2 minute read
Mød den klima- og klubansvarlige
Jens Færgemann
BO SKOVFOGED. JOKUM TORD LARSEN.
Advertisement
Her er dit
Hvordan er en typisk dag på kontoret for dig?
”Hvis jeg er heldig, bringer mit arbejde mig ud i den virkelige motorsportsverden. Måske til et møde eller et arrangement på en bane, men jeg holder også meget af at besøge klubberne, hvor de holder til. Det kan være et møde med en klubbestyrelse en tirsdag aften et eller andet sted i landet. Jeg får altid noget godt med hjem fra sådan et møde (tip: skriv til mig, hvis jeg må besøge jeres klub). Vi vil gerne tættere på klubbernes hverdag og forstå deres behov, så vi kan blive bedre til at hjælpe dem. Vi har også et redskab, der hedder Medlemmet i centrum, som ved hjælp af en række spørgsmål til medlemmerne giver klubbernes ledelser en idé om, hvordan de kan udvikle klubben. Det har jeg arbejdet på sammen med en række af DASU’s klubber.” ”Jeg har brugt en del tid på at få DASU’s sekretariat miljøcertificeret i FIA. Erfaringerne fra dette arbejde kan vi forhåbentlig bruge til at lave en national certificeringsordning, så klubber, baner etc. kan få papir på, at de også er med på den grønne bølge. Ved Copenhagen Hi- storic Grand Prix var jeg med til at sørge for, at en Aston Martin GT4 kørte Race for Riget på CO2-neutralt brændstof, og lige nu er jeg ved at finde ud af noget af det praktiske omkring at købe, opbeva- re og transportere noget alternativt brændstof, som den ene af de to Metal Rally-biler skal køre på. Et spændende projekt.” ”Vi har også lige taget hul på et projekt med nogle internationale studerende fra Copenhagen Business School, der skal hjælpe os med at få lagt planer for biodiversitet.”
Hvad er dine daglige opgaver?
”Ansvarlig for det ene af DASU’s to strategispor – det, der handler om bæredygtighed, alternative brændstoffer og biodiversitet. Jeg er også ansvarlig for klubudvikling i DASU.”
Hvad er det bedste ved at arbejde i DASU?
”Som petrol head er DASU selvfølgelig det perfekte sted at arbejde, og jeg holder virkelig af at møde og arbejde med de mennesker, der brænder for motorsporten og sørger for, at der er løb weekend efter weekend.” ”Jeg er dybt imponeret over, at så mange fra vores verden interesseret deltager i arbejdet med den grønne omstilling – både DASU’s bestyrelse, dem jeg møder i klubberne og mange andre. Der er meget, meget langt mellem nej-hattene, og det gør mig både fortrøstningsfuld og også lidt stolt.”
Er der andet, medlemmerne bør vide om dig?
”Jeg hader havearbejde, så konceptet Vild med vilje, hvor man med god samvittighed kan lade haven passe sig selv, kunne jeg have opfundet.” STILLING: Klimaansvarlig. jf@dasu.dk 26280816
ANSVARSOMRÅDE: Klima og klubudvikling. Uddannet journalist og civiløkonom. Ansat i DASU siden 2003. Har gennem årene blandt andet været sportssekretær, redaktør af Autosport og kommunikationsansvarlig.
MOTORSPORT:
Jeg tog i en sen alder fat på en kort, men hektisk og meget lovende karriere som andenkører i rally. Højdepunktet var en NEZ-sejr i South Swedish Rally i 2016. Det løb var en enorm oplevelse og skidesjovt. Jeg nød virkelig at køre, men tiden slap desværre op. Jeg har heldigvis også haft lejlighed til at køre racerkart, Formel Ford og andet sjovt i kraft af mit arbejde hos DASU.
FRITID:
Jeg bruger temmelig mange timer som frivillig i en floorballklub i Hvidovre og som medlem af det råd, der koordinerer samarbejdet mellem det lokale idrætsliv og kommunalpolitikerne.