløse den kristne spiritualitet i kirken i Danmark. Situa tionen kalder på bøn om en åndelig vækkelse.

Mange danskere gør sig åndelige erfaringer. For nogle bliver det begyn delsen på en trosrejse. Hvordan kan vi i en sekulær kultur understøtte danskeres trosopdagelse? Hvordan taler vi med andre om vores egne troserfaringer? Hvilke ressourcer kan missionsorganisationer og kirker bringe i spil, når det kommer til spiritualitet og åndelige erfaringer?

Opsummering – analyse, evangelium, handling

Den gennemgående presserende udfordring i vores globaliserede verden er, at menneskers værdighed og identitet er under pres. Den postsekulære, individualiserede identitet i dansk og vestlig sammenhæng, der er båret af

præstation og forbrug drevet af selvoptagethed midt i en kaotisk verden præget af migration og ulighed, rejser både etiske og teologiske problem stillinger. Således kalder vores tid og sammenhæng på nytænkning af kirkens rolle i Guds mission og omprioritering af dens betroede ressourcer. Et vigtigt trin i den nødvendige forandringsproces er at undersøge de missi onsteologiske problemstillinger, som spørgsmålene om identitet og værdighed rejser anskuet ud fra rammen af evangeliet og Guds mission.

Den kristne skabelsesforståelse og det kristne menneskesyn indebærer, at ethvert menneske har identitet og værdi i kraft af at være skabt og elsket af Gud – uafhængigt af præstationer og personlige egenskaber. At men nesket er skabt i Guds billede til relationer, former vores grundlæggende forståelse af hensigten med livet: at herliggøre Guds navn, elske hinanden og forvalte den jord, vi er blevet betroet.

I Kristus har Gud forløst os og forsonet os med sig med henblik på at gen oprette skaberværkets oprindelige godhed og menneskers umiddelbare samvær med sig. Forløsningen og forsoning med Gud gør nyskabelse og forvandling mulig i et liv i modtagelse af Ånden i tro og efterfølgelse. Her finder den enkelte en befrielse fra synd og død såvel som fra skam og skyld. Her finder fællesskaber kraft til at følge Jesu eksempel: at være tjenere for andre. Frygten afløses af tilgivelse, tillid, tro og frihed. Gud tog imod os som syndere, mens vi var Guds fjender, på tværs af det, som skilte os fra Gud. Det er kristnes udgangspunkt for brobygning og gæstfrihed, uden frygt for at tabe egen identitet.

Det særlige fællesskab, som kirken er i kraft af Ånden, er et historisk og globalt fællesskab, som relativiserer kulturelle, etniske, politiske og natio nale tilhørsforhold. Som kristne har vi modtaget Helligånden, og at leve i tro er at vandre i Ånden i efterfølgelse af Jesus; hertil hører at lade sig for vandle af Ånden. På den måde deltager kirkerne i Kristi opstandelsesliv og forandrer den verden, som de er en del af. Retfærdighed i forhold til Gud hænger uløseligt sammen med retfærdighed mellem mennesker. Dermed har kirkens liv og forkyndelse retning mod målet for Guds mission: forvand ling og genoprettelse af skaberværket, når Gud nyskaber himmel og jord.

Troskab mod Guds mission og Guds ord og vilje i vores tid og sammenhæng

indebærer, at kirkerne i dagens Danmark som kristne fællesskaber og enkeltpersoner skal møde mennesker, der er udfordret af flydende identitet, mødet med det fremmede, klimakrise, socio-økonomisk ulighed og spiri tualitet. Det kræver både, at kirker og kristne forstår og adresserer disse problematikker ud fra rammen af evangeliet og Guds mission, og at de etablerer alternativer til den herskende kultur og samfundsorden, som har afstedkommet disse.

Udgangs-bøn

Derfor beder vi: Herre Helligånd, fyld os med tro og tillid; forvandl os, så vi kan skønne, hvad der er Guds vilje: det gode, det som behager dig, det fuldkomne. Brug os ved at se gennem vores øjne, lytte gennem vores ører, tale med vores læber, gå med vores fødder og handle med vores hænder.

Herre Jesus Kristus, vi glæder os over at tro, at vi er ét med dig. Sluk ikke dit nærværs lys i os. Vi takker dig for forsoningen i din død og opstandelse. Vi takker dig for forvandlingens tjeneste. Vi beder: lad os i vores kirker, orga nisationer og arbejdsliv tro og følge dig i denne forsoning og forvandling – i forhold til andre og til os selv.

Almægtige Fader, gør vores fattige, menneskelige nærvær i verden og i hverdagen til et vidnesbyrd om dit guddommelige nærvær. Lad os som en keltpersoner og kirker være gennemsigtige for din nyskabende forsoning og forvandling i Kristus, så mennesker også gennem os kan møde dig og få del i din Ånd. Amen.

Julie Hejslet Kajgaard, Andreas Østerlund Nielsen og Jonas Adelin Jørgensen

Fem aktuelle hovedudfordringer