Forvandlingens og forandringens mulighed

Af Arngeir Langås

Forfatteren reflekterer over det holistiske udgangspunkt for Missionsdokument DK-2020, dets valg af Danmark som fokusområde og fire af de fem temaer i kontekstanalysen. I resten af artiklen spejler han missionsdokumentet i egne erfaringer fra Danmissions missionspraksis. Dette leder til en kritisk drøftelse af forholdet mellem kirker og missionsorganisationer og mellem magt og afmagt, når kirker og organisationer, sammen med andre, arbejder for forvandling.

Kristen mission har bidraget til at forandre verden. Men også den kristne missionsvirksomhed er over tid og i samspil med forskellige kontekster un der forandring. Når Gud møder mennesker: Missionsdokument DK-2020 tager afsæt i forandring som et vilkår og antyder en fremtidig rolle for dansk mission.

I denne artikel perspektiverer jeg mis sionsdokumentet gennem det prisme, som det teologiske begreb ”forvand ling” udgør. Mit blik er præget af otte års missionærerfaring og flere års ar bejde på Danmissions og Mission Afrikas hovedkontorer.

Guds mission

Missionsdokument DK-2020 knytter an til det i missionsteologien efterhån den alment accepterede kernebegreb ”Guds mission” (missio Dei), som beto ner, at missionen hverken er kirkens eller missionsselskabets, men den treenige Guds eget initiativ og værk. At Guds mission i sin kerne handler om foran dring fra noget dårligt til noget bedre, beskriver missionsdokumentet således: ”Det er Guds mission at genoprette skaberværket og at frelse mennesker.”

Den kristne forvandling er altså et godt budskab (evangelium), der i Det Nye Testamente beskrives på komplemente rende måder, som at liv overvinder død (Joh 5,24), synd sones (Rom 3,21-26), slaver frigives (Gal 5,1-15), mennesker forsones med Gud (2 Kor 5,14-21), straf må vige for frifindelse (Kol 2,6-19), lyset overvinder mørket (Joh 1,4-9) og eks kludering erstattes af omfavnelse (Luk 15,11-32). Ifølge missionsdokumentet er det ”i kraft af forløsningen ved Jesu

Kristi død på korset”, at denne forvandling er mulig. Således forankres Guds mission i korsteologien.

Holistisk missionssyn

Igen i tråd med nyere tendenser i missionsteologien tager missionsdokumentet udgangspunkt i et ”holistisk-integreret missionssyn”. Dette syn udgør en modsætning til det mere dualistiske verdensbillede, der har domineret vest lig missionstænkning siden oplysningstiden. Hvor det dualistiske groft sagt har skelnet mellem det ”åndelige” i missionen, som forkyndelsen, og det ”praktiske”, som sundhedsarbejdet og andet, sammenholder det holistisk-in tegrerede missionssyn de forskellige missionsudtryk eller arbejdsgrene som legitime og gensidigt berigende Kristus-vidnesbyrd. Således er missions dokumentet et udtryk for den nærmere tilknytning mellem den evangelikale og den økumeniske bevægelse, der har fundet sted siden Lausanne-bevægel sens opståen i 1974, der tydeliggjorde den polarisering, der havde udviklet sig mellem de to (Jørgensen 2017).

Kontekstens betydning

Missionsdokumentet er ikke blot et stykke teologi, men præsenterer også en samtidsanalyse, ud fra hvilken dansk mission i den kommende tid kan orien tere sig. Ved således at tage konteksten alvorligt går man i den danske missions teolog Erik W. Nielsens pionérfodspor, hvis Linier i Missionens Historie (1948) viser, at han var forud for sin tid med sin ”kontekstualisme”, der gik ud på at inddrage historisk og politisk kontekst i missionsforståelsen (Nielsen 2012, 56- 57).

Dokumentets forfattere understreger, at mission i dag ikke er ”fra vesten til resten”, men snarere ”fra alle steder og til alle steder”. På den baggrund giver man prioritet til et kontekstuelt fokus, på hvad man kalder for en ”dansk-vest lig” og ”dansk-global” kultur og ditto samfund.

Denne vægtlægning kan siges at ud gøre et alternativ til den partnerkirkeorienterede tilgang, Danmission har praktiseret i Tanzania i årtier, og som jeg selv er præget af (Langås 2019, 111- 113). Partnerskabsteologien har sine egne historiske forudsætninger og ud foldes i Danmissions strategidokument På vej sammen (2003).

Den nye, mere Danmarksorienterede tilgang kan positivt tolkes som tegn på både åndelig ydmyghed og sund kontekstuel selvbesindelse, og negativt som eurocentrisme. At man i Danmark ser mission i forhold til dansk kultur, gi ver mening set fra et Afrika i stærk kirkevækst, hvor der også er en udbredt opfattelse af, at det sekulære Europa

nu selv er i behov for mission. Et blik på egen ”dansk-global” kultur er også et prisværdigt korrektiv til vestlig missions ubevidste opfattelse af sig selv som mis sionens ”subjekt” med overskud til at belære eller dele med missionens ”ob jekter” i ”de varme lande”. At vende blikket mod den danske kontekst kan forsvares principielt-teologisk, al den tid evangeliet skal levendegøres over alt, men spørgsmålet er altid, hvad en god brug af Guds missions ressourcer er. Hvis danske missionsorganisationer skal ”fungere som katalysatorer for synergi på tværs af geografiske og kul turelle forskelle”, giver det mening, at man selv tilegner sig og reflekterer over egne missionserfaringer i Danmark. Men uden fortsat at bevare det udad vendte blik og indhente erfaringer som udsendt i andre lande skæres en histo risk kontinuitet væk, og den dybe indsigt i inkarnatorisk mission, som kun fås ved at krydse geografiske, kulturelle og religiøse grænser, går tabt (jf. Sundkler 1969).

Fem overskrifter

Missionsdokument DK-2020s samtidsanalyse foreslår fem områder, inden for hvilke dansk mission kan gøre evan geliet gældende: Flydende identitet, mødet med det fremmede, klimakrise, socio-økonomisk ulighed og postseku lær spiritualitet. Et hav af andre fokuspunkter så som fred, korruption, evangelisation og lignende, kunne være identificeret, hvis for eksempel dansk udviklingspolitik eller missionspart nere i Afrika var blevet inviteret ind i processen. Men som missionsteologiske emner identificeret fra et dansk-globalt perspektiv er de fem områder spæn dende og relevante.

Mødet med det fremmede At migration og kulturmødet identificeres som et aktuelt tema for missionsselskaberne, er naturligt. Man har en værdifuld erfaring ”udefra”, som i årtier er kommet det danske samfund til gode igennem missionærinitieret indvandrerarbejde af forskellig slags. Dette skulle gerne fortsætte på inno vative måder og bidrage til en inklusiv og positiv nationalisme i Danmark, hvor nationsbygning som et fælles projekt forener borgere med forskellige kultu relle og religiøse baggrunde.

Klimakrise Det er prisværdigt, at missionsdokumentet identificerer klimakrisen som et tema for dansk mission. Teologien har meget at sige om mennesket som for valtere, og dansk missions globale kontaktflade har muliggjort god indsigt i den globale opvarmnings katastrofale konsekvenser for naturen, hvortil dyr og mennesker hører. Dansk mission kan bidrage til en offentlighedsteologi,

der taler de svages sag og giver kristen motivation og inspiration til at handle. Kloden bliver hastigt varmere, så det haster.

Socio-økonomisk ulighed Få har så nær erfaring med socio-økonomisk ulighed som missionærer fra Nord, der har arbejdet i Syd. Man har kunnet erfare, hvordan den økonomi ske ulighed mellem ens eget land og det fattige land, hvori man arbejdede, blev større og større fra oliekrisen tid ligt i 1970’erne. Fra fokus på at lindre nøden ville det være godt for dansk mission også at analysere dens struk turelle årsager. De samme strukturelle uligheder er heller ikke det danske samfund immunt overfor, så det globa le i Guds mission kan sagtens betones her.

Postsekulær spiritualitet

At missionsdokumentet vægtlægger kristen spiritualitet, er godt, al den tid moderne mission kan blive spredt-fæg tende og aktivistisk, når den trækkes mellem krav, behov og forventninger. Behovet for en bevidst tænkning og satsning her er stort i hele den globale kirke. Kulturelle præferencer ændres i flydende kontekster, inkluderet de di gitale, hvilket fordrer udvikling af nye former for spiritualitet. Spiritualitet nærer kristen enhed – og dermed glo bal fred, fornyer inspirationen og lader os slå rødder i frugtbar muld. Jeg kan være i tvivl om, hvorvidt ”postsekulær” er det bedste begreb. Måske er Dan mark et slags postsekulært land, men i mission er vi forbundne til kirker i lan de, der ikke nødvendigvis ser sig selv på sådan en kronologisk, lineær skala fra ”presekulær” over sekulær til post sekulær. Selv om der i de forskellige samfund er enklaver af livssyn, der kan karakteriseres som det ene eller det an det, i Danmark for eksempel nyankomne presekulære indvandrere, sekulære modernister i efterkrigsgenerationen og postsekulære generation X’ere på vej tilbage til kristendommen, er vi i den globale, mere forbundne virke lighed primært samtidige. Vi oplever i stigende grad de samme begivenheder igennem medierne, og globale fæno mener som klima- og Corona-krise viser, hvor samtidige vi trods alt er. Spirituali tet er altid både tidløs og kontekstuel. Dansk mission vil kunne bidrage både i Danmark og internationalt ved at brin ge kristne sammen for at udvikle det, der bedst kan kaldes for blot kristen spiritualitet.

Danmissions deltagelse i Guds mission

Et missionsselskab bør have en teologisk sund og frimodig selvbesindelse. Danmissions missionssynsdokument tolker organisationens virksomhed som

deltagelse i Guds mission. Der vil altid være forskellige syn på den teologiske betydning af ens missionshandlinger, men selv tolker jeg Danmissions nutidi ge tilgang som et særligt dansk bidrag til den kristne mission, implicit præget af en holistisk inkarnationsteologi som forstærket af Grundtvig. Denne tilgang kan begrundes både ud fra evangeliet og ud fra missio Dei-teologien. Danmis sion har prioriteret tre distinkte udtryk for denne mission, nemlig fattigdoms bekæmpelse, dialog og kirkeudvikling. Denne bredde har sikret, at missionens holistiske karakter er fastholdt. I den senere tid har Danmissions fokus væ ret at styrke synergien mellem disse tre områder, men uden at deres særpræg forsvinder. I 2020 foregår der en strate giproces, der måske vil styrke den teologiske begrundelse for denne synergi, men hvorvidt det fører til en udvanding af de nævnte missionsudtryk, genstår at se.

Med stort netværk og dyb erfaring kan Danmission utvivlsomt bidrage ”som katalysator for synergi på tværs af ge ografiske og kulturelle forskelle”. At tale om en katalysator-rolle – som mis sionsdokumentet gør – kan imidlertid virke en smule reduktionistisk, da det mere indikerer en distanceret tilret telægger-rolle” end faktisk deltagelse. Missionsdokumentet synes således præget af ”missional kirke”-tænknin gen, hvor kirkerne, opbyggeligt nok, ses som missionens subjekt, men hvor missionsselskabernes rolle primært bli ver at servicere kirkerne. Danmission ser større på sin egen rolle end blot til rettelægger.

Igennem årtier har udsendte missio nærer, deriblandt jeg selv, tolket deres rolle som inkarnatorisk, nemlig at Dan mission selv deltager med folk i missionen, investerer sig selv og kropsliggør evangeliet i forlængelse af sendelsen af Helligånden til verden. På den måde er Danmission selv, som kirkelig organi sation, sendt af Gud med evangeliet, i lighed med andre dele af kirken. Dan mission arbejder ikke primært for eller med kirker, men kropsliggør selv til en vis grad evangeliet i forlængelse af in karnationen. Hvorvidt dette selvbillede vil give mening i en fremtid, der tegner til at blive uden mange egne missionæ rer, kan man komme i tvivl om. På sigt er tilrettelægger- og katalysator-rollen derfor måske mere realistisk og frugt bart at deltage med i Guds mission. Men det vil være et tab for kirken, hvis den missionale identitet giver slip på det inkarnatoriske selvbillede. Hvorvidt kirkerne er klare til at blive ”service ret” af missionsselskaberne, er også et spørgsmål. Som det er blevet sagt: ”Churches eat mission for breakfast.” Derfor bør en selvbesindet missionsbe vægelse være klar over, hvilket guld

man forvalter, og forny sig for nye generationers skyld.

Mission forvandler og forvandles

Missionsdokument DK-2020 antyder en retning for dansk mission i forhold til i fremtiden at transformere virkelighe den. At dansk mission historisk har bidraget til sådan en transformation, er dokumenteret i nyere forskningsbidrag (Henschen 2019, Langås 2019). Men hvordan kirke og mission kan tænke, for at sådan en transformation fortsat foregår, er hvad jeg vil skitsere i det føl gende, samt hvordan Danmission har grebet sin rolle an.

Mellem afmagt og magt

Hvor den fromme korsteologi hævder afmagten, i at Jesus lod sig besejre af politisk magt indtil døden, kan den hi storiske og aktuelle virkelighed antyde, at intet rum er tomt for magt, og derfor er kirken nødt til at forholde sig bevidst til de politiske magtforhold og strukturer.

Når det drejer sig om, hvordan dansk mission kan forholde sig til politisk magt, er der hjælp at hente fra teologi ske tænkere i Østafrika. Frank Weston var biskop i den anglikanske kirke på Zanzibar fra 1907 til 1924. Derfra ob serverede han tre kristne positioner i forhold til magten: På den ene side var der de prælater, der gerne blandede sig med de mægtige, og på den anden side de fromme pietister, der helst ikke vil le relatere til det verdslige. Den gyldne middelvej var dem, der med en tydelig kirkelig identitet og med åbne øjne en gagerede sig i denne verden. (Weston 1916, 19; Langås 2019, 198).

Den kenyanske teolog Jesse Mugambi skelner også konstruktivt mellem di kotomiserede positioner. Mens man fra den afmægtige position kan finde befrielsesteologien frugtbar, kan man fra den kulturelt mere indflydelsesrige position finde den langsigtede inkul turationsteologi mere relevant. For det postkoloniale Afrika fandt han imidler tid en tredje teologisk position mere konstruktiv, nemlig rekonstruktions teologien. Inspireret af Ezra, der ledte genopbygningen af Jerusalems tempel efter det babylonske fangenskab, ser Mugambi kirkens rolle som den kon struktivt at engagere sig i nationsbygningen på det afrikanske kontinent (Mugambi 1995, 11-12; 1997, 229-244). At dette fælles projekt sker i samar bejde med staten og andre, muslimer inkluderet, viser jeg i min afhandling, hvor begrebet diapraxis udfoldes (Lan gås 2019).

I stedet for isolation eller magtfuld kommenhed kaldes man på i kirke og mission til at tjene verden med det,

man er blevet givet, hvad enten det er åndelige, materielle eller menneskelige ressourcer.

Denne udadvendte, økumeniske og praktiske teologi minder om Nathan Söderbloms holistiske tænkning og praksis under og efter første verdens krig, hvor han ikke bare så behovet for, at kirken engagerer sig praktisk og ån deligt i verdens nød, men var central i det samarbejde, der gjorde den økume niske bevægelses institutionalisering mulig. Han forbindes med denne bevæ gelses diakonale gren, Life and Work. For Söderblom var der ingen modsæt ning mellem kirkens stille Gudvendthed og dens utrættelige udadvendthed. I 1930 fik han Nobels fredspris (Sundkler 1968).

Selvom kirkens diakoni er værdifuld i sig selv og som profetiske eksempler, er verdens udfordringer så store, at kirken er nødt til at begive sig ind i samspil med de politiske kræfter. Det Lutherske Verdensforbund skriver om diapraksis, at kirkens diakoni ikke bør gøres i iso lation men med “other people of good will, [because] the challenges and tasks go far beyond what the Church and its diakonia are able to respond to” (Lu theran World Federation 2009, 90).

I tråd med denne tænkning engagerer Danmission sig i brede netværk, både konsortier af NGO’er i Mellemøsten, FN, Danida og muslimer på Zanzibar, men naturligvis også med lokale menig heder i Tanzania, teologiske uddannelsesinstitutioner, Kirkernes Verdensråd og den katolske kirke i Myanmar. Dan mission gør i praksis brug af den skandinaviske samarbejdsmodel: Et åbent, gennemsigtigt forhold til magten, hvor ”kirke” (Danmission) og nogle gange ”stat” (Danida og EU som bevilgende myndigheder) finder overlappende områder, hvor man sammen kan gøre en forskel. I processen lærer man af hinanden, men beholder sin identitet. En kristen begrundelse er således for valtertanken: Gud giver ressourcer til mennesket, hvad enten det er evner, tid, økonomi eller andet. Gud forven ter trofast forvaltning og afkast. Derfor er det nødvendigt at tænke og hand le ansvarligt og spørge, hvordan disse ressourcer kan medføre mest muligt afkast. I teologisk sprog handler det om at fremme Guds rige, om shalom, fred, eller livets fylde, jf. Joh 10,10. I Guds mission kan kriteriet være at befinde sig på livets side, jf. det økumeniske missionsdokument Sammen for Livet (2013), og det fælles projekt, man sam men med andre giver sig hen til, kunne kaldes for det fælles bedste (The Com mon Good, 2014). Motivationen finder den kristne i evangeliet, hvad enten det er afledte etiske værdier, taknemlighed over frelsen i Kristus eller eskatologiske

gudsrigevisioner, man ønsker at se realiseret her og nu.

Sammenfatning / konklusion

I denne artikel har jeg, for det meste positivt, kommenteret de fem områ der, indenfor hvilke Missionsdokument DK-2020 antyder, at dansk mission kan spille en rolle i de kommende år. Hvor jeg har tolket Danmissions virksomhed som deltagelse i Guds mission i for længelse af inkarnationen, anfægter jeg missionsdokumentets grundanta gelse af missionsselskabers rolle – som primært tilrettelæggere for kirkerne – som reduktionistisk: Flere end kirkerne deltager inkarnatorisk i Guds mission, og historisk set har om nogen missions selskaberne gjort netop det.

Til sidst præsenterer jeg argumenter for, hvordan man i mission arbejder for forvandling af virkeligheden, til trods for at man som Jesu disciple kan iden tificere sig med den afmagt, han oplevede på korset: For Gudsrigets skyld bør man som kirker hverken fromt isolere sig eller søge den politiske magt for at bestemme, men konstruktivt give sig hen sammen med andre for det fælles bedste med livet som kriterium.

Litteratur

Danmission 2003 På vej sammen

Dansk Missionsråd 2013 Sammen for Livet: Mission og evangelisering i ændrede landskaber

Henschen, Daniel 2019 Da danskerne ville omvende verden - Historien om missionsbevægelsen. København: Gads Forlag

Jørgensen, Knud 2017 ”Diakoni og evangelisering i går og i dag: Konvergens og utfordringer”. Norsk Tidsskrift for Misjonsvitenskap, Vol 4, s 5-15

Langås, Arngeir 2019 Peace in Zanzibar: Proceedings of the Joint Committee of Religious Leaders in Zanzibar, 2005-2013, New York: Peter Lang Publishing

Lutheran World Federation 2009 Diakonia in Context: Transformati on, Reconciliation, Empowerment. Geneva: Lutheran World Federation

Mortensen, Jonas Norgaard. 2014 The Common Good: An Introduction to Personalism. Frederiksværk: Boedal

Mugambi, J. N. K. 1995 From liberation to reconstruction: African Christian theology after the cold war. Nairobi: East African Educational Publishers

Mugambi, J. N. K. and All Africa Conference of Churches 1997 The church and reconstruction of Africa: Theological considerations. Nairobi: All Africa Conference of Churches

Nielsen, Erik W.

1948 Linier i missionens historie, Det Danske Missionsselskab

Nielsen, Harald 2012 Erik W. Nielsen og hans bidrag til efterkrigstidens missionsteologi. Frederiksberg: Dansk Missionsråd

Sundkler, Bengt 1968 Nathan Söderblom: his life and work. Lund: Gleerup Sundkler, Bengt, Peter Beyerhaus, and Carl F. Hallencreutz. 1969 The Church Crossing Frontiers: Essays on the Nature of Mission. In Honour of Bengt Sundkler. Lund: Gleerup

Weston, Frank 1916 The Fulness of Christ: An Essay. London: Longmans, Green and Company

Arngeir Langås, f. 1970, er teolog og har arbejdet som konsulent for kirkeudvikling og dialog i Danmission. Han forsvarede i 2017 en ph.d.-afhandling om en fredskomité på Zanzibar bestående af muslimske og kristne ledere. Komitéen var han selv med til at starte, da han med sin kone Dorthe fra 2002-10 var udsendt af Danmission.