12 minute read
Francis Zachariae, præsident 1988-1993
Læge, dr.med. Francis Zachariae blev i 1988 af hovedbestyrelsen valgt som præsident for Røde Kors i Danmark. Francis Zachariae var præsident frem til 1993, hvor han gik af i en alder af 72 år.
Den Røde Davidsstjerne i Røde Kors-bevægelsen
Da Francis Zachariae tog imod opfordringen til at blive præsident for Røde Kors i Danmark, gjorde han det med det samme klart for Røde Kors, at han var en del af det jødiske samfund i Danmark. Han var derfor ikke medlem af Røde Kors, men han var Røde Kors-bidragyder og støttede Røde Kors med et månedligt beløb.
Israels Røde Davidsstjerne, Magen David Adom, var dengang ikke en del af Røde Kors- og Røde Halvmåne-bevægelsen. Årsagen til det var, at staten Israel ikke ønskede at bruge de beskyttelsesmærker, Røde Kors-mærket, Røde Halvmåne-mærket eller den Røde Løve og Sol, som på dette tidspunkt var godkendt i Genèvekonventionerne og anvendtes af staterne og dermed af de nationale Røde Kors-foreninger.
Røde Kors-bevægelsen, herunder de nordiske Røde Kors-foreninger, Amerikansk Røde Kors, Den Internationale Røde Kors Komité og Forbundet i Genève samt en gruppe stater arbejdede ihærdigt gennem mange år for at finde en løsning, så Israels Røde Davidsstjerne kunne blive et fuldgyldigt medlem af Røde Kors-bevægelsen, og staten Israel ophæve sit forbehold i forhold til Genèvekonventionerne. Ikke mindst takket være Røde Kors Komitéen i Genève, USA’s og de nordiske foreningers indsats lykkedes det i 2005 at finde en ordning med et nyt tredje beskyttelsesmærke i Genèvekonventionerne: Den Røde Krystal. Løsningen kunne accepteres af staterne og betød, at Israels Røde Davidsstjerne, Magen David Adom, uden for Israels grænser må bruge Davidsstjernen inde i den Røde Krystal. Løsningen betød også, at såvel Israels Røde Davidsstjerne som Palæstinas Røde Halvmåne blev fuldgyldige medlemmer af Røde Kors-bevægelsen.
Heldigvis for Røde Kors i Danmark og for Francis Zachariae var det i 1988 ikke et krav i vedtægterne for Røde Kors i Danmark, at præsidenten skulle være medlem af foreningen. Det vigtigste for foreningen var at sikre sig netop den præsident, som foreningen havde behov for.
Verden i forandring – Røde Kors i Danmark i forandring
I 1988 troede ingen for alvor på, heller ikke Røde Kors-bevægelsen, at jerntæppet ville gå i opløsning et år senere, og at den kolde krig ville ophøre i 1991 med Sovjetunionens sammenbrud.
Der var heller ikke nogen, som havde troet, at Danmark i 1990 ville blive krigsførende. Men det skete, da Danmark med et skarpt militært bidrag – korvetten Olfert Fischer – deltog i en USA-ledet militæraktion for at befri Kuwait, der var blevet besat af Irak. Aktionen skete i overensstemmelse med mandat fra FN’s Sikkerhedsråd. Det er nok et spørgsmål om befolkningen i Danmark var bevidst om, at Danmark dermed var blevet en krigsførende nation. For Røde Kors i Danmark gav situationen mulighed for at gøre opmærksom på krigens folkeret bl.a. i medierne. I forhold til Danmarks krigsdeltagelse var Røde Kors i Danmark aktiv i Regeringens Røde Kors Udvalg, som drøftede et forslag, der var fremsat i Folketinget om et humanitært krigsbidrag bestående af et beredskabshospital, som skulle opstilles i Danmark.
De dramatiske begivenheder i verden forhindrede ikke, tværtimod, at Røde Kors i Danmark for alvor tog fat på arbejdet med den manglende overensstemmelse mellem på den ene side mål, opgavevaretagelse, ansvar og magtfordeling i 1976-handlingsplanen og 1970-vedtægterne, og på den anden side den virkelighed, som i 1988 herskede centralt på Røde Kors’ landskontor og i Røde Kors-afdelingerne.
Foreningspolitisk stod Francis Zachariae med en særdeles kompliceret opgave. Løsningen af opgaven blev for Røde Kors i Danmark ligeså usædvanlig, som opgaven var kompliceret.
Landsforeningens centrale beslutningsstruktur forenkles 1992
1990 var året mellem murens fald i Berlin i 1989 og Sovjetunionens opløsning og afslutningen på den kolde krig i 1991. For Røde Kors i Danmark var 1990 året, hvor kampen om magten i landsforeningen brød ud. Kampen udkæmpedes i hovedbestyrelsen, der blev oprettet i 1917. 75 år senere blev kampen afgjort af landsmødet i 1992.
I 1990 fik hovedbestyrelsen et nyt medlem, Christian Kelm-Hansen. Kelm-Hansen havde i perioden 1959-1965 været ansat på Røde Kors’
landskontor først som landssekretær og derefter som vicegeneralsekretær. Kelm-Hansen havde som redaktør af Røde Kors’ tidsskrift formidlet en debat i landsforeningen om foreningens opgaver og organisering, og budskabet var, at der var behov for forandring. Mellem 1965 og 1990 var Kelm-Hansen ikke en del af Røde Kors, men generalsekretær for Mellemfolkeligt Samvirke 1965-1969 og medlem af Folketinget for Socialdemokratiet 1979-1990.
I hovedbestyrelsen blev Christian Kelm-Hansen med det samme den ledende fortaler for forandring i Røde Kors i Danmark. Kelm-Hansen fik hovedbestyrelsens og Francis Zachariaes opbakning til et forslag til landsmødet om at nedsætte et lov- og organisationsudvalg. Forslaget blev fremlagt af Francis Zachariae og vedtaget af landsmødet.
Udvalget fik til opgave til landsmødet to år senere i 1992 at komme med forslag til: • Mere demokrati i de centrale beslutningsprocesser • Forenkling af den centrale organisation • Mere gennemskuelighed med hensyn til ansvar for at træffe beslutninger, for gennemførsel af beslutninger og for økonomien i landsforeningen og i Røde Kors’ lokale afdelinger • Bedre sammenhæng mellem det centrale og det lokale niveau. Op til landsmødets beslutning om et lov- og organisationsudvalg havde en del af debatten drejet sig om, at præsidenten og generalsekretæren/ landskontoret i den eksisterende struktur havde fået en for dominerende rolle og magt. Det blev derfor en del af landsmødets beslutning, som også blev støttet af Francis Zachariae, at Kelm-Hansen skulle være formand for udvalget, at udvalget refererede til landsmødet og arbejdede uafhængigt af hovedbestyrelsen, at generalsekretæren skulle stille den fornødne sekretariatsbistand til rådighed for udvalget, og at sekretariatet og generalsekretæren ikke måtte påvirke udvalgets arbejde. Undervejs opstod en tillidskrise mellem udvalget og sekretariatet, som blev løst efter Zachariaes involvering, og dette ved at generalsekretæren gav udvalget et nyt sekretariat.
Røde Kors landsmøde i 1992 – Folketingets formand får dirigentstokken
Det lykkedes for udvalget at udarbejde et forslag til drøftelse på Røde Kors landsmøde i oktober 1992. Alle dele af landsforeningen var op til mødet involveret i drøftelser om forslagets forskellige elementer, og de
havde derfor et detaljeret kendskab til forslaget. Mange havde stærke holdninger både for og imod forslaget.
For at sikre en effektiv og kompetent ledelse af landsmødet havde Folketingets formand, socialdemokraten og tidligere indenrigsminister Henning Rasmussen på forslag af Kelm-Hansen sagt ja til at være landsmødets dirigent. Og dirigenten kom på arbejde. Det blev et af de mest dramatiske landsmøder i landsforeningens historie. Der var mere end 100 ændringsforslag, et tegn på at medlemmerne havde taget debatten til sig og havde en holdning til, hvordan foreningen skulle udvikles. Undervejs holdt dirigenten møder med præsident Francis Zachariae og udvalgsformand Kelm-Hansen. De var enige om, at alle ændringsforslag til udvalgets forslag havde samme demokratiske status, og de skulle derfor have en ligeværdig behandling på landsmødet. Landsmødet kom i mål med vedtagelsen af den mest gennemgribende ændring af landsforeningens demokrati siden 1917, da landsforeningen blev etableret med en hovedbestyrelse, som valgte præsidenten.
Mere demokrati i Røde Kors – forudsætninger og resultat
Resultatet af Røde Kors’ landsmøde i 1992 har vist sig holdbart i en ny global tid efter afslutningen af den kolde krig i 1991. I dag næsten 30 år senere er det stadig styrende for, hvordan landsforeningens ledelse er organiseret. Nedenfor opsummeres kort de vigtigste forudsætninger for forslaget og dele af forslaget:
Forudsætninger
Præsident Francis Zachariae havde meddelt hovedbestyrelsen og landsmødet, at han, uanset resultatet af landsmødets behandling af udvalgets forslag, ikke ønskede at tage en ny periode som præsident for Røde Kors i Danmark. Hvis forslaget blev vedtaget, stod landsforeningen således frit med hensyn til valg af ny præsident til at lede arbejdet med forslagets gennemførsel.
Til landsmødets deltagere var Zachariaes budskab, at den eksisterende struktur ikke passede til et Røde Kors i Danmark, som var blevet en af de største bidragydere til arbejdet i Røde Kors-bevægelsen, som var blevet stormodtager af regeringsmidler til det internationale arbejde, og hvis største aktivitet, arbejdet med asylansøgere, skete efter aftale med regeringen. Mange husker stadig fra 1990 Afrika Sulter-indsamlingen, som gav 45 millioner kroner til det internationale hjælpearbejde. Dette krævede en central professionel ledelse, men det måtte
ikke ske på bekostning af Røde Kors-princippet om frivillighed i Røde Kors’ afdelinger. Zachariae mente, at det var afgørende for landsforeningen, at den fandt en bedre balance mellem den centrale indsats og den lokale frivilligindsats. Zachariae gav sin støtte til udvalgets forslag med ordene:
”Det er et kompromis, hvor udvalget har taget vidtgående hensyn til de synspunkter, som er kommet fra amtskredsene, afdelingerne og medlemmerne. I et kompromis må alle bøje sig. Nogle må bøje sig lidt mere end andre. Jeg har selv haft synspunkter, som ikke er blevet tilgodeset i forslaget, men jeg har accepteret det.” Francis Zachariae udtrykte håb om, at en vedtagelse af udvalgets forslag også ville betyde, at arbejdet med ”samfundets mest sårbare grupper” fremover ville blive prioriteret højere af landsforeningen. I forlængelse heraf var budskabet fra formanden for udvalget, Christian Kelm-Hansen bl.a., at Røde Kors’ opgave med at forebygge og lindre menneskelig lidelse: ”løses ikke af et nok så effektivt sekretariat. Den kræver en folkelig deltagelse, en folkebevægelse. Det er den folkebevægelse, vi prøver at give de bedste betingelser med forslaget. Det vil gøre ondt på veltjente Røde Kors-frivillige, der kan blive nødt til at trække sig … De folkevalgte, som nu skal til at træffe reelle beslutninger, skal være fagligt stærke og kunne måle sig med fagfolkene i administrationen, så de ikke bare kommer til at fungere som et gummistempel.”
Resultatet af landsmødets beslutning
Landsmødets vedtagelse betød, at demokratiet i landsforeningen blev forankret hos medlemmerne og frivillige i Røde Kors’ afdelinger og amtskredse. Det helt centrale beslutningsforum var herefter: landsmødet, og hovedbestyrelsen refererede til landsmødet. Røde Kors-afdelingernes bestyrelse fik ansvaret for alle aktiviteter i afdelingen, idet den i 1970 vedtagne fem-strengede aktivitetsorganisation blev nedlagt. Tilsvarende centralt, hvor hovedbestyrelsen, under ansvar over for landsmødet, fik ansvaret for alle aktivitetsområder mellem landsmøderne.
Efter 1992 mødtes landsmødet årligt til dagsmøder, senere hvert andet år til todages møder. Antallet af deltagere blev næsten halveret fra ca. 450 til ca. 240, idet amtskredsene senere blev nedlagt, og antallet af
Røde Kors-afdelinger reduceret i takt med befolknings- og aktivitetsudviklingen i by og på land.
Landsmødet fik som noget nyt til opgave at vælge hovedbestyrelsens medlemmer, og antallet af hovedbestyrelsesmedlemmer blev reduceret fra 46 til 15. Siden 2012 er antallet 16, idet landskontorets medarbejdere også vælger et medlem til hovedbestyrelsen. Det var ikke altid nemt at skaffe hovedbestyrelseskandidater, hvorfor landsmødet nu har etableret et valgforberedelsesudvalg, hvis medlemmer også vælges af landsmødet.
Landsmødet beslutter strategien for og den fremtidige prioritering af landsforeningens virksomhed, vælger hovedbestyrelsen og vedtager landsforeningens vedtægter. Hovedbestyrelsen og afdelingerne har ansvaret for at føre landsmødets beslutninger ud i livet. Under ansvar over for præsidenten og hovedbestyrelsen skal landskontoret med generalsekretæren i spidsen dels servicere alle dele af landsforeningen i overensstemmelse med vedtagne prioriteringer, dels gennemføre aktiviteter, som forankres på landskontoret.
Hovedbestyrelsen består af præsidenten, en vicepræsident, formanden for hovedbestyrelsens økonomi- og revisionsudvalg, 12 almindelige medlemmer og et medlem valgt af landskontorets medarbejdere, i alt 16 medlemmer.
Grønlandsk Røde Kors og Færøsk Røde Kors var medlemmer af hovedbestyrelsen før 1992, men ikke af den nye hovedbestyrelse. Med henvisning til deres selvstændighed blev de medlem af landsmødet, og kunne til landsmødet opstille eller selv stille op som kandidat til hovedbestyrelsen.
Ungdommens Røde Kors havde også opnået selvstændighed, men ønskede at fastholde medlemskab af den nye hovedbestyrelse og tilbød, at to medlemmer af den nye hovedbestyrelse kunne blive medlem af landsstyrelsen for Ungdommens Røde Kors. Forslaget blev afvist af landsmødet. Ungdommens Røde Kors blev ligesom Grønlandsk Røde Kors og Færøsk Røde Kors i stedet medlem af landsmødet.
Fra landsmødets talerstol opfordrede Kelm-Hansen i håndfaste vendinger Ungdommens Røde Kors til at koncentrere sig om udvikling af deres egen organisation. Det var en besked, som Ungdommens Røde Kors i den grad tog til sig. På den lidt længere bane var det årsagen til, at Ungdommens Røde Kors for alvor frigjorde sig og tog ansvaret til sig. Især efter år 2000 er det gået stærkt for Ungdommens Røde Kors, og i dag er Ungdommens Røde Kors Danmarks største humanitære
ungdomsorganisation. En forandringskraft i dette arbejde var Hanna Line Jakobsen, der var formand for Ungdommens Røde Kors i perioden 2005-2009, og derefter i 2014-2017 præsident for Røde Kors i Danmark. I 2018 lykkedes det for Ungdommens Røde Kors at få en plads i hovedbestyrelsen, idet deres politiske næstformand på Røde Kors’ landsmøde i et kampvalg blev valgt som medlem af hovedbestyrelsen. Hvad der ikke lykkedes i 1992, blev i 2018 en realitet.
Ledelsen af Center for Førstehjælp og Sundhedsfremme blev hverken medlem af landsmødet eller af den nye hovedbestyrelse. Formanden for centret, professor, dr. med. Povl Riis blev dog valgt som almindeligt medlem af hovedbestyrelse. Det lykkedes dog ikke for den nye hovedbestyrelse at finde en model for centret, som kunne indpasses i den nye centrale beslutningsstruktur, hvorfor den nationale del af centret blev nedlagt.
Pionerarbejde med psykosocial støtte til ofre for krige og katastrofer
Røde Kors’ Center for Førstehjælp og Sundhedsfremme blev nedlagt, men centrets pionerarbejde med psykosocial støtte blev fastholdt af landskontoret og senere gjort til en global aktivitet. Lægen Freddy Karup Pedersen, som i 1992 var vicepræsident, kunne i 2003 som præsident for Røde Kors i Danmark underskrive den endelige aftale med Røde Kors Forbundet i Genève, hvorefter landskontoret for Røde Kors i Danmark er vært for Røde Kors-bevægelsens internationale referencecenter for psykosocial støtte til ofre for krige, naturkatastrofer, flygtningekriser, større ulykker m.v.
Grundlaget for hele dette arbejde var Røde Kors i Danmarks psykosociale indsats til ofre for brandkatastrofen på færgen Scandinavian Star i april 1990.
Grønlandsk Røde Kors stiftes i 1992 og Færøsk Røde Kors’ selvstændighed formaliseres
For Francis Zachariae var det af stor betydning, at Røde Kors i Grønland fik en identitet, som afspejlede, at Grønland havde fået et hjemmestyre. Der var opbakning til initiativet fra såvel den eksisterende Røde Kors-organisation i Grønland som fra Grønlands Hjemmestyre. Den 5. september 1992 var Zachariae i Nuuk, hvor han var leder af det stiftende møde for Grønlandsk Røde Kors, som på grønlandsk hedder Kalaallit Røde Korsiat. Det var ikke blot en grønlandsk/dansk begivenhed,
men en begivenhed for Nordkalotten, idet der var deltagelse fra Røde Kors-inuitter fra Canada og Røde Kors-samer fra Finnmarken.
Francis Zachariae iværksatte samme proces i forhold til Færøsk Røde Kors. Færøsk Røde Kors arbejdede selvstændigt, men der var behov for, at landsforeningens vedtægter afspejlede den selvstændighed, som Færøerne har i Rigsfællesskabet.
Nyt landskontor på Blegdamsvej i København
Francis Zachariae var præsident, da landsforeningen i 1992/1993 købte og flyttede til den nuværende bygning på Blegdamsvej 27 i København. Efter idé af den nuværende generalsekretær Anders Ladekarl og takket være en donation fra A.P. Møller Fonden blev landskontoret i 2017 udvidet med et nyt samlingssted for landsforeningens mere end 33.000 frivillige. Initiativet er helt i tråd med ånden i landsmødets beslutning fra 1992 om, at frivillige er grundlaget for Røde Kors i Danmark.
En periode i forandringens tegn
Sjældent har en præsident for Røde Kors i Danmark stået for så gennemgribende forandringer af landsforeningen, som det var tilfældet for Francis Zachariae. Zachariae var ikke arkitekten bag forandringerne, men gav rum for forandringsprocessen og var med sin konstruktive samarbejdsvilje på landsmødet i 1992 med til at sikre, at Røde Kors i Danmark fik tidssvarende og mere demokratiske rammer for landsforeningens fremtidige arbejde.
