7 minute read
Bodil Nyboe Andersen, præsident 2005-2009
Landsmødet valgte i november 2005 den 65-årige forhenværende nationalbankdirektør, cand.polit. Bodil Nyboe Andersen som præsident for Røde Kors i Danmark. Der var ikke andre kandidater til præsidentposten. Bodil Nyboe Andersen havde ved siden af den frivillige ulønnede post som præsident for Røde Kors i Danmark også påtaget sig andre opgaver, herunder at være den første formand for den nye bestyrelse for Københavns Universitet, næstformand i bestyrelsen for forsikringsselskabet Tryg A/S og medlem af bestyrelsen for Villum Fonden. Bodil Nyboe Andersen ønskede i 2009 ikke at blive genvalgt som præsident.
Med Bodil Nyboe Rasmussen som præsident havde Røde Kors i Danmark for første gang en kvinde på posten som præsident. Det var nu ikke noget, som Bodil Nyboe Andersen selv gik op i. Hun vidste af erfaring, bl.a. fra at være den første kvindelige nationalbankdirektør, at hendes resultater som leder ikke blev vurderet i forhold til hendes køn.
Præsidenten – den strikkende bedstemor!
Røde Kors-afdelingerne var ivrige efter at få besøg af den nye præsident. En faktor for efterspørgslen – ved siden af Bodil Nyboe Andersens status som rollemodel for god ledelse, hvor der også er plads til familien – kunne være, at afdelingernes Røde Kors-frivillige kunne identificere sig med den nye præsident. Bodil Nyboe Andersen havde, da hun gik af som nationalbankdirektør, bl.a. fortalt, at hun så kunne få mere tid til at være bedstemor for sine børnebørn og få mere plads i dagligdagen til at strikke og sy. Det gav i den grad genlyd i Røde Kors-afdelingerne, hvor der bl.a. sad – og sidder – ca. 4.500 nørklere, de fleste bedstemødre, som syr, strikker og hækler tøj til Røde Kors’ nationale og internationale humanitære arbejde.
Den humanitære folkeret og Danmark – et nyt ståsted for Røde Kors i Danmark
Da Bodil Nyboe Andersen i 2005 blev valgt til posten som Røde Kors’ præsident var Danmarks deltagelse i krig efterhånden blevet en del af danskernes dagligdag. Som fortalt i det foregående afsnit havde præsidenten for Røde Kors i Danmark flere gange opfordret regering og folketing til at opprioritere arbejdet med at sikre respekten for krigens folkeret: Genèvekonventionerne af 1949 om beskyttelse af ofre for væbnede konflikter. Røde Kors var ikke tilfreds med regeringens ambitionsniveau og besluttede derfor at tage sagen i egen hånd. I oktober 2006 besluttede Røde Kors i Danmark derfor at udgive sin egen grundbog på næsten 300 sider om krigens folkeret og dens betydning for Danmark. Bogens titel var: ’Den humanitære folkeret og Danmark’.
Bodil Nyboe Andersen havde taget boginitiativet til sig og besluttet, at bogen og dens anbefalinger skulle behandles og godkendes af hovedbestyrelsen forinden offentliggørelse. Hovedbestyrelsens behandling var grundig og strakte sig over to møder, og den grundige behandling var med til at sikre, at bogen gav Røde Kors i Danmark et solidt ståsted for landsforeningens nationale arbejde for at beskytte og hjælpe ofre for væbnede konflikter.
Generalsekretæren bliver valgt til Folketinget – der udpeges ny generalsekretær
I november 2007 blev landsforeningens generalsekretær Jørgen Poulsen valgt til Folketinget. Der var uenighed mellem generalsekretæren og hovedbestyrelsen om, hvilke konsekvenser generalsekretærens valg til Folketinget skulle have for hans ansættelse som generalsekretær. Resultatet blev, at hans ansættelse som generalsekretær ophørte. Han fik ikke orlov fra stillingen, og som et forlig efter involvering af advokater fik han en godtgørelse på 750.000 kroner Der var omfattende medieomtale af konflikten og kritik af både Røde Kors og generalsekretæren.
I et brev til Røde Kors-afdelingerne skrev Bodil Nyboe Andersen: ”Det har været en tung beslutning for os i hovedbestyrelsen og for mig personligt. Men vi fandt, at det alt taget i betragtning tjente Røde
Kors bedst at følge advokatens rådgivning i stedet for at havne i en måske langvarig retssag med et usikkert resultat ... Dansk Røde Kors har fået nogle skrammer, og både jeg selv og andre frivillige i Røde
Kors er stærkt berørte af det, der er sket. Nu må vi videre og ikke
lade os tynge af det skuffende hændelsesforløb i de seneste uger …
Det er helt afgørende, at forliget med Jørgen Poulsen ikke på nogen måde går ud over de mennesker, Dansk Røde Kors hjælper i Danmark eller udlandet. Til gengæld bliver det så nødvendigt at spare på en række omkostninger, ligesom det vil indebære, at vores ansatte kommer til at løbe lidt hurtigere i det kommende år.” Turbulensen, som opstod, da generalsekretær Jørgen Poulsen forlod Røde Kors og blev valgt til Folketinge,t har været sammenlignet med den turbulens, som efter anden verdenskrig opstod omkring Kai Hammerich, se afsnittet om Hammerich. Situationen omkring Jørgen Poulsen betegnes dog som det rene vand sammenlignet med situationen, da Hammerich forlod posten som direktør for Røde Kors’ landskontor. At turbulensen i 2007 ikke blev større kan måske forklares med, at Kai Hammerich både var generalsekretær og præsident. I 2007 var der en skarp adskillelse mellem posterne som præsident og generalsekretær, og Bodil Nyboe Andersen havde sammen med hovedbestyrelsen entydigt det fulde ansvar for at håndtere den turbulente situation. Styrende for dette var, hvad der bedst tjente landsforeningens arbejde og landsforeningen.
På det efterfølgende landsmøde i 2009 blev landsforeningens vedtægter ændret, og det blev i vedtægterne udtrykkeligt formuleret, at hverken Røde Kors’ præsident eller Røde Kors’ generalsekretær kan være politisk aktive på landsplan.
Hovedbestyrelsen besluttede at ansætte Anders Ladekarl som ny generalsekretær. Anders Ladekarl tiltrådte stillingen den 1. marts 2008, og han er fortsat landsforeningens generalsekretær. Anders Ladekarl var inden da chef for landskontorets internationale afdeling.
Landsforeningens centrale ledelse kvalitetssikres
Da Bodil Nyboe Andersen tiltrådte som præsident, var det mere end ti år siden, at landsforeningens centrale beslutningsstruktur var etableret. Med en ny generalsekretær ved roret fik Bodil Nyboe Andersen hovedbestyrelsens opbakning til at gennemføre et kvalitetstjek af hovedbestyrelsens forvaltning af ansvar og opgaver og af landsforeningens centrale ledelse. Formålet var at sikre entydige og gennemskuelige beslutningsprocesser, at landsforeningens økonomi var gennemskuelig, og at det var klart, hvem der i landsforeningens centrale ledelse havde ansvaret for hvilke opgaver. Kvalitetstjekket (certificering) blev gennemført af et schweizisk baseret firma, som havde en afdeling i Dan-
mark, SGS Société Générale de Surveillance. SGS havde erfaring med certificering af nationale Røde Kors-foreninger.
Resultatet af SGS’ gennemgang var en række anbefalinger til præsidenten og hovedbestyrelsen, som gik ud på at skabe større klarhed. Nævnes kan fx: • En anbefaling til præsidenten var at nedlægge præsidentens kontor på landskontoret. Begrundelsen for anbefalingen var, at det kunne skabe uklarhed på landskontoret og i omverdenen med hensyn til hvem, der var den egentlige leder af landskontoret. For at forebygge enhver tvivl om hvem der var landskontorets daglige leder, nemlig generalsekretæren, valgte Bodil Nyboe Andersen omgående at nedlægge kontoret. • En anbefaling om at mindske antallet af møder i hovedbestyrelsen, der i vedtægterne var fastsat til mindst ti møder om året uanset behov. Begrundelsen for at reducere antallet var ikke at mindske arbejdsbyrden for præsidenten og hovedbestyrelsen, men at sikre, at hovedbestyrelsen koncentrerede arbejdet om sager af politisk strategisk betydning for landsforeningen og ikke om teknik og petitesser i forbindelse med den daglige ledelse. Jo flere møder desto større var risikoen for, at der blev opfundet sager til hovedbestyrelsen. Bestemmelsen i landsforeningens vedtægter om mindst ti møder pr. år blev derfor ophævet. • En konstatering af, at landsforeningen Røde Kors i Danmark ikke havde en vision, som kunne være et pejlemærke for landsforeningens politisk strategiske arbejde.
Røde Kors i Danmark – en vision for arbejdet
Bodil Nyboe Andersen og hovedbestyrelsen iværksatte efter SGS-certificeringen arbejdet med en overordnet målsætning for organisationen. Arbejdet kan siges at ligge i forlængelse af tidligere forsøg på at identificere en eller flere kerneaktiviteter for landsforeningen, herunder at arbejde for de mest sårbare grupper i samfundet. Resultatet af indsatsen var vedtagelsen på Røde Kors’ landsmøde i november 2009 af en vision for Røde Kors i Danmark og fire opgaveområder, således at visionen kunne blive til virkelighed: ”Vision: Gennem frivillig indsats forhindrer og afhjælper Røde Kors menneskelig nød, lidelse og diskrimination.
Opgave for Røde Kors: • støtter og hjælper sårbare mennesker med at forbedre deres livssituation på baggrund af respekt for sårbare mennesker og deres egne ressourcer • hjælper med udgangspunkt i medmenneskelig og upartisk handling og er neutrale og uafhængige • afdækker og oplyser om nød, lidelser og diskrimination med krav om handling • får den danske befolknings opbakning og støtte til vores vision og arbejde.” Samtidig sikrede hovedbestyrelsen, at der blev udviklet arbejdsmetoder, som Røde Kors-afdelingerne kunne bruge i deres arbejde med at støtte og hjælpe sårbare mennesker.
Op til Røde Kors’ landsmøde havde Bodil Nyboe Andersen meddelt, at hun ikke ønskede at genopstille. Hun kunne forlade landsmødet med bevidstheden om, at landsforeningen var veldrevet, idet den havde fået en særdeles tilfredsstillende certificering, som var omsat i konkrete initiativer, og at landsforeningen med en ny præsident i spidsen, var parat til at påtage sig opgaven med at realisere foreningens nye vision.
