9 minute read
Krydspunkt – drøftelsen af Missionsdokument DK-2020
Af Jonas Adelin Jørgensen
Når Gud møder mennesker: Missionsdokument DK-2020 inviterer til studie, refleksion og diskussion af mission som begreb og opgave ud fra en dansk kontekst og i en global virkelighed. Missionsdokumentet fremhæver, hvordan menneskers identitet og værdighed er under pres i en verden båret af præstation og forbrug, præget af migration og ulighed. Artiklerne i dette temanummer gør alvor af studie og refleksion såvel som kritik af Missionsdokument DK-2020s analyser, perspektiv, grundpræmissier og handlingsoplæg. I denne opsummerende artikel vil jeg forsøge at samle disse indsigter, og egentlig er det vel først nu – efter diskussionen – at vi er rigtig klar til at begynde arbejdet med at formulere et missionsdokument!
Advertisement
Det holistisk-integrerede missionssyn er der en grundlæggende enighed om i artiklerne. Vægtningen er lidt forskel lig, men forståelsen af, at mission er både proklamation og demonstration (Frede Ruby Østergaard), evangelisa tion og diakoni (Johannes Kühle) og det inkarnatoriske aspekt i mission, hvor organisationen selv må inkarnere missionen i sit virke (Arngeir Langås), og at vi i vores forståelse af forholdet mellem evangelium og natur hverken kan ”sammenblande eller adskille” (Sø ren Dalsgaard), udtrykker på forskellige måder en grundlæggende tilslutning til forståelsen af mission som holistisk-in tegreret.
Selv om der i høj grad er tilslutning til Missionsdokument DK-2020s analyser, så er der også områder, hvor de enkelte forfattere udvider eller kritiserer missi onsdokumentet:
I missionsdokumentets analyser er den første udfordring ”flydende identi tet”, både på personligt og organisatorisk plan. Her fremhæves evangeliets vidnesbyrd om den enkeltes værdi og værdighed som grundlæggende.
Dan Månsson beskriver, hvordan de livsområder, der traditionelt har givet identitet, nu er i opløsning, og ser med vandring og forsøg på at forstå menneskers identitetsmæssige udfordringer som den grundlæggende missionariske respons på udfordringen. Anne Mie Skak Johanson har denne medvandring og anerkendelse af den andens værdig hed med som præmis i sin artikel om trosopdagelse i en sekulær kultur: reli giøs tro er i høj grad blevet et individuelt projekt, og at kunne tale om tro og spiritualitet i et sprog, som mennesker forstår, og samtidigt være et åbent og trygt fællesskab former kristen missi on. I min egen artikel om den gæstfrie modtagelse af den fremmede frem hæver jeg, hvordan det kristne fællesskab må afspejle Guds egen gæstfrie modtagelse af den fremmede, og at det relationelle aspekt i mission åbner for en dybere erkendelse af, hvad Gud som kærlighed betyder for alle. Ingrid Ank fremhæver den grundlæggende frihedsimpuls i kristen mission, hvor det at give andre frihed i anerkendelsen af deres gudskabte værdi og værdighed er centralt. Det kristne i en kristen mis sion er i den forstand forpligtelsen til at give og sikre andre mennesker frihed, argumenterer Ingrid Ank.
Det andet område, som missionsdo kumentet identificerer, er mødet med det fremmede. Der er en forbindelse til det første område – flydende identi tet – i den forstand, at identitetskrisen for mange er forstærket af migration og mødet med andre kulturer og reli giøse traditioner. Hvor identitetskrisen leder folk til øget nationalisme, er der farlige kræfter på spil, og som kirker og missionsorganisationer må vi afvise en selvforherligende og chauvinistisk nationalisme som en form for afguds dyrkelse. I min artikel argumenterer jeg for, at uden en klar politisk og te ologisk gennemtænkning af mødet med det fremmede risikerer vi, at den enkeltes værdighed undermineres, så at den fremmedes værdighed udeluk kende afhænger af vedkommendes økonomiske værdi. Det kristne mod punkt er gæstfrihed som en afspejling af Guds eget væsen, når han modtager os som fremmede. Gæstfrihed er den form, som vores liv og mission får, når det er gennemsyret af budskabet om modtagelsen af os selv som fremmede. Missionsorganisationernes lange erfa ring med selv at være fremmede bliver i denne situation en ressource for at for stå og modtage det fremmede.
Det tredje område i missionsdoku mentets analyse er klimakrisen. Julie Kajgaard peger på, at denne krise er i høj grad en forbrugsdrevet krise, som har store konsekvenser for de dårligst økonomisk og socialt stillede. I kristent perspektiv er mennesket ikke forbruger
men forvalter; en del af kristen mission er derfor at kommunikere om konse kvenserne af den forbrugsdrevne krise, og hvordan lokale løsninger ser ud. Dette peger hen mod et nyskabelsens håb, når kirker og missionsorganisatio ner responderer på klimakrisen. Johannes Kühle fremhæver i sin artikel det eskatologiske perspektiv som vigtigt også i forhold til forståelsen af mission og klimakrise: i eskatologien sammen holdes det kommende og nutiden, og i eskatologien føres linjerne fra skabelse og frelse ind i den fremtid, som er Guds plan med os og vores jord. Her ligger håbet for verden, fremhæver Johannes Kühle. Missionsorganisationer må kun ne gøre rede for Guds mission på en måde, så den rummer dette eskatologi ske perspektiv.
Det fjerde område har at gøre med socio-økonomisk ulighed. Andreas Østerlund Nielsen påpeger de negative effekter af øget økonomisk ulighed på samfund og personer: underminering af demokrati, stress og sygdom, lavere grad af tillid, økologisk overforbrug og lavere økonomisk vækst. Mennesket som forvalter af Guds verden, med alt hvad den rummer, er den missiologiske ramme, som vi må se på ulighed gen nem. Konkret betyder det, at kirken i mødet med ulighed må vise barmhjer tighed, forkynde tilgivelse, etablere eksemplariske økonomier, som giver liv, udnytte kirkens globale udbredelse, og bidrage til fattigdomsbekæmpelse og fortalerskab. Grunden til, at økonomisk ulighed overhovedet er et tema for kri sten mission, er, at Gud efter sit væsen er retfærdig, og befrielsen af den en kelte i Kristus indebærer en forpligtelse til retfærdighed på alle livets områder, også økonomiske og samfundsmæssi ge.
Det sidste og femte område, som mis sionsdokumentet fremhæver, er postsekulær spiritualitet. Især Anne Mie Skak Johansons artikel fokuserer på dette: Sekularisering, rationalisme og indivi dualisering af tro og religion betyder lav grad af deltagelse i organiserede former for religiøst liv, og at enkeltper soner i høj grad føler sig frie til at tro eller ikke at tro på deres egen måde. At være i mission i en sådan kontekst bety der ifølge Anne Mie Skak Johanson at tale om spiritualitet og tro i et forståe ligt sprog, og at være et åbent og trygt fællesskab, som gør det muligt for men nesker selv og i frihed at opdage troen. Men også Søren Dalsgaards artikel gi ver nogle vigtige præciseringer: Det sekulære samfund sigter på et religionsneutralt, fælles samfund og medfører en privatisering af tro og religiøsitet. I forhold til kirkeliv kan denne tænkning medføre to vidt forskellige ting: Enten en sammenblanding af dansk etnicitet og kultur med en religiøs praksis, eller
en segregation og adskillelse mellem evangeliet og kulturen. I segregatio nen risikerer man en adskillelse af livet i det, som har med Gud at gøre, og det, som har med menneskelivet at gøre. I sammenblandingen risikerer man en sekularisering og reduktion af kirken til dansk national kultur.
Missionsdokumentets perspektiv og anliggende – til tiden og på stedet
At der er et bestemt perspektiv i missionsdokumentet, er en vigtig pointe. Arngeir Langås påpeger dette, hvor han ser missionsdokumentet som skrevet og tænkt i en dansk, vestlig kontekst for mission. Hvordan skal det bedømmes, spørger Langås: Er det et udtryk for ydmyghed og sund kontekstuel selvbe sindelse, at missionsdokumentet tager udgangspunkt i vores danske kontekst, eller er det et udtryk for eurocentris me, hvor vi forestiller os, at den forskel, mission må gøre, er den, vi selv ser det største behov for?
At Missionsdokument DK-2020 er kon tekstorienteret snarere end partnerorienteret – som man kunne forvente, når der er tale om global mission – er rigtigt. Der er to grunde: Både at for ståelsen er betinget af forfatternes forståelse og perspektiv, men også – og vigtigere – fordi vi tror, at den forskel, som kirker og organisationer er kaldet til at gøre i mission, er formet af den kontekst, som de er en del af. Ikke blot forstået på den måde, at kirker og organisationer må respondere ved at tilrettelægge arbejdet i kirker, men teologisk forstået som en inkarnatorisk missionspraksis, hvor vi i samarbejde med partnere i mission er kaldet til at respondere på de store og fælles ud fordringer, som vi og de står i. I vores missionsarbejde må vi lade os forme af de samfund og de kulturer, som vi er en del af. Det er i denne fælles virkelighed, vi er kaldet til at være i mission.
I sin artikel problematiserer Ingrid Ank på en spændende måde selve behovet for at arbejde med mission og et missi onsdokument, og stiller det grundlæggende spørgsmål: Hvor skidt står det egentlig til med mennesket? Hun peger selv hen på svaret i udfoldelsen af et grundtvigsk menneskesyn, som er mere positivt end det traditionelle lutherske: Et menneske er ”mageløst” i kraft af at være et ”guddommeligt eksperiment”, hvor ånd og støv gennemtrænger hin anden. At blive det, man er – et menneske – kan kun ske i frihed, hvor eksperimentet får lov at udfolde sig. I forhold til overhovedet at tale om mission, så kan mission alt for let blive en måde at tage friheden, magten og selvforståel sen fra andre mennesker og påtvinge dem sin egen overbevisning. En sådan mission er i direkte modsætning til
den grundtvigske fremhævelse af den enkeltes frihed, og derfor egentlig en dybt ukristelig mission. Kristen bliver en mission ved at støtte den anden til frihed gennem fællesskab, nærvær og omsorg, fremhæver Ingrid Ank, og det griber ind over kirke, skole og kultur.
Kritikken af, at mission kan blive til ufrihed og krav om efteraben, er vær difuld, fordi det rejser en etisk kritik af kristen mission. I missionshistorien finder vi eksempler på, hvordan kri sten mission ikke støtter andre til frihed, men tværtimod forbinder sig med militær magt, økonomiske interesser eller kolonialisme. Dette skal hverken undskyldes eller bortforklares. Derimod skal der lægges klar afstand til sådanne historiske synder. Kristen mission kan ikke eksistere i forbindelse med militær magt, økonomiske interesser eller poli tiske dagsordener.
I evangeliernes beretninger møder Je sus mennesker i anerkendelse af deres værdighed og respekterer deres frihed, når det gælder omvendelse og tro. Også Paulus anerkender den grund læggende frihed i evangeliet, hvor han taler om ”barnekårets ånd” frem for ”trællens ånd”. På grund af den enkel tes værdighed kan modtagelse af evangeliet kun ske i frihed. Her står vi overfor en fundamental missionsteologisk indsigt: uden frihed først og sidst ville mission og omvendelse blive tvang og efteraben. Frihed – individuelt og kol lektivt – er en forudsætning for kristen mission.
I lyset af dette bliver det klart, at kristen mission i sin praksis balancerer mellem respekt for og fremme af den enkeltes frihed og vidnesbyrdet om Kristus som den enkeltes forsoner og frelser. Ba lancen holder vi, når mission bliver en sand menneskeliggørelse af enkeltper soner og fællesskaber, sådan som den bestemmes af Guds universelle skaben de og kreative, forløsende og frelsende eskatologiske virke for mennesker.
