Sportsfiskeren nr 9 2013 by Danmarks Sportsfiskerforbund

09 // novemBeR 2013 // 88. åRgang // pRiS kR 55,-

RøRflueR til geddeR Simpelt og effektivt dSf fyldeR 75 åR læS hele hiStoRien

75 år 193 8

– 20 13

Danmarks Spor tsfisk erfo rbu nd

natuRtRo imitationSflueR nemmeRe end nogenSinde

kySten i novemBeR StæRk StRøm og glade dage • dm i fladfiSk • kom ind i hjeRnen på RovfiSkene • gRej & gadgetS Sådan gik junioRledeRkuRSet • dm i havfiSkeRi • SpoRtSfiSkeRnyt • lyStfiSkeRi og dyRevelfæRd

GEOFF GEOFF

Dansk design - Europæisk produceret.

· 100 % vandtæt. · Højeste åndbarhed. · Selvlukkende sidelommer. · Auto-tilpasset lommevolume. · Indbygget pin on reel. · Saltvandsmembran.

Tsuba™ Verdens mest avancerede vadeakke. Pris:

4.999,-

· Saltvandsbestandige lynlåse. · Stor selvlukkende ryglomme. · Stærkt Cordura® stof. · Oeko-Tex. Giftfri. · Vægt: 920 gram.

Dansk design - Europæisk produceret.

Ank

· 100 % vandtæt.

hed

· Højeste åndbarhed.

· Selvlukkende sidelommer. · Auto-tilpasset lommevolume. · Saltvandsmembran. · YKK® AquaGuard® lynlåse.

Xanado™

· Oeko-Tex. Giftfri. · Vægt: 698 gram.

Enkel, let, stærk!

Mere info: www.geoffanderson.com www.normark.dk

Pris:

Nærmeste forhandler anvises af Normark: 87 11 41 80

Dansk design

2.999,-

Husk Vi sender postordre fra dag til dag

Titanium SSGS Berkleys topmodel opbygget på en lynhurtig klinge. Letvægts titaniumcoatede løberinge for ekstra styrke. Vælg mellem 8´ 4-24g 9´ 7-28 g el. 10´ 8-32g. Før op til 1499,Nu frit valg: 599,-

por

ns Tra

Penn Slammer Et stærkt hjul med mange store fisk på samvittigheden. Alu-spole. Jævn og stærk bremse. Vælg mellem str. 260, 360, 460 el. 560. Vejl: 1499,- Nu: 699,760. Vejl: 1699,- Nu: 999,-

m. 83 c

e 60

gd læn

Sahara FE Et solidt og velkørende hjul med 3 kuglelejer og et rulleleje. Aluminiumsspole . “Super Stopper” Vejl: 1099,- Nu: 599,-

Fenwick Ironfeather Quadrant

Opbygget i en eksklusiv kulfiber, hvilket resultere i en slank, let og langtkastende stang. Monteret med Si.C. løberinge, kvalitetskork og Fuji hjulholder. 4-delt. inkl. cordurarør. Vælg imellem: Spin 8´ 2-12g, 8´ 4-22g, 9´ 6-24g, 10´ 8-32g, 10´ 12-48g. 11´ 16-54g. el. multi 10´ 8-32g, 11´ 1654g. Vejl op til 2799,Nu frit valg : 1299,-

Abu Sorön Abu´s topmodel i fastspolehjul. 11 rustfrie lejer, titaniumbelagt spolekant, spole drejet ud af aluminium m.m. Str. 20 el. 40. Vejl: 1499,- Nu: 999,-

B. A.

20 Crossflow flydedragt Flydedragt. Blød, meget komfortabel og åndbar flydedragt i særklasse. Indvendige seler. Vindog vandtæt. Str. M-XXXL.. Vejl: 2499,- Nu: 1499,-

RESTSALG

Topmodel fra Daiwa

Ursuit tørdragter Vejl: A. Gemino Operative 4-tex 9799,B. Ursuit Rap. Comfort 2013 10999,X-tex Lt. inderdragt 1999,Ursuit Rapala Fisherman 8499,Ursuit Rapala Multiwear 3999,Ursuit Rapala Multiwear Jr. 3499,-

Nu: 8999,9999,1799,5999,3799,3199,-

Enkelte modeller/str. lagerføres ikke men hjemtages på bestilling.

Daiwa U.S. Interline Trolling Model Linear Interline, sort, med riffelgang, gummi krydsbunddup, fuji hjulholder, kraftige øjer m.m. Restsalg - Kun så længe lager haves. Vejl: 1799,8´6” Downrigger Nu: 699,10´6” Dispsy Nu: 899,-

h Ny

09 // NOVEMBER 2013

Kom med ind i hjernen på rovfiskene og find ud af, hvorfor den hugger. Denne gang kan lærer du, hvad det udløser hugget, og hvordan du kan påvirke de sanser.

Ny rapport om lystfiskeri, hvad mener forbundet.

Det er sæson for elfiskeri. Se her, hvordan det foregår.

Juniorlederkurset er afsluttet. Læs her, hvordan det gik.

Den åbne kyst byder op til dans. Og de blanke fisk danser med.

I DETTE NUMMER AF SPORTSFISKEREN LEDER

75 års miljøkamp............... 06

ARTIKEL

Lystfiskeri og Dyrevelfærd.. 09

FAST Lokalrapporter.................. 32

NOTER

Værd at vide..................... 12

NOTER

ARTIKEL

DM i havfiskeri....................14

ARTIKEL Imitationstid...................... 44

ARTIKEL

DM i medefiskeri................16

ARTIKEL

Sølvtøj på yderkysten.......... 46

ARTIKEL

DM i fladfisk.......................18

NOTER

Sportsfiskernyt..................50

ARTIKEL

Fødselshjælper.....................20

ARTIKEL

Gedder på rørflue.............. 52

ARTIKEL

Stærk strøm og glade dage...23

NOTER

Under Overfladen............... 56

Kom ind i hjernen på rovf.... 24

ARTIKEL

Hele Danmarks Sportsfisk.... 58

ARTIKEL

ARTIKEL Juniorlederkursus.............. 28

Grej & Gadgets................. 42

Forsidefoto: „Efterårsfisk“ af Nikolaj Korsholm

75 år 193 8 – 2013

arks Sportsfiskerforbun Danm d

Danmarks Sportsfiskerforbund fylder 75 år og invitere dig her med en tur tilbage i tiden. Læs om starten, de store miljøudfordringer og arbejdet for at skabe bedre fiskeri for alle sportsfiskere.

Rørfluer til de skarptandede. - øget holdbarhed og nye muligheder.

LEDER // af formand Verner W. Hansen, Danmarks Sportsfiskerforbund Danmarks Sportsfiskerforbund Skyttevej 4 · Vingsted 7182 Bredsten

75 års miljøkamp

Telefon 75 82 06 99 www.sportsfiskeren.dk post@sportsfiskerforbundet.dk

En klog mand har engang sagt, at det nærmest er naturstridigt at organisere lystfiskere. Lystfiskere er individualister med et meget stort ego. De kan ikke blive enige om noget som helst og bryder sig bestemt ikke om at optræde i flok. På trods af dette var der i 1926 en skomager og laksefisker i Skjern – Hans Bache – der tog initiativ til det umulige, – nemlig at få dannet Dansk Sportsfiskerforening. Hovedparten af de første medlemmer var individuelle medlemmer, men foreningen var først og fremmest tænkt som en paraplyorganisation for de lokale lyst- og sportsfiskerforeninger, der opstod i 1920’erne. Dansk Sportsfiskerforening blev senere i 1938 til Danmarks Sportsfiskerforbund, mens Dansk Sportsfiskerforening fortsatte som Lystfiskerforeningen af 1926.

PC Bank: 7700 1079078 Åbent: Mandag til torsdag 08.30-15.30, Tirsdag 09.30-15.30, Fredag 08.30-14.30

Sekretariatet Sekretariatschef Frank Nielsen: fn@sportsfiskerforbundet.dk Tlf: 76 22 70 79 Medlemsservice Anne Holbæk: ah@sportsfiskerforbundet.dk Tlf: 76 22 70 70 Bogholder Charlotte K. Larsen: ckl@sportsfiskerforbundet.dk Tlf: 76 22 70 71 Miljøkonsulent Lars Brinch Thygesen: lbt@sportsfiskerforbundet.dk Tlf: 76 22 70 74 Fiskebiolog Kaare M. Ebert: kme@sportsfiskerforbundet.dk Tlf: 76 22 70 73 Aktivitetskoordinator Ronny Lagoni Thomsen: rlt@sportsfiskerforbundet.dk Tlf: 76 22 70 72 Kommunikationschef Ole Wisler: ow@sportsfiskerforbundet.dk Tlf: 76 22 70 77 Redaktør Jakob Sørensen: js@sportsfiskerforbundet.dk Tlf: 76 22 70 76 Grafiker Søren A. Jørgensen: saj@sportsfiskerforbundet.dk Tlf: 76 22 70 75

Bestyrelsen Formand Verner W. Hansen – Kolding vwh@sportsfiskerforbundet.dk Næstfmd. Michael Beck-Hansen – Brædstrup mbh@sportsfiskerforbundet.dk Bestyrelsesmedlemmer: Hans E. Nielsen – Horsens hen@sportsfiskerforbundet.dk Jørgen H. Poulsen – Århus jhp@sportsfiskerforbundet.dk Steen Lindkvist Nielsen – Hadsten sln@sportsfiskerforbundet.dk Steffen Toft Jensen – Bjerringbro stj@sportsfiskerforbundet.dk Jesper Thykjær Andersen – Slagelse jta@sportsfiskerforbundet.dk Peter Sabye Simonsen – Middelfart pss@sportsfiskerforbundet.dk Claus Eriksen – Broby ce@sportsfiskerforbundet.dk

Dansk Sportsfiskerforening er en vigtig del af forbundets historie, fordi dens stiftere, der siden fortsatte i forbundet, var fremsynede folk, der så de forhold, der truede den danske natur og vandmiljøet længe før de fleste andre. Foreningens motto var „Værn vore vande“, og i foreningens formålsparagraf hed det blandt andet, at den skulle „varetage Sportsfiskernes Interesser og ophjælpe Fiskebestandene i vore ferske Vande, paa de Maader som man paa de forskellige Fiskepladser finder formaalstjenlige, ved Udsætning af Fiskeyngel, Paatale af ulovligt Fiskeri, skabe større Interesse hos Myndighederne for Fiskerilovens Overholdelse, Ændring af Fiskerilovene med mere.“ Som det fremgår af artiklen om Danmarks Sportsfiskerforbunds historie på side 58, så er det netop de samme forhold, som forbundets arbejde har været rettet imod gennem de seneste 75 år. Danmarks Sportsfiskerforbund og forbunforbundets arbejde har dets arbejde har på den måde været af helt afgørende betydning været af helt afgørende betydfor, at vi i dag har et helt unikt ning for, at vi i dag har et unikt grundlag for at dyrke lystfiskeri i Danmark. Men selv om vilkåre- grundlag for at dyrke lystfiskeri ne for det danske lystfiskeri i dag på mange måder er væsentlig bedre, end de var i 1920’erne og 1930’erne, så er der stadigvæk mange udfordringer, som gør det nødvendigt, at danske lystfiskere også fremover har et stærkt forbund, der kan varetage lystfiskernes og lystfiskeriets interesser.

”

Det gælder ikke mindst i forhold til behovet for at få rettet op på de alt for dårlige natur- og miljøforhold, der fortsat gør sig gældende i mange af de danske vandløb, søer og marine områder. Og det gælder i forhold til kampen mod ulovligt fiskeri samt i forhold til arbejdet for en bæredygtig forvaltning af de danske fiskebestande. Forbundets historie har imidlertid også vist, at der er en vis sandhed i de gamle visdomsord om, at det nærmest er naturstridigt at organisere lystfiskere. Bortset fra en periode i 1980’erne, hvor forbundets medlemstal nåede 50.000, så har medlemstallet gennem mange år både før og efter ligget ret konstant på 25-30.000. Set i forhold til hvor mange der dyrker lystfiskeri, så burde medlemstallet være højere. Danmarks Sportsfiskerforbunds historie har vist, at et stærkt forbund er af afgørende betydning for alle danskeres muligheder for at dyrke lystfiskeri. Sådan vil det også være i fremtiden. Derfor bør alle danske lystfiskere bakke op om Danmarks Sportsfiskerforbund ved at melde sig ind i en af de lokale forbundsforeninger eller som direkte medlem. Lige nu fejres forbundets 75 års jubilæum med et tilbud om gratis prøvemedlemskab, som du kan benytte på www.sportsfiskeren.dk/bliv-medlem

Sportsfiskeren Sportsfiskeren udkommer senest den 25. i hver måned undtagen januar og august. Bladets illustrationer og fotos er underlagt copyr ight. Artikler må dog citeres med kildeangivelse. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere breve og artikler, der optages i bladet. Mærk alt materiale tydeligt med navn og adresse inden afsendelse – ellers garanteres ikke for returnering. Indlæg står for skribentens egen holdning. Der tages forbehold for trykfejl og force majeure. ISSN 0038-8211 Abonnement: Kontakt medlemsadministrator An ne Hol bæk, medlem@sportsfiskerforbundet.dk eller telefon 76 22 70 70. Medlemskab af Danmarks Sportsfiskerforbund ink lusiv abon-

6 Sportsfiskeren

Redaktion nement på magasinet Sportsfiskeren for 2013 – koster 514,for et voksenmedlemskab og 356,- for et juniormedlemskab. Der tillægges portoomkostninger for forsendelse til udlandet – ring og hør nærmere. Annoncer: Kontakt os på telefon 76 22 70 76 eller på annonce@sportsfiskeren.dk. Husk, at annoncer skal bestilles senest fem uger før udgivelse. Tryk: Color Print A/S. Oplag: 26.000.

Chefredaktør (ansvh.) Ole Wisler ow@sportsfiskeren.dk Redaktør Jakob Sørensen js@sportsfiskeren.dk Grafiker Søren Astrup Jørgensen saj@sportsfiskeren.dk

Web: www.sportsfiskeren.dk Mail: sportsfiskeren@sportsfiskeren.dk

9 // November 2013

SÅ ’DER ”SØLV”BRYLLUP!

lørdag d. 16. november fra kl. 9.00 – 17.00

Hjælp os med at fejre vores 25-års jubilæum i butikken på Dalumvej 67 i Odense. Vi har stillet pølsevognen op og suppleret med flydende forfriskninger. Og så lokker vi – i anledning af de 25 gode år – også med

rabat på ALLE varer i butikken lørdag d. 16. november

Jens Staal – husets bedste fluebinder, tørfluefisker, stallingkonge, ørredbesejrer, nymfefreak og en helt del mere fejrer samme dag sit 25-års jubilæum som ansat i Go-Fishing. Så husk lige at give ham et kram på dagen!

mail@go-fishing.dk November 2013 // 9

Dalumvej 67*, 5250 Odense SV tlf 6612 1500

* 3 minutter fra motorvejen Sportsfiskeren

Der er løbet meget vand Sommer 1987 Jens Staal, Erik Kyrping og Ole Jessen forhandler om at overtage deres fælles arbejdsplads Ækvator Sport i Odense. 27. april 1988 Go-Fishing slår dørene op. Ove Larsen, der var sælger hos Daiwa, har i mellemtiden meldt sig på holdet og der er desuden blevet ansat en lille bleg stik-i-rend dreng ved navn Claus Eriksen.

Forår 1989 Go-Fishings første store hovedkatalog udkommer. 96 sider spækket med kvalitetsgrej fra Orvis, SAGE, Hardy og RST – men også nye mærker som Airflo, Columbia og St. Croix findes i kataloget. Største nyhed er og bliver dog afløseren for PVC-waders: Neoprenwaders fra Orvis.

Efterår 1988 Det første af Go-Fishings kataloger med fluebinding og stangbygning udkommer.

Vinteren 1988/1989 Go-Fishing lancerer de amerikanske SAGE stænger i Danmark. En SAGE tohåndsstang kostede 4.999,-

Sommer 1988 Grundet Jens Staals gode personlige kontakter overtager Go-Fishing agenturet for amerikanske Orvis i Danmark. Efterår 1987 Forhandlinger om Ækvator Sport fører ikke til enighed, og i stedet beslutter Jens, Erik og Ole at starte en butik for lystfiskere med fokus på kvalitetsgrej og høj service. Forretningsmanden og lystfiskeren Søren Eich melder sig på banen som hovedinvestor.

8 Sportsfiskeren

Vinter 1990/1991 Downriggerfiskeriet – senere kaldet trolling – starter så småt op i Danmark og Go-Fishing er selvfølgelig med fra start. Sommer 1991 Der startes fiskerejser til flere destinationer. Udover Kyrpings lakseskole er jugoslaviske Gacka og Grønland på programmet. I august starter Stik-i-rend drengen Claus som lærling.

Forår 1991 Nyt hovedkatalog udkommer. Orvis HLS og SAGE Graphite III er blandt de store nyheder på stangsiden. Og så et helt nyt navn: Ron Thompson!

Sommer 1990 Erik Kyrping starter lakseskoleture til Norge. De har været udsolgt hvert år lige siden.

Efterår 1989 Det tredje Gør-det-selv katalog udkommer, bl a introduceres klinger fra tyske Sportex og neoprenhandsker til 328 kr per par – hvilket svarer til omtrent 560 kr i 2013.

September 1995 Første kundetur til de enkelske chalk streams – b.la. Orvis’s private vand. 20 udsolgte ture har der efterfølgende foreløbigt været.

Forår 1992 Go-Fishing udgiver et specialkatalog udelukkende med laksegrej og forsøger sig i udlandet. Tysk Gør-det-selv katalog lanceres, men man havde glemt at undersøge, om tyske lystfiskere nu også gjorde det selv. Det gjorde de ikke, og forsøget blev en fiasko.

Vinter 1996 Claus afvikler den første kundetur til Acklins Island, Bahamas. Bahamas-turene kører indtil 2012, hvor urimelige prisstigninger (indtil videre) sætter en stopper for rejsemålet.

Efterår 1992 Den første Go-Fishing Trolling Cup afholdes i Lillebælt og det femte Gør-detselv katalog udkommer. Forår 1993 Go-Fishing udgiver et trolling katalog og får forhandlingen af de anerkendte Big Jon downriggere i Danmark. Desuden lancerer Go-Fishing egne neoprenwaders, der holder tætte år efter år. Men de var heller ikke billige: 1498 kr.

Sommer 1992 Trollingfiskeriet slår for alvor an i Danmark. Go-Fishing ansætter trolling-eksperten Keld Petersen til at varetage trollingafdelingen og en ny trollingbåd indkøbes og rigges op. Ulla Kyrping ansættes så der kommer styr på bogholderiet.

April 1992 Go-Fishing afholder den første af fem legendariske, årlige fluebindingsdage på Mørkenborg Kro – med internationalt anerkendte fluebindere som Poul Jorgensen og Roman Moser m.fl.

Sommer 1993 Nyt hovedkatalog med Orvis Power Matrix stænger og Orvis’ nu legendariske linekurv blandt de største nyheder.

Vinter 1993/1994 Siden svenske Loop overtog den skandinaviske distribution af SAGE er ventetiden for at få byttet en stang vokset til op mod et år. Go-Fishing dropper derfor ud af samarbejdet med SAGE.

Efterår 1994 Go-Fishing bliver dansk agent for de eksklusive Thomas&Thomas stænger.

Sommer 1997 Ved at skifte levendør på de populære neoprenwaders, som Go-Fishing får fremstillet i Østen kan der spares $2,7 per par. Men kvaliteten er desværre derefter, og der lander 400 waders på lageret hvoraf omtrent 80 % er utætte fra fabrikken! Efterår 1998 Nye tider! Hjemmesiden www. go-fishing.dk åbnes.

Vinter 1995/1996 Go-Fishig bliver forhandler af de nyskabende amerikanske Bauer fluehjul. M3 modellen koster i ’96 godt 3600 kr.

Forår 1999 Det nye hovedkatalog byder på nyheder som Vision fluegrej, Orvis Wonderline og Garbolino spinnestænger.

Sommer 1998 Go-Fishing lancerer egne åndbare waders, og er de første i Danmark med åndbare støvlewaders og skridtstøvler.

April 1995 Claus Eriksen afholder sit første kystfluekursus. I løbet af de følgende år gennemgår mere end 300 kursister kurset. Forår 1997 I det nye katalog kan man se, at flyderingsfiskeriet har vun det indpas. Go-Fishing fører flere modeller. I samme katalog optræder åndbare waders for første gang.

Efterår 1999 Trollingfiskeriet omkring Fyn stagnerer og Go-Fishing trækker sig ud af trollingmarkedet. Ove Larsen, der har været med fra start, går på pension.

9 // November 2013

gennem åen siden 1988 Forår 2000 Go-Fishing åbner en mindre butik i Rosengårdscentret og Joe Christiansen ansættes til at varetage den. Omtrent samtidigt ansættes Robin Birch, der straks løfter vores havfiskeafdeling markant. Robin begynder også med populære big game ture til Kenya. Efterår 2000 Den første Go-Fishing Torskefestival afholdes i Storebælt. Efterår 2001 Det syvende og sidste hovedkatalog udkommer. Fremtidens kataloger findes på internettet.

April 2002 Den første Seatrout Open konkurrence afvikles. Vinderfisken vejer 5,2 kilo og fanges ved Nyborg.

April 2001 Go-Fishing åbner butik på gågaden i Haderslev og manden bag disken bliver Peter Krüger.

November 2003 Go-Fishing åbner en afdeling i Hillerød. Rune Westphal og Henrik Agerskov Jensen ansættes til den daglige drift.

L I F E

Forår 2004 Go-Fishing sidste fluebindings- og stangbygningskatalog udkommer. Blandt nyheder er Whiting Spey hackler. Foråret 2005 Go-Fishing introducerer som de første i Danmark fiskekajakker. Efter en langsom start udvikler kajakkerne sig efterhånden til en stor succes. Samme forår må Ulla Kyrping desværre forlade Go-Fishing grundet sygdom. Efterår 2005 Go-Fishing lancerer nyt Put&Take koncept: Nærmest ”Put&Put” med fluefiskeri efter store ørreder, der alle skal genudsættes. Den lille sø er en stor succes – lige indtil alle fiskene desværre dør af hedeslag den følgende sommer! April 2006 Go-Fishings afdeling i Hillerød kører ikke som forventet og må desværre lukkes ned.

WATER

HAS NEVER BEEN THIS GOOD

Sommeren 2006 Go-Fishing får forhandlingen af de amerikanske Abel hjul og er allerede året efter Nordeuropas største Abelforhandler. Samme sommer søsætter Claus Eriksen den første Pattegris, og fluen giver straks en kystørred på 6,1 kilo. Resten er skandinavisk fluehistorie…

8. marts 2008 Odense Å premiere: Go-Fishing og Scierra starter en 3-årigt sponsor samarbejde med Odense Å Udvalget.

April 2012 Seatrout Open fejrer 10 års jubilæum. Siden starten er det blevet til næsten 10.000 solgte deltagerbeviser til konkurrencen!

November 2008 Steffen Hinchly tidligere projektleder for Havørred Fyn ansættes. Steffen skal primært køre en kursus/aktivitetsdel. Især for udenlandske tilrejsende havørredfiskere. Desværre falder dette nye sats netop sammen med finanskrisen. Rejseaktiviteten over hele Europa falder drastisk, og Go-Fishing må i 2010 erkende at projektet ikke lykkedes, og sige farvel til Steffen.

Efterår 2006 Go-Fishings laksevald på Orkla afvikles på grund af svingende fangster og stadigt stigende priser.

Oktober 2009 Rammerne i Brogade i Odense centrum bliver for små, så Go-Fishing flytter tæt på motorvejen til de nuværende og dobbelt så store lokaler på Dalumvej.

April 2007 Go-Fishing tager en chance og lejer en rekordstor stand på Fly-Fair i Kolding. Heldigvis belønnes satsningen med rekordstor omsætning.

Juni 2010 Go-Fishing beslutter at vinke farvel til Thomas&Thomas stængerne. Salget samlet af T&T stænger i året efter at Orvis Helios kom på banen: 0 stk.

Sommer 2007 Go-Fishing indleder et tæt samarbejde med GetAway Tours og kan nu tilbyde fiskerejser til store dele af verden. 17/01/12 17.31 GetAway 2011 katalog_1.indd 85

Efterår 2004 Den første efterårsudgave af Seatrout Open afholdes.

November 2013 Go-Fishing holder (lidt forsinket) sin 25 års fødselsdag. Jens Staal kan samtidig fejre 25 års jubilæum som fastansat, Søren Eich er stadig hovedinvestor og Claus Eriksen er også stadig ansat –men dog ikke længere som stik-i-rend dreng. Go-Fishings fokus på kvalitetsgrej og høj service har ikke ændret sig de sidste 25 år. Det har meget andet som bekendt. De mere end 3000 lystfiskere, der følger Go-Fishing på Facebook således et nyere fænomen…

IN THE

Marts 2011 Go-Fishing går mere aktivt end nogensinde ind i kampen for flere fisk i de danske vande. B.la. som sponsor af Vandpleje Fyn. Claus tager desuden initiativ til at starte kampen mod et intensivt garnfiskeri Odense Fjord.

I samarbejde med Team Scierra og Havørred-Fyn afholder Go-Fishing alle tiders roadtour med fokus på kystfiskeri efter havørred.

Premiere på den nye kystfilm fra Havørred Fyn

Sommer 2001 Go-Fishing udgiver et katalog med kurser og rejser – fra fluebindingskurser og Bornholmerture til ørreder i Slovenien og bonefish på Bahamas. Samme sommer starter Go-Fishing op med eget laksevald på norske Orkla.

November 2013 // 9

Morten Øland, Henrik Agerskov Jensen og Niels Åge Skovbo er blot nogle af de fluebindere du kan opleve på Roadtouren. Blandt dem finder du kystflue-inspiration til et par sæsoner.

Niels Vestergård har gjort det igen: Unikke billeder og flotte fangster i ny kanonfilm der gør reklame for de fynske havørredkyster. Vi afspiller filmen ca. en gang hver time, så alle kan få den at se.

1. januar 2006 Go-Fishing åbner webshop på internettet. På trods af – eller på grund af – nytårstømmermændene bliver den en stor succes fra allerførste dag.

Mød Team Scierra: Få en Scierra grejsnak, og se spændende Scierra grejnyheder som ikke engang findes i handlen endnu. Benyt dig også at nogle rigtig fantastiske Scierra tilbud. Se spændende kystgrej: Godt kystgrej fra Go-Fishing. Du vil finde mange spændende ting fra Orvis fluestænger til bombarda flåd. Nogle af dem endda til speciale Roadtour priser. Gratis velkomstpakke: En lille gratis ”kystgodtepose” til alle der møder op og ser den nye havørredfilm.

KØBENHAVN: ODENSE: Odense Congress Center, Lykkeby skole, Valby, torsdag d. 4. oktober tirsdag d. 9. oktober

Oktober 2012 Erik Kyrping takker af og går på fortjent efterløn. Omtrent 200 mennesker tager del i en propfyldt afskedsreceptionen, hvor de får sagt tak for denne gang til Erik. April 2013 De amerikanske Waterworks hjul kommer til butikken. Seks måneder senere er Go-Fishing Danmarks største forhandler af de suveræne fluehjul. August 2013 Rosengårdscentret hæver huslejen og udvider åbningstiderne. Go-Fishing siger tak for denne gang og kalder Joe hjem til ”hovedkvarteret”.

Mød nogle af landets største lyst- og kystfiskerprofiler Thomas Hansen - Fra filmene Havørredens Hemmeligheder 1 & 2 • Kent Andersen - Faderen til ”Stripper” blinket samt mange andre fantastiske kystagn • Erik Kyrping - fra Go-Fishing Steffen Hinchely - Projektkoordinator for Havørred Fyn • Claus Eriksen - fra Go-Fishing Thomas Søbirk - fra GetAway Tours

ÅRHUS: Det Gl. Gasværk, Brabrand, torsdag d. 11. oktober.

HADERSLEV: Statsseminariet, fredag d. 12. oktober.

for at købe forplejning Dørene er åbne fra 17.00 - ca. 21.30. Der vil alle steder være mulighed Roadtour på: Find kørselsvejledninger samt yderligere oplysninger om Seatrout

www.go-fishing.dk

Husk også Seatrout Open efterår: 5-7 oktober 2007

Efterår 2007 Go-Fishing afholder den første Seatrout Roadtour, og mere end 1500 havørredfiskere besøger de fire udstillingssteder i København, Odense, Århus og Haderslev.

April 2008 Go-Fishing kan fejre 20 års fødselsdag og lancerer samtidigt den mest succesfulde stang i forretningens historie: Helios fra Orvis.

December 2010 Niklas Albrechtsen, som kommer fra Ækvator Sport, ansættes. Han er et frisk pust, der omgående booster vores hjemmeside, web-shop og Facebook-side.

Sportsfiskeren

Foto: Jakob Sørensen

MILJØ OG POLITIK

Nødvendighed. Genudsætning er mange steder en nødvendighed for ikke at påvirke fiskebestandene. Eksempelvis har store gedder en vigtig funktion for at opretholde den biologiske balance i mange søer, hvorfor det ikke vil være biologisk forsvarligt at opfiske dem.

Lystfiskeri og dyrevelfærd Det Dyreetiske Råd ønsker at forbyde Put & Take-fiskeri og lystfiskeri, hvor genudsætning er det primære formål samt anvendelse af levende agnfisk. Hvorfor nu det, og hvad mener Danmarks Sportsfiskerforbund om rådets rapport om lystfiskeri og dyrevelfærd. Af Kaare Manniche Ebert kme@sportsfiskeren.dk

Lad det være slået fast med det samme. Debatten om lystfiskeri og dyreetik er både relevant og velkommen. Alle, der har håndteret en fisk for enden af en fiskestang – eller som måske blot har set det fra afstand – kan ikke undgå at tænke på, om fisken lider, og om den mon overlever, hvis den bliver genudsat. Mange har sikkert også set lystfiskerfangede fisk blive behandlet på en måde, som ikke burde finde sted. Danmarks Sportsfiskerforbund har grundlæggende det synspunkt, at fisk er levende væsener, der skal behandles med respekt. De skal ikke udsættes for unødige lidelser og skader. De skal eksempelvis hurtigt og effektivt aflives eller skånsomt genudsættes. Så jo, en debat om lystfiskeriet ud fra et dyreetisk synspunkt er vigtig.

Rapporten, som udkom den 19. september, giver da også en sober og nuanceret gennemgang af lystfiskeriet og den lovgivning, der regulerer fiskeriet samt de dyreetiske problemstillinger, der kan være forbundet med lystfiskeriet. Så langt så godt. Rapportens svaghed

Sober gennemgang

Dyreetisk Råd redegør først i rapporten om den tvivl, som videnskaben efterlader med hensyn til, om fisk kan føle smerte eller ej. Og selv om det er meget tvivlsomt, at fisk besidder den egenskab, så vælger rådet at lade den tvivl komme fiskene til gode – de vælger at antage, at fisk „i hvert fald i et vist omfang kan både registrere og opleve smerte“. En så subjektiv og ikke-videnskabelig antagelse betyder, at de konklusioner, Det Dyreetiske Råd drager, nødvendigvis bør være afbalancerede og baserede på en nuanceret forståelse for emnet. Og lige præcis her ligger svagheden i nogle af rapportens anbefalinger, der bliver alt for unuancerede.

Det vurderede Det Dyreetiske Råd også for et års tid siden, da de besluttede at udsætte lystfiskeriet for en nærmere granskning. Gennem især den første del af processen har Danmarks Sportsfiskerforbund og andre repræsentanter fra lystfiskeriet været i dialog med Det Dyreetiske Råd, og alle har bidraget med viden med henblik på at sikre en stor faglighed i rapporten.

Medierne rettede efter udgivelsen primært fokus på rådets ønske om at forbyde Put & Take-fiskeriet. Logisk nok, da rigtig mange danskere dyrker dette fiskeri, så et forbud vil berøre mange lystfiskere. Argumentet for at forbyde P&T er, at det er „etisk problematisk“ at opdrætte fisk med det ene formål at

10 Sportsfiskeren

sætte dem ud i en sø, hvor de bliver fanget af lystfiskere. Dyreetisk Råd anfører også, at den ekstra belastning, som Rådet vurderer, at fiskene udsættes for, når de først transporteres, siden udsættes i søen og til sidst fanges, er et problem. Ligesom de vurderer, at det kan skade fisken, hvis søen ikke tilgodeser dens behov. Rådets meget principielle stillingtagen til, at produktion af fisk med det primære formål at fiske efter dem er så stort etisk problem, at det skal forbydes, undrer i Danmarks Sportsfiskerforbund. – Rådets bastante anbefaling om et forbud mod P&T-fiskeri hviler dyrevelfærdsmæssigt på et meget tyndt grundlag, siger Verner W. Hansen, formand for Danmarks Sportsfiskerforbund og fortsætter. – Dyreetisk Råd henviser i deres redegørelse til, at det er formålet med produktionen af fiskene og ikke selve dambrugsproduktionen, som er problemet. Set herfra giver det ud fra et dyrevelfærdsmæssigt synspunkt ingen mening at adskille de to ting.

Forbud mod P&T Minister afviser forbud

Fødevareminister Karen Hækkerup kom på banen allerede få dage efter offentliggørelsen af rapporten, hvor hun til Ritzau udtalte følgende. – Det er vigtigt, at vi både forholder os til fiskenes ve og vel, danskernes ret til en fiske-

9 // November 2013

MILJØ OG POLITIK

Information vigtig

Verner W. Hansen er tilfreds med fødevareministerens udmelding. – Det kan måske lyde en smule mærkeligt, at der på den måde tages hensyn til økonomien og danskernes mulighed for at fiske. Men netop den præmis – at man må acceptere, mennesket producerer dyr for at tjene på dem – lægger Dyreetisk Råd jo selv til grund, når de vælger at fokusere på P&T-fiskeriet frem for dambrugsproduktionen af fiskene med det argument, at dambrugsproduktionen giver fisk til konsum og dermed genererer omsætning. Dermed ikke sagt, at Put & Take-søerne ikke kan forbedre deres måde at håndtere fiskene på, eller at der ikke kan være behov for at stille nogle krav til godkendelse og drift af disse søer, som rådet også anbefaler. I den forbindelse indgår vi gerne i dialog med Put & Take-søernes organisation, ligesom vi gerne vil hjælpe med at udbrede, hvad god lystfiskermoral indebærer, siger Verner W. Hansen. Vil forbyde genudsætning

Dyreetisk Råd er heller ikke udelt begejstret for genudsætning. I rapporten skelner rådet mellem genudsætning af fisk, som skal tilbage i vandet på grund af fredning eller mindstemål, og fisk, der kunne være hjembragt og spist, men som alligevel bliver sat tilbage, fordi fiskeren ikke ønsker at slå fisken ihjel. Udgangspunktet er, at rådet vurderer, at fisken føler smerte i forbindelse med fangsten. Konklusionen er, at rådet ønsker at forbyde catch & release, „hvor dette alene er det bærende element i fiskeriet“. Danmarks Sportsfiskerforbund deler ikke rådets opfattelse af, at der skal indføres et forbud mod catch & release. – Videnskaben dokumenterer, at overlevelsen er god, hvis fiskene håndteres rigtigt. De opfører sig normalt kort tid efter, og de har ligeså stor gydesucces som de fisk, der ikke har været på krogen. Der er desuden eksempler på, at den samme fisk har bidt på krogen mange gange inden for en kort periode. Alle disse facts indikerer, at fiskene ikke lider overlast, når de fanges og håndteres forsvarligt, siger Verner W. Hansen. Af øvrige grunde anfører han, at det ikke giver mening at slå eksempelvis skaller eller andre fredfisk ihjel, som der ikke er tradition for at spise her i landet, ligesom en konsekvent aflivning af eksempelvis gedder kan spolere hele sammensætningen af fiskebestandene. Et sidste argument mod et forbud er, at det i praksis vil være helt umuligt at håndhæve i langt de fleste tilfælde.

November 2013 // 9

Enighed om anbefalinger

En række andre anbefalinger i rapporten bakkes op af Danmarks Sportsfiskerforbund. – Vi støtter, at fisk skal aflives hurtigt og effektivt og ikke ligge og sprælle i flere minutter. Vi erkender også, der er behov for meget mere information om det emne og andre, som har med håndtering af fisken at gøre, siger Verner W. Hansen. Han understreger, at forbundet tager den opgave meget alvorligt, og at emnet vil blive bragt på banen på det kommende møde i §7-udvalget. Dyreetisk Råd skriver i rapporten, at det bør overvejes at lade købet af Fisketegnet være indgangen til information, og at aldersgrænsen for fisketegnsløsere bør evalueres. – Det synspunkt bakker vi op om. Det giver god mening at informere om fiskeetik og regler, hver gang Fisketegnet købes eller fornyes. Det bør hurtigst muligt gennemføres, ligesom det bør sikres, at alle over 18 skal indløse Fisketegnet, så den nødvendige viden findes blandt både de unge og de ældste lystfiskere, udtaler Verner W. Hansen. Færre fejlkrogede fisk er målet

Det Dyreetiske Råd udtaler sig også om buleog stimefiskeriet. Her er holdningen den, at andelen af fejlkrogninger bør reduceres. Rådet anfører, det er op til fiskerne selv og udbyderne at sikre, at det sker. I rapporten henvises til forbundets forsøgsfiskeri på Øre-

sund, hvor det lykkedes at reducere risikoen for fejlkrogning markant ved at bruge andre krogtyper. – Vi synes, rådets anbefalinger er rimelige, for der findes bevisligt metoder, som fejlkroger færre fisk end det klassiske Øresundsrig. Det bør simpelthen udbredes blandt alle lystfiskere, og her bør både grejbranchen og turbådene komme på banen, siger Verner W. Hansen. Forbud mod levende agnfisk

Et sidste element, som behandles i rapporten er brug af levende agnfisk. Rådet finder det uacceptabelt at anvende levende fisk som agn. De anfører som grund, at det stresser fisken unødigt, og at det formodentlig påfører fisken smerte. Danmarks Sportsfiskerforbund deler ikke den sidste antagelse, men forbundet har som tidligere nævnt grundlæggende det synspunkt, at fisk er levende væsener, der skal behandles med respekt og ikke udsættes for unødige lidelser og skader. – Derfor er Rådets anbefaling om et forbud mod anvendelse af levende agnfisk ganske rimelig, siger Verner W. Hansen og fortsætter. – Der er jo i øvrigt også eksempler på, at ikke-hjemmehørende arter som solaborre og båndgrundling er endt ude i naturen, når de anvendes som levende agnfisk, ligesom risikoen for at sprede smitte via levende agnfisk er et potentielt problem. n

Foto: Jakob Sørensen

tur med familien og ikke mindst de mange turist-millioner, som lystfiskeri i Danmark genererer til statskassen. Når det er sagt, så kan jeg ikke forestille mig, det kommer på tale at forbyde Put & Take.

En god start. Put & Take-fiskeriet er det fiskeri, som de fleste nye sportsfiskere starter med. Og det er her de lærer de første og vigtige færdigheder, inden de kaster sig over andre fiskegenrer.

Sportsfiskeren

Foto: Lars Østergaard Jensen

Foto: Kristian Ørsted Pedersen

VÆRD AT VIDE

DM i surfcasting 2013

Nårreåens bækørredbestand er faldet drastisk. Og derfor har Sønderjysk Sportsfiskerforening og Samarbejdsudvalget for Ribe Å Systemet sammen DTU-Aqua i Silkeborg deltaget i et projekt, der skulle undersøge, hvad der var sket med åens bækørreder. Udersøgelsen startede i forsommeren 2009 og omfattede løbende el-befiskninger. Alle ørreder over 13 cm blev mærket med PIT-mærker, der gør det muligt at registrere fiskenes vandring via antenner opstillet i begge ender af forsøgsstrækningen og ved genfangst. Udover PIT-mærker fik ørrederne et finneklip, så lystfiskere kunne se, at fisken var mærket. Et af hovedformålene var at undersøge påvirkningen af lystfiskeri. Derfor gav man fra 2010 skiftevis fiskeriet frit eller fredede åen på to forsøgsstrækninger. Der blev fisket første gang i forsommeren 2009, derefter i forsommeren 2010 og i 2011 og 2012 både i forsommeren og efteråret. I 2009 og 2010 var bestanden af bækørreder ikke ret stor. I 2011 og 2012 var bestanden øget betydeligt, så der i gennemsnit var 4-4,5 ørreder per 100 m². Fremgangen for større ørreder var endnu mere markant – den gik fra næsten ingenting til gennemsnitligt 0,18-0,35 ørreder per 100 m². En gruppe sportsfiskere fra Sønderjysk Sportsfiskerforening forpligtede sig til at fiske et bestemt antal timer hver uge fra maj til oktober. Med 4-6 timers fiskeri per uge fangede de over hele sæsonen 2-6 % af alle ørreder. Der blev derimod fanget 9-40 % af de større ørreder i de forskellige år. Andelen var størst i året med den laveste bestand og lavest i 2012, hvor kun 9 % af de store ørreder blev fanget. Med en fangstandel på 8 % af de store ørreder ved sportsfiskeri er det ikke sandsynligt, at sportsfiskeri er afgørende for bestandens størrelse – den har kun medindflydelse. Alligevel er det tankevækkende, at sportsfiskere med en forholdsvis lille indsats har været i stand til at fange op til 40 % af bestanden, mens bestanden var ganske lille. Der er svært at angive en præcis forklaring på, hvorfor der frem til 2011 var forholdsvis få bækørreder i åen. Sportsfiskeri kan have udgjort en mindre del af forklaringen, men andre årsager synes vigtigere. For eksempel kan de små ørreder være udvandret som smolt i stedet for at blive i åen som bækørreder, ørrederne kan være ædt af andre fisk og fugle eller gydningen kan have fejlet. At fugle æder en del af fiskene blev bekræftet ved fund af PIT-mærker på en rasteplads for skarv nedstrøms den undersøgte strækning.

Foto: Kristian Ørsted Pedersen

Fiskeri har lille påvirkning på bækørreder

Enhver surfcasters motto: „Giv mig en kyst, og jeg fanger fisk“, blev virkelig udfordret, da Danmarksmesterskabet 2013 i surfcasting skulle afholdes på Falsters østkyst. Og her stod så en fornem samling af landets bedste surfcastere og konkurrerede i at pille fisk op i ”salten østerstrand”. Men sådan gik det ikke. Tre fisk over målet blev resultatet efter en samlet fisketid på over 100 timer eller syv timer per surfcaster. Og kun to surfcastere kunne indveje fisk, så der var ingen nummer tre i konkurrencen denne gang. Bent Andersen vandt med 77 point, og Ivar Andreasen fulgte trop med 39 point. Anden del af Danmarksmesterskabet handler om at kaste længst, og her havde deltagerne fornemt besøg af Dirk Christiansen fra Tyskland, der netop er kommet hjem fra en konkurrence i England, hvor han kastede 236 m. Så langt kastede ingen dog ved dette mesterskab. En kraftig sidevind gjorde et markant indhug i de sædvanlige distancer på omkring 30 m. Dirk kastede med sine 202 meter længst, men kunne af demografiske grunde ikke kåres som dansk mester. Lige efter Dirk udspilledes en dramatisk dyst mellem sidste års nummer et og to. Efter seks kast førte sidste års vinder Kristian Ørsted Pedersen knebent. Efter syv kast var rollerne byttet om, og dermed kunne Bue Poulsen føje endnu et danmarksmesterskab til samlingen.

Resultatet af kastekonkurrencen 1. Bue Poulsen 198 m 2. Kristian Ørsted Pedersen 196 m 3. Tage Nielsen 184 m Resultatet af den kombinerede konkurrence 1. Ivar Andreasen 2. Bent Andersen 3. Bue Poulsen

Foto: National Geographic

Fiskeri i dit fjernsyn

12 Sportsfiskeren

Nu starter den nye serie „King Fishers“ på National Geographic, hvor tre sportsfiskere fra forskellige lande konkurrerer mod hinanden – på og ved deres respektive hjemmebanevande. I den første udsendelse dyster Norge, Finland og Danmark, og den danske deltager, Gordon P. Henriksen, valgte Møn som sit hjemmebanevand, fordi potentialet i brakvandsgeddefiskeriet er ekstremt stort, og fordi Vordingborg Kommune var den første kommune, der koblede sig på Danmarks Sportsfiskerforbunds storstilede Fishing Zealand projekt. Se den første udsendelse på National Geographic Channel torsdag den 31. oktober klokken 22.00.

9 // November 2013

VÆRD AT VIDE

Foto: Kaare Manniche Ebert

HAVØRRED LIMFJORDEN Havørred Limfjorden på vej Stor opbakning til Fishing Zealand-kurser Mere end 40 m2 sten og gydegrus blev smidt i to sjællandske vandløb i weekenden 5.-6. oktober. Det bliver forhåbentligt startskuddet til mange flere projektet af samme slags i fremtiden. Restaureringen blev udført af 40 lystfiskere, der deltog i to vandplejekurser i regi af Fishing Zealand. Danmarks Sportsfiskerforbund arrangerede sammen med Odsherreds Sportsfiskerforening og foreningen Pionærer I Vandløbsarbejde, PIV, fra Sydsjælland de to velbesøgte kurser. Jan Nielsen fra DTU Aqua og Kaare Manniche Ebert, fra Danmarks Sportsfiskerforbund, var kursusledere. Læs mere om kurserne på www.sportsfiskeren.dk og www.fishingzealand.dk

Hvorfor ikke lave et havørred-projekt i Limfjorden i stil med Havørred Fyn og Fihing Zealand? Det spørgsmål kan besvares med, at det er der skam også planer om. Limfjordsrådet, Ålborg Kommune, Viborg Kommune, turistorganisationerne omkring Limfjorden og Danmarks Sportsfiskerforbund er repræsenteret i en styregruppe, der skal undersøge mulighederne for at etablere et Havørred Limfjorden. Der er afsat midler til at lave en grundig analyse og vidensopsamling om både det fiskemæssige og økonomiske potentiale samt muligheden for at søge medfinansiering. Det indledende arbejde afsluttes i februar 2014, hvorefter det afgøres, om der kommer endnu et fiskeprojekt til verden. Læs mere på www.havorredlimfjorden.dk

– Bladet for alle lyst- og sportsfiskere i Danmark Fiske Avisen skrives af lystfiskere for lystfiskere. Året rundt dækker vi fiskeriet i de jyske åer, fangsterne ved kysterne, fiskeriet i vores søer og moser og put and take-vande, seneste nyt fra trolling- og småbådsfiskerne, havfiskeriet på både vestkysten og i de indre farvande. Vi har fokus på det aktuelle fiskeri, men også det nyeste inden for grej, marine, fisketeknikker og spændende, udenlandske rejsemål.

Flest fangster, største konkurrencer, bredeste dækning og mest nyt! Fiske Avisen udkommer hver måned hele året rundt

November 2013 // 9

PRØVEABONNEMENT Du få

r: 3 udgaver + Hansen Stripper bl ink KUN 99,Bestil nu på www.fiskea

visen.dk/sportsfisk eren

SPAR

Tilbudet gælder til og me 15. november 2013 d

37% HAVØRRED LIMFJORDEN

Sportsfiskeren

DM I HAVFISKERI

Spændingen stiger. Forventningerne er store og spændingen stiger undervejs i konkurrencen. Særligt når bådene kan se hinanden og deres fangster.

. i havfiskeri DM Lørdag den 14. september afviklede Bramming Lystfiskerforening DM i havfiskeri på vegne af Danmarks Sportsfiskerforbund. Det blev en dag med mange men små fisk. Af Lars Østergaard Jensen loej@sportsfiskeren.dk

Mindre end fem minutter efter, at turbåden havde kastet trosserne og lagt fra havn i Middelfart, ligger båden allerede over den første fiskeplads på det smalleste sted i Lillebælt. Pladserne blev allerede fordelt ved ombordstigningen, så da skibsklokken præcist kl. 8.30 klemter det 38. danmarksmesterskab i havfiskeri i gang, sender alle deltagerne deres tackler ned i dybet. Himmelhvælvingen lyser endnu brandrødt, da det første hug telegraferes op gennem stangtoppen. Øjnene er som klæbet til stangen, mens der rutineret ventes et par vigtige sekunder med tilslaget, hvorefter der trækkes hele tre isinger ind over rælingen.

sprælske og farvestærke makreller. Især en yngre deltager får snart fyldt spanden op og slår to fluer med et slag. Dels giver de point med hensyn til antal arter og vægt – dels giver de lækre fisk et velkomment tilskud til husholdningen hjemme på studenterhyblen, fortæller han med et glad glimt i øjnene. Udover den samlede vægt afgør også antallet af fiskearter placeringen i konkurrencen. De bedst placerede deltagere får således seks fiskearter indskrevet på listen. Det drejer sig især om hvilling, ising, makrel, ulk, mindre torsk samt hornfisk. Heldigvis er der igen en del torsk i Lillebælt, men der er langt mellem fisk over mindstemålet. Den største vejer således kun 1,12 kg, men mon ikke der vil være flere og større torsk i årene fremover?

Seks forskellige arter

Fordelt på lokale og et enkelt udefrakommende fartøj står 100 glade og forventningsfulde sportsfiskere, som i foråret havde kvalificeret sig til deltagelse. Langt de fleste fisker med børsteorm, men et par af deltagerne satser på pirk og ophængere, der pludselig giver pote i skikkelse af

14 Sportsfiskeren

Hyggelig afslutning

Efter seks timers intenst fiskeri er det slut. På vej til havnen renses fiskene, hvorefter bådformanden går rundt til hver enkelt deltager og noterer antallet af fisk og arter. Efter landgangen siver deltagerne op til det gamle skibsværft og indvejningen, hvorefter der

er tid til en kop øl, en pølse og masser af fiskesnak. Uddelingen af præmier foregår som altid med venskabeligt drilleri, som det nu engang hører sig til. Blandt deltagerne ses mange kendte ansigter, men der er også en del nye deltagere. Alle glæder sig til forårets kvalifikationsfiskeri og – hvis man er heldig og dygtig nok – til næste års DM på Øresund, hvor Helsinge Sportsfiskerforening er værter. n

RESULTATLISTE De tre bedste hold 1. Holbæk 2. Kolding hold 2 3. Kalundborg

574 point 492 point 466 point

De tre bedste individuelle 1. Petur Albertsson, Kolding hold 2 6 arter, samlet vægt 3700 g, 157 point 2. Henning Nygaard, Holbæk 6 arter, samlet vægt 3400 g, 154 point 3. Max Nørbo Sloth, Uldum hold 2 6 arter, samlet vægt 3300 g, 153 point

9 // November 2013

Vild Med Web - Webupdatere Søges

YE N S B JO

DM I HAVFISKERI

Danmarks Sportsfiskerforbund søger to webupdatere – studentermedhjælpere – til at assistere omkring opdatering på vores online medier Sportsfiskeren.dk, Fiskekort.dk, facebook og YouTube. Du er Sportsfisker med stort S, du er vild med web og så er du studerende med tid til at arbejde ved siden af studiet. Det vil være en fordel – men ikke en absolut nødvendighed – hvis du allerede har kendskab til CMS og Google Docs. Du vil indgå i et team af engagerede medarbejdere omkring Sportsfiskeren, som brænder for sportsfiskeriet og det at dele Danmarks Sportsfiskerforbunds aktiviteter med alle danske sports- og lystfiskere. Send en kort ansøgning med dit CV på mail til chefredaktør Ole Wisler på ow@sportsfiskeren.dk senest den 18. november 2013. Yderligere information kan fås hos Ole Wisler på tlf 40 28 78 88

Fiske-Foto-Journalister Søges

Isingfest. Rødspætter var der langt imellem, men til gengæld kan man altid stole på Lillebælts mange isinger – altid parate til at sutte en børsteorm i sig.

Medlemsmagasinet Sportsfiskeren søger to nye skribenter til den faste stab af freelancere. Vi forventer, at du er Sportsfisker med stort S og har styr på de journalistiske værktøjer, så din pen både kan være skarp og underholdende. Samtidig skal du kunne levere gode billeder til dine artikler. Du vil indgå i et team af engagerede medarbejdere omkring Sportsfiskeren, som brænder for sportsfiskeriet og det at dele Danmarks Sportsfiskerforbunds aktiviteter med alle danske sports- og lystfiskere. Du skal påregne en til to årlige redaktionsmøder sammen med resten af de faste freelancere og redaktionen. Send en kort ansøgning med dit CV på mail til chefredaktør Ole Wisler på ow@sportsfiskeren.dk senest den 18. november 2013. Yderligere information kan fås hos Ole Wisler på tlf 40 28 78 88

Lystfiskerens Lommebog Danmarks Sportsfiskerforbund har igen i år leveret indhold og faglig bistand til Lystfiskerens Lommebog. Lystfiskerens lommebog 2014 er en ajourført version af den velkendte lommebog. Bogen indeholder som sædvanlig en kalenderdel, oplysninger om fredningstider, højvandstabel, mindstemål og alt muligt andet, man som sportsfisker kan have brug for at vide. Bogen koster kun 129,- inklusiv forsendelse og kan allerede nu bestilles på www.sportsfiskeren.dk/merchandise

Makrelkongen. Ormene blev skiftet ud med pirk og ophængerflue – og så blev makrelkongen på turbåden „Mira“ født.

November 2013 // 9

Sportsfiskeren

DM I MEDEFISKERI FOR JUNIORER

DM . 2013 medefiskeri for juniorer 24 friske juniorer har dystet ved årets DM i medefiskeri, som blev afholdt den 21. og 22. september. Konkurrencen bød på masser af fisk og fangst til alle deltagere. Af Peter Stoltze

De kom kørende fra hele landet: Trailere stoppet til randen med fiskegrej, så man skulle tro, at det var det en større grejforretning, der havde henlagt det årlige udsalg til bredden af søerne ved Sorø. Men det var såmænd 23 dygtige og forventningsfulde drenge samt en enkelt pige, der skulle dyste om det danske mesterskab i medefiskeri for juniorer. De slæbte på seatbokse spækket med flåd, holdalls fyldt med pole-, match- og feederstænger og spande og bokse i stor antal fyldt med det lækreste foder og de livligste maddiker i røde og hvide farver. Nu skulle mange timers træning omsættes til håndgribelige resultater. Der blev fisket i Pedersborg Sø og Tuel Sø. Der var seks deltagende hold med fire fiskere på hver, og de i alt 24 juniorer og mindst li-

ge så mange hjælpere – eller „bank-runners“, som det hedder i medekredse – var begunstiget med fine forhold. Alle fik fisk i keepnettet begge dage. Hjemmebanefordel

Team Sorø blev suveræne danmarksmestre med 12 point – seks førstepladser og to tredjepladser – mens der var tættere kamp om de næste pladser. Det kombinerede Team Sorø/ Team Ishøj fik sølvmedaljer med 23 point, mens bronzen gik til Nyborg med 26 point. Med det lave pointtal prægede Team Sorø også de individuelle resultater, og kun en enkelt anden formåede at fiske sig ind i top fem. Johannes Olesen fra Team Sorø blev individuel danmarksmester, mens Mathias Machholdt, ligeledes Sorø, fik sølv. Andreas Christiansen fra Nyborg blev treer. Detaljerede resultater kan findes på www.medesiden.dk n

Danmarksmester. Johannes Olesen fra Team Sorø er 18 år, og fisker altså sit sidste DM som junior. Han har medefisket i seks år og været med til lige så mange danmarksmesterskaber. Én gang tidligere har han været med til at vinde DM for hold, ligesom han også har en individuel titel bag sig. Rutinen fornægtede sig ikke, og i år blev antallet af sejre så fordoblet, idet han både vandt individuelt og sammen med holdkammeraterne fra Team Sorø. Det var imponerende at se Johannes fange skalle efter skalle på den korte polestang om lørdag. Da det kørte bedst, var der betydeligt under ét minut mellem hver fik, der blev afleveret til keep nettet.

Moderne medeflåd. Deres funktion er at signalere selv de mindste nap, og den klassiske dannebrogsfarvede flamingoprop vil ikke have en chance ved dette fiskeri. I stedet benyttes lange, slanke flåd, som udbalanceres så præcist, at det kun er den farvede flådtop, der stikker op ad vandet. Den lange, nedadvendte flådstilk er lavet af stål og hjælper til, at flåddet står lodret i vandet. Det er finlir, og hovedlinen er typisk 0.12-0.16 mm, mens forfanget måske er 0.10-0.12 mm.

16 Sportsfiskeren

9 // November 2013

DM I MEDEFISKERI FOR JUNIORER Aliens. Det ligner noget fra Ridley Scotts klassiske rumgyser, Aliens, men det er såmænd bare forpuppede fluelarver, populært kaldet casters. De kan bruges som krogagn, men til konkurrencemede efter specielt skaller er det mere populært at bruge de vrikkende fluelarver, der også kaldes maddiker. Casters benyttes i stedet til løsfodring eller til at blande i foderet. En anden populær agn er almindelig dåsemajs, gerne tilsat et pift smagsforstærker.

Tiden tikker. Når der konkurrencemedes, tæller hvert minut, og der er derfor ikke tid til at sidde og binde knuder eller udbalancere flåd under selve konkurrencen. Går der kludder i et tackel, så bliver det i stedet skiftet ud med et nyt, færdigbundet et af slagsen. Hvis der da ikke ligefrem bare skiftes til en ligeledes klargjort identisk stang.

Største fisk. Oliver Krytz stod for lørdagens fangst, da han på matchstangen krogede en af de mange skælkarper, der også er i Tuel sø. På det relativt spinkle grej tog det sin tid at fighte fisken, der vejede knapt 4 kg. Sammen med et par mindre fisk gav det Oliver, der deltog ved sit første DM, en 2. plads i C-sektionen om lørdagen. Selv om sådan en karpe vejer godt til i forhold til skaller og mindre brasen, så er det at betragte som en bonusfisk og ikke noget, man satser målrettet på.

PLACERING HOLD

1. 2. 3. 4. 5. 6.

November 2013 // 9

Team Sorø Sorø/Ishøj Nyborg Team Ishøj Jels OSK

VÆGT POINT

PLACERING

98,7 kg 63,62 kg 57,82 kg 51,76 kg 44,44 kg 33,04 kg

12 23 26 29 37 41

1. 2. 3. 4. 5. 6.

NAVN/KLUB

VÆGT

POINT

Johannes Olesen – Team Sorø Mathias Machholdt – Team Sorø Andreas Christiansen – Nyborg Frederik Pedersen – Team Sorø Laurits Sloth – Team Sorø Alexander Hvass – Sorø/Ishøj

39,78 kg 18,74 kg 23,68 kg 21,98 kg 18,20 kg 19,56 kg

2 2 3 4 4 5

Sportsfiskeren

DM I FLADFISK

Vinderholdene. De tre bedste hold ved dette års fladfiskemesterskab lader sig hylde på podiet efter et par gode dage på vandet.

DM . i fladfisk trak fulde huse DM i fladfisk har på rekordtid fået et fast greb om landets småbådsfiskere, og i år måtte arrangørerne lukke for tilmeldinger.

Af Jan Andersen ja@sportsfiskeren.dk

Den sidste weekend i september blev DM i Fladfiskeri fra småbåde afholdt i Onsevig Havn på Lolland for 4. gang. Interessen for arrangementet er voldsomt stigende, og i år blev arrangørerne nærmest oversvømmet af interesserede deltagere fra hele landet. Det blev af pladshensyn nødvendigt at lukke for tilmeldingen, da 161 både og 456 fiskere havde tilmeldt sig. Det gør stævnet til et af de største lystfiskerarrangementer afholdt i Danmark.

18 Sportsfiskeren

Ildsjælen bag DM

Bag arrangementet står først og fremmest én person, Peter Dan Petersen, der er født og opvokset i landsbyen Onsevig med den lille havn. Havnen er en selvejende institution, og det er derfor brugerne, der skal vedligeholde den. Peter ønskede at gøre det attraktivt at benytte havnen, så der blev økonomi til dette arbejde. Han fik ideen til et årligt fiskestævne, og da han kontaktede en anden, lokal ildsjæl, Poul Erik Hagemann, blev DM i fladfiskeri en realitet.

I dag er det i første række Peter, der trækker læsset, og hans ulønnede arbejde med planlægningen starter i foråret og derefter hver dag i fritiden frem til og med DM. Der skal sørges for sikkerhed, forplejning, overnatning, bådpladser, præmier og meget meget mere. I dag hjælper en hær af lokale, frivillige på de hektiske dage. Det beskedne overskud fra DM går ubeskåret til renovering af havnen. Deltagerne skaber arrangementet

Selv om Peter trækker i alle tråde, mener han selv, at deltagerne skaber arrangemen-

9 // November 2013

DM I FLADFISK tet. Han opstiller bare rammerne. Mange deltager år efter år, og det er tydeligt, at fiskerne også kommer for at hygge sig med de øvrige deltagere. Den lille havn skaber en intim atmosfære, og stævnet har udviklet sig til en folkefest, hvor hele byen er på den anden ende. Begivenheden dækkes tæt af både aviser og TV, så alle kan følge med. Alle kan vinde DM

Alle kan vinde DM, og havnen fyldes med alt fra små Mopa-joller til store, veludstyrede trollingbåde. Nogle prøvefisker i måneder forud og bruger mange ressourcer i forsøget på at vinde, mens andre vælger at satse på heldet. Reglerne gør nemlig, at alle har en reel chance for at blive individuel danmarksmester uanset forudsætninger. Den, der fanger den største fisk i forhold til nogle normtal for de 4 fladfiskearter, bliver danmarksmester. Normtallene er sat i forhold til, hvor store fiskene normalt bliver. Det betyder, at en stor ising på 700 g med et normtal på 900 g slår en skrubbe på 1 kg med et normtal på 1,5 kg, fordi den er procentvis større. Teamkonkurrencen er sværere at vinde, idet der samles point for fangst af alle fire arter – ising, skrubbe, rødspætte og pighvar. Årets DM

Årets DM blev afviklet over både lørdag og søndag. Lørdagen bød på roligt vejr og fangst af mange og flotte fladfisk. Søndagen blev betydelig barskere, men de fastsatte vindstyrker for aflysning blev ikke overskredet.

En enkelt fisker faldt i vandet lørdag på grund af uagtsomhed og en forkert sø, og en anden røg i havnen efter en „fugtig“ lørdag nat, men begge kom hurtigt op på det tørre igen. En skipper glemte at aflevere sit bådnummer og havde nær udløst en kæmpe eftersøgning, men han blev heldigvis fundet med røde ører. Ud over disse hændelser blev stævnet afviklet uden problemer. Årets vindere

Søndag eftermiddag blev de forskellige vindere kåret. Individuel danmarksmester blev Jesper Johannesen fra Team Isgalt, der derved blev 10.000 kroner rigere. Han fangede en pighvar på 2697 g, hvilket er den tungeste fladfisk indvejet til et DM. Teamkonkurrencen blev vundet af Team Carpe Diem, og junior-danmarksmester blev Andreas Skovlund. Største skrubbe vejede 1009 g, største rødspætte vejede 1138 g, og endelig vejede den største ising 508 g. Onsevig Fladfiske Akademi

At fange en fladfisk er ingen kunst, men at fange de mange, de store og de udvalgte arter kræver både dygtighed og lokalkendskab. I tilknytning til DM er der på havnens hjemmeside, www.onsevighavn.dk, grundlagt Onsevig Fladfiske Akademi, hvor alle kan lære nogle fif om fiskeriet. Den tidligere danmarksmester Søren Vesth fortæller i syv instruktive videoer om sine egne metoder, om udstyr og om lokale fiskepladser. n

Årets vinder. Vinderen af DM i fladfisk 2013 blev Jesper Johannesen fra Carpe Diem. En af grundene, til at han vandt, var, at han fangede konkurrencens største pighvar på 2,697 kg.

RESULTATER Fisker 1. Jesper Johannesen 2. Kim Mortensen 3. Evald Gohs 4. Jacob Nielsen 5. Kristian Søgaard

Hold Point Team Isgalt 89,90 Carpe Diem 67,27 Team Skrubben 63,53 Team Gnavpot 63,23 Team Fladfisker 61,27

Hold 1. Carpe Diem 2. Team MP 3. Team Isgalt 4. Banditten 2 5. Team Gnavpot

Point 232,77 219,57 211,98 197,91 189,14

Største pighvar Jesper Johannesen, Team Isgalt, 2697 g Største rødspætte Carsten Ljungberg, Team Trollen, 1138 g Største skrubbe Kim Mortensen, Carpe Diem, 1009 g Største ising John Poulsen, 11’ren, 508 g

DM I FLADFISKERI 2014

Plads til hygge. Selv om det er en stor konkurrence, så er der stadig plads til hygge, og mange deltagere vender derfor tilbage år efter år.

November 2013 // 9

Nu skal arrangøren, Peter Dan Petersen, lige sunde sig lidt, men han er allerede begyndt at tænke på DM i 2014. Følg med på www.onsevighavn.dk hvor du kan tilmelde dig deres nyhedsbrev.

Sportsfiskeren

Fødselshjælper for bækkens og havets ørreder Dambruger Peter Holm, der driver Lundby Fisk vest for Aalborg, er i gang med sin 22. sæson som håndværker udi kunsten at stryge en vild havørred. Den slags kræver håndelag og handsker af noget nær fløjl. Af Jan Skriver

I to uger har ørrederne gået i dammene, der får deres vand fra Dybvad Å, som springer ud af De himmerlandske Heder. Nu er tiden kommet til at stryge moderfiskene for æg og straks derefter malke en hanørred for sæd, så en cocktail for livet i åen kan blive blandet. – Fra ørrederne er elfisket i deres fædrene vandløb, går der cirka 14 dage, før de er klar til at blive strøget. De bliver elfisket

næsten med det samme, de er kommet fra havet op i åen i november, men de skal lige gennem en modningsproces i mine damme, før jeg håndterer dem, siger Peter Holm, mens han med sin venstre hånd tager fat omkring halen på havørredhunnen med en strikket handske, som gør ham i stand til at holde nænsomt, men solidt fast. Et liv med fisk

På højre hånd har Peter en handske af tynd plastik, for det er med den, at han skal vise

sit sande håndelag, når han spiller sin rolle som jordemoder for havets ørreder. Forsigtigt skal han med sin højre hånd presse æggene ud af hunnen, så hun ikke tager skade af den påtvungne behandling. – Kunsten at stryge en ørred består i nænsomhed og en respekt for naturens fisk, tror jeg. En havørred kan være en vild og stridbar fisk, der godt kan finde på at kæmpe, så den skal håndteres yderst varsomt. Den reagerer ikke som en regnbueørred, som jeg vil kalde et husdyr. Når man

Fødselshjælper. Hunnen er strøget og slunken, og hun vil straks igen blive sat ud i sit eget vandløb tæt på stedet, hvor hun blev elfisket. Peter Holm strøg sin første havørred, da han var 19 år. Denne sæson er hans 22. som fødselshjælper for vilde fisk.

20 Sportsfiskeren

9 // November 2013

stryger, skal man vide, at man har en vild fisk i hænderne. En havørred er groft sagt åens tiger, siger Peter Holm. Han strøg sin første havørred, da han var 19 år. I dag er han 41 år, og hans 22. sæson som fødselshjælper for vilde fisk er ved at slå sine første slag med halen.

Børn i hele landet

I novembers og decembers mørke tid grundlægger han nye bestande af ørreder, der vil skabe ekstra liv i et dusin jyske vandløbssystemer. Omkring 20. november og igen i dagene før jul stryger han ørreder fra Karup Å i hjertet af hovedlandet over Aarhus Å, Giber Å og Egå i øst til Uggerby, Liver, Voer Å, Varbro Å, Elling Å og Rye Å i landet nord for Limfjorden. I det himmerlandske har han lystfiskerforeningerne ved Bjørnsholm Å og Halkær Å som leverandører af vilde ørreder, der skal blive til flere. Tidligere var også Trend Å og Lerkenfeldt Å kunder, men de er blevet selvproducerende. I kraft af målrettet pleje, opdræt og genudsætning trives ørredbestandene her så godt, at hans rolle som fødselshjælper er udspillet. – Det er selvfølgelig bedst for naturen, hvis et vandløb er så sundt, at de faste bestande af fisk kan gyde og få godt med yngel, hvor de nu engang stammer fra. Dybest set kommer jeg kun ind i billedet, fordi de fysiske forhold i mange af åerne ikke er så gode, som de burde være, siger dambrugeren.

En million æg

I gennemsnit modtager han 75 moderfisk fra hvert af de vandløb, han ophjælper ørredbestandene i, og ligeså mange hanner. En stor hunørred rummer i reglen en liter rogn, der består af cirka 8000 æg, men frugtbarheden kan variere ganske meget fra hun til hun. – Jo større hun, desto flere æg. Sådan er hovedreglen. Der er små hunner, som kun giver 2 dl rogn, mens de helt store kan give 2 l. Det er også min erfaring, at afkommet fra åer, der løber direkte ud i Vesterhavet, er større end afkommet fra fisk, hvis »

1 Æg. Kunsten at stryge æggene ud af en hunørred går gennem forsigtighed og nænsomhed, for hun er en vild fisk, der kan få skader, hvis man er for hårdhændet.

2 Sæd. Straks efter, at havørredhunnen har fået strøget sine op mod 8000 æg ud af sin torpedo af en krop, malkes hannens sæd ud over æggene, og så er der udsigt til nyt liv.

3 Befrugtning. Livets cocktail af æg og sæd blandes i det mørke klækkehus, hvor de befrugtede æg skal stå i cirka tre måneder, mens otte grader koldt grundvand risler ud over dem.

November 2013 // 9

Sportsfiskeren

fædrene åer løber ud i Limfjorden eller farvandene østpå, siger Peter Holm, der hver strygningssæson har cirka 1.000.000 ørredæg i hænderne. Når dambrugeren har strøget de cirka 8000 æg ud af en stor ørredhun, skal en han straks levere sæd til befrugtningen. En plastikspand med rent kildevand gør det ud for åens gydegrus med rislende vand. Når dambrugeren har rørt rundt i æg og sæd, får alle de befrugtede herligheder en plads i klækkehusets mørke, hvor otte grader varmt grundvand risler konstant og sørger for stabile, iltrige forhold i bakkerne med æg.

Tak for hjælpen

Og de vilde ørreder, der nu er tømte for æg og sæd, bliver med det samme transporteret tilbage til den å tæt på det sted, hvor de blev elfisket for få uger siden. – Jeg vil tro, at der i gennemsnit kommer 100.000 små fisk ud af 150.000 æg. Der vil altid være en vis procentdel, der går til grunde, selv under beskyttede forhold. Men i åer, hvor ørrederne gyder naturligt, og hvor der måske er tilsanding på bunden, klækker der måske stort set ingen æg. Når ørred-yngelen er sat ud, vil jeg tro, at 5-10 % overlever i åerne og havet, og bliver så store, at de kan fanges af sportsfiskerne, siger Peter Holm.

Fire kategorier

Der er helt små ørreder på bare 3-4 cm, som sættes ud i slutningen af april. Og så er der halvårsfisk på 6-10 cm, der kommer ud i september, mens de 12-18 cm lange og et år gamle smolt udsættes i marts-april i nabolaget af vandløbets munding, hvorpå de let kan stryge til havs. Endelig er der etårs fisk, der 10-14 cm lange er undermålere af smolt. De kommer ud i april-maj oppe i vandløbet, hvor de bliver som bækørreder. – Det er lidt sjovt med den et år gamle smolt, for den opfører sig faktisk som en slags kåd teenager. Smolten vil bare af sted, og den springer tit ud af vandet og svømmer med strømmen. Sådan er det åbenbart med ungdommen, siger Peter Holm. n

En lille han og en større hun er klar til strygning og befrugtning. I gennemsnit modtager dambruger Peter Holm 150 havørreder fra hvert af de vandløb, han ophjælper bestandene i. Halvdelen er hunner.

5 En hjælpende hånd. Statistisk set vil der komme cirka 17-18 små ørreder ud af disse 25 æg. Der er altid et vist spild af befrugtede æg, selv om de bliver klækket under forhold fri for fjender.

6 Udlængsel. Etårsfisk på 10-14 cm bliver sat ud om foråret oppe i vandløbet, hvor de bliver som bækørreder. Men dagen vil komme, hvor en stor del af dem får hang til havet.

4 Parforhold.

22 Sportsfiskeren

9 // November 2013

Fiskefest. Novembers elfiskeri i Halkær Å Lystfiskerforening er en festdag med en på flere måder særlig sitrende spænding. Fiskeriet giver et fingerpeg om åens status, og de gydemodne fisk leverer grundkapitalen til Sønderup Ås og Halkær Ås fremtidige formåen som fiskevand.

Stærk strøm og glade dage November er højsæson for elfiskeri efter gydemodne ørreder, som kan levere gode gener fra indfødte stammer, der ad åre og med lidt hjælp vil kunne klare sig selv i åen og havet. Af Jan Skriver

De seneste dage har der været regn og rusk med højvande i Limfjorden, og strømmen i Halkær og Sønderup Å er kraftigere end normalt. I den grå november er det tid til at elfiske, og stemningen er høj ved åen, for der er spænding på flere fronter i luften, eller rettere sagt i vandet. Vi befinder os i det nordjyske, men det kunne reelt have været et hvilket som helst andet sted i Danmark, da elfiskeriet foregår efter samme princip. Elfiskeriet vil give lystfiskerne et fingerpeg om åernes formåen udi havørreder. – Vi elfisker i reglen kun én gang per sæson, hvis vi ellers fanger de 50-60 havørreder, der skal bruges. En tredjedel af dem skal være hanner. Strengt taget kunne vi nøjes med ganske få fisk til de æg og den sæd, der er brug for til 4-5 kg rogn, som vil resultere i 35.000 stykker ørredyngel klar til at blive sat ud. Men vi vil gerne have så mange gener i spil som muligt for at gøre bestanden arvemæssigt stærk, så derfor elfisker vi flere end et halvt hundrede fisk, siger Rolf Ulrich, der er formand for Halkær Å Lystfiskerforening, som har 70 aktive medlemmer.

November 2013 // 9

Tilladelse kræves

Elfiskeriet i Sønderup Å – tilløb til Halkær Å – finder sted i kølvandet af en tilladelse fra DTU Aqua i Silkeborg. Hvert femte år laver DTU Aqua en analyse af ørredbestanden i åsystemet, og den afgør, om der vanker et tilskud til elfiskeriet, strygningen og den efterfølgende udsætning. – Som en lille lystfiskerforening har vi ikke råd til at betale 50.000 kroner om året til udsætningsprojektet, så det hele afhænger af tilskuddet. Foreløbig bliver vi ved til og med 2016, siger Rolf Ulrich. Fremgang at spore

Der er på sin vis føde og skjulesteder nok på store stræk af de to åer, men på visse strækninger kniber det med gydebanker, der er gode nok til, at ørredbestanden kan opretholde sig selv. Derfor er der brug for et tilskud af ørreder, der så at sige er kommet effektivt til verden i et klækkehus uden fjender. – Generelt går det i den rigtige retning med åernes kvalitet. Flere og flere steder bliver der færre problemer med tilsandinger, spærringer og dræn, som i årtier har gjort det svært at opretholde ørredbestandene i

en stor del af Danmarks vandløb. Vi er nu næsten selvreproducerende i Halkær Å-systemet, og dagen vil komme, da ørrederne i den indfødte stamme kan klare sig selv, siger Rolf Ulrich. Et par sæsoner endnu vil der blive elfisket af de indfødte ørreder, som vender hjem til deres fædrene vande efter togter til havs. Måske vil gamle kendinge blive fanget, for en havørred kan vende hjem for at gyde op mod en håndfuld gange, hvis ellers den klarer sit forhindringsløb af en rejse forbi tusindvis af garn. – Vi elfiskede engang i Sønderup Å en hun på 104 cm. Hun havde sikkert været i havet flere gange. Vi vil helst elfiske hunner, der er 65-70 cm lange. De er i deres livs form og lettest at arbejde med for dambrugeren, der stryger fiskene, siger Rolf Ulrich. n

ELFISKEKURSER Man skal have en særlig tilladelse for at elfiske. Derudover skal de personer, der fører elektroden, have været på elfiskekursus. Elfiskekurserne afholdes af Danmarks Sportsfiskerforbund en gang om året.

Sportsfiskeren

Kom ind i hjernen på

ROVFISKENE

Havørreder er ikke bare ædemaskiner. De kan være kræsne, og når de kønsmodner, så hol-

der de stort set op med at æde. Alligevel kan de fanges af sportsfiskerne. Læs om ørredens

Foto: Jakob Sørensen

jagtinstinkt og dens sanser og bliv bedre til at fange de „umulige“ fisk.

Efterårsfisk. På denne tid at året er det under halvdelen af havørrederne, der har noget i mavesækken. Men selv om de ikke tager føde til sig, så kan de lokkes til hug. Det kræver dog, at agnen skubber så meget vand, at den aktivere føle-sansen.

Af Kaare Manniche Ebert kme@sportsfiskeren.dk

Den første artikel om rovfiskens hjerne – Sportsfiskeren 08, 2013 – handler om, at ørreder i perioder er selektive i større eller mindre grad. Periodens længde afhænger af, hvornår fødekæden er så veludviklet, at det kan betale sig for ørreden at fokusere på få byttedyr – og den ligger typisk fra maj-juni til oktober-november. Desuden er en meget stor del af fiskene ved at an-

24 Sportsfiskeren

lægge kønsprodukter i den periode, og det reducerer deres ædelyst i høj grad. Derfor kan havørredfiskeriet i sensommer-efterår være en svær nød at knække, og rigtig mange vælger først at finde kystgrejet frem igen sidst på året. Men det er en skam, for havørrederne er i topform, de kæmper klasser bedre end i den kolde periode, der er rigtig mange af dem derude på kysterne – og så kan de fanges, hvis man kender lidt til deres biologi og instinkter.

Svært fiskeri kræver større viden

Forskellige fødeundersøgelser har vist, at 80-90 % af havørrederne har byttedyr i mavesækken en stor del af året. Men netop i sommer-efterår er det langt under halvdelen af kystens havørreder, der har taget føde til sig. Et dokumenteret eksempel er fra Skive Fjord, hvor kun to ud af 148 havørreder havde ædt. Så udfordringen er: Nogle af havørrederne er blevet selektive, og andre tager kun lidt eller ingen føde til sig på grund af kønsmodningen.

9 // November 2013

Foto: Jakob Sørensen

Det må helt naturligt betyde, at fiskeriet er meget sværere end i de måneder, hvor stort set alle fisk æder. Og det er netop, hvad vi oplever på kysten i tredje og fjerde kvartal – og selvfølgelig i åerne, hvor andelen af fouragerende havørreder er forsvindende lille. Men det er også et faktum, at vi fanger havørreder begge steder, og ofte vil det være fisk, som ikke har taget føde til sig gennem længere tid. Hvordan optimerer man sit fiskeri, så selv de meget svære fisk tager agnen? Det spørgsmål kræver, at vi går en smule dybere ind i rovfiskens adfærd og sanser. Rovfiskens vigtigste sanser

Havørreden jager først og fremmest ved hjælp af synet, så det er vigtigt for den at have et par gode øjne. Og det har den. Den kan se farver, og selv i bælgmørke kan den se kontraster. Men hvordan er det muligt, at selv blinde rovfisk, som er dokumenteret for gedden, kan fange sit bytte? Det må jo betyde, at der må findes mindst endnu en sans, som rovfiskene bruger i jagten på føde. Svaret er sidelinjen. Den gør det muligt for fiskene at mærke trykbølger i vandet, og sansen er så præcis og velfungerende, at synet er overflødigt, når gedden skal tage en byttefisk. Men også fiskenes lugtesans er ekstremt velfungerende. Laksefisk kan for eksempel på mange kilometers afstand lugte sig frem til det vandløb, hvor de er født, men betyder sansen noget for deres jagtsucces og hugvillighed? I rigtig mange tilfælde vil svaret være et klart og tydeligt nej – for vi fanger dem jo på agn, der ikke udskiller så meget som et duftmolekyle, der minder om et rigtigt fødeemne. Men i andre tilfælde kan agn som reje og orm være meget effektive, så det vil være forkert at negligere lugtesansen. Frist en ørred

Hvad betyder de tre sanser – syns-, føleog lugtesansen – for vores mulighed for at fange ørrederne? Det er altid farligt at tillægge fisk menneskelige egenskaber, men jeg vover alligevel pelsen med en analogi, der skal bruges til at forklare vigtigheden af sanserne. Forstil dig, at du går ned ad gågaden. Du nærmer dig den lokale bagerbutik, og duften af lækker kage møder din næse. Du er ikke sulten, så du fortsætter videre uden at ændre retning. Ud for bageren får du øje på kagen, som du kunne lugte på afstand. Nu begynder du at overveje, om du alligevel skal bryde din kur og inhalere godbidden. Tilfældigvis uddeler bageren smagsprøver af den lækre kage uden for butikken, og du får et stykke i hånden. Du kan nu både lugte, se og føle kagen.

November 2013 // 9

Fuld fart. En af de ting, der for alvor kan få efterårets kystørreder i hugget, er speedspin. Det gælder i al sin enkelthed om at fiske så hurtigt, at havørrederne ikke kan modstå agnen.

Alle betænkeligheder ryger, og kagen forsvinder ned i mavesækken, ikke sandt? Husk sidelinjen

Eksemplet skal illustrere, at fristelsen er størst, når alle sanser bliver pirret. Anvendt på ørredfiskeri, så betyder det, at agnen først og fremmest skal være synlig for fisken. Men det er ikke altid nok, for ørreden er måske ikke sulten. Derfor skal endnu en sans pirres – for eksempel

Agnen skal altså udsende bølger, som rovfisken skal kunne registrere. Jo flere, jo bedre sidelinje-sansen. Agnen skal altså udsende bølger, som rovfisken skal kunne registrere. Jo flere jo bedre. Og det vil være dumt at undervurdere effekten af bølger, for det er alment anerkendt, at agnens evne til at flytte vand kan være en nøglefaktor, når åens laks og havørreder skal fanges. Det samme gælder på kysten, hvor roterende agn som en spinner kan give alt andet baghjul i efteråret. Men det kan – i det mindste i teorien – blive endnu bedre, for hvis man kunne tilføje lugten af byttedyr til den bevægelige agn, så ville endnu en sans blive pirret hos rovfisken. Jeg har selv oplevet, hvordan en død tobis, monteret så den kunne kaste 20-30 m og samtidig tilføres et svømmemønster, der mindede om tobisens, gav alt andet baghjul i et fjordområde, der var fyldt med mere eller mindre farvede ørreder. Men i de

fleste tilfælde bør det være nok, at agnen kan pirre både syns- og sidelinjesansen. Fiskeinstinkter

Men den „perfekte“ agn er intet værd, hvis den ikke fiskes på en måde, som kan lokke de træge fisk. Så her gælder det om at forstå, hvad det er, der lokker en rovfisk, som slet ikke er interesseret i føde. Nøglen til succes ligger i forståelsen af, hvordan fiskens hjerne er skruet sammen. Det klassiske eksempel med hundestejlehannen, der reagerer aggressivt på røde figurer, der ikke ligner en fisk, men som hundestejlehannen ikke desto mindre opfatter som en anden kønsmoden han, der vil stjæle hunnerne fra den, illustrerer, at fisken ikke er rationel. Den reagerer på nogle påvirkninger – i hundestejlens tilfælde farven rød, som indikerer kønsmodenhed – selv om det set ude fra ikke er logisk. I det omtalte forsøg kammede hundestejle-hannen helt over i instinktiv aggression: Den prøvede at skræmme en rød postbil væk, som den kunne se gennem et vindue. Er det på tilsvarende vis muligt at finde en metode, der kan få en rovfisk til at hugge, selv om den slet ikke er interesseret i at jage? Ja, det er der faktisk – og de fleste har mere eller mindre ubevidst brugt det, når de fisker. Rovdyr tænder på flugt

Læg en garnnøgle foran en kat, og der sker intet. Prøv så at bevæge den frem og tilbage foran kattens næse, og resultatet bliver med garanti, at katten før eller senere prøver på at fange garnnøglen. Et andet eksempel, som illustrerer det samme, er fra et TV-program om dyrene på Serengeti-sletten i Afrika. En flok geparder havde formået at skræmme en an- » Sportsfiskeren

Foto: Bernt René Voss Grimm

reder og havde i løbet af en halv times fiskeri haft mange følgere og et par meget forsigtige hug. Ret frustrerende, men det var som forventet. Rundt om en lille pynt var der strømlæ, og her stod der masser af lange, tynde alger, der nåede helt op i overfladen. Blinket sad straks fast, men jeg vidste af erfaring, at et kraftigt ryk var nok til at sende det videre. Rykket blev denne gang så kraftigt, at blinket fløj hen over overfladen og landede med et stort plask. I samme sekund blev det taget af en 55 cm lang og letfarvet havørred. Fortjent succes

Farveglad. Når hundestejle-hannerne er i gydedragt, bliver de utroligt aggressive – og så snart de ser noget rødt, forsøger de at jage det væk.

tilope væk fra sin nyfødte unge. To geparder sætter sig ved siden af ungen og undersøger den nøje. Men de gør intet ved den. En times tid senere er antilopeungen klar til at rejse sig, og i ét ryk spurter den væk fra stedet. Det skulle den ikke have gjort, for de to geparder indhenter den let, og afliver den effektivt med et nakkebid. Disse to eksempler viser, at rovdyr – og det gælder sandsynligvis inden for alle dyregrupper – reagerer helt instinktivt, når et fødeemne prøver at flygte. Hvis geparderne havde været sultne, så havde de straks dræbt ungen, men de kunne simpelthen ikke lade være, da den prøvede på at stikke af. Og netop det fænomen – at rovfisk helt instinktivt vil reagere på flugtadfærd – er nøglen til succes, når rovfiskene ikke jager. Fang de selektive fisk

Før vi beskæftiger os med, hvad vi kan bruge vores viden om flugtadfærd til, så er det nødvendigt for et kort øjeblik at vende tilbage til de selektive havørreder, der også gør fiskeriet besværligt. For løsningen på denne udfordring – at få de kræsne fisk til at hugge – er den samme, som bruges til at lokke de kønsmodne ørreder. Umiddelbart skulle man tro, at det handler om at fiske med en agn, der minder om det, fiskene æder. Og det er også en mulig løsning, især hvis man er fluefisker. For en dygtig fluebinder kan jo lave imitationer, der snyder selv den mest krakilske ørred. Desuden vil en fluefisker ofte bedre kunne imitere bevægelsesmønstret hos det byttedyr, man ønsker at imitere.

26 Sportsfiskeren

Men der er jo altid en risiko for, at fiskene slet ikke er interesseret i rejefluen eller for den sags skyld kystwobleren, fordi ørrederne fokuserer på andre fødeemner. Og her kommer viden om flugtadfærden på banen. Tilfældig succes

En augustdag for ti år siden ved Vejle Fjord kom svaret på, hvordan man fanger de svære ørreder, dumpende – nær-

blinket fløj hen over overfladen og landede med et stort plask. I samme sekund blev det taget af en 55 cm lang og letfarvet havørred mest helt bogstaveligt. Rygterne sagde, at der var masser af springende ørreder i fjorden, men de sagde også – som sædvanligt – at ørrederne var næsten umulige at fange. Det var derfor uden de store forventninger, jeg fiskede min favoritplads af. Der blæste en ret hård vind fra højre, så fluestangen var afløst af et langt blink på 15 g. Det gik hurtigt op for mig, at der var masser af fisk, og at de svømmede rundt tæt under land. Jeg så flere springende ør-

Begejstret over mit usandsynlige held fiskede jeg videre efter at have aflivet fisken. Den næste halve time skete der intet, men så sad blinket atter fast i algerne. Jeg rykkede kontant, blinket skøjtede hen over overfladen, og i samme sekund blev det taget af en pæn ørred. Jeg besluttede mig for at undersøge, hvad de to ørreder havde ædt, for her kunne jeg måske finde forklaringen på, hvorfor de var så hugvillige. Den ene havde intet i maven, og den anden havde ædt masser af tanglopper. Jeg havde fanget dem på et blink, som mest af alt mindede om en sild, så umiddelbart gav det ingen mening. Pludselig gik op for mig, at jeg måske havde knækket koden. Jeg havde både fanget en selektiv havørred, og en anden, som ikke tog føde til sig – og svaret måtte ligge i, hvordan jeg havde fisket blinket og ikke i blinket selv. Og miraklet skete: Den næste time fangede jeg seks flotte havørreder ved at spinne ind med fuld kraft, sådan at blinket var mere over end under vandet. Ørrederne jagtede blinket helt vildt, sprang efter det og tog det i voldsomme udfald. Og forklaringen var ualmindelig logisk: Et springende blink illuderer flugtadfærd på en så overbevisende måde, at de farvede ørreder ikke kunne modstå det. Og blinkets plasken i overfladen tiltrak sig så stor opmærksomhed fra de ørreder, som tog føde til sig, at de blev interesserede. Og på grund af den hurtige indspinning kunne selv den mest selektive ørred ikke nære sig – måske fordi sidelinjesansen nærmest blev overstimuleret af de hidsige bevægelser. Farten afgørende

Selv om den forklaring lød både logisk og plausibel, var det med skælvende hjerte, jeg den næste dag tog til fjorden bevæbnet med spinnestangen, blinket og viljen til at speedspinne. Hvis hypotesen holdt, så skulle jeg jo endnu en gang kunne fange masser af ørreder, og med de mange års dårlige sensommerfiskeri in mente var det svært at tro på, at jeg for alvor havde knækket koden. Men det virkede stadigt – og på de næste ti ture fangede jeg mellem fem og otte havørreder hver gang. Alle på speedspin.

9 // November 2013

der, uden at han havde haft held, gik han hen til mig for se, hvordan jeg bar mig ad. Da han så farten på blinket sagde han overrasket: Det var pokkers! Hans åbenlyse forbavselse skyldtes, at jeg kørte mit blink dobbelt så hurtigt ind som ham, og da han jo havde set resultaterne af den hidsige fart, måtte han erkende, at det nok var forklaringen. I næste kast, hvor han for første gang trak blinket ind med den rigtige hastighed, krogede han og landede en farvet havørred på 2,5 kg.

Hypotesen holder

Fascinerende fiskeri

Et sidste „bevis“ på hypotesens holdbarhed fik jeg senere. Jeg havde fortalt en anden god kammerat om mine erfaringer, og han ville så teste, om speedspin også virkede i Kolding Fjord. Tilbagemeldingen var nedslående – et par forsigtige nap og følgere var resultatet. Da det stadig fungerede i Vejle Fjord, var jeg noget overrasket. Det udfordrede konklusionerne og kunne i givet fald betyde, at ørredernes oprindelse eller opholdssted skulle med som en ny parameter i ligningen. Og det virkede på alle måder ulogisk. Et par år senere kom forklaringen. Vi fiskede sammen i Vejle Fjord, han gik forrest, og da jeg havde fanget et par havørre-

Rovfisk er på alle måder interessante skabninger, som overrasker gang på gang. Men deres huginstinkt kan være meget forudsigeligt – de reagerer helt instinktivt på en agn, der efterligner et flygtende byttedyr. Den viden er god at have, når gedder og havørreder lusker efter agnen uden at hugge. Men der er en lang række andre faktorer, der spiller ind, og som vi aldrig får 100 % styr på. Og godt for det, for netop her ligger sportsfiskeriets fascinationskraft. n

Geddeguf. Det er ikke kun havørrederne, der kan overlistes med høj fart. En geddeflue, der farer i høj fart hen over overfladen, kan få selv en stopmæt gedde til at komme på finnerne.

Foto: Jakob Sørensen

At det med stor sandsynlighed var farten på blinket, som var den afgørende faktor, fik jeg en slags bevis på, da jeg havde en god fiskekammerat med. Han blev grundigt instrueret, han fiskede først hen over pladserne, men hans hjul var desværre plaget af saltvand i lejerne, så han kunne simpelthen ikke fiske hurtigt nok. Da turen var ovre, havde jeg fanget seks havørreder og han ikke én eneste. Han udtalte i øvrigt efter turen, at det var hans værste fisketur nogensinde. Sjovt nok, var det én af mine bedste.

Kast snøren ud hver

Torsdag

KL.

22:00 Deltag i konkurrencer og få nyheder om Nat Geo’s kommende programmer & King Fishers på facebook.com/ngcdk

Kingfishers_Advert_183x131 V2.indd 2 November 2013 // 9

10/09/2013 14:28 Sportsfiskeren

Juniorlederkursus I efterårsferien afholdt Danmarks Sportsfiskerforbund det traditionsrige Juniorlederkursus, hvor unge sportsfiskere fra hele landet var med til at gøre kurset til en uforglemmelig uge. Af Jakob Sørensen js@sportsfiskeren.dk Fotos: Jonas Høholt jh@sportsfiskeren.dk

For instruktørerne i Danmarks Sportsfiskerforbund rimer efterårsferien på en uge i fiskeriets tegn. Og det samme er tilfældet for en flok af landets mest dedikerede juniorfiskere. I år var der 48 deltagere på kurset, der alle var mødt op med godt humør og forhåbningen om at blive klædt på til arbejdet i deres respektive foreninger og om at blive bedre fiskere hver især. Forbundets instruktører havde forberedt sig grundigt i ugerne op til kurset og havde gjort deres yderste for at tilrettelægge en uge, der indfriede kursisternes drømme. n

Varm velkomst. Man bliver godt modtaget, når man ankommer til Juniorlederkurset. Der står altid en instruktør klar til at byde velkommen og hjælpe med eventuelle spørgsmål.

Kursisterne underviser. Hvert år undervises kursisterne i at lære fra sig – og i år skete det ude ved fiskevandet. Fiske 3 var ved Mariager Fjord, hvor de startede med at holde oplæg for hinanden om forskellige fiskemetoder til havørreder. Senere kom der fisk på land...

28 Sportsfiskeren

Godt grej. En stor del af Juniorlederkurset er grejfremstilling og fluebinding, hvor kursisterne har mulighed for at lave deres eget velfangende fiskegrej. Mustad og Pro Sportfisher har med deres fine sponsorater givet kursisterne de bedste betingelser for at få flere gode fiskeoplevelser.

9 // November 2013

Tændte fiskere. De løber rund t på gr æsplænen i mørke bejder sammen, t, lyser med dere hopper i rundkre s Iphones, ar ds og råber på or mene næst e morgen! . De er klar til eff ek tiv t fiskeri

Tur til åen. På turen til Gudenåen blev der obser veret flere laks, men desværre svigtede fiskeri et. Til gengæld var der mange rimter, som redde de dagen for kursisterne.

VIL DU SE MERE t med ligesindede og glæden Fællessk ab. En stor del af Juniorlederkurset er fællesskabet, samvære fin havørred på 58 cm på en en fanget ann Sønderm ved hinandens gode oplevelser. Her har Anders rød snurrebasse over lavt vand.

November 2013 // 9

På www.sportsfiskeren.dk/jlk2013 kan du se endnu flere billeder fra årets Juniorlederkursus. Du kan også læse Fiske 3-holdets opgaver om at være sportsfisker.

Sportsfiskeren

HAVFISKERI //

M/S Øby & M/S Skipper AFGANG FRA LAUTRUPSKAJ I KALKBRÆNDERIHAVNEN 2100 KØBENHAVN Ø Hverdage og weekend kl. 08.00-15.00 Samt weekend kl. 07.00-12.30 og 12.45-18.00

WWW.SPARSHIPPING.DK TLF. 40 30 75 44

OPHOLD, UDLEJNING OG FISKEREJSER//

Skals- og Simested å

- direkte ned til Karup Å

Spis og sov godt efter dagens dont. Under 2 km. til åerne

Skringstrup Kursuscenter Tlf. 86 69 48 81 info@skringstrup.dk www.skringstrup.dk

Skjern Å – Borris

Huse, lejligheder og værelser udlejes. 1-22 personer samme sted. Specialpris søndag til torsdag. Ring til Inge Andersen på 97366563 eller mobil 22358140 Mail: inge@inge-ferie.dk ▪ www.inge-ferie.dk

WWW.ELIDA.FISHING.DK DAGTURE PÅ ØRESUND – HELE ÅRET RUNDT! AFGANG FRA HELSINGØR OG RUNGSTED – HVER DAG!

HHH Hessellundvej 12, 7470 Karup Tlf. (+45) 97 10 16 04 · Fax. (+45) 97 10 11 61 www.hessellund-camping.dk e-mail: info@hessellund-camping.dk

Hold familieferie ved et af verdens absolut bedste havørredvande, på en top moderne campingplads. Vi kan bl.a tilbyde 1 km. gratis fiskeri på et af åens attraktive stykker, dagkortsalg til flere andre stykker, put and take søer. Vi har 18 hytter, nogle af dem som luksushytter med bad og toilet, 230 pladser, opvarmet swimmingpool m. vandrutschebane, net café, hoppepuder, legeplads og meget mere.

Se også www.hessellund-camping.dk

HUSK! Som medlem af sportsfiskerforbundet, får du 10% rabat på sommerhuse og ferieboliger i hele Europa. Find ledige huse her: www.novasol.dk Bestil med rabat på telefon 39 14 34 99

‰ I sommermånederne: Dag- og aftenture på Øresund! ‰ 18 timers makrel- og flerdagsture i Kattegat! ‰ Ture på det Gule Rev! Specialture, bespisning med mere efter aftale – ring og få et tilbud på netop Deres tur! PLADSBESTILLING OG INFORMATION: Elida.Fishing.dk Mobil 2032 0724 Bølshavnvej 5 Telef. 4557 0724 3740 Svanneke Fax 4576 9995 elida@fishing.dk www.elida.fishing.dk

SEJLER FRA FREDERICIA GL. HAVN TENNA II

WWW.LAKSESTIEN12.DK Nyt sommerhus med 4 fiskekort til

SKJERN Å

Tlf.: 97196396 / 40133417

Skal din rubrikannonce stå her? Ring til annonceafdelingen og få et rigtig godt tilbud allerede i dag Telefon: 76 22 70 76 eller mail: annonce@sportsfiskeren.dk

GREJ OG AGN//

PALLES PIRKE Speedy pirke (blyfri). Lynhurtig og velfangende! Torskeforfang. NYHED! Fangstgaranti!! Uhørt! Se testrapporter.

Fiske-/Turistture på Lillebælt Selskaber og enkeltpersoner Ring på telefon 86 55 63 38 eller på 20 85 03 38 WWW.TENNA2.DK

Fladfiskeforfang. NYHED! Over 1.000 flade på 4 dages fiskeri. Meget uhørt!! Se fangstrapporter. UDLEJNING AF HYTTER telefon 97 35 08 61 www. skjernaacamping.dk

Har du turbåd eller lystfiskerbutik, så kontakt mig for et godt tilbud. Pallex v/ Palle Pedersen, Landsbygaden 7, Sengeløse, 2630 Tåstrup

WWW.PALLEX.DK • TELEFON 46 19 23 28, OGSÅ I WEEKENDEN

SOLBJERGGÅRD ØRREDFISKERI

Strølillevej 7. Strølille. 3320 Skævinge. Telefon 4828 8515.

HYTTEUDLEJNING

(Der må også fiskes fra flydering!)

Natur, fritid, fiskeri, jagt, udeliv - udstyr og tøj til børn og unge

JUNIOR GREJ

www.solbjerggaard.dk

Guidet kysttur i Sønderjylland Tag med instruktørerne Jonas Rygaard og Søren Rygaard Lenschow på en spændende kysttur til de Sønderjyske kyster. På turen fortæller Jonas og Søren om forskellige kystpladser, hotspots, fiskestrategi, fisketeknik med spin og flue og andre godbidder om havørredfiskeri ved kysten. Instruktørerne står hele dagen til rådighed med råd og vejledning.

www.sportsfiskeren.dk/kysttur-soenderjylland

GRATIS MEDLEMSKAB

prøve

DET FÅR DU: • Medlemskab af Danmarks Sports fiskerforbund • Sportsfiskeren – Danmarks største og vigtigste fiskemagasin • Rabat på fiskekurser og guidede ture • Rabat på oplevelser og transport • Rabat på fiskekort • Gode grejtilbud – og så støtter du arbejdet for Rent Vand & Flere fisk

Indløs dit gratis prøvemedlemskab på WWW.SPORTSFISKEREN.DK/BLIV-MEDLEM Tilbuddet gælder fra den 1. oktober til og med den 31. december 2013. Tilbuddet gælder ikke for eksiste rende medlemmer af Danmarks Sportsfiskerforbund

NordjyllaNd

Lokalredaktør Mark Højfeldt // tlf. 6165 9459 // mh@sportsfiskeren.dk

Skarven væltes af pinden Lystfiskeriforeningen Binderup Å, LBAA, vælter skarvpæle i et forsøg på at passe på fiskebestanden i Binderup Å. Fra næste år er udsætning af ørreder ikke tilladt. Vandløbet skal stå på egne ben og selv producere ørreder. Pælene fungerer alene som udkigsposter for skarver og måger, der er ude efter ørreder, skriver kasseren Uffe Westerberg fra LBAA. I fjorden, ud for åens udløb, står resterne af de faskiner, der tidligere ledte åen ud i fjorden. Dem har Aalborg Kommune givet LBAA lov til at fjerne. Kravet er, at pælene

skal trækkes helt op, for at undgå, at en stump pæl stikker op under vandoverfladen til fare for f.eks. kajakker eller andre fartøjer på vandet. Det er, som tidligere nævnt, slut med udsætninger i Binderup Å fra 2013, efter at DTU Aqua har foretaget bestandsanalysen i 2012. Der er sket en forbedring af den gennemsnitlige yngeltæthed fra 83 stk. pr 100 m2 i 2004 til 97 stk. pr 100 m2 i 2012. I samme periode er tætheden af ældre ørreder gået lidt tilbage. Læs mere om skarvproblematikken på: www.sportsfiskeren.dk/ skarv

Lystfiskerturisme i Limfjorden Projektet »Havørred Limfjorden« er nu blevet en realitet. Limfjordsrådet har ansat initiativtager Carsten Rømming Sørensen som projektkoordinator for projekt »Havørred Limfjorden«, der nu skal undersøge potentialet for lystfiskerturisme i Limfjorden. Projektet løber frem til den 28. februar 2014 og skal munde ud i en projektrapport med henstilling til et treårigt hovedprojekt. Danmarks sportsfiskerforbund har været med helt fra starten og sidder i styregruppen for projektet. Forbundet skal være med til at sikre, at Nordjylland får en Limfjord med fisk, bæredygtig lystfisketurisme og oplevelser for alle. Læs mere om det spændende projekt på: www.havorredlimfjorden.dk

Danmarksmester i karpefiskeri er fundet

Sjælden fangst til Uggerby Å Cup Fiskekonkurrencen ved navn Uggerby Å Cup blev atter et tilløbsstykke med næsten 200 deltagere heriblandt 50 juniorer. Alle fiskede på livet løs i weekenden den 1315. september for at få andel i præmiesummen på 100.000 kr. En usædvanlig fangst var en spejlkarpe 2,4 kg fanget tæt ved udløbet på orm. Fangsten fik en præmie i kategorien: sjoveste fangst. Antallet af fangster levede desværre ikke helt op til sidste års fangster af havørreder, gedder og bækørreder. De mange havørreder, som normalt præger den store fiskekonkurrence, var trods stort deltagerantal ikke til stede. Der blev kun fanget i alt tre havørreder. Det kan skyldes den tørre sommer, som har medført, at der endnu er for lidt vand i åen, forklarer næstformand, Jørgen Bech, Sportsfiskerforeningen for Hjørring og Omegn. Vinderen af den store præmiesum blev Ole Haugsted, der fangede en flot havørred på 3,6 kg og med en længde på 67 cm. Fisken blev overlistet højt oppe i Uggerby Å nær Mosbjerg.

Trods fiskedød i Viborg-søerne, mætte karper og varmt vejr lykkedes det alligevel at afholde Danmarksmesterskab i karpefiskeri. Under de indledende runder blev der fanget store karper op til 8,5 kg. I august blev finalen afholdt i Guldager Sø i Nordjylland. Karperne havde ikke have læst manuskriptet, så derfor blev finalen afgjort ved konkurrencer i fisketeknik. Der blev bl.a. bundet standard »knotlessknot« på tid og udført præcisionskast med karpestang. Vinderen blev »Team Dunk og Pind« (Dan Jeppe Jensen og Kenneth Burlow Pedersen), som vandt hovedpræmien - en fisketur til Parco del Brenta i Italien og præmier fra Bait N’Gear. Læs mere på www.danskekarpefiskere.dk

Treårig fluefisker efter ørreder

Signalkrebs fundet i Vendsyssel Den invasive og uønskede signalkrebs er for første gang observeret i et vandløb nord for Limfjorden og endda i et chokerende antal. Lokale rusefiskere fangede forleden signalkrebs i Lindholm Å, som har sit udløb tæt ved Aalborg. Det bekymrer myndigheder og lodsejer, der er bange for, at den hjemhørende flodkreds bliver udryddet. Hvis man fanger signalkrebs, kan du henvende dig til Søren Berg, seniorforsker DTU Aqua på tlf. 35 88 31 27. Din lokale grejbutik

J.C. FISKEGREJ www.jcfisk.dk

Hvorfor ikke præsentere børn for fluefiskeriets glæder og oplevelser? Lasse Elmgren fra Fiskeklubben »Bombefly« har gode erfaringer med at tage børn med ud til fiskevandet. Han startede allerede med at tage sin kun otte måneder gammel søn Matti Elmgren med hen til sine geddespots, og senest er det blevet til en tørfluefisketur med den gode kammerat Morten Olesen og hans søn Oscar Olesen på tre år.

Lokalredaktør Orla Bertram-Nielsen // tlf. 9864 3864 – bedst kl. 16-18 // obn@sportsfiskeren.dk

Ørredfiskeri fortsætter på kysten Åsæsonen er ved at være slut, men en håndfuld vandløb er stadig åbne for fiskeri frem til den 15/11. De fleste havørreder er dog farvede og bedst egnet til genudsætning, mens madfiskeren kan håbe på en stålblank »steelhead«. Ellers gælder det kysten, hvis der skal ørred på menuen, og fraset Limfjorden byder denne region kun på få egnede strækninger. Derfor krydser mange vest- og midtjyder over til østkysten og fisker på den lange, spændende strækning fra Mariager Fjord via Djursland og Horsens Fjord til Vejle Fjord.

VESTjyllaNd

Er du ubekendt med fiskeriet der, lønner det sig at tjekke Google Maps, hvor tangbælter og muslingebanker fremtræder tydeligt. Da flertallet af kystørrederne er grønlændere omkring mindstemålet, bør du klemme modhagerne ind, hvad enten du foretrækker spin eller flue. Langsom indspinning med mindre woblere er en effektiv metode, og det samme gælder bombarda/boble eller »rigtig« fluefiskeri. Små rejefluer i pink eller en klassiker som Red Tag virker tit godt i det kolde vand.

Skarv-alarm fra Råsted Lilleå Efter omfattende elfiskeri i hele 35 km af den restaurerede Råsted Lilleå, der er et vigtigt tilløb til Storå, fandt biologer fra DTU Aqua kun syv stallinger og 15 bækørreder over 30 cm. En optimal bestand af de to arter på den lange strækning burde ifølge biologerne være 10.000 stallinger og 5000 bækørreder - foruden yngel. Biologerne peger utvetydigt på, at skarven er årsag til det skræmmende dyk i ørred- og stallingbestandene, som også har ramt i mange andre vandløb.

To lystfiskere ekskluderet Igen i år måtte Skjern Å Sammenslutningen udelukke to lystfiskere for brud på kvotereglerne. Den ene blev taget på fersk gerning, da han forsøgte at skjule en nyfanget laks, selvom han allerede havde hjemtaget en laks. Han blev derfor udelukket for både 2014 og 2015 samt resten af 2013 og kan desuden se frem til en bøde på 2.500 kr. Den anden fisker forsøgte at aflede kontrollørens opmærksomhed fra ovennævnte episode, og han blev udelukket for resten af denne sæson.

Kæmpe fra Karup Å Meget tidligt om morgenen den 5. oktober fluefangede Johnny Jeppesen en af Karup Ås helt store havørreder: En bastant, farvet hanfisk på 11,65 kg og 94 cm lang. Den tog den lokale Karup-flue, Æslet, og brillerede med en konditionsfaktor på 1,4. Fisken er årets hidtil største fra åen og ny PR for Johnny - og så var det til at bære, at han mistede to havørreder samme morgen!

Fangede både største laks og havørred i Skjern Å Heine Fausing fra Tarm har i flere år markeret sig som en flittig og effektiv fluefisker med mange imponerende fangster i hjemmevandet Skjern Å. I år har han overgået sig selv. I september genudsatte han nemlig årets største laks på 126 cm, som han have kontakt med to gange, inden det lykkedes. I starten af oktober slog han så til igen, hvor han en strid blæsevejrsdag genudsatte årets største havørred fra åen: En velproportioneret hanfisk på 100 cm. Den må have vejet langt over 10 kg.

Odderens hovedmåltid Da Søren M. Jørgensen fiskede ved Lerkenfeld Å i september, fandt han på bredden en stor havørred, som manglede hovedet. Søren tog billedet herunder, og han gætter på, at det er en af åens mange oddere, som har fanget fisken og delikateret sig med hovedet. Kadaveret vejede 6,3 kg - uden hoved og indvolde. Søren måtte selv nøjes med en havørred på 45 cm og et kg.

Fine fangster i Grindsted Engsø Geddekonkurrencen den 12. oktober i Grindsted Engsø havde deltagelse af 50 juniorer og seniorer fra nær og fjern. Til dette års konkurrence blev der fanget i alt 31 gedder fra 30 cm til 104 cm. Største gedde blev taget af Troels Storm (billedet). Ved samme konkurrence blev VM (vestjyske mesterskaber) i geddefiskeri for juniorhold afholdt, og her trak Grindstedjuniorerne det længste strå foran Vardes, Skjernådalens og og Sydvestjyskes juniorer. Din lokale grejbutik

TV2 TTV side 630

PH GREJ VIBORG www.ph-outdoor.dk

NYHEDER NÅR DU HAR TID www.sportsfiskeren.dk

ØSTjyllaNd

Lokalredaktør laurits Flowbinner // tlf. 2825 6479 // lf@sportsfiskeren.dk

Tid til aborrerne November indvarsler for alvor det populære fi skeri efter aborrer på havnen i Randers, og allerede midt i oktober var der lovende meldinger i forhold til det sene efterår og vinterens fi skeri efter de aborrer, der i stort tal fl okkes i Gudenåens nederste del fra broen over E45 og i havnebassinerne på Randers Havn. aborrefi skeriet ved Randers er Streetfi shing af højeste potens, og det er blevet dyrket længe før denne nymodens betegnelse blev opfundet. det bedste af det hele er, at fi skeriet er gratis hele vejen fra Ran-

ders Bro og laksegårdene ved Frisenvold opstrøms Stevnstrup. desuden er det en gylden mulighed for at give familiens yngste en god fi skeoplevelse. aborrerne tager et bredt udbud af agn: jigs, spinnere, blink, ﬂuer med mere. Men mange lokale foretrækker at bruge levende millinger til fi skeriet. Ellers prøv dig frem med jigs og varier farven på halen. Er bunden for grisk, så monter et lod i bunden af linen og monter en ophænger i form af en jighale eller en farvestrålende ﬂue fra en tregangssvirvel.

Stenudlægning i Giber Å Niels Åge Skovbo brugte en søndag sammen med nogle fi skevenner ved Giber Å, der denne dag løb historisk lavt. I alt er der nu udlagt kæmpestore sten på en strækning på ca 200 m. Før udlægning af stenene var der på de restaurerede 200 m kun fi re-fem gydninger sidste år. Disse gydninger var kun på en strækning over 20-30 m, netop et sted hvor kommunen selv havde udlagt ni store sten. Disse ni sten havde lavet et naturligt strømløb igennem åen, så der var steder med sand, men også steder, hvor der var minimal sand. Altså gode og »selvrensende« gydebanker. På de øvrige 180 m var der mange steder med grus, men disse gydebanker var meget plaget af at værre »kittet« sammen med sand. ikke en eneste stor sten og altså dermed ikke egnede til gydning.

Godkendt resultat ved Gudenåkonkurrencen Gudenåkonkurrencen 2013 blev afholdt i et fantastisk fl ot septembervejr. Temaet for konkurrencen er altid at sætte fokus på de fantastiske fi skeri, som hvert år skaber store overskrifter i alle tidsskrifter i ind- og udland, som omtaler Gudenåen. 367 deltagere nød Gudenåens smukke nærområde hvoraf de 150 deltog det store aftenarrangement med helstegt gris. Samlet blev der indvejet 60 fi sk, hvilket er noget under det normale. Vinderne blev: Thorbjørn Lager, med en laks på 7,53 kg. Carsten Riis, med havørred på 5,34 kg og Martin Kristensen i juniorkonkurrencen med laks på 3,42 kg.

Spærring fjernet i Mattrup Å

Dobbelt op på metergedder Claus T. Nielsen, Horsens sendte en spændende beretning til sportsfi skeren.dk om fi skeri efter gedder fra pontonbåde på Gudenåen. - Vi nåede ikke andet end 100 m ned af åen ved Stevstrup, hvor en gedde tog fluen hårdt. Da Fisken endelig kom til syne, var der tale om en af Gudenåens gode gedder omkring 97-100 cm, fortæller Claus og forsætter: - Først ved 200 m før motorvejen gik det for alvor løs igen, efter et godt modhug sad endnu en af Gudenåens store gedder. Efter lidt tovtrækkeri kom den endelig til overfladen. Jeg fik et foto og et mål på Stens stang - en gedde på omkring 107 cm og fed, slutter Claus.

Timingen kunne ikke være bedre, da Horsens Kommune den 30. september sendte rislende vand ud i det nygravede åløb ved Mattrup Gods. For det er netop nu, at ørreder over hele landet begynder at søge op i åerne for at gyde. Tidligere stødte mange fi sk på en uoverstigelig forhindring, når de nåede den stejle og flere hundrede år gamle opstemning af Møllesøen ved Mattrup Gods.

Tøser ved ruinen Hanna Westergaard, Aarhus startede for alvor med fluefi skeriet for tre år siden. Det var primært Put & Take, der lokkede i starten – kystfi skeriet var bare en stor uoverskuelig flade. Adskillige kystture i har dog ændret Hannas syn på kystfi skeriet så meget, at hun inviterede sin gode fi skeven, Georgina Lomasney med på en tur til Kalø Vig. Hanna fik kun undermålere; mens Georgina fik indviet sin Scott Ladies Rod #5 med en fl ot havørred på 53 cm og 1,55 kg.

Din lokale grejbutik

SPORTSHUSET HORSENS www.sportshuset.eu

PH GREJ VIBORG www.ph-outdoor.dk

GREJSHOPPEN VEJLE www.fluer.dk

Lokalredaktør lars Østergaard jensen // tlf. 3096 9647 // loej@sportsfiskeren.dk Lokalredaktør Benn lodbjerg jensen // tlf. 7514 3016 // mobil 2426 9086 // bj@sportsfiskeren.dk

Hotte tips til kolde novemberdage Selv om åerne nu er lukket vand for sportsfi skerne, byder landsdelen alligevel på masser af muligheder. Efter de første par nætter med frost, der jager sommerens fi skeyngel bort fra den beskyttende lave vand, plejer man at kunne opleve vildt fi skeri efter gedder og store aborrer, der frådser i forsvarsløse fi skeunger. Siden trækker fi skene, hvis de har mulighed for det, ud på dybere vand. I lavvandede søer og moser må fi skene dog indrette sig, så godt de kan, på vinterens komme. Kystfi skeriet plejer at kaste mange, fine

SYdjyllaNd

ørreder, og med lidt held kysttorsk, af sig i november. Efter nattefrost behøver man ikke stå op sammen med hønsene og kan med fordel vente til op ad formiddagen med det første kast. Fiskene antræffes overalt inde i de brakvandede fjorde og ude langs de åbne kyster, hvor vandet er mere saltholdigt. Hvis man holder en frokostpause under spinnefi skeriet, kan man eventuel friste fi skene med vet sandormeforfang. Skulle ørrederne svigte, reddes dagen måske i stedet af en fed skrubbe.

Bedre betingelser for fisk i Brede Å I efteråret blev der i et samarbejde mellem Lystfi skerforeningen Brede Å og Tønder Kommune udlagt 550 m² gydegrus og 120 m² stenbeskyttelse i Brede Å, hvor der mangler gyde og opvækstpladser til ørred og laks. Projektet vil også forbedre de fysiske forhold i åen og gavne snæblens passagemuligheder.

Sidste hindring væk i Gels Å Den 20. september åbnede to lodsejere helt op for vandet ved Kastrup Enge ved at fjerne to tværbjælker ved engvandingsanlægget, hvorefter fi skene nu har helt fri opgang i Gels Å. Efter kort tid faldt vandstanden ovenfor mere end 60 cm, ligesom strømhastigheden øgedes betragteligt Nu behøver fi skene ikke længere springe over den gamle kant eller tage omvejen gennem den gamle fi sketrappe.

Laks, havørred og gedde fra Brede Å Søndag den 15. september havde Brede-Aa-Lystfi skerforening fi skekonkurrence i det fineste fi skevejr med 39 fremmødte lystfi skere. Ved indvejningen hang to laks, fem havørreder og en gedde til beundring. Største laks på 2910 g og 69,5 cm blev fanget af Niels Petersen. Hans Knudsen fik største havørred på 2480 g og 60 cm, mens Leif Jensen fangede største gedde på 1730 g og 63,5 cm.

Fangstrig konkurrence i Kolding

Hjemmelavet flue gav fin bækørred

Kolding Sportsfi skerforening havde første weekend i oktober for 43. gang sin store, internationale Fiskekonkurrence ved Kolding Å, Harte Dons søerne, Lillebælt og Kolding Fjord. Vandstanden var måske lovlig lav i Kolding Å. Der blev dog fanget en fl ot laks, en del havørreder og mange gedder, mens det ikke blev til en eneste torsk eller sandart. Som altid dannede foreningshuset ramme for det hyggelige arrangement, og præmiebordet bugnede igen i år af fl otte præmier. Største fi sk i hver kategori blev: Havørred/laks: Laks 84 cm og 6,36 kg fanget af Søren Nygaard Dam. Gedde: 101 cm og 7,15 kg fanget af Jan Poulsen. Gedde/juniorklasse: 81 cm og 4,02 kg fanget af Nicolai Frohn. Aborre: 35 cm og 0,67 kg fanget af Nick Ladefoged. Brasen: 42 cm og 1.01 kg fanget af Ronni Mathiasen. Regnbueørred: 51 cm og 1,84 kg fanget af Bo Hansen i Kolding Å. Fladfi sk: 35 cm og 0,57 kg fanget af Lien Van Nquyen.

Kevin Granlund valgte rigtigt og satte en ny, hjemmebundet flue for enden af forfanget. Pludselig gav det nemlig et hårdt ryk i stangen, da en fl ot bækørred gik til biddet i Gram Å. Efter en hård fi ght kunne han lande sin bækørred på 52 cm og 1300 g.

TV2 TTV side 630

NYHEDER NÅR DU HAR TID www.sportsfiskeren.dk

Septemberørreder fra Gels Å Egon Feike var Nordborg Sportsfi skerforening fik ved Hjartbroskov en havørred på 62 cm og 2680 g, mens Hernik Geleff fra Sønderjysk Sportsfi skerforening få dage forinden fangede en ørred, der efter fi ghten blev målt til 60 cm og 3 kg rent. Og sidst men ikke mindst, så kunne Ivan Skjøth den 24. september igen notere sig for en havørred - denne gang en fi sk på 66 cm og 3003 g.

FYN

/ tlf. 2343 2246 / / bsh@sportsfiskeren.dk Lokalredaktør Bjarne Selvager Hansen / // // bsh@sportsfiskeren.dk

Vintertorskene Store vinterisinger

Et udvalg af forskellige Wildeye Swim Shads.

Mange Efter al steder sandsynlighed trækkerdukker store de gydeaborrer op i løbet af franovember brakvand - op vintertorskene, i åerne i november som igen ogi dede cember sidste par måned. år har På gjort dette det lidt tidspunkt sjovereafogåret lidt mere varierer givtigt vandstanden at være lystfisker meget påved grund de steaf nede regn, sydlangelandske snevejr og tøbrud. strande. Dette besværliggør På Ærø, Lyø og fiskeriet, Avernakø men plejer vil man dissefange torsk en også rigtig at kunne tung aborre fanges. i åen, er det nu og de næste par måneder, Lidt derforbehold skal gøres skal en der indsats. dog tages mod »plejer«. FiskeriFor med 10-15 levende år siden agnvar som dermaddiker, en periode regnorm, med meget fjordrejer storeog torsk småfisk ved kysterne har alle dage - op været til 7-8 effektive, kg. Det ermen nogle har fyre man med ikkekamp mulighed i. Så dykkede for at skaffe fangsterne disse, kan igenman i nogle forsøge år. Og sigde med seneste forskellige par vintre kunstagn har der som atter blink, været spinnere, et fast

indslag af torsk. Dog ikke helt så store som woblere, tidligere. jigs Sidste og shads. år vejede Blandt de fleste jigs og af shads disse er kysttorsk der i løbet omkring af de 1,5sidste kg - de3-4 største år kommet 2-3 kg. mange nye produkter på en dettorsk danske Fanger man først påmarked. en beEt af dem erer Wildeye Swim shads fra Storm. stemt kyst, det med at klø på. For er der en De torsk, små vægtbelastede er der næstenshads altid flere. i størrelserne Der kan 5-8 fiskes cmden harhele vistdag sig -atmørkt værevejr uhyggelig er ikkeeffektinoget minus. ve og samtidig utrolig underholdende at fiske med.Fiskeriet Prøv dem erderfor sådan næste set meget gangenkelt. turen går Så lange til Køgekast Å, St. som Vejle muligt, Å ellermed Tryggevælde wobler eller Å. Er og du helst ikke medlem af kan en forening fiblink, noget der fiskes en med smule skeret til åen, så husk at købe dagskort, hvor langsomt. det er muligt. Husk også at overholde eventuelle fredninger og mindstemål.

600 Godtfladfisk aborrefiskeri til 24 lystfiskere på Esrum Sø Efteråret Rygter omvar et godt højsæson aborrefiskeri for fladfisk-fiskeriet på Esrum Søi Langelandsbæltet. fik søndag den 6. oktober De flestePer kom B.hjem Larsen fra fra turene Ishøj med Sportsfiskerklub masser af de og flade Lystfiskerforeningen i poser og spande. til Blandt at tage andet på Esrum 24 medlemmer Sø. Det skulle af han Odense ikke Sportsfisker komme til at fortryde. Klub (OSK), På en derudvalgt deltog knold, i grejforder retningen var fuldstændig Jan og pakket Bo’smed fladfiske-konkurrence. småfisk, fandt han Der om eftermiddagen var ingen præmier aborrerne. til OSK-deltagerne, Med små agnmen fisk på deto fangede stænger dog ogover en tredje 600 fladfisk fisket med tilsamjig men. fangede I øvrigt han fire indvier flotte klubben aborrer på sit 1360, ombyggede 1370, 1410 klubhus ogved 1730 en gram. reception Derudover lørdag den blev2.det novemogså ber. til enDet række ligger mindre i Seden. eksemplarer, så da eftermiddagen var gået, kunne han se tilbage på ni aborrer på 400 gram og derover. Alle de store aborrer huggede på små agnfisk.

164 havørreder ved Seatrout Open Grejforretningen Go Fishings Seatrout Open 4.-5.-6. oktober kunne også byde på mange fangster - hele 164 indvejede havørreder - fordelt med 81 om fredagen, 61 om lørdagen og 22 om søndagen. Den største, på 4,32 kg og 68 cm, blev fanget af Rey Pram Leon i Haderslev Fjord. På anPer. B. Larsen med et par virkelig flotte aborre denpladsen kom Haris Suljovic, der fangede en havørred på 3,324 kg og 67 cm, også i Haderslev Fjord, og på fluen »Pattegrisen«. Og tredVinderen Marinetorvets jebedst blevafNikolaj Knage fra Odense. Han konkurrence fundet fangede en havørred på 3,3 kg og 67,5 cm på Langeland, i øvrigt Langelandswobler. Det blev Christian på 7på år,ensom løb af med sejren i Marinetorvets store fiskekonkurrence på Amager i skolernes efterårsferie. Mere end 50 børn havde tilmeldt sig, og i ugens løb blev der i butikken på Holmbladsgade indvejet ørreder, torsk og hornfisk. Alle deltagere fik præmie, men det var Christians flotte regnbueørred på 3,4 kg., som udløste 1. præmien. der i butikken på Holmbladsgade indvejet ørreder, torsk og hornfisk. Alle deltagere fik præmie, men det var Christians flotte regnbueørred på 3,4 kg., som udløste 1. præmien.

Indfødte Emil Hansenørreder med to flotte ørreder. Langeland er godt på vej til at få indfødte ørreder. I én lille bæk har der i nogle år været en mindre Succes med Fiskeskolen bestand, og snart kommer der mange flere i et andet - efter langelandske forhold - større vandløb. I weekenden gennemførte Langeland Kommune i voksne samarbejde med mere end Søndag den 21. 19.-20. oktober oktober tog 11 spændte juniorer og syv ledsagende med Fiskeskolen til 20 frivillige fra Sportsfiskeren Langeland ogput-and-take Vandpleje Fyns grusbande et dagen renoveringsprojekt Roskilde Fiskeland, hvor der skulle satses på ørreder. I løbet af blev der både i »Tudserenden«. Påmed en cirka 1 km lang strækning blev derfor udlagt sten og blev gydegrus. Den udbytanden fisket spin, flue og agn. For Emil Hansen, der var med første gang, det meget halvdel projektet næste år. Atto det ikkeregnbueørreder er spild af pengepåog energi, viste terigt. I af løbet af fire følger timer fangede han flotte henholdsvis 3,5en kgelbefiskning, og 0,8 kg, som biolog Peterbetød, W. Henriksen foretog inden restaureringen. På en 45gik m til lang, stenetRamsgård strækning hvilket samtidig at han løb med førstepræmien. Andenpræmien Frederik var deraborrer. 22 småDerudover halvårsørreder på 5-10 cm - indfødte langelandske ørreder. for to fangede de ledsagende voksne to ørreder, slutter Alex Bøgelund Christensen fra Roskilde og Omegns Fiskeklub (ROLK). Mølleåen får del i miljømilliard 102 millioner kroner rent miljø for pengene. Det er hvad syv nordsjællandske kommuner og Mølleå-systemet får ud af regeringens såkaldte »miljømilliard«. Miljøminister Connie Hedegaard (K) har netop offentliggjort navnene på en række vand- og naturprojekter, der fremover får en hjælpende hånd. Blandt projekterne er en nytænkende rensning af hele Mølleå-syRekordmange fisk på ÆrøAmts Avis. Åstemet, skriver Frederiksborg systemet Furesø, Allerød, En rekord berører blev sat Rudersdal, ved Havørredweekenden på Egedal, Gentofte og Gladsaxe Ærø denLyngby-Taarbæk, 28.-29. september. Lige knap 50 havKommuner, gårogi kort form på, ørreder komogtilprojektet indvejning, det er detudhøjeat vil hidtil tilføre åen renset vand til gavn steman antal i konkurrencens mere end for 20 både fauna og flora i hele området. Hele proår lange historie. Desuden var hovedparten af jektet skalørreder være gennemført udgangen de fangne rigtig pæne inden eksemplarer på af 2009. 50 er cm. en nytænkende af hele omkring Både lørdagrensning og søndag bugHele skal være gennemført udnede projektet indvejningsstativet af fisk. Deninden største gangen af 2009. målte 2,090 kg og 57,5 cm og blev taget af Erwin Braun fra Hannover.

62 fisk til 119 deltagere Første fluefangede Odense-forretningen Jagthavørred og Fritids

nye fiskekonkurrence havde 119 og de indveChristian Hedegaard fradeltagere, Køge Sportsfiskerforjede tilsammen 62 fisk, det fra sin forretening fangede fredag denoplyses 2. november førningen. Konkurrencen var Det delt varede i flere afdelinger ste fluefangede havørred. i næsten -10 derminutter hver fik følgende vindere: Havørred: Jonas og efterfølgen skete på kysten syd Thorborg 55 cm, 1,770 kg. Torsk: Nielfor Køge, -hvor en overspringer med Andy løse skæl sen sig - 61friste cm, 2,380 kg. Fladfisk: Christenlod af en Golden Frede.Brian Fighten vare sen - slethvar: 50 cm, 1,790 kg. Lodtrækning om en fiskerejse til Mörum blev vundet af Poul Soele, Djursland.

Sikken en debutfisk på flue - smuk og blank!

TV2 TTV side 630 36 Sportsfiskeren

NYHEDER NÅR DU HAR TID www.sportsfiskeren.dk

9 // November 2013

Lokalredaktør Rune Hylby // tlf. 5919 4340 // mobil 2536 4280 // rh@sportsfiskeren.dk

NOrdVESTSJÆLLAND

Kommunalt stemmefiskeri Denne november er vi lystfiskere ikke de eneste, der er ude med snøren. Det er de kommunale politikere i høj grad også. De fisker stemmer, og måske de fanger dig? Men som i alt andet fiskeri, så handler det jo netop om at fiske med den rette agn, før der er fisk eller stemmer at fange. Den rette agn for politikerne er at skabe mulighed for et bæredygtigt fiskeri. Dermed kan det sikres, at der er fisk at fange i den danske natur, som vi holder så meget af at færdes i. Dette simple krav kan vi med rette stille vores lokale politikere, så skal de nok få held til at

fange min stemme. Imens vil jeg tage til kysten, i åen eller på søen, for i november er der rig lejlighed til at fange både havørreder på kysten, ligeledes i åen og på søen lurer gedderne på skallerne, som samler sig i store stimer inden vinteren. Men husk, at med temperaturfaldet skal dit fiskeri være indrettet efter fiskenes faldende stofskifte. Det betyder langsomt og langmodigt fiskeri. Fiskene skal lokkes, pirres og tirres længe, før de hugger. Men de gør det. Knæk og bræk, vi ses derude.

Tude Å massakre De lokale foreninger i UFV 95 er ved at opgive ævret. Slagelse Kommune har endnu engang med fuldt overlæg nedprioriteret de miljømæssige hensyn, der ifølge lovgivningen skal tages, når vandløb i kommunen skal vedligeholdes. I Tude Å-systemet, hvor fine bække førhen var »mønster-børnehaver« for ørredyngel, har Slagelse Kommune taget de hårdhændede metoder i brug og med mejekurven har forvaltningen ødelagt årtiers miljøarbejde. UFV 95 har kigget på strømrendebredder, som i snit i samtlige kommunens vandløb viser sig at være overskredet med 43 %. Flere steder er strømrenden skåret dobbelt så bred som beskrevet i regulativet. Der er tale om en massakre af højt målsatte vandløb. Det er en skandale, når naturværdier som Tude Å-systemet, der er et af Sjællands fineste ørredvandløb, ødelægges af en kommunalbestyrelse, som har glemt, at de repræsenterer alle indbyggere i Slagelse Kommune og ikke kun en lille minoritet.

Mange fisk ved Odsherreds ørreddag Et halvt hundrede deltagere var ude med snøren til Odsherreds Ørreddag den 13. oktober. Vinden, der havde blæst kraftigt i dagene op til konkurrencen, havde lagt sig og gav fine forhold for kystfiskeriet ved Odsherredskystens mange »hotspots«. Fangsterne var fine, og ifølge Torben Petersen, der er formand for Odsherreds Sportsfiskerforening, er der ikke fanget så mange ørreder i flere år. Vinderfisken vejede 3,3 kg i renset tilstand. Indvejningen fandt sted i Klubhuset i Asnæs, hvor foreningen serverede pølser og brød.

Kæmpe rødspætte fra Storebælt

Lokale fisk fortsat forældre Sidste år blev der forsøgsvis opfisket moderfisk i Elverdamsåen som supplement til det avlsarbejde, der i mange år har fungeret fint i Tuse Å. Derved kunne udsætningen i Isefjorden dækkes alene ved hjælp af lokale fisk fra de to vandløb. Dette avlsarbejde fortsætter også i år. Dermed er fremtidens udsætningsfisk til Isefjorden genetisk tilpasset de meget specielle forhold, der gør sig gældende i fjorden. Det glæder ikke mindst folkene i Odsherred og Hornsherred Sportsfiskerforeninger, der har et fint samarbejde med Tuse Å’s Ørredsammenslutning omkring vandløbene til Isefjorden.

Idag hører det til sjældenhederne at fange en rødspætte over et kilo. Det var ikke desto mindre tilfældet for Gorm Siiger fra Korsør Lystfiskerforening, der sammen med Brian Jensen havde lånt foreningens nye båd »Makrellen« på Storebælt den 10. oktober. De to garvede havfiskere fik gevinst nord for broen med flere rødspætter op til 600 g. Samt den helt store fangst da Gorm fik hug på sit tackle agnet med to børsteorme. 1,39 kg vejede den 48 cm lange rødspætte.

Høng genvandt trofæ Høng Sportsfiskerforening genvandt J&F Cup’en, der blev afholdt den 6. oktober. Der deltog over 70 lystfiskere fra otte lokale foreninger. UFV 95, der afholder konkurrencen i samarbejde med Jagt og Fritidshuset i Slagelse, kunne glæde sig over det store fremmøde. Største ørred blev en regnbueørred på 2,75 kg fanget af Jens Andersen, tæt efterfulgt af endnu en regnbue på 2,6 kg, fanget af Per Høj Jensen fra Høng. Sidstnævnte bidrog til Høng Sportsfiskerforenings samlede sejr. I alt blev der indvejet seks ørreder, ni torsk og 65 fladfisk fortæller Kurt Jørgensen, formand for UFV 95.

TV2 TTV side 630 November 2013 // 9

NYHEDER NÅR DU HAR TID www.sportsfiskeren.dk

Sportsfiskeren

NOrdØSTSJÆLLAND

Lokalredaktør Henning Pedersen // tlf. 7232 7037 // hp@sportsfiskeren.dk Lokalredaktør Frederik Lorentzen // tlf. 4046 0208 // fl@sportsfiskeren.dk

Benyt broerne Fiskemulighederne langs den nederste del af Tryggevælde Å ved Køge er blevet stærkt forbedrede. På strækningen fra Prambroen og ud til slusen har Køge Sportsfiskerforening fået udlagt tre nye broer, som man kan fiske fra. De ligger mellem sivene på steder, hvor man tidligere dårligt kunne komme til at fiske, og det har givet helt nye muligheder. Broerne er fremstillet af en lokal produktionsskole, og udgiften på knap 9.000 kr. er betalt af Køge Sportsfiskerforening, der glæder sig over, at broerne allerede bliver flittigt brugt. Det gælder ikke mindst medlemmer-

ne i foreningens stærkt voksende juniorafdeling, der udnytter de nye muligheder til deres medefiskeri. Den nederste del af Tryggevælde Å rummer mange fiskemuligheder. Der trækker mange havørreder og aborrer op i åen, og der er fine bestande af både gedder og fredfisk. Der kan købes dagkort til strækningen, og det sker lettest fra foreningens hjemmeside: www.koegesportsfiskerforening.dk

Multe fra nordsjællandsk havn Da Christoffer Links fra Hornbæk blev ringet op af Jalal Osman lørdag den 21. september, var han ikke sen til at komme af sted. Melding lød nemlig på multer i en af de nordsjællandske havne. Multerne blev fristet med brød fisket lidt over bunden, og en af dem var tre gange henne for at smage på det brød, Christoffer havde på krogen. Fjerde gang tog den fat, og Christoffer fik givet modhug og kroget fisken. Den stred så godt for sit liv, at Christoffer valgte at lade den beholde det ved at genudsætte multen, som han anslog til 3-3,5 kg.

Nye gydemuligheder i Tryggevælde Å Køge Sportsfiskerforening har i samarbejde med en lodsejer udlagt gydegrus, bundsten og større sten i Tryggevælde Å nedstrøms broen ved Børstedvej. I alt er der etableret syv nye gydebanker for at skabe gode rammer for en selvreproducerende bestand af bæk- og havørreder. Senere på året vil der blive plantet ca. 500 træer på strækningen, primært rødel, for at stabilisere brinkerne, skabe skjul og standpladser samt for at skygge uønskede planter væk.

dansker fanger höstöring i Mørrum Fire flotte aborrer på samme tur Lørdag den 21. september var Dennis BomBom fra Bagsværd på tur til en sjællandsk sø sammen med sin kammerat Morten Guzek. Det var gedderne, de ville udfordre, selv om de vidste, det ville blive vanskeligt, og det var da også i stedet aborrerne, der gik til biddet. Morten udrustning var åbenbart den rette, for han fik alle huggene. 0.12 mm fletline, 1 m fluorocarbon og en fræk shad gav fire flotte aborrer på henholdsvis 1,0 kg, 1,4 kg, 1,5 kg og 1,7 kg. Den sidste var ny personlig rekord.

Gode dage for Morten Jensen

Hvert år siden 2002 har Klaus Vestergaard fra Nive Å’s Lystfiskerforening taget turen til Mørrum i Sverige i september for at se, om han kunne fange en stor »höstöring«, som svenskerne kalder de store havørreder på gydevanding i efteråret. I år må sige, at han den 21. september fik held med sit forehavende. En stor fisk huggede på spinneren, og vennen Jacob Rønnow - der i øvrigt også fik laks på turen - fik fisken i nettet, første gang chancen bød sig. Fisken vejede 9,9 kg, som var fordelt på 92 cm.

Morten Jensen fra København tyvstartede på efterårsferien og fik nogle fine fisk på Østsjælland i uge 41. Han oplevede blandt andet at kunne stå på klods hold af en mere end 60 cm lang havørred, der gemte sig for ham, og fik på samme tur en flot fisk havørred på 4,1 kg. Dagen efter var han så ude igen, og dagen bød på en del pæne fisk over 50 cm og mistet fisk i den grove kaliber. En enkelt fisk på lidt over 55 cm måtte lade livet og endte på spisebordet. TV2 TTV side 630 38 Sportsfiskeren

NYHEDER NÅR DU HAR TID www.sportsfiskeren.dk

Din lokale grejbutik

JANS LYSTFISKERSHOP www.janslystfiskershop.dk

SPORT DRES APS www.fiskegrej.dk

9 // November 2013

Lokalredaktør Jan Andersen // tlf. 5449 4229 // ja@sportsfiskeren.dk Lokalredaktør Nikolaj Martins // tlf. 2065 8756 // nm@sportsfiskeren.dk

SYdSJÆLLAND

Overspringerne trækker sydpå Efterhånden som havtemperaturen falder, får de havørreder, der overvinter i havet og springer en gydning over, problemer med deres saltbalance. Problemet opstår, når vandet bliver koldt, og mange ørreder trækker derfor ind i lokale områder med ferskvand i de inderste dele af fjordene eller de nedre dele af vandløbene. En del af fiskene fra de indre danske farvande trækker dog også sydpå og ned i den brakke Østersø, hvor de vinteren igennem trækker rundt langs kysterne. Vintervejret er helt afgørende for, om fiskeriet efter overspringerne bliver godt eller ej.

Koldt vejr med frost og sne, som vi har set de senere år, får generelt fiskene til at søge ud på dybere vand, hvor også deres fødeemner er trukket ud. Modsat kan mildt vejr med lune havtemperaturer give et godt fiskeri. De senere år har der i fiskepressen været meget fokus på især de store ørreder fra Møn, men mange af disse artikler giver et skævt billede af, hvor mange af disse fisk, der i virkeligheden bliver fanget. Som ved alt andet fiskeri kræves en ihærdig indsats og lokalkendskab, og den store fisk er og bliver en flidspræmie.

rødspætterne dominerede festival Rødby Sportsfiskerforening gennemførte søndag den 15. september deres årlige Medefestival på Langelandsbæltet med 60 deltagere. Lidt usædvanligt var det i år rødspætterne, der dominerede fangsterne. Dagens største fisk blev en pighvar på 1,4 kg fanget af Oluf Andersen fra Rødby. Førstepræmierne i de øvrige kategorier gik til Carsten Christensen - efter lodtrækning med Ib Sørensen - med en ising på 403 g, Ib Sørensen med en skrubbe på 610 g og endelig Hans Jensen med en rødspætte på 976 g.

Brakvandscup 2013 blev en succes

Gedde på flue Lørdag den 5. oktober afholdt Nikolaj Martins et geddefluekursus i Stege Nor. Der gik ikke længe før den første gedde var en realitet. Midt på dagen blev dagens største gedde, en fin fisk på 91 cm, fanget på en flue i mørke nuancer af Thomas Larsen, og det i vand til kun midt på låret. Dagens fangstopgørelse blev cirka 30 gedder, og alle fik over 80 cm.

Junioraborre fra Nakskov Indrefjord Den 5. oktober deltog junioren Benjamin Madsen fra Nakskov i et klubmesterskab efter aborre i Nakskov Indrefjord. Bestanden af aborrer i fjorden er igen vokset gennem de senere år. Det lykkedes Benjamin at vinde klubbens juniorpokal med en aborre på 1,04 kg.

I den første weekend i oktober blev Brakvandscup 2013 afholdt i farvandet uden for Stege Nor. Konkurrencen, der er den første af sin art, blev arrangeret for at sætte fokus på brakvandsgedderne. Foreningen Møn Trolling og det lokale erhvervsliv stod bag arrangementet. Der var 140 tilmeldte, og der blev fisket efter gedder og aborrer. Vinderfiskene udløste 100 kroner per centimeter, og Claus Larsen vandt med en gedde på 107 cm. For kategorien længste aborre blev det Per Ahlmann Rasmussen med en flot fisk på 46,5 cm.

dM i fladfiskeri satte nye rekorder DM i fladfiskeri i Onsevig, afholdt i slutningen af september, satte igen i år ny deltagerrekord. 161 både og 456 fiskere gør stævnet til et af de største lystfiskerarrangementer nogensinde afholdt på dansk grund. Individuel Danmarksmester blev Jesper Johannesen fra Team Isgalt med en pighvar på hele 2,7 kg. Teamkonkurrencen blev vundet af Team Carpe Diem, og Junior Danmarksmester blev Andreas Skovlund. Største skrubbe vejede 1,01 kg, den største rødspætte 1,14 kg og den største ising 508 g. Læs mere om arrangementet andetsteds i bladet.

Havørreder i stimer Søndag den 29. september var Morten Bohmann Nielsen og en kammerat et smut på kysten for at overliste efterårets svære havørreder. Der gik ikke længe, før de ramte en stime. Der var alle størrelser, dog trak Morten det længste strå og fik en flot efterårs ørred på 47 cm. Fluerne, som de begge fiskede med, var en brun fiskeimitation, og det giver mening, når man så indholdet i Mortens ørred - tanglopper og hundestejler.

TV2 TTV side 630 November 2013 // 9

NYHEDER NÅR DU HAR TID www.sportsfiskeren.dk

Sportsfiskeren

BOrNHOLM

Lokalredaktør John Haagen Rasmussen // tlf. 5695 8317 // jhr@sportsfiskeren.dk

Efterår for alvor Efterårsfiskeriet begyndte allerede så småt at banke på døren i oktober. Meldinger om springende fisk og blandede fangster af velkonditionerede efterårsfisk og små blanke kanonslag har cirkuleret blandt øens fiskere. Nu starter november, hvor nætterne bliver lange, stormene hyppigere og frosten hviner i næsen om morgenen. Det betyder, at vandtemperaturen rasler ned, og så begynder det bornholmske kystfiskeri for alvor at tage fart. Fiskene skal hentes langt ude, og det betyder, at man alt efter sit fiskeri må vælge en strategi, der kan bringe ens

endegrej ud, hvor fiskene fouragerer. Spinnefiskeren kan med fordel bruge langtkastende blink som Bornholmerpilen. Fluefiskeren kan hoppe i flyderingen, båden eller opsøge rev og odder, der kan føre ham lidt længere ud. Det allernemmeste er selvfølgelig at fiske der, hvor det dybe vand skærer ind under kysten. Det sker eksempelvis på Hammeren. Ørnevigen er en klassisk plads for både fluefiskeren og spinnefiskeren. Der kan fiskes i hele vigen samt på de nærliggende rev. Du finder vej til Ørnevigen ved at parkere ved Sandvig Strand og følge kyststien til kapellet.

Skovens dag Hvert år afholder Skov og Naturstyrelsen Skovens Dag den første søndag i skolernes efterårsferie. På Bornholm afholdes dagen ved Hammersøen, og udover skovens folk som jægere og træmænd deltager de bornholmske lystfiskerforeninger også i arbejdet. I år var Vandpleje Bornholm, Bornholms Sportsfiskerforening og Fluefiskerne Bornholm repræsenteret med stande og aktiviteter. Der blev medefisket fra bådebroen i Hammersøen, der blev øvet fluekast, og i særdeleshed blev der snakket, informeret og hygget. Foreningerne håber selvfølgelig, at aktiviteterne er medlemsskabende, men gør det også for at informere bredt i befolkningen om, hvem vi er, og hvad vi laver. Vandpleje Bornholm benytter dagen til at gøre opmærksom på problematikker omkring spærringer, skarv, forurening, udtørring på grund af vandindvinding med mere.

den blev naturligvis genudsat Knarre Mose, Knarregårdsmosen eller www.krusegaard-lystfiskeri.dk. Uanset hvad man kalder søerne i Rutsker, for der er faktisk tre, så er det spændende søer at besøge. Den ene sø drives som put and take med udsætninger af fine regnbueørreder, de to andre søer byder på fiskeri efter de gængse bornholmske ferskvandsfisk. Henrik Skytt fra Rønne besøgte Knarre Mose i september og skød efterårets geddefiskeri i gang med en flot fisk på 103 cm og ni kg. Den flotte fisk blev behørigt fotograferet, og derefter blev den genudsat. Henrik Skytt betoner vigtigheden af at genudsætte de kapitale gedder, så de kan fortsat kan indgå i søerne økosystemer med predation og gydning.

Boilien lå perfekt Romeo Søes og hans far har brugt en god del af sommeren på at medefiske i det flotte vejr, og en gang i september i en privat sø var scenen endnu en gang sat til det klassiske opgør, duellen mand mod fisk. Da eftermiddagen begyndte at nærme sig aften, var der en af søens stærke drenge, der løftede den perfekt placerede boilie. Heldigvis gik Romeo af med sejren og kunne lade sig forevige med sin første skælkarpe. En flot skåret fisk på 4,8 kg.

Grådigheden kender ingen grænser

Lille fisk men stor lykke

Per Clausen har fiskeretten på det private stykke af Carl Nielsens grusgrav. Søen, der er mestendels offentligt tilgængelig med frit fiskeri for alle, er kendt for sit fine fiskeri efter især sudere og krebs. Per Clausen plejer at fiske krebs en eller to gange i sæsonen. Et fiskeri, der foregår med brikker eller tejner, som er tilladt i private vande. Da Per Clausen røgtede sine tejner på årets anden tur, undrede han sig over, at der stort set kun var krebs under de tilladte ni centimeter i tejnen. Per tog en snak med sin fætter, der ejer området, og fik at vide, at der var en mand, der havde fået lov til at sætte en enkelt tejne på lige vilkår med Per Clausen. I stedet for en enkelt tejne finder de 18 dobbelte åleruser agnet op med døde skrubber. Alle på nær én sat uden markeringer og fastgjort under vand, så de kun kunne ses ved nærmere inspektion. Således er det lykkedes for en enkelt tyvfisker at smadre et sjovt og givtigt fiskeri for dem, der frekventerer Carl Nielsens grusgrav mange år frem i tiden.

Når man er en lille purk, er verden stor og forunderlig. Alt skal udforskes, alt er spændende og når man er med på fisketur, giver hvert enkelt lille hop med flåddet sug i maven og drømmen om drabelige fangster. Og hvor er man heldig, for selv om skallen kun er syv cm lang og vejer 25 g, så er man med et svirp af den magiske fiskestang blevet storfanger. Med min egen fiskende barndom i frisk erindring vil jeg hermed tillade mig at byde Buster Frenning velkommen i kredsen af drømmende fiskeentusiaster.

TV2 TTV side 630 40 Sportsfiskeren

NYHEDER NÅR DU HAR TID www.sportsfiskeren.dk

9 // November 2013

November 2013 // 9

Sportsfiskeren

GREJ & GADGETS – VINTERTØJ 1

5 3

2 6

1. VARME GÆS

3. ERFAREN JAKKE

5. VANDMANDEN

Haglöfs Down Essens II jakke er en letvægts dunjakke, der kan bruges som både jakke og mellemlag. Gåsedun er et af de bedst isolerende materialer. Gåsedun er meget let og kan komprimeres ekstremt meget. Ydermaterialet på jakken er lavet i Pertex Quantum, hvilket er en let, men yderst slidstærk overflade som oven i købet er vindtæt. Bliver det for varmt at have jakken på, kan den lynes ind i dens egen lomme og pakkes væk. Pris: 2.000,www.haglofs.com/da

Guideline Experience er en vadejakke, som er flot og funktionel. Brystlommerne er vandafvisende. På den ene brystlomme har Guideline pålamineret en stræklomme, som giver hurtig adgang til forfangsmaterialerne. Den 4-vejs justerbar hætte giver optimal komfort, når regnen truer fisketuren. I D-ringene kan du hænge værktøj. Håndleddene kan lukkes sammen med velcro og gør dig 100 % vandtæt. Jakken har et vandsøjletryk på 20.000 mm, hvilket kan holde den værste orkan ude. Pris: 1.999,www.guideline.no

Kinetic Wavecruiser X8 har mange fordele, som udfylder havfiskerens behov. Dragten er for det første EN393-godkendt, hvilket er en maritim måleenhed, som godkender denne dragt til brug i kystnært farvand. Wavecruiser har indbygget selesystem, neoprenbælte, vandsøjletryk på 7000 mm, kevlar forstærkninger på knæ og bagdel, forberedt til fastmontering af selvoppustelig redningsvest, vandtæt YKK-lynlås, to brystlommer med vandafvisende egenskaber og meget mere. Pris: 2.999,www.kineticfishing.com

2. SVEDIGE SOREL Sorel er efterhånden gået hen og blevet almindelig kendt på det danske marked, fordi de laver hammergode vinterstøvler. Sorel Pac Nylon er som lavet til lystfiskeren. Nylonoverfladen er meget slidstærk og vandafvisende. Støvlen er vandtæt, så du har tørre fødder, selv på de dage hvor grødsneen ligger langs brinkerne. Skulle du få svedige fødder på fisketuren, kan du tage indersokken ud og vaske den. Pac Nylon holder på varmen og holder dig tør hele fiskedagen. Pris: 899,www.sorel.com

42 Sportsfiskeren

4. VARM OG VANDTÆT Begiver man sig ud med fiskestangen i vinterhalvåret, er det vigtigt at holde sig tør og varm. Fjällräven Hydratic buks er en klassisk udendørsbuks til den ivrige vinterfisker. Ydermaterialet er G-1000, hvilket er en polyester og bomuldsblanding, der gør, at den er meget slidstærk og tørrer hurtigt. Denne buks har en Hydratic-membran, der er vandtæt, og – når temperaturen stiger inde ved benene – slipper de varme dampmolekyler gennem membranen, så du er tør på begge sider af bukserne. Pris: 1.399,www.fjallraven.dk

6. TYRENAKKE Du har garanteret set flere lystfiskere med en rund klud om halsen. Det bliver mere og mere populært – og det er med god grund. Der kan slippe meget varme ud fra halsregionen, men holder man på den varme, bliver det lettere at holde varmen i resten af kroppen. Arc’teryx Rho LTW Neck Gaitor er lavet af 95 % uld, som giver en god isolationsevne. De resterende 5 % er lavet i spandex, hvilket gør halsedissen meget flexibel, så den sidder tæt og holder på varmen. Pris: 199,www.arcteryx.com

9 // November 2013

GREJ & GADGETS – VINTERTØJ 11 7

10 8

7. SMARTE HANDSKER

9. SLIDSTÆRKE SOKKER

Handsker har mange forskellige formål, og specielt lystfiskeren sætter høje krav til handsker. Rapala ProWear Ice handsker har flere fordele end mange andre handsker. De er for det første vandtætte, så de kan bruges under alle tænkelige fiskesituationer. Bygger varmen sig op i hanskerne, kan hænderne ånde, og du slipper derfor for svedige hænder. På fingerspidserne er der påmonteret et touch-screen-venligt materiale, som tillader dig at bruge en smartphone under fiskeriet – uden at tage handskerne af. Pris: 399,www.normark.dk

Thorlo MCB Combat er, som navnet antyder, lavet til kamp. De er udviklet til militært brug, og derfor skal kvaliteten være i orden. MCB Combat er en strømpe, som går op til under knæet. Derved beskytter den mod gnavende gummistøvler. Den har forstærkninger på hælen og under trædepuden. Det gør, at den er stødabsorberende og ekstrem slidstærk. Spandex i toppen af sokken holder strømperne på plads hele dagen. Pris: 149,www.spejdersport.dk

8. ULD TIL UNDERSTELLET Undertøj er en af de vigtigste beklædningsdele til lystfiskeren. Og uld er ikke bare uld. Haglöfs Long John Merino er uldundertøj lavet i merinould. Merinoulden kommer fra får i Australien og New Zealand, hvor klimaet gør, at uldfibrene er meget krusede. Jo mere krusede de er, jo bedre, da der kan være mere luft mellem fibrene. Derudover har merinould den fordel, at det ikke kradser. Selv når ulden bliver våd, har den stadig en isolerende effekt. Pris: 800,www.haglofs.com/da

10. FJERDE GENERATION Dozer jakken fra Geoff Anderson kommer nu i en ny udgave. Dozer 4 har mange unikke træk. De to vandtætte lommer på brystet er perfekte til dine elektroniske hjælpemidler, som mobil eller kamera. Store, vandafvisende lommer på den nedre del af jakken giver ekstra plads til fiskebokse. Membranen lukker af for elementerne og sørger for, at du forbliver tør, men tillader samtidig din krop, at ånde under krævende fiskeforhold. Pris: 1.999,www.geoffanderson.com

11. SÆT LÅG PÅ En hue er uundværlig på visse dage. Patagonia Beanie Classic Fitz Roy er en let 2-lagshue. Konstruktionen med to lag giver en god pasform og derved mere komfort. Huen er vævet i en blanding af merinould og nylon. Merinoulden isolerer og giver varme til hovedet, og nylonen øger slidstyrken på huen. På undersiden af huen er der et lag poylester, som sikrer, at de, der er følsomme overfor uld, får en behagelig oplevelse. Den er lavet i klassisk Fitz Roy design og er en hue for Patagoniafans. Pris: 249,www.patagonia.com

12. 15 ÅR UNDERVEJS Du kender dem måske allerede. Geoff Andersons Urus bukser har længere været en fast bestanddel af udrustningen hos lystfiskere i hele Skandinavien. Gennem tiden har Geoff Anderson videreudviklet på denne buks og tilføjet flere detaljer. Urus 4 er ligesom de forrige modeller vandtæt, vindtæt og yderst åndbar. Ved hjælp af nye forarbejdningsteknologier er disse egenskaber forstærket, og du har nu en buks, som kvalitetsmæssigt overskygger de tidligere og meget populære modeller. Pris: 1.699,www.geoffanderson.com

// 9 November 9 // November 20132013 Sportsfiskeren Sportsfiskeren 43

Imitationstid Imitationsfluebinding forbindes ofte med pillearbejde og afsindige mængder tålmodighed.

Men sådan behøver det ikke at være. Her præsenterer Sportsfiskeren den nemme vej til en veludrustet flueboks. Af Jakob Sørensen js@sportsfiskeren.dk

Hvem har sagt, at det ikke må være let at få boksen fyldt op med vellignende imitationer? Sikkert ingen, men ikke desto mindre har det tidligere været forbeholdt de fingersnilde at binde imitationer, der for alvor lignede deres levende brødre.

Men sådan er det heldigvis ikke længere. En række nye produkter fra Pro Sportfisher har med et trylleslag gjort det til en leg at binde vellignende imitationer, så nu kan både de fumlefingrede og de helt nye fluebindere være med. Den nye produktserie hedder Pro Trout System og henvender sig udelukkende til ørredfiskeren.

Bind vægtbelastning ind på undersiden af krogen.

Bind ben ind i begge ender. Indbind en klar rib og rygskjoldet bagerst. Lav en dubbingkrop.

Læg rygskjoldet henover ryggen og fæstn med ribben. Red dubbingen ud, og fluen er færdig.

Lav en jævn og tyk dubbingkrop.

Buk vingerne sammen, så de får den rigtige form. Bind dem ind bag krogøjet.

44 Sportsfiskeren

Hvad enten man er til vådfluer eller nymfer, så er vejen til et godt resultat blevet betydeligt nemmere. De nye produkter er i al sin enkelthed fremstillet i et let, tyndt og fleksibelt plastmateriale, der er lige til at binde ind. De findes i flere forskellige udgaver, så man kan blive dækket ret godt ind.

Bind de to antenner ind forrest på fluen.

Vådt og tørt

Mal vingerne i den ønskede farve med en vandfast tusch.

Bind hacklet ind og tørn det.

Red dubbingen ud med en dubbingbørste, og fluen er færdig.

9 // November 2013

Materialerne har en printet overside, så de på bedste vis ligner det insekt, de skal imitere. Materialerne har samtidig en imponerende holdbarhed, så fluerne levetid bliver så god som mulig. Hvert materiale udgør en bestemt del af det insekt, som skal imiteres. På den måde er der nærmest tale om et byggesæt, hvor de forskellige komponenter bare skal samles i den rigtige rækkefølge. Kort og godt kan det siges, at det aldrig har været lettere at binde naturtro imitatin onsfluer.

Tangloppen

Vårfluen

Tanglopper hedder også gammarus, og de er et vigtigt fødeemne for åens ørreder. Gammarus-imitationer bør derfor også være i flueboksen. Men varier gerne fluerne, så du har lidt forskellige størrelser og farvenuancer. Krog: Mustad C49S – Caddis curved Vægtbelastning: Tungstens-wire Ben: Agerhøne-fibre Rib: Tynd nylonline Ryg: Pro Gammarus Nymph Shell Krop: Lys-oliven dubbing

Slørvingenymfen

Har man bare en enkelt gang siddet stille ved et vandløb på en sommerdag, så har man med al sandsynlighed mødt en vårflue. Den er blandt de mest udbredte insekter langs åerne, og der findes mange forskellige arter, der dog minder meget om hinanden. Krog: Tiemco 206BL Antenner: Stammen fra afpillede hacklefjer Krop: Mørkbrun naturdubbing Vinger: Pro Caddis Wing malet med tusch Hackle: Brun furnace hanehackle

Tørn vægtbelastning på krogskaftet. Lav en lille dubbingklat bagerst på krogen. Bind halen ind.

Dub kroppen med et tyndt lag dubbing. Tørn ribben, så der bliver ensartede kropssektioner.

Lav en lille dubbingklat. Bind den første del af rygskjoldet ind.

Lav en lille dubbingklat. Bind den anden del af rygskjoldet ind.

Dub frem til krogøjet og vend rygskjoldet bagud.

November 2013 // 9

Afslut fluen med få tørn bindetråd, så rygskjoldet presses bagud.

Slørvingenymfer lever på sten på bunden og er som tangloppen en vigtig del af ørredens føde. Slørvingen kaldes også for stonefly. Krog: Mustad C53S – Long curved nymph Vægtbelastning: Tungstens-wire Hale: Goose biots Rib: Pro Nymph Rib Ryg: Pro Stonefly Nymph Shell med ben Krop: Brun Fly Rite dubbing Thorax: SLF Spikey dubbing, natur ræv

Mål længden, så enden af rygskjoldet kun lige når op til krogøjet.

Bind antennerne ind. Bind sidste del af rygskjoldet ind, så det stikker fremad.

Red dubbingen ud med en dubbingbørste, og fluen er færdig.

Sportsfiskeren

Sølvtøj på yderkysten Sportsfiskeren hægter sig her i hælene på en kystfisker, som med stor fornøjelse dyrker kystfiskeriet i november i jagten på blanke overspringere – og med god succes. Af Daniel Lindvig dl@sportsfiskeren.dk

November er for mange fedtfinnefiskere synonym med en fiskesæson, der går på hæld, i takt med at vejret bliver mere regnfuldt, koldt og gråt. De mørke dage bliver længere, og for mange er det blevet sæson for klubaftener, fluebinding og andre indendørssysler. Endvidere markerer den 16. november starten på fredningen af de farvede fisk, som fortsætter til midten af januar. Gydesæsonen er skudt i gang. De fleste havørreder er nu i vandløbene, for at sikre de fremtidige generationer. Men ikke alle. Hvert år er der nogle individer, der springer gydningen over og bliver langs kysterne. Blanke overspringere. Sammen med de endnu ikke kønsmodne havørreder – også kaldet grønlændere – udgør overspringer-

ne et spændende og til tider rigtigt givtigt fiskeri på kysten. Bjarke Dehli er en af de kystfiskere, der gennem flere år flittigt har dyrket kysterne på denne årstid med stort held. Kysterne på Mols og Djursland har gennem utallige fisketimer dannet rammerne for en masse tanker og erfaringer om, hvorledes de blanke fisk skal overlistes, når sæsonen netop ikke går på hæld. Følg med en novemberentusiast og lur nogle ideer af til de næste måneders kystfiskeri. November kan være brandvarm. Hvad er det, der fascinerer dig ved kystfiskeriet i november?

– November er absolut en af mine favoritmåneder som kystfisker, men at dømme efter antallet af medfiskere på kysten i november, så er vi nok meget få der har det

sådan. Mange kystfiskere har virkelig givet den gas henover efteråret i jagten på de mange flotte havørreder, der indfinder sig langs kysten i deres vej mod et egnet gydevandløb. Når kalenderbladet siger november, ligger de så grejet på hylden i takt med, at temperaturen falder, og det begynder at lugte lidt af vinter. Jeg har det lige modsat. Efterårsfiskeriet er fantastisk, men for mig er november starten på en ny sæson på kysten. En sæson hvor der udelukkende jagtes blanke grønlændere og overspringere. Har man først oplevet følelsen af, at have overvundet elementerne, fundet fiskene og fået blanke skæl på hænderne, så er man solgt. Hvilke forudsætninger er til stede for det gode fiskeri? Kom afsted! Alle vejrforhold kan fungere, når man først har fundet blankfiskene i november. Selv helt stille vejr. Lidt gang i vandet skader dog aldrig.

46 Sportsfiskeren

– I november er vandtemperaturen stadig tilpas høj, til at havørreden kan vokse, og

9 // November 2013

Foto: Bjarke Dehli

Drømmefisk. Store, stålblanke overspringere venter langs novemberkysten. Overgangen fra det sene efterår til den koldere vintertid byder på noget spændende fiskeri efter større blankfisk.

da der samtidig er forholdsvis mange fødeemner i det kystnære vand, ja så ligger det i kortene, at man kan opleve et godt kystfiskeri. Mange kønsmodne havørreder er godt nok at finde i vandløbene, så der er måske færre fisk langs kysten, men dem der er tilbage holder sig sjældent tilbage for de agn, man præsenterer dem for. Samtidig er det min erfaring, at der i november er rigtig gode chancer for at træffe en overspringer langs kysten, måske fordi fødeudbuddet lokker de større fisk ind langs kysten, inden føden generelt bliver mere sparsom med vinterens komme. Beskriv den ideelle kystplads på denne årstid

– Mit fiskeri i november koncentrerer sig

November 2013 // 9

udelukkende om det, jeg vil kalde åben kyst. Det vil sige pladser med stor vandudskiftning, gode strømforhold og en vari-

Efterårsfiskeriet er fantastisk, men for mig er november starten på en ny kystsæson eret bund. Kan jeg kombinere det med tilstedeværelsen af nogle kystnære badekar, så er der gode forudsætningerne for at finde de blanke fisk, hvad enten det er stimen

af grønlændere eller den skraldblanke overspringer. Når det er sagt, så kan der bestemt også findes godt fiskeri inde i fjordene, men koldt kystfiskeri hænger for mig personligt uløseligt sammen med åben kyst. »

Fart over feltet. Et hurtigt fisket Søm i neutrale, sorte/brune farver er farvoriten, når der er bølger og gang i vandet. Andre gennemløbsblink, såsom Fladbukken og Snurrebassen er dog også at finde blandt Bjarkes foretrukne agn.

Sportsfiskeren

Sølvtid. I løbet af november forsvinder de farvede fisk fra kysterne. Det er nu tid til at indstille sigtekornet efter de blanke fisk – og grønlændere udgør selvfølgelig størstedelen.

Hvad fisker du med?

– Mit valg af agn hænger primært sammen med de vejrmæssige forhold på fiskepladsen. Er pladsens hotspots inden fluestangens rækkevidde, så bliver den valgt og oftest med en flue med knald på farverne. Pattegrisen, eller noget der ligner, er førstevalget. Kun hvis jeg ser fisk, der ikke reagerer skifter jeg flue – oftest til en mere neutral flue som Brenda eller Agerhønen. Oftest vælger jeg dog pladser i november, hvor fluefiskeri ikke er muligt grundet vindog bølgeforholdene. Her sidder der efterhånden altid et hurtigt-fisket søm for enden. Det er en agn, som i de seneste år er blevet min favorit som fiskefinder. Hvis fiskene ikke tager agnen, skifter jeg til bombarda og altid med to fluer på forfanget, en neutral forrest og en mere farverig flue bagerst.

Hvilke fødeemner tror du, de blanke havørreder går efter på denne tid af året?

– Det er min erfaring, at november måned stadig byder på et alsidigt maveindhold hos havørreden. Rejerne er endnu ikke migreret ud på dybere vand, årets yngel af hornfisk såvel som tobis er stadig at finde under land, og disse er ofte at finde i mavesækken på de blanke fisk, jeg hjemtager. Nogle år kan november måned dog også være temmelig kold, og så er det mit indtryk, at ovennævnte fødeemner i højere grad udskiftes med tanglopper og tanglus, som er fødeemne nummer et, når vinteren holder sit indtog på kysten. Fisker du anderledes nu i forhold resten af sæsonen?

– Min agn fisker jeg som udgangspunkt hurtigt, uanset årstiden. Kun i enkelte tilfælde, hvor det ikke virker, kan jeg finde på at eksperimentere med langsommere indspinning. Selv om man fisker hurtigt, er det dog vigtigt med variation, ofte er det

midlet til at overliste en fisk, der bare følger agnen. Med spinnestangen skifter jeg oftest til bombarda, hvis hastigheden skal sættes ned, simpelthen fordi måden, hvorpå jeg fisker med gennemløbsagn, ikke egner sig til langsom indspinning. Hvilke overvejelser har du, når du står foran en kyststrækning?

– Det vigtigste er at få dækket noget vand. Har jeg et langt kyststræk foran mig, så bevæger jeg mig hurtigt langs kysten og stopper kun kortvarigt op, hvis et rev eller anden struktur erfaringsmæssigt fortjener et par ekstra kast. Oftest foregår mit novemberfiskeri dog med mange pladskift, hvor den enkelte plads aldrig får mere end en halv time, hvis der ikke sker noget. Det er min klare erfaring, at hvis fiskene er der, så hugger de første gang de præsenteres for agnen. Dermed mener jeg også, at hugperioder omkring vandskifte og lignende har mindre betydning for fiskeriet, end det har i de varmere måneder. Har jeg fundet et område med fisk, så fisker jeg det selvfølgelig grundigt igennem, inden jeg prøver en

Variation er vigtigt. Man kan ofte opleve, at fisken hugger lige efter et spinstop. Mere bredbladede kystagn, som Snurrebassen, har en meget livlig gang i vandet, når man laver spinstop, og er derfor gode, når man oplever mange „følgere“.

48 Sportsfiskeren

9 // November 2013

Novemberfluer. Pattegrisen, Skøjteprinsessen eller Brenda er Bjarkes foretrukne kystfluer i november. Pattegrisen – eller variationer over denne – har for længst vist sit værd langs de danske kyster og er da oftest også at finde for enden af forfanget. Er vandet rigtigt koldt eller farvet, så er den lyserøde Skøjteprinsesse et godt bud, mens neutrale fluer som Brenda er et godt alternativ til de mere farverige fluer.

ny plads. Men det er sjældent, at jeg venter på pladsen i håb om, at fiskene kommer forbi igen. Derimod prøver jeg at afkode, hvilke forhold der var dominerende på pladsen med fisk. Når jeg kører til en ny plads, søger jeg efter lignende forhold ud fra en betragtning om, at det er de konkrete forhold ved vandet, der skaber det gode fiskeri. På de gode dage kan man være heldig at ramme flere pladser i træk med fisk, men det er ingen hemmelighed, at november måned også kan byde på striber af nulture, inden man knækker koden eller er heldig at rende ind i „nålen i høstakken“.

sket i det første lys, men aldrig haft større held med det, så mit klare råd er at gemme krudtet til solen er stået op. November måned kan være en blandet landhandel af vejr, lige fra de helt stille og varme dage til vinterens første snestorm. Blankfiskene er sjældent kræsne i november, og selv på de stille dage kan de overlistes når de først er fundet, men det bedste fiskeri har jeg dog haft på de dage, hvor det blæser friskt, gerne mindst 10 m/s, og med drivende skyer på himlen. Med sidstnævnte forhold har jeg meget svært ved at holde mig væk fra kysten, om ikke andet så bare lige et par timer.

Hvad er ideelle vejrforhold til novemberkysten?

Fortæl om en god en fiskeoplevelse fra novemberfiskeriet

– Dagene i november er meget korte. Morgen og fyraftensture i hverdagene er dermed ikke længere aktuelle. Jeg har tit fi-

– En af de novemberoplevelser, jeg husker tydeligst, foregik for et par år siden. En kammerat, som ellers primært er medefi-

sker, ville gerne guides til en overspringer. Et optimistisk projekt når man i øvrigt kun har en formiddag til projektet, men vejrguderne var med os. En stiv kuling fra syd skabte ideelle forhold på en af mine favoritpladser på Helgenæs, hvor tunge bølger monotont bankede ind på kysten samtidig med, at vandet havde den helt rigtige, uklare farve. Først da jeg satte et søm på 32 g for enden af linen, lykkedes det mig at komme lidt ned i vandet. Midt ude over sandbunden blev den store agn samlet op af en hidsig blankfisk omkring 4 kg. Efter en del tovtrækkeri og et par spring var fisken klar til nettet, men i det sidste spring lykkedes det fisken at genvinde friheden. Vi så ikke mere den dag, men oplevelsen er for mig indbegrebet af novemberfiskeriet: Jagten på den blanke overspringer langs de danske kyster. n

NU I NATURENS SKØNNE FARVER.

VI HAR GIVET VORES BEDSTE TERMOFLASKE FARVE.

Fenix Outdoor oplyser nærmeste forhandler, Tlf. 86202075 Forbehold for trykfejl og udsolgte varer.

November 2013 // 9

Sportsfiskeren

SPORTSFISKERNYT 5 1

1. SCIENTIFIC KAPTAJNEN

3. EXTREME SIMMS

5. SAGE 2200 SERIES

En grand slam består af bonefish, permit og tarpon fanget på fluestang. Scientific Anglers har lavet en flueline, som fungerer til alle tre arter. Scientific Textured Series Chards Grand Slam er udviklet i samråd med kaptajn Bruce Chard, som er verdenskendt fluefisker ved Florida Keys. Fluelinen er kort og kraftfuld, så den kaster perfekt under selv stærke vindforhold. Fronttapering slynger ubesværet store fluer ud på hotspottet. Farveskift på fluelinen viser det optimale punkt for, hvornår du skal lade linen flyve af sted. Pris: 599,www.flyfisheurope.com

Simms kommer dette efterår med nye og spænende modeller til vinterbrug. En af de fede jakker, som er lavet til koldt vejr, er Simms Extreme jakken. Den er lavet med PrimaLoft fyld, hvilket er af de bedste isolationsmaterialer på markedet og holder op til 90 % af varmen, hvis det bliver vådt. Den isolerede hætte gør, at du kan holde hovedet varmt i de kolde måneder. Lynlåsen er modstandsdygtig overfor de forhold, vi fisker under, og holder derfor i lang tid. Extreme jakken findes i størrelse S-XXL. Pris: 1.599,www.flyfisheurope.com

Sage er virkelig kommet på banen, når det kommer til fluehjul på verdensmarkedet. Nu er de klar med et fluehjul til den prisbevidste fluefisker. Sage 2200 serien har en vandtæt karbonbremse, som gør den velegnet til saltvand. Den nummererede bremseskrue giver dig mulighed for præcist at indstille bremsen til dine præferencer. Det er et højspolehjul, som giver mulighed for at vinde meget line, når fisken kommer svømmende imod dig. Pris: 1.499,www.sageflyfish.com

2. VADEKONGEN Filtsåler fungerer rigtig godt til kysten, men ikke til åen. Korkers giver dig muligheden for at skifte mellem mange forskellige typer såler. Du kan vælge mellem filtsåler med eller uden pigge eller forskellige typer gummisåler. Udover at du kan skifte sål, så har Korkers brugt en masse tid på at forme støvlen til foden. Hælkappen er hård og stabil, og snøresystemet slutter tæt om foden. Skaftet er højt og stabilt, så selv under vadning mellem store sten vrider du ikke om på foden. Pris: 1.399,www.guideline.no 50 Sportsfiskeren

4. MULTIFUNKTIONEL VÆGT Scierras nye digitalvægt har lidt ekstra at byde på i forhold til andre vægte på markedet. Den kan vise en vægt op til 15 kg. Den er vandafvisende, hvilket er meget hensigtsmæssigt, da man bruger den til at veje fisk. Derudover kan den måle luft- eller vandtemperatur fra 0-50 grader. Denne funktion kan bruges til at bogføre, under hvilke forhold du har fanget din drømmefisk. Vægten har en gummioverflade, så den ikke glider ud af hånden, og som samtidig gør den stødsikker. Pris: 399,www.svendsen-sport.dk

6. STØT BRYSTERNE Brystkræft er den hyppigste kræftform blandt kvinder og rammer en ud af ti kvinder. Derfor er Sage gået ind i kampen mod brystkræft. Grace rod er hurtig og kaster let og ubesværet. Den har en lyserød hjulholder, og øjerne er monteret med lyserød bindetråd. Stangen bliver selvfølgelig leveret i et lyserødt transportrør. For hver solgt stang, går 50 dollars ubeskåret til velgørenhedsorganisationen, Casting for Recovery. Pris: 2.999,www.sageflyfish.com

9 // November 2013

SPORTSFISKERNYT 7

7. BAUER MACKENZIE Det verdensberømte Bauer har i mange år lavet kvalitetsfluehjul til alle formål. Det nye Mackenzie CFX Spey hjul har en lukket hjulramme på bremsesiden, hvilket giver det klassiske tohåndsudseende. Som mange andre af Bauers hjul er hjulet lavet af ét stykke aluminium, som er præcisionskåret i maskine. Den lukkede karbonbremse giver højt men blødt bremsetryk, så du hele tiden har kontrol med fisken. Hjulet kan let vendes til højre eller venstre hånd. Til sidst har den fået en poleret finish, som giver den en spejlblank overflade. Pris: 2.499,www.bauerflyreel.com

8. VINTERTRÆNING Søen er frosset til, og åerne er lukket. Men det skal bestemt ikke afholde fluefiskeren fra at træne hjemme i haven. FlyMaster er en nyopstartet virksomhed, som laver „skydeskiver“ til fluekasteren. En ring bestående af små tænder rundt i kanten fanger fluen, og kastet er godkendt. I sættet medfølger en flue plus to målskiver. FlyMaster har blandt andet været med til at skabe den nye kastekonkurrence FlyMaster Open, som blev holdt for første gang i år. Pris: 188,www.flymaster.dk

9. TRO KOPI Nej, Savage Gear har ikke kopieret andre produkter, men derimod lavet en 3D-kopi af en ørred. De nye 3D Rattle Trout har været lang tid undervejs, og ved hjælp af 3D-teknologi har de skabt en naturtro kopi af en ørred med finner og hele molevitten - selv gattet er med på modellen. Inde i den store hale sidder en raslekugle, som laver larm under overfladen. Krogene er selvfølgelig lavet i super-kvalitet og 3D Rattle Trout kan bruges til både trollingfiskeri og som kasteagn. Pris: 99,www.svendsen-sport.dk

10. NYE ØJNE Microwave er navnet på en ny type stangøjer til spinnefiskeren. Øjerne er udviklet af American Tackle Company og er blevet kåret til det mest innovative produkt på den eksklusive Efttex-messe. Det går i alt sin enkelthed ud på at skabe mindre friktion under kastet. Inde i det store øje, som findes på de fleste spinnestænger, sidder et mindre øje. Det mindre øje, indsamler de store linebuer under kastet, så linen løber gennem ringene i en lige linje. Guideline er de første i Skandinavien til at introducere den nye teknologi. www.guideline.no

11. STANGREVOLUTION Kraften sidder i bundsektionen af stangen. Og den sætning har du måske hørt før. Artic Silver tog det meget bogstaveligt og byggede en stang, som har et hult håndtag, så klingen får den ultimative be vægelsesfrihed. Den teknologi kalder Arctic Silver for FreeFlex-konceptet. Det betyder, at stangen bliver spændt længere nede på klingen, og du kan få mere kraft ud af stangen. En anden helt unik del af stangen er deres QuickLock hjulholder, hvor du ganske enkelt klikker dit hjulet på plads. Hurtigt, nemt og sikkert. Når hjulet skal af stangen igen trækkes et lille håndtag tilbage, og hjulet kan derefter pakkes i tasken. Endnu en iøjnefaldende ting er det unikke håndtag, som både form og farvemæssigt ikke ligner andre på markedet. Formen er tilpasset, så den passer perfekt til din hånd. Arctic Silver har også hjul på programmet. Når hele pakken er sat sammen, får man et fluesæt, som har et futuristisk udseende. Stænger og hjul bliver tilgængelige om 1-2 måneder. Pris: 5.200,www.arcticsilver.no

// 9 November 9 // November 20132013 Sportsfiskeren Sportsfiskeren 51

Gedder

på rør Fluefiskeriet efter gedder bliver stadig mere popu-

lært, og dermed udvikles fiskeriet på flere fronter.

En del af udviklingen ligger i fluerne, hvor geddefluer på

rør giver en stribe nye muligheder.

Af Jakob Sørensen js@sportsfiskeren.dk

Fluen tages hjem i et højt tempo. Under den svæver en grum gedde majestætisk efter uden at komme helt tæt på. Og det for femte kast i træk. Hastigheden er varieret fra maksimum til minimum med et hav af indbyggede kunstnerpauser og listige tricks. Fluen er skiftet fra stor til lille. Og lys til mørk. Intet hjælper. I frustration over geddens drilske adfærd bliver boksens to største geddefluer monteret på forfanget med en interimistisk wire-løsning. Fluerne lander ret så klodset, men efter to tag finder de sig tilrette i forlængelse af hinanden. De glider fint gennem vandet, indtil indtagningen stoppes for første gang. Fluerne daler kun et splitsekund, da et kraftigt rusk hiver fluerne med sig. Herfra går alting stærkt. Det er med bredt smil og stor forundring, at jeg kort tid senere kan lande en fin gedde på 97 cm. Og først nu står det klart, hvorfor gedden har været så svær at overliste. Dybt i svælget ses bagpartiet fra en brasen omkring halvkiloet – og der skal trods

alt lidt af en flue til at imitere sådan en bandit. Gennemtænkt eller ej, den umulig fisk er landet, jeg er blevet en oplevelse rigere og en kende klogere på geddefluefiskeriet. Hvorfor nu det

Nu sidder du sikkert og tænker: Hvorfor i alverden skal geddefluerne nu også bindes på rør. Men det er der faktisk mange gode grunde til. Og i takt med at der kommer nye materialer på markedet, så bliver grundene endnu flere.

Geddenørd. Johannes Bigum Pedersen er en geddefluefreak, der hele tiden forsøger at optimere sine fluer i jagten på det perfekte bedrag.

52 Sportsfiskeren

9 // November 2013

Styrkeprøve. Mødet med geddens tænder er normalt en styrkeprøve for en geddeflue, men når man fisker med rørfluer, så glider fluen op af forfanget, så den ikke slides af geddens tænder.

I og for sig er rørfluer til gedder ikke nogen nyhed, og det er da også mere end ti år siden, at jeg bandt min første geddeflue på rør – uden at der var nogen dybere mening med lige netop den. Når det så er sagt, så har den nye generation af geddefluefiskere for alvor taget rørene til sig og udviklet nye, spændende teknikker. En af de unge geddefluefiskere er Johannes Bigum Pedersen, som har stor erfaring med geddefluefiskeriet fra sit hjemvand Gudenåen. Han har desuden eksperimenteret meget med geddeflue-bindingen, hvilket du kan se senere i artiklen.

November 2013 // 9

En hurtig løsning

De fleste geddefluefiskere har eksperimen-

Dybt i svælget kunne man se bagpartiet fra en brasen omkring halvkiloet teret med forskellige måder at montere fluerne på. Nogle foretrækker at binde dem

direkte på forfanget, mens andre synes bedst om at anvende en eller anden form for hægte – eller hurtigskifter om man vil. Men med rørfluerne har man faktisk en superhurtig løsning, hvor fluen får optimal bevægelse. For enden af ens wire laver man en løkke, og det samme gør man for enden af nylon-delen af forfanget. Herefter samles de to forfangsdele via de to løkker. Fidusen er den, at man binder sine geddefluer på et rør, der har så stor en diameter, at man kan stikke en løkke gennem det. På den måde kan man udskifte fluen uden at skulle lave nye knuder. For at gøre det så let som muligt, så » Sportsfiskeren

dens kæft. Krogen har et smalt øje, der er let at presse op i røret på fluen, så krogen ikke sidder fikseret, indtil gedden hugger. Desuden minimere man med en enkeltkrog risikoen for filter i fluens fibrer, hvilket er et kendt problem hos en hver geddefluefisker. Har man problemer med at kroge fiskene, så er det nærliggende at skifte enkeltkrogen ud med en trekrog. Men det er en rigtig dårlig ide, da det vil få fluen til at vikle sig ind i krogen og dermed miste sin gang og liv i vandet. Løsningen er derimod et dobbelt krogsæt – eller en stingerkrog om man vil. Det kan laves på mange måde, men en af de nemmeste og mest effektive er at koble to enkeltkroge sam-

Geddeguf. Rørfluerne kan bindes i de helt store størrelser, og det tiltaler mange sultne gedder.

skal løkken på nylonforfanget være så stor, at man uden for meget besvær kan få selv en granvoksen geddeflue igennem.

i geddens tænder med forlænget håndtering til følge. Krogskift

Slidstærke skabninger

Det kan måske synes som et luksusproblem, men for en geddefisker på farten er det nu ikke helt uvæsentligt. En rørflue vil typisk ryste sig løs under fighten og glide op ad forfanget. På den måde er den langt mindre i kontakt med geddens mange sylespidse tænder, og det giver fluen en væsentligt længere levetid. Faktisk kan en gedderørflue overleve op til flere heftige geddetur, hvorimod man skal være glad, hvis en traditionel geddeflue klarer en hel dag, når fiskeriet er på sit højeste. Desuden minimere man også de episoder, hvor fluens flashfibrer filtrer sig ind

Nu hvor selve fluen har fået forlænget sin levealder, så vil det endnu ofte ske, at krogene bliver slidt eller rustne. Og når det sker, så kan man blot nøjes med at smide krogen ud og montere en ny – der går altså ingen materialer tabt, som når krogen dør på en almindelig geddeflue. Herudover har man den oplagte mulighed at skifte til en anden krogtype, hvis man skulle have problemer med at kroge gedderne. Normalt fungerer det rigtig fint at have en tyndwiret enkeltkrog – som for eksempel Tiemco 8089 – monteret på wiren. Den kroger godt, har et godt kroghold og er let at få ud af ged-

Den kroger godt, har et godt kroghold og er let at få ud af geddens kæft men med en stiv wire. Wiren føres gennem øjet på den bagerste krog, hvorefter wiren bindes om krogskaftet på den forreste krog, og der afsluttes med epoxy eller lignende. Om man lader krogspidserne være overfor hinanden, eller man montere dem med 90 graders forskydning er en smagssag, begge dele giver en øget krogning af drilske gedder. Når man fisker med et dobbelt krogsæt, så vil man ofte opleve, at den bagerste krog sidder relativt yderligt i geddens kæft, og at den forreste krog slet ikke har fat – så den skal man lige have styr på, hvis man håndlander sine fisk. Gigastore geddefluer

Med rør er det fantasien og ikke krogskaftet, der sætter grænserne for, hvor store

KOBBERBASSEN XXL Underkrop: Brun bucktail Hale: Guld og kobber flash, bred udgave Vinge: Holografisk flash i guld og kobber, normal bredde Ben: Brune gummiben Øjne: 11 mm ovale 3D-øjne i pearl

DEN VOLDTAGEDE SILD Underkrop: Hvid bucktail Vinge: Holografisk sølv flash og lange, røde fjer Hoved: Hvid craft fur og hvid sheep fleece Øjne: 11 mm ovale 3D-øjne i sølv

54 Sportsfiskeren

9 // November 2013

Ind og ud. Da fluen typisk glider op af forfanget, er den ikke i vejen, når krogen skal tages ud. Og derfor kan man ofte genudsætte gedderne endnu hurtigere.

geddefluer man kan binde – det er dog ikke anbefalelsesværdigt at binde på rør, der er ret meget længere end 10 cm. Men med nye typer af flash, der er helt op til 40 cm, kan man også binde gigantiske fluer, uden at selve røret behøver være speciel langt. Og det kan faktisk være en god ide at binde nogle rigtigt store fluer, da det ikke sjældent giver både flere og større fisk. Et alternativ til at binde giga-fluer er kort og godt at montere mere end en gedde-rørflue på forfanget. På den måde opnår man samme effekt, så man kan fiske med en flue i den ønskede størrelse. n

To mod en. Med et dobbeltkrogsæt kan man optimere krogningen. Men der er dog ingen grund til at anvende det, hvis man ikke har problemer med at kroge fiskene.

JACK Underkrop: Chartreuse bucktail Vinge: Påfugleherl, rødlige og brunlige saddelfjer Forkrop/hackle: Sort polarræv i lang, fin kvalitet Øjne: 11 mm ovale 3D-øjne i pearl

SPØGELSET Underkrop: Hvid bucktail Vinge: Holografisk flash i guld, sølv og pearl Hoved: Hvid craft fur og hvid sheep fleece Øjne: 11 mm ovale 3D-øjne i pearl

November 2013 // 9

Sportsfiskeren

UNDER OVERFLADEN

Tysk monstergedde

Foto: Savage Gear

Den tyske sportsfisker Ingo Schmidt havde gevaldigt held i sprøjten, da han ville afprøve sin nye 20,5 cm lange geddeagn – 3D Trout Rattlehead Shad fra Savage Gear. I første omgang fik han i et af sine første kast en supergedde på 110 cm, en fisk som kan gøre de fleste misundelige. Nogle timer senere fik han så et gevaldigt hug af en endnu større gedde. Først efter en dramatisk fight kunne Ingo endelig lande et monster af en gedde på ikke mindre end 138 cm, som blev anslået til at veje over 20 kg. Producenten fortæller desuden om et par andre store gedder på 122 og 124 cm fanget på en anden af deres nye agn, den 30 cm lange „Real Eel“. Ingen tvivl om, at store agn kan være det rigtige valg, når man vil satse på gedder i størrelse XX-large.

5 m lang sildekonge Sildekongen er skinnende, lang og uhyggelig. Men den lange fisk er langtfra farlig og fjendtlig, men derimod ekstremt sjælden og menneskesky. Dykkeren Jasmine Santana fandt under et dyk ved kysten ud for Californien et dødt eksemplar af den sjældne fisk. Hun vidste dog, at ingen ville tro på hende, hvis ikke hun fik det fredelige uhyre med op af vandet. Hun asede og masede med dyret i vandet, til hun var tæt nok på stranden til at bede badegæster om hjælp. Sildekongen var så lang og tung, at der skulle 15 badegæster til at få den op på land. Det er ekstremt sjældent at finde en sildekonge – også selv om den er død. Der er aldrig fundet og fanget en levende sildekonge, da de lever meget dybt i havet. Det er verdens længste benfisk, der kan blive op til 12 m lang. Den fem m lange sildekonge fra Californien blev undersøgt af universitetsstuderende, før den blev gravet ned, så kødet kan blive nedbrudt, og kun skelettet bliver tilbage. Skelettet skal efterfølgende udstilles.

EAA kræver lukkede lakseopdræt Den europæiske sportsfiskerorganisation European Anglers Alliance, EAA, holdt den 31. august sin generalforsamling i Norge. I den forbindelse bad en samlet trop på 3.000.000 europæiske sportsfiskere den norske stat om at fremskønne arbejdet med at flytte landets lakseproduktion fra åbne opdrætsanlæg i sårbare havmiljøer til lukkede anlæg på land. Årsagen er den, at EAA´s 15 medlemsorganisationer fra 13 forskellige lande er stærkt bekymrede for den vilde atlanterhavslaks. På mødet blev de negative effekter af opdrætsproduktionen diskutereret, og det endte med følgende anbefalinger: Betingelsen for vildlaksebestandene i områder med betydelig lakseopdræt er stærkt påvirkede af lakselus og undslupne opdrætslaks. Hidtil har fokus været på at undgå opdrættede laks i elvene og brugen af medicin. De foranstaltninger har desværre ikke løst problemet. En øget overgang til lukkede anlæg vil medføre væsentlige forbedringer for ørred. Undersøgelser viser, at havørreder er særligt sårbare med hensyn til lakselus. EAA er overbevist om, at industrien kan udvikle sig økonomisk og miljømæssigt bæredygtigt med lukkede akvakulturanlæg. Det kræver, at regeringen sætter strengere tekniske krav end i dag. EAA kræver, at alt opdræt af laks skal ske i lukkede systemer og opfordrer indtrængende myndighederne i lande med lakseopdræt at forfølge en hurtig udvikling i retning af mere miljømæssigt bæredygtige løsninger til at reducere branchens negative virkninger på vilde laksefisk. EAA beder politikere om at bruge forsigtighedsprincippet og „forureneren-betaler-princippet“ til at kræve og lette et skift til bæredygtige løsninger i form af lukkede anlæg.

56 Sportsfiskeren

9 // November 2013

UNDER OVERFLADEN

Pighvar på Pattegris Havørredfiskeri er en uforudsigelig størrelse, og for norske Simon Blåhaga er det nu slået fast med syvtommersøm. På en ellers ganske stille kysttur efter havørred så han noget bevæge sig på lavt vand. Efter lidt tid kunne han se, at det var en fladfisk, og han besluttede sig for at fiske efter den. Men det var åbenbart lettere sagt end gjort, for selv om han præsenterede fluen lige for snuden af den, så skete der intet. Fisken lå blot tre meter foran ham, så det gjaldt om at stå helt stille. Det blev derfor til en række flueskift – men uden resultat. Til sidst satte Simon en Pattegris for enden af forfanget, og så skete der pludselig noget. Fisken indhalerede den røde flue og stak straks afsted i et stærkt udløb. Stangen kom for alvor på arbejde, men efter lidt tid lykkedes det Simon at lande fisken. Det viste sig at være en pighvar, som vejede hele 9,26 kg.

Svensk rekord-asp I Sverige har 2013 været et rigtigt storfiske-år, hvor der er landet flere nye rekordfisk. En af de mere interessante er den nye svenske rekord for asp. Anna Tainio fra Enhörna blev unægteligt noget overrasket, da hun den 15. august under aborrefiskeri fik et gevaldigt hug. Og overraskelsen blev endnu større, da fisken kom på land. For Anna og fiskevennen viste nemlig ikke, hvad det var for en fisk, de havde fanget. Derfor tog de kontakt til en fiskeekspert, der kunne fortælle, at der var tale om en asp. Endda en rigtig stor asp. Det fik de to sportsfiskere til at anskaffe sig en godkendt vægt, så de kunne få kontrolvejet fisken. Og det viste sig at være en rigtig god ide, idet fisken vejede hele 8,03 kg, hvilket er 15 g mere end den eksisterende svenske rekord for asp. Den store asp målte 90 cm og havde en omkreds på hele 54 cm.

m e lo

ger

ebø

LYSTFISKERENS LOMMEBOG 2014 Med kalender, oplysninger om bl.a. højvande, fredningstider, mindstemål og danske rekorder.I år med nye artikler om forfang, det japanske fluefiskeri Tenkara, og et lynkursus i havørredfiskeri fra kysten. gyldendal.dk

November 2013 // 9

Find os på

JÆGERENS LOMMEBOG 2014 Med kalender med bl.a. vigtige jagtbegivenheder, oplysninger om bl.a. jagt i Danmark og udlandet, våben, etikette og etik. I år med omtale af de reviderede jagttider, regler for regulering og jagttegn, der forventes i løbet af året. - hvor forfatterne er

Sportsfiskeren

75 år 193 8 – 2013

arks Sportsfiskerforbun Danm d

Hele Danmarks

Sportsfiskerforbund

For 75 år siden blev Danmarks Sportsfiskerforbund – DSF – stiftet. Helt præcist den 13. november 1938 i Odense. Det blev starten på en lang rejse for et rent og godt vandmiljø, sunde bestande af naturlige, vilde fiskestammer og bedre vilkår for sportsfiskeriet. Af Ole Wisler ow@sportsfiskeren.dk

Det hele begynder egentligt for 87 år siden. Skomagermester og laksefisker Hans Bache skriver i januar 1926 en artikel i Jyllands Posten, hvor han efterlyser en organisation, der kan varetage sportsfiskernes interesser. Artiklen afføder adskillige henvendelser fra sportsfiskere, og allerede i februar bliver der arrangeret et møde, hvor man kan diskutere ideen. Resultatet bliver enighed om at oprette en forening, der skal varetage sportsfiskernes interesser, og allerede den 18. april 1926 holdes der stiftende generalforsamling i Vejle. Dansk Sportsfiskerforening er derefter en realitet. Formand bliver Christian den X’s adjudant Carl Theodor Wegener, der er en af pionerene i dansk fluefiskeri. Samme år udgiver han bogen Sportsfiskeren, som også er navnet på det nye medlemsblad i Dansk Sportsfiskerforening – altså forfaderen til det blad, som du sidder med i hånden nu. Èt forbund

Som årene går, står det klart, at Dansk Sportsfiskerforening vil stå stærkere i de større, nationale sager, hvis man har et landsdækkende fælleskab, hvor der er flere foreninger med. På foreningens generalforsamling i 1937 foreslår formand Christian Lottrup– Andersen fra København sammen med C. Høgh-Petersen fra Skive, at man arbejder for en samling af Danmarks mange foreninger under ét forbund. Forslaget går dog ikke sådan lige igennem. Ideen modnes dog relativt hurtigt, og i slutningen af 1937 og begyndelsen af 1938 sender Lottrup–Andersen breve ud til alle foreninger i hele Danmark og opfordrer til at tilslutte sig Dansk Sportsfiskerforbund. Henvendelsen bliver dog modtaget relativt køligt i København hos landets ældste, og dengang største forening: Lystfiskeriforeningen fra 1886. Men allerede på LF’s

58 Sportsfiskeren

generalforsamling i februar 1938 fremsættes et forslag om, at netop landets ældste forening naturligvis skal være en del af et fælles, nationalt forbund. En prøveafstemning viser, at 95 % er for et medlemskab, og dermed er den væsentligste hindring for et nyt forbund fjernet. Den 13. november afholdt man stiftende generalforsamling i Odense: Danmarks Sportsfiskerforbund er født, og Christian Lottrup–Andersen vælges som forbundets første formand. Sammenhold mod forurening

Èn sag vurderes til at være det, der fostrer hele idéen med at bringe Danmarks sportsfiskere sammen i ét forbund. Op gennem 30’erne anlægger landbrugets andelsbevægelse flere kartoffelmelsfabrikker langs åerne. Spildevandet slår fiskene ihjel, og store åstræk ligger døde hen. Det er noget, der kan samle sportsfiskerne. De klager til den daværende Fiskeri- og Handelsminister Hauge, men her er der ikke gehør for sportsfiskernes bekymringer. Kaptajn G. Hjort, som også er sportsfisker, ejer jord og fiskevand ved Dybvad Å. Han anlægger i 1937 selv en sag mod kartoffelmelsfabrikken, der har forurenet åen, men han taber den. For første gang nogensinde skal sportsfiskernes sammenhold prøves, og det viser sig, at Kaptajnen har venner over hele landet. Sportsfiskerne samler ind og rejser de 6.414 kr, der skal til, for at sagen kan ankes og føres til overlandsvæsenskommissionen. I 1939 afsiges der dom i sagen. Kampen vindes over kartoffelmelsfabrikken, der bliver pålagt at opføre et rensningsanlæg. Som følge af sagen får landets øvrige kartoffelsmelsfabrikker også besked om at stoppe deres forurening af åerne. Den lange vej mod Fisketegnet

En af DSF’s helt store mærkesager er kampen for et fælles fisketegn til fæl-

les fiskepleje. Ideen opstår helt tilbage i Dansk Sportsfiskerforenings tid. Sportsfiskerne er inspireret af jægernes jagttegn, der blev indført i 1922. Det gav jægerne mange penge til vildtpleje. I 1932 kan man for første gang i Sportsfiskeren læse om en klar opfordring til at indføre et fisketegn. Forslaget fremsættes af Ludwig Svendsen, og han vurderer, der ville være omkring 10.000 fisketegnsløsere. De skal hver betale en tikrone om året, så der ville være 100.000 kr til fiskepleje. Det var mange penge dengang. I 1935 fremlægger Dansk Sportsfiskerforening for første gang et officielt forslag om fisketegn, der dog ikke vinder politisk opbakning. Gennem årene derefter er fisketegnet en mærkesag for forbundet, og ideen bakkes op og genfremsættes af alle de formænd, der sidder i perioden. I 1977 er det så også lige ved og næsten. Fiskeriminister Poul Dalsager synes godt om DSF’s idé med Fisketegnet og fremsætter et lovforslag, som kommer igennem den første behandling i Folketinget. Desværre kan der pludselig ikke de-

DE STIFTEDE DSF På den stiftende generalforsamling i Odense den 13. november 1938 var følgende foreninger repræsenteret: • Dansk Sportsfiskerforening • Lystfiskeriforeningen København • Odense Sportsfiskerforening • Dalum Lystfiskerforening • Nykøbing Falster Sportsfiskerforening • Skive og Omegns Lystfiskerforening • Svendborg Sportsfiskerforening • Holstebro og Omegns Fiskeriforening • Hadsten Lystfiskerforening • Sportsfiskeren, Århus • Halkær Å Lystfiskeforening Sportsfiskerforeningerne fra Kolding, Vejle, Skjern og Århus var repræsenteret på mødet som medlemsforeninger under Dansk Sportsfiskerforening.

9 // November 2013

1955 // JLK 1938 // Prologen

ALT OM DSF Det er helt umuligt at præsentere alle de indsatser og sager DSF er og har været involveret i gennem tiderne i en artikel her i Sportsfiskeren. Derfor er der som supplement til denne artikel lavet et større, kronologisk view over mange flere af DSF’s mærkedage, indsatser og ak1926 // Prologen tiviteter – se mere her: www.sportsfiskeren.dk/historie

De store linjer

1958 // Tange. DSF forpagter fiskeret og dambrug ved Tange Sø

1952 // Fredning. DSF får indført nye fredningstider og mindstemål for laks og havørred

1926 // Prologen. Hans Bache samler sportsfiskere i Dansk Sportsfiskerforening

1961 // Skjern Å. I august henvender DSF sig til Finansministeren og ministeriet og anmoder om at stoppe det store afvandings/kanaliseringsprojekt ved Skjern Å

1955 // JLK. Det første Juniorlederkursus arrangeres. i 1957 kommer Julius Wedege og vækster JLK til en af forbundets væsentligste indsatser for nye, unge sportsfiskere

1938 // Begyndelsen. Danmarks Sportsfiskerforbund stiftes i Odense den 13. november 1938. Forbundets første formand blev Christian Lottrup Andersen

1962 // Fisketegn. DSF kræver at få et Fisketegn på vegne af 100.000 hobbyfiskere. Forslaget bliver ikke til noget, da Fiskeriminister Normann sympatiserer med ideen om, at lodsejere skal betale for at fiske fra egen jord

1955 // Nu med kontor. DSF etablerer sit første sekretariat på Nr. Voldgade 92 i København. Forbundet er nu blevet så stort, at det kræver et egentligt kontor med administration

1939 // Forurening. DSF vinder kampen mod Kartoffelmelsfabrikkerne. Der skal fremover opføres rensningsanlæg

November 2013 // 9

1958 // Skjern Å. Hedeselskabet præsenterer sit projekt til udretning af Skjern Å

1945 // Værn Vore Vande. I efterkrigsårene frem til 1950 bar Sportsfiskeren titlen Værn Vore Vande. Under krigen fik forbundet påbud om at droppe de tre V’er, da det kunne tolkes som: Vi Vil Vinde

Her får du nogle af de største mærkedage i DSF’s 75-årige historie. Det vil være alt for omfattende at liste alle de resultater DSF har opnået over årene, men du kan finde flere på: www.sportsfiskeren.dk/historie

monstreres et politisk flertal for forslaget i Udvalget for Landbrug og Fiskeri… Sportsfiskerne er dybt skuffede, men i 1979 beslutter man sig alligevel for at forsætte kampen for Fisketegnet. DSF lobbyerer og agiterer indædt for ideen gennem mere end 50 år overfor politikere og fiskeriministre, men først i 1992 lykkedes det den unge sportsfisker og politiker Jørgen Kvist Jensen (KRF) at fremsætte et lovforslag om Fisketegnet, der er spiseligt for de forskellige partier. Fisketegnet ser sit lys i august 1992. DSF er glade for, at Fisketegnet endelig er på plads, men fremfører dog, at Fisketegnet også er en slags skat på sportsfiskeriet i den vedtagne form. Man kræver derfor straks, der bliver nedsat et rådgivende udvalg omkring anvendelsen af Fisketegnsmidlerne. I dag hedder dette udvalg §7-udvalget – tidligere hed det §12a-udvalget. DSF har i alle årene siddet i udvalget og rådgivet de respektive ministre om anvendelsen af sportsfiskernes penge. Den rådgivning har blandt andet medført, at der i dag kan anvendes midler fra Fisketegnet til vandpleje og ikke blot til fiskeudsætninger. Fjernelse af spærringer, vandløbsrestaurering med slyngninger

1945 // Værn Vore Vande 1945 // Værn Vore Vande

1926-1964

1964 // Flytning. DSF flytter sekretariatet til Vejle, hvor man lejer sig ind i centralt beliggende kontorlokaler

75 år

og udlægning af gydegrus, giver et samlet bedre vandmiljø for fiskene – og dermed en meget bedre investering af sportsfiskernes penge. Blodrød miljøkamp

DSF oplever en stor succes med aktivt miljølobbyisme gennem ansættelsen af miljøkonsulent Børge Christensen. Op gennem 70’erne og 80’erne bliver DSF en af tidens mest succesfulde miljøorganisationer. En af de sager, der virkelig sætter DSF på danmarkskortet, er sagen om det blodrøde vand i Gudenåen. I 1970 indklager forbundet Bjerringbro Kommune for forureningen. Farvefotos har netop fundet vej til den trykte presse, og billedet med det blodrøde vand, der flyder direkte ud i Gudenåen, kommer på forsiden af Jyl-

193 8 – 2013

arks Sportsfiskerforbun Danm d

landsposten og i Ekstrabladet for derefter at ende i TV Avisen. Det var et scoop for DSF, og det vurderes, at denne miljøsag faktisk var med til at skabe lige så stor miljøbevidsthed i befolkningen, som mediernes dækning af iltsvindet i 1986 med billeder af døde hummere fra Kattegat. Senere lykkedes det også forbundet at vinde flere store forureningssager. I 1985 indklager DSF både den kemiske virksomhed BASF samt De Danske Spritfabrikker for forurening i havet ud for Grenaa. Forbundet vinder sagerne: Både BASF og De Danske Spritfabrikken skal herefter opføre renseanlæg. 1985 er virkelig året, hvor det lykkedes DSF at vinde over de store. Forbundet har anmeldt Cheminova for udsivning »

MEDLEMSMAGASINET SPORTSFISKEREN I alle årene har bladet Sportsfiskeren været et fiskemagasin for medlemmerne i DSF. Her er der skrevet om forbundets mange miljø- og fiskeripolitiske indsatser, organisatoriske aktiviteter og givet et aktuelt billede samtidens sportsfiskeri for medlemmerne i DSF. Sportsfiskeren har i dag 88 år på bagen. Det begyndte nemlig som medlemsblad for Dansk Sportsfiskerforening allerede i 1926 og fortsatte senere som medlemsblad for DSF fra 1938. Det er i sig selv en lang og spændende fortælling om et stort og vigtigt aktiv i dansk sportsfiskeris historie. Derfor har vi samlet det hele for dig her: www.sportsfiskeren.dk/historie

Sportsfiskeren

1985 // Forurening

1970 // Blodrød miljøkamp

1970 // Blodrød miljøkamp. DSF sætter forurening på forsiden: Billedet af blodrødt vand, der flyder direkte ud i Gudenåen skaber grundlaget for vel nok en af DSF’s mest iøjnefaldende forureningssejre. Bjerringbro Kommune bliver indklaget af DSF, der vinder sagen og kommunen må opføre et rensningsanlæg til slagteriet i Bjerringbro

1976: Offentligt fiskevand: DSF foreslår at alle offentlige vande stilles til rådighed for fiskeri – gratis eller meget billigt, så alle kan komme ud at fiske

75 år af seks ton insektgift i 1983 efter både politi og kommune nægter at rejse tiltale. Det var første gang Cheminova taber en miljøsag, og sagen er en stor sejr for miljøet, da den danner præcedens for flere efterfølgende miljøsager. Kampen om åerne

Annalerne vidner om mange, lange og seje træk i kampen for fiskene og vandmiljøet. En af de meget lange, er kampen om Skjern Å, der efter næsten 40 års kamp bliver vundet. Allerede i 1944 advarer DSF om Hedeselskabets ambitioner med at afvande, inddæmme og udrette vandløb til kanaler. Desværre taber sportsfiskerne kampen, masser af åer bliver kanaliserede, og selv den store Skjern Å skal tæmmes i et drænet kanalsystem. DSF fremlægger ellers masser af videnskabelig dokumentation for, at fiskelivet vil lide uoprettelig skade, men landbrugsminister Karl Skytte fremfører overfor regeringen, at udretningen af den store , stolte å vil give et bedre fiskeri. Det argument kom mer fra Hedeselskabets direktør Frederik Heick. Hedeselskabets maskiner går i gang overalt i landet, og Skjern Å blev udrettet i begyndelsen af 60’erne.

60 Sportsfiskeren

1984 // Tange. DSF må lukke fiskeopdrætsanlæget ved Tange grundet dårlig økonomi. Ambitionen var at lave fisk til udsætninger og vise, at man kan lave dambrugsdrift uden at forurene

1980 // Tange. Tangetrappen til 1 mio kr er klar og udråbes til „den største sportsfiskermæssige begivenhed i lang tid“ (DSF er dog godt klar over at det ville være bedre med rene, naturlige vandløb, men når man ikke kan få det, er fisketrapper OK)

1985 // Forurening. DSF vinder en stor forureningssag over BASF og De Danske Spritfabrikker, der har forurenet havet omkring Grenaa. De skal fremover rense deres spildevand, og sagen danner præcedens

1982 // Rykfiskeri. DSF får indført forbud mod rykfiskeri ved Hvide Sande og Thorsminde

193 8 – 2013

arks Sportsfiskerforbun Danm d

1984 // Vandløbslov. DSF bliver høringsberettigede i den nye Vandløbslov. Det siges, at den ikke var blevet til uden DSF

1979 // Medefiskeri. DSF nedsætter Medeudvalget til at håndtere boomet i den nye, hotte fiskemetode med konkurrencer og nye teknikker. Op gennem 80’erne er medefiskeriet det helt store

1977 // Fisketegn. Stor begejstring og så skuffelse. Fiskerimin-

1970-1985

1984 // Tange

1983 // Medlemmer. DSF runder 50.000 medlemmer og 321 foreninger

ister Poul Dalsager synes godt om DSF’s idé med Fisketegnet og fremsætter lovforslag, som kommer igennem første behandling i Folketinget, men så heller ikke længere. Udvalget for landbrug og fiskeri kunne ikke finde flertal for forslaget. Dyb skuffelse i DSF...

1974 // Lobby på Miljøloven. Danmarks første Miljøbeskyttelseslov vedtages. DSF satte store fingeraftryk på loven gennem lobbyarbejde på Christiansborg 1975. Fisketegn: DSF fremsætter forslag om Fisketegn

1979 // MedefiskerI

1985 // Forurening. DSF vinder den første miljøsag mod

DSF fortsætter sin kamp mod kanaliseringen af Skjern Å og de øvrige danske åer, og det gør faktisk, at flere åer og bække blev reddet fra udretning. Kampen om Skjern Å bliver også vundet til sidst. DSF kommer nemlig med i miljøministeriets rådgivende udvalg for en plan om naturgenopretning af Skjern Å. Så det er en stor dag for forbundet, da Skjern Å får sine sving tilbage i 2000. Faktisk var Skjern Å også en samlende faktor omkring dannelsen af Dansk Sportsfiskerforening, der i 1926 gik sammen for blandt andet at beskytte den vilde laks via opkøb af laksegårde og fiskeretter i Skjern Å. Den tunge Tangesag

Forbundet har i mere end 30 år kæmpet for en fri Gudenå – en kamp fyldt med storpolitiske strategier. Forbundet er begejstret, da det i 1980 lykkedes at få etableret en fisketrappe til 1 mio kr ved Tangeværket, men allerede i 1982 klager DSF over de dårlige passageforhold gennem fisketrappen. Mange år går med at klage over den dårlige løsning ved Tange, men intet sker. I 1997 forsøger DSF, at få laksen i Gudenåen klassificeret som naturligt hjem-

mehørende. Skov- og Naturstyrelsen har desværre læst, hvor det kan bære hen, og henviser til, at laksen i Gudenåen er uddød. DSF taber det taktiske spil, hvor laksen skulle bruges til at sprænge Tangeværket og slippe Gudenåen fri. Frem mod koncessionens ophør i år 2000 lobbyerer DSF kraftigt for en ny løsning ved Tangeværket. Forbundet får RAMBØLL til at udarbejde en rapport med tre bæredygtige forslag. Det lykkedes dog ikke DSF at vinde politisk gehør for ideerne, og i 2000 forlænger daværende miljøminister Svend Auken Gudenåcentralens koncession. Tonen er skarp i årene derefter, og DSF må da også vinke farvel til sin fiskeret og hytten ved Tange Sø som følge af miljøkampen i medierne om Tangeværket. Miljøministeriet og Fødevareministeriet får i 2002 udarbejdet en COWI-rapport med flere løsningsforslag til at skabe en løsning ved Tange Sø. Selv om flere politikere og DSF advokerer for løsning nummer syv med et langt omløbsstryg og bevarelse af Tange Sø, sikrer Miljøminister Hans Chr. Schmidt en yderligere koncessionsforlængelse til værket på fem år. Da de fem år er gået, lancerer DSF kampagnen: Slip Gudenåen Fri, med un-

9 // November 2013

1996 // Rykfiskeri

1986 // Garn

1989 // Sportsfiskeren 1997 // Katamaranfærger

Cheminova. DSF anmeldte Cheminova for udsivning af seks ton insektgift i 1983. Både politi, kommune og sundhedsstyrelse nægtede at rejse tiltale. Dommen var principiel vigtig for DSF – bøden var på 40.000,- – da den dannede præcedens, og det var første gang, Cheminova tabte en miljøsag

1989 // Sportsfiskeren. Afstemning om Sportsfiskerens fremtid. Kongressen beslutter at fortsætte udgivelsen af Sportsfiskeren som obligatorisk medlemsblad

1986 // Garn. DSF får indført garnfri 100-meter zone på kysten hele året

1991 // Medlemmer. DSF har tilbagegang i medlemstallet. Foreninger melder sig ud grundet miljøpression fra lodsejere. ”Har vi sejret os ad h…. til?” spørger DSF

1995 // Blykampagne. Blykampagnen sættes i gang. DSF opfordrer til at fiske blyfrit

1991 // Fisketegn. Kristeligt Folkeparti fremsætter forslag om Fisketegn. Jørgen Kvist Jensen er inde som vikar for Inger Stilling og benytter tiden til at fremsætte forslaget, der glider nemt gennem førstebehandlingen. DSF bakker op om forslaget og markerer vigtigheden af, at sportsfiskerne skal være med til at administrere fiskertegnsmidlerne

1989 // Sportsfiskeren. Der udgives kun fire udgaver af Sportsfiskeren. Et underskud på 600.000,- – blandt andet på baggrund af konkurrence og tab på annoncer - truer bladet

Antal medlemmer

1994 // Skjern Å. DSF præsenterer gennem sit udvalgsarbejde Miljøminister Svend Auken for deres oplæg til Skjern Å projektet. Der foreslås fredningszoner, garnfri zoner og fiskerireguleringer – også for lystfiskere

1991 // Kanosejlads. DSF foreslår at kanosejladsen reguleres og tager hensyn til natur, vandmiljø og fisk

1986 // Fisketegn. Fisketegnet opnår politisk enighed i forbehandlingen i maj og DSF jubler – for tidligt. Desværre smuldrer den politiske enighed, der går hårdknude i det, og det lykkedes ikke at få det skrevet Fisketegnet ind i loven

derskriftindsamlinger og demonstration ved Tangeværket. Miljøminister Troels Lund Poulsen forlænger alligevel værkets fortsatte drift, hvorefter DSF klager til EU over den nye Tangelov. I 2010 meddeler EU, at man ikke vil gå videre med klagen over Tangeloven. Det er op ad bakke… Lige nu, mens disse linjer skrives, kæmper dit forbund på at løse sagen, hvor miljøminister Ida Auken vil lægge ansva-

1991 // Skjern Å. DSF kommer i det rådgivende udvalg for naturgenopretningen af Skjern Å

1985-1997

1996 // Rykfiskeri. DSF får indført forbud mod rykfiskeri 1997 // Katamaranfærger. DSF sejrer i sagen om katamaranfærgerne, efter forbundet har klaget over, at de store bølger ødelægger bundmiljø og udgør en sikkerhedsrisiko for kystfiskere. Der skal fremover laves undersøgelser af færgernes indvirkning på miljø og sikkerhed

75 år

ret omkring Tangeværket over på Viborg Kommune. Du kan læse mere om den aktuelle sag i Sportsfiskeren nr. 8, 2013. Danmarks Sportsfiskerforbund følger Tangesagen helt til dørs. Der arbejdes kraftigt for, at værket skal leve op til Vandrammedirektivets krav, som skal implementeres i Vandplanerne fra år 2015. Forbundets idé er, at værket skal have lov at fortsætte driften i to år mere, mens der findes en fi-

193 8 – 2013

arks Sportsfiskerforbun Danm d

nansiering til de cirka 100 mio kr, det koster at lave en bæredygtig løsning med et langt stryg, hvor Tange Sø bevares. Vi skal have sluppet den smukke å fri nu! Sport i fiskeriet

Langt fra alt i Danmarks Sportsfiskerforbund har handlet om miljø- og fiskeripolitik. Der har naturligvis også været et stort fokus på fisketure, teknik, oplevelser, og »

Medlemsudvikling 1938-2013

50000

40000

30000

20000

10000

0 1938 1941 1944 1947 1950 1953 1956 1959 1962 1965 1968 1971 1974 1977 1980 1983 1986 1989 1992 1995 1998 2001 2004 2007 2010 2013

Årstal

Bliv medlem. Frem mod slutningen af firserne melder flere og flere medlemmer sig ind i DSF, men i gennem en lille ti års periode falder medlemsantallet med næsten 20.000 på grund af splittelse i Sportsfiskerdanmark. DSF arbejder i dag, mere end nogensinde, målrettet på at samle alle foreninger og alle aktive Sports- og lystfiskere i ét fælles stort og stærkt forbund. Så hjælp med at give et gratis medlemskab – se mere her: www.sportsfiskeren.dk/bliv-medlem

November 2013 // 9

Sportsfiskeren

PrEssEMEDDELELSE

28. janUar 2009

Eksport af danske dioxinlaks

ødevarestyrelsen vil nu åbne op for, at dioxinforurenede danske østersølakslaks kan

ksporteres til tredjelande udenfor EU. Danmarks Sportsfiskerforbund sender skarp pro-

est til Folketinget og vil kræve et totalt stop for erhvervsfiskeriet efter østersølaks.

2000 // Skjern Å

2003 // Bæver

2005 // Dioxinlaks

2003 // TV2 TTV

2001 // Bly

2001 // Fiskepleje

ødevarestyrelsen vil nu tillade, at dioxinforurenede østersølaks - der ikke må spises i Danmark eksporteres til tredjelande.

1997 // Offentlige fiskevande. DSF hiver en stor sejr hjem

Å er færdigt. Det er en stor dag for forbundet, der både

omløbsstryg udenom Tange Sø – altså med en bevarelse af søen

stersølaks, der vejer over 2 kg renset vægt, er så – Det er jo fuldstændig grotesk og dybt uetisk, at de for foreninger og sportsfiskere: Statens fiskevand enten før, under og efter udretningen af åen kæmpede mod rurenede med dioxin, at de overskrider EU’s græn- danske fødevaremyndigheder vil åbne op for, at dioxinudlejes til foreninger frit fiskeri. Naturstyrelsen drænings- og udretningsarbejde forurenede laks, der er så sundhedsskadelige, Hedeselskabets at de eværdier. De må derfor kun sælges til de danskeeller mid- helt agsborde, hvis alle fedtlag er skåret Østersø- ikke må sælges som fødevarer i EU-landene, nu i steville ellers lejevæk. til højstbydende ks over 5½ kg renset vægt må slet ikke sælges som det kan sælges til forbrugere i lande udenfor EU, si2001 // Bly. Blyforbuddet træder i kraft ger Verner W Hansen, formand for Danmarks Sportsdevarer – hverken i Danmark eller i resten af EU. fiskerforbund og fortsætter: 1998 // Omsætningsforbud. DSF får en stor sejr, da det lykkMen nu vil Fødevarestyrelsen med en ny bekendtgørel- – Snævre hensyn til det bornholmske erhvervsfiskeri edes forbundet, at få indført forbud mod omsætning af fisk 2001 // Fiskepleje. Fra tamfisk til vildfisk. Med DSF anbee åbne op for, at de store dioxinforurenede østersø- efter laks vægter i Fødevarestyrelsen åbenbart meget rekreativt – EU, både sportsfiskere og fritidsfiskere falinger, er Wilhjelmrapporten med til at sætte fokus på end hensynet til fødevaresikkerheden for beks kan eksporteres fanget til tredjelande udenfor hvisfortungere sse landes myndigheder ellers accepterer det. Hos folkningen i tredjelande og hensynet til en bæredygtig fiskepleje med vilde fisk anmarks Sportsfiskerforbund er man chokerede forvaltning af laksebestanden i Østersøen. 1998 // Tangesagen. DSF og Dansk Laksefond får af Læs videre på næste side ver Fødevarestyrelsens manøvre:

2003 // TV2 TTV. Nyheder – når du har tid! DSF laver aftale med TV2 om TTV for sportsfiskere, og sender sportsfiskernyheder og information ud til mere end 300.000 seere om måneden 2003 // Bæver. DSF vinder faktisk Bæversagen – men taber alligevel. Afgørelse: Der er ikke foretaget tilstrækkelig vurderinger af bæverens indflydelse på natur og arter. Sagen henvises til fornyet behandling i Naturklagenævnet. Udsætningen af bævere er dog allerede sket, og S&N har ikke gjort noget ulovligt, hedder det

2002 // Forurening. DSF kører og vinder erstatningssag mod Danisco, der forurener Køge Å med 37.000 liter Gl. Dansk

RAMBØLL udarbejdet tre bæredygtige forslag til ny Tangeløsning

1998 // Garn. DSF får nedsat fritidsfiskernes antal af Danmarks Spor tsfisker forbund tilladte nedgarn fra seks til tre

Sk y t tevej 4 · Vingsted · 7182 Bredsten · Telefon 75 82 06 99 · Fax 75 82 02 09 · w w w.spor tsfiskeren.dk · post@spor tsfisker forbundet.dk

2002 // Tangesagen. Miljøminister Hans Chr. Schmidt foreslår koncessionsforlængelse på fem år til Tangeværket. DSF er dybt skuffede og får foretræde for Folketingets Miljøudvalg, hvor man advokerer for løsning syv med langt

2000 // Skjern Å. Skjern Å indvies i oktober. DSF’s arbejde i det rådgivende udvalg omkring genopretningen af Skjern

75 år

193 8 – 2013

arks Sportsfiskerforbun Danm d

så har konkurrencer fyldt rigtigt meget i DSF’s aktiviteter. I mere end 40 år – fra 40’erne til 80’erne – er casting det helt store foreningsclue i DSF. Rigtig mange af forbundets foreninger er utroligt aktive i castingsporten, og det udgør dermed en meget stor del af DSF’s services og aktiviteter. Der bliver holdt masser af konkurrencer hvert år overalt i landet, og DM og NM er store tilløbsstykker. Til at begynde med er det mest længde- og præcisionskast med spinne- og fluestangen, og senere kommer også surfcasting på programmet. Også fiskekonkurrencer var et tilløbsstykke – især havfiskekonkurrencerne, der fandt sit afsæt i de store tunfiskekonkurrencer i 50’erne, tiltrækker rigtigt mange tilhængere. Havfiskekulturen er stor og stærk i DSF i 70’erne, og havfiskeudvalgets konkurrencer trækker op mod 1000 deltagere til de store DM-konkurrencer. I slutningen af 70’erne kommer medefiskeriet til Danmark og vælter ind i mange foreningers hjerte. Her er en ny, spændende fiskeform, som kan kombinere konkurrence, teknik og taktik samt masser af fisk og fangst. Mange foreninger øger deres juniorarbejde voldsomt, da der i me-

62 Sportsfiskeren

1997-2005

2005 // Dioxinlaks. Massakre. DSF dokumenterer, at 16.000 store østersølaks ender som minkfoder. DSF kræver fiskestop for erhvervsfiskerne

defiskeriet er en umiddelbarhed, som kan tilfredsstille både konkurrence- og fangergenet hos de unge. DSF afvikler sit første mede-DM i 1980, og medeudvalget i DSF står for masser af konkurrencer og instruktion op gennem 80’erne. Oplevelser og instruktion

En stor del af DSF’s virke har også ligget i at tilbyde instruktion og fiskekurser til medlemmerne. Allerede i 1955 etablerer DSF det store Juniorlederkursus. Man får penge fra Friluftsrådet, og efterfølgende løfter Julius Wedege kurset til et af de vigtigste aktiver for DSF. Ambitionen er at kvalificere de unge til at blive bedre sportsfiskere og juniorledere, så man derigennem kan styrke foreningernes juniorarbejde. Juniorlederkurset bliver en kæmpesucces for DSF. Det har nu kørt i 58 år, og masser af unge sportsfiskere deltager hvert år i det ugelange kursus. Og mange af de dygtige og engagerede sportsfiskere i dagens Danmark har været på Juniorlederkursus i DSF. Om det var juniorlederkurset, der inspirerede til starten af Instruktørsammenslutningen – I.S. – vides ikke. Om-

kring starten af 80’erne formaliserede Orla Bertram Nielsen, Kaj Lindvig og Niels Risak arbejdet med I.S. under forbundets vinger. Der skulle tilbydes fisketekniske kurser og foredrag for foreningerne i DSF, og på få år kunne DSF tilbyde et væld af kurser tilbudt af mere end 50 frivillige instruktører. I dag er instruktørerne i DSF mere aktive end nogensinde, og fremover kommer der et væld af kurser under det nye SportsfiskerAkademi i Danmarks Sportsfiskerforbund. Kampen for et bedre kystfiskeri

DSF får indført de garnfrie zoner på 100 meter i 1986, og i 1998 lykkes det at reducere antallet af tilladte nedgarn fra seks til tre. Og med et stigende fokus på kystfiskeriet efter havørreder sætter DSF for alvor jagten på det ulovlige garnfiskeri ind i 2004 med kampagnen ulovlige.net Målet er at få strengere straffe og øget kontrol. Kampagnesitet ulovlige.net skaffer data til en stor rapport om det ulovlige fiskeri i Danmark. Rapporten bliver sammen med mange tusinde underskrifter leveret til Fødevareministeren i 2006, og DSF lykkedes med at få ændret Fiskeriloven og

9 // November 2013

2007 // Lystfiskeriets Dag

Danmarks Sportsfiskerforbund fortsætter kampen mod ulovlige garn. Hjælp os og rapporter alle ulovlige net på hjemmesiden:

WWW.ULOVLIGE.NET

2008 // Sportsfiskeren.dk

2007 // Ulovlige.net Ulovlig.net.A5annonce.indd 1

2006 // Ulovlige.net. DSF udgiver rapporten: ”Ulovligt garnfiskeri langs de danske kyster”, og afleverer 7000 underskrifter mod det ulovlige fiskeri til Fødevareminister Hans Chr. Schmidt. DSF garnkampagne skaber nyt lovudkast med skarpere straffe

2007 // Slip Gudenåen fri. DSF søsætter kampagnen: SLIP GUDENÅEN FRI med kampagnesite på nettet og landsdækkende underskriftsindsamling

DSF for trollingfiskere

November 2013 // 9

2009 // Knivlov. DSF går ind i Knivloven. Det er nu tilladt at bære kniv, når man er på vej ud på eller hjem fra fisketur

2008 // Tangesagen. DSF får ekspertudtalelse fra juraprofessor: Tangelov om forlængelse af koncession er ulovlig. DSF klager derefter til EU-kommissionen over ny Tangelov, der forlænger koncessionen

2007 // Lystfiskeriets Dag. DSF inviterer til den første

Også trollingfiskerne har nydt godt af forbundets politiske indsats gennem årene. Gennem 90’erne lykkedes det forbundet at stoppe et decideret forbud mod trollingfiskeri. Erhvervsfiskere mener, trollingfiskerne fanger for mange fisk på erhvervsfiskerlignende metoder. I 1999 kommer Trollingbekendtgørelsen, der i stedet for et forbud sikrer et fortsat sportsfiskeri fra småbåd og som trollingfisker.

2009 // Hvervekampagne. DSF starter kampagnen Hverv en ven, som giver flere hundrede nye medlemmer – hvert af de efterfølgende år

2007 // Ulovlige.net. DSF opnår stor succes med kampagnen ulovlige.net, hvilket medfører højere straf. Det lykkedes DSF at få en femdobling af bødesummen, så det fremover koster 2.500,- per ulovlighed. Det vil sige, at fem ulovlige garn fremover vil give en bøde på hele 12.500,-

2007 // Dioxinlaks. DSF søger aktindsigt i fiskerikontrol og fangster. Efterfølgende rejser forbundet spørgsmål i Folketinget om rod i kontrol med fiskeri og fødevarekontrol af dioxinlaks. Bornholmsk erhvervsfisker hævder, at de fem ton laks, han har hentet, er til privat brug

hævet bødeforlægget for ulovlige garn til det femdobbelte! Også katamaranfærgerne truer kystfiskernes sikkerhed og det kystnære miljø. Derfor klager DSF over problemerne, og i 1997 bliver der indført krav om VVMundersøgelser af færgernes indvirkning på miljø og sikkerhed. Helt tilbage i 1981 fremsætter DSF forslag om forbud mod rykfiskeri. Rykfiskeriet efter hornfisk er ret udbredt, men det lykkedes ikke at få rettet i loven. I 1982 får DSF så lavet et lokalt forbud med rykfiskeri i Hvide Sande og Thorsminde. Endeligt i 1996 lykkedes det DSF at få lavet den ønskede lovændring, så det bliver totalt forbudt at rykfiske overalt.

2008 // Sportsfiskeren.dk. DSF relancerer www.sportsfiskeren.dk på en ny platform. Der lægges 7000 fiskepladser gratis ud fra Guide til Danske Fiskevande. Sportsfiskeren. dk er Danmarks mest besøgte site med 10.000 unikke brugere dagligt

Lystfiskeriets Dag. Det bliver en succes med næsten 5000 deltagere på landsplan

2007 // Adgang til naturen. DSF vinder principiel sag om overnatning i telt på uopdyrkede arealer, og fik frikendt to medefiskere, som politiet havde anklaget for at overnatte i bivuak

2007 // Slip Gudenåen fri

26/03/08 14:17:02

2006-2010

2010 // Medlems- og læserundersøgelse. DSF laver uvildig medlems- og læserundersøgelse: 98 % er meget tilfredse eller tilfredse med medlemsmagasinet Sportsfiskeren og ligeledes med DSF

Sidenhen har forbundet arbejdet for østerslaksen og krævet stop for erhvervsfiskeriet. I 2004 og 2005 dokumenterer DSF, at østersølaksen ender som minkfoder, og at der årligt slagtes op mod 16.000 store østersølaks, som blot ender som minkfoder. Der kommer desværre ikke et stop for erhvervsfiskeriet efter østersølaks, men derimod en ny bekendtgørelse hvor laksen trimmes og dermed kan anvendes til konsum. Det klager DSF over, og også at det i dag er tilladt at eksportere store, dioxinholdige østersølaks til tredjeverdenslande udenfor EU. Forbundet har i 2012 også arbejdet for at sikre sportsfiskeriet efter østersølaks, så det ikke bliver ramt af EU’s kommende lovgivning omkring fiskeriet i den åbne Østersø – et arbejde, der har bragt DSF og trollingklubberne tættere sammen i dag. Her i 2013 samarbejder DSF tæt med trollingfiskerne omkring en frivillig fangstbegrænsning samt udarbejdelse af information om bæredygtigt trollingfiskeri og genudsætning af vilde, blanke østersølaks. Laksens og havørredens venner

To fiskearter har altid stået højest på danske sportsfiskeres ønskeseddel: Havørred

75 år 193 8 – 2013

arks Sportsfiskerforbun Danm d

og laks. Og derfor har de to fiskearter også altid stået højt på forbundets indsatsområder. Generelt er det blevet til meget arbejde med rådgivning og utallige kurser i fiskepleje og vandløbsrestaurering for at sikre havørreden og laksen i Danmark. For slet ikke at tale om det politiske arbejde for at sikre vores nationale sportsfisk bedre vilkår. En af de helt store sejre omkring laksen var DSF’s sikring af et fortsat fiskeri i de jyske lakseåer til trods for, at laksen var og er totaltfredet. I 2009 var DSF med til at udtænke den Laksehandlingsplan, hvor laksen fredes, og der tildeles kvoter. Og i 2012 lykkedes det DSF at sætte et markant fingeraftryk i Fiskeriloven, der sikrer, at kun de, der er i sammenslutninger og bidrager til fiskepleje i vandløbet, kan få tildelt laksekvoter. Det er også i 2012 DSF lancerer kampagnen DANSKE LAKS & HAVØRREDER. I materialet kan man læse om den unikke danske model for fiskepleje og bevarelse af de unikke, vilde gener hos vores danske laks og havørreder. Samtidig kvalificerer materialet alle sportsfiskere til at udføre et etisk forsvarligt og bæredygtigt sportsfiskeri. Mere end 50.000 gratis » Sportsfiskeren

FISHING ZEALAND

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

2010 // Havørred Sjælland

2012 // Akvakultur

Lystfiskeri i Danmark – Hvem? Hvor meget? Hvordan?

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Marts 2010

2010 // Den store lystfiskerrapport

2012 // Rovfisk i brakvand

2010 // Den store lystfiskerrapport. Rapporten „Lystfiskeri i Danmark“ udsendes fra Fiskeridirektoratet. DSF er et resultat af DSF’s forslag om at synliggøre de socioøkonomiske aspekter omkring det danske sportsfiskeri. DSF har også siddet i udvalget, der lagde grundlaget for rapporten. Rapporten viser, at lystfiskeri omsætter for 2,8 milliarder kroner årligt. At der er 620.000 danskere, der har en fiskestang i hånden mindst én gang om året

2011 // Invasiv alge. DSF sætter fokus på ny dræberalge og får god pressedækning. DSF beder miljøministeren om undersøgelse af den dødelige Pseudo Cattonella-alge

75 år hæfter om DANSKE LAKS & HAVØRREDER udsendes på dansk, tysk og engelsk. Endvidere tilbyder kampagnen store plakater, der smukt viser forskellen på laks og havørred. Hele Danmarks sportsfiskerforbund

Det nye millennium skal vise sig at blive indgangen til DSF’s guldalder, hvor målrettede indsatser giver forbundet flere store sejre og markeringer end tidligere årtier. Det lykkedes at sætte fokus på kampagnestrategier, hvor større og mere generel fokus gør, at DSF i dag, meget mere end nogensinde, er hele Danmarks Sportsfiskerforbund. I 2003 begynder DSF at sende nyheder på TV2 TTV. Med et slag får forbundet kontakt ud til godt 300.000 seere om måneden, så en stor skare af danskere får fiskenyheder direkte hjem i stuen. Et af de helt store sats løber af stabelen i maj 2007, hvor DSF sætter gang i den årlige Lystfiskeriets Dag. En dag, hvor hele Danmark kan komme med ud og opleve vores fantastiske hobby. Gennem de seneste syv år har titusindvis af danskere – ung som gammel – været ude at svinge stangen på Lystfiskeriets Dag.

64 Sportsfiskeren

2012 // Akvakultur. Dambrugsbekendtgørelsen træder i kraft. DSF har siddet med i det rådgivende udvalg og forventer sig bedre passage og renere vand af den nye bekendtgørelse

2011 // Garn. DSF sætter fokus på intensivt garnfiskeri i Odense Fjord for at stoppe eller begrænse bierhvervsfiskeriet

2012 // Rovfisk i brakvand. DSF udgiver rapport om gedder og aborre i brakvand. Ambitionen er at give viden, der kan sikre en bedre og øget indsats for at redde gedder og aborrer i brakvand

2011 // Fiskepleje til vandpleje. 132 mio kr til bedre vandløb. DSF sikrer 132 mio kr over to år til vandløbsforbedringer – med et bidrag fra Fisketegnet på 10 mio kr

193 8 – 2013

2012 // Danske Laks og havørreder. DSF lancerer kampagne for DANSKE LAKS & HAVØRREDER, der modtages med kyshånd af foreninger og grejbutikker. 50.000 gratis hæfter om DANSKE LAKS & HAVØRREDER udsendes på dansk, tysk og engelsk og store flotte posters, viser forskellen på laks og havørred

2011 // Natur. DSF udgiver – med seks andre grønne organisationer – rapporten: Sådan ligger landet. Der nøgternt leverer fakta om det intensive landbrugs påvirkning af den danske natur

2010 // Forurening. DSF udgiver rapporten: For meget gift i søfisk. Store mængder af PCB, dioxin og kviksølv i fisk fra

2010-2012

2012 // Danske Laks og havørreder

2011 // Gratis fiskesæt. DSF’s foreninger har udleveret godt 600 fiskesæt til nye juniorer landet over

søerne. DSF anbefaler omsætningsforbud mod fisk fra søer

2010 // Havørred Sjælland. DSF søsætter projekt Havørred Sjælland. Målet er at sikre et projekt, hvor bæredygtigt sportsfiskeri går hånd i hånd med aktiv fisketurisme. Projektet kommer senere til at hedde Fishing Zealand – og retter sig dermed ikke kun mod havørredfiskeriet

arks Sportsfiskerforbun Danm d

2011 // Natur

Og sportsfiskeriet er stort i Danmark. DSF får i §7-udvalget gennemført sit ønske om at måle på værdien og omfanget af sportsfiskeriet. Undersøgelsen sættes i gang af Fiskeridirektoratet, og i 2010 er COWI-rapporten klar. Konklusion: 619.000 danskere har mindst én gang om året en fiskestang i hånden, og der omsættes for 2,9 milliarder kroner årligt. DSF’s slogan: „Sportsfiskeri er guld værd“ får substans, og undersøgelsen giver forbundet mere tyngde i argumentationen omkring indsatser for en bedre vand- og fiskepleje i Danmark. Forbundet arbejder i slutningen af 00’erne mere bevidst på at være hele Danmarks Sportsfiskerforbund. Der skal fokus på andet end fedtfinner og strømvand. Forbundet kræver stop for erhvervsfiskeriet på søerne med et omsætningsforbud på søfisk, og i 2010 sætter DSF arbejdet i gang med søhåndbogen. Målet er, at sportsfiskerne selv skal inddrages og hjælpe forskerne med at skabe bedre fiskebestande i søerne. DSF udgiver også en rapport i 2010, der dokumenterer, at der er for meget gift i søfisk. Og i 2011 skaffer DSF flere penge til søens rovfisk via Fisketegnet.

Også rovfiskene i det brakke vand får en hjælpende hånd med rapporten om gedde og aborre i brakvand, som DSF udgiver i 2012. Rapporten skal bruges til at løfte indsatsen omkring bestanden af gedder og aborre i brakvand. Allerede inden udgivelsen er det lykkedes DSF, at få udvidet fredningen for gedder i saltvand fra en til to måneder. Generelt arbejder DSF på at være hele Danmarks Sportsfiskerforbund og sigter på at løse de store, fælles opgaver, der kan skabe bedre fiskeoplevelser for alle, men Forbundet har også de seneste år arbejdet på flere projekter decideret rettet mod Sjællandske interesser. »

FORMÆND I DSF 1938-1953: Christian Lottrup Andersen 1953-1957: Asger Truelsen 1957-1959: Aage Worning 1959-1964: Volmer L. U. Gyth 1964-1969: A. Hynkemejer 1969-1973: A. Kristensen 1973-1985: Georg Pedersen 1985-1995: Mogens Jørgensen 1995-2004: Jørgen Banke Thomsen 2004-pt.: Verner Wismar Hansen

9 // November 2013

Hardy Demon, populær 4-delt serie, til en rigtig god pris, leveres I cordurarør. 9’ Demon # 5 Før 2999,Nu 1699,9’ Demon # 6 Før 2999,Nu 1699,9’6 Demon # 6 Før 3199,Nu 1799,9’6 Demon # 7 Før 3199,Nu 1799,-

Før op til kr. 3199,NU fra

Hardy Uniqua, flot hjul I god kvalitet. Uniqua 5/6 Før 1599,Nu 999,Uniqua 7/8 Før 1699,Nu 999,Uniqua 11/12 Før 2099,- Nu 1399,-

1699,-

Før op til kr. 2099,NU fra

Greys GRXi Vadejakke, kanon jakke, åndbar og vandtæt. Kun str. M og L.

Før kr. 1999,-

999,-

Før kr. 899,-

599,-

Før kr. 249,-

99,-

Hardy Marksman, str. M, superlækkert lille ørrednet.

Når Vi Drømmer, Taler Elven, af Bo Rønholt Frier, 144 sider, dvd lydbog medfølger.

Før op til kr. 999,NU frit valg

499,-

Før kr. 6190,-

3999,-

Sage TCX, superhurtig stang serie. Leveres i alurør og med livstids garanti. Flere modeller, enhånd, tohånd og Switch, f.eks 9’ #6.

Før kr. 399,-

199,-

Savagear stænger, super populære og nu til en fantastisk pris. 7’ SG Big Lure & Jerk op til 80 gr før 899,8’ SG Jig’n Spin 5-20 gr før 899.8’ SG Jig’n Spin 10-30 gr før 899.8’ SG MP Pro op til 150 gr før 999,-

Skælsætninger, af Thomas Weiergang og Jacob Sørensen, 244 sider.

Fenwick Ironfeather, rigtigt fint fluehjul til super pris. Ironfeather 3/4 Før 1499,- NU 799,Ironfeather 5/6 Før 1499,- NU 799,Ironfeather 11/12 Før 1999,- NU 999,-

Før op til kr. 1999,NU fra

799,-

Før kr. 349,-

79,-

En verden af fiskeoplevelser, af David Nielsen og Flemming B. Larsen, 380 sider.

Før kr. 499,-

299,Rapala vandtæt rygsæk, 100 % vandtæt med roll top.

Før kr. 999,-

699,Dk’s største fiskegrejsbutik

Fragtfrit leveret ved køb 2013 over//500 November 9 kr. på www.fiskegrej.dk

Frederikssundsvej 50 - 2400 Kbh. NV - Tlf. 3888 4648 Store Torvegade 96 - 3700 Rønne - Tlf. 5691 0370 info@fiskegrej.dk • www.fiskegrej.dk Følg os på facebook.dk/sportdres

Kinetic flydedragt, godkendt og vandtæt. Bedste køb til prisen. Sportsfiskeren Str. XS til XXXL.

Dansk design - Europæisk produceret.

GEOFF

· 100 % vandtæt.

GEOFF

· Højeste åndbarhed. · Selvlukkende sidelommer. · Auto-tilpasset lommevolume. · Indbygget pin on reel. · Saltvandsmembran.

Tsuba™ Verdens mest avancerede

M IL J Ø - & VAN DPL E J E

NR. 38

· Saltvandsbestandige lynlåse. · Stor selvlukkende ryglomme.

TEMA: SKARV

DANMARKS SPORTSFISKERFORBUND

· Stærkt Cordura® stof. ::

· Oeko-Tex. Giftfri.

SEPTEMBER 2013

vadeakke. 2012 // Fiskerilov. DSF sætter markant fingeraftryk i Fiskeriloven, der sikrer, at kun de der er i sammenslutPris: ninger og bidrager til fiskepleje i vandløbet, kan få tildelt laksekvoter

· Vægt: 920 gram.

2013 // Søhåndbogen udgives. På baggrund af DSF’s anbefalinger er der afsat penge til, at DTU Aqua kan udvikle et værktøj – søhåndbogen – hvor sportsfiskerne i Danmark sammen med forskerne kan råde båd på den manglende, statslige monitering af søernes tilstande, efter at amterne blev nedlagt

i samarbejde med Vejle Kommune og Vingsted Hotel og Konferencecenter om Oplevelsespunkt Vingsted

4.999,-

2013 // Akvakultur. DSF vinder vigtig sag over Langsand Laks, der påbydes at lave nedsivningsanlæg, så der ikke ledes vand med feromoner ud i Ringkøbing Fjord

2013 // Sportsfiskeriets Hus. Byggeriet af Sportsfiskeriets Hus kan sættes i gang primo 2013, efter DSF sikrer tilskud på 3 mio kr fra Lokale og Anlægsfonden. Huset rummer godt 350 m2, der skal kunne bruges af alle og omkring 150 m2 til kontor til DSF 2013 // Fiskekort.dk. DSF lancerer Fiskekort.dk – stedet hvor der kan købes fiskekort og medlemsskaber online

2013 // Trolling. DSF og de danske trollingklubber sætter fokus på østersølaks og trolling. Der udarbejdes forslag til et bæredygtigt trollingfiskeri med frivillig fangstbegrænsning og gode råd til genudsætning af blanke laks

2013 // Tangesagen. Miljøminister Ida Auken foreslår at ophæve Tangeloven og udskyde en passageløsning ved Tangeværket på ubestemt tid. DSF anfører i sit høringssvar, at naturgenopretning af Gudenåen er et nationalt ansvar og foreslår en koncessionsforlængelse med to år med henblik på at få en løsning og finansieringen på plads

2013 // Havørredens verden. DSF får tilskud på 2,1 mio kr fra Nordea-Fonden til projekt Havørredens Verden. Projektet placeres i Vejleådal ved Sportsfiskeriet Hus og laves

2013 // Skarv. DSF afholder Skarvseminar. Målet er at skabe en bedre Skarvforvaltningsplan, der også beskytter fiskene i de ferske søer og åer mod skarv

2013 // Gratis medlemskab. DSF lancerer for første gang muligheden for at prøve et medlemskab af Danmarks Sportsfiskerforbund – helt gratis i tre måneder

75 år

2013 // Fishing Zealand. DSF skyder Fishing Zealand i gang

193 8 – 2013

arks Sportsfiskerforbun Danm d

I 2009 begynder DSF på undersøgelsen omkring bæredygtigt bulefiskeri. Det skal undersøges, om der kan fiskes på vinterens torskebuler i Øresund uden at fejlkroge torskene. Rapporten ligger klar i 2011 med en anbefaling om at fiske med cirkelkroge, da de reducerer antallet af fejlkrogninger. Havørred Sjælland søsættes i 2010. Ambitionen er at skabe et projekt, hvor bæredygtigt sportsfiskeri går hånd i hånd med aktiv fisketurisme. Projektet kommer senere til at hedde Fishing Zealand – og retter sig dermed ikke alene mod havørredfiskeriet. I 2013 er Fishing Zealand en realitet, der nu drives selvstændigt i de tilmeldte, sjællandske kommuner. DSF sidder naturligvis med i bestyrelsen for Fishing Zealand og sikrer sportsfiskernes interesser og projektets grundideer honoreres. Sportsfiskeriets Hus

En af DSF’s helt store opgaver bliver opførelsen af Sportsfiskeriets Hus, der opføres her i 2013. Arbejdet kunne sættes i gang i begyndelsen af 2013, efter at forbundet i 2012 fik rejst 3 mio kr i tilskud fra Lokale- og Anlægsfonden til projektet. Gennem ti år har forbundet arbejdet på ideen, og for første gang i historien får Danmarks sportsfiskere deres helt eget sted. Her

66 Sportsfiskeren

2012-2013

kan alle komme og opleve sportsfiskeriets verden. Huset tilbyder omkring 350 m 2 mødelokaler og aktivitetsrum, hvor der kan foregå alt fra fluebinding til film, kurser og foredrag. Det hele er tæt tilknyttet naturen, der smukt ligger lige udenfor, med vand og fisk, shelters, grill og bålpladser. Alle forbundets foreninger og medlemmer kan komme og benytte faciliteterne. Også DSF’s kursusdel og instruktører får nu et sted, hvor der kan afvikles kurser, så man ikke skal ud i byen og købe sig til det. Vi ser frem til at byde alle danske sportsfiskere velkomne i det nye hus, der også rummer et kontor på godt 150 m 2 til Danmarks Sportsfiskerforbund. Din støtte er guld værd

Historien viser, at vi ikke får alt, hvad vi ønsker os, lige med det samme. Flere store sager har kørt gennem årtier, før en sejr er kommet i hus. Men historien viser også, at vi ikke skal give op, og at det

kan lykkedes, når blot vi står sammen og hjælper hinanden. Den opmærksomme læser har måske observeret, at DSF i begyndelsen af 80’erne havde over 50.000 medlemmer – faktisk dobbelt så mange som i dag. Gennem 80’erne og 90’erne blev fællesskabet rykket noget fra hinanden med opblomstringen af flere selvstændige sammenslutninger, soloforeninger og nye fiskemagasiner. Vi ved, det giver pondus og økonomisk fundament til en solid indsats, når vi er mange og i fællesskab. Så lad os sammen sørge for, at Danmarks Sportsfiskerforbund får flere medlemmer. På den måde kan vi fortsat arbejde for at give dig og dine fiskekammerater mulighed for masser af gode oplevelser med verdens bedste sportsfiskeri efter store, vilde fiskebestande i et rent og naturligt vandmiljø. Vi vil love, at vi fremad vil arbejde for at blive hele Danmarks Sportsfiskerforbund. Og husk: Sportsfiskeri er guld værd – for dig og for hele Danmark. n

STØT DANMARKS SPORTSFISKERFORBUND Lige nu fejrer vi vores 75 år med et tilbud om gratis medlemskab. Støt dit DSF og send en ven et gratis medlemskab på www.sportsfiskeren.dk/bliv-medlem

9 // November 2013

Kære regering, I kan nå det endnu Kære regering, I kan nå det endnu

Kære regering, I kan nå det endnu

Kære regering,

I jeres eget regeringsgrundlag fra 2011 lovede I Kære os bedre regering, naturbeskyttelse, giftfrit drikkevand, grønne jobs, mindre forurening, mere økologi, ﬂere naturarealer og en ambitiøs naturpolitik. Løfterne er gode, men nu vil vi se handling. I kan nå det endnu.

I jeres eget regeringsgrundlag fra 2011 lovede I os bedre naturbeskyttelse, Kære regering, giftfrit drikkevand, grønne jobs, mindre forurening, mere økologi, ﬂere naturarealer og ambitiøs Løfterne er gode, nu vil vigrønne se handling. I kanforurening, nå det endnu. I jeres eget regeringsgrundlag fraen 2011 lovede naturpolitik. I os bedre naturbeskyttelse, giftfritmen drikkevand, jobs, mindre mere økologi, ﬂere naturarealer og en ambitiøs naturpolitik. Løfterne er gode, men nu vil vi se handling. I kan nå det endnu.

November 2013 // 9

Sportsfiskeren

magasinpost Smp id 42174

Aquaz Zip Waders En utrolig robust og problemfri waders. Wadersen har 2 frontlommer, integreret vadebælte, justerbare neoprenforede seler, neoprensok og knæforstærkninger. inkl. Aquaz kvalitetsstøvle m. filt og studs. Str. XS-XXL/36-48. Vejl fra: 3298,-

Komplet sæt

T-Zone waderssæt Bestående af T-Zone T-200 4,5mm neoprenwaders og Kinetic Waterspeed vadejakke. Jakken er åndbar, vindog vandtæt. Jakke str. M-XL Waders str. 42-47 Vejl: 1998,- Nu: 899,-

Fra: 1999,-

Simms Freestone II Sæt bestående af Freestone II waders og vadesko. Åndbare waders i rigtig god kvalitet. Støvlen er udført i kraftigt kunstlæder med valgfri sål. Waders + støvle m. filt:

Dam åndbart Waderssæt Bestående af Dam Hydroforce åndbar waders samt Dam vadestøvle. God kvalitet med integreret vadebælte, 2 vandtætte frontlommer og forstærkninger på knæ og bag. Letvægtsstøvle med patenteret profilsål. Vejl: 2498,- Nu: 1299,-

Kun: 2799,-

Waders + støvle m. vibramsål:

Kinetic Børne-/ Juniorwaders Letvægtswaders i PVC tilpasset børn og unge i design og størrelse. Justerbare seler. Integreret vadebælte. Fastmonterede støvler med kraftig profilsål. Findes fra størrelse 32-37. Vejl: 599,-

Nyhed

Technisub Neopren Nyneoprenwaders fra tyske Dam. Specielle svejsede syninger for ekstra styrke og tæthed. Neoprenforede seler. 5 mm. neopren. Lommer med tyndt for af fleece til at varme hænderne i på en kold fiskedag. Str. 42-47

Nu: 299,-

Vejl: 2099,-

Hunters House

Fiskeri, fluegrej og jagt H.C Ørsteds Vej 7B, 1879, Frb. C Tlf.: 33 222 333

HuntersHouse.dk

Nu: 999,-

Hunters House

Fiskeri, hav og mede H.C Ørsteds Vej 52A, 1879, Frb C Tlf.: 35 36 66 66

HuntersHouse.dk

al henvendelse: Danmarks Sportsfiskerforbund Skyttevej 4 · Vingsted · 7182 Bredsten tlf. 76 22 70 70 · abonnement@sportsfiskeren.dk

Kun: 2999,-

31.10.13 – 27.11.2013

k r. 55,-

Bk returuge 48

Sportsfiskeren nr 9 2013

Articles inside

Hele Danmarks Sportsfisk

Under Overfladen

Sportsfiskernyt

Lokalrapporter

Gedder på rørflue

Sølvtøj på yderkysten

Grej & Gadgets

Imitationstid

Juniorlederkursus ARTIKEL

Kom ind i hjernen på rovf

Fødselshjælper

DM i medefiskeri

DM i havfiskeri

DM i fladfisk

Stærk strøm og glade dage

Værd at vide

75 års miljøkamp LEDER

Lystfiskeri og Dyrevelfærd