Den nemme vej til flere flueørreder Fluefiskeri er som skabt til kystfiskeriet efter havørreder, men det kan være svært at knække koden. Læs med her, og få en stribe gode råd fra en landets mest erfarne kystfluefiskere. Af Steen Larsen
– Hvorfor fanger jeg næsten aldrig havørred? Spørgsmålet hang lidt i havstokken! Jeg havde allerede set hans fluekast på afstand, og selv om de ikke kunne vinde nogen kastekonkurrence, så fungerede de og et kik op og ned ad ham afgjorde, at grejet så rigeligt var i orden. – Det er otte ture siden, at jeg sidst fik en havørred, sagde han og fortsatte. Jeg er simpelthen nødt til at tage en Put & Take tur ind i mellem, for at kæresten skal tro på, at jeg virkelig har været på fisketur! Jeg har mødt den „mismodige kystfluefisker“ i andre skikkelser mange gange før
– og der er mange af dem. Her følger et par idéer, som forhåbentlig kan flytte lidt på nulturene. Allround grej frem for letlir
Der er en trend, som jeg vil kalde for letlir – nemlig kystgrej i klasserne 5 og 6 og sågar 4. Lad mig slå det fast en gang for alle. Vil man optimere sine chancer for at fange havørred, er der ting, man på kysten ikke kan med en let lineklasse – men derimod ingenting, man ikke kan med en klasse otte. Selv om de fleste havørreder, som vi fanger på kysten, størrelsesmæssigt giver glimrende fights på en let lineklasse, så er en fluestangs altoverskyggende rolle at
præsentere fluen hurtigt og let med så få blindkast som muligt over for flest mulige fisk. Udtrætningen af fisk andrager mindre end en procent af en god fiskedag, og skal fisken genudsættes er en hurtig udtrætning at foretrække. Allround grej gør det lettere at kaste for mindre erfarne, giver længere kast, har bedre evner i kraftig vind, har bedre bæreevne til større eller tungere fluer og kan hurtigere afvikle kast i form af færre blindkast. Gælder det om at præsentere en lille flue blidt i stille vand, så kan man blot forlænge sit forfang, så har man samme mulighed for det på en kraftigere stang. Hvis man endelig er letgrejs-fanatiker, så kan man altid spænde en alternativ stang bag på rygsækken.
Bundforhold. Kystpladser med store, runde sten kan huse mange havørreder, men de er svære at vade på, hvis man ikke er erfaren. Derfor er det en god ide at starte med at fiske på pladser med jævn og flad bund.
70
Sportsfi skeren
2 // Marts 2012