4 minute read

Sønnen fik faderen i gang

Det var en kalkuleret risiko for opstart af en længerevarende far/søn-ting, da fynboen Lars Christensen tog sin niårige søn med ude og kikke på en træningslørdag i Vissenbjerg/ Bred Speedwayklub: ”Sønnike, Morten, fik hurtigt så kraftigt julelys i øjnene, at en Hella-tågelygte kunne blive yderst misundelig,” siger Lars Christensen. ”Han var således startet samme formiddag overskrævs på en speedwaycykel, hvis det havde været praktisk muligt. Det måtte derimod vente til året efter. Som noget lidt usædvanligt for en såkaldt motorsportsfader har jeg ikke selv oplevet en ungdom med benzin i blodet, men i al beskedenhed har jeg taget pænt hævn efterfølgende!”

Advertisement

Meget omkring motorløb foregår på værkstedet og i pitten. Morten Christensen blev derfor smugtrænet ind i skrueriet: ”Som syvårig fik jeg lov til at skille plæneklipper-motorer ad i atomer og samle dem igen! Jeg startede op i knallertspeedway, men kom til Fjelsted Speedway Klub, da jeg skiftede til de heftige 500 cm3-cykler.”

Far Lars er lidt af en lurendrejer, hvad angår Christensen-familiens fælles aktiviteter: ”Motivationen ebbede noget ud, da nogle af ungdommens fristelser bød sig til. Morten fik et gavekort til banelicens i svendegave, hvilket fik motorsports-gnisten tilbage i ham. Købet af eget hus lieteamet opstod, da Lars Christensen besluttede sig for også at blive aktiv banekører: ”Det skulle have været en lille overraskelse, men det svipsede noget. Jeg kunne ikke starte raceren, da jeg skulle aflægge baneprøve, og så måtte jeg ringe hjem for rådgivning.”

Senior arvede nu Peugeot 207’eren, hvorefter junior prøvede kræfter med en Peugeot 208’er: ”Med den nye racer fik jeg efterhånden knækket koden til frontplaceringerne i Yokohama 1600 Challenge. 2017 startede således med min allerførste heatsejr, og resten af sæsonen snakkede jeg med omkring mesterskabet.”

Fynboerne er ikke bange for nye udfordringer, og i 2018 fik Morten Christensen debut i Yokohama SuperCup med en

Fynsk familietrio med mod på banesport

og efterfølgende kærestebrud bevirkede, at jeg iværksatte en rebound som kanelgave. Tidligere konkurrenter kom skubbende med en Peugeot 207'er i racertrim og med smil på læberne spurgte de Hva' så – Morten! Skal vi ud at køre motorløb igen?”

Lillesøster Ann-Sofie er på vej til at blive det tredje ben i LMC Motorsport, hvor Morten (t.v.) og Lars Christensen er etab- lerede kørere i Yokohama SuperCuppen.

Fynsk familietrio med mod på banesport

højrestyret Audi TTS. Far Lars fulgte efter i 2019 med en Seat Leon. Søn-og-far-duoen har efterhånden bidt sig fast i klassen, hvilket har sendt pokaler hjem til præmiehylderne.

På et tidspunkt fik Morten muligheden for styre og vedligeholde et lille motocross-projekt på en døgninstitution for utilpassede teenagere: ”Knægtene får et ugentligt afbræk i trummerummen ved at prøve kræfter med fart og mekanik. En gang om måneden køres der længere heats på en træningslørdag,” fortæller Morten Christensen.

Oplevelserne med crosserne har været noget af en øjenåbner for fynboen: ”Først og fremmest er jeg glad for, hvordan motorsporten kan rette de unge mennesker lidt af. Knægtene skal dog holdes i kort snor, så de tænker lidt ekstra over, at f.eks. en påkørsel i kådhed måske kan udløse øjeblikkeligt stop af kørslen for alle. Årelang erfaring har vist pædagogerne, at kollektiv afstraffelse og en periode som persona non grata er det mest effektive virkemiddel i disse situationer.”

PÆDAGOG OG ROLLEMODEL

”Jeg nu sat jobbet som problemknuser udi bilernes elektronik på pause, og giver det en chance som pædagog og rollemodel på værestedet. Jeg har ansvaret for knægtenes udslusning i praktik, hvilket giver forskellige udfordringer i hverdagen. I respekt for både den unge og vores praktiksamarbejdspartnere bliver knægtene oplært til mødestabilitet. At komme ud af fjerene i rette tid om morgenen samt fremmøde hver eneste dag. Bare dette kan være en stor opgave for et ungt menneske,” siger Morten Christensen. ”Omstillingsparathed er derfor kodeordet, hvor den pædagogiske strategi kan skifte hen over dagen. Man skal derfor nyde de små sejre og ikke tage udfordringerne med hjem.”

LMC Motorsport skal formentlig i fremtiden have tilføjet et A i teamnavnet. Lillesøster Ann-Sofie røber: ”Jeg er egentlig en hestepige, og rider dressur på min hest. Jeg har været med mange gange på motorbanen, og i det daglige arbejder jeg med opgørelse af bilskader i GF Forsikring. Derfor havde jeg set mig lun på en trackday, men far Lars insisterer på at gøre det ordent- ligt i første hug. Nu tager jeg i stedet racerlicens, og så har de snakket om at finde en racer til mig. Det kan være, at det bliver i Yokohama SuperCup, for så er der ikke stress på tidsplanen...”

Senior pønser også lidt på hillclimb i en Ford Escort RS2000 Mk 1 fra 1969.

This article is from: