Sportsfiskeren nr 6 2012

Page 48

greJ & gadgets – ÅFiSKeRi

Lys uden berøring Du står ved åen, og en havørred tager din flue i vildskab. Der sker rigtig mange ting på få sekunder, og knappen på en pandelampe kan ofte være svær at finde. XGlow H4 pandelampen laver nu om på det. Pandelampen kan du aktivere ved at føre hånden foran den. Sensoren i pandelampen opfanger bevægelsen og tænder automatisk for lyset. Tre AA batterier driver LED dioderne, som kan lyse op til 140 lumens. Pandelampen kan lyse i op til 185 timer på den energibesparende funktion. Den har rødt lys, så nattesynet ikke bliver beskadiget, og så er den endda vandafvisende. Pris: 399,Yderligere information: www.abcamping.dk

Vandtæt opbevaring af mobilen Mobilen er i dag en livslinje til omverden. Går den i stykker, kan alt gå i stå. Derfor skal den selvfølgelig beskyttes mod vand og snavs på fisketuren. Haglöfs vandtætte mobiletui er let og meget slidstærkt. Mobilen kan udmærket bruges, mens den er i etuiet, og taber du den i vandet, flyder den. Den lukkes med en lynlås og rullefunktion, så din mobil er 100 % beskyttet. Halsremmen gør, at du altid har mobilen lige ved hånden, når din fiskemakker ringer med flex på klingen. Pris: 180,Yderligere information: www.haglöfs.com

Kort og kraftfuld Med en kort og kompakt line, kan du levere et kraftfuldt kast uden brug af alle dine kræfter. Linen passer perfekt til danske åer, hvor grøden står langt ud i åen. Den korte line gør det nemmere at vinkle dit kast uden mellemkast, som skræmmer havørreden eller laksen. Alle liner bliver leveret med færdiglavede øjer, så du kan gå direkte fra butikken og ud til fiskevandet. Ace Skagit findes fra 23 gr og 6,7 m op til 50 gr og 8,2 m. Pris: 589,Yderligere information: www.visionflyfishing.com

Alsidig switchstang Havørredsæsonen i åerne står for døren, og derfor er det vigtigt at have styr på grejet. Zpey switch Z-1 er en stang med muligheder. Bunddelen kan skrues af og erstattes med et forlængerstykke. Derved kan du lave enhåndsstangen om til en letkastende tohåndsstang. Stangen er lavet i højkvalitets carbon og er en anelse hurtig og stiv i bunddelen, men du føler stadig dybden i stangen, hvilket gør, at du kan lave et afslappet kast. Stangen findes i 11 forskellige modeller. Pris: 3.500,Yderligere information: www.zpey.com

Toptunet Rapala wobler Fra 1936 indtil nu har Rapala givet fiskeverdenen et hav af kvalitetswoblere. De bliver ved med at udvikle nye woblere, og det nyeste skud på stammen er deres nye Max Rap. Denne wobler har en aerodynamisk kropsform og håndmalet finish. Max Rap er præcist afbalanceret med tungstenskugler, hvilket giver en lokkende gang i vandet og maksimal kastelængde. Den lille ske gør, at Max Rap fisker i en dybde fra 0,3 - 0,9 m. Max Rap findes i 7, 11 og 13 cm. Pris: 109,Yderligere information: www.normark.dk

48

Sportsfi skeren

6 // Juli­August 2012


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.