Racerkører og frivillig

Formand Racerkører Frivillig

På Nisseringen fungerer Gert Nielsen som teknisk chef, men giver også et nap med på andre baner.

MORTEN ALSTRUP.

MORTEN ALSTRUP.

Når muligheden byder sig, stiller Gert Nielsen op i sin Ford Sierra i Supernationalklassen i rallycross.

Gert Nielsen har gennem sine snart 40 år i motorsporten haft mange kasketter på. Han kører stadig race i sin Ford Sierra, når muligheden byder, men bruger megen tid på Nisseringen.

Gert Nielsen tøver ikke det mindste, når man spørger ham om, hvad det bedste er ved at være frivillig i sporten. ”Det er de dage, hvor vi faktisk ikke kører på Nisseringen, men hvor vi går og laver noget,” siger det mangeårige medlem af Næstved Motor Klubs Autoafdeling. ”En dag, hvor solen skinner, og vi er 3-4 stykker herude, som laver noget, mens rådyrene løber rundt.” ”Jeg synes ikke, at det er så meget det at køre, men at gå herude og få lavet nogle ting. Det er en tilfredsstillelse at se, at vi hele tiden kan rykke os og få gjort tingene bedre og bedre på banen. Vi ejer jo selv hele arealet, så vi har rigtig meget at holde styr på. Det synes jeg er en af de gode ting.”

I dag bor Gert Nielsen i Præstø – en halv times kørsel sydøst for Nisseringen – men han huserede oprindeligt i en hel anden del af Sjælland, da han blev introduceret til sporten. ”Jeg arbejdede hos en autoophugger i Nordsjælland – Niels Møller – som trak mig med herned, og så har jeg hængt ved lige siden,” siger Gert Nielsen. Han blev viklet ind i sporten og blev aktiv. Og er det stadig. ”Så meget jeg nu har tid til,” ler han. ”Jeg kører rallycross i Supernational, men det er lidt svært at få det hele til at hænge sammen med at holde min og sønnens bil kørende. Jeg tager også rundt og hjælper de andre offroad-klubber, så meget jeg nu kan.”

KONTANTE BIDRAG

”Det er desværre blevet sådan, at der ikke er så mange, som vil være med i det frivillige arbejde i klubben. Det bliver sværere og sværere at finde hjælpere til løbene, og konsekvensen kan blive, at der er offroad-klubber, som ikke vil afvikle DM-løb. Det råber jeg lidt op om – at vi skal bruge nogle hjælpere – men jeg ved ikke, hvordan vi skal få folk i tale.”

I Næstved Motor Klubs Autoafdeling har man indirekte bedt klubbens kørere om at bidrage til at holde banen og klubben kørende. ”Vi har den regel, at når man kører ud under bommen, skriver man under på, at man skylder klubben 2.500 kroner, hvis ikke man arbejder her. Og når året er omme – og hvis ikke de har arbejdet noget af – så får de en regning på 2.500 kroner,” fortæller Gert Nielsen. ”Nogen giver en hånd med. Mange er villige til at betale, men der er også nogen, som brokker sig over det og mener, at de skal have særbehandling. Vi må bare skære over en kam og sige Sådan er det. Først på året fik vi anlagt nogle dræn og et vandreservoir, og det har vi bl.a. finansieret på den måde. Det er vi nødt til for at få tingene til at køre.”

ANDRE SKAL IND I OPGAVERNE

De mange år som frivillig har også lært Gert Nielsen at være kontant i arbejdet. ”Der har været episoder, hvor folk har skændtes, og hvor jeg som formand har været nødt til at skille dem ad, få en snak med dem om, hvad der er sket. Hvis man så ikke vil indordne sig under forholdene, må jeg sige Du må pakke dit grej og køre op over bakken. Det er det eneste negative, jeg har oplevet,” fortæller han. ”Jeg er også begyndt at sige, at hvis ikke folk er med til at hjælpe til, så kan de heller ikke tillade sig at brokke sig. Det synes jeg, at folk er blevet okay til at respektere.”

Gert Nielsen har været baneformand på Nisseringen i 13-14 år, er formand for autoafdelingen og fungerer som teknisk kontrol ved enten løb eller træningsdage. Han samler ikke på titler og ansvar. Han arbejder i stedet for at få andre ind i opgaverne. ”Hvis jeg en dag ligger med benene i vejret, er det måske meget rart, at der er nogle andre, som kan overtage,” siger han. Først på året meldte han også sin afgang fra bestyrelsen. ”Op til vores generalforsamling havde jeg snakket om, at jeg ville trække mig, og det fik jeg mange opringninger på i ugen op til. Nej, det måtte jeg ikke gøre, sagde de.”

Så Gert Nielsen blev.