Autosport 2-2022

Page 28

Det perfekte bilorient M O RT EN A LS T RUP .

MORTEN ALSTRUP.

Stribevis af finter? Få strafpoints? Mange fejlkørsler? Hvad skal der til for at skabe et godt orienteringsløb? Autosport har sat de to erfarne løbslæggere Bernd Thrysøe og Vagn Olsen stævne for at høre, hvordan man får skabt det perfekte bilorienteringsløb.

B

ernd Thrysøe og Vagn Olsen er to af landets meget aktive løbslæggere indenfor bilorientering. Utallige er de løb, de to herrer fra henholdsvis Aarhus Automobil Sport og Motorklubben Borup og Omegn har arrangeret. Fra internationale NEZ-løb over DM-løb til løb tællende til regionale mesterskaber i deres landsdele. De to må om nogen kunne fortælle, hvad der skal til for at arrangere et godt løb. ”I MBO lægger vi os fast på et område. Her vil vi starte. Her vil vi slutte. Så tager vi en brainstorm omkring de områder, vi vil køre i, og hvor vi skal hente nogle tilladelser, f.eks. i et skovområde. Når vi har de store tilladelser på plads, prøver vi at se, hvad vi skal have af andre tilladelser,” siger Vagn Olsen om sin og klubkollegernes tilgang. ”Jeg starter også med at udvælge mig et område for løbet,” byder Bernd Thrysøe ind. ”Så kikker jeg luftfoto på krak.dk og sammenligner med de kort, jeg nu har over området. Jeg prøver at spotte nogle gamle veje, som jeg måske kunne bruge. Så kører jeg ud for at kikke på terrænet. Når man er ude i terrænet, finder man også nogle andre detaljer.” ”Jeg kikker på Google Maps’ luftfoto, men det er nok et vanespørgsmål, om det er det ene eller andet, man anvender,” replicerer Vagn Olsen. Når de to løbsveteraner har lagt sig fast på området for deres løb, går de i gang med den første detailplanlægning. ”Jeg prøver at finde en god rute uden tomgangskørsel. Altså hvis der er 4-5 km, hvor der ikke er noget skarp orientering, prøver jeg i stedet at

28

AUTOSPORT - NR.2

finde en anden rute, hvor derkan skabes noget orientering hele vejen,” siger Vagn Olsen. ”Jeg styrer efter, hvad deltagerne godt kan lide ud fra tidligere tilbagemeldinger, og jeg forsøger at skabe en god blanding, hvor de kører ude på landet, forbi nogle gårde, omkring lidt industri og ikke for meget bykørsel.” ”Jeg tænker meget over, hvordan jeg udnytter detaljer i terrænet,” afbryder Bernd Thrysøe. ”Jeg plejer mange gange at lægge 2-3 finter lige efter hinanden. Det er blevet lidt mit varemærke. Når vi kører dit løb og har fundet den første finte, ved vi, at vi skal finde mindst en mere med det samme, er der nogen, som har sagt til mig.” INDUSTRIKVARTER ELLER SKOV?

Men lad os tage fat på nogle af de områder, som kan indgå i et bilorienteringsløb. Vi begynder med de industriområder, som også er velkendt fra klubrallysporten. ”Jeg har det fint med industriområder, og jeg kan sagtens lave en etape eller to i sådan et område,” siger Vagn Olsen og peger på fordelene som løbslægger. ”Her kan du køre langt de fleste steder næsten uanset vejret, og det er forholdsvis nemt at få tilladelser til at køre. Skal du arrangere løb forår eller efterår, er det et godt alternativ til opkørte markveje og gårdspladser.” ”Ja, et industrikvarter kan godt bruges, men det er ikke det, jeg foretrækker,” indrømmer Bernd Thrysøe. ”Jeg ved ikke hvorfor. Jeg vil hellere ud på åbent land. Jeg har brugt det meget tidligere, men det siger mig ikke så meget, som det før har gjort. Jeg synes per-

sonligt, at man som deltager bliver træt af det, selv om man faktisk kan lave noget rigtigt godt, fordi der er mange paral-

lelle veje.” Næste løbsområde i vores diskussion er skovene. En diametral modsætning til


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.