6 minute read
Klar målsætning fra nyt bestyrelsesmedlem
”Vi skal arbejde mod forskellige løsninger.”
MORTEN ALSTRUP. MORTEN ALSTRUP.
Advertisement
Bjørn Wichmand er nyt medlem af DASU’s bestyrelse. Og selv om hans klub – LUG København – nu råder over to elektriske karts, er eldrevet motorsport ikke eneste vej frem for ham.
Det nyeste medlem af DASU’s bestyrelse er Bjørn Wichmand fra LUG København. Og selv om han til Autosports fotografering tog opstilling på Københavns Gokart Bane, er det ikke en tidligere kartingkører, som er blevet en del af unionens ledelse. ”Jeg gik selv til gokart i ungdomsskolen i 70’erne, hvor vi skulle svejse og bukke rør for at bygge vores karter selv,” siger han. ”Jeg kom dog aldrig ud at køre, men vi fik godt nok svejset mange rør...”
En uddannelse som maskinarbejder og siden fly- mekaniker fornægter ikke Bjørn Wichmands mekaniske interesse. Han holdt sig dog bevidst tilbage, da datteren Amalie for lidt mere end ti år siden skulle finde en ny interesse. ”Fra hun var to til hun blev godt 11 havde hun redet,” fortæller han. ”Hun var kommet så langt, at vi skulle inve- stere i en hest til hende. Men at passe hesten var ikke noget, som interesserede hende. Der skulle ske et skifte, men hendes mor Susan meldte klart ud, at hun ikke bare kunne lade være med ikke at dyrke sport. Amalie fandt så ud af, at man kunne køre kart i Kvistgaard.”
Det var i Kronborg Gokart Klub, at datterens første omgange blev tilbagelagt. ”Vil du ikke med? sagde Susan de første gange. Jeg lod Amalie og Susan drive det til at starte med, for jeg vidste, at jeg selv ville blive interesseret, så snart jeg kom på banen.”
Datteren var interesseret. Familien købte en kart til hende, og lidt efter lidt kom hun ud at køre på andre baner. En af dem var Københavns Gokart Bane, hvor familien begyndte at komme regelmæssigt.
ARBEJDE I SAMME RETNING
”Der var en, som spurgte, om jeg ikke ville stille op til LUG Københavns bestyrelse. Her var jeg menigt medlem i to valgperioder, inden jeg blev formand,” fortæller Bjørn Wichmand. Sidste år blev han opfordret til at stille op som medlem af DASU’s bestyrelse. ”Inden jeg kom ind i DASU’s bestyrelse, har jeg sammen med bl.a. Knud Hansen fra Sydsjællands Automobil Klub arbejdet for, at vi kan samle kartingklubberne, så vi kan få en bedre dialog med karting- udvalget og arbejde i samme retning. Der skal lyttes til klubberne, og vi skal fra DASU faci- litere det. Der er stadig meget arbejde i det, men jeg synes, at vi er kommet godt på vej. Vi har i sporten været lammet af coronaens begrænsninger for at kunne mødes. Meget kan klares digitalt, men det er vigtigt at have fysisk kontakt. Jeg har således en ambition om, at vi i kartingsporten kan få afmystificeret den forskel, man tror, der er mellem Jylland og Sjælland. Og det gøres bedst ansigt til ansigt.”
Meget naturligt har Bjørn Wichmand fået karting som et af sine arbejdsområder i DASU’s bestyrelse. Men han har ikke skyklapper på. Han er også meget optaget af de to strategispor – samfundsansvar (Autosport #2/2021) og klimaansvar (Autosport #4/2021) – DASU har indgået med Danmarks Idrætsforbund.
FORSKELLIGE LØSNINGER
”Motorsporten har været med til at udvikle meget omkring alternative drivmidler, og den historie skal vi være bedre til at fortælle,” siger Bjørn Wichmand. Han valgte selv, at en af LUG Københavns eldrevne karts skulle med på artiklens hovedfoto. ”Men alternative drivmidler handler ikke bare om el som den eneste løsning.” ”Om det bliver en kombination af ren brint, brint og el, eller måske noget ammoniak, ved jeg ikke. Men vi skal arbejde frem mod forskellige løsninger. Nu er der krig i Ukraine, og det har betydet, at visse fødevarer er ved at blive en mangelvare. Det har fået nogen til at sige, at vi bare skal satse på plantebaserede fødevarer, men det kan man ikke bare ændre fra dag til dag. Det samme gælder vores energikilder.”
Motorsporten har gjort meget for omstillingen – men ikke fortalt nok om det. ”Motorsport sviner og støjer bare, er der mange, som siger, men vi er faktisk med til at lave en omstilling,” siger Bjørn Wichmand. ”Hybridteknologien er bare en af mange teknikker, som er blevet udviklet i sporten. FIA’s regler har også været med til at reducere benzinforbruget, hvor der ud-
Inden Bjørn Wichmand blev valgt i DASU’s bestyrelse var han formand for LUG København.
”Hvis man som forældre har købt en kart på dba.dk, skal pigen eller drengen bare ud at køre, hvis karten kan godkendes rent sikkerhedsmæssigt,” siger Bjørn Wichmand.
vikles motorer med små slagvoluminer. Hele den udvikling har vi været dårlige til at sælge, og her har vi en rolle til at kommunikere, hvad motorsporten har gjort – og kan gøre.” ”Jeg kunne godt tænke mig, at DASU bliver vært for en dansk konference, hvor man præsenterer alternative brændstoffer, og hvor vi fra unionens side fortæller om, hvad man kan gøre. Jeg føler, at mange danskere tror, at hvis bare vi køber elbiler nok, følger ladestrukturen med. Det gør den ikke. I København oplever man, at man ikke bare kan få en parkeringsplads, fordi man har en elbil. Her må DASU godt være katalysator med vores viden fra sporten.”
TÆTTERE TIL GRÆSRØDDERNE
Datteren Amalie startede i Kronborg Gokart Klub, og den klub er familien stadig medlem af, selv om det ikke er en DASU-klub. ”Der findes en masse græsrodsklubber, som genererer medlemmer til DASU-klubberne. Det er hyggeligt, de afholder en sommerlejr og tingene er ikke så regulerede,” siger Bjørn Wichmand. ”De har mange medlemmer, og disse klubber burde vi i DASU lave et mere struktureret samarbejde med, men de bliver bange, når vi nævner det. Fordi vi har det med at gøre tingene kompli-
Selv om Bjørn Wichmand er nyt bestyrelsesmedlem, har han været med til at udforme det forslag til ny struktur for sportsudvalgene, som snart kommer til afstemning (se side 9). ”Vi skal have udvalgsmedlemmer, som er målrettede og dedikerede til opgaverne,” siger han. ”Folk, der er klar til at arbejde i en længere periode og skabe mere struktur. Men også at få nogle forskellige personprofiler med. Det gælder om at få bragt folk sammen. Hver især kan de være gode, men sammen vil de være stærke. Det er det, vi skal opnå.” ”Jeg tror, at jeg fra mit civile arbejde kan bidrage til at få processerne til at ske. Vi kan alle sammen blive meget bedre. Det er en længere rejse, som vi skal på.”
cerede.”
Bjørn Wichmand er stor tilhænger af den pyramide, som den tidligere bestyrelse har udformet. Hvor eliten er i toppen med stramme regler, når der kæmpes om DM, og hvor begynderne i bunden har friere rammer. ”Hvis man som forældre har købt en kart på dba.dk, skal pigen eller drengen bare ud at køre, hvis karten kan godken- des rent sikkerhedsmæssigt,” siger Bjørn Wichmand. ”Så kan familien komme i gang med træning. Så er næste skridt klubløb og derefter et løb, hvor andre klubber kan deltage. Det skal være enkelt.” ”Vi har allerede i DASU færdiggjort vores to første kartbøger til nye deltagere. Vi arbejder med den tredje, hvor jeg godt kunne ønske mig nogle tip til de enkelte baner. Hvad er den mest normale gearing til f.eks. Rotax Junior i Vojens? Og en logbog, hvor træningslederen noterer, hvad den unge kører skal træne med.”
SAMMEN ER VI BEDRE
”I mine år som forælder har jeg ofte oplevet en holdning hos andre forældre om Hvis jeg køber det og det, så bliver det godt. Efter nogle år finder de så ud af, at de bare skal lade gokarten være standard og i stedet arbejde med køreren. Det ville være godt at undgå.”