Mange finter eller mange strafpoint

Det perfekte bilorient eringsløb

MORTEN ALSTRUP. MORTEN ALSTRUP.

Stribevis af finter? Få strafpoints? Mange fejlkørsler? Hvad skal der til for at skabe et godt orienteringsløb? Autosport har sat de to erfarne løbslæggere Bernd Thrysøe og Vagn Olsen stævne for at høre, hvordan man får skabt det perfekte bilorienteringsløb.

Bernd Thrysøe og Vagn Olsen er to af landets meget aktive løbslæggere indenfor bilorientering. Utallige er de løb, de to herrer fra henholdsvis Aarhus Automobil Sport og Motorklubben Borup og Omegn har arrangeret. Fra internationale NEZ-løb over DM-løb til løb tællende til regionale mesterskaber i deres landsdele.

De to må om nogen kunne fortælle, hvad der skal til for at arrangere et godt løb. ”I MBO lægger vi os fast på et område. Her vil vi starte. Her vil vi slutte. Så tager vi en brainstorm omkring de områder, vi vil køre i, og hvor vi skal hente nogle tilladelser, f.eks. i et skovområde. Når vi har de store tilladelser på plads, prøver vi at se, hvad vi skal have af andre tilladelser,” siger Vagn Olsen om sin og klubkollegernes tilgang. ”Jeg starter også med at udvælge mig et område for løbet,” byder Bernd Thrysøe ind. ”Så kikker jeg luftfoto på krak.dk og sammenligner med de kort, jeg nu har over området. Jeg prøver at spotte nogle gamle veje, som jeg måske kunne bruge. Så kører jeg ud for at kikke på terrænet. Når man er ude i terrænet, finder man også nogle andre detaljer.” ”Jeg kikker på Google Maps’ luftfoto, men det er nok et vanespørgsmål, om det er det ene eller andet, man anvender,” replicerer Vagn Olsen.

Når de to løbsveteraner har lagt sig fast på området for deres løb, går de i gang med den første detailplanlægning. ”Jeg prøver at finde en god rute uden tomgangskørsel. Altså hvis der er 4-5 km, hvor der ikke er noget skarp orientering, prøver jeg i stedet at finde en anden rute, hvor derkan skabes noget oriente- ring hele vejen,” siger Vagn Olsen. ”Jeg styrer efter, hvad deltagerne godt kan lide ud fra tidligere tilbagemeldinger, og jeg forsøger at skabe en god blanding, hvor de kører ude på landet, forbi nogle gårde, omkring lidt industri og ikke for meget bykørsel.” ”Jeg tænker meget over, hvordan jeg udnytter detaljer i terrænet,” afbryder Bernd Thrysøe. ”Jeg plejer mange gange at lægge 2-3 finter lige efter hinanden. Det er blevet lidt mit varemærke. Når vi kører dit løb og har fundet den første finte, ved vi, at vi skal finde mindst en mere med det samme, er der nogen, som har sagt til mig.”

INDUSTRIKVARTER ELLER SKOV?

Men lad os tage fat på nogle af de områder, som kan indgå i et bilorienteringsløb. Vi begynder med de industriområder, som også er velkendt fra klubrallysporten. ”Jeg har det fint med indu- striområder, og jeg kan sagtens lave en etape eller to i sådan et område,” siger Vagn Olsen og peger på fordelene som løbs- lægger. ”Her kan du køre langt de fleste steder næsten uanset vejret, og det er forholdsvis nemt at få tilladelser til at køre. Skal du arrangere løb forår eller efterår, er det et godt alternativ til opkørte markveje og gårdspladser.” ”Ja, et industrikvarter kan godt bruges, men det er ikke det, jeg foretrækker,” indrømmer Bernd Thrysøe. ”Jeg ved ikke hvorfor. Jeg vil hellere ud på åbent land. Jeg har brugt det meget tidligere, men det siger mig ikke så meget, som det før har gjort. Jeg synes personligt, at man som deltager bliver træt af det, selv om man faktisk kan lave noget rigtigt godt, fordi der er mange parallelle veje.”

Næste løbsområde i vores diskussion er skovene. En diametral modsætning til

Det perfekte bilorient eringsløb

Bernd Thrysøe og Vagn Olsen skulle blot have et par minutter alene, inden de begyndte at diskutere detaljer på et kort. Også selv om kortet viste deres fælles udebane, Fyn.

industrikvarterene. ”Det er desværre svært at få lov til at køre i statsskovene, og får vi lov, så rydder man ikke vejene længere. Der er steder, hvor man tidligere var flinke til at fjerne væltede træer, men nu handler det om biodiversitet, og man lader tingene gro til,” siger Bernd Thrysøe.

I nogle skove er det muligt at køre. Oftest mod betaling.

”Men det er sådan set kun for løbet for den sværeste klase – M-klassen – at jeg kan bruge det,” siger Bernd Thrysøe. ”Der er meget arbejde i det, og for otte mandskaber er det ikke altid umagen værd, selv om mandskaberne gerne vil.”

EN EKSTRA INDSATS

Her er Vagn Olsens indgangsvinkel anderledes. ”Bernd har ret i det, han siger, men vi gør gerne en ekstra indsats for de deltagere,” tilføjer løbslederen fra Motorklubben Borup og Omegn, som dog helst vil undgå, at den ekstra indsats er ensbetydende med betaling for adgang til skovene. ”Det er vi ikke meget for. Vi prøver at undgå at betale, men så giver vi en vingave. Da der var mange deltagere, har jeg været oppe på 6.000 kroner i betaling for at køre i skoven, og det kan økonomien ikke klare i dag. Snakker lodsejerne om det, melder vi fra.” ”Mange skovejere ved, vi tager hensyn, men jægerne lægger for mange penge til deres jagt. Så venter vi til næste år og prøver at undgå næste års jagt.”

Løbsområdet er én ting til det gode bilorienteringsløb. Noget andet er så, hvordan de to løbslæggere udnytter området til deres et løb.

Vi taler om finter. ”Ved en finte prøver man f.eks. på at finde en vej, der er flyttet 20-30 meter, og hvor den nye og gamle vej fremgår af hver sit kort. Det bruger man så i sin køreordre,” forklarer Bernd Thrysøe. ”Deltagerne kan så måle ud fra, hvor den gamle vej gik, eller hvor den nye går. Alt efter, hvorfra de måler, ender de nogle forskellige steder på kortet. Og i terrænet. Det er typisk et spørgsmål om i køreordren at finde et sted at måle fra, hvor der kan være tvivl.”

HALVDELEN KØRTE FORKERT

Med sit lange løbslæggerliv har Bernd Thrysøe et bagkatalog på flere tusinde anvendte finter, og når han planlægger et NEZ- eller DM-løb, kommer godt 100 i brug. ”Nogle er bedre end andre,” konstaterer han. ”Ved DM-finalen sidste år var der en detalje, som jeg troede var god, men den plumpede deltagerne ikke i. Man bliver også snydt som løbsleder.” ”Der havde jeg en sjovere oplevelse til vores seneste DM-løb,” siger Vagn Olsen. ”Jeg havde udformet et kortud-

”Jeg prøver at finde en god rute uden tomgangskørsel,” siger Vagn Olsen. ”Hvis der er 4-5 km, hvor der ikke er noget skarp orientering, prøver jeg i stedet at finde en anden rute.”

”Jeg plejer mange gange at lægge 2-3 finter lige efter hinanden,” siger Bernd Thrysøe. ”Det er blevet lidt mit varemærke.” ”I B- og C-klasserne skal vinderne helst ende med mindre end 100 strafpoint,” siger Vagn Olsen. ”Vi skal ikke skræmme dem væk.”

klip, hvor jeg spillede på, at deltagerne kunne køre forkert, men også at de havde de rigtige oplysninger. Der var mange, som kørte forkert. Cirka halvdelen.” ”Det var jeg stolt af. At der så var nogen af deltagerne, som var af en anden mening, er en anden sag…”

Den næste udfordring, en løbsleder står overfor, er valget af sværhedsgraden for et løb. Sagt lidt simpelt, antallet af strafpoint i et løb. Strafpoint, som tildeles ud fra manglende skilte og overskridelse af respittiden. Det er lidt mere kompliceret, for hvad skal antallet af strafpoints være i M-klassen – eliteklassen – og hvordan skal gradueringen være i de efterfølgende A-, B- og C-klasser? ”Jeg har som løbsleder ingen målsætning om et bestemt antal strafpoint,” siger Bernd Thrysøe. ”Jeg vil bare gerne lave noget, som deltagerne synes er sjovt at køre, men satser på, at de nok skal få nogle strafpoint i M-klassen.” ”Min eneste målsætning til et løb er, at de bedste skal kunne skilles ad i resultatlisten,” siger Vagn Olsen. ”Jeg ser nødigt, at der kommer fire M-hold hjem med nul point. Der skal være et område, hvor vi sætter dem under pres, så de laver fejl. Men der er heller ingen, som siger, at vinderen skal have over 100 strafpoint.”

IKKE SKRÆMMES VÆK

”I de andre klasser prøver vi at passe på med strafpointene, for deltagerne er ikke så skrappe som dem i M-klassen,” fortsætter Bernd Thrysøe. ”Helt enig,” svarer Vagn Olsen. ”I B- og C-klasserne skal vinderne helst ende med mindre end 100 strafpoint. Det er hold, som ikke har den samme erfaring som holdene i de andre klasser. Vi skal ikke skræmme dem væk, men de kan komme ud i nogle situationer, hvor det går galt, og de ikke kan finde ud, hvad de har gjort. Hvis de har fået 400 strafpoint, har de måske ikke energi til at løbe det hele igennem.” ”Her skal vi måske lære fra vores erfaring med GPS-løb, hvor man får resultatet med det samme. Der kan deltagerne selv se, hvornår de har kørt forkert. Det kunne hjælpe på vej.”

Men nu har de to løbslæggere snakket om biloriente- ringsløb generelt. Lad os til sidst blive konkrete om, hvad de frygter, når de hver især skal deltage i DM/NEZ-løb, som modstanderen står bag. ”Jeg frygter ikke noget,” siger duoen nærmest i munden på hinanden. ”Jeg glæder mig til at køre dit løb, Vagn. Du laver nogle supergode løb, selv om der jo af og til er detaljer, som vi ikke er enige om, men det er der også nogen, som vil sige om mine løb,” siger Bernd Thrysøe med et glimt i øjet. ”Nogle gange bliver man overrasket i dine løb,” svarer Vagn Olsen med et stor smil. ”Man tror, at man har fundet nogle gode finter, og så finder man ud af, at der nok var dobbelt så mange…”