Sportsfiskeren nr 6 2012

Page 34

NordjyllaNd

Lokalredaktør Mark Højfeldt // tlf. 6165 9459 // mh@sportsfiskeren.dk

37 frie fiskepladser ved Aalborg På Aalborg Kommunes webside har man lavet en oversigt over en række gratis fiskepladser ved søer og vandløb, samt hotspots i Limfjorden til fiskeri efter hornfisk og havørreder. Det er et nemt og brugbart værktøj for både nye og erfarne lystfiskere, der ønsker et overblik over fiskemulighederne i Aalborg Kommune. Indtil nu er der 37 frie fiskepladser, og der kommer løbende flere til. Oversigtkortet findes på www.aalborgkommune.dk ved at søge på ordet: fiskepladser. På siden findes

et kort over de frie fiskepladser. Kortet kan printes ud og tages med, så man er sikker på ikke at fiske ulovligt. Husk, at ”Frit fiskeri” betyder, at du må fiske gratis og uden at skulle betale til en lystfiskerforening eller ejeren af fiskevandet. Men der kræves statsligt fisketegn, der gælder for alle lystfiskere mellem 18 og 65 år. Har du spørgsmål om fiskeri og frie fiskepladser i Aalborg Kommune, er du velkommen til at kontakte naturvejlederne Esben Buch: esb-teknik@aalborg.dk eller Klaus Godiksen: kvg-teknik@aalborg.dk

Pirat med 22 ulovlige kasteruser En fritidsfisker, der ignorerede alle regler ved at fiske med 22 ekstra kasteruser end de seks tilladte, kan nu se frem til en konfiskering af ruserne og en bøde på op til 10.000 kr samt en fratagelse af retten til at fiske i op til et år. Den 69-arige familiefar har fisket i konens, sønnernes og en afdød nabos navn. Fritidsfiskeriet er tilladt for alle over 12 år, og fiskekortet er personligt. Fangster er til eget forbrug, hvorfor det er ulovligt at sælge videre. Perioden, hvor ålefiskeriet må finde sted, er begrænset med ålehandlingsplanen, og derfor må man ikke fiske med ruser efter ål fra 10. maj til 31. juli. Vicefiskeriinspektøren, Claus Wille, fra NaturErhvervstyrelsens afdeling i Randers udtaler til Nordjyske Stiftstidende, at det er skuffende at en fritidsfisker ignorerer reglerne så groft. Anmeld ulolige garn på følgende webside: www.anmeldelse.fd.dk

7-årig vandt fiskekonkurrence Torsdag den 24. maj kl. 18-21 afholdt Jægeren og Lystfiskeren den populære put & take-fiskekonkurrence ved Serritslev Fiskepark. Ud af de 117 deltagere, heraf 32 juniorer, fangede Frederik Lauersen på syv år aftenens største regnbueørred på 1,8 kg. Han vandt et lækkert spinnesæt til en værdi af kr. 2500. Frederik fangede også den femtestørste regnbueørred på 760 gram. 5. plads-præmien, som var en fin spinnestang, donerede Frederik til fiskekammeraten Søren, så de kan fange flere fisk sammen i fremtiden. Frederik håber, at den fine nye 1. præmie kan sikre ham hans næste mål - nemlig en havørred.

Store bidedag Store bededag blev omdømt til store bidedag for et hold nordjyske lystfiskere fra fiskelogen ”Freaky Fishing Five” ved Gudenåen. Allerede efter ti minutters fiskeri med en drivende skalreje stoppede linen sin bevægelse. Det viste sig at være en laks på 88 cm med en vægt på 6,7 kg.

Svært tilgængelige Mariager Fjord Danmarks »smukkeste fjord« er blevet et yndet sted at færdes - ikke mindst med en fiskestang. Der er blevet skrevet meget om fiskepladserne, og om hvor naturen og fiskeriet kan nydes. Seneste udgave er Visit Mariagerfjords fiskeguide, Oplevelser på Krogen, med 28 fiskepladser udgivet i juni 2011. Indenfor de seneste år er flere parkeringspladser og adgangsmuligheder via privat vej til fjorden lukket på grund af dårlige opførsel af lystfiskere. Folk følger ikke de simple regler om at tage affald med sig samt undgå at spærre veje for lokalområdets beborere.

107 gedder op til 10,5 kg Team Skraldurs forårstur til den skønne svenske skærgård blev en stor succes med 107 gedder i båden. Gedderne blev fanget på jerk baits, woblere og jig. Turens to største fordeler sig som følger: 110 cm/10,5 kg og 97 cm/7,5 kg. Team Skraldurs genudsætter alle gedder uanset størrelse. I Sverige er gedder over 75 cm og under 40 cm fredet.

Din lokale grejbutik

Din lokale grejbutik

Brasholt www.brasholt.com

J.C. Fiskegrej www.jcfisk.dk


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.