Få gram kan gør stor forskel

Motortuning i miniformat

MORTEN ALSTRUP.

MORTEN ALSTRUP.

Paw Mikkelsen med et stempel og en cylinder, som han har bearbejdet. To timers arbejde ved drejebænken og fræseren giver 50 procents effektforbedring.

”DET ER BARE OM AT PRØVE SIG FREM, OG DET KOSTER JO NOGLE CYLINDRE EN GANG IMELLEM. ”

Nogle få gram kan gøre en stor forskel på en motors effekt og virkemåde. Det har Paw Mikkelsen konstateret, når han tuner MRC-motorer. Til sig selv. Og til sine konkurrenter.

Selv i den fysisk set største klasse indenfor MRC-sporten – 1:5 – er motorerne små, men det har ikke forhindret Paw Mikkelsen i at forbedre og tune de små drivkilder, man bruger i klassen. Naturligvis i jagten efter effekt. ”Man kan selvfølgelig købe sig en tunet motor, men det er noget dyrere end at købe en standardmotor og selv tune den. Jeg kan lave det samme, som de dyre tunere gør. Det er ikke lykken bare at gå ud at købe en motor til 10.000 kroner, for mine motorer kan også godt være med,” siger medlemmet af Odense R/C Minirace.

Det er benzindrevne, encylindrede totaktsmotorer på 23 cm3, man anvender i 1:5-klassen. ”Jeg tager vægt ud af stemplet. Så hæver jeg skyllekanalerne i cylinderen og sliber lidt i udstødningsporten for at få motoren til at tage nogle flere omdrejninger,” fortæller Paw Mikkelsen om sin opskrift på effektforøgelse. ”Jeg har min drejebænk og min fræser, som jeg bruger, når jeg laver motorerne, og så har jeg bygget mig et rullefelt, hvor jeg kan teste dem. Jeg sætter motoren i bilen og prøver den på rullefeltet for at se, hvad den yder, men undersøger også, hvad der sker med omdrejningerne, når man flytter på tændingen. I 1:5 kører vi alle sammen med nogle tændinger, der ikke er så store i omkreds, og som er noget lettere, og på den måde får du en motor, der er mere omdrejningsvillig og hurtigere på toppen. Fra en standardtænding til en racer- tænding kan der godt være 2.000 omdrejninger i forskel på toppen!”

STOR FORØGELSE

Men det er noget småtteri, Paw Mikkelsen arbejder med. ”Jeg fjerner typisk 3-5 gram fra et stempel,” siger han. Og det virker. ”Ud fra det, jeg kan måle mig frem til på mit rullefelt, ender jeg med en effektforøgelse på omkring 50 procent. Standardmotoren yder omkring 1,7 hk, men jeg når op på mellem 2,5 og 2,6 hk. Ude på banerne kan man nemt både mærke forskel og se forskel.”

Det er ikke effekt alene, der er målsætning for tuningsarbejdet i værkstedet hjemme i Kerteminde. Der arbejdes også med andre egenskaber. ”Kommer du til udlandet, skal du kunne køre en halv time på en tankfuld, som er 700 ml benzin,” forklarer Paw Mikkelsen. ”Herhjemme er løbsformaterne anderledes, for her skal du bare køre 20 minutter på en tankfuld, men jeg går stadigvæk efter at få en hidsig motor, men den skal alligevel være økonomisk i brug. Det er ikke dårligt at få den til at køre 35 minutter på en tankfuld, for det er ikke noget problem at få en motor til at bruge meget brændstof. Men så udnytter du bare ikke brændstoffet. Så ryger det lige igennem.”

Man får nærmest indtryk af, at Paw Mikkelsen ikke kun bruger tid med drejebænk og fræser, men også med compu- ter og simulationsprogrammer. ”Jeg er ikke så god til sådan noget, så det er bare om at prøve sig frem, og det koster jo nogle cylindre en gang imellem,” smiler han. ”Men jeg har fundet frem til noget nu, som render stærkt herhjemme, så det er de løsninger, jeg holder fast i, og jeg har også sendt nogle enkelte stykker til Italien, så de bliver prøvet i udlandet.”

HAR ALTID PILLET VED MOTORER

Paw Mikkelsen er forholdsvis ny i MRC-sporten. Det er fire år siden, at han kastede sig ud i sporten, men han har altid været aktiv indenfor motorsport. Først med speedway, hvor et styrt dæmpede lysten. Så med traktortræk, hvor antallet af løb var begrænset. Det fik ham til at prøve de radiostyrede biler.

Det gik ikke lang tid, inden der også skulle pilles ved MRC-udstyret. Det var helt naturligt for ham. ”Jeg var ikke ret gammel, da jeg købte min første knallert og begyndte at rode med den, så det var bare ganske naturligt,” siger Paw Mikkelsen. ”I speedway lavede min far og jeg også vores motorer selv, og i traktortræk arbejdede vi også med portede topstykker og sådan noget.” ”I mit første år i MRC kørte jeg i GT-klassen, hvor det skulle være en standardmotor, og da jeg så skiftede klasse, købte jeg en alu-bil med en rimelig hurtig motor. Den holdt ikke ret længe. Den var brugt, så jeg kendte heller ikke standen. Så købte jeg et cylinderkit af et anerkendt mærke, men det synes jeg ikke kørte. Det fik mig til at lave noget selv, og der har jeg ramt plet lige med det samme.”

Det er der også andre end Paw Mikkelsen selv, som synes. En håndfuld konkurrenter i 1:5-klassen benytter hans tunede motorer.

Men hvad er sjovest? Tiden i værkstedet eller tiden ude på banerne? ”Det er sjovt at komme ud på banen og teste tingene i praksis, men nu har jeg bygget et rullefelt i vinter og så kan jeg teste meget af det her på banen,” siger han. ”Men det er ikke det samme at stå ved et rullefelt og få den til at køre, som det er at få den til at køre på en bane. På en bane har du mange flere faktorer, der spiller ind. Der er rimelig ens temperatur og luftfugtighed i værkstedet, men det er anderledes, når du kommer ud på banerne.”

Selv om Paw Mikkelsen hygger sig med både at være aktiv i MRC-sporten og udvikle motorer til den, er en lille tanke begyndt at rumstere i hans hoved. ”Jeg drømmer om at prøve at tune en motor til en anden motorsportsgren,” siger han. ”Det kunne være en firtaktsmotor. Det kunne være noget til kartingsporten.”