Natur & Miljø nr. 2, juni 2021 by Danmarks Naturfredningsforening

NATUR & MILJØ DA N M A R K S N AT U R FR ED N I N G S FO R EN I N G

FORUNDERLIG FORVA NDLING Mød en af naturens fantastiske skabninger – majfluen.

juni

2021

NÅR VI BEVÆGER OS, EFTERLADER VI ALLE SPOR. Og disse spor afslører, hvad der bevæger os, driver os, og hvem vi er. Vi har nu fulgt vores spor i 100 år. Meget er sket. Vores værdier er blevet tradition, vores dedikation er blevet passion. Vi glæder os til at se, hvor de næste 100 år vil føre os hen. WWW.HANWAG.COM

NATURENS STEMME

CHRIS TO FFER M AROT T

LEDER

KLIMALØSNINGER

MARIA REUMERT GJERDING PRÆSIDENT FOR DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING

HAREKILLINGER, RÆVEUNGER OG LÆRKER, der slår triller fra en

skyfri himmel. Jeg elsker forår og sommer i Danmark, og de lyse, varme årstider varsler også nye muligheder. Det er netop, hvad vi som naturforening står overfor. Vi har sammen sat nye rammer for den danske naturforvaltning, og de nye naturnationalparker varsler godt for alle de truede arter, der lever i vores natur, og for de oplevelser, vi fremover kan nyde her. Men vi skal videre. Vi skal også sikre levestederne for lærkerne og harerne og alle de arter, der hører til i agerlandet. For den fine landsbyromantik er væk. Den barske sandhed er, at flagermus, padder, agerhøns, bier og de små mårdyr, lækat og brud, er blandt de mange arter, der nu er hjemløse i de kæmpestore marker, der med monotone afgrøder strækker sig kilometer efter kilometer gennem landet. I dag er der stadig længere mellem lærkesangen og synet af en lækat, en agerhøne eller en hare. Derfor sætter vi i Danmarks Naturfredningsforening lige nu et stærkt fokus på naturen i det åbne land. Vi lægger en række løsninger frem, der ikke alene vil gavne biodiversiteten. De vil også sikre en markant reduktion af næringsstoffer, så vi kan komme de omfattende iltsvind til livs i vores fjorde og i havet, og mængden af sprøjtegifte vil samtidig reduceres. Gennemføres vores forslag, vil det NATUR & MILJØ

Jeg mener, at tiden er med os. Samfundet står overfor en kæmpestor omstilling af måden, vi lever på. Måden, vi forbruger på. Måden, vi bruger vores land.

skære en betragtelig del af landbrugets klimagasser. Det er med andre ord et omfattende, et positivt og et fuldstændigt nødvendigt forslag, vi her bidrager med. Jeg mener, at tiden er med os. Samfundet står overfor en kæmpestor omstilling af måden, vi lever på. Måden, vi forbruger på. Måden, vi bruger vores land. Den omstilling skal vi som naturfredningsforening være parate til ikke bare at gribe, men også at byde ind med løsninger til. Nogle af dem kan du læse meget mere om her i bladet. God læselyst og rigtig god sommer.

02 : 2021

INDHOLD

INDHOLD 03

LEDER Klimaløsninger.

NY T OG NOTER Nyheder fra natur-, miljø- og klimaverdenen.

TEMA Fremtidens landbrug.

SKOVSGA ARD

KONFLIKTART Måger generer i stigende grad nogle mennesker. Læs om problemet, og hvorvidt det kan løses.

Skovlandbrug og familieaktiviteter.

MENNESKE OG NATUR At vandre tilbage til livet.

MA JFLUER Naturportræt af sælsom skabning.

DEN GODE NATURHISTORIE Strandtudsernes redning.

BØRN I NATUREN Skattejagt i vandkanten.

BØGER Nye bøger om natur og miljø.

BÅLMAD Risotto over bål er et hit for smag og hygge.

46 34

VANDRING I NATIONALPARK THY Kom med på en af de mest storslåede ruter, Danmark kan byde på.

NATURSKOLEN Lær at skelne mellem fem humlebier.

KRYDS & T VÆRS Send ind og vind.

TURE Kom ud i naturen med din lokalforening.

DN BUTIK Udnyt din medlemsrabat, og støt DN.

NATUR & MILJØ

02 : 2021

KOLOFON

2 PAR

KOLOFON

549,-

TILTRÆNGT KONKURRENCE

RedAktiOne

Ansvarshavende chefredaktør / Centerdirektør

Torben Schwabe ts@lyngbystorcenter.

Redaktør

KÆRE MEDLEM, KÆRE LÆSER. Konkurrencen er hård. Udenfor er alt blevet

grønt. Varmen og lyset er kommet tilbage. Og så sender vi dig et blad, Cathrine Park vi synes, du skal læse. Men vi har så meget på hjerte i NATUR & MILJØ. cp@allercp.dk Historier om skønne aktiviteter ved kysten for børnefamilierne. Aktuelle historier om konflikter mellem mennesker og dyr. Skal mågerne vige, eller må vi leve med deres skrigen og efterladenskaber? Vi har også Karina Niels Marcuslund Åge Skovbos eventyrlige historie om et insekts forunderlige forvandling km@allercp.dk fra nymfe til majflue. Og så giver vi bud på, hvordan vi får landbruget med som en del af klimaløsningen. Ja, det bruger vi faktisk et helt tema på. I naturskolen hjælper vi dig med at skelne humlebier fra hinanden. Så Martensen Cecilie bliver din verden lidt rigere, og sommeren bare lidt mere interessant.cm@allercp.dk Og så takker denne bladbestyrer af for denne gang og overlader roret til min efterfølger. Det har været et kæmpe privilegie at servicere jer læsere med gode og relevante historier om natur og miljø igennem 15 år. Tak. Tina Nyd alt Holdgård Hanse det gode læsestof i dette blad. Som altid er der inspiration til gode ture i tha@allercp.dk naturen bagerst i bladet. God fornøjelse ...

Art director Stylist

Overordnet Projektl

Centerprojektlede

KRISTIAN ØRSTED PEDERSEN

Christina Heick cg@allercp.dk

REDAKTØR NATUR & MILJØ

forsidefoto Ditte Capion

foto

NATUR &MILJØ LÆSERTAL FASTE DEADLINES FOR 318.370 INDBERETNING AF TURE Kilde Index Danmark/Gallup NU Nr. 1 udkommer 1. mar. FORSIDE Naturepl.com Indberetningsfrist 15. jan. UDGIVER Nr. 2 udkommer 1. jun. Danmarks Naturfredningsforening Indberetningsfrist 15. apr. Masnedøgade 20, 2100 København Ø, SPAR 100, Nr. 3 -udkommer 1. sep. tlf.: 39 17 40 00 + dn@dn.dk Indberetningsfrist 15. jul. KONTO AL 5301 + 0000277235 Nr. 4 udkommer 15. nov. MOBILEPAY Indberetningsfrist 1. okt. DN bidrag/kontingent: 45650 Varekøb: 45760 KONTINGENT Årskontingent 350 kr. og 200 kr. for pensionister og unge. Du kan komme i kontakt med foreningens 96 afdelinger via dn.dk

199,-

NATUR & MILJØ

02 : 2021

tryk

REDAKTØR Kristian Ørsted Pedersen kop@dn.dk ANSVARSHAVENDE Lars Midtiby PRÆSIDENT Maria Reumert Gjerding DESIGN Morten Gorm ANNONCESALG DG Media, tlf.: +45 70 27 11 55 epost@dgmedia.dk OPLAG 121.764 ifølge senest kontrollerede oplag ISSN 0107-1653 TRYK Aller Tryk A/S

Ditte Capion, Erik Bjørn Kompag Michael Rygaard / Kam &

N VA

Aller tryk A/s E

EM ÆRK

AR 200,-

UdgiVeS Af

Aller client Publishin Havneholmen 33 1561 København V tlf: 72 34 12 00 www.allercp.dk

1 PAR 349,-

varer. Tilbuddene gælder tilbuddet kun t.o.m. den 01. 2013.

99,-

APROPO

Apropos tager forbehold for trykfejl og Artikler i Apropos må citeres, når det lig angivelse af Apropos som kilde sa Tryksag måned og år 5041-0806 på det nummer af Apro fra. Tillige skal citat-reglerne ov

EU Ecolabel DK/028/003

: XX/YY/ZZZ

forside: foto diTTe cAPiOn Brugt papir bør så vidt muligt afleveres til genanvendelse

Styling cAThRine PARK hår- og makeup henRiK STeen for model vAneSSA / unique

NYT OG NOTER

NYHEDER

NATUREN LETTET FOR 167

Der blev fundet masser af takeaway-emballage, engangsmundbind og andet skrald, da børn og voksne i hele landet deltog i Danmarks Naturfredningsforenings årlige affaldsindsamling. Der blev gjort forårsrengøring i naturen, da skoler, daginstitutioner, foreninger, privatpersoner deltog i den årlige affaldsindsamling. I løbet af uge 15 trak tæt ved 185.000 danskere udendørs for at befri naturen for efterladt skrald. På landsplan blev der blandt andet fundet 120.000 stykker takeawayemballage, 52.000 engangsmundbind og 87.000

TON

AFFALD

dåser. I alt fik indsamlerne fjernet mere end 167 ton affald fra natur, gader og stræder. Til sammenligning blev der i 2019 samlet 156 ton affald.

120.000

52.000

87.000 VILD GUDENÅ? I 100 år har der ligget en kunstig sø på den strækning, hvor Gudenåen falder mest. Danmarks længste vandløb, som ofte betegnes som Danmarks eneste flod, vil flere steder kunne danne naturlige strømfald af rigtigt brusende vand – hvis åen blev sat fri. Projektet Vild Gudenå er sat i verden af Foreningen Vild Med Vilje og Naturbeskyttelse.dk. Og de har produceret dette fantombillede af den storslåede og unikke natur, vi kan få igen, hvis vi beslutter at lade Gudenåen strømme frit igen.

NATUR & MILJØ

02 : 2021

NYT OG NOTER

LÅN EN GRATIS FISKESTANG PÅ SIDEN FISHINGINDENMARK.INFO findes al den information, du har brug for, hvis du gerne vil følge trenden og komme i gang med at fiske. Du kan svælge i metoder, tips og tricks, og du kan klikke rundt på de mere end 1.600 fiskepladser og blive inspireret til at besøge nye egne af Danmark. Og du kan ovenikøbet låne en gratis fiskestang med hjul og line. Klik ind på hjemmesiden for mere information.

EN HJÆLPENDE HÅND TIL VERDENS OCEANER Affaldsmængderne i havene stiger, og den udvikling er nødt til at stoppe. Derfor har Mads Tranders Nielsen udviklet en robot, der opsamler affald fra strømmende vand. Robotten, der hedder SeaProtectorOne, bliver lige nu testet i Aarhus Å. Kommer en kajakroer eller en fugl forbi, sørger termiske kameraer for, at robotten løftes, så de kan passere. Se mere på www.allinongreen.dk. NATUR & MILJØ

NATUR & MILJØ FINDES SOM APP

Har du en tablet som en iPad, kan du læse ikke bare det seneste, men også tidligere udgaver af dit Natur & Miljø.

FØRST VAR DER TO. NU ER DER FEM Tre nye naturnationalparker kommer til at bistå Fussingø ved Randers og Gribskov i Nordsjælland. Det drejer sig om Almindingen på Bornholm, Stråsø mellem Herning og Holstebro og Tranum ved Jammerbugt. Chilbal Film har lavet en skøn lille film om Stråsø og potentialet for naturen. Se den her: www.naturfilm.info.

02 : 2021

TEMA FREMTIDENS LANDBRUG

DET ØDE LAND Kulstoflageret står vidt åbent, og der er langt mellem lærkerne. En omlægning af landbruget er bydende nødvendig. Danmarks Naturfredningsforening har givet et bud på, hvordan vi griber det an.

avner du lærkesang i luften? Frygter du, at dine børn ikke kommer til at savne det? Fordi de ikke er vokset op med, at sommerdage på landet lyder som tindrende triller højt oppe under himlen. Fordi lærken er forsvundet ud af billedet i takt med landbrugets effektivisering. Forleden løb en hare forvildet rundt herude på den nypløjede mark, der rækker lige så langt som øjet. Og det er langt. For

de levende hegn, skel og skovbryn er forsvundet ad åre. Haren og lærken har det til fælles, at de har deres æg og unger liggende ude på markerne. I det åbne landskab. Ploven gør det svært at stifte familie. Ligesom den pløjer CO2 ud i luften. Kulstof er bundet i planter, rødder og jord. Når det bliver endevendt, åbner det kulstoflageret på vid gab. Landbruget står for en tredjedel af det danske drivhusgasudslip, heraf

NATUR & MILJØ

02 : 2021

står husdyrproduktionen for mere end halvdelen. Det er lavt sat, fordi klimaaftrykket fra for eksempel importeret soja til foder ikke indgår i beregningerne. Vi har verdens højeste produktion af kød per indbygger. Vi har millioner af grise og malkekvæg i staldene. Udover udslip af metan og andre drivhusgasser betyder det overgødskning, og det betyder, at foderafgrøder optager 80 procent af landbrugsarealet med pløjning,

TEMA FREMTIDENS LANDBRUG

Det er ikke et naiv t skønmaleri. Det er fakta om, hvad der virker og kan give os klimareduktioner, fremgang i biodiversiteten og mad på bordet.

MARIA REUMERT GJERDING PRÆSIDENT I DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING

sprøjtning, kunstgødning og gylle på langt størstedelen. Det bidrager hverken til at løse kriserne for klima, biodiversitet eller fødevarer til verdens voksende befolkning. Det er helt uholdbart. Vi skal i gang med den nødvendige omlægning af landbruget, så erhvervet på lige fod med alle andre som minimum bidrager til de danske klimamål og til genopretning af biodiversiteten, som hænger i en tynd tråd, eller rettere balancerer på den yderste bræmme af natur i et land, hvor en udflugt på landet stort set svarer til en tur i et livløst industriområde, der lægger beslag på godt 60 procent af det samlede danske areal. Uden dyr på markerne, uden træer, buske eller anden variation, uden summende insekter og syngende fugle. Landskabet afspejler landbrugets EU-støtte, hvor kun et minimum gives til natur eller blandede og flerårige afgrøder, mens broderparten går til store blotlagte arealer med monoafgrøder, der pløjes, sås, sprøjtes, gødes og høstes. Det er en historisk støtteordning, som er tilrettelagt med henblik på at sikre dyrkning af mad, men i dag er det ødelæggende for livet på landet – og for klimaet, for biodiversiteten, for fødevareforsyningen, som ikke på noget gyldigt grundlag kan baseres på kød, men nødvendigvis må omlægges til økologisk dyrkede, næringsrige og velsmagende planter. Med kød som krydderi. Derfor har Danmarks Naturfredningsforening i februar 2021, forud for regeringens forhandlinger med landbruget om en klimahandlingsplan, udgivet en ‘Klimaplan for land-

JO H A N N E G A B EL

TEMA OM FREMTIDENS LANDRBRUG Fra udledning - til lagring og levesteder • Alle FN’s Klimapanels (IPCC) scenarier for overholdelse af målet om 1,5 graders temperaturstigning forudsætter en relativt hurtig omstilling, så resultatet af menneskers forvaltning af jorden skifter fortegn fra udledning til lagring af kulstof. • Målet i den danske klimalov er en reduktion af CO2-udledningen med 70 procent i 2030. I dag udleder landbruget en tredjedel af det danske drivhusgasudslip, heraf står husdyrproduktionen for mere end halvdelen.

• Samtidig står vi midt i en biodiversitetskrise, hvor Danmark i Det Europæiske Miljøagenturs omfattende opgørelse (2020) i rapporten ‘State of nature in the EU. Results from reporting under the nature directives 2013-2018’ rangerer som det EU-land, der sammen med Belgien har den allerringeste biodiversitet ud af alle 28 lande, idet 95 procent af de danske levesteder har status af ‘dårligt’ eller ‘ringe’ bevarede, heraf mere end 70 procent som ‘dårligt bevarede’, efterladende bare 5 procent levesteder som ‘godt bevarede’. • Det er i et landbrugsland, hvor to tredjedele af det samlede areal er opdyrket med et minimum af variation, og der dyrkes foder til dyr på godt 80 procent af markerne.

En omlægning af landbruget er nødvendig. NATUR & MILJØ giver glimt af fremtidens landbrug til gavn for dyr, natur og mennesker.

bruget frem mod 2030’. Planen består af otte anbefalinger til fremtidens landbrug og indledes: “Det er nødvendigt, at vi allerede nu indstiller os på en grundlæggende omstilling af landbruget. Betydeligt mindre af Danmarks areal skal pløjes, og den jord, vi dyrker, skal fortrinsvis drives økologisk og med mad til mennesker under hensyntagen til klima, natur og miljø. Det betyder

NATUR & MILJØ

02 : 2021

omlægning af landbrugsarealer til natur og skov, mere græs og mindre korn på markerne samt færre dyr i staldene.”

Vi skal på en tidsrejse. Ikke tilbage i tiden. Men frem i tiden

TEMA FREMTIDENS LANDBRUG

AREALFORDELING I DAG, 3,2 MIO. HA INKL. SOJAIMPORT

AREALFORDELING 2030, UDEN SOJAIMPORT 2,6 MIO. HA Foderkorn Græs Markafgrøder til mad Skovlandbrug til mad Vild græsning Andet Udtagning, natur og klima

Foderkorn Majs Græs Mad Andet

DET LEVENDE LAND

Græs, græs, græs. I flere højder og af forskellige slags, nogle med aks. På naturarealer og på marker, hvor det bliver høstet. Tidligere lavtliggende enge, moser og søer er vådlagt igen. DYRENE, SOM HØRER TIL GRÆSSET, går

derude og høster selv, imens de gøder hist og pist. Udstyret fra naturens side med den højt specialiserede teknologi til at omsætte græs til proteiner. Der er liv i landskabet. Når byboere tager en tur på landet eller flytter derud, kan de se husdyr og vilde dyr i det fri, og der gror mad til mennesker på markerne. Blikket standses og udfordres af vedvarende plantedække, træer, buske og bevægelse. Turene går ikke kun ad asfaltveje, fordi der nu er bedre adgang til de danske arealer. En lille tredjedel af det tidligere landbrugsareal er nemlig natur, vild græsning og skovlandbrug, mens 38 procent er græsmarker, og 15 procent er mad, altså grøntsager, til vores tallerkener, mens kun 10 procent er til foderkorn. KLIMATEKNOLOGIEN ER HER ALLEREDE.

“Det er ikke et naivt skønmaleri. Det er fakta om, hvad der virker og kan give os klimareduktioner, fremgang i biodiversiteten og mad på bordet. Sjovt nok hænger de tre ting meget nøje sammen, og naturens teknologier er nogle af de mest effektive, som vi har til rådighed. De er ikke fremtidsvisioner. De er her nu. Klar til brug. Så der er slet ingen grund til at forlade

sig på fremtidige teknologier, som først skal udvikles for mange millioner kroner og måske - måske ikke give os den ishockeystav af en kurve for reduktionerne, som regeringens klimaplan for landbruget lægger op til,” siger Maria Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening. Planen vender arealfordelingen år 2021 på hovedet i den nødvendige omlægning af landbruget fra fo-

Når vi dyrker planter til os selv, i stedet for at sende det gennem grise, så skal vi bruge langt mindre areal til at dyrke vores fødevarer.

NATUR & MILJØ

02 : 2021

derafgrøder til græs og grønt til dyr og mennesker. MAD TIL MILLIONER. Planen

ligger i forlængelse af rapporten ‘Fra foder til føde’, som Danmarks Naturfredningsforening udgav sammen med fem andre organisationer i november 2020. “Vi kunne producere mad til flere, hvis vi på en større del af arealet dyrkede menneskeføde i stedet for foder til dyr. Med en kost bestående af 70 procent vegetabilsk føde og 30 procent kød vil fødevareproduktionen i Danmark kræve et areal på 0,13 hektar per person. Det ville betyde, at det danske landbrugsareal kunne producere mad til cirka 21 mio. mennesker,” pointerer rapporten blandt andet. “Når vi dyrker planter til os selv, i stedet for at sende det gennem grise, så skal vi bruge langt mindre areal til at dyrke vores fødevarer. Der bliver produceret mere næring pr. hektar,” siger Rikke Lundsgaard, landbrugspolitisk seniorrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening.

GRÆSGRØNNE LØSNINGER. Dertil er pla-

nen, at i alt 600.000 hektar nuværende landbrugsjord bliver taget ud for at opfylde målene for klima og

TEMA FREMTIDENS LANDBRUG

BLOMSTERENGEN ER VORES BEDSTE KLIMATEKNOLOGI

Sådan ser billedet af landbrugslandet år 2030 ud malet med paletten af Danmarks Naturfredningsforenings otte forslag i ‘Klimaplan for landbruget frem mod 2030’.

En af de væsentligste klimaanbefalinger til landbruget er at udtage kulstofrig lavbundsjord fra det dyrkede areal.

natur, herunder i alt 170.000 hektar lavbundsjorder, altså de drænede og dyrkede moser, enge og vådområder, der skal vådlægges igen for at reducere den massive udledning af drivhusgasser fra netop den type kulstofrig jord. Arealet til dyrkning af økologiske madafgrøder skal fordobles fra de 11 procent, som det udgør i dag. Klimabelastningen fra husdyr skal halveres, og foderafgrødernes andel af arealerne skæres væsentligt ned. Dertil kommer et stop for importeret soja fra i alt 600.000 hektar i andre lande og et skift til selvforsyning med foder til et reduceret antal dyr i staldene og i det fri. Det er blandt andet her, at græsset kommer ind i billedet. ”Der er kun godt at sige om græs. Det er flerårigt, det lagrer kulstof, det holder på næringsstofferne, det kan afgræsses, og det kan høstes og give os nogle af de proteiner, som vi skal bruge i den tilbageværende husdyrproduktion,” siger Rikke Lundsgaard om græsset, som sammen med skov, våde enge, søer og vandløb har præget det danske landskab tidligere og med store fordele kan gøre det igen. Vådområder lægger låg på afgasning af kulstof og virker som rensningsanlæg for næringsstoffer i landbrugets afløb til vandmiljøet. Græsning udnytter områder, som er svære at dyrke, lader husdyrene komme ud under åben himmel og inviterer vilde plante- og dyrearter tilbage på landbrugets arealer. Den samlede CO2-reduktion som effekt af klimaplanen er beregnet til cirka 9,225 millioner ton CO2e, svarende til cirka 60 procent af landbrugets udledninger.

FRA GRÆSENG TIL KLIMABOMBE Tidligere udgjorde moser og enge cirka en fjerdedel af Danmarks samlede areal på 4,3 mio. hektar og var en vigtig del af landbruget som græsning og høslæt. Sidenhen er områderne blevet drænet, pløjet og dyrket som del af landbrugsjorden. Når vådområderne bliver afvandet, blotlagt og iltet med dræn og plov, bliver de lidt af en CO2-bombe, fordi det organiske kulstof rådner og gasser af, primært som CO2 . Det går langsommere, men svarer principielt til afbrænding af fossile brændstoffer.

GENSTART Omvendt går det, hvis vi tillader naturen at genindtage områderne som våde enge og moser. Der er et enormt potentiale for at beskære CO2-udslippet fra dyrkningen af jorden ved at sætte de såkaldte lavbundsjorder ind i reduktionen af klimagasser. Samtidig får vi fjernet kvælstofbelastning, genskabt natur og afbødet oversvømmelser. Vandets tilbagevenden på områderne vil betyde et ophør af dyrkning med tilhørende kvælstof og sprøjtegift. Alt sammen til gavn for naturen, drikkevand og havmiljø. Der er altså mange fordele for både klima, natur og

NATUR & MILJØ

02 : 2021

mennesker ved at genstarte vådområderne, hvilket som oftest vil ske ved at stoppe dræn, slukke afvandingspumper eller genslynge åløb.

KÆMPE KLIMAGEVINST De tidligere vådområder, ofte omtalt som kulstofrige lavbundsjorder, er nu anslået til at udgøre cirka 171.000 hektar, svarende til omtrent 7 procent af Danmarks dyrkede areal. Ifølge Klimarådet udleder de i alt cirka 4,8 millioner tons CO2 , altså forskellige klimagasser omregnet til CO2-ækvivalenter. Det er halvdelen af den samlede udledning fra dyrkningen af jorden i Danmark. Den gode nyhed er, at potentialet for at reducere udledningerne er tilsvarende stort ved at vådlægge områderne og genindføre den naturlige kulstoflagring. Ifølge Klimarådet kan vi nå en femtedel af 70-procent målet, ikke bare for landbruget, men for Danmark.

KVÆLSTOFREDUKTION: Vådlægges alle lavbundsjorder, vil den reducerede kvælstofudvaskning ifølge Klimarådet (2020) potentielt kunne opfylde knap totredjedele af det samlede obligatoriske reduktionsmål, som EU’s Vandrammedirektiv kræver inden 2027.

TEMA FREMTIDENS LANDBRUG

Knepp Castle Estate er et af de bedste eksempler på en transformation af traditionelt landbrug til en arealforvaltning, hvor man “arbejder med jorden, i stedet for at bekæmpe den.” Til gavn for klima, natur og os.

HVOR STORKENE BYGGER REDE Vores største kapital er jorden. Vi er nødt til at regne ud, hvordan vi passer på den, siger Charlie Burrell, godsejer på Knepp Castle Estate, som har forvandlet stenhård og fattig jord til rig muld og god økonomi. På overraskende kort tid. torkepar i reder er blevet hverdag. Det samme er irissommerfugle, svampe, orkideer, regnorme og biller. Faktisk er hele 23 gødningsbiller fundet i én kokasse fra det fritgående kvæg, som har været med til at gøre Charlie Burrell og Isabella Trees 1.400 hektar landbrugsjord på godset i West Sussex profitabel. Igen.

MERE BLEV MINDRE. Regnearkene gjorde udslaget, da godsejer Sir Charlie Burrell for godt og vel 20 år siden kiggede ud i gårdens fremtid. Budgetter og prognoser var nedslående. “Det var skræmmende. Økonomien kunne ikke hænge sammen. Slet ikke når EU-støtten blev skåret væk. Jeg vidste, at vores fremtid ikke lå i fortsat produktion på de samme præmisser,” siger han om dengang, hvor han drev godset konventionelt. Knepp (udtales ‘Næp’) Castle Estate i West Sussex i England er familieejet,

og Charlie Burrell overtog godset for 35 år siden, da han var 22 år og stod med en dugfrisk universitetsuddannelse i at drive landbrug. “Her var mantraet: flere ton per hektar,” siger han, og de første år drev han landbruget med malkekvæg og korn, udvidede fra 300 til 1.000 hektar og producerede 3,2 millioner liter mælk årligt. “Det havde intet med økologisk drift at gøre, men sprang ud af den såkaldt grønne revolution fra 1970’erne med brug af alle tilgængelige kemikalier.” Men økonomien løb ikke rundt. Sammen med sin kone, Isabella Tree, journalist og forfatter, begyndte Charlie Burrell derfor at orientere sig om, hvilke andre veje de kunne slå ind på. Inspireret af den natur- og ressourcebevidste ‘conservationism’ i såvel England som Holland. Kort fortalt blev udgangen at gøre Knepp Estate til et stort pionerprojekt for

NATUR & MILJØ

02 : 2021

fremtidens arealforvaltning, hvor man ifølge godsejeren “arbejder med jorden, i stedet for at bekæmpe den.” DYRENE DRIVER UDVIKLINGEN. Godsets jord er i dag inddelt i tre projektområder på 235 hektar, 277 hektar og 450 hektar, hvor forskellige slags græssende dyr efter nøje overvejelse er sat ud. På det mindste område er der udelukkende Old English Longhorn-kvæg; på det næststørste er der udover kvæg også kronhjort, dådyr, rådyr og Exmoorponyer, på det største er der alle de førnævnte plus grise af typen Tamworth. “Over en 20-årig periode giver det helt forskelige udviklinger af områderne. Dyrene driver økosystemet i forskellige retninger, alt efter hvordan de bevæger sig rundt, danner flokke, græsser og i øvrigt fouragerer, gøder, og hvilke frø de bærer med sig,” forklarer Charles Burrell. Udenom de tre arealer er der om-

TEMA FREMTIDENS LANDBRUG

SIR CHARLIE BURRELL GODSEJER AF KNEPP CASTLE ESTATE

trent 440 hektar til blandt andet de dyr, som reguleres ud af områderne, hvoraf nogle slagtes, og godset omsætter for i alt cirka 500.000 pund eller 4,3 millioner kroner ved direkte salg af kød til forbrugerne fra godsets website. GENOPRETNING I VORES LIVSTID. Foran-

dringen af jorden har været overvældende. Charlie Burrell beskriver udgangspunktet som jord, “der var en blok af ler, der i tørre perioder blev hård som sten.” I en artikel i Guardian (2018) beskriver Isabella Tree tilsvarende “en jord, der efter årtiers pløjning og tilførsel af kemikalier var tæt på at være biologisk død.” I dag er jorden blevet til rig muld, hvor utallige arter breder sig over og under jorden. Svampe og orkideer er dukket op på de tidligere kornmarker som indikation af det underjordiske netværk af organismer, som i samarbejde med planternes rødder lagrer

kulstof. Der er 19 slags regnorme, som bearbejder, lufter og afgifter jorden, og der er fundet 23 forskellige slags biller i en enkelt kokasse, hvoraf én, skarnbassen violet dor beetle, ikke har været set i Sussex i 50 år. De fugle, som lever af insekterne i dyrenes gødning, flokkes, og grisenes roderi i jorden giver grobund for opvækst af oprindelige planter, såsom pil, der har givet godset den største koloni af irissommerfugle i England. “Livet vendte tilbage på overraskende kort tid. Vi ser hvide storke, ørne, herunder havørnen, fem forskellige slags ugler, falke, som bygger reder i vores egetræer, turtelduer – som er bemærkelsesværdigt, fordi man regnede med, at de var uddøde, nattergale, irissommerfugle og sjældne biller,” fortæller Charlie Burrell og fortsætter: “Naturen breder sig meget hurtigt og er kommet sig på bare ti år. Det betyder, at genopretningen kan ske i løbet af vores livstid. I vores generation,” siger han med den begejstring, som, ifølge ham, rammer alle, der oplever udviklingen på godset, som i dag også har indtjening på de mange besøgende. DOBBELT OP PÅ BUNDLINJEN. Fra tidli-

gere 25 ansatte er der i dag samlet set 43 fuldtidsstillinger på godset, som relaterer sig til jord, dyr og bygningerne, der blandt andet lejes ud. Dertil er der i sommersæsonen ansat et team på 17 økologer, som formidler forandringen af godsets arealer til besøgende og står for safari ud på arealerne, og så er der også indtægter fra camping og det mere luksuriøse glamping for alle de nysgerrige, der

NATUR & MILJØ

02 : 2021

Livet vendte tilbage på overraskende kort tid. Vi ser hvide storke, ørne, herunder havørnen, fem forskellige slags ugler ...

gerne vil overnatte i det vilde landbrug. Bundlinjen fortæller derfor en helt anden historie i dag, end regnearkene gjorde for efterhånden mange år siden. “Det er langt mere profitabelt nu. På en tilsvarende konventionel gård af samme størrelse i regionen er fortjenesten beregnet til 666 pund (cirka 5.700 kroner) per hektar, mens vores er på 1.173 pund (cirka 10.000 kroner) per hektar. Det er næsten dobbelt så meget.” Godset har inspireret som rollemodel for, hvordan omlægning af landbruget kan gennemføres i praksis, og hvordan det kan se ud, når naturen bliver inviteret indenfor og dyrene udenfor. “Vi har haft enormt stor indflydelse på hele tænkningen om, hvordan vi kan forvalte jorden til gavn for naturen og mennesker og bringe liv tilbage til et livløst landbrug i England,” siger Charlie Burrell, som afviser, at deres gods er et enkeltstående tilfælde eller en naiv fortælling. “Det lader jo til, at vi godt ved, hvordan vi kan producere de nødvendige kalorier per hektar. Ideen om, at de nuværende systemer kan fungere fremover, er naiv. I Danmark producerer I 30 millioner grise, der aldrig ser dagens lys. Det hænger ikke sammen med den jord, I råder over. Planeten kan ganske enkelt ikke fungere, uden at vi regner ud, hvordan vi passer på vores allerstørste kapital: jorden.”

Læs mere om det vilde gods på https://knepp.co.uk

TEMA FREMTIDENS LANDBRUG

Den vender vi selvfølgelig tilbage til. I den nuværende virksomhed er Morten Fenger fast tilknyttet i produktionens køkken, og han er dertil indehaver af restauranten Vegetar-

PLANTEKØDET KOMMER

Hele pensionsopsparingen blev hævet og investeret i de frilandsgrise, som blev til den økologiske succeshistorie om Hanegal. Nu investerer iværksætterparret i det næste bæredygtige fødevareboom: plantekødet. Svarende til 320.000 slagtesvin årligt. Så meget kød kan der produceres i den diskrete bygning på bare 4.200 kvadratmeter udenfor Hedensted i Jylland. Eller: Så meget proteinrigt plantekød kan der fremstilles på Organic Plant Proteins fabrik, når den kører for fulde omdrejninger. Plantekødet har bid, tekstur og proteinindhold, som svarer én til én til kød fra dyr. Fremstillet i en forbløffende ren, næsten lyd- og lugtfri proces, der meget kort fortalt omfatter ærtemel, vand og en avanceret vridemaskine. Sidstnævnte er hele humlen i Organic Plant Proteins teknologiske forspring på det boomende marked af plantekød. “Det store vækstområde indenfor food er noget, der kan erstatte kød og mælk. Det er den vej, pengene flyder nu,” siger fabriksejer Ulrich Kern-Hansen og lægger et print af en annonce fra det amerikanske Tyson Food, verdens andenstørste kødproducent, på bordet mellem os. For at illustrere pointen. Billedet viser pølser af plantekød, uden soja, fra kødkoncernens plantevirksomhed Raised & Rooted.

KØDKRISEN KAN KLARES PÅ TO DAGE.

“Det første stykke ad vejen mod mindre kød bliver det her,” siger Ulrich Kern-Hansen så og banker med flad hånd på posen med planteproteiner, som er Organic Plant Proteins produkt. I tør tilstand er det meget undseeligt og minder mest om pasta i forskellige størrelser og former, heraf nogle, der ligner flæskesvær til forveksling. Ulrich Kern-Hansen ved godt, at produktet ikke sælger sig selv på udseendet. Derfor har han insisteret på at invitere på smagsprøver, som står på bordet og i den grad har duft, look og smag med sig i serveringerne af marrakesh, bolognese, pasanda, nybagt brød og en ret saftig og mør bøf med crunchy overflade. Alle indeholdende Organic Plant Proteins plantekød med mærkevarenavnet PlantMate. “Den hurtige omstilling kommer ved, at man kan spise de retter, vi kender, med den smag, vi kender. Så børnene stadig kan få pasta med kødsovs og kylling i karry,” siger Ulrich Kern-Hansen, som har taget kokken Morten Fenger med sig fra sin tidligere fødevarevirksomhed, Hanegal.

NATUR & MILJØ

02 : 2021

zan i Horsens og snart også København. Meget af maden laver han her i køkkenet i Hedensted og tager med til restauranten. “Vi ved jo først for alvor, at det her virker, hvis det fungerer rigtig godt i virkeligheden i en provinsby,” siger Morten Fenger med et bredt smil. Han er ret begejstret for PlantMate. “Her får vi et godt bid i kød, som altid er mørt og saftigt, og så er råvaren nem at arbejde med,” siger Morten Fenger og relaterer til noget meget nærværende: “Det var fremmed for alle at gå med mundbind. Nu gør vi det bare. Hvis vi fra den ene dag til den anden ikke kunne bruge kød, så var den krise overstået på to dage, fordi vi har det her.” OPSKRIFTEN PÅ DET OMVENDTE. Organic Plant Protein er ægteparret Ulrich Kern-Hansen og Fie Graugaards satsning og investering i at løfte bæredygtige fødevarer til næste niveau. De har prøvet det før, og Ulrich Kern-Hansen har noget at have det i, når han udtaler sig om foodmarked, visioners virkning og slagtesvin som måleenhed for proteinindhold. Han og Fie Graugaard er iværksætterparret fra Hanegal, mærket på de økologiske leverpostejer og andet pålæg lavet af kød fra grise, der var på friland hele året og hele livet. Startet i en tid, før økologi og friland var udbredte begreber, endsige til salg på supermarkedernes hylder.

TEMA FREMTIDENS LANDBRUG

I starten af 1990’erne fandt han, ferskvandsbiolog, og hun, landmanden, sammen om opskriften på at udleve økologi og dyrevelfærd i praksis på et mindre husmandssted. Starten gik ved, at Ulrich Kern-Hansen hævede hele sin pensionsopsparing og investerede den i ti søer og tilhørende hytter. Hanegal endte med eget slagteri og produktion til supermarkedskæderne i stor stil og har – adskillige bump ufortalt – siden en rekonstruktion i 2004 tjent penge hvert eneste år. Parret har sagt nej til adskillige købstilbud fra konkurrenterne og har fastholdt, at produktionen skulle bidrage til løsninger for jord, dyr og fødevareforsyning. Af samme grund besluttede Hanegals bestyrelse i 2015, at 85 procent af Hanegals produkter i 2030 skulle være plantebaserede. Omtrent samtidig med at virksomheden nærmede sig sit 25-års jubilæum, var gode partnere parate til at tage over, og Ulrich og Fie var klar til at slippe. “Det er jo en succes, når Stryhns og 3-Stjernet begynder at lave økologisk pålæg,” siger Ulrich Kern-Hansen og fortsætter: “Tiden var inde til et nyt lag i bæredygtighed: det plantebaserede. Vi har sendt kulstof op i atmosfæren de sidste 60 år. Nu skal det gå den anden vej, ned i jorden.” Undervejs i omstillingen til planteprodukter var Ulrich Kern-Hansen forbi Teknologisk Institut, hvor han faldt over ekstrudermaskinen – altså vridemaskinen, som kan strække fibrene i pulpen af proteinmel og vand og gøre dem lange og skabe teksturen af kød - og manden, som forstod at bruge den, Per Lang Sørensen. Både mand og maskine er nu omdrejnings-

punkterne på fabrikken i Hedensted. Ulrich Kern-Hansen og Fie Graugaard valgte at sælge deres aktier i Hanegal og investere pengene i dansk produceret plantekød. MAD TIL ALLE – OGSÅ OM 100 ÅR. I sidste

uge var forstanderne for ti landbrugsskoler forbi for at se, smage og lytte. De blev enige om, at Morten Fengers smagsprøver skulle serveres for skolernes elever, fordi det er dem, som skal dyrke planterne til produktionen på de danske marker i fremtidens fødevareforsyning. “Den bedste kilde til protein er bælgplanterne på grund af røddernes knoldbakterier, som samler kvælstof,” forklarer Ulrich Kern-Hansen. Ærtemelet i den nuværende produktion kommer fra Vestkorn i Norge, som laver proteinmelet af ærter og hestebønner dyrket i Letland og Estland. Men de danske landmænd står klar til at dyrke ærter og bønner i Danmark. Der mangler bare et dansk såkaldt fraktioneringsanlæg, som kan skille protein fra stivelsen. Når det kommer – og det gør det ifølge Ulrich Kern-Hansen – så skal fabrikken i Hedensted bruge afgrøder fra i alt 8.000 hektar. I et femårigt sædskifte, som fint kunne være med græs, giver det 40.000 hektar, som altså kan levere plantekød til 400.000 serveringer dagligt. Proteinindholdet i det spiseklare plantekød er 18 gram pr. 100 gram. Til sammenligning er indholdet i fersk kylling 20 gram pr. 100 gram, og i kogte linser er det 9 gram. Klimabelastningen af plantekødet i spiseklar og gennemvædet tilstand er 1,4 kilo CO2e pr. kilo. Til sammenligning udleder et kilo hakket oksekød cirka 30

NATUR & MILJØ

02 : 2021

kilo CO2e, mens 1 kilo svinefilet udleder cirka 4 kilo CO2e ifølge tænketankens CONCITO’s database. “Det er virkelighed i dag. Det er bare at gå i gang,” siger Ulrich Kern-Hansen om teknologien og potentialet. “Vi kan lave mad nok til alle på denne her måde,” siger han og understreger, at det ikke stopper ved det: “Men vi skal også have mad nok til alle om 100 år. Uanset hvordan vi vender og drejer det, så kræver det frugtbar jord. Vi vil stadig være afhængige af, at solen skinner, at planterne gror, og at fotosyntesen kører. Nogle gange bliver det glemt i jagten på klimarigtigt kød, og der er meget kemi i mange af alternativerne.” KLAR TIL KUNDERNE. Derfor er det velovervejet, at PlantMates produkter er økologiske, sojafri, dyrket af hjemmehørende bælgplanter, og de retter, som udvikles, er veganske, ofte glutenfri, uden tilsætningsstoffer og med hørfrøprotein som emulgator. “Vi byggede fabrikken for to år siden i forventning om, at det her marked kommer, og det bliver stort. Vi skal udvide kapaciteten, så vi er klar, når kunderne kommer. Hvis du vil have noget nyt til at ske, så kan du ikke gøre det bagudskuende ved en markedsanalyse af det bestående. Så må du selv tro på det og gå foran, investere i det og skabe det marked,” siger iværksætteren, som har udsat pensionen på ubestemt tid og gør sig klar til at banke på hos de store kødkoncerner, eksempelvis hos Tönnies i Tyskland, som allerede er meget længere fremme end de danske ditto med investeringerne i fremtidens kødproduktion. Plantekødet.

TEMA FREMTIDENS LANDBRUG

ET KICK I HJERNEN Kompositionen af smag, der giver hjernen, hvad den vil have, er vigtigere end vægten af kødet på tallerkenen. Det har Kokkenes Køkken erfaret, når de serverer kød som tilbehør til grøntsager i kantiner over hele landet.

KOKKENES KØKKEN HAR EN KONKURRENCE. MED KØDET “Vi udfordrer kokkene til at lege med udfordringen: Hvad kan jeg gøre med de her gulerødder for at matche umamismagen i en ribeye, så det giver samme kick i hjernen?” forklarer kok Claus Udengaard, som er driftschef for kokkene i Kokkenes Køkken, der står for 30 kantiner i hele landet. I efterhånden 20 kantiner arbejder de med konceptet SANS, som står for Smag, Ansvar, Neurogastronomi og Sammenhæng. Et af kendetegnene er, at der i snit kun bliver serveret 70-80 gram kød i en portion. Det er cirka halvdelen af en gængs dansk portionsanretning. Men de færreste savner mere kød, fordi den centrale smag sidder i dagens hovedingrediens, der for eksempel kan være spidskål, fennikel eller gulerødder. “De fleste er vant til at tænke måltidet omkring et kyllingelår, en filet eller en mørbrad. En grøntsag kan være en tilsvarende enhed. Sådan at det centrale er den bagte fennikel, der så kan få lidt kød som tilbehør,” siger Claus Udengaard og beskriver, så mundvandet driver, hvordan en pastinak tilberedes med chokonip og chili, flankeret af sød kartoffelmospuré og lidt lammeculotte, eller hvordan gulerødder kan matche en bøf, hvis sødme og fylde er kaldt frem med smørstegning og fem-seks andre komponenter ned i gryden. “Det skal aktivere hele din hjerne,” siger Claus Udengaard med henvisning til neurogastronomien, som handler om, at vi oplever mad lige så meget med hjernen som med maven, og om at vi sanser med øjne, ører og lugtesans lige så meget som med munden.

HOTDOG-FINTEN ”Når jeg taler med kokkene om det, og de begynder at blive lidt matte i blikket, så siger jeg, at de skal tænke hotdog, altså med det hjemmebagte mormorbrøds blødhed, den gode Løgismosepølses knæk og røgsmag, den hjemmerørte remoulade, de sprøde hjemmeristede løg, de rå løg oveni og sursøde saucer. Det giver det bløde, det sprøde, det røgede, det sure og det søde og sætter gang i hele din hjerne. Du kan gøre det samme med et spidskål. Du griller kålen, giver den

Sådan at det centrale er den bagte fennikel, der så kan få lidt kød som tilbehør. hyldeblomst, yuzu, kommer lidt sprødt på toppen og giver den limemarineret avocado til,” forklarer Claus Udengaard, der lægger ud med at købe ‘et klaver’ af ingredienser til nye kokke, som de kan spille på, blandt andet er der misu, chokonip, chipotle-chili, svampesoja og otte-ti forskellige eddiker, kombu-tang, bukkehornsblade og op mod 30 andre saucer og tørrede krydderier.

SPARET KØD BLIVER TIL GODE GRØNTSAGER “Vi har kantiner, hvor vi sparer mellem seks

NATUR & MILJØ

02 : 2021

og otte kilo kød om dagen. De penge kan kokken og køkkenchefen så bruge til at købe gode råvarer. Hvis nogen vil have en ekstra portion med kød, så får de selvfølgelig det. Vores rolle er ikke at moralisere. Vi inspirerer og udfordrer også folk og siger “prøv at gå ned og spis denne her anretning og se, om du savner noget,” siger Claus Udengaard. Kokkenes Køkken laver mad til blandt andet Carlsberg, TDC, Kombit, NDI Superdæk, og kantinens kok står selv for serveringen hver dag for at få den direkte kontakt og reaktioner på maden. “Vi har både kontorfolk og hårdtarbejdende smede, og langt de fleste tilbagemeldinger fra de spisende er positive,” siger Claus Udengaard. Grøntsagerne køber Kokkenes Køkken ind i blandt andet samarbejde med Dansk Cater hos Skovsgaard Gods. I samarbejdet om råvarerne inspirerer de hinanden gensidigt til nye grøntsager, ikke mindst udforskningen af dyrkning af samt smag og næring i de mange danske grøntsager, heraf en del flerårige, som for eksempel flerårig kål.

TEMA FREMTIDENS LANDBRUG

MÆLKEBEVÆGELSEN ER NAVNET PÅ ET HELT NYT PROGRAM FOR BÆREDYGTIG MÆLKEPRODUKTION, SOM BYGGER OVEN PÅ ØKOLOGIEN MED HIDTIL USETE KRAV TIL LANDMÆNDENE OM FOKUS PÅ KLIMA, DYREVELFÆRD OG BIODIVERSITET. Det langsigtede og klare mål med Mælkebevægelsen er at skabe en dynamisk bevægelse imellem landmand, forbruger og mejeri, så man ved køb af Mælkebevægelsens produkter direkte støtter de landmænd, og det fællesskab, der arbejder for at yde den ekstraordinære indsats for at løse de klimaproblematikker, som er i dansk landbrug i dag, på allerhøjeste klinge.

MEJERI MED REN MÆLK I KARTONEN

Men som Mejerichefen hos Naturmælk siger: ”En bevægelse er aldrig stærkere end de kræfter, der bliver lagt i den, og her har vi altså brug for at trække læsset i samlet flok; landmænd, mejerier, og forbrugere. Hvis vi skal lykkes med den her omstilling, som er vores generations vigtigste opgave, er vi nødt til at aktivere hele værdikæden fra jord til bord og stå sammen om at turde tage de næste skridt”. Efter at forbrugerne i efteråret stiftede bekendtskab med det første produkt i Mælkebevægelsens serie, nemlig minimælken, lanceres nu næste produkt, Mælkebevægelsens Acidophilus Tykmælk. Igen er det et produkt lavet på mælk fra bare 2 landmænd, der repræsenterer Mælkebevægelsen, men hvis mælk forarbejdes uden homogenisering, høj pasteurisering og syrnet med LA-5®, en acidophilus lactobacillus- og med en fedt procent på ca.3,5% og protein på 4,5% bliver resultatet til en virkelig, blød og velsmagende A-tykmælk. Produktet findes hos landets grossister, der leverer til alle foodservice kunderne, men den private forbruger bliver heller ikke snydt, de kan få produktet hos nemlig.com og i Bilka & Føtex.

Mælkebevægelsen klar med Acidophilus tykmælk Et nyt tiltag, som længe havde været undervejs, ser nu dagens lys. Hvad gemmer der sig så bag Mælkebevægelsen; hvem er med og hvad vil man overhovedet med dette initiativ? Mælkebevægelsen er for alle de landmænd, der vil gå skridtet videre, som 24/7 fokuserer på klima, dyrevelfærd og biodiversitet. For at sikre, det virkelig sker skal den økologiske landmand helt fundamentalt kunne opfylde 10 krav; de skal aktivt handle ud fra en klimahandlingsplan, de skal opfylde Fødevarestyrelsens maksimale 3 hjerter, være godkendte af Dyrenes Beskyttelse, kun bruge grøn strøm i deres produktion, udføre aktiviteter der øger og tilgodeser biodiversiteten, og så skal de løbende deltage i staldskoler og udviklingsgrupper- og være ambassadør for Mælkebevægelsen.

DYREVELFÆRD BIODIVERSITET KLIMA LÆS MERE PÅ NATURMÆLK.DK

Indtil videre er det meget få landmænd, der kan skrive under på de opfylder alle nævnte krav, men enkelte kan- og de står så til at få en direkte belønning for deres indsats.

NATUR & MILJØ

02 : 2021

TEMA FREMTIDENS LANDBRUG

DEN DANSKE JUNGLE PÅ DJURS Sankthansurt, sødskærm, skovløg og ... og ... og. Permakulturhaven Myrrhis har mere end 200 forskellige svar på spørgsmålet om et robust og kulstoflagrende landbrug med flerårige grøntsager, som er sunde, velsmagende og passer sig selv. uen over den lille havelåge er af grønne ranker og kræver, at man dukker sig lidt. Herfra er alt fortættet som jungle og blomstereng i et. Små stier går rundt om frodige høje af blomsterbede. Det kan næsten lykkes at fare vild på de få meter til den modstående havelåge, som skal findes for at komme om på forsiden af det selvbyggede halmhus på Friland 30, Djurs. Alt er spiseligt på turen gennem Permakulturen Myrrhis’ skovhave. På et areal, der ikke er større end en almindelig parcelhusgrund, har Tycho Holcomb og Karoline Nolsø Aaen godt 200 forskellige slags flerårige grøntsager. Anlagt så minutiøst og efterhånden så tæt, at græs ikke overtager, og der kun er det ukrudt, som er inviteret indenfor, fordi det smager så godt og passer sig selv. I det hele taget er skovhaven en stor revision af, hvad der er ukrudt, og hvad der er en gave at have. Turen med Tycho rundt i skovhaven

tager lang tid, fordi der er meget at se, spørge om og smage på. Sankthansurt med sprøde, saftige blade og en mild smag; skovløg med svævende kupler; sødskærm, som med sit latinske navn Myrrhis har lagt navn til skovhaven, og hvis aromatiske frø smager kraftigt af anis og sødt. Det hele skabt på få år. “Da vi kom hertil i 2012, var det en bar mark,” fortæller Tycho, der er selvlært gartner og oprindeligt fra Californien, hvor han allerede som barn drømte om “at skabe et sankeparadis til selvforsyning lige udenfor døren”. SKOVHAVEMENU. Frokosten i forhaven

viser, at det indimellem lykkes at realisere drømme. De to har selv bygget halmhuset, der er lige dele hobbitbo og norsk tømmerhytte og fuldt funktionsdygtigt med tørreloft til nødder, agern og urter. Brændenælderne bliver pulveriseret ved at skrubbe de tørrede planter over et gitter. Bump og raspende lyde af den manuelle proces,

NATUR & MILJØ

02 : 2021

som tre praktikanter tager sig af, lægger lyd til dagens møde om flerårige afgrøder. Maden er i sig selv et katalog over ingredienserne i en kost, der er hentet i haven. Karoline præsenterer: en lynstegt panderet af elefanthvidløg, flerårig grønkål, stolthenriks gåsefod, spinatranke, merian og mere til; en stor gryde kogte frø fra stolthenriks gåsefod, der til forveksling ligner og smager som quinoa; rugbrød med brændenælde; salat af rød havemælde, bronzefennikel, flerårige grønkål, sankthansurt, daglilje og ja, mere til; szechuanpeber som krydderi, og så er der kefirsyrnet fløde, ost og æg i flere farver fra hønsene ude på den mark, som vi senere går ud på. Stolthenriks gåsefod, som leverer frøene til den nordiske quinoa, er en af yndlingsafgrøderne i Permakulturhaven Myrrhis. “Det er en af vores yndlingsplanter, fordi den giver frø, der kan bruges på linje med quinoa, og de nye blade og topskud kan spises på linje med spinat. Den kan høstes ret tidligt på sæsonen, og så er det en flerårig afgrøde, der i det store og hele passer sig selv,” siger Tycho som forklaring på, at stolthenriks gåsefod er sådan et hit. Her giver det point at være selvhjulpen og leve i mange år. De planter, han høster fra i skovhaven, er syv år gamle og i topform. “I skovhaven vokser den i halvskygge under nogle små frugttræer. Derfor har den potentialet til at trives under træer i et skovlandbrug, hvor man kan høste den, før man skal til træerne for at høste frugten senere på sæsonen, og så skyder stolthenriks gåsefod igen og er klar til næste års høst,” siger Tycho og fortæller, at det er en gammel

TEMA FREMTIDENS LANDBRUG

KAROLINE NOLSØ AAEN BIOLOG OG INDEHAVER AF PERMAKULTURHAVEN MYRRHIS

bondeafgrøde, som var på næsten hver eneste gård i hele Europa, mest som bladgrønt, frem til den industrielle revolution, hvor planten blev glemt til fordel for spinat, der har en længere holdbarhed, når den er plukket. UDVIDET HØST TIL DYR OG MENNESKER. På

parrets toptre er også spinatsyre, som til forveksling ligner skræpper, men slet ikke er det. “Det er en af de tidligste grøntsager, som får store, flotte blade. Den giver meget mad og kan høstes allerede fra marts. Derefter går den i blomst, og så kan den høstes igen senere på året fra august til november. I mellemtiden går den helt ned i jorden, så andre planter kan vokse op og fylde og høstes, hvorefter den kommer igen. På den måde udvider de flerårige grøntsager også høstsæsonen temmelig drastisk i forhold til den almindelige høstsæson i landbruget,” forklarer Karoline og Tycho, der supplerer hinanden i det meste, når de fortæller om produktionen. Ifølge de to er spinatsyre sammen med takkeklap også et godt bud på foderplanter til dyr. En repræsentant for takkeklap står i forhaven, hvor vi sidder. Den blomstrer i gult og smager af karse og en smule afrundet af kål. Takkeklap kan sås på marker, der eksempelvis er renset i bund af grise, og spises af græssende dyr, uden at planterne går tabt. “Takkeklap er formet sådan her,” siger Karoline og vender hånden op som en roset med fingrene opad, “så kan en mule tage topskuddet i midten af planten, som vokser videre ud til siderne.” Udover de 920 kvadratmeter, der

På det her stykke har vi rug til et års forbrug af rugbrød til os selv.

rummer hus, drivhus, “urination station”, vandhave og skovhave både for og bag, har parret forpagtet fire hektar mark lige på den anden side af grusvejen. Rækker af alskens flerårige og få enårige planter breder sig i nøje gennemtænkte retninger i forhold til landskabets hældning og orientering. Mange nye træer er plantet i vekselvirkning med lavere afgrøder, som kan skygge, holde på fugten og bygge muldlaget op, når de er høstet, og planteresterne bliver lagt på jorden. HESTE GIVER RUGEN FORSPRING. Her er også rækker af elefanthvidløg, der ligner en porre, men kan skæres af i jordhøjde og derefter skyde op igen, og så er der selvfølgelig kål i alle afskygninger og generationer, kulminerende med et kåltræ på vel en meters højde med kålhovedet som trækrone. Mellem stykkerne græsser høns, kaniner og gæs - lejlighedsvist også Karolines to islandske heste på den bageste mark, hvor græsset skal gnaves helt ned. “Vi sætter hestene på her, for at de kan bide græsset helt ned. Derefter sår vi rug i græsset, så den kan nå at vokse op over græssets højde, så vi kan høste rugen og derefter lade græsset gro videre,” forklarer Karoline. Rugenes aks svajer ganske rigtigt en del over græsset. Stråene er lange. Nok halvanden meter. “På det her stykke har vi rug til et års forbrug af rugbrød til os selv,” siger Karoline og peger udover stykket på 10 gange 40 meter. Udover at være vigtige for slåning af græsset er kaniner, gæs, høns og Spælsaufår leverandører af kødet i parrets kost. De spiser kun kød fra de

NATUR & MILJØ

02 : 2021

dyr, som de selv har produceret. 200 SVAR PÅ FLERÅRIGE GRØNTSAGER.

“Huset og haven her er vores sted, og vi vil være så selvforsynende som muligt. Planterne fra vores tidligere hjem var det første flyttelæs, da vi kom hertil i 2012. Med tiden skaber vi mere mad, end vi selv har brug for, og derfor sælger vi nu også overskuddet af grøntsager. Derudover laver vi planter og frø, holder kurser og formidler vores viden i bøger og artikler og små film,” fortæller Karoline, som er uddannet biolog, opvokset på Fyn, hvor hun var omgivet af konventionelle svinebrug og tidligt besluttede, at hun ville have sine dyr på en anden måde. ”Jeg kan godt lide at vise den positive løsning i praksis, og jeg vidste ret hurtigt, at det ikke var den teoretiske del af min uddannelse, som jeg ville bruge, men den praktiske – for at virke med eksemplets kraft,” siger hun. Eksemplet er virkningsfuldt. Du kommer ikke fra Permakulturhaven uden en god mavefornemmelse. Selvfølgelig af en sund, nærende og ny smagsoplevelse. Men lige så meget af at have set ind i en helt ny – og dog ældgammel – fødevareproduktion med en helt anden dimension af variation end selv de mest velforsynede supermarkeders grøntafdeling. Næste gang nogen spørger dig, hvad det så egentlig er for nogle flerårige planter, udover rabarber og asparges, som vi lige kan bruge i stedet for de enårige byg, hvede, rug, havre, raps og majs, så er der mere end 200 forskellige svar, plus et utal af frugtbuske og -træer, i Permakulturhaven Myrrhis.

SKOVSGAARD

HESTE, KVÆG OG GRISE SKAL FORVANDLE SKOVSGAARD TIL VILD NATUR Som det første gods i Danmark er Skovsgaard på Langeland ved at omdanne godsets jord med traditionelt landbrug til vild natur. Ved at græsse, trampe og rode i jorden skal store planteædere sørge for at skabe nye levesteder for planter og dyr.

april måned strakte engkabbelejen sig op mod solen ude på engen ved Skovsgaard Gods på Langeland. Omkring den struttende, gule forårsblomst var græsset bidt helt i bund, så engkabbelejen havde lys og luft omkring sig. Godsets arealforvalter Kristian Graubæk fandt hurtigt kameraet frem for at dokumentere scenariet og poste planten på Skovsgaards Facebook-side – i hans øjne var engkabbelejen nemlig ikke bare en smuk blomst, men et lysende, gult eksempel på den forvandling, som to tredjedele af godsets 389 hektar jord gennemgår netop nu. Gennem århundreder har Skovsgaards jord været dyrket som traditionelt landbrug og skovbrug med kornmarker, kødkvæg, høslæt og skovområder med sirligt lige træstammer og en ryddelig skovbund. Men sammen med de to fonde Den Danske Naturfond og Danmarks Naturfond er Kristian Graubæk og hans kolleger i gang med at omdanne godsets område til vild natur med store græssende dyr som heste, kvæg og grise, samtidig med at Skovsgaard stadig skal producere kød og grøntsager – blot i mindre skala og på naturens præmisser. “Vi giver så mange naturlige processer som muligt frit spil indenfor lovens rammer. Naturen kommer til at udvikle sig i den retning, den udvikler sig. Vi ved ikke præcist, hvad der kommer til at ske, men vi ved, at det virker,” siger Kristian Graubæk, der tidligere har stået i spidsen for et lignende, men mindre, projekt med helårsgræsning på Møn for Naturstyrelsen. “Da vi slap tøjlerne på Møn, sprang naturen i luften på en positiv måde, jeg ikke havde turdet håbe på. Det gik så hurtigt. Jeg har de samme forventninger her,” siger arealforvalteren, der

udover engkabbelejen har fotograferet hestelort – som tiltrækker gødningsbiller og dermed fugle – afbidte bævreasp og optrådte områder med bar jord som andre tegn på forvandlingen fra landbrugsmark til lysåben natur omkring Skovsgaard.

VILDTGRÆSNING OG SUMPET ENG. I vinter flyttede de

Vi giver så mange naturlige processer som muligt frit spil indenfor lovens rammer. KRIS TIAN GR AUBÆK GODSETS AREALFORVALTER

NATUR & MILJØ

første flokke af exmoorponyer og højlandskvæg ind på godset, hvor de skal leve af naturens planter – såkaldt vildtgræsning. Året rundt støvsuger dyrene området for selv de tørreste græstotter, hvilket skaber et lyst og åbent landskab for blomstrende urter som engkabbelejen. Grisene flytter ind om et år til halvandet, da svin kræver tilladelser og særlig hegning, der først skal etableres. Sammen kommer hestene, grisene og kvæget til at æde græs og små træer, trampe græstørv væk og rode jorden igennem med trynen på måder, der skaber levevilkår for andre og mere mangfoldige arter, end man finder omkring Skovsgaard i dag. De store græssende dyr sørger for at fjerne næring fra jorden, for lys, møg og bar jord og er dermed nøglen til genskabelsen af den vilde natur. Men Kristian Graubæk og hans kolleger hjælper også naturen på vej med et par andre kneb. Som i så mange andre landbrug har jorden været drænet, men fremover skal drænene blokeres, og vandet flyde naturligt. “Det medfører, at jorden bliver mere vandmættet. Når det bliver fugtigt i lavninger, begynder der at kunne vokse kærplanter som trævlekroner, klaseskærme lægebaldrian, kærtidsler, engkabbeleje og majgøgeurt, og fugle som dobbeltbekkasinen trives,” forklarer arealforvalteren. I godsets skove har maskiner sørget for at knække og vælte en del af de ranke træer for at skabe dødt ved, der er levested for svampe, insekter og fugle.

02 : 2021

SKOVSGAARD

M E T TE IV ER S EN B ERT WILKU N D

OPLEVELSER PÅ SKOVSGAARD GODS

HVOR GODSFORVALTERNE TIDLIGERE har haft kødpro-

duktion for øje, når de planlagde årets gang, skal kød nu ses som en sidegevinst. Hvert efterår tages et antal dyr ud fra vildtgræsningen og slagtes. Kødet bliver solgt fra godset. Selv om Skovsgaards vildtgræsningsprojekt har fonde i ryggen til at betale for indhegning af området, skal økonomien løbe rundt, på trods af at landbruget og skovbruget ikke længere drives traditionelt. I stedet for bøffer og træ kommer indtjeningen fremover til at bygge på naturoplevelser. “Ligesom i en afrikansk nationalpark eller på godset Knepp i England kan folk få en naturoplevelse ved at overnatte i glamping-telte eller tage på guidede ture,” fortæller Kristian Graubæk. Vildtgræsningens første sommersæson kommer til at vise, hvordan publikum tager imod forvandlingen. “Vi kommer ikke bare til at blive klogere på, hvad der sker, når man slipper store planteædere og vandet fri i et område som dette. Men også hvordan folk oplever det. Vi gør det så godt som muligt, uden at det går ud over naturen. Naturen har jo førsteret.”

SE MERE PÅ DN.DK/NM

Alle dage året rundt byder naturen omkring Skovsgaard Gods på oplevelser for publikum. Det indhegnede naturområde med stier og græssende dyr er åbent og gratis. I alle skoleferier og på helligdage tilbyder godsets naturcenter Kys Frøen aktiviteter, og når naturcenteret ikke er bemandet, kan man selv gå ind og bruge grej som fiskenet, waders, stereolupper og pande til pandekager over bål. Gennem sommeren arrangerer Skovsgaards naturvejledere blandt andet guidede ture. Hold øje med arrangementerne på skovsgaard.dn.dk under punktet ‘Det sker’. Nogle kræver tilmelding. Oplev for eksempel: OVERNAT I TELTE Gå til ro med flagermus flyvende over teltdugen, og vågn op til fuglesang. Skovsgaard har indrettet glamping-telte med senge, dyner og spisebord, men man kan også vælge den mere primitive version med en hængekøje mellem to træer. Booking på skovsgaard.dn.dk. VILD MAD Tag med på guidet sanketur, og tilbered dagens høst af vilde urter over bål. Hver tirsdag eftermiddag ruller Skovsgaards nye madtrailer, så gæsterne kan tilberede vild mad udendørs. MELLEM HESTE OG KVÆG I NATUREN Hestevrinsk og muuuh’en er blevet del af lydbilledet omkring Skovsgaard. På guidede ture i Skovsgaards nye, vilde natur får gæsterne en introduktion til, hvordan de begår sig mellem de store planteædere, og indblik i, hvad dyrene betyder for genopretningen af naturen. NATURSANS I en moderne hverdag med trafikstøj og ustoppelig informationsstrøm udvikler mennesket et filter, der beskytter mod bombardementet af sanseindtryk. Men samme filter blokerer også for at opleve og sanse naturen fuldt ud. På guidede ture øver gæsterne sig i at pille filteret af og sanse naturens forunderligheder. PÅ OPDAGELSE I NATUREN FOR STORE OG SMÅ Skovsgaards naturcenter Kys Frøen inviterer børn og deres voksne til en række aktiviteter som fangst af dyr i vandhuller og kriblekrable i skov og på mark, snitteværksted, filtning og pandekager af hjemmekværnet mel over bål.

Skovsgaard Gods omlægger hovedparten af sine arealer til vild natur med kvæg, vildheste og grise. Det skal skabe levesteder for truede arter og producere fødevarer på naturens og klimaets præmisser.

| SKOVSGAARDS BYDER OGSÅ PÅ FASTE UDSTILLINGER OM | LIVET FOR TJENESTEFOLK I GAMLE DAGE PÅØ-STRANDINGEN DEN SIDSTE DAG I 2. VERDENSKRIG HESTEVOGNE LANDBRUGSMASKINER NATUR & MILJØ

02 : 2021

MENNESKER OG NATUR

NATUR & MILJØ

02 : 2021

MENNESKER OG NATUR

G RY BRUS M A DS EN SIM O N S KIPPER

“AT VANDRE TILBAGE TIL LIVET” Hvad gør man, når man opdager, at ens liv er parkeret på et sidespor? At det i årevis har holdt stille som et tog i tomgang. At der er for meget hash og for lidt mening. Rasmus Egeriis Nielsen efterlod hashhovederne på perronen. Han vandrede ind i ensomheden og ud i naturen. Her fandt han et frirum, lysten til livet og en ny version af sig selv.

ATUREN

BETYDER

NOGET HELT SÆRLIGT

for Rasmus Egeriis Nielsen. Som en god ven har den givet ham et kærligt puf i den rigtige retning. Særligt den første spontane vandretur på Møn har sat sit præg. Siden er vandrestøvlerne blevet snøret mange gange, for venskabet med naturen er for livet. Inden naturen kom ind i Rasmus’ liv, måtte en gammel vane ud. Det skete i 2018. Rasmus sad alene i sin lejlighed. Som så ofte før havde han en joint i hånden, da noget ændrede sig inde i ham. En ny tanke dukkede op. Han ville stoppe med at ryge hash. I flere år havde han levet i en boble, hvor der kun var arbejde, familie og et par rygervenner. “Vi røg sammen hver dag direkte efter arbejde. Det var bare det samme hver evig eneste dag.” Et farvel til hashen var også et farvel til kammeraterne. Det var nød-

vendigt, hvis det skulle lykkes. Tilbage var masser af tid og usikkerhed. “Det var svært at finde tilbage til, hvem jeg var, inden jeg begyndte at ryge. Jeg havde det, som om folk kiggede på mig. Jeg gik tit med hætten på og gemte mig. Men folk kiggede jo

Jeg fik fornyet energi på livet. Jeg blev glad for mig selv igen. Det havde jeg ikke været i lang tid. bare, fordi der gik et menneske. Det var mig, der følte, at der var noget galt med mig.” I et halvt år fyldte han tiden ud med arbejde, bøger og familiebesøg. Det gik egentlig okay, men da sommer-

NATUR & MILJØ

02 : 2021

ferien nærmede sig, blev det svært. Tre lange uger uden planer. Ved et tilfælde så Rasmus et tv-program med Mikael Bertelsen, der vandrer på den japanske pilgrimsrute Shikoku. Det med at vandre, det kunne noget. “Når han gik, reflekterede han over sine tanker. Han gik ind til noget for at opleve det, men han kom ud og havde virkelig tænkt over, hvem han var. Jeg tænkte: Det er sådan noget, jeg har brug for. Det bliver jeg nødt til. Det skal jeg prøve.” AF MED HÆTTEN. OP MED HOVEDET. Destinationen blev Møn. Den spanske Camino var trods alt at udfordre sig selv for meget på den første tur. Alt var nyt. Nye støvler, ny rygsæk, ny sovepose. At stå på Møn helt alene var også nyt og noget nervepirrende, når man ikke plejer at begive sig ud på ukendte eventyr. “Den første time tænkte jeg: Det går ikke. Jeg tager hjem i morgen. Det er tungt. Det regner. Jeg er alene. Der var mange negative tanker. Men da

MENNESKER OG NATUR

At sætte sig ud til vandet alene, lukke øjnene og fokusere på bølgerne. Det er mega svært. Bare to sekunder, hvor der kun er lyden af bølgen. Når det lykkes, er det så fantastisk. jeg holdt min første pause i ly for regnen og lavede en kop kaffe, faldt jeg til ro. Jeg sad bare og smilede. Det var lige pludselig fedt.” Målet var at gå Møn rundt. Som dagene gik, opdagede Rasmus, at den slags mål hører til i hans hverdag. I naturen finder han ro i det uplanlagte. Friheden er at gå til højre eller venstre, som det passer én. Friheden er at slå sit telt op i skovkanten. “Jeg havde sagt til folk, at jeg skulle gå Møn rundt. Men jo længere hen på ugen jeg kom, jo mere ligegyldigt blev det. Jeg gik derude for at opleve mig selv. Det er det, det handler om.” I mange timer var Rasmus kun i selskab med sig selv og sine tanker. Han brugte tiden på at tænke over, hvem han var, og hvem han ville være. Skridt for skridt lagde han skammen og de dårlige tanker bag sig. Ved shelterne opstod spontane samtaler med de andre vandrere. For der er en fælles forståelse blandt folk, som bevæger sig ud af byen for at sove under stjernerne og lave mad over bål. Det lignede ikke Rasmus at tale med fremmede mennesker, men efter mange timer alene flød ordene frit. Oplevelserne på Møn blev et vendepunkt. Rasmus har taget hætten af, løftet hovedet og kigger folk i øjnene. Han ser ikke ned på sig selv mere, og

han fortæller gerne sin historie. “Da jeg kom hjem, havde jeg lyst til at møde mennesker igen. Jeg havde fundet ud af, at folk ikke kigger mærkeligt på mig. Folk kan godt lide at snakke med mig. Jeg er god til at snakke med mennesker. Jeg fik fornyet energi på livet. Jeg blev glad for mig selv igen. Det havde jeg ikke været i lang tid.” LYDEN AF BØLGEN. Siden turen til Møn

STYRKET AF NATUR Vi taler ofte om, at vi mennesker skal passe på naturen. Men ofte er det naturen, der passer på os. Forskning viser, at naturen helbreder, har en positiv effekt på angst, stress og depression og i det hele taget gør os gladere. NATUR & MILJØ har mødt nogle af dem, der henter styrke i naturen.

NATUR & MILJØ

02 : 2021

har Rasmus pakket rygsækken mange gange. Han har både været afsted alene og sammen med andre. Den ultimative drøm er at vandre på Shikoku i Japan. Men det haster ikke. “På mine ture i Danmark fandt jeg jo det, jeg ledte efter,” fortæller han. Naturen er lige i nærheden. Man behøver ikke at rejse langt for at få gode oplevelser. Noget af det bedste, siger Rasmus, det er: “At sætte sig ud til vandet alene, lukke øjnene og fokusere på bølgerne. Det er mega svært. Bare to sekunder, hvor der kun er lyden af bølgen. Når det lykkes, er det så fantastisk.”

MENNESKER OG NATUR

Insect-O-Cutor NomadTM er designet til udendørs brug, og har en innovativ dobbeltfungerende blå UV - og grøn LED-teknologi sammen med et effektivt elektrisk gitter, der yder beskyttelse mod mange forskellige flyvende og generende insekter.

200 lu

ter sek

flyvende o rer

elimin e

enerende in gg

USBk

el inkludere ab

n opladnin åe

mråde gso

*brug p

n lampe me

Til ud e

ørs brug nd

dækni n

FINDES HOS FØRENDE FORHANDLERE TIL SOMMER 25 NATUR & MILJØ

02 : 2021

KONFLIKTART M ÅGE

EN MÅGE ER IKKE BARE EN MÅGE Skrig og skrål nat og dag. En utømmelig salve af mågeklatter, der sviner alt fra campingvogne og biler til vasketøj. Sølvmåger og stormmåger udløser i stigende grad frustrationer og klager – særligt fordi mennesker og fuglene har fået smag for samme boligforhold.

campingvogne med lort og styrtdykker efter hans kunder – gennem ynglesæsonen optræder måger som yderst nidkære forældre og sætter gerne livet på spil for at beskytte afkommet. “I sommerhalvåret kan vi vaske vognene hver uge, og hvis vi skal det, svarer det til at have to ansatte gående og vaske vogne på fuld tid. Det hænger ikke sammen økonomisk,” siger Torben Hansen.

rune klatter er løbet ned ad plastikken og er størknet på vognens hvide yderbeklædning. Ikke bare på denne campingvogn, men hele rækken af campingvogne, der holder parkeret foran Slagelse Camping & Outdoor Center. I luften over vognene afslører skrig, hvem der står bag klatmalingen. “Det, du hører nu, er ingenting i forhold til, hvordan her lyder om en måneds tids, når det bliver varmere,” fprtæller Torben Hansen, indehaver af forretningen, der udover campingvogne sælger autocampere og alskens udstyr til camping og friluftlivet. Han skuler op mod himlen, hvor synderne svæver upåvirkede over ham. Stormmåger. Han kalder fuglene for luftens rotter og ville allerhelst være fri for dem alle sammen, fordi mågerne spraymaler hans

NATUR & MILJØ

FLERE ØNSKER MÅGERNE SKUDT. Indehaveren af Slagelse Camping & Outdoor Center er ikke den eneste, der har et anstrengt forhold til måger. Fra Aalborg over Aarhus til Horsens, fra Holbæk til Gilleleje har lokal- og regionalmedier berettet om frustrationer over måger, der holder beboere vågne om natten, går på rov i byernes skraldespande, nupper pomfritter fra cafégæster og klatmaler tage, biler, campingvogne og vasketøj med lort. Facebook-gruppen ‘Mågerne ud af Aarhus’ med omkring 2.500 følgere har i snart et årti kæmpet for at slippe af med mågerne i den jyske storby, og i Nørresundby har beboere startet en underskriftindsamling mod mågeskrig, mågeklatter på vinduer, biler, tag m.m. Mod manglende nattesøvn, manglende ro i haven, hvor man overdøves af mågeskrig ved højlys dag. Indtil videre har 338 personer bakket op om erklæringen, hvor teksten også lyder: “Mågerne skal simpelthen reguleres, som det vist hedder. Faktisk skal de helt væk. Det er blevet helt umenneskeligt at bo i området.” Sølvmåger var i perioden 2014-2018 fredet hele året, men har siden 2018 måttet jages fra 1. september til 31. januar 02 : 2021

KONFLIKTART M ÅGE

M E T TE IV ER S EN M AT TH E W JA M E S H ARRIS O N

vist ikke tilstrækkeligt gode til at fortælle, at det er et vilkår at lytte til mågeskrig, når man bor på havnen.” Engang hang mågerne over åbne lossepladser og aktive fiskerihavne. I dag søger de i højere grad ind mod byerne, hvor skraldespande og madrester er som en frit tilgængelig buffet. “Så længe der er mad, vil der være et mågeproblem. Parker i byerne flyder med pizzabakker, så det er ikke en overraskelse, at der er smækfyldt med måger. Jeg har selv siddet på havnen i Gilleleje og set mågerne sidde få meter fra os. Nogle fodrer dem med pomfritter, andre jager dem væk,” fortæller biolog hos Danmarks Naturfredningsforening Bo Håkansson. Og så har menneskene altså – som både Knud Flensted og Bo Håkansson nævner – indrettet sig i ejendomme, der også appellerer til mågernes boligdrømme: huse med flade tage. Fra kontoret på 1. sal over butikken retter Torben Hansen

undtagen i det sydøstlige Danmark. Stormmåger som dem over Torben Hansens butik er fredet hele året. Men man kan søge om tilladelse til at regulere – i praksis skyde – måger eller fjerne fuglenes reder i yngletiden fra april til juni, og hos Naturstyrelsen er bunken af ansøgninger vokset støt år for år. Mens der i 2014 landede 414 ansøgninger om regulering af sølvmåger hos styrelsen, var antallet i 2019 steget til 625. Mens jægere i 2014 regulerede 2.442 sølvmåger, blev 3.250 sølvmåger skudt i 2019. Og antallet af tilladelser til at fjerne fuglenes reder er i samme periode mere end fordoblet. Lovgivningen hjælper dog ikke butiksindehaver Torben Hansen i Slagelse, da Naturstyrelsen udelukkende giver tilladelser, hvis mågerne er til skade for menneskers sundhed.

blikket tilbage over sin højre skulder, ud gennem vinduet. “Vi har 480 kvadratmeter fladt tag derude og lige så meget på den anden side. Plus taget over os,” siger han, mens to måger letter og flakser forbi ruden. Ifølge Lars Bruun Hansen, der som vildtkonsulent for Naturstyrelsen Søhøjlandet behandler ansøgninger om at

TRYG YNGLEPLADS OG FRI BUFFET. Torben Hansen har drevet sin campingbutik i 16 år, og især gennem de seneste otte år har han oplevet den voksende flok af stormmåger som en plage. Men faktisk er bestanden af stormmåger på landsplan skrumpet gennem de seneste fire årtier. Selv ikke når det gælder sølvmåger – hvor bestanden er i moderat fremgang – kan antallet af måger ifølge Dansk Ornitologisk Forenings biolog Knud Flensted forklare konfliktoptrapningen. Snarere end antallet af storm- eller sølvmåger må man kigge på ændringer i både måger og menneskers måde at indrette sig og leve på. “Mens mennesket i stigende grad tiltrækkes af nybyggede lejligheder på havnene, udendørs caféliv og måltider på altanen, har sølvmågen og stormmågen fundet ud af, at de kan bygge reder på boligers flade tage uden frygt for ræv, mink eller rotter, som kan komme og snuppe æg, når de bygger reder ude på holme og sandbanker,” forklarer Knud Flensted. “Hvor der tidligere lå værksteder, fiskerhytter og industri, ligger der i dag lejligheder, og ejendomsmæglerne er NATUR & MILJØ

02 : 2021

KONFLIKTART M ÅGE

FLYVENDE SKRALDEMÆND Mågefamilien Laridae opstod for cirka 30 millioner år siden, og i Danmark har arkæologer udgravet et 15.000 år gammelt mågeskelet på Lolland. Måger vender ofte tilbage til den yngleplads, hvor de selv blev udklækket, for at bygge rede.

KILDE Bogen Den store mågekrig, dof.dk

YNGLESÆSONEN varer fra april til juni. Både han og hun ruger på æggene i 22-36 dage. Danmarks ynglende MÅGEARTER er hættemåge, dværgmåge, sorthovedet måge, ride, sildemåge, svartbag og stormmåge. Måger er ikke kostforagtere. FUGLENE SPISER ALT fra fisk til efterladte pizzarester. I naturen fouragerer måger på krebsdyr, fugleunger, æg, regnorme, søstjerner og muslinger. MÅGER FLOKKES , hvor mennesket efterlader madrester. For eksempel i parker, ved åbne skraldespande og udendørs spisesteder.

regulere måger i Østjylland, er mågerne netop allermest højrøstede og nærgående på den tid af året, hvor vi mennesker sætter terrassemøblerne frem og forbereder os på grillsæsonen. “Hvis mågen har unger, er den altopofrende og kaster sig ud i kamp med dødsforagt. På den måde minder mågen om os mennesker – der er ikke nogen, der skal gøre dens yngel fortræd. Og når ungerne er ude af æggene, skal de kommunikere med hinanden, hvilket de gør ved at skrige – eller synge, alt efter hvordan man opfatter det. Nogle synes, det er hyggeligt havneagtigt, andre synes, det er træls.” FJERN MADEN, OG LÆR MÅGERNE AT KENDE. Det kræver ikke mange Google-søgninger eller telefonopkald at få bekræftet og udfoldet konflikten mellem mennesker og måger. Men omvendt opstår der tøven på linjen, når samtalen drejes hen på løsningerne på konflikten. I forhold til buffeten af madrester ligger løsningen – i hvert fald på tegnebrættet – ligefor: Lad være med at lade madrester ligge og flyde. Så langt, så godt. Men selv hvis det lykkedes at overbevise indbyggerne i samtlige kystnære kommuner om aldrig at efterlade en halvfuld pizzabakke i parken, ville mågerne sandsynligvis stadig blive boende, hvor mennesker bor. For boligerne udgør stadigvæk trygge redepladser for mågerne, og overalt i landet bygges fortsat NATUR & MILJØ

I sommerhalvåret kan vi vaske vognene hver uge […] Det hænger ikke sammen økonomisk. TORBEN HANSEN BUTIKSEJER 02 : 2021

ufortrødent, som om arkitekterne var i færd med at indrette et landsdækkende netværk af fuglefjelde: flade tage, flade tage og flade tage. “Man kan forsøge at skræmme mågerne væk fra taget ved at gøre biotopen så uvenlig for mågerne, at de ikke vil være der, men det er et sisyfosarbejde,” siger vildtkonsulent Lars Bruun Hansen. Gennem sit arbejde har han indsamlet et helt katalog over mere eller mindre effektive skræmmemetoder mod måger på taget: Skræmmefugle, flimrende strimler og skræmmelyde holder oftest kun måger væk et par dage, indtil de vænner sig til installationerne og slår sig ned igen. Andre får tilladelse til at sætte en jæger på opgaven. Men uanset hvilken metode folk forsøger, må indsatsen være ihærdig og vedholdende. Måger vender tilbage til samme sted, som de blev udklækket. “Hvis man et år

KONFLIKTART M ÅGE

SAMMENSTØD Når bæveren bygger dæmninger, som får vandløb til at oversvømme marker eller haver, følger dyret blot sin natur. Det samme gælder sæler, som skambider fiskernes fangst. Danmark har gennem de seneste årtier fået nye og flere store, vilde dyr i naturen. I nogle menneskers øjne er dyrene en gave, i andres en pest og evig kilde til konflikter. Serien “Sammenstød” om konfliktarter giver indblik i, hvor og hvordan konflikterne opstår, og møder menneskene, som står med konflikten i baghaven. NATUR & MILJØ stiller spørgsmålene: Hvor går grænsen mellem bagateller og alvorlige problemer? Og hvad skal vi mennesker stille op for at leve mindre konfliktfyldt med rigets vilde dyr?

skyder sølvmågerne på et tag, vil nye generationer vende tilbage året efter,” siger Lars Bruun Hansen. HVAD SÅ? Ifølge Dansk Ornitologisk Forenings biolog Knud Flensted kan man i stedet for at bekæmpe mågerne begynde at interessere sig … ikke bare for måger, men de omkring NATUR & MILJØ

otte til ni mågearter, der yngler i Danmark “De fleste mennesker kan ikke kende forskel på en stormmåge, hættemåge, sølvmåge og svartbag, men hvis vi bare taler om måger, distancerer vi os fra dyrene. Konflikten bliver ofte omtalt som en konflikt mellem mennesker og måger. Det svarer til at tale om en konflikt mellem mennesker og pattedyr, og resulterer i uheldige løsninger. Som da man i Holbæk satte folk ud for at fange sølvmåger, selv om det i virkeligheden var stormmåger, folk klagede over,” siger Knud Flensted og tilføjer, at hættemåger er en af de danske fuglearter, hvor bestanden er gået mest tilbage de seneste årtier. Ifølge biologen har arterne hver deres særkender og sociale liv, og hvis man lærer dem at kende, får man et forhold til dyrene. Hans nævner Christiansø i Østersøen, hvor beboere hvert år holder øje med, om særlige individer af måger komme tilbage til øen. Med gensynsglæde. Den slags venskabsløsninger er Torben Hansen i Slagelse dog ikke indstillet på. “Jeg har ikke noget at bruge måger til,” som han slår fast. - Fagfolk, jeg har talt med, understreger, at naturen ikke behøver have en brugsværdi, men har en egenværdi. Naturen er værdifuld, bare fordi den er, som den er. Hvad tænker du om det? “Det tænker jeg ikke noget om.” 02 : 2021

MAJFLUE

EPHEMERA DANICA OG DEN UNDERFULDE FORVANDLING Det er slutningen af foråret i ådalen. Bøgen er sprunget ud, gøgen kukker i engene, og nattergalen synger i pilekrattet. Alt gror, og naturen er frodig og fyldt med liv. amtidig sker der noget forunderligt på bunden af vandløbet. Gemt nogle centimeter nede i grus og sand krabber et sælsomt væsen sig rundt. Et dyr på godt et par centimeters længde, med tre haler, en krop fyldt op med synlige gæller, kraftige ben og robuste kæber. De seneste par år har ingen vidst af dets eksistens. Men nu sker der en forbavsende forvandling, som kun naturen kan fremvise. Dyret svømmer i små ryk til åens vandoverflade og skifter nu helt identitet. I små vridende bevægelser frigør det sig for den krop, som mest af alt minder om et drabeligt fortidsuhyre i miniformat. Nymfekroppen med dens gæller krænges af og ender som et tomt hylster. Langsomt frigøres et sæt vinger. I begyndelsen krøllede og aldeles ubrugelige til at flyve med. Som små, fine både med sejlene sat driver insektet langsomt med strømmen, indtil vingerne er blevet så tørre, at insektet er flyveklart. Det er en farlig

tid for majfluen, for åens ørreder har indfundet sig til et gigantisk ædegilde. Det er proteiner i særklasse, og der er nok af dem. Fiskene stiller sig tæt på overfladen, og der er lyd på, når åens store ørreder og stallinger plukker de klækkende og endnu ikke flyvefærdige majfluer. Fiskene efterlader hørbare skvulp og store ringe i overfladen. Fra bred til bred i åens fulde længde kan der være fyldt med disse cremefarvede døgnfluer.

indfundet sig ved åen, hvor der er madfest. Vipstjerten har en helt særlig evne til at stå stille i luften og nappe den ene majflue efter den anden. Først når næbet er fyldt helt op, flyver den hjem til de sultne unger. Svalerne derimod flyver ganske tæt på åens vandoverflade, hvor de i høj fart plukker de klækkende insekter direkte fra vandspejlet.

LUFTFASEN. Der baskes med vingerne,

og med ét flyver det skønneste insekt langsomt op i luften. Insektet med det smukke latinske navn Ephemera danica har skiftet de sidste par års undervandstilværelse og nymfestadie ud med et flyvestadie og er nu på vej ud i verden for at finde sig en mage. De nyklækkede flyvende insekter flyver tungt og ikke specielt elegant. Et let bytte for andre dyr ved åen. Svaler og vipstjerter har netop fået udruget de første kuld unger og har

NATUR & MILJØ

02 : 2021

UDBREDELSE Majfluen lever i de fleste rene vandløb i det meste af Europa. I Danmark findes den i hovedparten af større og mellemstore jyske vandløbssystemer, hvor der er en god strøm og god vandkvalitet. Især Gudenåen, Kongeåen, Lindenborg Å, Vejle Å, Simested Å, Voer Å m.fl. og øvre stræk og tilløb til de vestvendte vandløb har meget store forekomster. Den findes også i mindre omfang på Fyn, blandt andet Odense Å og Vindinge Å. På Midtsjælland findes der flere lokaliteter med gode populationer omkring Suså. Majfluen er en sjældenhed på de mindre øer med undtagelse af Bornholm, hvor den er observeret i et par vandløb.

MAJFLUE

NYMFESTADIE Den cremefarvede nymfe, der måler 20-25 mm, lever cirka to år på bunden af vandløbene, men en cyklus et-tre år er også observeret. I små kanaler og tunneler, nedgravet i sand og let grus, lever den især af organisk

NATUR & MILJØ

materiale fra nedbrudte planter, men æder også mindre bundlevende insekter. Nymfen svømmer til åens overflade i starten af maj, og klækningen starter geografisk først i de sydlige vandløb og slutter i det nordjyske. De primære

02 : 2021

NIEL S ÅG E S KOVBO

klækninger forekommer over to-tre uger i maj og juni, hertil kommer der ofte efternølere i juli. I visse vandløb observeres en sensommerklækning i august og september, oftest kun med ganske få individer.

MAJFLUE

ET ELDORADO AF LIV. Langs hele åen

ses et mylder af fugle og andre dyr, der fråser i de nyklækkede majfluer. Særligt den store blå vandpragtnymfe, som kun er lidt større end majfluen, har specialiseret sig i at fange de nyklækkede majfluer. Flaksende i luften fanger vandpragtnymfen majfluen og flyver tungt med sit bytte ind til bredden. På et siv bider den majfluens vinger af, så den senere i ro og mag kan æde hele sit bytte. De næste timer sker der endnu en forvandling. Majfluen sætter sig på undersiden af bladene på træer, på siv, og hvor der ellers er ly for vind og vejr. Her skiftes endnu en gang garderobe, festtøjet findes frem. Hele kroppen skifter ham. Vingerne bliver lette og mere gennemsigtige, kroppen mere rustik i sit udseende, og haletrådene bliver længere. Majfluens flyveevner er nu markant forbedret.

HABITAT Majfluen kræver, udover rent vand, især fast bund med sand og grus og helst et vandløb, der ikke påvirkes af hård vandløbsvedligeholdelse. De seneste år er der sket en generel fremgang i bestandene. Især nedlæggelserne af de mange dambrug og udbygningerne af rensningsanlæggene rundtom i landet har givet en forbedret vandkvalitet, og i mange vandløb er majfluen genindvandret igennem de seneste årtier.

SYN FOR GUDER. Majfluerne søger ty-

pisk læ blandt åens løvtræer, indtil vinden lægger sig hen under aften. Nogle gange må insekterne vente mange dage på godt og stille vejr, før NATUR & MILJØ

02 : 2021

MAJFLUE

VOKSENSTADIE Nymfestadiet udmunder i et flyvende insekt, subimago, som har en dybere cremefarvet krop og olivenfarvede vinger. Herefter skifter insektet indenfor få timer igen ham til et mere brunligt imagostadie, hvor især vingerne bliver mere klare, dyrets forben bliver lange, og de tre haletråde bliver også betydeligt længere. Sidstnævnte er vigtigt, når insektet senere skal svæve i parringsdansen. Det vingede insekt er ganske stort. Hannerne er de mindste og er cirka 15-20 mm lange, og hunnerne bliver op til 25 mm. Det vingede insekt har ingen munddele og tager ikke føde til sig.

BESLÆGTEDE ARTER Ephemera danica har en ”fætter”, der hedder Ephemera vulgata. Det er næsten et identisk insekt, og forskellen er ganske lille. Dog hører vulgataen til i meget rene søer. Hald Sø og Mossø i Jylland har ganske store forekomster.

NATUR & MILJØ

02 : 2021

tusindvis af majfluer flyver til vejrs. Over trætoppene mødes de lidt mindre hanner med de ægtunge hunner til brudedans. I stigende og faldende rytme, op og ned, ses de tæt dansende insekter mod aftenhimlen. I timevis og i nogle tilfælde over flere dage skal ægtefællerne mødes og forenes. Hannen, der er udstyret med et par store trompetformede øjne, har en lille klo på bagenden af kroppen, som den låser hunnen fast med, og parringen begynder. Det går vildt for sig, og nogle gange er der flere insekter koblet sammen. Tumult og kaos hersker, og ofte falder klumper af parrende insekter ned i græsset og færdiggør parringen her. Efter parringen flyver den gravide hun mod åens vandoverflade. Hunnen flyver opstrøms, imens den dypper bagenden i vandoverfladen og frigør æggene, drypvis og over flere omgange. Nogle hunner flyver langt, og ofte er det flere kilometer, der tilbagelægges, højt til vejrs og godt hjulpet af vinden. På den måde flytter den sine gener til nye vandløb. Ofte går det dog galt, når majfluen leder efter nye territorier. Den finder simpelthen ikke et vandløb, men lander på noget, der ligner. En fugtig asfaltvej kan være helt fyldt med majfluer, ligeledes mørke hustage, biler og alt, der har en blank overflade, forveksles med et vandløb. Efter æglægningen er hunnen tømt for energi. En lang svømmetur, to skift af ham, timer med fest og dans har tappet den, selv om der kun er gået få døgn. Med spredte vinger lægger den sig lidt sitrende på åens overflade og frigør de sidste æg til åen. Et livløst, tomt hylster af det før så graciøse insekt har gjort sin pligt og dør. På bunden af åen, lige under de drivende og døde majfluer, ligger nu millioner af æg, som snart klækkes og bliver til små, nye nymfer, som de næste par år skal gemme sig i mørket nede i åens grus og sand. For ligesom deres forfædre på en forårsdag at flyve op i luften som et af de smukkeste vandløbsinsekter, vi har her til lands.

VA N DR ING

TIL FODS OVER NORDENS SERENGETI

NATUR & MILJØ

02 : 2021

VA N DR ING

M E T TE IV ER S EN MIKKEL JE ZEQU EL

Åbne vidder med bølgende græsser, støvede farver og udsyn, så langt øjet kan skue, sender tanker mod savannen. Men den kolde gus fra Vesterhavet og lærkens sang foroven minder os om, at vi befinder os i Thy, hvor vi sætter den ene fod foran den anden, nordpå ad Vestkyststien. å steder i Danmark kan man dreje hele vejen rundt om sig selv og skue 360 grader udover landskabet, uden at se tegn på mennesker. Ingen pløjemarker, ingen elmaster, ingen motortrafikveje med biler i høj fart, ikke engang et enkelt lille, vindblæst sommerhus har vi udsigt til fra toppen af et højdedrag på klitheden nord for Lyngby i Thy. I alle retninger strækker heden sig i støvede brunlige og gyldne nuancer. Lyng, mos, lav og et bølgende hav af hjælme. Ude mod vest, hvor landjorden ender, sender Vesterhavet sine brusende toner ind mod os, og over vores hoveder sitrer lærkens vinger i luften. Fuglens triller er en tro følgesvend her på Vestkyststien, hvor vi – min gode veninde og biolog Pernille Elleriis og jeg – bevæger os nordpå skridt for skridt. Den omkring 80 kilometer lange vandrerute Vestkyststien går fra Agger i syd til Bulbjerg i nord. Vi er i dag stået på ruten i Lyngby og skal vandre

NATUR & MILJØ

02 : 2021

til Nørre Vorupør – en godt ti kilometers etape, der dog sagtens kan tage fire timer, hvis man gerne vil se sig omkring undervejs. FORMET AF BLÆST, HAV OG SAND. “Betaling: 30 kr. for voksne. 15 kr. for børn”, har nogen skrevet med håndskrift på pengekassen i det gamle Lyngby Redningshus. Langs væggene i den historiske murstensbygning står rækker af køjesenge, hvor man for det beskedne beløb kan overnatte. Et simpelt hotel bygget på tillid. Vestkyststien følger store dele af vejen den historiske redningsvej, og redningshuset i Lyngby vidner om en tid, hvor skibbrud i det barske Vesterhav var en del af kystlivet. Vejen forbandt et netværk af redningsstationer langs kysten, og når et fartøj kom i havsnød, fragtede Redningsvæsenet redningsbåde ad stien ud til ulykkesstedet, hvor de skød tovværk ud til skibet og forsøgte at bjærge besætningen i en stol fastgjort på rebet – lidt ligesom en svævebane. I Lyngby er fortiden indlejret i by-

VA N DR ING

Vildskab. Der er vildt i Danmarks største vildmark. Thy byder på store åbne vidder og 360 graders udsyn.

SE MERE PÅ DN.DK/NM

billedet. Ikke blot på grund af redningsstationen, men fordi landsbyen i modsætning til mange andre byer langs Vestkysten synes at være gået helt fri for senere tiders byggeboom. Fra Lyngby går Vestkyststien nordpå ud i det landskab, som er varemærket for Thys natur: de åbne vidder, hvor blikket får lov til at flugte helt ud i horisonten. Grundstenene er skabt af smeltevandet fra istidens gletsjere, der aflejrede sand og grus netop her, og siden har vinden, havet og fygende sand modelleret videre på linjerne. Klitter begroet med hedens planter hæver sig i kantede pyramideformer, og i lavningerne spejler en bleg sol bag et blygråt skydække sig i den ene sø efter den anden. Vejrudsigten har lovet sol fra en skyfri himmel, men havgusen fra Vesterhavet er på alle

årstider en joker. Vejret er vestjysk. Klithedens udstrakte landskaber med bølgende græsser leder tankerne hen på en savanne, og ligesom i Tanzanias nationalpark Serengeti kan man også her i Nationalpark Thy opleve et særpræget dyreliv: krondyr, trane, firben, hugorm og havørn for bare at nævne nogle eksempler. Udover de tro lærker over vores hoveder møder vi på denne råkolde forårsdag en temmelig fed tudse samt en lille vandsalamander, der med den karakteristiske krybdyrgang vrikker tværs over grusstien. At opleve plantelivet langs Vestkyststien kræver, at man sætter vandrestøvlerne på pause, bøjer sig ned og begraver blikket i den miniatureverden, som mosser, lyng og irgrønt lav udgør. Blot i Nationalpark

NATUR & MILJØ

02 : 2021

Thy har biologer fundet 365 forskellige arter af lav, og når vi zoomer helt ind, kan vi i dag se trompetformet bægerlav strutte med vækstens ildrøde frugtlegemer. Havde vi vandret i sensommeren, ville vi have kunnet plukke bær som revling, havtorn og tranebær, mens blomstrende hedelyng og klokkelyng havde farvet heden lilla. AF MED BUKSERNE VED LILLEHAV. Teksten på Naturstyrelsens kort over ruten nævner, at visse dele af ruten kan være våde, og efter en times gang når vi da også frem til området Lillehav. Foran vores fødder forsvinder grusstien ned under vandet. Hist og her stikker græstuer og tornet krat frem fra vådområdets brunlige overflade. “Vi går udenom,” foreslår min vandremakker, og takket være vores vandtætte støvler når vi i første omgang tørskoede i en bue udenom hedens lille hav. Men under hundrede meter efter den første våde forhindring dykker vandreruten endnu en gang ned under en sø, der her strækker sig endnu videre og bredere. Vi spejder ud over vandet på begge sider af den oversvømmede vandrerute og overvejer mulighederne. Her kan vi ikke bare gå udenom, så vi snører vandrestøvlerne af, smøger bukserne op til knæene og lader de vinterblege fødder vade ud i Lillehav. Efter et par minutter bliver fødderne følelseskolde, og vandet føles ikke længere isnende. Da blot ti meter skiller os fra den modsatte bred, bliver vandet pludselig dybere. Vi famler os frem over sandbunden med fødderne i forsøget på at finde en rute, hvor vandet ikke når længere op end de opsmøgede bukser, men forgæves. Af med bukserne! Ved at støtte os til hinanden får vi krænget vandrebukserne af og vader så i vand op til lårene, inden vi når den modsatte bred. Til andre vandrere kan jeg anbefale at følge stien i lige linje, da vandet bliver endnu dybere på begge sider. Sandsynligvis er Lillehav knap så dybt om sommeren, men vær forberedt på våde tæer. Efter den første halvdel af ruten gennem klithede og klitplantage dukker huse igen op mellem bjerg-

VA N DR ING

6 5 4 3 2 1

VESTKYSTSTIEN Vestkyststien strækker sig fra Agger i syd til Bulbjerg i nord og er cirka 80 kilometer lang. Der er shelterpladser og lejrpladser undervejs. Hvis man ønsker handikapvenlige veje, kan man vælge etaper, der falder sammen med cykelstien Vestkystruten. Fra Lodbjerg Fyr til Bøgsted Rende kan man blandt andet opleve: 1 Lodbjerg Fyr Overblik. Fra toppen af det 35 meter høje fyrtårn har man 360 graders udsigt udover landskabet. Fyrtårnet er åbent året rundt, og det koster 30 kr. at komme ind.

skibbrudne til hjælp. Tager man en afstikker ud til stranden, kan man se tyske bunkere og kanonbatterier, som på grund af vind og vejr er trimlet ned fra klitterne.

2 Lyngby Hede På et af Vestkyststiens mest vidtstrakte hedeområder med talrige indsøer trives andefugle, vadefugle og traner. Her er stierne smallere, og naturen mere uberørt end på andre dele af ruten.

Vådområdet Lillehav tiltrækker salamandere, tudser, frøer samt en mangfoldighed af fuglearter. Flere af de næringsfattige søer i området er såkaldte lobeliesøer, hvilket betyder, at de er så rene, at planten tvepibet lobelie kan vokse her.

3 Lyngby Redningshus Overnat i Lyngbys historiske redningshus fra 1882, hvorfra redningsfolk kom

4 Lillehav

5 Ålvand Klithede Se efter en af Danmarks soldug i sommermåneder-

ne på Ålvand Klithede, hvor kombinationen af sur, fugtig og næringsfattig bund med masser af mos giver planten de rette levevilkår. 6 Bøgsted Rende Birketræer kravler langs jorden som en blækspruttes tentakler i klitplantagen ved Bøgsted Rende. Statens Klitvæsen havde i 1800-tallet til opgave at plante træer langs Vestkysten for at stoppe sandflugten, men nogle træer viste sig at være mere egnede til kystens stride vestenvind end andre. Birketræer lagde sig fladt ned.

NATUR & MILJØ

02 : 2021

fyrre og graner. Vi er nået til Stenbjerg, hvor Vestkyststien slår en bue, så man kan besøge kystbyens historiske landingsplads. En række lave, hvide fiskerhytter med småsprossede vinduer danner en gade ned mod stranden, hvor bølgerne bryder som en lang blondekant langs kysten. Ligesom i Lyngby opførte Redningsvæsenet her i Stenbjerg et redningshus, der i dag er indrettet som museum. Spilhuse med mekanik til at trække kuttere op på stranden vidner om tider, hvor fiskeriet var omdrejningspunktet for livet ved Vestkysten. I dag er fiskeriet fra Stenbjerg lystfiskeri. Fra Stenbjerg er vi først usikre på, om skiltene guider os den rigtige vej. Flere steder hænger kun en lille blå plade, hvor piktogrammet af et menneske, der vandrer, er slidt af. Vi har kort med og kan se, at vi er på rette vej, men undrer os over, at ruten fra Stenbjerg til Nørre Vorupør er lagt langs landeveje, hvor vi vandrer i vejkanten, mens trafikken suser forbi – det er en larmende kontrast til grusstien over klitheden. Skulle jeg gå ruten igen, ville jeg vælge at fare vild med vilje og tage etapen til Vorupør ad stranden langs det brusende Vesterhav – selv i strid vestenvind. Heldigvis hænger lærken stadig over os med sine sitrende vinger og sang, der lyder af lyse tider på klithedens åbne vidder.

DEN GODE NATURHISTORIE

NÆSTE GENERATION AF VILDE STRANDTUDSER YNGLER I ZOO

Logik: Når levestederne forsvinder, forsvinder også de dyr, der lever der. Heldigvis har gode kræfter reddet strandtudsen og skabt nye levesteder.

Strandtudsen har det svært i Danmark. Levestederne forsvinder, og bestanden falder. I Zoologisk Have i København ser man naturbevarelse som en bunden opgave, og netop strandtudsen indgår i et af havens projekter, hvor man arbejder for at genoprette levesteder og bevare bestanden. Dette forår blev endnu en stor sending af haletudser avlet i Zoo sat ud til et nyt liv i naturen, hvor de forhåbentlig vil grundlægge næste generation. forårsmånederne er det med særlig stor iver, dyrepasser Lene Vestergren Rasmussen ifører sig de grønne gummistøvler og skynder sig på arbejde i de tidlige morgentimer. Spændingen er stor hver morgen, hvor dagen starter i de store ynglebure hos Zoologisk Haves padder. Er der mon æg? Hver vandplante i burenes bassiner vendes nøje, og planter med lange tråde af æg, lagt i løbet af natten, lægges i nye bassiner, hvor haletudserne kan udklækkes. “Den 27. april” står der på et skilt på en tank, der vrimler med små, vimsende haletudser. Det er strandtudserne,

NATUR & MILJØ

der er i gang med at yngle, og de små haletudser skal snart ud i den store verden. For de små i denne tank går turen til Refsvindinge på Fyn. De er nemlig efterkommere af den oprindelige bestand her. “Vi sætter jo ikke bare tilfældige tudser ud tilfældige steder,” forklarer Lene Rasmussen. Som så mange andre steder i landet har man også i Refsvindinge drænet jorden for at få landbrugsjord og byggegrunde, vandhuller er tørret ud, og tudsernes levesteder forsvandt. “Det lykkedes en skolelærer fra området i 2008 at redde 02 : 2021

DEN GODE NATURHISTORIE

en streng af æg fra strandtudserne. Æggene klækkede her i Zoo, og det er efterkommere fra den oprindelige bestand, vi sætter ud ved Refsvindinge,” fortæller Lene Vestergren Rasmussen, der har været ansat i Zoo i 33 år og i sin tid grundlagde Københavns Zoos padde-indsats i Danmark.

Haletudser af strandtudse sættes ud i naturen.

VI SKAL HUSKE VORES EGEN NATUR. Lene Rasmussens egen kærlighed til padderne begyndte hos den eksotiske tomatfrø fra Madagaskar, som Zoo avlede og sendte til andre zoologiske haver. “Det er selvfølgelig en fin indsats, men jeg kunne jo stå her og se, hvordan vores egen paddebestand bare svandt og svandt. Hvis nogen kom og så os udefra, ville de råbe vagt i gevær og påpege, at vi er i en stor krise og ved at udrydde vores egne frøer og tudser, mens vi har travlt med at hjælpe i andre lande med deres truede dyrearter,” forklarer Lene Vestergren Rasmussen, hvis tanker var helt på linje med Zoologisk Haves store fokus på naturgenopretning som et vigtigt indsatsområde. Et opdrag især grundlagt af tidligere direktør Bengt Holst. Lige så stille udviklede tankerne sig til en regulær indsats startende med en klokkefrø i nød, der blev havens første genudsætningsprojekt. FRA ÉT TIL NI PADDEPROJEKTER. Det var i 1995, hvor man oplevede en stor oversvømmelse på Hjortø i Det Sydfynske Øhav. Her blev en masse vigtige vandhuller for klokkefrø ødelagt. Dengang lykkedes det lokale at redde fire frøer, som blev sendt til Zoo for at yngle. I samarbejde med de lokale på øen blev levestederne genoprettet, og de næste år udsatte man haletudser avlet i Zoo fra den oprindelige bestand. I dag er der en bæredygtig bestand af klokkefrø på Hjortø igen, og der er ikke brug for at genudsætte haletudser mere. Nu har Zoo ni projekter med frøer og tudser rundtom i landet: klokkefrø på Enø, strandtudser på Lindholm, grønbroget tudse ved Hundested for at nævne et par enkelte. Lene Vestergren Rasmussen ved, der er kritiske røster, der taler mod genudsætning af truede arter. “Min holdning er, at vi har pligt til at forsøge at genoprette dét, vi selv har ødelagt. Vores mål i Zoo er altid langsigtede: Levestederne skal genoprettes, og padderne skal på sigt udgøres af en levedygtig bestand,” siger hun. NATUR & MILJØ

02 : 2021

K A MILL A H US TED B EN DTS EN MIKKEL JE ZEQU EL

DEN GODE NATURHISTORIE

DEN GÅDEFULDE STRANDTUDSE - NYT SPECIALEPROJEKT SÆTTER SENDERE PÅ TUDSERNE FOR AT LÆRE MERE Strandtudsen er på mange måder noget af en gåde: Hvor og hvordan foretrækker den at overvintre? Hvor langt kan den egentlig bevæge sig rundt?

Det er nogle af de spørgsmål, et helt nyt specialeprojekt skal kaste lys over. Det er specialestuderende i biologi ved SDU Caroline Pedersen, der begynder sit projekt i forbindelse med udsætningen af haletudser i Refsvindinge. Specialet er et pilotprojekt. Som forsøg monteres sendere på otte strandtudser, der sættes ud. Lykkes det at monitorere tudserne via senderne, skal projektet måske op i større skala, så man kan finde ud af mere om strandtudserne. “Jo mere vi ved om tudsernes adfærd, og hvilket miljø de foretrækker, jo bedre kan vi lave genudsætningsprojekter. Vi kan tænke overvintringshabitater ind, og vi kan lægge vandhullerne, så vi er sikre på, tudserne kan vandre mellem dem, og der derved er forbindelse mellem levestederne,” siger Caroline Pedersen om formålet med at indsamle mere viden.

Lene Vestergaard med foderkugler af æggehvide og alger.

DEN SÅRBARE STRANDTUDSE

Strandtudsen er en lille tætbygget tudse, der kan blive otte centimeter lang. Man kan kende den på den gule stribe ned langs ryggen og på de grønne, næsten skinnende øjne. Som andre tudser har strandtudserne også et unikt mønster under maven, som gør, at man kan kende hver enkelt tudse fra de andre. Strandtudsen er utrolig sårbar, den yngler kun i vandhuller med god vandkvalitet, og hvor der ikke er fisk eller andre rovdyr, der kan spise haletudserne. Den lever gerne i vandhuller på strandenge, der tørrer ud om vinteren, og hvor der afgræsses, så vegetationen ikke er alt for høj. Om vinteren går strandtudsen i hi, og om foråret kommer den frem og søger ned til vandhullerne for at parre sig og lægge æg. Haletudserne spiser alger, og de voksne tudser spiser fluer, biller og myrer.

Min holdning er, at vi har pligt til at forsøge at genoprette dét, vi selv har ødelagt. LENE VES TERGREN R A SMUSSEN DYREPASSER I ZOO

NATUR & MILJØ

02 : 2021

TÆNK SOM EN TUDSE. I dag var der ikke gevinst i strandtudseburet. Ingen æg. Men det er okay. Tudserne er i fuld gang. Der er allerede godt med haletudser, og i dag ‘klamrer’ tudserne, som det hedder, hvor hannen sidder på hunnens ryg med et solidt tag omkring hende, klar til at befrugte æggene, når de kommer. Lene Vestergren Rasmussen kører hånden søgende gennem vandplanterne en sidste gang for en sikkerheds skyld. Det er mannasødgræs, der findes i tudsernes vandhuller. Lene Vestergren Rasmussen har selv været ude og samle det ved vandhuller i naturen. Hun havde gjort alt klar til tudserne, da de kom op i burene i april. I vintermånederne ligger de mørkt og koldt i kasser med materiale, de kan gemme sig i. “Det fantastiske ved at arbejde med padder er, at man er nødt til at genskabe de helt naturlige forhold for dem. Virkelig sætte sig ind i årstidernes gang hos tudserne og deres adfærd og levesteder. Ellers lykkes det ikke,” siger dyrepasseren, mens hun kaster to grønne sten ned til de piskende haletudser.

DEN GODE NATURHISTORIE

Det er en dansk opfindelse, forklarer hun: “Vi pisker æggehvide og spirulina (et pulver af alger, red.) sammen og pensler det på sten. Når det er tørt, får haletudserne stenene at spise af, sammen med kogte kartofler og blancheret kinakål.”

Disse haletudser af strandtudse er opfostret i Zoo i København.

DET LOKALE ENGAGEMENT ER FORUDSÆTNINGEN. Men haletudser vokser bedst i naturen, og en smuk forårsdag i år kom dagen for udsættelsen i det fri. Tusindvis af haletudser udsættes forskellige steder i de mere eller mindre nygravede vandhuller ved Refsvindinge, blandt andet ved Refsvindinge natur- og kulturcenter. I samarbejde med Nyborg Kommune driver centeret et ungeprojekt, hvor unge under 30 år uden job eller uddannelse kan tilknyttes et forløb. De unge får netværk via centeret og en dagligdag med ansvar, fællesskab og masser af spændende gøremål indenfor blandt andet naturpleje og formidling. Man har et stort engagement omkring strandtudserne og har gravet tre vandhuller med håndkraft. De unge, iført matchende T-shirts med teksten ‘Vi hjælper strandtudserne’, var selvfølgelig med til udsætningen af haletudser, der blev hældt ud af de store, hvide spande til den fynske frihed med alle ønsker om et godt liv. “Vores gode samarbejde med natur- og kulturcenteret og de unge er meget sigende for vores projekter. Det er altafgørende for os i Zoo, at der er god lokal opbakning og et godt samarbejde med lokale. Og det er vi rigtig heldige at opleve,” siger Lene Vestergren Rasmussen. Amphi Consult og Den Danske Naturfond er også gode partnere og støtter af projekterne, og en lille del af billetprisen til Zoologisk Have går også til tudserne, men det lokale ejerskab er ultravigtigt. I Refsvindinge spiller natur- og kulturcenteret en stor rolle. Det lokale Refsvindinge Bryggeri har også gravet deres eget tudsevandhul og producerer en øl, Tudsebryg, der sælges i Zoo, og hvoraf fem kroner fra salget går til strandtudseprojektet. I dag er også 21 lodsejere med i projektet og har fået gravet vandhuller.

Et forskningsprojekt skal gøre os klogere på strandtudsen.

Her monteres sender på ryggen af strandtudse, så dens færdens kan monitoreres.

SELV EN LILLE INDSATS KAN VOKSE. “Vi startede i Refsvindinge i 2008 med et enkelt vandhul eller to, og kritikerne så skeptisk på os, for hvad skulle det nytte? Ét vandhul?” Lene Vestergren Rasmussen slår spørgende ud med armene. “I dag har vi 26 vandhuller,” fortsætter hun smilende. “vi sætter haletudser ud hvert år, men der er også set voksne strandtudser i området, de er hørt kvække, og de lægger endda æg visse steder nu. Så den oprindelige bestand er på vej tilbage. Det nytter noget. Man skal jo starte et sted, og det kan lige så godt være i det små, for det kan være, det vokser.” Lene Vestergren Rasmussen samler de hvide spande ind, der nu er tomme. De unge fra natur- og kulturcenteret har sendt næste generation af haletudser afsted, og de er godt på vej. NATUR & MILJØ

Strandtudse med monteret sender på ryggen.

02 : 2021

SLIP BØRNENE FRI

SK ATTEJAGT I VANDK ANTEN Et fiskekranie med tænder, krabbers udtjente ham og to bløde vandmænd. Vandkanten er fuld af skatte, som bare venter på at blive fundet af børn.

NATUR & MILJØ

02 : 2021

SLIP BØRNENE FRI

o vandmænd skvulper rundt i en gennemsigtig spand. Sådan en med hank, man kan tage med på stranden og lave sit eget akvarium i. Gennem en lup i spandens låg kan Willum Grundtvig på fire år og hans lillesøster Dagmar på halvandet år studere fangsten, som udover vandmændene tæller en del tang og et par døde krabber. Få meter fra akvariet står søskendeparrets far, Martin Grundtvig, i havvand til knæene og vender sten for at finde levende krabber. Willum er klar ved hans side – med skarpladt blik og fiskenet, hvis havdyret skulle vise sig. For familien Grundtvig er vandkanten en evig jagtmark med skatte i form af dyr, planter, sten med hul i, vættelys, forsteninger eller tingester skyllet i land. “Vandkanten giver timevis af underholdning for helt små børn. Her sker altid noget nyt på alle tider af året. Børnene har deres egne lege, som

NATUR & MILJØ

M E T TE IV ER S EN C A MILL A H Y LLEB ERG

SE MERE PÅ

Naturfamiliers hjemmeside: naturfamilier. dk/om/gratismaterialer/

02 : 2021

STRANDBINGO Tegn en spilleplade med dyr, planter og ting, som kan findes ved stranden. For eksempel en måge, en sten med hul i, blæretang, et glasskår, en båd, tanglopper, en krabbe eller en hjertemusling – find selv på flere. Når man finder tingen, krydses feltet af. Hvem får pladen fuld?

SLIP BØRNENE FRI

I finder flere aktiviteter med vand her: naturfamilier.dk/inspiration/sommer/sjovmed-vand/ Her kan man blandt andet lave sin egen vandkikkert!

FANG KRABBER Du skal bruge en klemme, en snor, en spand, evt. et fiskenet og madding – spørg hos en fiskehandler, om du kan få lidt fiskeaffald, eller brug en levende blåmusling. Bind snoren på klemmen og klem maddingen på. Får krabben fat i maddingen, vil den holde fast med kloen, og du kan trække dyret op i nettet eller spanden. NATUR & MILJØ

02 : 2021

SLIP BØRNENE FRI

Børnene har deres egne lege, som man ikke behøver at blande sig i, og vi går på opdagelse sammen. Man ved aldrig, hvad man finder. MARTIN GRUNDT VIG FAR TIL WILLUM OG DAGMAR

SLIP BØRNENE FRI Lyden af mos under fødderne. Følelsen af piletræets gæslinger på kinden. En våd sok i skoen. Eller den særlige lugt, der hænger på fingrene, når en mariehøne tisser på dig. Vores forhold til naturen grundlægges i barneårene, så lad os begynde her! NATUR & MILJØ er taget med børnene ud i naturen – for at opleve naturen i børnehøjde.

man ikke behøver at blande sig i, og vi går på opdagelse sammen. Man ved aldrig, hvad man finder. Det kan være alt fra et strandet marsvin til rester af de gamle bunkere ved kysten. Engang brugte Willum en halv dag på at grave et reb fri af sandet,” siger Martin Grundtvig. At vandkanten kan tryllebinde børn, er tydeligt, når man ser Willum og Dagmar med fødderne i sand og vand. Men langtfra alle børn har mærket havvandet om kroppen eller hilst på strandkantens dyr. En undersøgelse af Friluftsrådet fra 2018 viser, at seks ud af ti børn i alderen to til seks år ikke har prøvet at fange en krabbe. Og at fire ud af ti børn i samme aldersgruppe aldrig har badet i havet. DAGENS TROFÆ HAR TÆNDER. Dagmars buttede ben kommer stavrende i sandet. I hænderne holder hun en krabbe, som hun sandsynligvis forsøger at fortælle noget om. Ordene, der endnu ikke er blevet til et sprog, vi andre forstår, strømmer ud af munden. Øjnene er fokuseret på dyret med kløerne. Over hende svæver høje kumulusskyer på en baggrund af blå sommerhimmel. Sydvestenvinden får sundet til at hæve sig i toppe. Willum har fundet endnu en død krabbe i sandet – eller også er det dyrets udtjente ham. Når krabberne vokser, kryber de NATUR & MILJØ

02 : 2021

ud af skjoldet, som efterlades intakt, mens den bløde, ubeskyttede krabbe skynder sig i skjul. Dyrets nye skjold kan tage en hel uge om at vokse frem. “Men den har alle sine ben. Men den har mistet et øje. Nej, det har den ikke,” fortæller Willum, mens han vender og drejer dyret i sine hænder. Også vandmændene i akvariet bliver nærstuderet med fingrene. “Den er dejlig,” konstaterer Willum, da Natur & Miljø spørger, hvordan det føles at røre ved en vandmand. “Kan du huske, at vi talte om, at vandmandens rogn er rød, men at det ikke er en brandmand?” spørger Martin. “En brandmand har lange tråde,” indskyder Willums mor Emilie Grundtvig, inden vandmanden glider ned i akvariet igen. Ude mellem stenene i vandkanten gemmer krabberne sig i dag – måske fordi de har smidt skjoldene. Willum og hans far har vendt sten efter sten efter sten og så lidt flere sten, uden at en eneste levende krabbe er havnet i fiskenettet. Til gengæld knuger Willum en anden gevinst i lommen. Dagens bedste trofæ er en del af et fiskekranie. Med en kam af tænder. “Den skal jeg have med hjem på mit værelse,” siger Willum. Hjem til samlingen af forstenede søpindsvin og andre skatte fra vandkanten.

NATURSKOLEN

“SOMMEREN VILLE IKKE VÆRE DET SAMME UDEN LYDEN AF DE SUMMENDE HUMLEBIER” I 2. lektion af NATUR & MILJØs Naturskole terper vi humlebier og har spurgt en af verdens førende humlebiforskere, Dave Goulson, hvorfor netop disse buttede, brummende insekter er interessante at komme på fornavn med.

uk øjnene. Lyt. Hvis du er heldig, hører du den lyd, der ifølge Dave Goulson – en af verdens førende humlebiforskere – er selveste lyden af sommer. Summen. “Foråret og sommeren ville ikke være det samme uden synet og lyden af summende humlebier,” svarer Dave Goulson på Natur & Miljøs spørgsmål om, hvorfor netop humlebier er værd at lære bedre at kende. Ifølge humlebiforskeren kan vi også takke humlebierne for bestøvning af en lang række vilde blomster. Det hænger blandt andet sammen med humlebiernes summen. Visse blomster som en tomatplantes blomster er svære at vriste pollen ud af, men humlebier har fundet en metode. Med kindbakkerne griber de fat om støvdragerne og sætter hele kroppen i vibrationer med en summen, så pollen rystes ud over dem – ligesom fra en peberbøsse. “Humlebier er blandt de vigtigste bestøvende insekter af mange vilde blomster som kløver og fingerbøl. Uden humlebier ville mange planter forsvinde,” siger Dave Goulson. I Danmark findes 29 arter af humlebier, og i dagens lektion ser vi nærmere på en håndfuld af de mest almindelige arter.

#2 LEKTION

Bliv dus med humlebierne Læs, terp, husk! Klip ud, tag arket med ud i naturen, og find humlebierne! Du kan få øje på dem i haven eller ude i den vilde natur.

LILLE SKOVHUMLE

Latinsk navn: Bombus pratorum. Levested: Skovbryn, lysninger og det åbne land, men også haver. Sæson: Lille skovhumle hører til årets tidligste humlebier. I varme vintre kan dronningen ses allerede i februar. Arbejderne flyver frem til juli. Kendetegn: Lille skovhumle er en af Danmarks mindste humlebier. Dronningen bliver op til 17 mm, og arbejderne kun op til 14 mm. Et orange bagparti er karakteristisk. Ellers er lille skovhumle sort med en eller to gule striber på forkroppen. Kan især forveksles med stenhumle. Bonusinfo: Lille skovhumles hanner flyver på en særlig rute og sætter duftspor på udvalgte hotspots. Bliver en ny dronning tiltrukket af et hotspot, opsøger hannen hende. Udenfor hotspottet er han sjældent interesseret.

Billederne af vilde bier er udlånt af Naturbeskyttelse.dk, som også har lavet en plakat med Danmarks vilde bier. Så kan man øve sig i lidt flere bier end dem, vi har taget med i Naturskolen her.

SE MERE PÅ NATURBESKYTELSE.DK

NATUR & MILJØ

02 : 2021

NATURSKOLEN

M E T TE IV ER S EN PED ER S TØ RUP

NATUR & MILJØs

NATURSKOLE

Hvis vi vil værne om naturens mangfoldighed, må vi være “dus med himlens fugle og skovens grønne træer”. At være på fornavn med rødkælken, guldsmeden, grantræet, vipstjerten og den bly forglemmigej, som Poul Reichhardt sang om i 1958, er ikke bare pladderro-

mantik fra en gammel, dansk filmklassiker, men ifølge eksperter grundlaget for at fremme biodiversitet. Generation for generation har danskerne mistet sproget om arterne og naturen. NATUR & MILJØ sætter læserne på skolebænken og gør dig dus med arterne.

Latinsk navn: Bombus hortorum. Levested: Haver, parker, skovbryn og enge. Sæson: Havehumlen har en kort sæson. Dronningen dukker frem i april, og de sidste arbejderbier ses i juli. Hanner og nye dronninger kan dog ses frem til september. Kendetegn: Havehumle har en hvid ”hale” og et gult bånd forrest på forkroppen, men til forskel fra jordhumle har havehumle to gule bånd på den bageste del af forkroppen og forreste del af bagkroppen. Som et gult bælte omkring taljen. Bonusinfo: Havehumlen har Danmarks længste tunge. I hvert fald blandt humlebier. Derfor er havehumle specialiseret i blomster med lange kronrør som kulsukker.

MØRK OG LYS JORDHUMLE

Latinsk navn: Bombus terrestris/ lucorum Levested: Haver, agerland, skovbryn, åbent land, moser. Sæson: I det tidlige forår, marts til april, kan du se den to centimeter lange dronning på udkig efter et egnet bo. Fra de første arbejdere er udklækkede i april-maj og frem til

august, flyver jordhumlerne i pendulfart mellem reden og blomster. Kendetegn: Mørk og lys jordhumle har en hvid ”hale” og et orange bånd forrest på forkroppen lige bag ved hovedet samt midt på bagkroppen. Mørk jordhumles farvede bånd er mere orange, mens lys jordhumles er citrongule.

STENHUMLE

Latinsk navn: Bombus lapidarius. Levested: Alle typer landskaber, men særligt skov og haver. Sæson: April til august. Kendetegn: Sort bi med orange bagparti. Dronningen er omkring 20 mm lang, mens arbejderne er 9 til 17 mm. Bonusinfo: Stenhumle er en såkaldt pollengemmer, hvilket vil sige, at den som en anden kløgtig husmor samler forråd og opbevarer føden i krukker – i form af udtjente pupper fra larverne. Dronningen og hendes arbejdere mader ynglen med pollen fra krukkerne.

NATUR & MILJØ

AGERHUMLE

Latinsk navn: Bombus pascuorum. Levested: Haver, agerland, skovbryn, åbent land og levende hegn. Sæson: Agerhumlens dronninger er lidt senere ude af hullerne – i april-maj. Til gengæld forlænger kolonien sæsonen i den anden ende, og agerhumle kan ses helt frem til oktober.

02 : 2021

Kendetegn: En humlebi i mange forklædninger. Typisk er bagkroppen stribet sort og grå og hovedet lyst, men ellers varierer agerhumlens farver markant, og afhænger blandt andet af, hvor i landet du finder den. Overalt i landet findes agerhumlen med orange forkrop med en sort trekant.

KILDE dn.dk, naturbasen.dk, bumblebeeconservation.org, vildehaver.dk. Læs mere i ’Humlen ved det hele’ af Dave Goulson, ’Vilde bier & biplanter’ af Susanne Harding.

HAVEHUMLE

NATURSKOLEN

Naturbutikkens overskud går direkte til DOF’s arbejde med fugle og naturbeskyttelse

Medlemsfordele fra kun

265,om året

NATUR & MILJØ

02 : 2021

NATURSKOLEN

MADS HAGEN TESTER DOF BIRDLIFE TELESKOP Jeg har over de seneste par måneder fået fornøjelsen at få stillet Naturbutikkens nye DOF BirdLife White-Tailed Eagle 25-50x82mm teleskop til rådighed. Som fuglefotograf bruger jeg først og fremmest kikkert og teleskop til at indsamle viden om, hvilke fugle jeg senere ønsker billeder af. Det betyder for mit vedkommende omhyggelig planlægning, kortlægning af store områder ned til selv små detaljer og ikke mindst masser af tid i felten. Til denne opgave har DOF BirdLife White-Tailed Eagle 25-50x82mm teleskopet med sin brugervenlighed og fantastiske lysindtag på imponerende 82mm, vist sig at være en formidabel makker i felten. Den lette konstruktion er sammen med det alsidige zoom på 25-50x forstørrelse hurtig at manøvrere, når fuglene dukker op yderst i horisonten eller fra en uventet kant. Sammen med det enorme synsfelt som teleskopet leverer, får man som bruger et nærmest panoramisk overblik over lokaliteten.

Jeg har afprøvet teleskopet med tilhørende DOF Birdlife K3323C stativ, der har holdt teleskopet solidt plantet i mulden, i selv de vildeste vindforhold. Stativets quick release teknologi gør det endda muligt for mig at skifte fra at observere gennem teleskop til at montere kamera og fange øjeblikket med det samme. Så kommer oplevelserne næsten af sig selv, og jeg kan kun sige, at jeg er yderst tilfreds med den præstation, som DOF BirdLife White-Tailed Eagle 25-50x82mm teleskopet leverer.

Med sin lette vægt på blot 1,9 kg er teleskopet hurtigt blevet ligeså fast inventar i min fotorygsæk som min håndkikkert. Medbringelse af teleskop er derfor for mit vedkommende, ikke længere på kompromis af andet udstyr. Samtidig er konstruktionen fra teleskopet utroligt velbygget og holder til selv de sværeste lys- og nedbørsforhold, jeg har kunne udsætte det for. Selv i dagens tidligste timer med solen hængende lavt over horisonten og i det kraftigste modlys, er der ikke en finger at sætte på den optiske præstation, som ’havørnen’ lægger for dagen.

NATURBUTIKKEN

Vesterbrogade 138

1620 København V

NATUR & MILJØ

DOF BIRDLIFE WHITE-TAILED EAGLE 25-50X82MM TELESKOP — Pris kr. 13.999,Medlemspris kr. 13.299,Kan også købes som sæt med kulfiberstativ og rensesæt, komplet med alt, hvad man skal bruge: Sætpris kr. 14.999,-

naturbutikken@dof.dk 02 : 2021

Se det øvrige udvalg af DOF Birdlife optik i alle prisklasser på naturbutikken.dk

www.naturbutikken.dk

NAT U R EN PÅ SK R IF T

S Ø REN O L S EN

BØGER H A N S M ELTO F TE , L AR S DIN E S EN , DAVID BO ERTM A N N & P O U L H A LD M ORTEN S EN: DA N M ARK S FU G LE G EN N EM TO ÅRH U N DRED ER . 185 SIDER , 250 KR ., BIOFOLIA .

Sølvhejren er blandt de nye ynglefugle, der er indvandret på grund af klimaændringer. Foto: Allan Gudio Nielsen.

JA N S KRIV ER : LILLE VILD M OS E VILD M OS EN D ER B LE V VILD ERE . 5 4 4 SID ER , 4 0 0 KR . , G A DS FORL AG .

LILLE VILDMOSE VISER LØSNINGEN PÅ BIODIVERSITETSKRISEN Urfuglen har for længst forladt Lille Vildmose i Himmerland, men til gengæld er skestork, stylteben, trane og kongeørn dukket op. Efterkommere af den oprindelige jyske stamme af kron-

Elg. Foto: Jan Skriver dyr og Danmarks største bestand af vildsvin, udsat i 1920’erne, har i dag fået følgeskab af udsatte elge og bison. Gennem mange år foregik der en omfattende industriel tørvegravning til fremstilling af spagnum, men en stor del af mosen er næsten uberørt, og ved omfattende vandstandshævninger er de mest forstyrrede dele af mosen ved at blive gendannet. I de dele, hvor mosen er intakt eller genskabt, forekommer en rig, men nøjsom vegetation af blandt an-

det hedelyng, klokkelyng, tuekæruld og soldug. Foruden naturligvis tørvemos. Lille Vildmose er det modsatte af den alarmerende biodiversitetskrise. Her i det nordjyske har naturen fået førsteret og demonstrerer, hvad genforvildning af naturen kan medføre af biologiske lyksaligheder. Takket være Aage V. Jensen Naturfond, der ejer de væsentlige områder, er mosen i dag et mønstereksempel på, hvordan man stopper tabet af biodiversitet ved at give naturen dens egen plads. Om dette fantastiske naturområde har journalist og naturfotograf Jan Skriver skrevet en herlig bog: “Lille Vildmose - Vildmosen der blev vildere”. I en velskrevet tekst og med masser af smukke fotos får man hele historien om den himmerlandske vildmark. Ikke mindst beretningen om genopretningen er spændende læsning, men mosens forhistorie, dens kulturhistorie og beskrivelsen af alle dyrene er også en nydelse. Ikke overalt, men dog mange steder, kan man færdes frit på veje og stier. Fra gangbroer, udsigtstårne og fugletårne er der udsigt til det meste. Bogen er for enhver naturelsker, men også for dem, der skal træffe beslutninger om fremtidens naturforvaltning. NATUR & MILJØ

FLERE FUGLE END FOR 200 ÅR SIDEN

Kigger man på de gamle guldaldermalerier, er det let at se, at landskabet var helt anderledes i begyndelsen af 1800-tallet, end det er i dag. Dengang var der endeløse heder, udstrakte enge og mange lavvandede søer og fjorde, men næsten ingen skov. Det sidste er en af årsagerne til, at der er flere fugle i dag end for 200 år siden, både som individer og i antal arter. Det vurderes, at den samlede bestand af ynglefugle dengang var på 10 millioner par, mens den i dag ligger på knap 14 millioner par. Og så har tallet endda været større for nogle få år siden, omkring 1993-96, hvor bestanden var på lidt over 16 millioner par. Tilbagegangen skyldes den biologiske forarmelse i det meste af landbrugslandet. De fire ornitologiske forskere har gravet sig gennem mere end 1.000 skriftlige kilder om fuglenes forekomst i de sidste 200 år, og det er der kommet en spændende beretning ud af. Forfatternes analyse af fuglelivet gennem de 200 år beskrives indgående i afsnit, der behandler de forskellige naturtyper, som for eksempel skoven, agerlandet, vådområder, kyster

02 : 2021

og byer. Desuden sætter de tal på ynglebestandene for de enkelte fuglearter for årene 1800, 1850, 1900, 1945, 1974, 1993-96 og 2014-17. Man får altså en idé om, hvor stor eller lille en fuglearts bestand var på disse tidspunkter. For eksempel var storkebestanden på 8.000-10.000 par i 1850, 2400 i år 1900 og blot 40 par i 1974. Bogen beskriver de markante landskabs-, klima-, miljø- og samfundsændringer, der er sket gennem tiden, og hvilke effekter de har haft på den danske fugleverden. Bogen slutter med en vision for fremtidens naturforvaltning, der går ud på at sikre et så stort naturindhold som muligt i alle landskabstyper.

Den Eventyrlige Natur

NAT U R EN PÅ SK R IF T

Den 6. - 12. september 2021 Så er der åbnet for tilmelding af arrangementer til Naturens Uge 2021 Invitér dit lokalområde eller netværk med ud til spændende og lærerige naturoplevelser Naturens Uge er de årlige mærkedage, som bidrager og inspirerer til gode naturoplevelser. Meld jer til senest den 29. august og få en gratis deltagerpakke.

Læs mere og opret jeres arrangement på naturensuge.dk Naturens Uge er støttet af Nordea-fonden og 15. Juni Fonden

NA 6 .- 1 2

RENS U TU

PTE M BER

LAD DANMARKS FUGLE ARVE

Foto: Grå fluesnappere af Allan Gudio Nielsen

EN RIG NATUR

SKRIV TESTAMENTE TIL FUGLEVæRNSFoNDEN I Fugleværnsfonden skaber vi åndehuller i en stadig mere trængt natur. Takket være generøs økonomisk hjælp ejer og forvalter Fugleværnsfonden i dag 23 naturområder i Danmark. Dit bidrag har derfor stor værdi. Et bidrag eller en arv - uanset størrelse - er en gave, som omsættes til mere natur. For fugle, for folk og for fremtiden. VIL DU VIDE MERE? Se www.fuglevaernsfonden.dk/testamente eller ring 0 23328 : 2 03839 21 NATUR & MILJØ 5 1 på tlf. Du kan også støtte her og nu på Mobile Pay 90682

NAT U R EN PÅ SK R IF T

BØGER BESØG DE DANSKE ØER

MICH A EL H O LL A N D & PHILIP GIORDA N O: JEG S PIS TE S O L S KIN TIL M ORG EN M A D. 125 SID ER , 3 0 0 KR . , FORL AG E T M A M M U T.

J Ø RG EN H A N S EN: DA N M ARK S S M ÅØ ER . 216 SID ER , 3 0 0 KR . , FORL AG E T LEGIN D.

Sidste sommer opdagede mange, at Danmark har en masse småøer, og at det er hyggeligt, ja næsten helt eksotisk, at besøge dem. Bogen “Danmarks småøer” beskriver 60 skønne øer, som er tilgængelige med færge, bro, dæmning eller ebbevej. Udover at fortælle om alle seværdighederne indeholder bogen forskellige praktiske oplysninger, som overnatningsmuligheder og transport på øerne, samt fine kort. Bogen er velegnet til “øhop”, hvor man besøger flere øer i løbet af nogle dage.

BOTANIK FOR SMÅ BØRN

MICH A EL BO R A S M US S EN & A N N E T TE BRU H N: S TR A N D EN – DYR O G PL A NTER . 110 SID ER , 129 KR . , KO US TRUP & CO.

Bogen “Jeg spiste solskin til morgenmad” er en fantastisk illustreret samling af fakta om plantelivet for mindre børn. Den viser, hvordan planterne fylder vores tilværelse, lige fra mynten i tandpasta til bomulden i T-shirts. Bogen giver også mulighed for at lære planteverdenen at kende gennem sjove aktiviteter, som for eksempel at lave musik med et græsstrå eller lave bladtryk. Hvordan spiser man solskin? Jo, energi fra sollys går ned i hvedeplanter, som man laver brød af og spiser til morgenmad!

BIODIVERSITET FOR BØRN Begrebet biodiversitet er kommet for at blive og er ikke kun for voksne, men bestemt også for børn og unge. Gyldendal har udgivet en flot og letforståelig fagbog om dette, der fortæller om, hvorfor biodiversitet er vigtig, over emner som ulovlig jagt og klimaforandringer til den vilde naturs genkomst. Bogen er oplagt til undervisningsbrug.

IN A FIS CH ER A N D ER S EN: BIO DIV ER SITE T. 4 8 SID ER , 209 KR . , GY LD EN DA L .

NATUR & MILJØ

BESØG DE DANSKE STRANDE På stranden kan man opleve forskellige dyr og planter, men man kan også finde ting og sager, der kan bruges derhjemme, eller samle ingredienser til madlavning. Koustrup & Co. har udgivet en flot strandguide med smukke illustrationer af Susanne Weitemeyer. Den indeholder også opskrifter, for eksempel på knivmuslinger med strandkål og hybenmarmelade. Det er den ideelle bog at have med på en strandtur, så man kan sætte navn på dyr og planter, man møder på sin vej. 02 : 2021

NAT U R EN PÅ SK R IF T

H U G H FE ARN LE Y-W HIT TIN G S TA LL : S PIS B EDRE M ED RIV ER COT TAG E – 7 V E JE TIL EN N Y KOS T. 416 SID ER , 3 0 0 KR . , S TR A N D B ERG PU B LIS HIN G .

KRISTTORN OG SALOMONS LYSESTAGE Teologen Jørgen Juul Petersen har skrevet en anderledes, men meget interessant og velskrevet naturhistorisk bog om en række vilde, danske planter, der har bibelske navne. Bogen fortæller om de enkelte planters rolle og betydning gennem tiden, samt hvad der gemmer sig bag det bibelske navn. Den rummer også en historisk oversigt over blomsternes rolle i teologi og kunst og kommer desuden rundt om botanikeren Carl von Linné og religionsfilosoffen K.E. Løgstrup. Sidstnævnte mente, at det var nødvendigt med en modvægt mod nyttetænkning om naturen, et emne, der er højaktuelt i dag. Bogen er en slags botanisk-eksistentiel fortælling.

J Ø RG EN JU U L PE TER S EN: D EN B LO M S TREN D E BIB EL . 192 SID ER , 250 KR . , FORL AG E T MIM ER .

LEV SUNDT MED BÆREDYGTIG MAD Stjernekokken fra River Cottage, Hugh FearnleyWhittingstall, har som mission at få os til at ændre vores spisevaner og livsstil, så vi kan blive “raske og glade, få et godt helbred og et stærkt immunforsvar”. I sine kogebøger holder han et skarpt fokus på sunde valg, mere grønt, økologi, dyrevelfærd og lokale produkter, og det gælder i høj grad også i hans seneste bog, som både har opskrifter og vejledning til en bedre og sundere kost.

K JELD H A N S EN: V ELKO M M EN TIL FREMTID EN S L A N D BRU G . 224 SID ER , 250 KR . , G A DS FORL AG .

M E T TE ARLE TH: H V ERDAG S E V ENT YR – FRILU F TS LIV O G E V ENT YR ÅRE T RU N DT. 20 8 SID ER , 23 0 KR . , M U US M A N N FORL AG .

LANDBRUGET VED EN SKILLEVEJ EVENTYRLIGT UDELIV PÅ HVERDAGE Hop i vandrestøvlerne, tag rygsæk med sovepose på ryggen efter arbejdstid på en almindelig hverdag og tag ud i naturen for at vandre og overnatte. Mød op på arbejdet næste morgen. Det kaldes for mikroeventyr og er et koncept, som den britiske eventyrer Alastair Humphreys har defineret. Hvordan man gør det i en dansk sammenhæng, har Mette Arleth skrevet en praktisk håndbog om. Mikroeventyr skal være enkelt og billigt, men stadig sjovt og udfordrende, og det kan foregå på alle årstider. NATUR & MILJØ

Biotopplaner, lærkepletter og insektvolde er blandt de krumspring, der gøres for at skabe lidt biodiversitet i landbrugslandet. Men disse små skridt redder næppe fremtidens landbrugsnatur, mener Kjeld Hansen i sin seneste bog, hvor han i skyggen af coronakrisen tager landbrugsproduktionen ved vingebenet. Han mener, at det moderne landbrug er arnested for dødbringende zoonoser, sygdomme, der smitter mellem dyr og mennesker, og at den næste pandemi sandsynligvis spredes fra svinefabrikkerne. Men bogen viser også nye veje for landbruget, hvor fødevareproduktion og en rig natur går op i en højere enhed.

02 : 2021

SPIS NATUREN

NATUR & MILJØ

02 : 2021

SPIS NATUREN

RISOTTO MED ÆRTER OG VILDE URTER

Små grønne perler, der kalder på at blive gnasket. pæde, hvide ærteblomster. Drys af urter fra haven eller skoven. Sommerens risotto over bål er grøn og vild. Ved bålstedet i haven hos Pernille Hoffmann Køppen, som står bag kogebogen ‘Mad over bål’, er risotto en hofret. I køkkenskuffen ligger altid en pose risottoris, og med den kan hun trylle et måltid frem, alt efter hvad der er på lager i køleskabet eller vokser ude i det fri lige nu. Hvis man er ny til at sanke, er risotto en nem måde at bruge sine vilde urter. “Min efterårsrisotto er med svampe, men om sommeren laver jeg en let risotto med friskbælgede ærter, hvidvin og urter fra haven. Ærter giver knas og friskhed. Urterne kan være brændenælde, ramsløg, bellis eller små skud fra skvalderkål. Eller skovsyre, som med sin distinkte syrlighed giver god kontrast til fedmen fra smør, løg og ost,” siger Pernille Hoffmann Køppen. “Man kan sidde ved bålet og bælge ærterne, mens risottoen koger.” Ærter, ramsløg, skovsyre eller bellis bringer ikke blot smag til risottoen, men giver også den ellers temmelig gråmelerede grød af ris et skud grøn vildskab. “Jeg kan godt lide at lægge friske ærteblomster på toppen, men det kan også være blomster fra ramsløg eller bellis. Det gør noget. Wow! Hvad skete der lige der?” For at bevare den friske grønne farve skal hverken urter eller ærter koge med, men blot vendes i gryden og lige få varme fra risottoen, kort før man spiser.

BÅL TIL RISOTTO Risotto kræver et godt læs gløder, der brænder ved jævn varme over længere tid. Lav gerne et pagodebål, som har den fordel, at en stor portion træ kan brænde til gløder på samme tid. Pagodebålet bygges op ved at lægge to stykker træ skiftevis vinkelret på hinanden, til du har et firkantet tårn. Tænd op inde i midten af tårnet. Når pagoden er brændt igennem, vælter man bålet. Hvis man får brug for at fodre bålet med mere brænde undervejs, lægges nye stykker træ på uden i kanten af gløder, så man undgår flammer inde i midten under gryden. Skub brændslet ind mod midten, når træet er brændt til gløder. På denne måde undgår man også at få for meget flyvsk aske i gryden.

VÆLG EN TYNDBUNDET GRYDE Tip til risotto over bål Vælg en tyndbundet gryde, fordi man med den nemmere kan regulere temperaturen. Tag gryden af bålet, hvis varmen bliver for kraftig.

M E T TE IV ER S EN PERNILLE H O FFM A N N KØ PPEN

RISOTTO MED FRISKBÆLGEDE ÆRTER OG PECORINO Opskrift til 2 personer. Opskriften er nem at skalere til flere personer. Bare husk, at der til 1 del risottoris går 2 dele væske.

DU SKAL BRUGE • 250-400 g friske ærter (vægten er med bælge) • 2 forårsløg • 1 solohvidløg • 1 løg • 1 dl risottoris • 1 dl hvidvin • 1 dl vand • 1 terning grøntsagsbouillion • 1 håndfuld revet pecorino-ost • 1 spsk smør til stegning • Salt og peber • En håndfuld vilde urter efter smag

SÅDAN GØR DU PERNILLE HOFFMANN KØPPEN ARTDIRECTOR OG FORFATTER

Pernille Hoffmann Køppen er selvstændig artdirector i Hoffmann Studio, madmenneske og kvinden bag bogen 'Mad over bål'. Ideen er opstået på ture til Sverige, hvor en flok familier sidder omkring bålet og siger: “Det her burde vi da også gøre derhjemme.” 'Mad over bål' er simpel hverdagsmad. Læs mere på backyardstories.dk

NATUR & MILJØ

02 : 2021

Snit forårsløg, hvidløg og løg fint. Smelt smørret i en gryde. Når smørret bruser, tilsættes løg og hvidløg (ikke forårsløg endnu), som herefter steges klare – de må ikke tage farve, så kommer retten til at smage brændt. Tilsæt herefter risottorisene og lad dem stege blanke i overfladen. Du skal være over gryden, for risene sætter sig nemt fast i bunden. Når al væden er suget op af risene, og de er jævnt blanke, tilsættes hvidvin og vand. Når retten koger, tilsættes grøntsagsbouillion, salt og peber. Lad det simre i 15-18 min. Bælg ærterne ved bålet, mens retten simrer. Smag på risene undervejs. Når de er næsten færdige – der skal stadig være et lille bid i risene – tages gryden af bålet. Riv en god håndfuld Pecorino-ost i retten, vend det rundt, og lad gryden stå med låg på et par minutter. Kogetiden for en risotto er en smagssag. Nogle foretrækker, at den koges helt ind til en cremet grød, andre at risene har lidt struktur. Lige inden servering vendes forårsløg, ærter og evt. vilde urter i risottoen. Servér med friskrevet pecorino, lidt peber og evt. et frisk ærteskud eller andre blomster.

KRYDS & TVÆRS

JØRG EN THOM ASSE N, Val by ( L Ø S N I N G N AT U R O P L E V E L S E R

)

SEND IND OG VIND

Indsend løsning til opgave@dn.dk inden den 15. juli. Der trækkes lod blandt løsningerne. Vinderen får gavekort på 300 kr., som kan benyttes i shop.dn.dk. NATUR & MILJØ

02 3 : 201 27 1

H A N N E REFFELT LO UIS E THR A N E JEN S EN

TIL MEDLEMMERNE

Drømmer du også om en

VILDERE HAVE? REMA 1000 og Danmarks Naturfredningsforening teamer nu op for at slippe de danske haver fri. Hjælp vores trængte sommerfugle, biller og vilde bier ved at tilmelde din have på sliphavenfri.dk og hent et flot gratis klistermærke til postkassen nede i din lokale REMA 1000. Så kan du tydeligt signalere, at din have gør en forskel for naturen. Din have tæller med i vores kommunerangering for vilde haver. Her kan du følge med i og påvirke hvor mange kvadratmeter haver, der omlægges i din kommune og sammenligne naturscoren for haverne med dem i andre kommuner. Jo flere haver der omlægges og jo højere en naturscore, desto flere nye levesteder for vores dyreliv.

Tilmeld din have nu på

WWW.SLIPHAVENFRI.DK *Kravet for tilmelding er at mindst 20 % af din haves frie arealer slippes fri, og at haven skal være giftfri. Slip haven fri klistermærker udleveres kun i REMA 1000 butikker og med bekræftelseskoden. som du modtager efter tilmelding. Klistermærkerne er tilgængelige fra medio juni.

NATUR & MILJØ

03 : 2017

TURE

LAD NATUREN ARVE LIDT EFTER DIG Danmarks Naturfredningsforening taler naturens sag, når unikke landskaber, truede og sårbare dyr eller rekreative områder er under pres. Vi arbejder for meget mere natur i Danmark til glæde for danskerne og alle de arter af dyr og planter, vi deler pladsen med. Du kan være med til at beskytte Danmarks smukkeste landskaber, vores frie kyster og alle sårbare dyr og planter ved at lade naturen arve lidt efter dig i dit testamente.

FLERE FORDELE FOR DIG OG NATUREN

KONTAKT

• Du støtter naturen, miljøet og klimaet og lader din stemme blive hørt i fremtiden.

Udfyld og send kuponen eller kontakt testamenterådgiver Lone Norup på

• Du kan få gratis advokatrådgivning, så testamentet er rigtigt i forhold til din situation og er juridisk korrekt. • Du kan få op til 5.000 kr. i tilskud til oprettelsen af dit testamente. Se flere fordele for dig og naturen på www.dn.dk/testamente

Tlf: 3119 3262 Mail: Lone@dn.dk

 Danmarks Naturfredningsforening, Masnedøgade 20, 2100 København Ø

JA TAK – GIV MIG MERE INFORMATION Jeg ønsker at vide mere om:  Sådan opretter du et testamente og giver en testamentegave  Fordele ved testamentegaver  Værd at vide om arv og testamenter  En liste med tre forslag til advokater i mit lokalområde Jeg ønsker at: Blive ringet op  Modtage et brev  Modtage en mail  Navn:........................................................................................................ Adresse:.................................................................................................. Postnummer/by:................................................................................... Tlf.nr:...........................................

02 : 2021 58 E-mail:......................................................

NATUR & MILJØ

Danmarks Naturfredningsforening + + + 11594 + + + 0893 Sjælland UFS B

TURE

TA G PÅ T U R HOVEDSTADEN

ALBERTSLUND WWW.DN.DK/ALBERTSLUND Vilde Blomsters Dag ved Hundige Strand. Søndag den 20. juni kl. 13-15.30. Mødested: Hundige Havnevej ud for Starstien, omtrent hvor vandet løber under bilvejen. Turen til Hundige Strand, med mange orkideer og andre spændende ting, er blevet tradition. Vi er i den sydligste del af Køge Bugt Strandpark, hvor bunden er oppumpet kalkrigt materiale fra Køge Bugt. Fællestur for Dansk Botanisk Forening og DN-afdelinger vest for København. Info: Poul Evald Hansen, tlf. 53 61 43 62, poulevaldhansen@hotmail.com. Læs mere: https://e.dn.dk/18989.

BORNHOLM WWW.DN.DK/BORNHOLM Vilde Blomsters Dag. Søndag den 20. juni kl. 10-12. Mødested: Festpladsen ved Nexø Kirkegård. Kom til De Vilde Blomsters Dag i Nexø Lystskov og på Nexø Sydstrand med Morten Bach Jørgensen og Tino Hjorth Bjerregaard. Læs mere: https://e.dn.dk/20266. Dagsommerfugle på Hammerknuden. Søndag den 25. juli kl. 14-16. Mødested: Store Fyr på Hammeren. Vær med og oplev den blomstrende Hammerknude i dagsommerfuglenes tegn, guidet af Michael Stoltze. Læs mere: https://e.dn.dk/20267. Laurentii Tårer over Klintebakken: stjerneskud og -billeder. Tirsdag den 10. august kl. 2122.30. Mødested: NaturBornholm. Oplev Laurentii Tårer, den årligt tilbagevendende meteorsværm, der ses få dage efter Laurentius’ dag (d. 10. august). Hans-Jørgen Olsen vil være vores himmelvejviser. Læs mere: https://e.dn.dk/20271. Økologisk restaurering af den øvre Øle Å. Søndag den 29. august kl. 10-12. Mødested: P-pladsen ved Slamrebjergvej og “det gamle savværk”, Grønnevad i Poulsker Plantage. Oplev Jonas Morsing

gerne vil have til at flytte ind. Bagefter ser vi på fugle i børnehøjde. Info: Niels Hald, tlf. 23 61 76 44, lewinsky.hald@lic-mail.dk. Læs mere: https://e.dn.dk/21666.

Thomasen fortælle om restaureringen af den øvre Øle Å. Han har arbejdet med at dokumentere effekten af restaureringen af åen, hvor rødgran tidligere blev dyrket tæt op ad åen, hvilket har bortskygget den naturlige vegetation, og er en dårlig fødekilde for vandløbsfaunaen. Læs mere: https://e. dn.dk/20920.

Blomsterne i Allindelille Fredskov. Lørdag den 19. juni kl. 11-14. Mødested: P-pladsen ved Langebjergvej, Ringsted. Skoven er kendt for sit rige plante- og dyreliv og ikke mindst for sine kalk-elskende orkidéer. Vi kører i egne biler til denne naturperle og sørger selv for frokost. Turledere er Mette Vontillius, Carl Holten-Andersen samt botaniker Lene Tidemann Nielsen. Tilmelding og info: Til Niels Hald, tlf. 23 61 76 44, lewinsky.hald@lic-mail.dk. Læs mere: https://e.dn.dk/21667.

BRØNDBY WWW.DN.DK/BROENDBY Mandag-morgen-slentreture. Mandage kl. 9–12. Mødested: Brøndbyvester Kirke. Det er muligt at få kørelejlighed. Pris for medkørere: 20 kr. Husk kaffe/te. Info: Bodil Koch, tlf: 22 12 62 51. 7/6: Bagsværd Sø, Regatta Pavillonen. 14/6: Hedeland, Brandhøjgårdsvej 2. 21/6: Tippen, Parkstien. 28/6: “Haren i Ådalen”, Larsbjerggård, Harrestrupvej 128. 5/7: Vigerslevparken, Engdraget 21. 12/7: Vallensbæk Mose, Spisestedet Mosen, Rendsagervej 5. 19/7: Ejby Mose, Ejbyhallen, Mosetoften 35. 26/7: Kringelstien, Orchidevej/ Ballerupvej. 2/8: Vestskoven/Stensøen, Gl. Landevej. 9/8: Kagsmosen, Kagsvang 29. 16/8: Hf. Sommerbyen Ejby, Ejbydalsvej 260. 23/8: Troldhøj, Musebjerg 3. 30/8: Hareskoven, Skovlyst.

Geologisk cykeltur fra Rungsted til Nivå. Søndag den 20. juni kl. 13-16. Mødested: Rungsted St. ved stationsbygningen. Vi følger de gamle kystlinjer fra ishavets og stenalderhavets tid og får fortalt den geologiske historie fra sidste istid og op til i dag. I samarbejde med DN Gribskov. Tilmelding: Til Dorte Rørbeck, tlf. 41 58 22 70, dorte.roerbeck@gmail.com eller Niels Hald, tlf. 23 61 76 44, lewinsky-hald@lic-mail.dk. Læs mere: https://e.dn.dk/21668.

FREDERIKSSUND WWW.DN.DK/ FREDERIKSSUND Velkommen til nye medlemmer, virtuelt møde. Torsdag den 10. juni kl. 19.30-21. Mødested: online. Naturen har brug for vores hjælp. Så din og andres indmeldelser i vort fællesskab glæder os meget. Dette velkomstmøde er for nye medlemmer med bopæl i Frederikssund Kommune. For at undgå smitterisiko holdes velkomstmøderne i øjeblikket som online-møder. Digitalt fra vor computer til din. Tilmelding: Senest d. 3/6 til frederikssund@ dn.dk. Derefter får du tilsendt et link og materiale til det digitale møde. Inden velkomstmødet leverer vi en pakke til dig med materiale, som du får brug for under velkomstmødet, men også lidt lækkert til at spise og drikke. Læs mere: https://e.dn.dk/21277.

EGEDAL WWW.DN.DK/EGEDAL Bus-/sejltur til Hallands Väderö. Søndag den 13. juni kl. 7.15-19. Mødested: Stenløse St. kl. 7.15. Farum St. kl. 7.45. Bus fra Stenløse og Farum samt færge til Hälsingborg og videre til Torekov, hvor vi er på alke-/sælsafari-sejltur, inden vi kommer til Hallands Väderö. Pris: voksne 350 kr. / børn under 18 år 100 kr. Tilmelding: Betaling til Søren Vinding på konto: 3434 3435809235. sorenvinding7@ gmail.com. Læs mere: https://e. dn.dk/19053.

FREDENSBORG WWW.DN.DK/FREDENSBORG Byg din egen mejsekasse. Lørdag den 12. juni kl. 10-13. Mødested: Bålhytten i Kelleris hegn, Krogerupvej 21, Vi har træ, der er skåret til i de korrekte mål, klar til at blive samlet til en redekasse til mejser eller spurve. Du kan få lavet det hul, der passer til den fugl, du

NATUR & MILJØ

morgenbolle og kaffe på vejen til Helsingør-Helsingborg-færgen. Arne Volf, DOF, er med som guide. Bus fra Stenløse og Farum samt færge til Hälsingborg og videre til Torekov, hvor vi er på alke-/ sælsafari-sejltur, inden vi kommer til Hallands Väderö. Pris: voksne 350 kr. / børn under 18 år 100 kr. Tilmelding: Betaling til Søren Vinding på konto: 3434 3435809235. sorenvinding7@gmail.com. Læs mere: https://e.dn.dk/11045.

HAL SNÆS WWW.DN.DK/HALSNAES Le-slåning på Rakenhøj i Ølsted. Søndag den 13. juni kl. 10-14. Mødested: Parkering ved Ølsted Kirke, gå mod Rakenhøj, DN-flag viser vejen. Det smukke Rakenhøj-område skal atter slås, så den ikke vokser til i uønsket opvækst. Hjælp os med at svinge leen, så de sjældne insekter og planter atter får lys og luft. Knud Pedersen giver introduktion til leslåningen. Hvis du giver en hånd, så sørger Halsnæs Kommune for mad og drikkevarer. Info: Knud Pedersen, tlf. 28 23 19 24, halsnaes@dn.dk. Læs mere: https://e.dn.dk/4666. Leslåning på Bakkestien. Søndag den 15. august kl. 10-14. Mødested: Overdrevsområdet ved Kastaniealle. Parkering ved Magleblikskolen, p-plads 4 (ved tandklinikken). Der vil være skiltning fra skolen til Bakkestien. Den smukke Bakkesti skal atter slås, så det ikke vokser til i uønsket opvækst. Hjælp os med at svinge leen, så de sjældne insekter og planter atter får lys og luft. Knud Pedersen giver introduktion til leslåningen. Hvis du giver en hånd, så sørger Halsnæs Kommune for mad og drikkevarer. Info: Knud Pedersen, tlf. 28 23 19 24, halsnaes@dn.dk. Læs mere: https://e. dn.dk/742.

FURESØ

Flagermustur i Auderød Skov. Lørdag den 28. august kl. 2021.30. Mødested: Nordhusvej 65, p-pladsen ved havnen for enden af grusvejen. Vi lytter til fuglenes aftensang og iagttager dem. Hør lidt om flagermusens spændende liv, og i skumringen søger vi efter dem. Info: Per Baatrup, tlf. 42 72 82 87, halsnaes@dn.dk. Læs mere: https://e.dn.dk/23775.

WWW.DN.DK/FURESOE Bus-/sejltur til Hallands Väderö. Søndag den 13. juni kl. 7.15-19. Mødested: Bussen kører fra Stenløse St. kl. 7.15. Vi samler op ved Farum St. kl. 7.45 og byder på en

Melby Overdrev: Træk et træ, bevar lyngheden. Søndag den 5. september kl. 10-13. Mødested: Melby Overdrev, indkørsel fra Tangvej 2, herfra følges skiltene

02 : 2021

TURE

til “Campen”, hvor vi mødes og der bydes velkommen. Aktiv dag på Melby Overdrev, et af de 15 bedste naturområder i Danmark. Vær med til at fjerne de små fyrre- og birketræer, så lyngen og heden bevares. For hele familien. Dagens arbejde afsluttes med gratis frokost kl. 13. Arrangementet er i samarbejde med Naturstyrelsen. Info: Knud Pedersen, tlf. 28 23 19 24, halsnaes@dn.dk. Læs mere: https://e.dn.dk/237.

HILLERØD WWW.DN.DK/HILLEROED Søndagstur i Lille Hestehave. Søndag den 15. august kl. 14-17. Mødested: For enden af Horsevænget /Agertoften. René Andersen, som bor i området, vil guide os rundt og fortælle lidt om skoven og dens træer. Undervejs på turen bliver der også lejlighed til at få en snak om den kommende Favrholm Station og den planlagte cykelsti, som vil påvirke området. Tilmelding: Til Michael Liesk, på sms 28 89 59 23 med angivelse af antal deltagere. Maks 25 personer, fordeles efter først-til-mølle-princippet. Læs mere: https://e. dn.dk/23820.

HØRSHOLM WWW.DN.DK/HOERSHOLM Børne-Bio-Blitz i Rungstedlund. Søndag den 13. juni kl. 11-15.30. Mødested: Rungsted Strandvej 111. Børn med voksne får mulighed for at finde svømmende, krybende, gående og flyvende dyr, insekter og planter for senere at artsbestemme dem. Naturvejledere Vicky Knudsen og Bjørli vil hjælpe med råd og dåd. I samarbejde med Blixen-museet.

Info: Bo Madsen, tlf. 20 28 82 64, bomadsen@c.dk. Tilmelding: Se hjemmesiden. Læs mere: https://e. dn.dk/19032.

RØDOVRE WWW.DN.DK/ROEDOVRE Guidet byvandring til torvene i Københavns indre by. Onsdag den 9. juni kl. 10-12. Mødested: Under statuen “lurblæserne”, ud for Københavns Rådhus og Vartov i Vester Voldgade. Lone Wredstrøm viser rundt på de gamle torve Ny- og Gammeltorv, Bispetorvet og pladsen Domkirken og Universitet og videre ad Gråbrødre Torv og Amagertorv. Vi slutter ved Nikolaj Kirke ved 12-tiden, hvor det vil være muligt at købe lidt at spise: Pris: 50 kr. pr. person. Tilmelding: Til Jann Larsen på tlf. 36 41 06 13 med oplysning om antal tilmeldte, navn, adresse, tlf. nr. og mailadresse, og om du vil deltage i spisningen, som er for egen regning. Læs mere: https://e. dn.dk/22547. Sankthansbål i Kirkegårdsparken. Onsdag den 23. juni kl. 1821.30. Mødested: Kirkegårdsparken. Det er en tradition i Danmark, at vi brænder bål af Sankthansaften. Det er også en tradition, at Grøndalslund Sogns Menighedsråd arrangerer Sankthansbål. Aftenen sluttes af med en andagt i Grøndalslund Kirke kl. 21. Info: Jann Larsen, jann.larsen@mail.dk. Læs mere: https://e. dn.dk/19074. Bliv “dus” med dyrene i voldgraven på Vestvolden. Lørdag den 26. juni kl. 14-16. Mødested: Batteritogsmagasinet på voldgaden

Krible-krable-tur på Vestvolden. Mandag den 16. august kl. 19-21. Mødested: Batteritogsmagasinet på voldgaden på Vestvolden. Kom med ud og oplev naturens mange små kryb, og prøv en “insekt-støvsuger”. Poul Evald Hansen, biolog og formand for DN Albertslund, fortæller om dyrene, biodiversitet, naturgenopretning, flora og fauna, herunder om f.eks. padder, sommerfugle m.v. Info: Jann Larsen, tlf. 36 41 06 13, jann.larsen@mail.dk. Læs mere: https://e. dn.dk/22463. Oplev flagermusene i mørket på Vestvolden. Lørdag den 28. august kl. 20-22. Mødested: Batteritogsmagasinet på voldgaden i Rødovre. Oplev flagermusene, når de er aktive i mørket. Ved hjælp af en detektor kan vi opfange de ultrahøje lyde, som flagermusene udsender. Vi lytter os frem til flagermusene sammen med biolog John Frisenvænge, som fortæller os om dyrene. Medbring solidt fodtøj og gerne en lommelygte. Info: Jann Larsen, tlf. 36 41 06 13, jann.larsen@mail.dk. Læs mere: https://e.dn.dk/22464.

CORONA, CORONA, CORONA …

på Vestvolden. Batteritogsmagasinet er den røde bygning, der ligger lige til højre på voldgaden. Er der 2, 4, 6, 8 eller ingen ben? Er der gæller, snorkel eller dykker-klokke? Tag børnene med ned til kanten af voldgraven for at opdage dyrene, der kribler og krabler i vandet. Få hjælp til at lære om dyrene af biolog John Frisenvænge. I samarbejde med Rødovre Kommune. Info: Jann Larsen, tlf. 36 41 06 13, jann.larsen@mail.dk. Læs mere: https://e.dn.dk/22462.

SJÆLLAND

S GREVE WWW.DN.DK/GREVE Vilde Blomsters Dag: Hundige Strand. Søndag den 20. juni kl. 1315.30. Mødested: Vi mødes ved Hundige Havnevej ud for Starstien, omtrent hvor vandet løber under bilvejen. Turen til Hundige Strand med mange orkideer og andre spændende ting er blevet tradition. Vi er i den sydligste del af Køge Bugt Strandpark, hvor bunden er oppumpet kalkrigt materiale fra Køge Bugt. Fællestur for Dansk Botanisk Forening og

Vi følger de gældende covid-19 retningslinjer. Se mere på www.coronasmitte.dk Tjek www.dn.dk/arrangementer eller den lokale afdelings hjemmeside www.dn.dk/#bynavn. Måske er turen eller arrangementet aflyst.

NATUR & MILJØ

02 : 2021

DN-afdelinger vest for København. Turleder Poul Evald Hansen. Info: Lars Bjarne Nielsen, tlf. 21 77 59 13, greve@dn.dk. Læs mere: https://e.dn.dk/23014.

LEJRE WWW.DN.DK/LEJRE Vilde Blomsters Dag: Ejby Ådal. Søndag den 20. juni kl. 10-12. Mødested: P-pladsen for enden af Kyndeløse Strandvej efter Polaris Centret. De Vilde Blomsters Dag i Ejby Ådal. Info: Erik Olsen, tlf. 42 33 83 20, eriko1@live.dk. Læs mere: https://e.dn.dk/23611. Vilde Blomsters Dag: Bidstrup Skovene. Søndag den 20. juni kl. 14-16. Mødested: Den store p-plads vest for Center Avnstrup. De Vilde Blomsters Dag på skov-enge i Bidstrup Skovene. Info: Erik Olsen, tlf. 42 33 83 20, eriko1@live.dk. Læs mere: https://e.dn.dk/23610. Høslæt på Kildeengen i Bidstrup Skovene. Lørdag den 26. juni kl. 10-18. Mødested: På Kildeengen, følg skiltene fra p-pladsen i starten af skoven, lige efter Mortenstrupvej 37. DN Lejre arrangerer høslæt med le i samarbejde med Kildeengens Høslætlaug og Naturstyrelsen. Info: Erik Olsen, tlf. 42 33 83 20, eriko1@live.dk. Tilmelding og info: Til Erik Olsen, eriko1@live.dk. Læs mere: https://e. dn.dk/23616.

NÆST VED WWW.DN.DK/NAESTVED Strandtur til Vesterhave. Søndag den 13. juni kl. 10-13. Mødested: Stejlepladsen ved Spar-købmanden. Brosvinget 28, Karrebæksminde. Strandtur til det skønne Vesterhave Strand og Overdrev. Info: Mette Brammer, mettebrammer@hotmail.com. Læs mere: https://e.dn.dk/23140. Sommerfugletur ved Broksø. Søndag den 25. juli kl. 13-16. Mødested: Oplyses ved tilmelding. Kom og oplev et bredt udsnit af højsommerens sommerfugle. Info: Kurt Ramskov Laursen, tlf. 22 31 92 50, krl@pletvinge. dk. Tilmelding: På mail krl@pletvinge.dk. Læs mere: https://e. dn.dk/23801. Naturpleje på Atterbakke. Lørdag den 28. august kl. 10-16. Mødested: Ved vejen ind til Atterbakkevej 11. Bakketoppen på Atterbakke øst for Næstved har karakter af overdrev. Kom og hjælp med at pleje den med høslæt. Tilmelding: Til Kurt Ramskov Laursen på krl@pletvinge.dk. Læs mere: https://e.dn.dk/23761.

TURE

ROSKILDE WWW.DN.DK/ROSKILDE Vilde Blomsters Dag: Boserup Skov. Søndag den 20. juni kl. 10-12.30. Mødested: Den høje p-plads nær bus 207’s stoppested Kongemarken. Frodig løvskov udenfor Roskilde, hvor vi bl.a. kommer forbi stævningsskoven, som bliver vedligeholdt af frivillige for at fremme en rig urteflora. Turen udbydes af DBF, med turleder Thure Pavlo Hauser, i samarbejde med Boserup Stævningslaug. roskilde@dn.dk. Læs mere: https://e.dn.dk/23736. Vilde Blomsters Dag: Aftentur i Gulddysseskoven. Søndag den 20. juni kl. 19-21. Mødested: P-pladsen overfor Gulddysse Kulturgård. Gulddysseskoven er en af Naturstyrelsens nyere skove. Der er efterhånden kommet mange skovplanter foruden de mange arter, der er knyttet til græsland. En af de hyppige arter i skoven er orkidéen skov-hullæbe. Info: Søren Grøntved Christiansen, roskilde@dn.dk. Læs mere: https://e.dn.dk/23865. Himmelsøens flagermus. Tirsdag den 29. juni kl. 21.30-22.30. Mødested: P-plads overfor indgang til dyreinternatet, Darupvej 131. Vi leder efter flagermus med hjælp fra nyanskaffede flagermusdetektorer, der kan “oversætte” flagermusens orienteringsskrig til noget, vi kan høre. Læs mere: https://e.dn.dk/23845. Eskilsø-vandring. Søndag den 22. august kl. 10-15. Mødested: Eskilsø mole, for enden af Skovvejen, fra Sønderby. Øen rummer efter naturgenopretning et rigt plante- og dyreliv og den interessante klosterruin. Medbring kikkert samt mad og drikke. Evt. samkørsel fra Stændertorvet kl. 9.15. Skriv til Helle på dm4.alt@ gmail.com og angiv ledige pladser i bilen el. evt. transportønsker. Betaling aftales i bilen. Læs mere: https://e.dn.dk/23889. Himmelsøens flagermus. Tirsdag den 31. august kl. 20.30-21.30. Mødested: P-plads overfor indgang til dyreinternatet, Darupvej 131. Vi leder efter flagermus med hjælp fra nyanskaffede flagermusdetektorer, der kan “oversætte” flagermusens orienteringsskrig til noget, vi kan høre. Læs mere: https://e.dn.dk/23846. Havtornfest ved Lynghøjsøerne. Søndag den 5. september kl. 10-13. Mødested: P-pladsen ved Lynghøjsøerne, Lindenborgvej. Vær med til at fjerne uønsket

HJØRRING

havtorn langs Lynghøjsøerne, så naturen får mere plads. Den har brug for det. Tidligere års indsats har været værdifuld. Pluk selv havtorn med hjem til dejlige og sunde retter. Naturstyrelsen er vært med grillmad og drikke. Husk at medbringe tykke handsker og poser. Info: Anne Lise Dahl, tlf. 61 40 46 40, dahlqq@ gmail.com. Læs mere: https://e. dn.dk/23576.

WWW.DN.DK/HJOERRING Kystvandring ved Kærsgaard Strand. Søndag den 13. juni kl. 10-12.30. Mødested: P-pladsen ved Kærsgaard Strand. Til gavn for både krop og sjæl arrangerer DN Hjørring, i samarbejde med Hjerteforeningen, en vandring i det naturskønne område ved Kærsgaard Strand. Der er en kort tur på ca. 1 time og en længere tur på ca. 2,5 time. Husk godt fodtøj, og medbring gerne mad og drikke. Info: Jørgen Jørgensen, tlf. 23 71 71 93. Læs mere: https://e. dn.dk/23755.

VORDINGBORG WWW.DN.DK/ VORDINGBORG Vilde Blomsters Dag. Søndag den 20. juni kl. 13.30-16.30. Mødested: P-pladsen ved opgangen til Høvblege, ved T-krydset mellem Gurkebakken og Busenevej. Vi ser på den spændende flora på Høvblege. Læs mere: https://e. dn.dk/23837.

Vilde Blomsters Dag: Tversteds Grønne Front. Søndag den 20. juni kl. 10-12.30. Mødested: P-pladsen over for ishusene på Tannisbugtvej. DN og Dansk Botanisk Forening tager på vandring gennem det fantastiske klitlandskab i Tversted, Tversteds Grønne Front. I området finder vi Danmarks mest artsrige grønklitter med et stort indhold af sjældne og biotoptypiske arter. Info: Birthe Kristensen, tlf. 51 33 93 05, birthe.k49@gmail.com. Læs mere: https://e.dn.dk/23450.

Sene orkideer og sommerfugle ved Møns Klint. Søndag den 25. juli kl. 9-13. Mødested: P-plads ved Jydelejet over for Hunosøgård. Vi ser på højsommerens orkideer, andre spændende blomster og sommerfugle. Info: Bo Kayser, tlf. 51 34 62 78, bo.kayser@gmail.com. Læs mere: https://e.dn.dk/22737.

Svampetur i Tolne Skov. Lørdag den 4. september kl. 13.30-16. Mødested: Pladsen foran Dalgård, Tolnevej 51 ved Tolne Skov, ca. 1 km fra Tolne Station. Tag med på svampetur i Tolne Skov. Sammen går vi en tur i skoven og indsamler svampe. Herefter mødes vi ved Dalgård, hvor svampeekspert Anne Grethe Eriksen fra Foreningen til Svampekundskabens Fremme vil fortælle om de indsamlede svampe. Info: Jakob Kofoed, tlf. 31 34 62 91. Læs mere: https://e.dn.dk/23451.

Vadefugle og blomster på Avnø. Tirsdag den 10. august kl. 9-12. Mødested: P-plads ved Avnø Naturcenter, Flyvervej 40. Vadefuglenes træk er i fuld gang. Strandengenes blomster står som flottest. Er det stille sol, er der også godt med sommerfugle. Vi ser på lidt af det hele. Info: Bo Kayser, tlf. 51 34 62 78, bo.kayser@gmail.com. Læs mere: https://e.dn.dk/22736.

VESTHIMMERL AND WWW.DN.DK/ VESTHIMMERLAND En vildere have. Søndag den 5. september kl. 14-16. Mødested: Østerled 5, Ranum. Vi går en tur i Oles og Karens have og snakker om, hvad vi kan gøre for at få en mere spændende have med flere insekter, sommerfugle, fugle og pindsvin. Maks antal deltagere: 20 personer. Tilmelding: Senest d. 1/9 til turleder Karen Steffensen på tlf. 23 88 00 99 eller karen. steffensen@mail.dk. Læs mere: https://e.dn.dk/19026.

NORDJYLLAND

BRØNDERSLEV WWW.DN.DK/ BROENDERSLEV Krible-krable-tur ved Dorf Møllegård. Søndag den 1. august kl. 10.30-13. Mødested: Dorf Møllegård, Storskovvej 39. Kom med en tur i naturen omkring Møllesøen, og gå på opdagelse i krible-krable-verdenen, hvor vi undersøger skovbunden og søen for insekter. Info: DN naturguide Pernille Hald, tlf. 21 80 83 70. Læs mere: https://e.dn.dk/23815.

NATUR & MILJØ

A ALBORG WWW.DN.DK/AALBORG Vilde Blomsters Dag: Fredes Eng. Søndag den 20. juni kl. 10-12. Mødested: Fra Svenstrup følges Dall Møllevej over jernbanebroen, kør ind ad markvejen til højre i selve

02 : 2021

svinget lige efter nedkørsel fra broen. I 2017 støttede Veluxfonden hegning af et større eng- og kratområde ved Svenstrup. Siden er det blevet afgræsset af hårdføre kreaturer eller heste, også i vinterhalvåret. DN Aalborg følger botanikken hvert år. Er der kommet nye arter i år? Turledere er Terkel Arnfred og Jørgen Balslev Hansen. Læs mere: https://e. dn.dk/23665.

MIDTJYLLAND .

IK AST-BR ANDE WWW.DN.DK/IKAST-BRANDE Cykeltur i området øst for Brande. Tirsdag den 24. august kl. 1820. Mødested: Brande Hallernes p-plads, Ågade i Brande. Turen ledes af guider med stort lokalkendskab, og der er gode muligheder for at opleve nye steder i vores lokalområde. Turen bliver på ca. 17 km med forfriskning undervejs. Info: Jens Nygaard, ikast-brande@dn.dk. Læs mere: https://e. dn.dk/23869. Flagermustur ved Naturcenter Harrild Hede. Torsdag den 26. august kl. 20-21.30. Mødested: P-pladsen ved Naturcenter Harrild Hede. Mød biolog Katrine Hulgard, og bliv klogere på de spændende pattedyr, som vi sikkert alle har et eller andet forhold til. Info: Kaj Kobborg Knudsen, ikast-brande@dn.dk. Læs mere: https://e.dn.dk/23870.

NORDDJURS WWW.DN.DK/NORDDJURS Vilde Blomsters Dag. Søndag den 20. juni kl. 16-17.30. Mødested: P-pladsen syd for Sildevej på Bønnerup Havn, bagved Nyform. Bønnerup Havn er omgivet af strandenge, heder og overdrev. Botanikerne Peter Wind, Aarhus Universitet, Annette Limborg Madsen, Norddjurs Kommune, og Anne Murmann Hansen fortæller om planterne, og hvordan de evt. har været brugt, samt om naturtypernes opståen og naturforvaltning. Info og tilmelding: Til Jette Mouritzen, tlf. 86 38 64 19, norddjurs@dn.dk. Læs mere: https://e.dn.dk/19031.

ÅRH US WWW.DN.DK/AARHUS Vilde Blomsters Dag: Spiseli-

TURE

ge planter ved Sletterhage Fyr. Søndag den 20. juni kl. 11-12.15. Mødested: Sletterhage Fyr, Sletterhagevej 58. Vi går en tur langs stranden ved Sletterhage Fyr og standser op ved de mange spiselige planter, der findes der. Tilmelding og info: Til Eva Kullberg, tlf. 21 69 82 23, mail@evakullberg.dk. Læs mere: https://e.dn.dk/22907. Sanketur ved Kalø. Søndag den 18. juli kl. 11-12.30. Mødested: P-pladsen foran Kalø Slotscafé, Molsvej 31. Vi går en tur ud mod Kalø Slotsruin og indsamler spiselige planter. Det er muligt at finde planter, der kan registreres af alle vores 5 smagssanser: sur, sød, salt, bitter og umami. Tilmelding og info: Til Eva Kullberg, mail@ evakullberg.dk. Læs mere: https://e.dn.dk/22908.

SYDDANMARK

ESBJERG WWW.DN.DK/ESBJERG Bioblitz i Marbæk. Lørdag den 14. august kl. 10 til søndag den 15. august kl. 10. Mødested: Myrthuegård, Myrtuevej 39. Vi vil på 24 timer se, hvor mange arter vi kan finde og registrere i området. Der er frit slag til at boltre sig i det store område. Ved bioblitzen i juni 2020 blev der registreret 1004 arter. I år ønsker vi at sætte fokus på svampe, laver, mosser, spindlere og insekter. Tilmelding: Senest d. 4/8 til Carsten Mathiesen, cm@ egonline.dk, tlf. 28 28 88 36 eller Inge Nagstrup, ingenagstrup@ gmail.com, tlf. 21 64 44 01 eller Bodil Kristensen (Myrthuegård), bodk@esbjergkommune.dk, tlf. 27 74 15 20. Læs mere: https://e. dn.dk/20285.

FA ABORG -MIDTF YN WWW.DN.DK/FAABORGMIDTFYN Kystvandring ved Knold. Søndag den 13. juni kl. 10-13. Mødested: Fællesarealet overfor Knoldsvej 20. Oplev kystlandskabet og naturen ved Knold nær Dyreborg. Turen er et samarbejde mellem Hjerteforeningen Faaborg-Midtfyn og DN. Begrænset deltagerantal, efter “først-til-mølle”-princippet. Tilmelding: Senest d. 11/6 til John Høffner Kjærup, tlf. 51 15 65 28, john.hoeffner@hotmail.com. Læs mere: https://e.dn.dk/23799.

KOLDING WWW.DN.DK/KOLDING Vandretur i Koldings Grand Canyon. Lørdag den 14. august kl. 10-12. Mødested: P-pladsen “Bjerget”, Binderup Strandvej 66, Bjert. Vandretur i smeltevandsdalen ved Grønsbæk og i Binderup Strandskov, som ligger på nordsiden af Skamlingsbanken. Turen er 3,5 km i vanskeligt terræn langs bæk og i skov. Turen går gennem den fugtige elleskov. Gummistøvler anbefales. Info: Paul Rasmussen, tlf. 60 92 13 48, paul@paulr.dk. Læs mere: https://e.dn.dk/23838.

Deadlines for indberetning af ture i næste blad NATUR & MILJØ NR. 3 UDKOMMER 1. SEPTEMBER

Indberetningsfrist for ture 15. JULI NATUR & MILJØ NR. 4

NORDFYN

UDKOMMER 15. NOVEMBER

WWW.DN.DK/NORDFYN Æbelø i august. Søndag den 15. august kl. 9-17. Mødested Lindøhoved 1. Vi inviterer på en travetur til Æbelø. Turen er kun for medlemmer, og der er begrænset deltagerantal. Tilmelding: Til Jens Mogensen, jensdkmogensen@icloud.com. Læs mere: https://e.dn.dk/23955. Fugle og fortid ved Nr. Nærå Fjord. Onsdag den 25. august kl. 18.30-20.30. Mødested: Klinte Kirkes parkeringsplads. En vandring i det gamle kulturlandskab med vægt på stenalderfolkets bopladser, kulturlandskabets ændring gennem tiderne og fugle. Læs mere: https://e.dn.dk/23956.

Fugle- og flagermustur til Tåsinge Vejle. Torsdag den 26. august kl. 19.30-21.30. Mødested: P-pladsen øst for Vejlen. Kom og oplev fuglene gå til ro, enten på vandet eller i tagrørene rundt om Vejlen, og se og “hør” flagermusene. Info: Flemming Hansen, tlf. 42 24 00 70, flemminghansen.dn@gmail.com. Læs mere: https://e.dn.dk/23883.

SØNDERBORG

NYBORG WWW.DN.DK/NYBORG Vilde Blomsters Dag. Søndag den 20. juni kl. 10-13. Mødested: Bjergvej 8, Ørbæk. Vær med til at fejre Vilde Blomsters Dag og udforsk landskabet, når DN Nyborg og Dansk Botanisk Forening inviterer på den traditionsrige tur. Botaniker Signe Nepper viser os Nyborg Kommunes skjulte perler. Info: Malik Riishøj, tlf. 61 51 25 11, malik@risshoej.dk. Tilmelding: Af hensyn til evt. coronarestriktioner er tilmelding nødvendig på mail: nyborg@dn.dk, emne: De vilde blomsters dag. Læs mere: https://e.dn.dk/23882.

SVENDBORG WWW.DN.DK/SVENDBORG Sensommertur på Monnet. Tirsdag den 10. august kl. 17-20. Mødested: Overfor Monnetvej 8, på Sydtåsinge. Besøg en af Danmarks fineste strandenge sammen med Poul Rasmussen, som kender området som sin egen bukselomme. Info: Christina Åkerman, tlf. 23 26 87 14, christina.j.akerman@gmail.com. Læs mere: https://e.dn.dk/23884.

NATUR & MILJØ

Indberetningsfrist for ture 1. OKTOBER

WWW.DN.DK/SOENDERBORG Vilde Blomsters Dag: Kær Vestermark. Søndag den 20. juni kl. 10-12. Mødested: P-pladsen ved skydebanerne på Kær Vestermark. Kom med på en blomstertur ved strand, skovbryn og overdrev. Vi ser, hvad vi kan finde på de forskellige biotoper. Info: Finn Lindhart, tlf. 30 93 93 23, finn@ lindhart.com. Læs mere: https://e. dn.dk/19005. Vilde Blomsters Dag: Stålsmose i Sønderskoven. Søndag den 20. juni kl. 13.30-16. Mødested: P-pladsen ved Egetofte Naturskole. I samarbejde med Dansk Botanisk Forening afholdes Vilde Blomsters Dag ved Stålsmose i Sønderskoven. Info: Andreas Andersen, tlf. 61 34 19 31, a-andersen@mail.dk. Tilmelding: via mail til a-andersen@mail.dk. Læs mere: https://e.dn.dk/20025. Naturpleje Lille Bjørnkær. Lørdag den 26. juni kl. 10-14. Mødested: Stenbækgård, Hellesøvej 20. Vi giver naturen en hjælpende hånd i Lille Bjørnkær. Vær med og oplev en enestående botanisk lokalitet. Info: Andreas Andersen, tlf. 61

02 : 2021

34 19 31, a-andersen@mail.dk. Tilmelding: På mail til a-andersen@mail.dk. Læs mere: https://e. dn.dk/20026. Bat Night 2021 ved de nordalsiske søer. Søndag den 29. august kl. 20-22. Mødested: P-pladsen ved Mjels Sø i Broballe, Skolebakken. International Bat Night afholdes i samarbejde med Dansk Flagermusforening. Info: Andreas Andersen, tlf. 61 34 19 31, a-andersen@mail.dk. Tilmelding: På mail til a-andersen@mail.dk. Læs mere: https://e.dn.dk/20027. Flagermustur, familiearrangement. Lørdag den 11. september kl. 19-21. Mødested: P-pladsen ved Egetofte Naturskole. Flagermustur for børnefamilier. Info: Heidi Jahnke, tlf. 24 65 34 72, heidijahnke@hotmail.com. Tilmelding: På mail til heidijahnke@ hotmail.com. Læs mere: https://e. dn.dk/19064.

VEJLE WWW.DN.DK/VEJLE Bustur til Vadehavet og Draved Skov. Lørdag den 14. august kl. 9-18.30. Mødested: P-plads, Cirkuspladsen, Vestre Engvej 63. Vi følger Vadehavskysten fra Ribe til syd for grænsen og oplever store flokke af vadefugle og ænder, som søger føde på vaden. På hjemturen besøger vi Draved Skov, en af Danmarks største urørte naturskove. Husk: kikkert, madpakke, kaffe og pas. Turen er gratis. Tilmelding: På mail til Westy Esbensen, westyesb@gmail.com. Læs mere: https://e.dn.dk/23628.

DN SHOP

W E B S H O P. D N . D K Du kender sikkert allerede Benny Bæver, Buller Bjørn, Olrik Ugle og alle de andre sjove Hjørne Bjørne-fortællinger fra TV. Alle dyrene er kendt fra den skandinaviske natur, og nu kan de sjove og søde bamser komme med på jeres helt eget eventyr i naturen. I bøgerne oplever hovedpersonen en masse ting, som de fleste børn kender fra deres dagligdag. Udover en god historie lærer man som læser faktisk også en lille smule om dyret i naturen. Tag din yndlingsfigur eller -historie med i naturen, og nyd en god historie, mens I også nyder madpakken.

DRENGELEGE I bogen er der ideer til udklædninger, træsnitning, bygning af hytter, fremstilling af perler og smykker, tasker og punge. Og endelig opskrifter og anvisning på frilufts- og bålmad. MEDL. PRIS KR. 178,Ikke medl. pris kr. 198,Varenr. 4808

BØGER MEDL. PRIS KR. 69,Ikke medl. pris kr. 80,Varenr. 4760 Olrik Ugle hjælper måske Lulus Los

SNITTEDE SMÅFUGLE Inspiration og teknikker til at snitte fugle, på både begynder- og øvet niveau. Både gennemgang af udstyr og sikkerhedsforanstaltninger. MEDL. PRIS KR. 145,Ikke medl. pris kr. 165,Varenr. 4809

Varenr. 4761 Helga Hejre mangler en legekammerat Varenr. 4762 Ernst Elg bliver næsten væk

BØRNENES SNITTEBOG – snit i frisk træ

BAMSER MEDL. PRIS KR. 49,Ikke medl. pris kr. 69,1) – Varenr. 4770 – Benny Bæver 2) – Varenr. 4771 – Ernst Elg 3) – Varenr. 4772 – Inga Isbjørn 4) – Varenr. 4773 – Buller Bjørn 5) – Varenr. 4774 – Karma Kanin 6) – Varenr. 4775 – Olrik Ugle

Ideer til legetøj, praktiske ting og spil i friske grene og snitteanvisninger på bl.a. fløjter, sværd, engle, nisser, propper, knive, knapper og perler. MEDL. PRIS KR. 178,Ikke medl. pris kr. 198,Varenr. 4810

MORA SNITTEKNIV UDEN SPIDS

Kniv med et 2 mm tykt, kort og stabilt blad af kulstofstål, hårdhed HRC 58. MEDL. PRIS KR. 75,Ikke medl. pris kr. 87,Varenr. 4117

3) 6)

JHD SNITTEKNIV – 50 mm 4)

5) NATUR & MILJØ

Lille smart børnesnittekniv med kort blad. Træhæfte og klinge i sort rustfast stål. MEDL. PRIS KR. 89,Ikke medl. pris kr. 99,Varenr. 4811

02 : 2021

DN SHOP

BRUSLETTO KNIV – BALDER

TOVEJSLUP

Lille snittekniv med en totallængde på 13 cm. Skæfte i birk med frontholk i nysølv. MEDL. PRIS KR. 199,Ikke medl. pris kr. 219,Varenr. 4812

Praktisk lup med håndtag, hvor småkryb kan ses både fra oven og fra siden. MEDL. PRIS KR. 49,Ikke medl. pris kr. 59,Varenr. 4823

LINSEDÅSE MED DOBBELT LUP

OPINEL NR. 7 – BØG Snittekniv med en klinge, som er 80 mm lang. MEDL. PRIS KR. 89,Ikke medl. pris kr. 108,Varenr. 4813

Stor linsedåse med dobbelt lup for bedre forstørrelse af insekterne. Jo større insektet bliver, jo sjovere bliver det at se på! Forstørrer 2 gange i låget og 4 gange i den ekstra lup. MEDL. PRIS KR. 34,Ikke medl. pris kr. 39,Varenr. 4802

DEN LILLE VILDE Fire små lækre og superinformative guider samlet i én til naturens spiselige planter. MEDL. PRIS KR. 259,Ikke medl. pris kr. 299,Varenr. 4807

VILD MAD I KØKKENET Saml urter og brug dem i køkkenet – hver dag. Dette er bogen, der med tip til at sylte, salte, henkoge, tørre, fermentere og meget mere giver konkrete ideer til, hvordan man bruger alt det, man kan samle ude i naturen, i i sin daglige madlavning. MEDL. PRIS KR. 199,Ikke medl. pris kr. 300,Varenr. 4715

INSEKTHUS Studer biller, larver og andre insekter på nært hold. MEDL. PRIS KR. 69,Ikke medl. pris kr. 79,Varenr. 4803

FRILUFTSROLLINGER – Sådan kommer du med dine små børn ud i naturen

AKVARIUM M. LÅG. 2,5 ltr.

AKVARIUM MED LÅG. 11 ltr.

Helstøbte plastakvarier med låg. I låget er der bærehåndtag og foderlem. Størrelse: 23,2x15,3xh16,6 cm. MEDL. PRIS KR. 49,Ikke medl. pris kr. 62,Varenr. 4804

Denne bog er en guide til småbørnsforældre, der gerne vil dyrke familiefriluftsliv. Måske har du tænkt på det og taget tilløb flere gange, måske synes du, det er svært og uoverskueligt med små rollinger, måske mangler du bare et lille kærligt skub og nogle konkrete råd. MEDL. PRIS KR. 169,Ikke medl. pris kr. 200,Varenr. 4673

Helstøbte plastakvarier med låg. I låget er der bærehåndtag og foderlem. Størrelse: 35,6x23,4xh22,8 cm. MEDL. PRIS KR. 99,Ikke medl. pris kr. 110,Varenr. 4805

AKVARIUM MED LÅG. 6,0 ltr. Helstøbte plastakvarier med låg. I låget er der bærehåndtag og foderlem. Størrelse: 30x20xh20,3 cm. MEDL. PRIS KR. 79,Ikke medl. pris kr. 90,Varenr. 4806 NATUR & MILJØ

HUSK, at overskuddet fra salget går direkte til naturen. Når du er medlem af DN, får du rabat i webshoppen. Du sparer typisk mellem 10 og 40 %. På webshoppen kan du læse om de enkelte varer, se flere gode tilbud og læse mere om, hvordan du handler. Se mere og bestil i shop.dn.dk

02 : 2021

DN SHOP

A2-PLAKATER

MEDL. PRIS KR. 79,Ikke medl. pris kr. 99,1) - Varenr. 4549 – Stranden 2) - Varenr. 4708 – Strandplanter 3) - Varenr. 4547 – Muslinger og snegle 4) - Varenr. 4550 – Spiselig tang 5) - Varenr. 4607 – Ferskvandsfisk 6) - Varenr. 4707 – Havets fisk 7) - Varenr. 4546 – Kystfugle 8) - Varenr. 4814 – Sø & å 6

4 2

KØB ONLINE PÅ WEBSHOP.DN.DK 8 7

STRANDEN – Dyr og planter På stranden kan vi finde spændende ting til vindueskarmen, gode ingredienser til mad, og vi kan gå ture alene eller sammen med børn og børnebørn. MEDL. PRIS KR. 99,Ikke medl. pris kr. 129,Varenr. 4817

STRANDTASKE I 100% ØKOLOGISK BOMULD ØKOLOGISK BOMULDSVISKESTYKKE Viskestykke med skaller, smådyr og tang, som kan findes på danske strande. Mål: 48x70 cm. MEDL. PRIS KR. 79,Ikke medl. pris kr. 89,Varenr. 4815

Stroppens længde: 60 cm, H: 39 cm L: 48 cm B: 10 cm MEDL. PRIS KR. 449,Ikke medl. pris kr. 499,Varenr. 4816

NOTESBOG STRANDEN

SØ & Å – Livet over og under vandspejlet Bogen henvender sig til hele familien og kan bruges som guide til at identificere de mest almindelige dyr og planter – plus nogle mindre almindelige, men meget spændende arter. Tag bogen, et lille fangstnet og en plastikbakke med på ekskursion i naturen, eller læs den som godnatlæsning med de store børn. MEDL. PRIS KR. 129,Ikke medl. pris kr. 149,Varenr. 4820

Notesbogen indeholder 94 blanke sider af genbrugspapir. Måler 15,6 x 21 cm. MEDL. PRIS KR. 59,Ikke medl. pris kr. 75,Varenr. 4819

KOSMETIKTASKE I ØKOLOGISK BOMULD

KOSMETIKPUNG MED BUND I ØKOLOGISK BOMULD

Måler 29 x 17,5 cm MEDL. PRIS KR. 169,Ikke medl. pris kr. 199,Varenr. 4822

Måler 24 x 11 cm MEDL. PRIS KR. 149,Ikke medl. pris kr. 175,Varenr. 4821

STEN I FARVER

FUGLE VED KYSTEN

‘Sten i farver’ er en guide til de sten, som man kan finde på stranden, marken og i grusgraven. MEDL. PRIS KR. 149,Ikke medl. pris kr. 175,Varenr. 4712

‘Fugle ved kysten’ er til alle fugle- og naturinteresserede – og til dem, der blot nyder at gå ture langs den danske (og nordeuropæiske) kyst og gerne vil vide, hvilke fugle de møder på turen. MEDL. PRIS KR. 179,Ikke medl. pris kr. 200,Varenr. 4702

NATUR & MILJØ

02 : 2021

DN SHOP

PENTAX AD – SD – SP

KOWA BDII-XD WA

Pentax AD 9 X 32 WP MEDL. PRIS KR. 2.699,Ikke medl. pris kr. 3.295,Varenr. 4612

Kowa BDII-XD 8x32 WA MEDL. PRIS KR. 2.799,Ikke medl. kr. 3.195,Varenr. 4660

Pentax AD 8 X 36 WP MEDL. PRIS KR. 1.499,Ikke medl. pris kr. 1.799,Varenr. 4663

Kowa BDII-XD 6,5x32 WA MEDL. PRIS KR. 2.699,Ikke medl. pris kr. 3.095,Varenr. 4659

Pentax SD 8 X 42 WP MEDL. PRIS KR. 2.399,Ikke medl. pris kr. 2.799,Varenr. 4662

FOCUS DISCOVER Focus Discover 8 X 32 MEDL. PRIS KR. 1.699,Ikke medl. pris kr. 1.999,Varenr. 4613

Pentax SD 9 X 42 WP MEDL. PRIS KR. 2.795,Ikke medl. pris kr. 3.599,Varenr. 4661

Focus Discover 8 X 42 MEDL. PRIS KR. 1.699,Ikke medl. pris kr. 1.999,Varenr. 4665

Pentax SP 8 X 40 MEDL. PRIS KR. 1.299,Ikke medl. pris kr. 1.549,Varenr. 4667

Focus Handy 8x40 MEDL. PRIS KR. 499,Ikke medl. pris kr. 669,Varenr. 4664

GRØNNE FORDELE TIL MEDLEMMER

FORDELSPRIS

1.349,-

Varm, lækker og meget alsidig fibersovepose.

FORDELSPRIS

2.519,Få 10% rabat på markedets bedste friluftsudstyr Vi fører udstyr og beklædning fra populære producenter som Fjällräven, The North Face, Icebreaker, Teva, Scarpa og mange flere. Medbring dit DNmedlemskort, når du handler i Friluftsland, Fjällräven Brand Store, eller indtast rabatkoden: dnm02cgt i web-shoppen. Bestil på www.Friluftsland.dk

FORDELSPRIS

1.259,-

Behageligt og slidstærkt oppusteligt liggeunderlag med integreret pumpe. NATUR & MILJØ

Rummeligt, klokkeformet tipitelt med plads til 8 personer. Perfekt til en stor gruppe eller en familie på tur.

02 : 2021

Dit medlemsnummer er de første tal over dit navn, se bagsiden.

Brug medlemsbeviset til at: • Få rabat i DN’s egen butik, DN Butikken (www.shop.dn.dk) • Få adgang til gratis guidede lokale ture (www.dn.dk/ture) • Få adgang til kurser og konferencer på Naturens Universitet (www.aktiv.dn.dk) • Få støtte til natur- og miljøprojekter under Grønt Guld (www.aktiv.dn.dk) • Få adgang til lokale årsmøder (www.dn.dk/aarsmoeder)

2021

Masnedøgade 20 2100 København Ø tlf. 39 17 40 00 dn@dn.dk www.dn.dk

Naturen og dyrene

skaber nærvær 10%

rabat m

DKNAT kode UR221 t.o.m 31/08-2 . 021

LIDT HJÆLP KAN GØRE EN ENORM FORSKEL

*Gælder t.o.m 31. august 2021. Generelle vilkår gælder.

Lav den perfekte indretning til alle havens dyr

www.vivara.dk • Telefon: 33 31 33 26 FUGLEFODER

FODRINGSSYSTEMER

REDEKASSER &TILBEHØR

PLANTER & HAVEREDSKABER

HAVENS PATTEDYR

INSEKTER

VIVARA KIDS

DA NM A RK S N AT U R F R E D N I NGSF ORENING • MA SNED ØGA D E 20 • 2100 KØBEN H AVN Ø

SKAL DET VIRKELIG VÆRE SÅ SVÆRT AT VÆLGE outdoorbukser? De rigtige bukser gør hele forskellen Hos Fjällräven har vi inddelt vores bukser og tights

i tre overordnede aktivitetsgrupper: Mountaineering, Trekking og Everyday outdoor. Disse kategorier kan guide dig i den rigtige retning i din søgning efter de rigtige bukser, men de afgør ikke nøjagtigt, hvilke bukser du har brug for. Det kan du kun selv gøre. Du skal besvare spørgsmålene ovenfor, prøve så mange

par bukser som muligt og få så meget information fra vores salgsmedarbejdere, som du kan. Det er ikke helt ulig at vandre på en spektakulær sti – hårdt arbejde, men det hele værd når du er fremme. Og husk, de rigtige bukser gør hele forskellen. Held og lykke! Og vi ses derude.

Natur & Miljø nr. 2, juni 2021

Articles inside

DN BUTIK

TURE

KRYDS & TVÆRS

DEN GODE NATURHISTORIE

BØRN I NATUREN

MAJFLUER

BÅLMAD

TEMA

MENNESKE OG NATUR

SKOVSGAARD

NYT OG NOTER