MÅNEDENS FISK
Havørreden Havørredfiskeri på de danske kyster kan nærmest betegnes som Danmarks nationalfiskeri, og i løbet af marts topper fiskeriet. Af Jakob Sørensen js@sportsfiskeren.dk
En gang var havørredfiskeri på kysten en mandfolkesport, hvor hver eneste fisk var en sand sejer. Men meget har heldigvis ændret sig, og i dag har man gode chancer for at overliste en havørred fra kysten i det meste af landet. Man behøver altså ikke være nogen erfaren sportsfisker for at forsøge sig i jagten på den ædle fisk. På de lune forårsdage viser fiskeriet sig fra sin bedste side, og der er gode muligheder for alle. Vagabondfisk
Havørreden er en rigtig nomade, der flytter sig til de områder, hvor føden er lettest tilgængelig. Som lille ørredyngel lever den i åerne, hvor den lever af vandinsekter. Efter et par år svømmer den fra åen og ud i saltvand. Og nu kaldes den lille fisk for en smolt. I saltvand opholder den sig i den første tid meget kystnært, hvor den lever af rejer, krebsdyr og småfisk. Det relativt store fødeudbud i det salte vand får havørreden til at vokse hurtigt. Efterhånden som havørreden bliver større, begynder den at spise større og større fødeemner. I jagten på fisk som sild, brisling og tobis stikker havørreden nu helt til havs. Indtil havørreden bliver kønsmoden og svømmer tilbage mod åerne, vil den altid være på farten og flytte sig i forhold til det aktuelle fødeudbud. Derfor kan man aldrig helt præcist vide, hvor man finder havørreden. Her finder du havørreden
Selv om havørreden altid er på jagt efter føde, så kan man reelt møde den overalt langs de danske kyster, hvor man også har en fin chance for at fange den. Der er naturligvis pladser, der er bedre end andre, og generelt er fiskeriet svært på hele den jyske vestkyst. Den jyske østkyst, Sjælland, Fyn og mange af øerne har derimod en lang række af gode og stabile fiskepladser. Havørreden er nærmest ligeglad med, hvordan pladserne ser ud, der hvor den
32
Sportsfi skeren
holder til. Hvis bare der er mad, er den tilfreds. Men forekomsten af store mængder mad hænger ofte sammen med gode skjulesteder. Det kan være skove med ålegræs, områder med blæretang, muslingebanker, stenrev eller en blanding heraf. Ofte er pladser med meget variation gode pladser at besøge, ligesom skiftet fra en type bund til en anden kan have en positiv effekt. Strømskel og tidevandsrender er desuden spændende fiskepladser, da der ofte findes meget føde på sådanne pladser. Når vandet er koldt, er chancen størst på pladser, der grænser op til dybt og varmere vand, men så snart vandtemperaturen nærmer sig fem grader eller mere, begynder det at myldre med liv på helt lavt vand. Og så kommer havørreden også. Sådan fanger du en havørred
Man behøver ikke have bestået den store sportsfiskereksamen for at fange sig en kystørred. Så snart ørrederne trækker ind på lavt vand, kan alle være med. Det vigtigste er, at man får afsøgt en masse vand og ikke falder i staver på det samme sted. Hvad enten man vadefisker eller holder sig inde på stranden, så gælder det om at affiske længere kyststrækninger. På den måde optimere man sin chance for at finde en flok havørreder, da de ofte svømmer aktivt omkring. Under selve fiskeriet skal man kun tage ét kast på samme sted. Herefter flytter man sig fem meter, og kaster igen. En af de mest simple og samtidig effektive metoder er aktivt kastefiskeri med blink eller kystwoblere. Her kaster man kort og godt, så langt man kan, hvorefter agnen spinnes ind i høj fart. Er vandet meget koldt, kan det være en fordel at sænke farten lidt, men generelt skal man ikke være bange for at fiske for hurtigt. Under indspinningen er det en fordel at foretage nogle stop, hvor agnen for lov at dale mod bunden, som en såret fisk. Ofte hugger havørreden i spinstoppet. En anden god metode til kystens havørreder er fiskeri med fluer, der imitere rejer, tanglopper eller småfisk. Fluerne kan naturligvis fiskes på klassisk fluegrej. Men de kan også fiskes efter et såkaldt bom-
bardaflåd, hvilket du kan læse mere om på side 58 i denne udgave af Sportsfiskeren. Nedfaldsfisk
Foråret igennem svømmer en større mængde nedfaldsfisk rundt langs kysterne. En nedfaldsfisk er en fisk, der har været oppe at gyde i et vandløb i løbet af vinteren. Efter gydningen er fisken afkræftet og meget tynd, da gydningen har taget meget hårdt på fiskene. Spiseværdien er derfor ikke særlig god på nedfaldsfiskene, hvorfor det er en god ide og almindelig kutyme at sætte de slanke og ofte mørke fisk skånsomt tilbage i vandet igen. Pas på åerne
Langs de danske kyster findes en lang række udløb fra bække og åer. Her er fiskeriet som udgangspunkt forbudt 500 m på hver side af udløbet. Der findes dog enkelte undtagelser, ligesom der er særlige regler for nogle mindre vandløb. Undersøg derfor det område, du vil fiske i, inden du tager af sted. Oplysningerne findes på: www.naturerhverv.fvm.dk/fredningsbaelter.aspx?ID=17218
2 // Marts 2012
