VÆRD AT VIDE
Vandkraftværk stopper Storå-laksen
Foto: Klaus Balleby
Bestanden af laks i Storåen er beregnet til at være på 1400 opgangslaks, som vender tilbage til åen efter at have vokset sig store i opvækstområderne i Nordatlanten, fortæller DTU Aqua i sit seneste nyhedsbrev. De laks, der årligt vender tilbage til Storåen for at gyde, stammer hovedsagligt fra de 53.000 ungfisk, som årligt bliver udsat i systemet. Andelen af store laks, som stammer fra naturlig gydning, formodes dog at være stigende som følge af de habitatforbedrende tiltag, der er foretaget i Storå-systemet de sidste ti år. Når Storåen i 2014 igen bliver undersøgt, vil man få et præcist tal på forholdet mellem vilde og udsatte laks i den samlede opgang. Der er dog helt klart behov for flere gydeområder i åen for, at bestanden kan overleve uden udsætninger. I Storå-systemet er hele 66 % af de samlede gyde- og opvækstområder placeret opstrøms opstemningen ved Holstebro Vandkraftværk, der i dag udgør en unaturlig spærring for fisk i Storå. Det er under ti procent af laksene, der klarer sig forbi dæmningen ved Vandkraftværket. Den reelle procentdel kan være endnu mindre. Når mindre end 10 procent af en gydebestand finder vej til to tredjedele af vandsystemets samlede produktionsareal, er potentialet på ingen måde udnyttet, konkluderer fiskebiologerne hos DTU Aqua.
Ålebestanden falder fortsat
Foto: Klaus Balleby
Ålen er i fortsat tilbagegang konkluderer forskere fra 17 forskellige lande i en nyligt udsendt rapport om ålebestanden i Europa. Tilgangen af yngel – glasål – til europæiske floder og vandløb fortsætter med at falde, og bestanden befinder sig på det laveste niveau, der hidtil er observeret. Mængden af glasål, der ankommer til kysterne, udgør i dag mellem én og fem procent af det niveau, som fandtes i perioden fra 1960 til 1979. De ål, som danskerne får i rusene i dag, stammer fra glasålindtræk fra for 10 til 20 år siden, hvor mængden af glasål var væsentlig større, end den er i dag. De steder i Europa, hvor mængden af glasål er størst, er Atlanterhavskysten i Sydeuropa. Her er mængden af yngel i dag kun fem procent af det tidligere niveau. Det er glasålenes kerneområde, og det er her fiskeriet efter glasål foregår. Glasålene herfra sælges til åledambrug, udsætninger på frivand samt til restauranter.
Ny dambrugsbekendtgørelse vedtaget
Det er ti år siden, at bly i fiskergrej blev forbudt i Danmark. Myndighederne skruer nu bissen på, og Miljøstyrelsen politianmelder derfor fem forhandlere og tre importører af fiskegrej. Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion har nemlig fundet store mængder bly i fiskeudstyr som blink, lodder og pirke. De fem forhandlere havde i 2010 besøg af Kemikalieinspektionen og fik ved den lejlighed forbud mod at sælge det blyholdige fiskeudstyr. Miljøstyrelsen besøgte butikkerne igen i 2011, og der havde de stadig de blyholdige og forbudte varer på hylderne. Derfor bliver de nu meldt til politiet, hvilket også gælder en række importører, der også tidligere har fået salgsforbud. Det er desuden første gang, at også forhandlere af fiskegrej anmeldes.
8
Sportsfi skeren
Foto: Lars Brinch Thygesen
Stadig bly i fiskegrej
Miljøstyrelsen har meddelt Danmarks Sportsfiskerforbund, at miljøminister Ida Auken har underskrevet en ny dambrugsbekendtgørelse. Den trådte i kraft onsdag den 15. februar 2012. Danmarks Sportsfiskerforbund har endnu ikke modtaget bekendtgørelsen, da offentliggørelsen sker to dage efter bladets deadline. Den nye bekendtgørelse skal afløse dambrugsbekendtgørelsen fra 2006, samt bekendtgørelse for moderne dambrug fra maj 2011. – Jeg har store forventninger til bekendtgørelsen, og den skal naturligvis leve op til anbefalingerne fra Akvakulturudvalget. Det er nødvendigt, at dambrugserhvervet tilpasser sig tidens krav til produktion og miljø, siger miljøkonsulent i Danmarks Sportsfiskerforbund, Lars Brinch Thygesen. Med den nye bekendtgørelse skal erhvervet gennem en omstilling, som vil resultere i flere moderne anlæg uden vandindvinding ved spærrende opstemninger, hvilket giver store, positive ændringer for de naturlige fiskebestande i vandløbene. – Kommunerne får nu det værktøj, der kan og skal sikre en oprydning i dambrugserhvervet. Det er på høje tid at midlertidige vandindvindinger og en produktion uden miljøgodkendelse, bliver afløst af tilladelser givet på et lovligt grundlag – i tidens ånd og til gavn for de naturlige fiskebestande, siger Lars Brinch Thygesen. For eksempel vil fremtidens dambrug pumpe grundvand op til produktionen i stedet for at indvende det fra åen. Du kan læse mere om den nye dambrugsbekendtgørelse i næste nummer af Sportsfiskeren.
2 // Marts 2012
