Erik Stampe, præsident 1976-1988

Erik Stampe – præsident for Røde Kors i Danmark 1976-1988

Højesteretssagfører Erik Stampe blev valgt som præsident af hovedbestyrelsen i 1976 efter jubilæumslandsmødet og fungerede som præsident frem til 1988, da han i an alder af 70 år valgte at trække sig tilbage.

Da hovedbestyrelsen skulle vælge ny præsident efter Erik Husfeldt, var situationen for Røde Kors i Danmark, at landsforeningens nye organisation fra 1970 endnu ikke var fuldt gennemført. Derudover havde landsforeningen en helt ny handlingsplan Røde Kors i Danmark 100 år efter, som skulle gennemføres. Endelig havde Røde Kors i Danmark fra staten fået et helt nyt landskontor. Set med hovedbestyrelsens øjne var der ikke behov for nye, men for gennemførsel af vedtagne reformer.

Med valget af Erik Stampe fik landsforeningen en præsident, som i erhvervskredse var en særdeles respekteret og benyttet bestyrelsesformand. Samtidig havde Erik Stampe et solidt kendskab til Røde Kors i Danmark, da hans advokatfirma havde Røde Kors som kunde.

Som advokat førte Erik Stampe mange komplicerede sager, og han veg ikke tilbage for at tage selv de vanskeligste. En sådan var skattesagen mod Mogens Glistrup, stifteren af Fremskridtspartiet. Da Glistrup skulle for højesteret, blev Erik Stampe således efter Glistrups ønske beskikket som advokat.

Erik Stampe – en glad gartner i væksthuset!

Erik Stampe var som præsident født formand for hovedbestyrelsen, forretningsudvalget og præsidiet. Han holdt hver uge møde med generalsekretæren, og han deltog ofte i økonomiudvalgets møder. Erik Stampe havde fingeren på landsforeningens puls og sikrede, at der var balance mellem aktivitetsvaretagelse og foreningens økonomiske muskler.

Erik Stampe kunne også siges at have rollen som den glade gartner i Røde Kors’ væksthus, fordi det frivillige arbejde i Røde Kors-afdelingerne med den nye organisation og handlingsplan for alvor begyndte at blomstre. Særligt på det sociale område voksede aktiviteterne, og nye

aktiviteter dukkede op. Det drejede sig fx om Røde Kors-afdelingernes besøgstjeneste for ensomme, ferielejre for unge, nørklegrupper for sy-, strikke- og hæklearbejde, bedstemorsordning for pasning af børn ved sygdom, besøgstjeneste for indsatte i landets lukkede fængsler og nye måder at skaffe ressourcer på, hvor afdelingerne begyndte at oprette Røde Kors-butikker.

Røde Kors-butikker og Røde Kors-genbrugsarbejde

Det viste sig hurtigt, at nogle aktiviteter ikke passede ind i foreningsstrukturen fra 1970.

Arbejdet med Røde Kors-butikker og Røde Kors-genbrugsarbejde begyndte som en social aktivitet i Røde Kors’ nye beredskabsorganisation. Aktiviteten blev overflyttet til afdelingsbestyrelsernes ansvarsområde for at sikre optimal indtjening ikke blot til afdelingernes sociale arbejde, men generelt til landsforeningens humanitære arbejde. Her har genbrugsaktiviteten ligget lige siden.

I 2019 driver Røde Kors-afdelingerne 240 Røde Kors-butikker, som sælger tøj, sko, møbler og alle mulige forskellige slags ting og sager. Tøj og sko indsamles primært gennem 1.500 tøjcontainere. Aktiviteten understøttes af landsforeningen med genbrugscentre i Horsens og Køge til tømning af tøjcontainere og fordeling af tøj til butikker og nationale indsamlinger.

Ungdommens Røde Kors bliver en selvstændig organisation

Arbejdet i Ungdommens Røde Kors var en anden aktivitet, som ikke passede ind i foreningsstrukturen fra 1970. Antallet af medlemmer skrumpede, og landsforeningen stod over for valget mellem at lukke aktiviteten eller revitalisere den på grundlag af de unges egne forudsætninger. Det sidste blev tilfældet, og som en af de sidste store beslutninger i Erik Stampes embedsperiode fik Ungdommens Røde Kors i 1988 status som en selvstændig organisation under Røde Kors Danmark. I dag er Ungdommens Røde Kors Danmarks største humanitære ungdomsorganisation, som engagerer mere end 20.000 børn og unge.

Vejen for Ungdommens Røde Kors til den nuværende status har ikke været uden bump. Det var præsident C.M.T. Cold, som i juni 1923 kunne underskrive det første sæt vedtægter for Ungdommens Røde Kors, og allerede i 1931 måtte hovedbestyrelsen hæve pegefingeren og indskærpe over for de unge, at det var forkert at opfatte Ungdommens Røde Kors som en uafhængig forening, der lå mere eller mindre uden for Røde Kors’ virksomhedsområde. Også efter 1988 har præsidenter for

landsforeningen måttet hæve pegefingeren, men siden 2015 har der været en velfungerende samarbejdsmodel mellem ledelsen af Røde Kors i Danmark og ledelsen af Ungdommens Røde Kors. Ungdommens Røde Kors er medlem af Røde Kors i Danmarks øverste organ, landsmødet.

Regeringens Røde Kors Udvalg 1982 – tillægsprotokollerne af 1977 til Genèvekonventionerne af 1949 – Røde Korsprincipperne i folkeretten

Krigens folkeret og menneskerettighederne havde Erik Stampes bevågenhed, og Røde Kors i Danmark bakkede aktivt op om regeringens deltagelse i den diplomatiske konference i Genève i perioden 1974-1977. Konferencens resultat var vedtagelsen i 1977 af to tillægsprotokoller til Genèvekonventionerne af 1949. Tillægsprotokollerne indebar for det første en udvidelse af mulighederne for at hjælpe og beskytte ofre for væbnede konflikter i situationer med borgerkrig eller kamp mod besættelsesmagter, og der blev indført et særligt beskyttelsesmærke for Civilforsvaret bestående af en blå trekant på orange bund. For det andet var der i tillægsprotokollerne af 1977 medtaget grundlæggende regler om krigsmetoder og krigsmidler. Formålet er at begrænse krigens skadevirkninger på civile samt på egne såvel som på fjendens soldater.

For Røde Kors-bevægelsen og Røde Kors i Danmark var det af særlig betydning, at de to tillægsprotokoller forpligter staterne til at respektere både Røde Kors-bevægelsen og Røde Kors-principperne, som med regeringernes opbakning blev vedtaget af den internationale Røde Kors-konference i 1965. Dermed blev Røde Kors-bevægelsens værdigrundlag, som noget ganske enestående, en del af folkeretten. Dette gav samtidig Røde Kors-bevægelsen en særlig forpligtelse til at respektere og arbejde i overensstemmelse med Røde Kors-principperne.

I Danmark besluttede Folketinget i 1982 at tiltræde tillægsprotokollerne af 1977 og nedsatte i august samme år Regeringens Røde Kors Udvalg, som fik til opgave at koordinere arbejdet i Danmark med at gennemføre tillægsprotokollerne. Røde Kors i Danmark blev medlem af udvalget og besluttede samtidig at opprioritere landsforeningens arbejde med at udbrede kendskabet til Røde Kors-principperne, den humanitære folkeret og menneskerettighederne.

Nyt flygtningearbejde for Røde Kors i Danmark – modtagelse af asylansøgere 1984

I august 1984 fik Røde Kors i Danmark en aftale med staten, nemlig at

sørge for modtagelse og ophold for asylansøgere på asylcentre. Aktiviteten blev en central opgave for landskontoret. I den indledende fase var der til arbejdet på asylcentrene knyttet frivillige fra Røde Kors’ afdelinger, men efterhånden blev det en opgave, som udelukkende blev løst med lønnet personale afpasset efter antallet af asylansøgere.

Som andre af Røde Kors’ store operatøropgaver gennem tiderne har asylarbejdet først og fremmest været en opgave for landskontorets daglige ledelse. Men da spørgsmålet om migranter, flygtninge og asylansøgere i den grad har haft befolkningens, Folketingets og mediernes opmærksomhed, har flygtninge- og asylspørgsmålet altid haft højeste prioritet for landsforeningens præsident, hovedbestyrelse og den daglige ledelse. Da landskontoret havde haft opgaven med asylansøgere i 25 år, udgav landskontorets asylafdeling en publikation om asylarbejdet. Det er i kildeoversigten bagerst muligt for læseren at linke til publikationen.

Det er landsforeningens hovedbestyrelse, som fastlægger den overordnede strategi for landsforeningens arbejde med flygtninge og asylansøgere, medens det er generalsekretæren, som har ansvaret for at implementere strategien.

Styrende for udviklingen af Røde Kors-arbejdet med asylansøgere har været Røde Kors-principperne, og Røde Kors’ krav om at sikre beboerne på centrene en meningsfuld og værdig ventetid.

For medarbejderne er følgende citat nok dækkende for de fleste på landskontoret: ”hver dag har sine udfordringer – det er af og til hårdt, men det bliver aldrig kedeligt, og så er det dejligt at være en del af et team, som prøver at gøre dagligdagen for beboerne så tålelig som mulig – vi får meget igen.”

Røde Kors’ rapport om trivsel hos børnene i Udrejsecenter Sjælsmark er blot det seneste eksempel på indsatser, hvor det er nødvendigt for Røde Kors at gå offentligt ud for at sikre en værdig tilværelse for flygtninge i Danmark.

Det Danske Center for Menneskerettigheder 1987

I de nordiske Røde Kors-foreninger var menneskerettighederne et aktuelt tema i denne periode. Menneskerettighederne var en del af foreningernes dialog med Røde Kors-foreningerne i Østeuropa. Der blev således henvist til menneskerettighederne for at fremme arbejdet med at skabe kontakt mellem familier, som var blevet adskilt på grund af den kolde krig.

Røde Kors i Danmark måtte konstatere, at det kun i begrænset omfang

var muligt at finde støtte til menneskerettighedsarbejdet. Der var organisationer som Amnesty International og Helsingforskomitéen, men de havde deres fokuserede opgaveområder, som var forskellige fra Røde Kors’. Røde Kors i Danmark tog derfor i 1985 et humanitært initiativ, som i 1986 førte til et samarbejde med Københavns Universitet om Det danske Menneskerettighedsprojekt. Målet var at fremme undervisning, forskning og udbredelse af kendskabet til menneskerettigheder i Danmark, og derigennem også understøtte det internationale arbejde og samarbejde om sikring af grundlæggende menneskerettigheder.

Initiativet førte til, at Folketinget i 1987 med vedtagelse af et beslutningsforslag lagde grundstenen til Det Danske Center for Menneskerettigheder, der i 2019 er forankret i Lov om Institut for Menneskerettigheder – Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution.

Ryesgade besættes – Røde Kors som humanitær brobygger

Det var ikke den humanitære folkeret eller forsvaret af menneskerettigheder, som var årsagen til, at Røde Kors’ landskontor i september 1986 blev besat af boligaktivister organiseret i bz-bevægelsen. Dengang havde landskontoret til huse i en bygning i Ryesgade på Østerbro i København, og bz’erne havde slået sig ned i en tom udlejningsejendom i gaden og bygget barrikader for at forhindre politiet i at fjerne dem fra bygningen. Røde Kors’ landskontor befandt sig bag barrikaderne, og bz’erne brugte stueetagen til overnatning.

I denne periode mødtes Erik Stampe og generalsekretæren ikke i Ryesgade, men landskontorets medarbejdere mødte på arbejde i Ryesgade og gik i gang med at forhandle med politiet, Københavns kommune og bz’erne. Problemet var bl.a., at mange beboere i Ryesgade på grund af barrikaderne var afskåret fra omverdenen. Det lykkedes Røde Kors at få opbakning til at hjælpe beboerne med medicin og mad. Røde Kors blev i situationen en humanitær brobygger mellem kommunens socialarbejdere og de beboere, som socialarbejderne ikke kunne nå frem til. Røde Kors oprettede også en døgnbemandet førstehjælpsstation afmærket med Røde Kors-flag. Røde Kors’ humanitære initiativ var inspireret af Genèvekonventionen om beskyttelse af civile, men var helt i overensstemmelse med Røde Kors-principperne.

Røde Kors-bevægelsens nye vedtægter 1986

Den 25. internationale Røde Kors-konference vedtog i 1986 nye vedtægter, ’Statutes’, for Røde Kors-bevægelsen. I disse defineres organisa-

tionen nu officielt som Røde Kors-bevægelsen, og der er regler for samspillet mellem staterne og Røde Kors-bevægelsens forskellige dele: Den Internationale Røde Kors Komité i Genève, de nationale Røde Kors- og Røde Halvmåne-foreninger og foreningernes internationale Forbund, som også ligger i Genève.

Staterne forpligtes i de nye vedtægter til i alle situationer og til alle tider at respektere, at Røde Kors-bevægelsen arbejder i overensstemmelse med Røde Kors-principperne. Staternes forpligtelse i forhold til Røde Kors-bevægelsen er således ikke begrænset til situationer, hvor krigens folkeret, Genèvekonventionerne af 1949, gælder. Det er en ubegrænset forpligtelse. Røde Kors-bevægelsen for sin del er forpligtet til altid at arbejde i overensstemmelse med Røde Kors-principperne.

I de nye vedtægter er der også givet en bred ramme for, hvilke sociale opgaver eller sundhedsopgaver en national Røde Kors- eller Røde Halvmåne-forening kan eller bør varetage. Hjælpe- og beskyttelsesarbejde i katastrofesituationer er en kerneopgave, og hjælpen skal altid gives upartisk og på et neutralt og uafhængigt grundlag. Foreningerne er også forpligtet til at være fortaler for folk med behov for humanitær hjælp, og foreningerne skal prioritere forebyggende indsatser.

Den 25. internationale Røde Kors-konference løb ind i vanskeligheder. Det drejede sig ikke om de nye vedtægter, men om delegationen fra Sydafrika. Dengang havde Sydafrika et hvidt regime, som praktiserede apartheid imod den afrikanske befolkning. Der blev på konferencen stillet forslag om at ekskludere Sydafrika fra at deltage i mødet, hvilket ville være i strid med Røde Kors-princippet om neutralitet. Efter dramatiske forhandlinger fandt konflikten en pragmatisk løsning, idet den sydafrikanske regeringsdelegation blev ekskluderet, medens Sydafrikas Røde Kors-forening fik lov til at deltage i konferencen. Situationen gav imidlertid anledning til omfattende og for Røde Kors-bevægelsen negativ medieomtale med beskyldning om, at Røde Kors var politiseret, og medlemmer af Røde Kors i Danmark opsagde deres medlemskab i protest. For Røde Kors-bevægelsen blev den 25. konference en lærestreg om, at konferencerne skal forberedes, så der er en højere grad af sikkerhed for, at alle medlemmer af konferencen får lov til at deltage under hele konferencen.

Ny generalsekretær 1981

Arne Fremm, landsforeningens generalsekretær siden 1957, afgår ved døden i 1980. Erik Stampe og hovedbestyrelsen ansætter i 1981 Eigil Pedersen som ny generalsekretær. Med Eigil Pedersen får landsfor-

eningen en anden profil på posten som chef for landskontoret. Eigil Pedersen kommer fra en karriere som diplomat i Udenrigsministeriet og har bl.a. erfaring med regeringernes internationale samarbejde om menneskerettigheder. Eigil Pedersen har som Erik Stampe en kandidatgrad som jurist. Eigil Pedersen er generalsekretær frem til 1993, hvor han efterfølges på posten af journalisten Jørgen Poulsen.

Behov for et generationsskifte på præsidentposten 1988

Rundt omkring i foreningens Røde Kors-afdelinger, men også på landskontoret kommer der nye aktiviteter til. Organisationen knopskyder i en grad, som ikke var forudsat i 1976-handlingsplanen eller i vedtægterne fra 1970. Der oprettes fx et Røde Kors-kursuscenter i Frøslevlejren ved Padborg og et museumssamarbejde i lejren med Nationalmuseet. Begge initiativer må senere opgives på grund af dårlig økonomi. Centralt etableres et antal lægegrupper til at understøtte det nationale og internationale arbejde. Uddannelse i førstehjælp og i sundhed og sygepleje organiseres i et ambitiøst Center for Førstehjælp og Sundhedsfremme, en slags uafhængig central projektorganisation, som imidlertid afvikles i 1990’erne, da det ikke kan indpasses i en ny central beslutningsstruktur for landsforeningen.

Erik Stampe gjorde hovedbestyrelsen opmærksom på situationen ved med sin lidt tørre humor at beskrive Røde Kors i Danmark som et humanitært supermarked. Stampe afstod dog fra selv at iværksætte initiativer i den anledning, men meddelte i 1988 i stedet, at der efter hans opfattelse var behov for et generationsskifte på præsidentposten for Røde Kors i Danmark, og at han derfor trak sig efter 12 år på posten.

Erik Stampe deltog som præsident på det hovedbestyrelsesmøde, hvor hovedbestyrelsen besluttede sig for hans efterfølger. Det blev lægen Francis Zachariae, som netop var gået på pension fra en stilling som medicinaldirektør i Københavns Kommune. Hovedbestyrelsens valg blev stille, men med et glimt i øjet kommenteret af Erik Stampe med ordene: ”Det kan man jo så kalde et generationsskifte!”

Da Erik Stampe trådte til som præsident var det helt normalt, at der blev røget på møderne med cigarer, cigaretter og pibe. Røgen kunne bølge tæt om mødedeltagerne. Men der kom i perioden i samfundet og i Røde Kors fokus på rygningens sundhedsskadelige virkning. Der blev også stillet forslag til Erik Stampe om, at møderne i Røde Kors’ hovedbestyrelse skulle være røgfrie, men forgæves. Det var helt forståeligt, når mødedeltagerne så med hvilken nydelse, Erik Stampe røg sine cigarer.