34 minute read
Susanne Larsen, præsident 2010-2014
Landsmødet for Røde Kors i Danmark valgte i november 2009 Susanne Larsen som landsforeningens præsident for en fireårig periode. Susanne Larsen tiltrådte i 2010, blev genvalgt til posten på landsmødet i november 2013, men fratrådte efter eget ønske posten i maj 2014. Både i 2009 og i 2013 blev Susanne Larsen valgt uden modkandidat.
Susanne Larsen havde en 40-årig karriere bag sig i SAS, hvor hun var begyndt som kontorassistent og sluttede i topstillingen som administrerende direktør for SAS i Danmark. Undervejs tog Susanne Larsen en studentereksamen, læste samfundsfag på Københavns Universitet og uddannede sig til gestaltterapeut.
Efter at være blevet valgt som præsident i 2009 udtalte Susanne Larsen bl.a: ”Jeg kommer selv fra arbejderklassen og er en mønsterbryder. Jeg er endt i toppen af erhvervslivet. Men når man selv har fået mange muligheder, og der stadig er nogen derude, der har brug for nogle muligheder, så føler jeg, at jeg har en forpligtelse til at give noget tilbage. Og hvis jeg kan bidrage med noget, så gør jeg gerne det.”
Er de ikke lidt kedelige, de der vedtægter?
Susanne Larsen havde sat sig grundigt ind i landsforeningens vedtægter. Hun var ikke imponeret og beskrev dem på sin tørre humoristiske måde med spørgsmålet, om de ikke var lidt kedelige. Efter Susanne Larsens opfattelse var vedtægterne ikke umiddelbart til at forstå, og de var skrevet i et sprog, som kunne virke nedladende.
Vedtægterne var præget af, at landsforeningen i arbejdet med vedtægterne mere havde koncentreret sig om vedtægtsformuleringer fremfor om kernen i Røde Kors-arbejdet. For Susanne Larsen var idealet, at landsforeningen først skulle finde ud af, hvad den ville, og derefter kunne vedtægterne så skrives.
På den måde bar Susanne Larsen erfaringen fra erhvervslivet med
sig ind i Røde Kors, hvor juraen og den endelige kontraktskrivning først kommer, når de tilgrundliggende forhandlinger om indholdet af en aftale er på plads.
Susanne Larsen – Røde Kors i forandring under mottoet: frivillig til frivillig
I forlængelse af landsmødets vedtagelse af Røde Kors’ vision og opgaver tog Susanne Larsen fat på at gentænke Røde Kors’ måde at arbejde på lokalt og centralt.
Susanne Larsen fik hovedbestyrelsens opbakning til at iværksætte en proces i landsforeningen, og hun satte sig for bordenden i hovedbestyrelsens udvalg, som fik til opgave at komme med et forslag til drøftelse i Røde Kors-afdelingerne.
Efterhånden udkrystalliseredes en model i udvalgets arbejde, hvor Røde Kors-afdelingerne fik en række kerneopgaver, bestyrelsen i Røde Kors-afdelingerne fik ansvaret for at løfte opgaverne, og de skulle som udgangspunkt samarbejde med andre afdelinger efter behov og ikke belaste eller gå via landskontoret. Susanne Larsen gav denne del af forslaget overskriften: ’frivillig til frivillig’ som hun også gjorde til sit motto.
Landskontoret skulle understøtte afdelingernes indsats, og hovedbestyrelsen skulle sammen med afdelingerne efter behov udarbejde de nødvendige strategier for landsforeningens aktivitetsområder. Som en konsekvens heraf skulle hovedbestyrelsen kun nedsætte udvalg efter behov, og de skulle være tidsbegrænsede.
Landsforeningen skulle i højere grad fremstå og fungere som en enhed, hvor der ikke længere var behov for et sæt særskilte vedtægter for Røde Kors-afdelingerne. Kernen i forslaget var at give afdelingerne et større ansvar samtidig med, at de skulle inddrages i alle beslutninger om landsforeningens nationale og internationale opgaver. For Susanne Larsen var der tale om selvfølgelige krav om inklusion og inddragelse som forudsætninger for, at Røde Kors-afdelingerne og Røde Kors-frivillige for alvor kunne og ville handle på de lokale humanitære behov, som det var Røde Kors’ opgave at løse.
Udvalgets forslag blev drøftet på en lang række møder i landsforeningen. Opfattelsen var og er, at der hverken før eller siden i landsforeningens 100-årige historie har været inddraget så mange Røde Kors-afdelinger og Røde Kors-frivillige i en debat om landsforeningens formål og opgaver. Adskillige tusinde Røde Kors-frivillige blev invol-
veret. Susanne Larsen deltog i alle møderne, og hun var den afgørende drivkraft bag landsforeningens engagement og involvering. Dette gav hovedbestyrelsen et unikt og bredt grundlag for udarbejdelsen af forslaget: ’Røde Kors i forandring’, der blev sat til behandling og vedtaget på Røde Kors’ landsmøde i 2011.
Røde Kors’ vision og kerneopgaver kunne herefter indskrives i vedtægterne. Det var en historisk begivenhed, at alle dele af landsforeningen på denne måde for første gang i fællesskab på et landsmøde forpligtede sig til både en fælles vision og til kerneopgaver. I vedtægterne beskrives kerneopgaverne således: • Socialt arbejde og asyl- og flygtningearbejde • Internationalt katastrofe- og bistandsarbejde • Førstehjælp og samariterarbejde • Kommunikations- og fortalerarbejde • Skaffe ressourcer til arbejdet. Det bliver samtidig understreget i landsmødets vedtagelse af Røde Kors i forandring, at Røde Kors-afdelingerne skal tage udgangspunkt i lokale behov og følge landsmødets prioriteringer, som afdelingerne selv er med til at fastlægge.
Samtidig blev landsforeningens vedtægter gennemskrevet i et positivt sprog og på en måde, så de kunne forstås uden supplerende forklaringer. Det, at landsforeningen var én enhed, kom til udtryk på den måde, at de særskilte vedtægter for Røde Kors-afdelinger blev ophævet, således at der i Røde Kors i Danmark kun var ét sæt vedtægter. Til illustration kan nævnes, at der i 1970 var mindst otte forskellige vedtægtsgrupper i landsforeningen.
Røde Kors i forandring – mere ansvar til præsidenten og hovedbestyrelsen
En væsentlig del af Røde Kors i forandring var, at hovedbestyrelsen nedsatte udvalg efter behov. Kun det helt centrale økonomi- og revisionsudvalg var permanent.
Fra 1993 og frem til vedtagelsen af Røde Kors i forandring havde hovedbestyrelsen haft et nationalt og et internationalt udvalg, som blev nedlagt, og deres ansvar og opgaver blev overført til hovedbestyrelsen. Hovedbestyrelsen havde før to vicepræsidenter med særlige opgaver, som blev ændret til én vicepræsident, som ikke havde særlige opgaver.
Resultatet af Røde Kors i forandring blev, at præsidenten og hoved-
bestyrelsen fik det samlede ansvar for at udvikle og følge landsforeningens politik, strategier og aktiviteter. Hovedbestyrelsens økonomi- og revisionsudvalg, hvis formand vælges af landsmødet, blev fastholdt.
Ungdommens Røde Kors – måske lidt for selvstændig?
Det gik godt for Ungdommens Røde Kors, endda rigtig godt, med internationale og nationale aktiviteter, som tiltrak mange nye medlemmer og frivillige. Imidlertid oplevede enkelte af landsforeningens Røde Kors-afdelinger, at Røde Kors’ ungdomsforening var lidt for selvstændig og handlede i deres lokale område uden at tage kontakt til Røde Kors-afdelingen. Centralt kunne Susanne Larsen også notere, at Ungdommens Røde Kors opfattede sig som en selvstændig Røde Kors-forening i Danmark ved siden af Røde Kors i Danmark. Det samme som skete, da Ungdommens Røde Kors i 1930’erne før anden verdenskrig var inde i en positiv udvikling.
Susanne Larsen tog affære og indledte forhandlinger med Ungdommens Røde Kors. Måske var det en slags rygmarvsreaktion, hvor den tidligere administrerende direktør så Ungdommens Røde Kors som et datterselskab, der var kommet ud af kurs, og som skulle tilbage til moderselskabet. Det blev et længerevarende initiativ, som først kunne afsluttes i 2015 af Susanne Larsens efterfølger på præsidentposten, Hanna Line Jakobsen.
Resultatet var etablering af et fælles forum med repræsentanter for hovedbestyrelsen og for Ungdommens Røde Kors’ ledelse med den helt afgørende fælles forståelse, at Ungdommens Røde Kors, Danmarks største humanitære ungdomsforening, er en del af Landsforeningen Røde Kors i Danmark og ikke en forening ved siden af Røde Kors i Danmark.
Røde Kors i Danmark tilbage i den internationale ledelse af Røde Kors-bevægelsen
Røde Kors i Danmark var ikke længere en del af ledelsen af Røde Kors-bevægelsen. Det sluttede, da Freddy Karup Pedersen i 2005 ikke kunne genvælges til Røde Kors Forbundets forretningsudvalg, Governing Board, og i 2007 ophørte med at være medlem af Røde Kors-bevægelsens Permanente Kommission, Standing Commission.
Dette ændrede sig under Susanne Larsens ledelse. Med støtte fra de nordiske Røde Kors-foreninger kandiderede Røde Kors i Danmark til en plads i forretningsudvalget for Røde Kors Forbundet på Forbundets
generalforsamling i 2013. I Susanne Larsens oplæg til valget byggede hun på Røde Kors i forandring. Visionen var, at de nationale Røde Kors- og Røde Halvmåne-foreninger i langt højere grad end tidligere skulle samarbejde: Røde Kors-foreninger med behov for hjælp skulle hjælpes, Røde Kors-foreninger med ressourcer til at hjælpe skulle hjælpe og Røde Kors Forbundet i Genève skulle understøtte hjælpearbejdet.
Røde Kors i Danmark opnåede valg til Forbundets forretningsudvalg. I 2017 genvalgte Forbundets generalforsamling Røde Kors i Danmark til forretningsudvalget. Den nuværende præsident, Sven Bak-Jensen, er i dag landsforeningens medlem af Forbundets forretningsudvalg, se afsnitet om Sven Bak-Jensen.
Røde Kors’ arbejde mod atomvåben
Byerne Hiroshima og Nagasaki i Japan blev udslettet af to atombomber, henholdsvis den 6. og den 9. august 1945. Under og umiddelbart efter bombningerne omkom 150.000-250.000 mennesker. Den 2. september 1945 overgav Japan sig til USA, og anden verdenskrig var dermed afsluttet i både Asien, Stillehavet og i Europa.
Umiddelbart efter den 2. september 1945 besøgte en amerikansk delegation Hiroshima. Røde Kors Komitéen i Genève havde under anden verdenskrig en delegation i Tokyo. En læge fra Komitéen, Marcel Junod, fik lov til at ledsage amerikanerne til Hiroshima.
På grundlag af Røde Kors-lægens oplevelser og Røde Kors’ hjælpeindsats konkluderede Røde Kors, at det ikke var muligt effektivt at hjælpe ofre for et angreb med atomvåben. Det var konklusionen i 1945, og det er det også i dag. Derfor appellerede Røde Kors-bevægelsen i 1945 til verdenssamfundet om at stoppe udviklingen af atomvåben, og det er stadig en vigtig dagsorden for Røde Kors-bevægelsen at arbejde for afskaffelsen af atomvåben og andre masseødelæggelsesvåben.
I 2009 var Barack Obama tiltrådt som USA’s præsident. Han åbnede for en international dialog om begrænsning af atomvåben. Røde Kors-bevægelsen søgte at benytte disse bestræbelser ikke kun til fordel for en reduktion, men med ønske om på sigt at få afskaffet atomvåben.
Susanne Larsen engagerede sig i Røde Kors-bevægelsens indsats mod atomvåben, som bl.a. omfattede en international konference i byen Hiroshima. Røde Kors’ ønske var og er, at verden ikke igen udsættes for brugen af atomvåben.
Samarbejdet mellem Røde Kors og Forsvaret – politisk-strategisk samarbejdsaftale
En af Susanne Larsens mange aktiviteter var, at samarbejdet mellem Røde Kors i Danmark, Forsvaret og Beredskabet blev løftet fra et rent operativt til et politisk-strategisk niveau. Det blev aftalt på møder i Susanne Larsens periode – mellem Susanne Larsen og bl.a. socialdemokraten Nicolai Wammen – da denne var forsvarsminister 2013-2015.
Tidligere aftaler mellem Røde Kors, Forsvarskommandoen og Beredskabsstyrelsen havde ikke for Røde Kors haft den ønskede virkning og ført til et reelt samarbejde med Forsvarets og Beredskabets område.
Den globale udvikling generelt, Danmarks involvering med militære bidrag uden for landets grænser, voldsommere klima i Danmark og terroraktioner i Danmark var elementer, som for begge parter gjorde det nødvendigt og nyttigt at have et politisk-strategisk ståsted for et samarbejde. Det er fx vigtigt for Forsvaret at kende til Røde Kors’ ansvar og opgaver i de væbnede konflikter, som Danmark sender soldater ud til.
Den nye samarbejdsaftale blev underskrevet i 2015, da venstremanden Peter Christensen var forsvarsminister. Aftalen blev i december 2018 fulgt af en mere operativ samarbejdsaftale, som blev indgået mellem Beredskabsstyrelsen og Røde Kors’ landskontor.
Frivillighuset på Blegdamsvej i København – Røde Kors’ frivillige bestemmer indholdet
Under Susanne Larsen blev arbejdet med at forberede bygningen af et Frivillighus ved landskontoret i København iværksat. Det var generalsekretærens idé, som udsprang af arbejdet med Røde Kors i forandring. Byggeriet stod på i perioden 2015-2017, og Frivillighuset blev åbnet i november 2017.
Susanne Larsen engagerede sig intensivt i arbejdet for at sikre den rette balance mellem Frivillighuset som en del af landsforeningen til gavn for Røde Kors-afdelingernes arbejde og frivillige og så den professionelle, lønnede medarbejderstab på landsforeningens landskontor. Resultatet blev, at det er Røde Kors-frivillige, som både har defineret, hvad Frivillighuset skal bruges til, og som bestemmer indholdet af aktiviteterne i Frivillighuset. Generalsekretæren beskriver for landskontoret resultatet på denne måde: ”Vi har savnet rum til frivillige. Landskontoret har typisk været fyldt med ansatte og traditionelle mødelokaler. Det udfordrer hverken til
at tænke fællesskaber eller ud af boksen. Vi håber, at frivillige nu føler, at det er deres hus, og at de især kommer for at møde hinanden.
Vi ved nemlig, at det, der først og fremmest udvikler og igangsætter nye frivillige aktiviteter, er, når frivillige superviserer, understøtter og lærer af hinanden.”
Susanne Larsen forlader Røde Kors – ekstraordinært landsmøde
I maj 2014 forlader Susanne Larsen posten som præsident for Røde Kors i Danmark. I en pressemeddelelse fra Røde Kors i Danmark udtaler Susanne Larsen:
”Det har været en lang rejse med Røde Kors, som slutter i dag. Og det har været en stor glæde for mig at være i Røde Kors og være frivillig i foreningen … Jeg har først og fremmest set mig selv som en forandringsagent for Røde Kors. Når man på den måde kaster sine kræfter ind i sit arbejde med fuld styrke, så må man også en gang imellem stoppe op og reflektere over, om der skal nye kræfter til.” Resultatet af Susanne Larsens refleksioner var, at der skulle nye kræfter til. For Røde Kors i Danmark var der tale om en historisk, usædvanlig situation. Da præsidentposten har afgørende betydning for landsforeningen og hovedbestyrelsen, besluttede hovedbestyrelsen, at et ekstraordinært landsmøde senere i 2014 skulle vælge den nye præsident. Se afsnittet om Hanna Line Jakobsen præsident 2014-2017.
På landsmødet i 2016 blev landsforeningens vedtægter ændret, så det nu fremgår, at den af landsmødet valgte vicepræsident ved præsidentens forfald, formelt indtræder som landsforeningens nye præsident.
Valgkamp om præsidentposten
Fra hovedbestyrelsen opstillede to kandidater til posten som præsident for Røde Kors i Danmark: Vicepræsident Hanna Line Jakobsen og hovedbestyrelsesmedlem Sven Bak-Jensen. De to kandidater afholdt valgmøder rundt om i landet, så Røde Kors-afdelingerne kunne møde og debattere med kandidaterne. Dette åbnede for en debat i landsforeningen om kandidaterne. Der havde aldrig tidligere været valgkamp i landsforeningen om præsidentposten. De to kandidater havde i fællesskab tilrettelagt valgkampen som en åben, demokratisk valgkamp.
Valget afgøres på ekstraordinært landsmøde
Resultatet af præsidentvalget blev, at landsmødet i oktober 2014 valgte den 33-årige Hanna Line Jakobsen som præsident for Røde Kors i Danmark. Valgets taber, den 64-årige Sven Bak-Jensen, vendte nederlaget til sejr, idet han med opbakning fra Hanna Line Jakobsen blev landsforeningens nye vicepræsident. Da Hanna Line Jakobsen forlod præsidentposten i september 2017, blev Sven Bak-Jensen hendes efterfølger på posten.
Hanna Line Jakobsen er cand.scient.adm., suppleret med en lederuddannelse på Ingeniørhøjskolen i Ballerup og Syddansk Universitet.
Den yngste præsident med den længste Røde Kors-erfaring og med klare holdninger
Hanna Line Jakobsen var den hidtil yngste præsident for Røde Kors i Danmark. Men hun var samtidig den præsident, som havde den længste sammenhængende erfaring med Røde Kors-arbejde. Allerede da Hanna Line Jakobsen var 16 år, blev Røde Kors en del af hendes liv. Hun var hjælper på Ungdommens Røde Kors’ ferielejre for sårbare børn og fortsatte med at være aktiv i arbejdet i Ungdommens Røde Kors, hvor hun var formand for Ungdommens Røde Kors i 2005-2009.
I Hanna Line Jakobsens formandsperiode fordoblede Ungdommens Røde Kors økonomien og antallet af frivillige.
Hanna Line Jakobsen har om sin personlige tilgang til Røde Korsarbejdet udtalt: ”Jeg er vokset op med, at man har et perspektiv, der rækker ud over ens egne individualistiske behov. Jeg har altid haft det sådan, at det var en god følelse at være forpligtet af et fællesskab. I Røde Kors er alle, som vil tage et ansvar, velkomne i fællesskabet, og det mærkede jeg lige fra starten. Vi har et fantastisk velfærdssamfund, men det kan bare ikke løse alting. Det medmenneskelige møde er ret fantastisk og vigtigt.”
Samarbejdet med Ungdommens Røde Kors ordnes
Hanna Line Jakobsen afsluttede de drøftelser, som Susanne Larsen iværksatte med Ungdommens Røde Kors. Ungdommens Røde Kors var herefter en del af det fællesskab, som udgør landsforeningen Røde Kors i Danmark.
Det kan måske tages som et udtryk for denne fælles forståelse, at der i Røde Kors’ hovedbestyrelse efter Røde Kors’ landsmøde i 2018, både er en tidligere formand for Ungdommens Røde Kors, som er Hanna Line Jakobsens efterfølger, og den politiske næstformand for Ungdommens Røde Kors.
Røde Kors-fællesskaber, socialt arbejde, en ven til alle flygtninge, mere til det internationale arbejde
Hanna Line Jakobsen byggede videre på Røde Kors i forandring og ønskede at styrke fællesskabet i Røde Kors særligt med fokus på arbejdet for og med samfundets mest sårbare mennesker. Et eksempel var den europæiske flygtningekrise i Europa, der kulminerede i september 2015. Danmark blev verdensberømt med billeder af flygtninge, som vandrede på de danske motorveje fra Rødby Færgehavn og Padborg.
I denne flygtningekrise stillede Røde Kors i Danmark efter aftale med de ansvarlige myndigheder med et humanitært og psykosocialt beredskab baseret på Røde Kors-frivilliges indsats. Samtidig iværksattes på initiativ af Hanna Line Jakobsen et arbejde under overskriften: Alle flygtninge i Danmark skal have en ven. Initiativet var en del af landsforeningens strategi for socialt arbejde over for ensomme borgere i Danmark, et arbejde som har Røde Kors-principperne som rettesnor,
og som omfatter alle mennesker i Danmark.
For Hanna Line Jakobsen blev flygtningekrisen i Danmark og i Europa den vigtigste humanitære sag i 2015-2017. Røde Kors i Danmark mobiliserede Røde Kors-afdelingerne og landskontoret for at hjælpe flygtningene. Men Røde Kors kom indimellem til kort og oplevede ikke altid forståelse hos de ansvarlige politikere for behovet for handling. Hanna Line Jakobsen var ikke bange for at melde dette ud til offentligheden fx således:
“Lige nu er det katastrofalt. Lige nu har vi nogle politikere, som slet ikke formår at skabe et lederskab for det her land og for Europa og for den verdenskrise, vi har.” Udviklingen affødte en omfattende aktivitet for Hanna Line Jakobsen som fortaler for Røde Kors’ arbejde for de mest sårbare mennesker. Der blev holdt mange møder i landsforeningen for at fremme fællesskabstanken i Røde Kors-afdelingerne og Røde Kors’ sociale arbejde med fokus på ensomhed som et stigende problem i samfundet. Et konkret initiativ var idéen om en ven til hver flygtning.
Også det internationale Røde Kors-arbejde havde Hanna Line Jakobsens store opmærksomhed, og præsidenten veg ikke tilbage for at kritisere den manglende opbakning:
“Jeg er simpelthen så ked af, at både den tidligere og den nuværende regering har sparet på den danske udviklingsbistand, og at der ikke er en større opbakning til bistanden i befolkningen. Det er jo kun, hvis befolkningen aktivt ønsker det, at politikerne afsætter den nødvendige hjælp til verdens brændpunkter.”
En respekteret præsident forlader posten
Det kom bag på de fleste i landsforeningen, da Hanna Line Jakobsen i august 2017 meddelte, at hun forlod posten som præsident for at tiltræde en lederstilling i UNICEF Danmark. Hanna Line Jakobsen havde i sine tre år som præsident for Røde Kors i Danmark opbygget en betydelig goodwill i samfundet. Mange positive betegnelser som dronningen af medmenneskelighed og den humanitære hvirvelvind blev koblet til Hanna Line Jakobsens person, og mange og positive var portrætterne af hende i medierne. Der stod også respekt om Hanna Line Jakobsen i Røde Kors’ landsforening, og om den måde hun formåede at
engagere og mobilisere til frivilligt engagement. Det kan måske bedst beskrives med disse ord af tidligere medlem af hovedbestyrelsen, Lillian Christensen, Sæby: ”Hun har jo en fortid, hvor hun selv har haft fingrene i jorden, og hun er aldrig bleg for at stille op, når der skal laves temadage. Og så taler hun et sprog, som alle forstår. Hun taler op til de ældre. Selv om man kommer ude fra marken, føler man sig aldrig forbigået, fordi man ikke har samme uddannelse som hende.”
Vicepræsident Sven Bak-Jensen tiltrådte som præsident for landsforeningen Røde Kors i Danmark det sidste år af Hanna Line Jakobsens fireårige valgperiode frem til landsforeningens landsmøde i 2018. Sven Bak-Jensen stillede op, blev valgt som præsident uden modkandidat og er stadig på posten.
Sven Bak-Jensen er cand.merc. bl.a. med en baggrund som professionel konsulent i ledelse. Sven Bak-Jensens Røde Kors-baggrund var, at han havde været formand for Røde Kors’ afdeling i Hørsholm. Det var første gang, at landsforeningen Røde Kors i Danmark havde en præsident, som også havde været formand for en Røde Kors-afdeling. En del af Sven Bak-Jensens bagage som tidligere afdelingsformand var, at udviklingen af Hørsholm afdeling under hans ledelse blev brugt som et skoleeksempel på, hvordan en lokal Røde Kors-afdeling bør ledes. Røde Kors-afdelingen i Hørsholm firedoblede således omsætningen, da Sven Bak-Jensen i 2011-2014 var formand for afdelingen.
Ved sin tiltrædelse som præsident var fællesskabet og den frivillige indsats i fokus, og Sven Bak-Jensen udtalte bl.a.: ”Jeg vil arbejde for, at Røde Kors fortsat udvikler sig som et aktivt fællesskab af engagerede mennesker, der trives med at arbejde for at hjælpe andre. Den frivillige indsats over hele landet skal, i samspil med det arbejde landskontorets medarbejdere udfører, holde os helt i front som humanitær organisation og sikre, at vi er en aktiv og respekteret part i det internationale Røde Kors. Vi skal gøre os bemærkede ved løbende at skabe og synliggøre resultater, som vi alle kan være stolte af. Vi skal takle nye udfordringer med klart formulerede mål og planer, som kan inspirere og støtte arbejdet både centralt og i lokale afdelinger.”
Røde Kors Forbundets forretningsudvalg
Sven Bak-Jensen er medlem af Røde Kors Forbundets forretningsud-
valg. Han har i forretningsudvalget været drivkraften for en modernisering af Røde Kors-bevægelsens retningslinjer for, hvordan Røde Kors-foreningerne skal organisere sig og sikre deres neutralitet, integritet og uafhængighed. Dette er afgørende for, at de nationale Røde Kors-foreninger altid kan handle upartisk i arbejdet med at yde humanitær hjælp. De nye retningslinjer fremlægges til vedtagelse på Røde Kors-bevægelsens møde, (Council of Delegates) i december 2019. Umiddelbart efter mødes Røde-Kors bevægelsen og alle verdens stater i dDen 33. internationale Røde Kors-konference, som afholdes 9.-12. december 2019.
Behovet for humanitær handling er ikke blevet mindre siden den 32. Røde Kors-konference i 2015, og det er ikke blevet mindre kompliceret at opfylde behovene, tværtimod!
Fra vision til manifest
På Røde Kors’ landsmøde i november 2018 blev formål og opgaver for Røde Kors i Danmark skærpet. Landsmødet udskiftede visionen fra 2009 med et Røde Kors Manifest, som lyder: ”Røde Kors Manifest – altid til stede
Danmark og verden er i forandring. Og alt for mange mennesker rammes af konflikter, naturkatastrofer, forfølgelse, ulighed og isolation.
Vi vil arbejde for et samfund og en verden, hvor medmenneskelighed og fællesskaber binder os sammen.
Røde Kors vil altid være til stede og handle på de humanitære behov, vi ser. Derfor vil vi være den bevægelse, der gør medmenneskelighed til en folkesag i Danmark.” I overensstemmelse hermed og efter en grundig forudgående debat i landsforeningen ændrede landsmødet formål og opgaver for Røde Kors i Danmark. I landsforeningens vedtægter er formuleringen: ”Røde Kors i Danmark er altid til stede og handler på humanitære behov gennem medmenneskeligt engagement i: • lokalt og nationalt hjælpearbejde • internationalt hjælpearbejde • fortaleropgaven for mennesker i sårbare situationer.
Røde Kors i Danmark skaffer midler og udbreder kendskabet til humanitære behov og hjælpearbejdet.”
Sven Bak-Jensens formelle grundlag for at være præsident 2018-2022
Røde Kors i Danmark har 144 års erfaring med, hvordan foreningens øverste leder har forvaltet opgaven som formand eller præsident. Sven Bak-Jensen er nummer 24 i rækken.
Den formelle ramme for Sven Bak-Jensens arbejde, ansvar og magt som præsident findes i foreningens vedtægter. Der er tale om ganske vide og fleksible rammer som rummer 144 års erfaring med 11 formænd og 13 præsidenter. Vedtægterne fastsætter, at Sven Bak-Jensen: • Repræsenterer landsforeningen nationalt og internationalt. • Fører tilsyn med landsforeningen, som omfatter Røde Kors-afdelingerne, afdelingernes kommunekredse, Grønlandsk Røde Kors, Færøsk Røde Kors og Ungdommens Røde Kors. • Fører tilsyn med landskontoret, som er en del af landsforeningen og ledes af generalsekretæren. • Holder Røde Kors-afdelingerne, hovedbestyrelsen og landsmødet underrettet om, hvad der sker i landsforeningen. • Er formand for hovedbestyrelsen og leder hovedbestyrelsens møder.
Hovedbestyrelsen ansætter generalsekretæren og har imellem landsmøderne ansvaret for og den overordnede ledelse af Røde Kors.
For at blive valgt som præsident skulle Sven Bak-Jensen opfylde kravene om valgbarhed, som er: Præsidenten arbejder frivilligt, får ikke løn for arbejdet, er medlem af en Røde Kors-afdeling og er ikke partipolitisk aktiv på landsplan.
Sven Bak-Jensens valgperiode er fire år, og den udløber når landsmødet afholdes i november 2022. På landsmødet i 2022 kan Sven Bak-Jensen søge at blive genvalgt for yderligere fire år frem til 2026. 2018-landsmødets beslutninger er under udførelse. På landsmødet i 2020 vil Sven Bak-Jensen fremlægge beretningen om resultatet af sit, hovedbestyrelsens og landskontorets arbejde med at gennemføre beslutningerne.
I Røde Kors-historiens lys har Sven Bak-Jensen og hovedbestyrelsen et fantastisk udgangspunkt for arbejdet. Røde Kors i Danmark er i i dag et stærkt, humanitært fællesskab, hvor Røde Kors-frivillige og en stab af engagerede medarbejdere når ud til stadigt flere mennesker, som har behov for hjælp og beskyttelse og med realistiske ambitioner om at mindske behovet.
Fortællingen slutter, men slutter alligevel ikke
Fortællingen om Røde Kors i Danmarks formænd og præsidenter må slutte her. Men fortællingen om Røde Kors slutter ikke. Den bliver viderefortalt af de tusinder af frivillige, som hver dag er aktive i Røde Kors-afdelingerne, i Ungdommens Røde Kors, på Færøerne i Færøsk Røde Kors, i Grønland i Grønlandsk Røde Kors, centralt i hovedbestyrelsen og i Frivillighuset, af landskontorets medarbejderstab, nationalt og internationalt og af de titusinder, som hver dag året rundt støtter Røde Kors moralsk og økonomisk.
Alles indsats kan føres tilbage en idé, som blev undfanget af Henry Dunant i 1859. Dunants idé førte til oprettelsen af Røde Kors-bevægelsen i 1863 og til et Røde Kors i Danmark i 1875. I dag, 156 år senere, kan ingen hverken i Danmark eller andre steder forestille sig en verden, hvor Røde Kors ikke er til stede. Røde Kors er et håb om hjælp og beskyttelse, og for mange mennesker i dagens verden er Røde Kors desværre det sidste håb.
Derfor er målet med fortællingen også, at Røde Kors i Danmark kan bruge den til at motivere mange flere til at gøre meget mere for og med Røde Kors.
Fra Louis Appia og van de Velde til Hanna Line Jakobsen og Sven Bak-Jensen
Den første humanitære konvention om beskyttelse af krigsofre blev med Danmarks deltagelse vedtaget den 22. august 1864. En mindesten på Dybbøl Banke markerer vedtagelsen, og at den bl.a. skete på baggrund af den blodige anden slesvigske krig og Røde Kors-delegaternes rapporter om krigens frygtelige humanitære konsekvenser. Hvert år den 22. august afholder Tysk Røde Kors og Røde Kors i Danmark en mindehøjtidelighed for at mindes vedtagelsen.
Under første verdenskrig har Røde Kors i Danmark ansvaret for det humanitære krigsfangearbejde på Østfronten. I 1917 arrangerede Røde Kors ved præsident Harald Høffding en konference på Amalienborg for at forbedre krigsfangernes forhold. Det var første gang de krigsførende lande på Østfronten mødtes.
Røde Kors’ krigsfangearbejde under første verdenskrig havde mere end 600 ansatte til bl.a. at ekspedere 1,3 million Røde Kors-breve til/fra krigsfanger og deres pårørende og føre kartotekskort med 3,5 millioner navne, og for at modvirke ’pigtrådspsykosen’ sendtes, under ledelse af Harald Høffding, en million bøger til krigsfangelejre.
Den 9. april 1940, 76 år efter anden slesvigske krig, blev hele Danmark besat af Tyskland. Denne gang sendte Røde Kors Komitéen i Genève lægen, Marcel Junod til Danmark for at sikre, at Røde Kors i Danmark kunne varetage de humanitære opgaver på betryggende måde. Aftalen herom blev indgået mellem besættelsesmagten, de danske myndigheder og Røde Kors i Danmark. Umiddelbart efter krigens slutning i 1945 sendte Røde Kors Komitéen igen en delegat til Danmark, som besøgte Danmarks interneringslejre for tyske flygtninge.
Under anden verdenskrig fik Danmark aftale med den tyske besættelsesmagt om at sende Røde Kors-pakker og formidle Røde Kors-breve til danske fanger i de tyske koncentrationslejre. På billedet ses hvidmalede Røde Kors-lastbiler på vej til tyske koncentrationslejre.
Bedre end at sende Røde Kors-pakker til de danske koncentrationslejrfanger var det at få fangerne frigivet. Efter enkelte hjemsendelser lykkedes det mod krigens slutning for alvor med Svensk Røde Kors’ aktion med de hvide busser, som blev bistået af det danske Jyllandskorps’ busser. På billedet ses de hvide busser køre gennem Danmark med frigivne koncentrationslejrfanger.
Efter anden verdenskrig havde Røde Kors i Danmark mange humanitære indsatser i Europa. Her ses en Røde Kors-delegat i arbejdet med at organisere bespisning af skolebørn i Frankrig. Også skolebørn i Slesvig-Holsten, Hamburg og Berlin fik hjælp, og der iværksattes fx en kampagne for at udrydde tuberkulose.
Glade franske skolebørn får mad fra Danmark gennem Røde Kors.
Den 23. januar 1951 sejler Røde Kors-hospitalsskibet Jutlandia til Korea og leverer et betydningsfuldt humanitært dansk bidrag til FN’s krigsindsats i Korea. Tidligere Røde Kors-præsident Kai Hammerich ledede indsatsen, som sluttede med våbenhvileaftalen den 27. juli 1953, og Jutlandia returnerede fra det tredje togt til Langelinie i København den 16. oktober 1953.
Amerikanske og koreanske patienter spiser sammen på hospitalsskibet Jutlandia. Sundhedspersonalet diskriminerede hverken mellem ven eller fjende eller mellem civile og soldater.
Sidst i 1952 var der enighed om 38. breddegrad som demarkationslinje, men strid om krigsfanger var en forhindring for en aftale om våbenhvile. Problemet blev løst, da Røde Kors i Danmark i samarbejde med bl.a. Kinas, Britisk og Amerikansk Røde Kors fik til opgave og lykkedes med at organisere hjemsendelsen af krigsfangerne. FN’s generalsekretær sendte en særlig tak til Røde Kors i Danmark for indsatsen. På billedet hjemsendes krigsfanger tilhørende de nordkoreanske styrker.
Krigsfanger tilhørende de amerikansk ledede styrker i Korea hjemsendes.
Røde Kors’ præsident leder Røde Kors’ delegation til den internationale Røde Kors-konference, som afholdes hvert 4. år. Her ses præsident Erik Stampe sammen med vicepræsident Lone Hørup i Genève i 1986. I lyst jakkesæt ses lederen af Udenrigsministeriets delegation, ambassadør Tyge Lehmann. I strid med Røde Kors’ neutralitet blev Sydafrikas regeringsdelegation ekskluderet på grund af apartheid.
Natten mellem den 6. og 7. april 1990 brænder færgen Scandinavian Star i Kattegat. 28 danskere omkom, medens 32 danskere overlevede. Nogle måneder efter branden kontaktede en af de overlevende Røde Kors for at få hjælp, da der ikke i Danmark var et beredskab til psykosocial støtte til ulykkesramte. Røde Kors påtog sig opgaven og organiserede et års psykosocial hjælp til danske ofre og deres pårørende.
Efter brandkatastrofen på færgen Scandinavian Star oprettede Røde Kors i Danmark i 1993 et center for psykosocial støtte, som i 2004 ved præsident Freddy Karup Pedersen blev til Røde Kors-bevægelsens ’Reference Center for Psychosocial Support’. Den 33. internationale Røde Kors-konference i 2019 vedtog et nyt motto for arbejdet: ’Mental Health Matters’.
I 1992 bliver Grønlandsk Røde Kors en selvstændig Røde Kors-forening for arbejdet i Grønland. Røde Kors’ arbejde i Grønland begyndtes i 1946. På det stiftende møde i Nuuk i 1992 hædrer præsident Francis Zachariae Røde Kors-pioneren i Grønland, landssygeplejerske Aase Nygaard, med Røde Kors’ Hæderstegn. I baggrunden skimtes Søren Peter Jensen, som blev den første landsformand for Grønlandsk Røde Kors.
Færøsk Røde Kors blev stiftet i 1926. I 1994 fik foreningen efter forhandlinger på Færøerne mellem foreningens bestyrelse og præsident Christian Kelm-Hansen formel selvstændighed for Røde Kors-arbejdet på Færøerne. På billedet ses som nr. 2 fra venstre i bagerste række og i midten i forreste række lægerne Kaj Kallsberg og Marner Simonsen, som begge har været formand for Færøsk Røde Kors. I blå sweater i forreste række ses Kelm-Hansen.
Røde Kors’ to seneste præsidenter, Hanna Line Jakobsen og Sven Bak-Jensen, fostres af Røde Kors-fællesskabet. Det sker efter præsident Susanne Larsens tilbagetræden i maj 2014. En helt ny demokratisk situation opstod, da der var kampvalg om præsidentposten mellem Hanna Line og Sven Bak-Jensen.
Anvendt litteratur, referencer og kilder
Neden for er en oversigt over udvalgte bøger, artikler m.v., som fortæller om dele af Røde Kors i Danmarks udvikling og arbejde. Der er også i oversigten medtaget udvalgte links til hjemmesider med oplysninger, som er brugt i fortællingen. En væsentlig del af fortællingen bygger på Røde Kors’ egne udgivelser, hvor den vigtigste er Tidsskrift for Røde Kors i Danmark. Der er også en del citater og udsagn i fortællingen. De bygger på de citeredes egne udsagn, som er offentligt tilgængelige. Tidsskrift for Røde Kors i Danmark, 1876-1974. Årgang 1911 mangler i Røde Kors’ samling.
Røde Kors Samariten, 1929-1940 og 1961-1975. Røde Kors Information, 1979-1984. Røde Kors Debat, 1984-1988.
Røde Kors Dialog, 1988-1996.
Røde Kors Hjælp, 1989-2007. Årgang 1999-2002, 2004 og 2006 mangler i Røde Kors’ samling.
Ikke-fortrolige referater af møderne i Røde Kors i Danmarks landsmøde, repræsentantskab, hovedbestyrelse, styrelse og forretningsudvalg i perioden 1982-2018.
Røde Kors Komitéens (ICRC’s) hjemmeside, www.icrc.org. Forbundet af Røde Kors- og Røde Halvmåne-foreningers hjemmeside, https://media. ifrc.org/ifrc/ifrc100/. Røde Kors i Danmarks hjemmeside, www.rødekors.dk.
Grønlandsk Røde Kors’ hjemmeside, www.krk.gl, og Grønlandsk Røde Kors’ historie, http://www.krk.gl/kalaallit-roede-korsiat/historie/. Færøsk Røde Kors, www.redcross.fo og Færøsk Røde Kors’ stiftelse 2. april 1926, https://redcross.fo/um/soegan/. Ungdommens Røde Kors, www.urk.dk.
https://danmarkshistorien.dk/perioder/det-unge-demokrati-1848-1901/treaarskrigen1848-50-1-slesvigske-krig/. https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/myte-var-1864-krigen-en-meget-blodig-krig/.
H. Suenson, candpolit., Det Røde Kors, Tidsskrift for filantropi, nr. I, København 1877, gengivet i Tidsskrift for Røde Kors, 1877. Vedtægter for foreningen: Det Røde Kors, vedtaget den 28. april 1875 og revideret 30. april 1881. Forskellige udgaver af vedtægterne frem til Vedtægter for Landsforeningen Røde Kors i Danmark, som blev vedtaget af Røde Kors’ landsmøde 4. november 2018.
Vedtægter for Røde Kors-bevægelsen: Statutes of the International Red Cross and Red Crescent Movement, som blev vedtaget af den 25. internationale Røde Kors-konference, oktober 1986, med senere ændringer.
Den internationale Røde Kors- og Røde Halvmåne-konference, http://rcrcconference. org/.
Tom Buk-Swienty, Da Røde Kors kom til Danmark. Tidsskriftet Siden Saxo, nr. 1, 2009.
Tom Buk-Swienty, Slagtebænk Dybbøl – 18. april 1864. Gyldendal, 2008.
Gerd Stoltz, Louis Appia und Charles van de Velde, Die beiden ersten Rotkreuz-Delegierten der Weltgeschichte 1864 in Schleswig-Holstein und Dänemark, Natur- und Landeskunde, nr. 1-3, 2013, Husum Druck- und Verlagsgesellschaft. Dansk Røde Kors, Røde Kors i Krig og Fred, Landsforlaget, København, 1942.
Barbara Zalewski, Den nærsynede barmhjertighed, ph.d.-afhandling, Københavns Universitet, 1997. Kopi af afhandlingen er af Barbara Zalewski givet til Røde Kors i Danmark og findes hos generalsekretariatet på landskontoret for Røde Kors i Danmark. Lindy Lillelund, Mellem liv og død – På job som sygeplejerske i en krigszone, Lindhardt og Ringhof, 2018.
Knud J.V. Jespersen, Rytterkongen – Et portræt af Christian 10., s. 176. Gyldendal, 2007. Hvorfor Cecilie Lütken og Oberst Lütken forlod ledelsen af Røde Kors i Danmark i 1915: https://zeitschrift-gesundheitspädagogik.info/datenbanken/who-was-who-innursing-history/liste-aller-eintraege/104-datenbanken/who-was-who-in-nursing-history/11568-luetken-cecilie. Per Allan Olsson, Krigets fångar och änglar. Svenska hjälparbetare under första världskriget, Historiska Media, 2018.
Harald Høffding, Erindringer, Gyldendalske boghandel, Nordisk forlag, 1928. http://denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Samfund,_jura_og_politik/
Ideologi_og_livsanskuelse/Filosof/Harald_H%C3%B8ffding. https://denstorekrig1914-1918.dk/23-oktober-1918-i-den-tyske-rigsdag-h-p-hanssenforlanger-afstemning-i-nordslesvig/.
Lasse Horne Kjældgaard, Meningen med velfærdsstaten. Da litteraturen tog ordet – og politikerne lyttede, s. 31, Gyldendal, 2018. Det Røde Kors, 1918, udgivet af Det Danske Røde Kors med indledning af Harald Høffding. Alfred W. Crosby, America’s Forgotten Pandemic – The Influenza of 1918, 2. udgave, Cambridge University Press, 2003. https://www.berlingske.dk/aok/den-glemte-foerste-verdenskrig-bliver-nu-en-del-af-danmarkshistorien.
Bent Blüdnikow, Krigsfanger – et billeddrama om krigsfanger i Danmark under første verdenskrig, Odense Universitetsforlag, 1988.
http://www.academia.edu/12744411/Dansk_R%C3%B8de_Kors_mindetegn_Dansk_ krigsfangehj%C3%A6lp_1914_til_1919. Gunnar Rosén, Finlands Röda Kors 1877-1977: 100 år av krig og fred, Finlands Röda Kors, 1977. https://arkiv.dk/vis/3072417 – Røde Kors formand Colds sommerhus, Klitstuen, Blokhus.
Det Gule Palæ http://kongehuset.dk/menu/nyheder/historien-bag-det-gule-pala. Frode Jakobsen, I Danmarks Frihedsråd, Bind I og II, Gyldendal, 1975. Ditlev Tamm, Retsopgøret efter besættelsen, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 1984.
Dansk Røde Kors, Konventionen om behandling af krigsfanger af 27. juli 1929, København, 1944.
John T. Lauridsen, red., Over stregen – under besættelsen, Gyldendal, 2007, kapitlet: Åndeligt værnemageri? – Helmer Rosting og Dansk Røde Kors skrevet af Hans Sode-Madsen, s. 729-749, og anmeldt af pensioneret kommandør Poul Gross i Krigsvidenskab.dk, 1. april 2008, og i Militært Tidsskrift, nr. 137, nr. 1, 2008. https://books.google. dk/books?id=mh4wi5I5G_0C&pg=RA1-PT693&lpg=RA1-PT693&dq=h%C3%B8jkommiss%C3%A6r+helmer+rosting&source=bl&ots=Mgw6uPeWxo&sig=W-duJC7msW6edIKjueOkybmx-LQ&hl=da&sa=X&ved=2ahUKEwj3mZCs7YrdAhUssKQKHSC1D7wQ6AEwA3oECAcQAQ#v=onepage&q=h%C3%B8jkommiss%C3%A6r%20 helmer%20rosting&f=false. Hans Sode-Madsen, De Hvide Busser – 1941-1945, Reddet fra Hitlers helvede, Lind-
hardt og Ringhof, 2015. Bo Lidegaard, Redningsmænd – skandinaviske aktioner for at redde fanger fra tyske KZ-lejre i krigens sidste år, 2015. https://books.google.dk/books?id=kqWyCAAAQBAJ&printsec=frontcover&dq=redningsm%C3%A6nd+bo+lidegaard&hl=da&sa=X&ved=0ahUKEwi1sLvaisrgAhXSsaQKHc82DikQ6AEIKDAA#v=onepage&q=redningsm%C3%A6nd%20bo%20lidegaard&f=false. E. Juel Henningsen, læge, Dansk Røde Kors’ krigshjælp: Beretning af 16. august 1944 om Besøg i Theresienstadt fredag den 22. juni 1944.
E. Juel Henningsen, læge, foredrag: Indtryk og erindringer fra mit besøg den 22. juni 1944 med den danske kommission i Theresienstadt. Foredraget blev holdt i foreningen Theresienstadt på 10-årsdagen for redningen af de danske jøder i Theresienstadt den 17. april 1955. Folkedrab, holocaust, Auschwitzdag 27. januar: https://folkedrab.dk/artikler/overlevende-fra-holocaust. https://joediskinfo.dk/artikler/de-danske-joder-i-theresienstadt. De danske kommunister: https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/kommunistinterneringerne-under-besaettelsen-1941-1945/. Das Deutsche Rote Kreuz – Eine Geschichte 1864-1990, Dieter Riesenberger, Ferdinand Schöningh Verlag, 2002. Birgitta Mommsen und Stephanie Merkenich, Das Deutsche Rote Kreuz unter der NS-Diktatur. 1933-1945, Verlag Ferdinand Schöningh, 2008. Dr. Petra Liebner, Das Rote Kreuz in Dritten Reich – Vom Versagen der Hilfe, kommentar, Geschichte, Mediathek, 14.07.2008, Tysk Røde Kors, DRK-Generalsekretriat, Carstennstrasse 58, 12205 Berlin. Emilie Smith, Jubilæumsskrift, Dansk Røde Kors, afdelingen for København og omegn, 1917 – 29. november 1942, København, Chr. Backhausens Bogtrykkeri, 1942. Hans Sode-Madsen, red., I Hitler-Tysklands Skygge. Dramaet om de danske jøder, Aschehoug, 2003. Jean-Claude Favez, Red Cross and the Holocaust, Cambridge University Press, 1988. The International Committee of the Red Cross and the World Jewish Congress, Remembering the Shoah: The ICRC and the International Community’s Efforts in Responding to Genocide and Protecting Civilians, Geneva, April 28, 2015, ISBN: 978-0-9969361-0-1. Tyge Krogh, Mellem efterkrigshjælp og u-landsbistand – Den internationale tuberkulosekampagne 1947-1951, Lægeforeningens forlag, København, 1989. Kirsten Lylloff, Inter Arma Caritas, Røde Kors og forvaltningen af de tyske flygtninge i
Danmark 1945-1949, Historisk Tidsskrift, Bind 102, Hæfte 1, s. 97-123. Danish Red Cross, Report on the Activities of the Danish Red Cross 1938-1948, 17. International Conference of the Red Cross, Stockholm, Sweden, July-August 1948. Danish Red Cross, Report on the Activities of the Danish Red Cross 1948-1952, 18. International Conference of the Red Cross, Toronto, Canada, July-August 1952. E. Wedell Andersen, Dansk Røde Kors, Materiale for foredragsholdere, 1950. Dansk Sygeplejehistorisk Museum, Sygeplejerskerne på Jutlandia, https://dsr.dk/ dshm/galleri/jutlandia.
Dansk Røde Kors’ undervisningshospital i Congo, Leopoldville, 1963-1977, http:// www.netpublikationer.dk/um/6546/html/chapter06.htm. Røde Kors i Danmark, I medmenneskelighedens tjeneste. Altid til stede, Jubilæumsskrift, 2013 i anledning af 150-året for Røde Kors bevægelsen. Stephanie Surrugue, Enegænger, Portræt af en Prins, JP/Politikens Forlag, 2018.
Tidsskrift for medicinens historie, marts 2008. Omtale af buste af Erik Husfeldt opstillet på Rigshospitalet: http://www.e-pages.dk/laege/480/132. Lars Adam Rehof, Københavns Universitet og Preben Søegaard Hansen og Henriette Soja, Det danske menneskerettigheds-projekt, Dansk Røde Kors, marts 1986, ISBN 8787648-31-8.
Preben Søegaard Hansen, Danmark, Den Humanitære Folkeret og Regeringens Røde Kors Udvalg. Rapport med opsummering og status for perioden 1982-2017, Røde Kors i Danmark, juni 2017. Maja Rettrup Andersen (ansv), Isabel Fluxá Rosado (red. og tekst), Annette Haugaard (red.) og Jørgen Chemnitz (red.), Når en flygtning banker på – scener fra 25 års asylarbejde i Dansk Røde Kors, Dansk Røde Kors asylafdeling, 2009. https://isabelrosado. files.wordpress.com/2012/02/rc3b8de-kors-25-c3a5r.pdf. Røde Kors, rapport om Trivsel hos børn på Udrejsecenter Sjælsmark. En psykologisk undersøgelse, 2019. https://www.rodekors.dk/sjaelsmark. Christian Kelm-Hansen: Demokratiets små skønhedspletter – organisationsforandring i Dansk Røde Kors, kapitel 10 i bogen: I den gode sags tjeneste – frivillige organisationer i Danmark, Søren Christen og Jan Molin (red.), Handelshøjskolens Forlag, 1995. Kamp må der til: https://globalnyt.dk/content/sa-kom-kelm-hansens-erindringer-etfantastisk-vaerk-om-et-fantastisk-liv.
Røde Kors’ nekrolog over Christian Kelm-Hansen: https://www.kristeligt-dagblad.dk/ mennesker/2012-01-14. Rasmus Mariager, Forskningsleder, Lektor, ph.d. & drphil., Saxo-Instituttet, Køben-
havns Universitet, og Anders Wivel, Viceforskningsleder, Professor (MSO), ph.d., Institut for Statskundskab, Københavns Universitet, Uvildig udredning af baggrunden for Danmarks militære engagement i Kosovo, Afghanistan og Irak, Krigsudredningen, offentliggjort 5. februar 2019. Hans Jesper Helsøe, forsvarschef 2002-2008, TV-udsendelsen: Vi går i krig, vist i DR2, torsdag den 28. januar 2016, kl. 22.00 i forbindelse med en omtale af danske styrkers behandling af fanger: https://www.dr.dk/tv/se/vi-gar-i-krig/vi-gar-i-krig-irak#!/. Charter for samspil mellem den frivillige verden og det offentlige. https://www.ft.dk/ samling/20121/almdel/sou/bilag/292/1267207.pdf. Den humanitære folkeret og Danmark, 3. udgave, Røde Kors i Danmark og Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2015. Bodil Nyboe Andersen, Mands Minde-foredrag, Grundtvigs Forum, Vartov, januar-februar 2019, sjette foredrag: https://soundcloud.com/grethe-tornberg/bodil-nyboe-andersen-mands-minde-66.
Frivillighuset på Blegdamsvej: https://www.apmollerfonde.dk/projekter/roede-kors-frivillighus/.
Susanne Larsen forlader Røde Kors: https://globalnyt.dk/content/susanne-larsen-holder-som-praesident-i-rode-kors.
Hanna Line Jakobsen-portræt, for eksempel i: https://www.kristeligt-dagblad.dk/ liv-sjael/det-gaelder-om-holde-hovedet-koldt-og-bevare-den-humanitaere-kampgejst.
FOTO: NIKOLAJ KRISTIAN CARLSEN
Preben Søegaard Hansen er jurist med speciale i menneskerettigheder under væbnede konflikter og krigens folkeret. Preben var ansat på Røde Kors’ landskontor 19822016, først som juridisk rådgiver, derefter i ni år som national chef, efterfulgt af mere end 20 år som stedfortrædende generalsekretær og vicegeneralsekretær samt i en kort periode 20072008 som konstitueret generalsekretær. I alle årene var han Røde Kors’ medlem af Regeringens Røde Kors Udvalg.
