4 minute read
Godt samvær mellem far og sønner
”Drengene får mere livserfaring”
MORTEN ALSTRUP.
Advertisement
MORTEN ALSTRUP.
@BENFRERACING
I de seneste par år har Martin Sehested haft masser af kvalitetstid sammen med sine sønner, når trioen har været rundt på banerne i ind- og udland.
Ligesom mange andre unge kørere på de danske kartingbaner har brødrene Frederik og Benjamin Demant en forælder, der selv tidligere har været aktiv i sporten. ”Jeg kørte fra jeg var 13 til jeg blev 18, og så stoppede det, og jeg var sådan set helt ude af sporten,” siger farmand Martin Sehested. ”Heldigvis er det ikke mine, men drengenes egne ambitioner, som har fået dem i gang, for ellers var vi nok startet før. Det er ingen hemmelighed.” 19-årige Frederik deltager
”Drengene får tændt en gnist, og det kan jeg huske fra mig selv,” siger Martin Sehested, der med knægtenes hjælp er i gang sporingen af en kart.
i Rotax Senior, mens 15-årige Benjamin kører i Rotax Junior. De har været aktive i sporten i et par år, men rent faktisk fik storebror for en del år siden muligheden for at prøve sporten, men det fængede ikke for ham. ”Vi var så på besøg på den nye gokartbane ved Odense – Motorsport Center Fyn – og jeg spurgte så drengene, om ikke de ville prøve at køre,” fortæller Martin Sehested. ”Vi lejede først en gokart, så en container til udstyret, og vi regnede med, at det bare skulle være en hobby.” ”Det nåede aldrig at blive en hobby. For det første blev banen lukket ned, og for det andet ville drengene køre løb. Der gik ikke ret lang tid. Vi nåede ikke at træne andet end 4-5 måneder, og så syntes de ikke, at det var sjovt bare at ligge og køre rundt der. Vi skulle køre nogle løb, for drengene ville køre mod andre. Og så tog det ene jo det andet.”
UDLANDSDEBUT I ÅR
Efter en 2021-sæson med brugt materiel opgraderede BenFre Racing, som familie- teamet kalder sig. En trailer til udstyret blev bygget op og et par nye Haase-karts blev anskaffet hos MJ Motorsport (se Autosport #1/2021). ”Folkene fra MJ Motorsport foreslog os, at når nu vi ville købe ny karts, så skulle vi også tage med på deres træningslejr først på året på South Garda,” fortæller Martin Sehested. ”Men Frederik var meget ivrig for at køre løb. Så blev vi enige om, at Frederik og jeg tog til Italien for at køre et løb i Jesolo ugen inden. Det var hans første løb i udlandet, hvor vi var helt alene. Så stødte vi til træningslejren i South Garda, hvor en anden mekaniker havde taget Benjamin med.”
Teamets motorer bliver kikket efter af Kennet Knudsen fra KK Service, men ellers klarer familieteamet det meste selv. Med Martin Sehested som chefmekanikeren.
Er han en curlingfar? ”Det har jeg også drillet Frederik og Benjamin med, og det forsøger jeg at lave om på,” ler han. ”Frederik er god til det med mekanik. Han interesserer sig meget for det og kan sagtens bruge en dag sammen med Kennet. I år brugte han en hel uge på at få lavet et system for alle de dyser, vi bruger, så vi nu har styr på målene og har et nemt overblik. Skal jeg være ærlig, har Benjamin ikke den samme interesse. Det der med at skrue er ikke lige ham, men så sørger han for at gøre hans og Frederiks karter rene.”
LÆRING BLANDT BRØDRE
”Nej, jeg er ikke så god til det med mekanik, og min far siger af og til, at mine hænder vender forkert,” siger Benjamin Demant. Men teamets yngste medlem lærer hele tiden noget.
“Det er nok mest af min bror, at jeg lærer noget af. Frederik
Frederik Demant kørte i starten af året sit første udlandsløb på Jesolo-banen i Italien.
fortæller mig, hvordan jeg skal køre linjerne, men far fortæller mig også om sine erfaringer fra dengang, han har kørt.” ”Der er meget sparring omkring det, og så er det også megahyggeligt,” siger storebror Frederik Demant. Også selv om han kører Rotax Senior, mens brormand kører Rotax Junior. ”Både linjer og hvordan du i det hele taget kører, er det samme, og det snakker vi om. Når vi kommer hjem, er der selvfølgelig en snak om, hvordan weekenden er gået. Og fra farmands side om, hvad pokker vi gjorde forkert og hvad vi gjorde rigtigt. Der er ikke så meget mere der!” ”Efter et løb spørger deres mor ofte Hvorfor er I så sure på hinanden, når I kommer hjem?” ler Martin Sehested. ”Og det er vi nogle gange.” ”Det handler jo ikke bare om at køre, men også om at vi efter et løb skal rydde op og pakke. Det er jo nogen teenage-drenge, og det er ikke altid, at de gider at pakke sammen. De gider kun det sjove, men der er også det kedelige, og det er også lidt sjovt ved det, at det kan give lidt gnidninger. Hvis det hele bare var sjovt det hele, så tror jeg også, at det ville blive kedeligt. Der skal jo være lidt gnist. Og det er dejligt.”
Martin Sehested føler, at de to sæsoner sammen i kartingsporten har givet sønnerne noget med på vejen. ”Drengene får mere livserfaring. Det tror jeg på,” siger han. ”De får tændt en gnist, og det kan jeg huske fra mig selv. At man bliver høj af det.”