Autosport 5-2022

Page 36

AUTOSPORT
AUTOMOBIL SPORTS UNION NR. 5 - 2022 ”Det overraskede mig” Det overraskede alt og alle - og ikke mindst hovedpersonen selv - da Kevin Magnussen vendte tilbage til Formel 1 bag rattet af Haas’ racer.
DANSK

Det bliver uden tvivl sværere og sværere at finde frivillige, ikke kun i motorsporten men generelt i samfundet. DIF Udviklingsud valg har i 2022 fokus på dels de ud fordringer og barrierer, der kan være for at (for)blive frivilligt besty relsesmedlem/ leder lokalt i foreningerne, dels hvad DIF-idrætten kan gøre for at mini mere disse. Dette arbejde deltager vi aktivt i. Vi er tæt på at have nået grænsen for, hvad vi kan forlange af de frivillige, der er tilbage, og som gør et kæmpe arbejde for at holde vores elskede sport i gang. Besty relsen har nedsat en arbejdsgruppe, der skal komme med retningslinjer og anbefalinger til, hvordan vi i klubberne og DASU arbejder med frivillige. Der er masser af inspiration at finde rundt omkring i andre organisationer, der er afhængige af frivilligt arbejde. Vi har behov for i fællesskab at finde en vej til at gøre det væsentligt bedre end i dag.

Bestyrelsen er i fuld gang med strukturarbejdet, efter at klubberne vedtog, at bestyrelsen i fremtiden udpeger sportsudvalgene. Arbejdet

følger tidsplanen og lige efter sommerferien bad vi MRC-, vejsports, drag- og streetracingformændene om at fortsætte, men også tilpasse deres arbejde således, at det passer ind i den nye struktur. Når du læser dette Autosport, skulle vi meget gerne have formændene på plads for de resterede sportsudvalg (rally, karting, bane asfalt, bane offroad) samt vores tværfaglige udvalg. Og forhåbentlig også begyndt at få de øvrige medlemmer af sportsudvalgene udpeget. Målet er at præsentere udvalgene på repræsentantskabsmødet i november.

Samarbejde har højeste prioritet i vores nye hver dag; mellem sportsudvalgene, klubberne, bestyrels en og sekretariatet; internt i og mellem sportsud valgene; og ikke mindst med de tværfaglige udvalg. Der er således en række af sportsudvalgenes nuværende driftsopgaver, der flyttes til administra tionen og de tværfaglige udvalg. Eksempelvis:

• reglementsskrivning og kvalitetssikring;

• banesyn og godkendelse af sikkerhedsplaner;

• tekniske spørgsmål og ansvaret for teknisk materiel;

• ansvaret for kursusmateriale;

• koordination og planlægning af den kommende kursussæson;

• evaluering af kursusaktiviteter.

I forbindelse med de vedtagne ændringer har bestyrelsen følgende fremtidsløfter for 2023-2025:

• udarbejde og gennemføre en langsigtet strategi for udviklingen af motorsport i Danmark;

• sikre stærk og relevant administrativ, faglig og politisk bistand til klubberne;

• give klubberne direkte indflydelse på udarbejdels en af reglementerne;

• være i kontinuerlig og direkte dialog med klub berne om ønsker og behov;

• stimulere og inspirere til udvikling i klubberne;

• styrke uddannelsen og anerkendelsen af de frivil lige.

Vi vil styrke fællesskabet og skabe merværdi for klubber, frivillige og udøvere

Officielt blad for Dansk Automobil Sports Union

Autosport forbeholder sig ret til at nægte optagelse af annoncer.

Autosport tillader ikke erhvervsmæssig affotografering af bladets indhold og påtager sig intet ansvar for rigtigheden af eller fejl i privat-, klub- såvel som erhvervsannoncer.

Autosport bringer ikke læserbreve, men henviser til DASU’s facebook-profiler. Autosport modtager dog gerne forslag til emner til redaktionel omtale.

Udgivelsesdatoer 2022 Autosport udkommer seks gange om året. Magasinets planlagte udgivelsesdato i 2022 er 19. december 2022 (#6).

Ansvarshavende redaktør Bo Skovfoged Tlf.: 31 10 19 76, bos@dasu.dk.

Redaktør Morten Alstrup Tlf.: 20 20 74 22, autosport@dasu.dk

Annoncesalg DASU Tlf.: 31 10 19 76, bos@dasu.dk

Layout HJ Grafisk. hjgrafisk1@gmail.com Tryk Stibo Graphic A/S. www.stibographic.com

Abonnement Årsabonnement: kr. 500,-. Dansk Automobil Sport Union, Idrættens Hus, 2605 Brøndby. Tlf.: 31 13 65 65.

Mandag-fredag kl. 12-14. E-mail: dasu@dasu.dk. www.dasu.dk.

Generalsekretær: Ture Hansen. Formand: Henrik Møller-Nielsen.

PÅ FORSIDEN:

Kevin Magnussen har haft et flot comeback til Formel 1 og har oplevet nye sider af sin deltagelse i sportens topklasse.

Foto: Grand Prix Photo.

NR. 5 - AUTOSPORT 3 AUTOSPORT LEDER
2020-22 GRØNT FORBUN D SVANEM ÆRKET Tryksag 5041 0004
Henrik Møller-Nielsen Formand
Frivillighed under pres

Rallyægtepar i en moden alder

ASFALTBANE

Fra overstået til nyt kapitel 6-7

I FARTEN

Stort og småt omkring bilsporten 8-12

DASU

Kandidaterne som årets klub 13

KARTING

Livslangt engagement i sporten 14-16

KARTING

Godt samvær mellem far og sønner 18-19

DRAGRACING

En anderledes dragracer 26-28

DASU

Mød den klima- og klubansvarlige 29

HILL CLIMB

En historisk bil skal bruges 30-31

DASU

Medicinmanden på fire hjul 34

OFFROAD Racerkører og frivillig 36-37

ASFALTBANE

Super GT-klassens faste deltager 38-39

ASFALTBANE

Nærmere sig 100 løb i samme klasse 40-41

DASU

Disse løb planlægger landets klubber 50

AUTOSPORT - NR. 5 4
20-22
INDHOLD
24-25 Codriveren med Maylandkalenderen
FOTO: JOKUM TORD LARSEN FOTO: ÅGE KESELER KIRKETERP RALLY KLUBRALLY
NR. 5 - AUTOSPORT 5 46-49 32-33 42-44 Danmarks første racervagabond Vendte tilbage til sporten Teamchefen hjælper konkurrenterne FOTO: FINN NØRBY FOTO: MORTEN ALSTRUP FOTO: JOKUM TORD LARSEN MRC ASFALTBANE DASU

Islutningen af februar var Kevin Magnussen afklaret om sin fremtid. Formel 1 var et overstået kapitel, og han så frem til at køre for Peugeot i World Endurance Championship. Det spillede ingen rolle, at Nikita Mazepin efter Ruslands invasion af Ukraine var på vej ud af Haas-teamet: ”De har ikke ringet – og hvis de ringer, er jeg ikke interesseret,” sagde han dengang.

”Jeg var helt sikker på, at det var slut med Formel 1. Jeg så ikke mig selv som en mulighed, da Haas droppede Mazepin. Jeg kunne jo godt have sendt mails eller ringet til dem, men jeg var overbevist om, at jeg ikke stod på deres liste. Så ringede Günther (Steiner, Haas team chef, red.). Det var en kæmpe overraskelse.”

”Det var en ret kort samtale og vi blev hurtigt enige. Så var der selvfølgelig nogle praktiske ting, der skulle på plads, men det gik også hurtigt,” fortæller Kevin Magnussen om sit sen sationelle comeback, der betød et farvel til de sportsvogne, han havde kørt i 2021. ”Det er først, når man mister noget, men rigtig indser, hvad man har haft gang i. Sådan er det med mig og Formel 1.”

”Da Günther ringede, havde jeg ikke været Formel 1-kører i mange måneder. Jeg levede som et normalt menneske. Jeg brugte meget tid med min dat ter Laura, jeg trænede ikke hver dag, jeg tænkte ikke på at spise sundt, sove tidligt og alt det der. Jeg drak nogle øl. Rent fy sisk var jeg ikke klar til Formel 1,” indrømmer danskeren.

”Men da jeg første gang kravlede ned i Haas-raceren i Bahrain, føltes det som om, jeg ikke havde været væk fra For mel 1 særligt længe – i hvert fald ikke et helt år. Jeg følte mig ikke rusten med hensyn til at køre bilen eller omkring teknikken. Det er nok ligesom at køre cykel – når man har lært det, sidder det i kroppen.”

FORANDRING I KULISSERNE

I det år, Kevin Magnussen havde været væk fra Haas, var der sket meget bag kulisserne i Formel 1. Budgetloftet var trådt i kraft, og det betød, at Ferrari måtte skære ned i an tallet af medarbejdere. En ræk ke tidligere Ferrari-ingeniører fandt omgående nyt arbejde i Maranello, hvor Haas oprettede en designafdeling, der i dag har omkring 100 ansatte.

”Teamet havde ændret sig en del i det år, jeg havde

været væk. Vi har nu en større designgruppe i Maranello, og det har forbedret kommunika tionen – det er bare nemmere, når du lige kan gå hen til kolle gaens skrivebord og tale med ham ansigt til ansigt,” fortæller Kevin Magnussen.

Han fik også en ny rolle i teamet. I sine fire første år hos Haas havde han erfarne Romain Grosjean som teamkammerat. Magnussen og franskmanden kæmpede gennem årene om at være teamets førende kører. Først mod slutningen af deres fire sæsoner som konkurrenter blev Magnussen og Grosjean for alvor gode venner – indtil da var der ofte intern ballade, og det var ikke alle erfaringer med bilen, der blev delt med den anden side af garagen.

I år har Magnussen haft Mick Schumacher som team kammerat. Tyskeren kører sin kun anden sæson og har haft svært ved at matche Magnus sen, der har taget rollen som førstekører på sig.

”Der er en anden atmosfære i teamet. Vi er meget åbne og afslappede, og det er godt. I en vis grad har jeg været en slags læremester for Mick. Jeg har jo mere erfaring i Formel 1, og jeg forsøger at hjælpe hele teamet fremad. Så jo – jeg føler et vist ansvar, fordi jeg er den mest erfarne kører i teamet.”

NAKKEPROBLEMER

Det første løb i Bahrain resulterede i en nærmest sensationel femteplads og ugen efter blev Magnussen nummer ni i Saudi Arabien. Der var lagt op til endnu en top-5 placering, men hans utrænede nakke gav problemer.

”Da jeg første gang kørte Formel 1, var jeg tilknyttet Pro Treatment, der stillede op med en træner og en fysioterapeut. Det var dyrt, så det droppede jeg, da jeg stoppede hos Haas efter 2020. Da jeg vendte til bage i år, ringede jeg til dem og sagde Kan vi gøre det hele igen? Så nu har jeg igen det setup, og jeg har trænet så hårdt, som det har været muligt. Men der har hele tiden været løb, og så kan man ikke træne optimalt i fire eller fem dage. Til vinter skal jeg have mere tid til at træne hver dag og få min kondition tilbage. Det er nok først her, jeg kommer rigtig i topform igen,” indrømmer han.

Tidligt på sæsonen blev Haas’ 2022-model VF22 anset for at være den tredjehurtigste i feltet. Kun Red Bull og Ferrari var hurtigere.

"Det overraskede mig – men når man ikke aner, hvad man kan forvente, vil alt overraske,” indrømmer Kevin Magnus sen. ”Og det var jo en utrolig udvikling. Indenfor halvanden uge gik jeg fra ikke at være Formel 1-kører til at gøre comeback med en langsigtet kontrakt og så score et top-fem resultat i Bahrain.”

"Vi startede rigtig stærkt, men så begyndte de andre hold at gøre fremskridt. Nu kan vi både være i toppen og i bunden af midterfeltet – det afhænger af dagsformen på de enkelte baner. Det er faktisk fedt, at det er så tæt, for nu ankommer man til hver eneste løb med en tro på et godt resultat. Det er godt for os i midterfeltet – og godt for tilskuere og TV-seere.”

BEGRÆNSET UDVIKLET

Udvikling af bilen hen over sæsonen har aldrig været det lille Haas-teams spidskompe tence. Sådan har det også været i år. Mens de andre teams udviklede deres 2022-modeller med diverse upgrades, valgte Haas at fokusere på en enkelt upgrade, der blev introduceret lige før sommerpausen.

”Vi kunne i løbet af foråret forbedre bilen overraskende meget med justeringer, men vi kørte jo i princippet med den bil vi brugte til vintertesterne helt frem til sommerferien,” fortæller Kevin Magnussen.

Undervejs har han haft tre forskellige race engineers. Gary Gannon, der var hans ingeniør i 2019-20, har i år arbejdet med Schumacher. I stedet startede danskeren sæsonen med Ed Regan, der nu forlader teamet. Efter sommerferien blev Regan derfor afløst af Dominic Haines.

”Det gode ved det skifte var, at jeg kendte Dominic ganske godt. Han var Grosjeans race engineer, da vi var team kammerater, så selvom jeg ikke havde arbejdet direkte sammen med ham, kendte jeg ham. Og han kendte mig, så det var nærmest en glidende overgang.”

Dominic Haines, der primært arbejder i Haas-hovedkvarteret i britiske Banbury, var kun en midlertidig løsning, og siden Singapores Grand Prix er det den nyansatte Mark Slade, der har været Magnussens ingeniør. Han er en af de mest erfarne og respekterede race engineers i Formel l, og han har igennem en lang karriere arbejdet for teams som McLaren, Renault og Mercedes og med kørere som Mika Hakkinen,

SÆTTER PRIS PÅ AT VÆRE TILBAGE

Den enlige, sene upgrade har været med til at gøre 2022-sæsonen til en rutsje banetur, hvor det skiftevis er gået op og ned. Der har været sublime øjeblikke, som femtepladsen i Bahrain eller da han kvalificerede sig som nummer fire i Imola. Men der har også en række frustrerende afkørsler og sammenstød på første omgang.

Sådan har hele Kevin Mag nussens Formel 1-karriere faktisk været – fuld af op- og nedture. Men til forskel for tidligere, virker det danske es i år i langt bedre balance.

”Jeg føler mig meget bedre tilpas end tidligere – mere afslappet. Den sæson, jeg havde udenfor Formel 1, har givet mig et nyt syn på mange ting. Der er også sket så meget i mit liv – jeg føler mig … anderledes. Jeg er bedre til at nyde at være med i Formel 1. Jeg har ikke de samme bekymringer eller den samme frygt som tidligere, og så bliver man en bedre racerkører. Der er altid en masse pres på en Formel 1-kører, og som ung fokuserer man meget på, at man skal præstere – ellers ryger man ud. Og på det tidspunkt ved man jo ikke, hvordan ens liv vil være uden Formel 1. Nu har jeg prøvet det, og ved at der faktisk er et OK liv udenfor Formel 1,” siger Kevin Magnussen.

”Derfor nyder jeg det mere i dag. I første del af min Formel 1-karriere var jeg tit frustreret. Jeg fokuserede mere på alt det, jeg ikke havde – som chancen for at vinde og blive verdensmester. Jeg satte ikke pris på, at jeg overhovedet var med i Formel 1.”

”Det gør jeg i dag.”

AUTOSPORT - NR. 5 6
Kimi Räikkönen og Michael Schumacher.

”Nu sætter jeg pris på at være med i Formel 1.”

NR.5 - AUTOSPORT 7

DASU’s Metal Rally går den grønne vej

Når eleverne på tekniske skoler landet over får mulighed for at prøve kræfter med en rallybil i skoletiden, bliver det med lidt grønnere samvittighed, at der bliver trådt på speederen. Den ene af DASU Metal Rally-bilerne kommer nemlig fremover til at køre på 100 procent CO2-neutralt brændstof.

”Når DASU Metal Rally i løbet

af efteråret besøger en række tekniske skoler, skal den ene bil køre på CO2-neutralt brændstof, mens den anden fortsætter på almindelig standerbenzin,” siger Jens Færgemann, der er klimaansvarlig i DASU. ”Da de to biler er helt identiske, giver det os en unik mulighed for at teste og måle forskellen på de to typer brændstof på områder som udslip

af drivhusgasser og slid på motor dele. Den viden skal vi bruge, når vi gradvist indfører bæredygtige brændstoffer i motorsporten, og forhåbentlig kan vi på den måde være med til at forberede danskerne og deres biler til at køre på de mere miljøvenlige brændstoffer.”

”Der er et kæmpe fokus fra alle kanter på omlægning til el, men

for os og vores medlemmer er der også store klimagevinster at hente ved at benytte de mange bære dygtige alternativer til benzin og diesel.”

Siden 2008 har DASU haft et tæt samarbejde med Dansk Metal.

Ærespokal til Lene Jørgensen

Lene Jørgensen fra Automobil Sports Klubben Hedeland er den seneste modtager af Arne Guldmarks Ærespokal, som siden 2017 har været udsat af Dansk Rally Club.

”Ærespokalen går til en person, der har ydet en særlig indsats for dansk rally, og det har Lene Jør gensen i den grad gjort,” lyder det i motivationen fra Dansk Rally Clubs formand Jørgen Esbensen. Klubformanden påpeger, at mod tageren udover at være codriver har stået i spidsen for en lang række danske rallyer gennem fem årtier. ”Derudover har Lene Jør gensen ydet en kæmpeindsats for sikkerheden i dansk rally, både for kørere, tilskuere og officials.”

”Arne Guldmark hørte til top kørerne, ham så vi op til,” siger Lene Jørgensen, som fik pokalen overrakt af Finn Richardt fra Dansk Rally Club. ”Han var ofte samtaleemne ved aftensmaden i mit barndomshjem, så jeg er meget glad og stolt over at mod tage denne pokal.”

Arne Guldmark prægede i 1960’erne dansk motorsport både som bane- og rallykører. Han var dansk mester på bane i 1961 og i rally i 1965 og fik en femteplads i Tour d’Europe i 1962.

Arne Guldmarks Ærespokal er tidligere blevet tildelt Jacob Madsen, Johnny Pedersen og Henriette Juhl Bruhn. Alstrup

AUTOSPORT - NR.6 8
Skovfoged
I FARTEN KLUBRALLY
FOTO: MORTEN ALSTRUP
MORTEN DAM RALLY
FOTO:

Holbæk Amts Motorklubs

SM-afdeling i bilorientering – Odsherred Bilcenter-løbet – bar også titel som mindeløb for nyligt afdøde Ib Rasmussen.

I den forbindelse havde Ib Rasmussens familie doneret to af hans pokaler, som skal uddeles til det bedst placerede A-mandskab i klubbens kommende fem løb, eller til de er vundet tre gange af det samme mandskab og dermed tilfalder dette mandskab til

ejendom. Ib Rasmussens datter –Anne Møller-Nielsen – overrakte pokalerne til Vagn Olsen, som vandt A-klassen sammen med Jens Peter Jensen.

Vandrepokaler indstiftet Vinderur blev solgt

Istarten af 2017 vandt Michael Christensen 24-timersløbet på Daytona, hvilket udløste et legendarisk Rolex-vinderur. Dette ur satte den danske topkører i slutningen af september på auktion hos Bruun Rasmussen Auktioner.

”Jeg er, som så mange andre, dybt berørt af krigen i Ukraine og så kiggede jeg på uret og tænkte, at jeg kan opnå så meget mere med uret end blot at have det liggende i min bankboks,” fortalte den tidligere verdensmester.

Alle øvrige præmier ved ar rangementet var dog nye og havde kortere levetid, for der var tale om økologiske grøntsager fra produ centen Rønnely, som var en af de mange lodsejere langs ruten.

”Uret står mit hjerte nært, men samtidig ved jeg, at jeg har været privilegeret i min opvækst og karriere, og jeg har levet mit liv som professionel racerkører. Det jeg ser i Ukraine er så forfærdeligt og trist, og de børn kommer til at få en helt anden opvækst.”

Selve auktionen foregik efter redaktionens slutning, og over skuddet ved salget gik til Save The Children Ukraine.

Victor Odin blev den første

Iforbindelse med den tradi tionelle DM-weekend i karting, der fandt sted på Roskilde Ring Center i august, blev der for første gang afviklet et elektrisk opgør. Det var Victor Odin Soria, som vandt Dansk Metal Micro-el foran Joachim Falkenberg Ottosen og Kevin Kaiberg Matthiesen. Feltet med elektriske karts brillerede ikke bare med tæt race, men også med underholdende motorsport uden mange decibel.

Skovfoged

var Rasmus Buxbom Andersens gennemsnits fart, da han vandt finalen i OK-klassen ved DM-løbet i karting på Roskilde Racing Center. I KZ2 sejrede Rasmus Haugård med 94,0 km/t, mens Romeo Haagh vandt OK Junior med 90,4 km/t.

NR.5 - AUTOSPORT 9 FOTO: HOLBÆK AMTS MOTORKLUB FOTO: BRUUN RASMUSSEN AUKTIONER
Alstrup
BILORIENTERING
DET STORE TAL 94,7 ASFALTBANE
BO SKOVFOGED
FOTO:
KARTING

Rookier med succes

Ideres første fulde sæson i henholdsvis NTT IndyCar Series og Porsche Supercup har Christian Lundgaard og Bastian Buus været årets bedste debutanter.

I topklassen indenfor amerikansk formelracing førte Christian Lundgaard (t.v.) to løb, blev toer på Indianapolis og sluttede på en generel 14. plads i mesterskabet. Han toppede debutsæsonen for Rahal Letterman Lanigan Racing med at blive Rookie of the Year, da han blev bedst blandt de i alt syv rookier, klassen havde i år.

I Europa kørte Bastian Buus (t.h.) for Walter Lechner Racing i Porsche Super Cuppen, hvor han også scorede titlen som årets rookie, også i et felt af syv debutanter. Teenageren

af kroner hvert år.

“Jeg har helt sikkert sparet ved at flytte mit mobilabonnement til Duka.

Det løber vel op i et par hundrede kroner hver eneste måned, så på et år taler vi jo flere tusinde kroner, jeg nu kan bruge på race i stedet!”

Med Duka ringer du som eneste selskab frit fra Danmark til andre EU-lande.

Medlemmer af DASU sparer 10 kr. pr. måned på Dukas abonnementer.

Få din medlemsrabat på duka.dk/DASU eller ring 7734 1819.

ASFALTBANE FOTO: PORSCHE. FOTO: NTT INDYCAR SERIES AUTOSPORT - NR.6 10
sparer tusinder
Jeg
Carsten Lorenzen, Budweg Racing
F Holm Auto Alt i autoreparationer Tlf: 23 69 35 78 Mail: auto@fh-service.dk Glasmagervej 33 4684 Holmegaard

Klar til start for erhvervsskoleelever landet over

Så er skoleelever landet over klar til at trykke speederen i bund – og samtidig lære på nye måder. Sociale events, konkurrencer og gokart skal være med til at åbne flere unges øjne for hvad mekanikere, pladesmede og de mange andre erhvervsud dannelser kan bruges til – og til at fastholde de unge, der allerede er i gang med uddannelsen. Det sker med uddannelsesprojektet Kartingslalom, skills og samarbejde.

Det er Dansk Automobil Sports Union, som nu sætter gang i uddannelsesprojektet på erhvervsskoler landet over med støtte fra Tietgenfonden.

De første events bliver afviklet her kort inde i skoleåret – Uddan nelsescenter Holstebro og EUC Nordvestsjælland i Holbæk er de første erhvervsskoler i landet, der afvikler Kartingslalom, skills og

samarbejde.

I tæt samarbejde med erh vervsskolerne vil DASU afvikle en løbsserie for eleverne, hvor resul tater fra events på skolerne med gokartkørsel, teambuilding og fagligt relevante opgaver vil tælle til et samlet mesterskab. De bed ste erhvervsskoler skal herefter dyste om at blive landets bedste i en DM-serie. Og helt i tidens ånd bliver dén konkurrence afviklet i eldrevne gokarts.

Projektet Kartingslalom, skills og samarbejde er et treårigt projekt og afvikles sammen med DASU’s partnere, herunder Dansk Metal og Autobranchen Danmark. Pro jektet er støttet af Tietgenfonden.

Dansk Automobil Sports Union bygger med dette projekt videre på de seneste tre års succes med et gokartprojekt for folke skoleklasser og fortsætter med at

have fokus på inddragelse af FN’s verdensmål – herunder klima. Valget af elgokarter til Karting slalom, skills og samarbejde er dels af klimamæssige hensyn, men også af hensyn til holdbarheden af gokarterne og for at ned bringe støjen. Netop det lavere støjniveau med elgokarter har

allerede vist sig at give konkrete fordele på gokartbanerne i form af mere køretid.

Tietgenfonden har støttet Kartingslalom, skills og samarbe jde med 1,24 mio. kr.

ASFALTBANE

Tiendeplads ved VM

Frederik Hovgaard var i midten af september til start i IFMAR’s VM-finale i 1/10 ISTC Spec el på Mario Rosati-ba nen ved Gubbio i Italien.

I den første af de tre finaler var danskeren fremme på femtepladsen, men spandt på et vådt banestykke og sluttede som nummer ni. Med slutplaceringer som nummer ni og syv i de to an dre finaler endte han sammenlagt som nummer ti.

Alstrup

En historisk racerbil er kommet på museum. Det er den Delta T79, som Kris Nissen efter sit skifte fra karting til Formel Ford 2000-klassen an vendte til bl.a. at tage EM-sølvet med i 1981. Siden foråret har den restaurerede racerbil stået på VW & Retro Museum ved Ulfborg, som Sussi og Carsten Andersen åbnede i 2015.

”Jeg blev meget positivt overrasket. Det er et virkeligt godt museum og også med meget andet end biler. Det utroligt, hvad de har fået samlet. Det er et sted for alle, uanset alder,” siger Kris Nissen.

Udover racerbilen har den tidligere Volkswagen Motor sport-chef også udlånt pokaler, modelbiler og køredragt til museet.

NR.5 - AUTOSPORT 11
BO SKOVFOGED
Alstrup MRC
FOTO: FOTO: CLUB AUTOMODELLISTICO 5 COLLI DASU Nissens gennembrudsbil på museum
FOTO: VW & RETRO MUSEUM

Danskerholdet til FIA Motorsport Games 2022

Når anden udgave af FIA Motorsport Games skydes i gang i Marseille den 26. oktober, er det med fem danske kørere klar på startgridden. Og det er en stærk, dansk delegation, der bliver sendt afsted med deltagelse i godt en tredjedel af disci plinerne til motorsportslegene.

Det bliver med frontrunner i Formel 4 DM-serien Julius Dinesen (nederst til højre) som dansk repræsentant i den enlige klasse for formelbiler. Det 15-årige talent fra Solrød Strand har i flere år været et af dansk kartings lysende talenter og er her i 2022-sæsonen tilmed blevet optaget i DASU’s Team Danmark-talenttrup.

”Jeg er stolt over at få lov til at repræsentere Danmark i Formel 4-klassen. Hele mit liv har jeg set

forskellige landshold i de rødhvide farver, så det føles vildt at få muligheden for at gøre det som racerkører. Jeg vil gøre mit bedste for at bringe Dannebrog til tops!” siger Julius Dinesen.

I Karting Sprint Senior stiller 15-årige Valdemar Aggerholm fra Hørsholm til start. Han er tidligere svensk mester i OK Junior-klassen og har taget i alt 75 podieplaceringer i dansk og international karting gennem årene.

I Karting Sprint Junior er det Mikkel Gaarde Pedersen (øverst til venstre) fra Egernsund, der bærer de rød/hvide farver. Den 14-årige sønderjyde er tidligere dansk mester i karting i Rotax Micro og er i år frontrunner i det

tyske Rotax Junior-mesterskab med løbssejre.

Den digitale del af legene får i år også rødt/hvidt skær over sig – i mere end én forstand. Til at repræsentere Danmark og DASU er valget faldet på vinderen af det officielle DM i digital motorsport, Porsche Esports Carrera Cup, Mikkel Gade (øverst til højre). Ud over at være dobbelt DM-vinder, er Mikkel Gade også i år at finde på virkelige racerbaner i formel bilsmesterskabet Skip Barber For mula Series i USA. Mikkel Gade er 20 år og bor i Hedehusene.

Endnu en Mikkel er udpeget til at sætte kulør på drifting-delen af FIA Motorsport Games. Mikkel Overgaard er 33 år gammel og fra Hadsund og har kørt drifting

i mere end 10 år med flere topre sultater fra internationale serier som Drift Masters, det norske driftingmesterskab og Nürbur gring Drift Cup.

Som noget nyt er der også en dansk udsending med i pitlane til FIA Motorsport Games. Boris Teodorescu Locatelli (til venstre) blev tidligere i år kåret til Årets Mekanikerlærling – en pris, DASU uddeler sammen med Dansk Metal. Som del af præmien er Boris, der i dag bosat i Skive og i lære hos Dahl Peder

sen A/S, nu også tilknyttet den danske mærkeklasse DS3 Cup og TCR-mesterskabet og skal være mekaniker til FIA Motorsport Games.

FIA Motorsport Games afvikles den 26.-30. oktober på og om kring Grand Prix-banen Circuit Paul Ricard i Sydfrankrig. Der er i alt 17 discipliner til legene, og de kan følges via hjemmesiden fiamotorsportgames.com.

Skovfoged

DASU AUTOSPORT - NR.6 12
FOTO: BO SKOVFOGED. FOTO: JJ RACING FOTO: BO SKOVFOGED FOTO: KIM GRIPPING

Tre kandidater til årets klub

Tilbage i 2013 blev Dansk Automobil Sport Unions hædersbevisning Årets klub indstiftet for at hædre en klub, der har gjort sig specielt bemærket f.eks. gennem afholdelse af gode arrangementer, iværksat nye tiltag eller på anden måde have udmærket sig. I år har DASU’s bestyrelse indstillet følgende tre klubber som kandidater til hæderen, hvor årets klub vælges ved simpelt flertal af de tilstedeværende klubber på repræsentantskabsmødet i november.

Lemvig og Omegns Motorsport

Klubben har i 2022 50 procent flere medlem mer og 65 procent flere licenshavere end i 2021. LOMS bruger naturligvis klubrally kurser til at skabe interesse for sporten blandt nye kørere, og klubben formår at få en pæn del af de nye deltagere sluset ind i sporten og ikke mindst fastholde dem.

LOMS har en ambition om at ville holde de nye lidt i hånden

og sørge for, at de altid ved, hvem de skal gå til, hvis de er i tvivl om noget. Og så skal det være hyggeligt at være medlem i LOMS, så både nye og knap så nye medlemmer føler sig velkomne.

Klubben står bag Mads Kjærs Mindeløb, der med mange år på bagen er en institution i dansk klubrally. Løbet kombinerer tradition og fornyelse, for selv om løbet afvikles samme dag

LUG København

Gokartklubben er og har de seneste år været en af pionererne indenfor elektriske gokarts.

Klubben holder til på Køben havns Gokart Bane, der ligger i skyggen af Amager Bakke, som er et af verdens reneste og mest effektive anlæg til at producere energi fra affald.

Om det er anlægget, der in spirerer til at teste de fossilfrie gokarts vides ikke, men klub

ben har videbegærligt og med god sans for at få det praktiske til at fungere lagt tid, kræfter og penge i at undersøge det med el og gokarts.

LUG eksperimenterede og investerede med hjælp fra DASU i elektriske gokarts, og det lykkedes klubben at over tale kommunen til at udvide køretiden på banen, når blot kørslen foregik med de elek triske, næsten lydløse gokarts.

hvert år – anden påskedag –formår klubben også at udvikle Mads Kjærs Mindeløb, så populariteten består. Udover klubrallykurser og Mads Kjærs Mindeløb afviklede klubben i 2022 også sit første Yokohama Mesterskab-løb og en afdeling af Sonax DASU Classic.

LUG og Københavns Gokart Bane lagde også organisatoriske kræfter og asfalt til det første testløb med elektriske gokarts på dansk grund.

Testen var med til at afdæk ke, hvad der var fakta, og hvad der måske var fup, og testen var med til at bane vejen for det første DM med elektriske gokarts i Roskilde.

Bornholms Motor Sport

BMS kunne i juli indvie Bornholms første per manente folkeracebane. Indvielsen markerede enden på en lang kamp for at få et fast baneanlæg på øen.

Med Torben Larsen, Henrik Bloch Andersen og Christina Steinlein som utrættelige spyd spidser har Bornholms Motor Sport flere gange været slået tilbage til start og har oplevet masser af modgang under arbe

jdet med en bane på klippeøen.

Tredje gang – sådan cirka –er som bekendt lykkens gang, og efter at klubbens medlem mer har folkeræset rundt på forskellige adresser på øen, er den lange historie nu endt lykkeligt.

En dejlig og vidtrækkende krølle på historien er, at an læggelsen af den permanente motorbane er godt nyt for de lokale markfirben, der med ba

nen og nogle små forbedringer får bedre vilkår end firbenene havde, før Bornholms Motor Sport rykkede ind. Dermed kan den splinternye bane som prøveklud allerede i sine første leveår være med til at hjælpe resten af motorsports-Dan mark.

Banen og firbenene kan du læse meget mere om i Auto sport #4/2022.

NR. 5 - AUTOSPORT 13
JENS FÆRGEMANN.

”Lad os se på, hvad andre gør.”

Ken Nielsen har været aktiv i karting i en menneskealder. Selv tidligere aktiv. Udvalgsmedlem og klubformand. Han brænder for sporten og vil gerne have bredden med.

2022 har været et skel sættende år for dansk karting. Det var kun DIF-Danmarksmester skabet på Roskilde Racing Center i midten af august, hvor der blev kørt nationale mesterskabsløb for de internationale OK- og OK Junior-klasser. Kort før starten

på årets Dansk Super Kart med de samme klasser blev løbsse rien aflyst grundet manglende deltagertilslutning. Årets landsdækkende turneringer har været Rotax Max Challenge-se rien og en ungdomscup for Micro 60 og Mini 60, mens der er blevet kørt regionale mester skaber for andre klasser.

”Det er ikke kun i Danmark, at det har været galt med deltagelsen i OK- og OK Jun ior-klasserne. I Tyskland har der heller ikke været de deltagere, man tidligere oplevede. Der har været gang i den internationale WSK-serie i Sydeuropa og så i Sverige. Hvorfor svenskerne kan få det til at virke, og vi ikke kan herhjemme, aner jeg ikke,” siger Ken Nielsen.

I kartingkredse er han kendt som Guffi og har været til mo torløb, før han blev født. Det vender vi tilbage til.

Ken Nielsen er formand for Vojens Karting Klub, hvor han har siddet i bestyrelsen

siden klubbens genetablering i 1999, har været medlem af kartingudvalget, stået for un dervisning af kartingløbsledere og har arbejdet som mekaniker i formelsporten, hvor han har haft Ole Schack som kollega. Ken Nielsen kender sporten.

UDNYTTE DE ÆLDRE MOTORER

Sidste år var der mere end 20 deltagere i henholdsvis OK- og OK Junior-klasserne gennem DSK-sæsonen. Hvor er de henne i år?

”Jeg tror, at der er en del, som kører i Sverige, en del, som kører i det tyske mesterskab, selv om den serie ikke har så mange danske deltagere som tidligere,” siger Ken Nielsen. ”Jeg tror, at årsagen skal findes

AUTOSPORT - NR.5 14
2022 har herhjemme kun budt på et nationalt løb for de internationale OK-klasser, efter at Dansk Super Kart blev aflyst med kort varsel. ”Jeg tror, at årsagen skal findes i en kombination af flere ting,” siger Ken Nielsen om det faldende deltagerantal herhjemme.
NR.5 - AUTOSPORT 15
Ken Nielsen er et kendt og respekteret ansigt indenfor dansk karting, når han møder kørere og forældre ude til arrangementerne. MORTEN ALSTRUP. MORTEN ALSTRUP, BO SKOVFOGED.

i en kombination af flere ting. Lad os se på, hvad svenskerne har gjort. Men der bliver også homologeret nye rammer og nye motorer, som betyder, at man ikke længere bruger det gamle grej.”

”CIK må også kunne se, hvor det bærer henad, og jeg ved, at man arbejder med muligheden for en national OK-klasse. Ligesom vi i gamle dage ved siden af den internationale Formel A havde en national A-klasse. Det kunne være godt, hvis man kunne køre med en OK-motor, efter at motorens homologering er udløbet og så måske med en anden karbu rator. En moderne OK-motor holder ikke ret længe, inden den skal renoveres, men en OK Junior-motor virker fint, for den kan man køre længere med.”

For Ken Nielsen er det også vigtigt, at en national løbsserie for de internationale CIK-klasser er relevante for landets forhandlere. For de hjælper de lovende kørere.

”Tidligere kunne en forhandler godt hjælpe et ungt talent med f.eks. en ny ramme, men der ikke meget kød på benene i dag for dem, hvor f.eks. dækkene skal købes cen tralt. Som forhandler tjener du ikke meget hen over en week end, hvis du kun kan sælge en kæde og lidt kædespray,” siger Ken Nielsen.

”Hvis vi kikker på Ro tax-serien – og ja, jeg står for

mærkets første servicecenter ud over HL Racing – så vokser det. Det er mere eller mindre de samme motorer, som er ble vet opdateret, men til løbene sælger forhandlerne stadig dækkene. Hans og Krista La defoged sagde altid, at der skal være noget til forhandlerne, og derfor kommer der mange forhandlere til de løb. OTK står i dag bag mange mærker – og deres danske importør Ole Haugaard gør det godt – men kikker man nogle år tilbage, hvor mærkerne var fordelt, kunne forhandlerne gøre noget.”

Ken Nielsen bifalder den beslutning, der sidste vinter blev taget om ikke at lade Micro 60- og Mini 60-klasserne være en del af Dansk Super Kart, men i stedet samle dem i en ungdomscup. Her blev der kørt et indledende løb på ba nerne i Barmosen og Grindsted inden finalen i Søndersø.

”Ungdomscuppen burde også køre sammen med promo torklasser som X30 og Rotax,” siger han. ”I gamle dage hed klasserne for de yngste Formel Junior, Pop I og Pop II. Det var en rigtig fin løbsserie, og det kan vi godt prøve at lære af.”

GOD TIL FODBOLD

I de seneste sæsoner er der gjort tiltag for bredden i spor ten i form af samkøringsklasser i specielt landsdelsmesterskaberne under titlerne DASU Junior og DASU Senior. Her

samler man deltagere med forskelligt udstyr, som ikke nødvendigvis er det nyeste af det nye. I DASU Junior kører KF Junior, X30 Junior og Rok Junior sammen, mens sen iorpendanten tæller bl.a. KF, Futura, X30 Senior, Super Rok og DVS.

”Det er ikke lige min kop te,” siger Ken Nielsen. ”Når du slår forskellige klasser sammen, vil det aldrig blive helt fair, selv om du forsøger at udligne forskellene gennem minimumsvægte. Man finder hurtigt ud af, hvilken motor, som er bedst, og efter et år kører alle med den.”

”Vigtigt er, at vi i fremtiden ikke blander OK-klassen ind. Det er en motor, der er så meget bedre end de andre, og så kører den ikke med kobling, hvilket vil give problemer i afviklingen.”

Og så tilbage til indlednin gen. Kælenavnet Guffi.

”Det kom, da jeg var i lære som elektriker, hvor der var OL i Los Angeles, hvor Fedtmule blev tegnet som aktiv i alle discipliner og blev kaldt Sport Goofy,” fortæller han. ”Spiller du fodbold? spurgte mester. Jo, det gjorde jeg. Vi spiller firmafodbold i aften, så du skal med. Holdet bestod af alle de gamle svende, og jeg var i mit livs form, fik scoret mål og vi vandt.”

”Næste dag til morgenmøn string sagde mester Hvad så Sport Goofy, hvorfor har du ikke

fortalt, at du kan spille fodbold? Og så har det med Goofy hængt ved og er blevet til den fordan skede udgave Guffi.”

SPARRING MED SIN FÆTTER

Ken Nielsen har fået motor sporten ind med modermælken.

”Min mor er Ole Olsens søster, og jeg lå inde i hendes mave, da hun i 1968 var på Løvelbanen for at følge min onkel,” siger Ken Nielsen. ”Jeg har prøvet race på to hjul – det var ikke mig. Og så kan man altså køre gokart uden at blive beskidt, selv om man ligger bagest…”

Ken Nielsen har sin daglige gang på kartingbanen i Vojens. Den ligger nord for Tingvejen. Syd for den ligger Vojens Speedway Center. Her huserer Jacob Olsen, hans fætter og Ole Olsens søn.

”Da der var corona, skulle både Jacob og jeg have tingene til at fungere med hensyn til planer omkring træningsdage og afvikling af løb under de restriktioner, der var,” fortæller Ken Nielsen. DASU briefede Vojens Kart Klub og de andre klubber ud fra de retningslinjer, DIF udsendte. ”Vi fik vidt for skellige informationer fra vores forbund – Jacob fra DMU og vi fra DASU. Det var lidt pudsigt, at vi to fætre kunne arbejde sammen, men det kunne vores respektive forbund ikke, selv om de stod med de samme udfordringer.”

AUTOSPORT - NR.5 16
Ken Nielsen har haft mange kasketter på indenfor kartingsporten. I denne her sæson har han således fungeret som teknisk kontrollant ved Rotax Max Challenge.
www.veterania.dk 398 298 348 298 368 150 150 NYHED Vi tilbyder unikke og skræddersyet oplevelser til netop jeres ønsker, som vil huskes af de fleste. Kontakt os på 70 250 210 eller info@odensegokart.dk VI SES TIL GODT RACE! FORKÆL DINE SPONSORER OG SAMARBEJDSPARTNERE BOOK ET ARRANGEMENT I ODENSE GOKART HAL! FORMSTØBTE EMNER I GUMMI Fleksibel, dansk produktion ! Støbning i alle gummikvaliteter ! Store og små seriestørrelser ! ISO 9001, 14001 og 45001 certificeret "#$%!!&&''!()*+!!! ,-$./0123#4-5657 ! 88860123#4-5657 KART.DK – GOKART CENTER SKÆRBÆK Astrupvej 40 6780 Skærbæk Tlf. +45 40 48 94 45 Email: Go@kart.dk www.kart.dk

”Drengene får mere

livserfaring”

I de seneste par år har Martin Sehested haft masser af kvalitetstid sammen med sine sønner, når trioen har været rundt på banerne i ind- og udland.

Ligesom mange andre unge kørere på de danske kartingbaner har brødrene Frederik og Benjamin Demant en forælder, der selv tidligere har været aktiv i sporten.

”Jeg kørte fra jeg var 13 til jeg blev 18, og så stoppede

det, og jeg var sådan set helt ude af sporten,” siger farmand Martin Sehested. ”Heldigvis er det ikke mine, men drengenes egne ambitioner, som har fået dem i gang, for ellers var vi nok startet før. Det er ingen hemmelighed.”

19-årige Frederik deltager

AUTOSPORT - NR.5 18
MORTEN ALSTRUP.
@BENFRERACING
MORTEN ALSTRUP.

i Rotax Senior, mens 15-årige Benjamin kører i Rotax Junior. De har været aktive i sporten i et par år, men rent faktisk fik storebror for en del år siden muligheden for at prøve sporten, men det fængede ikke for ham.

”Vi var så på besøg på den nye gokartbane ved Odense –Motorsport Center Fyn – og jeg spurgte så drengene, om ikke de ville prøve at køre,” fortæller Martin Sehested. ”Vi lejede først en gokart, så en container til udstyret, og vi regnede med, at det bare skulle være en hobby.”

”Det nåede aldrig at blive en hobby. For det første blev banen lukket ned, og for det andet ville drengene køre løb.

Der gik ikke ret lang tid. Vi nåede ikke at træne andet end 4-5 måneder, og så syntes de ikke, at det var sjovt bare at lig ge og køre rundt der. Vi skulle køre nogle løb, for drengene ville køre mod andre. Og så tog det ene jo det andet.”

UDLANDSDEBUT I ÅR Efter en 2021-sæson med brugt materiel opgraderede BenFre Racing, som familieteamet kalder sig. En trailer til udstyret blev bygget op og et par nye Haase-karts blev anskaffet hos MJ Motorsport (se Autosport #1/2021).

”Folkene fra MJ Motorsport foreslog os, at når nu vi ville købe ny karts, så skulle vi også tage med på deres træningslejr først på året på South Garda,” fortæller Martin Sehested.

”Men Frederik var meget ivrig for at køre løb. Så blev vi enige om, at Frederik og jeg tog til Italien for at køre et løb i Jesolo ugen inden. Det var hans første løb i udlandet, hvor vi var helt alene. Så stødte vi til træningslejren i South Garda, hvor en anden mekaniker havde taget Benjamin med.”

Teamets motorer bliver kikket efter af Kennet Knudsen fra KK Service, men ellers klarer familieteamet det meste selv. Med Martin Sehested som chefmekanikeren.

Er han en curlingfar?

”Det har jeg også drillet Frederik og Benjamin med, og det forsøger jeg at lave om på,” ler han. ”Frederik er god til det med mekanik. Han interesserer sig meget for det og kan sagtens bruge en dag sammen med Kennet. I år brugte han en hel uge på at få lavet et system for alle de dyser, vi bruger, så vi nu har styr på målene og har et nemt overblik. Skal jeg være ærlig, har Benjamin ikke den samme interesse. Det der med at skrue er ikke lige ham, men så sørger han for at gøre hans og Frederiks karter rene.”

LÆRING BLANDT BRØDRE ”Nej, jeg er ikke så god til det med mekanik, og min far siger af og til, at mine hænder vender forkert,” siger Benjamin Demant. Men teamets yngste medlem lærer hele tiden noget.

“Det er nok mest af min bror, at jeg lærer noget af. Frederik

fortæller mig, hvordan jeg skal køre linjerne, men far fortæller mig også om sine erfaringer fra dengang, han har kørt.”

”Der er meget sparring omkring det, og så er det også megahyggeligt,” siger storebror Frederik Demant. Også selv om han kører Rotax Senior, mens brormand kører Rotax Junior.

”Både linjer og hvordan du i det hele taget kører, er det samme, og det snakker vi om. Når vi kommer hjem, er der selvfølgelig en snak om, hvordan weekenden er gået. Og fra farmands side om, hvad pokker vi gjorde forkert og hvad vi gjorde rigtigt. Der er ikke så meget mere der!”

”Efter et løb spørger deres mor ofte Hvorfor er I så sure på hinanden, når I kommer hjem?” ler Martin Sehested. ”Og det er

vi nogle gange.”

”Det handler jo ikke bare om at køre, men også om at vi efter et løb skal rydde op og pakke. Det er jo nogen teen age-drenge, og det er ikke altid, at de gider at pakke sammen. De gider kun det sjove, men der er også det kedelige, og det er også lidt sjovt ved det, at det kan give lidt gnidninger. Hvis det hele bare var sjovt det hele, så tror jeg også, at det ville blive kedeligt. Der skal jo være lidt gnist. Og det er dejligt.”

Martin Sehested føler, at de to sæsoner sammen i karting sporten har givet sønnerne noget med på vejen.

”Drengene får mere livserfa ring. Det tror jeg på,” siger han. ”De får tændt en gnist, og det kan jeg huske fra mig selv. At man bliver høj af det.”

NR.5 - AUTOSPORT 19
”Drengene får tændt en gnist, og det kan jeg huske fra mig selv,” siger Martin Sehested, der med knægtenes hjælp er i gang sporingen af en kart. Frederik Demant kørte i starten af året sit første udlandsløb på Jesolo-banen i Italien. Benjamin Demant har kunnet høste af storebrors erfaringer: ”Frederik fortæller mig, hvordan jeg skal køre linjerne.”

Kalenderkabalen går op for Kvick

Når Mayland-kalenderen står på 5. november for Jeannette Kvick, kan hun kigge tilbage på et mere end hektisk år i motorsportens tegn. På den dag når sidste mandskab i mål på årets sidste rallyprøve i Rally Stoholm – og også Dansk Super Rally – og sætter dermed punktum for en kalenderkabale, der kun lige er gået op for codriveren med det alenlange cv.

Syv forskellige kørere i syv forskellige lande – alene i 2022. Det er de kolde fakta om codriver Jeannette Kvicks år indtil videre, der igen har en mere end almindeligt travl motorsportssæson som kortlæser. Hun er uddannet lærer, arbejder i psykiatrien i Holstebro, afholder codriverkurser, er prøvechef og sikker hedschef og driver webshop med sin forlovede Jan Petersen – og så er hun med egne ord altmuligkvinde i løbsledelsen bag Rally Stoholm, der lægger asfalt og grus til Dansk Super Rally-finalen i november.

”Min rolle er både simpel og så alligevel ikke, for jeg er ikke med i løbsledelsen, da vi selv skal køre rallyet,” siger Jeannette Kvick om Stoholm Rally 2022 og hentyder til, at hun her sidder ved siden af Jan Petersen.

”Men da det er i vores lokalområde, er jeg med i planlægningen. Vi er med ude og søge tilladelser hos lodsejerne, ligesom vi har et sindssygt godt samarbejde med handelsstandsforeningerne og borgerforeningerne i området omkring Fjends, hvor vi skal køre. Derudover er jeg presse ansvarlig, sponsoransvarlig og festansvarlig – jeg er lidt af det hele, men jeg kan også rigtig godt lidt at komme med en masse ideer – og også følge dem til dørs,” siger Jeannette Kvick i podcastserien Det ternede flag, som hun gæstede tidligere i år.

DM-STATUS PÅ AFBUD

Det var oprindeligt ikke me ningen, at Rally Stoholm skulle være DM-løb – for ikke at sige

slet ikke.

”Vi ville lave Rally Stoholm i 2021 i foråret for at se, om området kunne bære et løb, og vi blev blæst bagover af den opbakning, vi fik. Vi har også lavet to rallytests i området, men DM-afdelingen kom egentlig på banen under et løb i udlandet, hvor jeg hørte, at en DM-afdeling blev aflyst. Igen fik jeg nok ikke tænkt, før jeg talte og kontaktede Kenneth Svendsen fra Kjellerup og Omegns Motorklub (og rallyud valget, red.) og spurgte, om vi kunne opgradere til et DM-rally ud fra, at vi egentlig bare ville lave et prøverally. Vi fandt en prøve mere og fik opgraderet til DM-rally, som gik over al for ventning. Mit mantra er nok, at mere vil have mere, så nu tager vi næste skridt og skal få det til at lykkes også. Vi har bundet os for de næste tre år til at lave DM-rally og ERT-løb – altså et løb tællende til European Rally Trophy – det er udfordrende, og det er også det, jeg kan lide,” siger Jeannette Kvick.

Løbsledelsen bag Rally Stoholm består af erfarne folk – og er en kombination af to klubber, nemlig Kjellerup og Omegns Motorklub og Randers Auto Sport.

GLEMTE NOTEKØRSLEN

”Til 2022 har vi valgt at gå sammen med en anden klub, også for at få flere hænder og gode hoveder ind over – og vi tror også på, at det bliver langt bedre med to klubber, også da vi har et rigtigt godt samar bejde på tværs af klubberne,” siger Jeannette Kvick, der lægger tryk på, at der er et godt samarbejde.

Fordelingen af hatte til

øvrige frivillige i klubberne er ikke bare krævet, da deltagere i DM-rallyer ikke må være del af løbsledelsen. Det er nok også anbefalelsesværdigt, da der an giveligt er nok at se til med rol len som kører og andenkører.

”Sidste år havde jeg måske en tand for mange kasketter på og var nok lidt for involveret, for en time inden notekørslen var slut, sad Jan og jeg og havde vist lidt glemt, at vi skulle køre løbet selv, og vi sagde i munden på hinanden Vi har da vist glemt noget – at køre noter!” griner Jeannette Kvick.

LÆGGE I KASSER

I en mere alvorlig tone ser hun dog tilbage til tidligere på året, hvor det i den grad var nødvendigt at vælge den rette kasket på rette tid. Da var hun i Belgien for at køre Rally van Haspengouw med Mads Dalsager, mens hendes far lå alvorligt syg på hospitalet.

”Jeg havde aftalt med min lillebror, at hvis min far skulle gå hen og dø, skulle han bare skrive en besked til mig, så jeg var informeret om det. Skæb nen ville det så, at torsdag, da vi tester i Belgien, tikker beskeden ind om, at min far var afgået ved døden. Jeg tror, jeg læste den ti gange og svarede så min bror. Telefonen blev så lagt væk, og så var jeg 100 procent klar på at udføre den opgave, jeg var i Belgien for. Man er nødt til at kunne lægge den slags væk, for når vi sidder os to i en rallybil, så er der ikke plads til fejl. På den måde er jeg god til at lægge det i kasser, når hjelmen er spændt fast,” siger Jeannette Kvick. Sammen med Mads Dalsager blev hun treer i RC4-klassen.

AUTOSPORT - NR.5 20
NR.5 - AUTOSPORT 21
JOKUM TORD LARSEN, UROŠ MODLIC. BO SKOVFOGED. @RALLYKVICK @JKVICK_CODRIVER @JEANNETTEKVICK VI HAR DA VIST GLEMT NOGET – AT KØRE NOTER! ” ”
Teksten på Jeannette Kvicks strikhue siger det meste om hendes liv.

Baggrunden som codriver –eller rallykører for den sags skyld – har en klar fordel, når man skal tilrettelægge et løb, påpeger Kvick. ”Det er klart en fordel, at man er – eller i hvert fald

har været – aktiv i sporten selv, for så ved man, hvad der er fedt at køre. I rally er det f.eks. ikke interessant at køre ligeud i en kilometer, men hvis det nu er de muligheder, klubberne har i lokalområdet, så kan det nogle gange blive

nødvendigt. Nu er det jo ikke nogen hemmelighed, at Jan er tidligere rallycrosskører, så der skal også være noget grus – og der vil være mørkekørsel og en byprøve – alt hvad vi kan gøre for at gøre det udfordrende for kørerne, det er sat i søen,” siger

”Vi håber, vi laver et arrange ment, rigtig mange vil snakke om – både deltagere, men også i Fjends-området,” slutter hun, mens hun understreger pointen ved at slå næven i May land-kalenderen.

Jeannette Kvick gæstede tidligere på årets DASU’s studie til en podcast. Du kan høre flere betragtnin ger fra hende ved at lytte til podcasten. Scan og lyt. Eller find podcasten på motorsportdanmark. dk/podcast-med-jean nette-kvick/

AUTOSPORT - NR. 5 22
FORDEL AT VÆRE AKTIV Jeannette Kvick. Hør mere til Kvick ”Sidste år havde jeg måske en tand for mange kas ketter på,” siger Jeannette Kvick om sit engagement i DM-løbet Rally Stoholm. Østrigske Alfred Kramer jr. er en af de syv forskellige chauffører, Jeannette Kvick i 2022 har læst noter for.
Vojens Gymnastik- & Idrætsefterskole Ungdomsskolevej 8 6500 Vojens · Tlf: 74 54 11 29 vgie@vgie.dk www.vgie.dk FART OG ADRENALIN PÅ SKOLESKEMAET Er karting din helt store passion? På Vojens Gymnastik- & Idrætsefterskole dyrker du din yndlingssport og udvikler dit talent, samtidig med at du får den fulde efterskoleoplevelse! VGIE samarbejder med Vojens Karting Klub og den tidligere topkører indenfor motorsporten Robert Schlünssen. Besøg VGIE til en rundvisningsaften og hør mere. Få maksimalt udbytte ud af din træning med: • Fart over feltet • Professionelle trænere • Masser af køretid på Danmarks største udendørs gokartbane • Skruetid på karten • Køreteknisk undervisning • Taktisk forberedelse på løb Læs mere på VGIE.dk. Du kan også besøge efterskolen ved at tilmelde dig en rundvisningsaften, der bliver holdt løbende hele året.
til nye og gamle klassikere www.autoglassic.dk • auto@glassic.dk • (+45) 78 70 21 55
er din mulighed for at få nye ruder til din gamle eller nye klassiker. Blot send info om mære, model
årgang til auto@glassic.dk. Vi har mere end 1.000 modeller på lager, og udvider løbende gennem vores internationale netværk. NYT NAVN Du kender os som oldtimer.dk, men fremover hedder vi AUTOGLASSIC! 2022-17-03-autoglassic-140x220.indd 1 10.05.2022 14.24
Ruder
Autoglassic
og

Gråt rallyguld hygger sig

Rally-ægteparret Niels og Inger Bjerre fra det nordvestlige Himmerland kneb sig noget i albuerne, da rallyprojektet mellem Niels og sønnen Martin efterhånden sang på sidste vers i 2013.

”Jeg er selv uddannet meka niker,” forklarer Niels Bjerre. ”I min ungdom eksisterede der ikke en rally-kultur i Løgstør-området. Den kom

først frem til overfladen i 2001, da Martin blev ramt af rally-bacillen. Han startede med en kammerat i højresædet i manøvreprøver (datidens klubrally, red.), men efterhånden skulle der bygges rallybil med sikkerhedsbur, og her fik han mulighed for at låne mit værksted på vores nedlagte hus mandssted. Jeg blev naturligt inviteret med til skrueaften erne, og så blev jeg også shang

hajet som co-driver!”

Det blev til rally i søn/far-regi gennem lidt over ti år, og Bjerre senior kikker tilbage: ”Vi scorede fornuftige resultater og hjemkørte pokaler til præmie hylden. Den grundlæggende regel har været, at pengene skulle være til rådighed, før vi meldte os til løbene. Dette bevirkede samtidig, at jeg havde konkurrencegnisten til selv at debutere som rallychauffør som

58-årig.”

Inger Bjerre har altid stået klar på sidelinjen som hepper og med masser af nysmurte sandwiches: ”Niels opfordrede mig til at være co-driver. Jeg sagde tøvende ja. Jeg pointerede således, at det kun skulle være dette enkelte motorløb, for det var absolut ikke lige noget for mig!” fortæller hun.

ÅGE KESELER KIRKETERP.
AUTOSPORT - NR.5 24
ÅGE KESELER KIRKETERP.

med motorsport

at konkurrencebilen kan modstå strabadserne: ”En enkelt gang er vi udgået med teknisk nedbrud. Pludselig sagde spærret farvel og tak, og få sekunder efter tronede vi oven på en sanddyn ge. Det have ikke noget formål at fortsætte, når der ikke var træk på begge forhjul samti digt,” fortæller chaufføren.

for de ekstra hestekræfter og et noget bedre moment.”

RUNDFORVIRRET CO-DRIVER

”Vi debuterede ved et Speed Nord-arrangement i Hjørring, og på den første prøve gik det hele i skuddermudder. Jeg blev helt rundforvirret og havde problemer med verdenshjørnerne samt højre og venstre. Niels forsøgte at køre prøven, som han havde set en konkurrent gøre det. Vi havde dog lige overset, at også andre mandskaber kan køre forkert,

og vi scorede derfor en fejlbane.”

Niels Bjerre er en snusfor nuftig og lun nordjyde, som ikke var det mindste nervøs for udsigten til en – uden for familien – co-driver: ”Inger er jo en stædig pige, som jeg efter hånden har kendt indgående i et halvt århundrede. Under debuten smagte hun også lidt af den gode atmosfære og fæl lesskab i klubrally. Vi gik derfor i skarp tørtræning og har siden hen – gennem de ti år – kun scoret en lille håndfuld fejlba ner. Fejlbaner kan jo ikke helt undgås i klubrally, for så kører man for langsomt i sekundfight en...”

Ægteparret er fast forankret i rallysektionen hos Motorsport Nordjylland og sætter en ære i,

Gennem alle ti år har Bjerre'rne kørt klubrally i en Peugeot 306 GTI: ”Den har næsten ikke lukket en forkert lyd ud, selv om den er stærkt på vej til klassiker-alderen. Det er svært at finde originale reserve dele til den, og jeg må f.eks. hjemkøbe brugte kølerslanger fra England. Specielt tandhjul til gearkassen skal man være over med en kærlig hånd, for de kan ikke fås længere!”

AKTIVE FOLKEPENSIONISTER

Nordjyderne kører også rally special og shows. ”Efterhånden savnede vi lidt power i 306’eren, og det bevirkede en købstur til Schweiz efter en Peugeot 208 GTI Turbo, og på vej hjem holdt vi lige ind i Paris efter et sik kerhedsbur,” siger Niels Bjerre. ”Den gamle rallybil var ikke helt tilfreds med sin nye værksteds makker, men måtte bare bøje sig

De to gange Bjerre er nybagte folkepensionister, men deres familie har efterhånden vænnet sig til, at de to gamle er lettere indisponible i sommerhalvårets weekender. Selv ikke et bræk ket ben kan få Inger Bjerre til at blive hjemme: ”Vi har efterhånden fået det gode kam meratskab og sammenhold ind under huden. Til klubrally-pre mieren i år havde jeg ikke fået gipsen af endnu, men efter et kvarters baksen frem og tilbage kom jeg på plads i højresædet. For naturligvis skulle vi da ud at køre motorløb.”

Det grå rallyguld fra Næsborg på Løgstør-egnen har ikke ambitioner omkring at vinke farvel til motorsporten lige med det samme. I 2026 venter der et guldbryllup, og det bliver spændende at spotte, hvad de giver sig selv i bryllupsgave. De har fået en forgave fra konkur renterne i form af en fælles rollator, men det går ikke stille for sig, når Niels og Inger Bjerre først får snublekyserne på hovedet. Præmierne står i stereo hjemme på landejendommen og heriblandt spottes et sæt DM-guldmedaljer i klubrally.

NR.5 - AUTOSPORT 25
I startede fungerede Inger Bjerre som madmor og chefhepper for ægtemanden Niels og sønnen Martin, da de begyndte i sporten. Sidste år blev Bjerre-teamets trofaste Peugeot 306 GTI sendt på pension til fordel for en nyere Peugeot 208 GTI Turbo, der blev fundet i Schweiz.

Supernørdet lastbil

Mogens Sørensen fra Søften er den mest nørdede dragracer i Danmark. Det er noget af en påstand, men han er faktisk stolt af at blive kaldt nørd. Når man til dagligt ar bejder med satellitter, kan det ikke undgås, at der kommer en

masse nørderi i racerbilen.

”Grunden til motorsport sinteressen kommer fra et udvekslingsophold i 1994 i USA, hvor familien som jeg var indkvarteret ved, kørte NAS CAR-løb. En spændende tid, hvor der kom en masse ind på oplevelseskontoen,” fortæller Mogens Sørensen, mens vi

står og kigger i det meget rene værksted.

Det ligner nærmest en operationsstue, og Autosports udsendte er lidt i tvivl, om den sympatiske mand skal tiltales doktor. Men han er nu ingeniør af uddannelse og har arbejdet med både kampfly og satellitter, siden han blev uddannet. Mens

han i 1997 var soldat, købte han en Chevrolet El Camino sammen med en kammerat. Modellen har alle dage været kendt som en mellemting mel lem en traditionel amerikansk pickup og en ditto stationcar. En lidt hurtig lastbil.

”Den havde et eller andet med gearkassen, som lige skulle

AUTOSPORT - NR. 5 26
@MSFABRACING MORTEN NØRGAARD. ANN MANDAHL JØRGENSEN, MORTEN NØRGAARD.

fikses, og så skulle den synes. Det gik ikke helt efter planen,” griner Mogens Sørensen. ”Jeg skilte den ad, svejsede rust og rettede buler. Motorplaner var der også mange af. En NAS CAR-inspireret motor skulle der til. Gennem udvekslingsfamilien i USA blev der bestilt motordele, samtidig med at jeg studerede i Aalborg. Der var ikke mange penge som studerende, og jeg byttede mig til mange ting for min arbejdskraft.”

MASSER AF SIKKERHED

Da en af Mogens Sørensens kammerater kørte galt i sin

Chevrolet El Camino, beslut tede han sig for, at der skulle bygges en racerbil med masser af sikkerhed.

”Jeg havde lavet noget arbejde for en gut på Sjælland. Han havde ligesom mig heller ikke så mange penge, men han havde en Hemi-racermotor, og det var her, det kørte helt af sporet med hensyn til at komme på gaden med bilen,” siger østjyden. ”Der var dukket en dragraceklasse op, som hed Outlaw 10,5 og jeg byggede bilen efter reglerne i den klasse. Et krav var, at den originale ramme foran

kabinen skulle bibeholdes. De originale skærme og taget skulle også være intakt på bilen, så derfor ser min opbygning lidt anderledes ud end de andre, som kører med aluminiums-hemi-motorer og kompressor.”

Tallene i Outlaw 10,5 bety der, at man maksimalt må have 10,5 tommer trædeflade på bagdækkene (godt 28 cm).

”Det giver også store udfordringer, når man har så meget power i motoren, og det udløser nogle spændende ture ned ad banen,” indskyder Gitte Kristensen, som bor sammen

med Mogens Sørensen. ”Men jeg er aldrig bange, selv om det ser vildt ud.”

”Man vænner sig til det, men jeg arbejder da hele tiden på, at den skal køre så lige som muligt. For at spare vægt har jeg savet den originale bund ud og sat kulfiberplader i,” griner ejeren af bilen, mens han ivrigt peger og fortæller om dens op bygning. Hele fronten er også i kulfiber og kan med et snuptag fjernes, så man kan komme til motoren, som er en historie i sig selv.

NR. 5 - AUTOSPORT 27
Den Chevrolet El Camino, Mogens Sørensen købte i sin soldatertid, er meget forskellig fra den, han i dag kører race med.

Den hedder Old Nelly og er blevet døbt af motorbyggeren Jon Salemi fra USA.

”Det er ham, der har bygget den, og hans kone Melanie har kørt over 200 ture med motoren,” fortæller Mogens Sørensen. ”Den har også over 200 testkørsler i dynobænk, så det er en velprøvet motor, som sidder i den blå El Camino.”

Salemi-teamet er lige nu de hurtigste i Pro Modified i USA, og den danske nørd har faktisk haft en finger med i den motor, som lige nu kører allerhurtigst i USA.

”Jeg købte jo motoren af Jon, og det har udviklet sig til et venskab efter købet. Vi har videreudviklet en oliepumpe sammen,” fortæller Mogens Sørensen og peger på en skin nende klump aluminium på den ene side af motoren. ”Da jeg var i USA for at dyno-køre motoren, fortalte Jon, at hans

kunder normalt var der i tre timer, inden de tog afsted igen. Jeg blev i fire dage. Der var så megen viden og erfaring at suge til sig, at jeg ikke rigtigt kunne komme afsted igen. Vi har også udviklet et nyt brændstofsystem sammen og lavet en knastaksel, som passer til netop dette system. Alt dette sidder også i min motor.”

Kompressorindsuget blev lavet i magnesium i 1996, og det er siden blevet modificeret et utal af gange.

”Mens Jon og jeg var ved at dyno-køre motoren, kiggede Mike Stawicki fra firmaet MSR forbi,” fortæller Mogens Sørensen. ”Da han så indsuget, sagde han til Jon, at han fak tisk aldrig havde fået betaling for det indsug, som Jon lige havde solgt til mig. Jon havde lånt det til noget testkørsel, og det fungerede så godt, at Mike aldrig fik det tilbage.”

Det hele blev dog ordnet i mindelighed, og nu sidder

indsuget på en blå lastbil i lille Danmark.

LASERTEKNIK OG

KAMMERATSKAB

Mens Chevrolet El Camino har rødder i forrige århundrede, har Mogens Sørensens eksem plar fulgt med tiden.

”Du skal lige se det nyeste, jeg har monteret,” siger han og holder hånden ind under et sted i fronten, hvor der kom mer en lille rød prik frem på hånden. ”Det er en laser-højde sensor, som er koblet til bilens styresystem. Så behøver man ikke at køre med wheelie-bar. Der sidder en sensor mere inde i bilen, som arbejder sammen med den.

Hvis fronten kommer for højt op, slår tændingen fra i et splitsekund, og bilen vil ikke rejse sig for højt. Sammen med den nye Fueltech-monitor, som sidder foran rattet, kan der holdes styr på alle data, og jeg kan justere bilen ind efter

de værdier, jeg kan få fra sys temet. Der er lang vej endnu, inden det hele er perfekt, men det er jo det, der er spæn dende…”

Det er ikke kun teknikken, der gør, at dragracing er Mo gens Sørensens sport. Det er også kammeratskabet blandt deltagerne. Herhjemme og i Europa.

”Alle hjælper hinanden. På Mosten lånte René Holst Laustsen mig en tændingsen hed, som gjorde, at jeg kom ud at køre. Han lånte selv en kardanaksel af et andet team. og det er det, jeg virkelig godt kan lide. Der er ingen som står og gemmer på dele for at holde andre ude af konkurrencen,” siger han.

”Det samme har jeg oplevet med tyskeren Ingo Ekert, som jeg hjælper, når han kører Pro Modified i Europa-serien. Alle hjælper, hvis der er problemer, og det er noget af det, jeg synes er det bedste ved sporten.”

AUTOSPORT - NR. 5 28
SAMARBEJDE OVER ATLANTERHAVET Old Nelly hedder motoren i Mogens Sørensens bil. Den er bygget af amerikanske Jon Salemi, men danskeren har haft et par fingre med i spillet. ”Der er ingen som står og gemmer på dele for at holde andre ude af konkurrencen,” siger Mogens Sørensen om venskabet og hjælpsomheden i dragracingsporten.
”Se lige her!” Mogens Sørensen viser en laser-højdesensor, som er koblet til bilens styresystem, han ikke behøver at køre med wheelie-bar på sin bil.

Jens Færgemann

Hvordan er en typisk dag på kontoret for dig?

”Hvis jeg er heldig, bringer mit ar bejde mig ud i den virkelige motor sportsverden. Måske til et møde eller et arrangement på en bane, men jeg holder også meget af at besøge klubberne, hvor de holder til. Det kan være et møde med en klubbestyrelse en tirsdag aften et eller andet sted i landet. Jeg får altid noget godt med hjem fra sådan et møde (tip: skriv til mig, hvis jeg må besøge jeres klub). Vi vil gerne tættere på klubbernes hverdag og forstå deres behov, så vi kan blive bedre til at hjælpe dem. Vi har også et redskab, der hedder Medlemmet i centrum, som ved hjælp af en række spørgsmål til medlemmerne giver klubbernes ledelser en idé om, hvordan de kan udvikle klubben. Det har jeg arbejdet på sammen med en række af DASU’s klubber.”

”Jeg har brugt en del tid på at få DASU’s sekretariat miljøcertificeret i FIA. Erfaringerne fra dette arbejde kan vi forhåbentlig bruge til at lave en national certificeringsordning, så klubber, baner etc. kan få papir på, at de også er med på den grønne bølge. Ved Copenhagen Historic Grand Prix var jeg med til at sørge for, at en Aston Martin GT4 kørte Race for Riget på CO2-neutralt brændstof, og lige nu er jeg ved at finde ud af noget af det praktiske omkring at købe, opbevare og transportere noget alternativt brændstof, som den ene af de to Metal Rally-biler skal køre på. Et spændende projekt.”

”Vi har også lige taget hul på et projekt med nogle internationale studerende fra Copenhagen Business School, der skal hjælpe os med at få lagt planer for biodiversitet.”

Hvad er dine daglige opgaver? ”Ansvarlig for det ene af DASU’s to strategispor – det, der handler om bæredygtighed, alternative brændstoffer og biodiversitet. Jeg er også ansvarlig for klubudvikling i DASU.”

Her er dit

Hvad er det bedste ved at arbejde i DASU?

”Som petrol head er DASU selvfølgelig det perfekte sted at arbejde, og jeg holder virkelig af at møde og arbejde med de mennesker, der brænder for motorsporten og sørger for, at der er løb weekend efter weekend.”

”Jeg er dybt imponeret over, at så mange fra vores verden interesseret deltager i arbejdet med den grønne omstilling –både DASU’s bestyrelse, dem jeg møder i klubberne og mange andre. Der er meget, meget langt mellem nej-hattene, og det gør mig både fortrøstningsfuld og også lidt stolt.”

Er der andet, medlemmerne bør vide om dig?

”Jeg hader havearbejde, så konceptet Vild med vilje, hvor man med god sam vittighed kan lade haven passe sig selv, kunne jeg have opfundet.”

STILLING: Klimaansvarlig jf@dasu.dk 26280816

ANSVARSOMRÅDE:

Klima og klubudvikling. Uddannet journalist og civiløkonom. Ansat i DASU siden 2003. Har gennem årene blandt andet været sportsse kretær, redaktør af Autosport og kommunikationsansvarlig.

MOTORSPORT:

Jeg tog i en sen alder fat på en kort, men hektisk og meget lovende karriere som anden kører i rally. Højdepunktet var en NEZ-sejr i South Swedish Rally i 2016. Det løb var en enorm oplevelse og skidesjovt. Jeg nød virkelig at køre, men tiden slap desværre op. Jeg har heldigvis også haft lejlighed til at køre racerkart, Formel Ford og andet sjovt i kraft af mit arbejde hos DASU.

FRITID:

Jeg bruger temmelig mange timer som frivillig i en floorballklub i Hvidovre og som medlem af det råd, der koordinerer samarbejdet mellem det lokale idrætsliv og kommunalpolitikerne.

NR. 5 - AUTOSPORT 29
BO SKOVFOGED. JOKUM TORD LARSEN.

Rødhætte lever motorsportslivet

Der findes ikke mange Mercedes-Benz 230 SL Pagode fra 1966 på danske plader, men vi var heldige at spotte et velholdt eksemplar på Amager – importeret fra USA, samt fange sælgeren på den rigtige dag – for os! Han var i musik branchen, hvor han spottede nye sang-talenter. På salgs-

dagen i 2002 var han således på vej til en Jean-Michel Jarre-koncert i Vendsyssel og skulle med koncert-bussen ved middagstid. Prisen blev derfor mere og mere fornuftig som tiden gik!”

Per Hjort Jensen går ind for princippet om, at en klassiker ikke blot skal stå hjemme i garagen og samle støv:

AUTOSPORT - NR.5 30
Østjyden Per Hjort Jensen er lun jysk handels mand om en hals og forstår derfor at fortælle anekdoter ud fra princippet Hellere fortælle en lilleusandhedendatsnakkengåristå! ÅGE KESELER KIRKETERP. ÅGE KESELER KIRKETERP. Per Hjort Jensen har udrustet sin Mercedes-Benz 230 SL med utallige triptællere, for den bliver også brugt til historisk pålidelighedsløb.

”Vi snakkede lidt om, hvorvidt Mercer'en skulle adskilles i atomer og have den helt store upshinings-tur. Men det kunne jo tage flere år, og man blev i mellemtiden en pæn portion tusindlapper fattigere. Den skulle derfor have sin motor sports-debut med det samme, selv om den absolut ikke er en vinderbil i min årstals-klasse i hill climb. En utunet sekscylin dret motor, automatgear og en pæn vægt borger ikke nødven digvis for hurtige heat-tider.”

SL er Mercedes-Benz’ beteg nelse for modellen, og den dag i dag diskuteres det, om forkor telsen står for Super Leicht eller Sport Leicht. Derimod er Pagode bilens verdensomspændende kælenavn og hentyder til de aftagelige hardtop-tag, som er højest ude ved sidevinduerne.

FÅ MEKANISKE PROBLEMER

”Mit eksemplar af bilen har fået kælenavnet Rødhætte, selv om taget egentlig er sort. Hardtop-taget kan tåle et tryk over et ton, men er ikke så køreøkonomisk! På et tidspunkt fik hun en aggressiv blære, idet der kom vand i

motorolien! Nye originale stempler var ikke til rådighed på markedet. Jeg trillede derfor til Viborg, hvor en CNC-styret maskine fremtryllede seks splinternye stempler ud af en stang aluminium!” siger ejeren.

Det er herudover sjældent, at der går noget i udu på Rødhætte. Med vesttysk grundighed har man etableret et Mercedes Classic Center i Stuttgart, hvor de fleste origi nale reservedele stadigvæk kan leveres fra dag til dag.

Østjyden nyder at køre hill climb i 230 SL'eren: ”Først og fremmest er der træk på baghjulene, hvilket er uover truffent til en god køreoplev else. Styreegenskaberne er helt unikke og neutrale helt ud til de fysiske grænser og muligheder. Automatgearet er virkelig slidstærkt og giver en pæn snert af sekventiel gear kasse. Det er ikke uden grund, at roadsteren i sin velmagtsdage sidst i tresserne også blev anvendt til langdistance-rally. Jeg kunne dog godt ønske mig en magisk knap, hvor Rødhætte gik i sports-mode med ekstra hestekræfter! Men man kan jo

ikke få alt foræret af en 55 år gammel tysk pige.”

SKRAMMERNE BESTÅR

En enkelt gang har Rødhætte været ulydig og ikke adlydt sin chauffør: ”Ved et hill climb på Sydfyn ved Holstenshuus Slot havde godsejeren bygget et lumskt stengærde i kanten af den snoede fynske vej. Rødhætte var åbenbart lidt sur på mig den dag, for hun valgte at tage kurs mod granitten frem for at blive trygt ude på asfaltvejen. Jeg tog imidlertid lidt hævn, idet jeg har undladt at fjerne skrammerne og ridserne på højre forskærm. Så kan hun lære det – kan hun!”

Bort set fra de slidte stem pler har Per Hjort Jensen ikke haft mekaniske udfordringer: ”Det er vesttysk topkram, som Rødhætte er produceret af, og det er jo ikke fordi vi sparer hende. Sammen med Frank Kjeldsen har jeg kørt flere pålideligheds-rallyer i Norge, og specielt er det sjovt at køre i snelandskabet om natten –derfor de solide ekstralygter i front. Der er stort set ingen modgående færdsel om

natten på de sublime norske skovveje, der ikke står tilbage for søster-vejene i Sverige og Finland med at bugte sig mellem træerne både lodret og vandret. Om vinteren bliver der naturligt etableret høje sne-autoværn. Bilrumpetten bliver derfor skånsomt sendt retur til ligeudkørsel, hvis man taber kontrollen. Rødhætte er jo lavet af tykke karosseriplader, så der skal noget til, før den bliver rynket i siderne.”

I 2022 har Per Hjort Jensen deltaget i fire hill climbs, hvor den eneste skavank har været et fladt batteri. Vel kommet hjem fra motorløb får Rødhætte blot en nænsom vask, og så er hun klar til næste udfordring.

På verdensplan er der solgt tæt på 20.000 eksemplarer af Mercedes-Benz 230 SL Pagode, og i Danmark lever 40-60 i bedste velgående. Rødhætte er dog den eneste, som får lov til at køre hill climb og pålide ligheds-rallyer.

NR.5 - AUTOSPORT 31
”Styreegenskaberne er helt unikke og neutrale helt ud til de fysiske grænser og muligheder,” siger Per Hjort-Jensen om sin bil.

Navnet Pelle Martin får en klokke til at ringe hos dem, der i mange år har fulgt MRC-sporten. Han har været en af landets tonean givende kørere, og vendte for tre år siden tilbage til sporten.

”Jeg kørte vel mit første DASU-løb i enten 1987 eller 1988, og så blev jeg ved indtil 2008,” fortæller den nu

44-årige kører. ”Jeg har været igennem alle mulige klasser og niveauer, og så blev jeg Dan marksmester ni gange.”

”Jeg kørte måske lidt surt i det, og min far, som altid var med, blev lidt ældre, og det der far-og-søn-forhold, vi havde omkring sporten, var der ikke længere. Det var så først, da han døde, at jeg kikkede på loftet og så alle de ting, som lå

der. Man har tit et familiefor hold omkring det, og det er jo noget af det fantastiske, man har ved denne her sport. Så fik jeg lyst til at prøve det igen.”

Pelle Martin vendte tilbage til MRC-sporten i 2019. Ikke med næste generation, men atter i rollen som aktiv kører.

”Jeg har selv børn og kunne også godt tænke mig, at min søn kom med i sporten, men

det er svært at kæmpe mod nogen af de mange andre underholdningstilbud, som findes,” siger han. ”Det er lettere for dem at kaste sig ud i et iPad-spil, end det er for en hel familie at investere i MRC-sporten.”

SPORTEN HAR POTENTIALE

”MRC-sporten har jo en umiddelbar appeal til rigtig

AUTOSPORT - NR. 5 32
Igennem 20 år fyldte MRC-sporten meget i Pelle Martins liv. Efter ti års pause er han nu vendt tilbage til sin gamle sport. ”MRC-sporten er meget mangfoldig, og man får nogle andre aspekter på livet, når man sidder og snakker om tingene ved skruebordene,” siger Pelle Martin. MORTEN ALSTRUP. MORTEN ALSTRUP.

mange børn. Især drengebørn. Jeg har ikke lige formlen, men det vil være godt at gøre det mere tilgængeligt. Det er både økonomisk, men også hvordan klubberne er engagerede. Når vi ikke er flere, end vi er, så er det også svært at få folk til at bruge kræfter på alt det, man også skal gøre udenfor race-week enderne. Alle er jo blevet ældre med tiden. Mange har været i gamet i mange år, men familie og arbejde tager over, og så har de ikke krudtet til at bruge tiden på det.”

Igennem sin karriere har Pelle Martin deltaget i såvel offroad- som onroad-klasser.

”Jeg var sikker på, at jeg ikke ville komme tilbage.”

Mange tænker sikkert, at onroad-klasserne er det mest oplagte sted at rekruttere nye aktive ud fra tanken om, at man kan starte med den legetøjsbil, man har kørt med hjemme på villavejen. Pelle Martin peger i stedet på 1:10 offroad.

”Den klasse har udviklet sig fra, at man i gamle dage kørte på jordbane, og nu foregår løbene nærmest på tæppebaner alle sammen. Det er næsten det nemmeste at gå til. Der er selvfølgelig touring car-klasserne i onroad, men det er klasser, hvor der er så små marginaler, at det handler om præcision, og at tingene skal være nyt. Og så bliver det dyrt på den måde, Man kan selvfølgelig gøre det for sjovt, men får man ambitioner, så bliver det noget andet.”

”Jeg har ikke formlen for det, men jeg vil sige at 1:10 offroad på tæppe er den letteste klasse. Der kan man godt klare sig med semi-udstyr, og så kan man finde ud af, om man har noget talent.”

MILJØ MED FORSKELLIGHED

Dansk MRC-sport har haft en god sommer, hvor Kasper Bjerggaard og Marcus Kærup har scoret EM-titler. Mange unge aktive er arveligt belastede.

”Der er desværre ikke så mange nye, som pibler ind i sporten af sig selv, men jeg vil gerne fremhæve Mikkel Vesterled, der er kommet udefra og blev nummer tre i DM,” siger Pelle Martin, der erkender, at det kan være svært at følge med den nye generation.

”Reaktionstiden og hvor man er i sit liv kan godt gøre det sværere, når man skal kæmpe mod dem. Men kørere som Peter Harder og jeg kan jo godt kæmpe mod de unge og have det sjovt. I vores bedste tid var vi på et højere niveau end vi er i dag. Dengang kørte vi mod professionelle kørere.”

Udstyret har også ændret sig gennem tiden.

”Umiddelbart vil jeg sige, at en MRC-racer er en noget mere kompliceret bil end en gokart, som jo også er kompleks. Der

er firhjulstræk, tre differen tialer og alt muligt, som har en indvirkning på, hvordan bilen fungerer,” siger han.

”Jeg var 100 procent sikker på, at jeg ikke ville komme tilbage til sporten, så der er et eller andet, som gør, at man kommer tilbage. Jeg tror, at det er en kombination af, at man kan opleve sporten på et højt plan, opleve teknikken, og hvis man har en gadget-freak i sig, opfylder sporten rigtig meget af det. Men sammenholdet er også vigtigt.”

Pelle Martin har i en årrække drevet virksomheden Spring/ Summer, som er et digitalt designbureau.

”Det er et miljø, hvor folk er meget mere ens, men i MRC-sporten er folk meget mere forskellige,” siger han. ”Her er det noget andet, som bringer folk sammen. MRC-sporten er meget mangfoldigt, og man får nogle andre aspekter på livet, når man sidder og snakker om tingene ved skruebordene.”

NR.5 - AUTOSPORT 33
I den første del af sin karriere scorede Pelle Martin ni Danmarksmesterskaber.

DASU-doktor Deutch

Siden 2010 har Søren Rasmussen Deutch været aktiv deltager i sporten, men han bærer også titlen som unionslæge i DASU.

”Jeg tror, at det nu er tredje eller fjerde år, hvor jeg som læge giver mit bidrag for at få det hele til at køre rundt i vores union,” siger han.

”Jeg tænker altid på flag posterne, når jeg kører rundt og det regner. Så sidder jeg inde i min varme bil og har det sjovt, og så tænker jeg lidt på dem. Jeg må gøre et eller andet Så foreslog Uffe Madsen, som dengang sad i bestyrelsen, at jeg skulle være unionslæge.” En unionslæge er ikke at forveksle med den læge, som sammen med andet sund hedspersonale er til stede ved visse løb. DASU’s unionslæge varetager i stedet administra tive opgaver i tæt samarbejde med unionens sekretariat, når der skal udstedes internation ale kørerlicenser. Disse kræver alle en lægeerklæring. Også ved fornyelse. Når man som aktiv en alder på 45, skal man derudover aflevere en stresstest – cardiovascular aptitude examination.

”Disse ansøgninger lander på Anne Andersens bord, og hun er jo super-rutineret og klarer mange ansøgninger selv,

hvis tingene står knivskarpt,” fortæller Søren Rasmus sen Deutch. ”Hvis der er tvivlsspørgsmål, kommer jeg ind i billedet. Det kan være en kører med lidt nedsat syn på det ene øje. En kører med et blodtryk, der er lidt for højt, eller en kører, som har haft en blodprop indenfor det sidste år.”

TRE FOKUSOMRÅDER

”Jeg hører vel fra Anne 10-15 gange om året omkring attest problematikker. Hun laver 99 procent af arbejdet og spørger bare mig, når der er et eller andet, som ligger udenfor det normale. Så roder jeg i para grafferne og melder tilbage. Nogle gange kan det også være noget internationalt fra FIA, som stiller spørgsmål.”

”Mange af spørgsmålene kan jeg svare på selv, andre gange må jeg så lige spørge en ven. Jeg er ikke mediciner. Jeg er ortopædkirurg, arbejder med knogler, ledkirurgi og uheldskirurgi, altså brækkede arme og ben. Men som læge kan jeg de basale ting, kan læse og forstå teksten i en lægeat test og overføre det til sporten. Er jeg så i tvivl, kender jeg altid en hjertelæge, en ørelæge eller en nervelæge, jeg kan konsul tere.”

Der er stor forskel på de

medicinske krav, som stilles alt efter, hvilken licens man som aktiv har behov for.

”Til de internationale licenser er der meget strengere krav end til en dansk licens, og de ganske almindelige danske banelicenser baserer sig jo i vir keligheden på tro og love,” siger Søren Rasmussen Deutch, der peger på tre fokusområder, hvis man som ældre kører skal have en international licens. ”Det er hjertet og det er synet, som er de hyppigste udfordringer. Og så når folk får flere forskellige typer medicin.”

”De fleste får en kørekortsat test ved egen læge. Hvis du aldrig har haft et hjerteslag eller en blødning i hovedet, er du indtil videre rask. Du må gerne tage blodtryksmedicin, og du må også gerne have diabetes, men jo mere avanceret din li cens skal være, jo større krav er der selvfølgelig internationalt. Kører du nationalt, er det op til folk selv at sige, Nu ser jeg ikke så godt.”

EN HELT NY VERDEN

Der er DASU-doktoren Deutch, og så er der racerkøreren Rasmussen. Den første har kittel på og skal bruge sterile handsker. Den anden ifører sig en kørerdragt. Og får beskidte fingre.

”Jeg gør alt, hvad jeg kan for

at køre så mange weekender som muligt,” siger han. ”Fordi jeg har det megasjovt med det og har mødt en masse rare folk, som jeg ellers aldrig ville have mødt. Sundhedsvæsenet er jo lidt lukket, men det er en helt ny verden, som har åbnet sig for mig i motorsporten.”

Debuten skete i hillclimb i en Saab 99 Turbo. Baneløbsde buten fik han i en Sunbeam Imp, som i 2020 blev erstattet af en Ginetta G4, som efter et alvorligt motorhavari tidligere på året har stået stille.

”Jeg er vældig glad for at lære en masse mennesker at kende, som kan noget med mekanik, og det har jeg også brug for. Jeg kan lave 85 procent selv på min racerbil, men til de sidste 15 procent har jeg gode venner,” siger Søren Rasmussen Deutch. ”Jeg er jo ikke psykiater eller hjertemediciner. De bruger ikke hænderne så meget, som vi ortopædkirurger gør. Der er mange af os, som har bygget vores eget sommerhus og har skruet lidt.”

Hvor længe fortsætter un ionslægen selv bag rattet af sin racerbil?

”Jeg er lige fyldt 57 år i september, så jeg har nogle år endnu, hvor arme og ben virker, og så må folk sige til mig Nu stopper du,” ler han.

AUTOSPORT - NR. 5 34
MORTEN ALSTRUP. MORTEN ALSTRUP.

INDTAG PODIET!

WWW.ASETEKSIMSPORTS.COM
INVICTA TAGER DINE SIM RACING PRÆSTATIONER TIL DET NÆSTE NIVEAU

Formand Racerkører Frivillig

AUTOSPORT - NR.5 36
På Nisseringen fungerer Gert Nielsen som teknisk chef, men giver også et nap med på andre baner. MORTEN ALSTRUP. MORTEN ALSTRUP.

Gert Nielsen tøver ikke det mindste, når man spørger ham om, hvad det bedste er ved at være frivillig i sporten.

”Det er de dage, hvor vi fak tisk ikke kører på Nisseringen, men hvor vi går og laver noget,” siger det mangeårige medlem af Næstved Motor Klubs Au toafdeling. ”En dag, hvor solen skinner, og vi er 3-4 stykker herude, som laver noget, mens rådyrene løber rundt.”

”Jeg synes ikke, at det er så meget det at køre, men at gå herude og få lavet nogle ting. Det er en tilfredsstillelse at se, at vi hele tiden kan rykke os og få gjort tingene bedre og bedre på banen. Vi ejer jo selv hele arealet, så vi har rigtig meget at holde styr på. Det synes jeg er en af de gode ting.”

I dag bor Gert Nielsen i Præstø – en halv times kørsel sydøst for Nisseringen – men han huserede oprindeligt i en hel anden del af Sjælland, da han blev introduceret til sporten.

”Jeg arbejdede hos en autoo

phugger i Nordsjælland – Niels Møller – som trak mig med herned, og så har jeg hængt ved lige siden,” siger Gert Nielsen. Han blev viklet ind i sporten og blev aktiv. Og er det stadig.

”Så meget jeg nu har tid til,” ler han. ”Jeg kører rallycross i Supernational, men det er lidt svært at få det hele til at hænge sammen med at holde min og sønnens bil kørende. Jeg tager også rundt og hjælper de andre offroad-klubber, så meget jeg nu kan.”

KONTANTE BIDRAG

”Det er desværre blevet sådan, at der ikke er så mange, som vil være med i det frivillige arbejde i klubben. Det bliver sværere og sværere at finde hjælpere til løbene, og konsekvensen kan blive, at der er offroad-klubber, som ikke vil afvikle DM-løb. Det råber jeg lidt op om – at vi skal bruge nogle hjælpere –men jeg ved ikke, hvordan vi skal få folk i tale.”

I Næstved Motor Klubs Autoafdeling har man indirekte bedt klubbens kørere om at bidrage til at holde banen og

klubben kørende.

”Vi har den regel, at når man kører ud under bommen, skriver man under på, at man skylder klubben 2.500 kroner, hvis ikke man arbejder her. Og når året er omme – og hvis ikke de har arbejdet noget af – så får de en regning på 2.500 kroner,” fortæller Gert Nielsen.

”Nogen giver en hånd med. Mange er villige til at betale, men der er også nogen, som brokker sig over det og mener, at de skal have særbehandling. Vi må bare skære over en kam og sige Sådan er det. Først på året fik vi anlagt nogle dræn og et vandreservoir, og det har vi bl.a. finansieret på den måde. Det er vi nødt til for at få tingene til at køre.”

ANDRE SKAL IND I OPGAVERNE

De mange år som frivillig har også lært Gert Nielsen at være kontant i arbejdet.

”Der har været episoder, hvor folk har skændtes, og hvor jeg som formand har været nødt til at skille dem ad, få en snak med dem om, hvad der er sket. Hvis man så ikke vil indordne sig un

der forholdene, må jeg sige Du må pakke dit grej og køre op over bakken. Det er det eneste nega tive, jeg har oplevet,” fortæller han. ”Jeg er også begyndt at sige, at hvis ikke folk er med til at hjælpe til, så kan de heller ikke tillade sig at brokke sig. Det synes jeg, at folk er blevet okay til at respektere.”

Gert Nielsen har været baneformand på Nisseringen i 13-14 år, er formand for au toafdelingen og fungerer som teknisk kontrol ved enten løb eller træningsdage. Han samler ikke på titler og ansvar. Han arbejder i stedet for at få andre ind i opgaverne.

”Hvis jeg en dag ligger med benene i vejret, er det måske meget rart, at der er nogle andre, som kan overtage,” siger han. Først på året meldte han også sin afgang fra bestyrelsen.

”Op til vores generalforsam ling havde jeg snakket om, at jeg ville trække mig, og det fik jeg mange opringninger på i ugen op til. Nej, det måtte jeg ikke gøre, sagde de.”

Så Gert Nielsen blev.

NR.5 - AUTOSPORT 37
Gert Nielsen har gennem sine snart 40 år i motorsporten haft mange kasketter på. Han kører stadig race i sin Ford Sierra, når muligheden byder, men bruger megen tid på Nisseringen. Når muligheden byder sig, stiller Gert Nielsen op i sin Ford Sierra i Supernationalklassen i rallycross.

Sønderjysk frontfighter i

Tyskland var minimumsvægten fem kilo lavere end i Danmark, og dette bevirkede nogle udfordringer i farten contra de tyske konkurrenter i KFklasserne.”

ÅRETS DASU-TALENT

Herefter skiftede sønderjyden til asfaltbanerne, og han vandt DM-sølv i Yokohama 1600 Challenge og havde allerede in den finaleløbet sikret sig rook ie-titlen. Ikke uventet blev han i 2014 derfor kåret som årets DASU-banetalent på asfalt.

I 2015 introducerede Tom Pedersen fra Padborg Park I/S den franske silhuet Supertour isme GT-racer fra Mitjetfabrikken i dansk asfaltbane sport. Raceren havde for længst overstået børnesygdommene og var allerede på vej til udfasning af sin oprindelige tolitersturbomotor. Ole Peters en har været trofast deltager gennem alle 8 år.

2022-sæsonen har budt på en pæn fremgang for OK Oktan 100 Super GT Danmark. Kørerne har kvitteret pænt for, at serien er justeret ned til seks løbsweekender – med færre tilladte antal dæk: ”Pro motorerne sløjfede desuden succesballast-kravet, hvilket har bevirket nogle flere overhalinger i heatene. I øjeblikket ligger jeg på en andenplads i mesterskabet. Med 39 match point op til førende Mikkel Mac kan kun teknisk nedbrud for falstringen bevirke, at jeg kan suse forbi til DM-guldet.”

Hej Ole, hvordan er vejret oppe hos dig?” Sønderjyden Ole Pedersen er et hoved højere end de fleste. Det stod derfor ikke mejslet i granit, at han skulle få sportslig succes både i karting, Yoko hama 1600 Challenge og OK Oktan 100 Super GT Danmark.

Motorsports-ildsjælen Anders Tage Jensen fik i 2008 lokket Petersen-trekløveret fra Bredebro til Skærbæk Gokart

Center: ”Vi var min far Dan, storebror Steffen og mig selv. Min far og Anders fik herefter en grundig snak omkring styring af et kartingteam med to knægte, som var blevet motiveret for karting.”

Storebror Steffen er tre år ældre end Ole og blev derfor matchet med rutinerede konkurrenter: ”Jeg skiftede forholdsvis hurtigt til baneløb med tag over hovedet, men kunne snildt anvende

racing-erfaringerne fra kart ing. Jeg hjemkørte således slutresultater i den sjove ende af Suzuki Swift Challenge og Yokohama 1600 Challenge,” siger Steffen Petersen.

Lillebror oplevede en lidt mere jævnbyrdig konkurrence: ”I 2011 scorede jeg DM-sølv i KF3, hvilket blev fulgt op af to DM-titler i KF2 i 2012 og 2013. I Danmark har jeg ikke oplevet problemer med min højde, selv om tyngdepunktet lå lidt højt. I

Startrækkefølgen i første heat afgøres af tidtagningen – men med flipning af de otte hurtigste. Startgridden i andet heat er slutresultatet af heat 1 – igen med top-8-flipning. Startopstillingen til finalehea tet sammensættes ud fra sum men af de to heatresultater.

”I det jævnbyrdige startfelt oplever vi sjældent vanevin dere. Det er vel bedst illustreret af, at fem forskellige kørere gennem løbsseriens syv år er blevet danske mestre. Racets nerve er derfor at taktik ke ud fra dagsformen samt

AUTOSPORT - NR.5 38 ”
Når der er gridshow i OK Oktan 100 Super GT Danmark, rager Ole Petersen op i landskabet.

baneløb.

muligheden for at score flest matchpoint sammenlagt. Det overordnede strategi-pejlemærke er at slutte top-8 i første heat! Dette svipsede for mig med en nier ved årets semifinale – Padborg Parks Night Race – og så forsvandt der mange værdifulde point i aftenmørket...”

HAR PRØVET ALLE OVERHALINGSSITUATIONER

På standardspørgsmålet om

stærke og svage sider som kører svarer Ole Petersen: ”Jamen, det er sgu' lidt svært at forklare. Jeg vil nok mene, at der er mange detaljer, som går begge veje. Jeg har dog den filosofi, at jeg kører motorløbet med hovedet – og ikke kun for at vinde, men også tilstræbe at tænke tingene igennem, inden jeg laver noget dumt.”

”Intet er sort/hvidt i motor sport og specielt ikke i baneløb. I overhalings-situationerne

er der ofte kun brøkdele af sekunder, som afgør en af de tre hovedmuligheder: vellykket overhaling – racing incident – strafbane/tidstillæg. Jeg har naturligvis været i alle tre situationer, så jeg har taget min part af dramatikken, for man scorer ikke frontresultater ved at køre alibi-race i en lang bilslange efter etteren!”

Ole Petersen er den ene af to dobbeltmestre i OK Oktan 100 Super GT Danmark, og

han har absolut ambitioner om at køre med i 2023-sæsonen: ”Jeg har fået Mitjet-raceren ind i mit mentale system og har samtidig knækket koden til at spotte de afgørende brøkdele af sekunder i omgangstiderne. Prognoserne spotter netto-til gang til klassen, og det bliver også spændende at følge den prisbillige 2L-klasse, som i 2023 får sin helt selvstændige løbsserie.”

NR.5 - AUTOSPORT 39 ÅGE KESELER KIRKETERP. ÅGE KESELER KIRKETERP.
Siden klassens introduktion i 2015 har Ole Petersen været en af de toneangivende kørere i OK Oktan 100 Super GT Danmark.

Flittig oldboys-chauffør

Lige siden ungdommen har Jimmy Bob Søgaard Jensen været bidt af motorsport samt at rode med og skrue i knallerter og biler. Han skulle imidlertid runde sin 40-årsfød selsdag – i 2004 - som naksko vit, inden han selv debuterede i folkerace på Nisseringen med en Fiat Ritmo.

”Jeg fik ikke kørt organiseret gokart tilbage i teenage-årene. Min far havde helst set mig

blive bokser, hvilket han ce menterede med mellemnavnet Bob. Dette var motiveret af hans bokseidol, Robert ’Bob’ Baker.”

I første omgang var motorba nen ved Næstved det længste, som Jimmy Bob kom væk fra hjemmebasen på en nedlagt landejendom lidt uden for Nak skov. Efter to sæsoner i DM-ral lycross fik vestlollikken dog spottet, at turene til de jyske motorbaner var overkommelige

via Tårs/Spodsbjerg-færgen.

”Jeg har kørt asfaltbane-race lige siden 2009, og gennem de foreløbig 14 sæsoner har jeg kun misset ni løb. Ikke altid har det været muligt at få raceren hurtigt i topform efter en DNF.”

Racing Team Marielund består af kæresten Pernille, det syvårige barnebarn Celine og manden selv: ”Motorløb er en stor interesse for hele familien – især i sommerhalvåret. Per

nille går heldigvis helt vildt op i racet, og hun er nu forfremmet til både benzinpåfylder og mo ment-efterspænder af hjulene!”

FÅR SAT DAGLIGDAGEN

I PERSPEKTIV

Gennem efterhånden 14 år i Yokohama 1600 Challenge har Jimmy Bob Søgaard Jensen indkasseret en pæn portion materielle knubs: ”I baneløb fighter vi nogle gange om den samme klat asfalt, hvilket

AUTOSPORT - NR.5 40
Siden 2009 har Jimmy Bob Søgaard Jensen været en fast bestanddel i Yokohama 1600 Challenge, hvor han er på vej til at runde mesterskabsafdeling nummer 100.

uvilkårligt skaber nærkontakt og udfordring af de fysiske love. Nogle gange har jeg naturligvis spekuleret over, hvorvidt man blot skulle rende skrigende bort og vinke farvel til banerace. Men qua mit daglige arbejde som pædagog i et støttetilbud for fysisk/psy kisk handicappede medborgere får man sat dagligdagen og livet i perspektiv. Så bliver man motiveret til at hoppe op på hesten igen og komme videre

i livet!”

DM-finalen 2018 på FDM Jyllandsringen står mejslet skarpt i hans erindring: ”I første heat blev jeg ramt af et racing incident, den forankørende snurrer lige foran mig. Jeg havde desværre ikke mulighed for at komme forbi, og racerens højre side bliver kraftigt molesteret. Med uvurderlig hjælp fra andre mekanikere samt masser af knofedt fik vi bilen klar til

årets sidste DM-heat. Her bliv jeg påkørt så hårdt, at styrestangen i venstre side knækker. Da må jeg indrømme, at adrenalin-bægeret flød lidt kraftigt over, idet jeg hamrede snublekysen ned i jorden og konkurrenten fik fuckfinger en – lige foran TV-kameraet. Helt fortjent blev jeg udelukket fra hele løbsweekenden! Men som speciel efter-effekt blev jeg inviteret i TV 2's Natholdet til en snak omkring motorløb,

men her kom covid på tværs. Billedsekvensen blev dog brugt flittigt efterfølgende som en såkaldt skiller.”

JAGTER FØRSTE TITEL

Oldboys-mesterskabet i Yoko hama 1600 Challenge har været kørt siden 2013, og Jimmy Bob Søgaard Jensen har scoret seks bronzemedaljer: ”I år stiler jeg målrettet mod Oldboys-titlen, men det kræver lidt mere konkurrenceheld, end jeg præsterede ved det nys over ståede Night Race på Padborg Park. I første DM-heat satsede jeg forkert med regnvejrsdæk. Og i det næste heat scorede jeg en racing incident, hvorefter jeg kun havde tredje gear at jonglere med. Årets slutspurt bliver ekstra spændende, da det har knebet med leverancerne af friske dæk.”

Nakskovitten er tæt på at runde 100 mesterskabs-af delinger i Yokohama 1600 Challenge, hvor han i sine 14 sæsoner kun har misset få af delinger: ”Gennem de mange år har vi mødt mange forskellige mennesker, som vi har faldet i snak med og har derigennem opbygget flere venskaber. En ekstra kolorit har været turene til de udenlandske motorbaner, hvor Yokohama 1600 Challenge har afviklet DM-heats.”

I dagligdagen bruger Jimmy Bob Søgaard Jensen også sine selvlærte mekaniker-erfaringer: ”Jeg arbejder som sagt med fysisk/psykisk handicappede, som skal have en meningsfuld hverdag. Det sker bl.a. ved at servicere institutionens bilpark med rengøring samt eftersyn af sprinklervæske, oliestand, dæktryk, lygter m.v. Det er en uvurderlig oplevelse at se deres stolthed over et godt udført arbejde. Så bliver der lige tan ket lidt positivitet på ens egen livsnerve.”

Jimmy Bob Søgaard Jensen har på ingen måde tabt baneløbs-sutten og vil fortsætte med at sætte rekord omkring antal starter i Yokohama 1600 Challenge. Han er således også gået ind i bestyrelsesarbejdet i klassens kørerforening.

NR.5 - AUTOSPORT 41
ÅGE KESELER KIRKETERP. ÅGE KESELER KIRKETERP.

Fra smed til sportspsykolog

Torben M. Sørensen fik aldrig kørt sin aller sidste mesterskabsaf deling i OK Mobil 1 Legend Car Cuppen til ende. Efter at have vundet old boys-klassen i det første heat ved finalen på Padborg Park i 2018 tog han en beslutning.

”En af mine kørere, Mirza Ahmetagic, kunne blive treer sammenlagt. Dér valgte jeg at hoppe i civilt tøj til de sidste heat, tage radioen og guide ham til tredjepladsen,” fortæller han. ”Jeg kunne

mærke, at det ikke duede at køre selv og samtidig være teamchef.”

Det var i 2013, at Torben M. Sørensen selv debuterede i klassen.

”I mine unge dage kørte jeg kart, og jeg arbejdede faktisk på fuld tid med sporten i tre år hos Hans og Krista Ladefoged (indehaverne af HL Karting, red.). Det var fra 1998 til 2001, men så havde jeg 6-8 år, hvor jeg koncentrerede mig om at få mit eget firma op at stå,” fortæller han. ”Det gik op i små

børn og arbejde, men jeg følte på et tidspunkt, at jeg skulle have en hobby. Jeg sagde til min kone Nu skal jeg køre race, og det gav hun mig ret i.”

Han havde spottet Legend Car Cuppen, købte en bil, fandt nogle mekanikere og fik skabt sit eget team.

”Så kom Mirza og spurgte, om man kunne leje en bil. Jeg havde faktisk selv haft tanken, og det blev mere og mere seriøst med ham. Jeg startede med at have Mirza og Frederik Schrøder som de første kørere i

mit team, og jeg fandt ud af, at jeg var meget, meget bedre til at hjælpe andre, og det gav mig den samme oplevelse som at køre selv,” siger den nu 48-årige teamchef.

ÅBENT HUS OG LÆRINGSDAGE

Siden er TMS Racing vokset til at blive et af de største teams i klassen.

”Vi servicerer syv biler, og jeg har en mekaniker ansat på mit værksted til at passe den opgave,” fortæller Torben M. Sørensen. ”Nogle af bilerne ejer

AUTOSPORT - NR.5 42
Torben M. Sørensen fandt ud af, at det var lige så sjovt at coache og hjælpe andre kørere i OK Mobil 1 Legend Car Cuppen, som det var selv at køre. @TMSRACINGHERNING MORTEN ALSTRUP. JOKUM TORD LARSEN, TMS RACING.

vi selv, nogle kunder har deres egne biler, og så har vi også andre kørere, vi hjælper.”

Enkelte af TMS Racings biler bliver kun anvendt til events. ”Vi har kunder, som bare vil nøjes med at være med til en testdag og på den måde opleve sporten,” lyder det fra teamche fen, som også har søsat andre tiltag for at hjælpe dels nye kørere ind i klassen, dels hjælpe de eksisterende på vej.

”Vi har før holdt åbent-hus-arrangementer og testdage, hvor folk kan komme

NR.5 - AUTOSPORT 43
”Jeg fandt ud af, at jeg var meget, meget bedre til at hjælpe an dre,” siger Torben M. Sørensen, som her har en sidste dialog med Mads Gravsen inden en løbsstart. De sølvgrå og blå racere fra TMS Racing har i de seneste år været toneangivende i OK Mobil 1 Legend Car.

ud at køre i en af vores biler. Så kan de finde ud af, om Legend Car-klassen er noget for dem, eller om de skal bruge deres tid og penge på noget andet. Selvfølgelig vil det være godt at få nye kunder til teamet, men det handler generelt om at få kørere ind i klassen som helhed.”

Klassens og i øvrigt dens deltageres ve og vel ligger teamejeren meget på sinde. Derfor afviklede han tidligere på året en læringsdag for kørere, som allerede var aktive i klassen.

”Jeg synes, at der er mange, som starter i klassen, og som ikke får nogen hjælp. De bliver måske lovet, at de får en løbsklar bil, men af og til får folk leveret en bil med slidte dele, som ikke er i orden, og hvor den hverken er sporet eller corner-vejet. Og så stopper de efter tre løb,” siger Torben M. Sørensen.

”Deltagerne medbringer deres egen bil. Så bruger jeg måske halvanden time, hvor jeg måler bilen igennem og retter nogle

ting. Dagen efter er de så klar til en testdag, hvor jeg ser dem køre, giver dem lidt teori og fortæller om, hvordan vi i vores team arbejder med vores kørere. Nogle gange møder man nye kørere, som bare sidder som kæmpe spørgsmål stegn Vi skal da bare køre nogle omgange, siger de om deres plan for en testdag. Hos os sætter vi ikke nogen i vores biler, uden at de ved, hvad de skal.”

”Jeg prøver også deres bil, og så kan jeg mærke, hvis der er noget galt. Vi justerer, og så kører vi kortege, og jeg kører forrest.”

De kørere, han hjælper, er reelt konkurrenter til TMS Racings egne kørere. Hvorfor gør han det?

”Jeg tager mig selvfølgelig betalt for det, men min kone siger også, at det er bindegalt. Jeg driver teamet som en forretning, men jeg synes bare,

at Legend Car-klassen er så perfekt. Det giver mig bare så meget,” siger Torben M. Sørensen. Han drager flere paralleller mellem sit racerteam, og den virksomhed, han driver til daglig.

”Mit firma arbejder med smede- og mandskabsudlejning. Der hjælper vi andre med deres sager og projekter, hvor vi i smedefirmaet kan rykke ud med kort varsel. Det er nok det med at hjælpe folk. At sætte os i kundens sted og tage det derfra.”

OPTAGET AF IDRÆTSPSYKOLOGIEN

Torben M. Sørensen er uddan net som smed, men føler sig mere som sportspsykolog, når han er ude på racerbanerne med sine kørere.

”Da jeg selv kørte, gik jeg meget op i idrætspsykologien. Jeg har selv brugt Tommy Schröter som coach og været på den vintertræningsskole, som Michael Outzen afholdt,” fortæller han.

”Det, jeg synes er spæn dende, er at se kørernes rejse. Der kommer en kører ind i vores team. At finde ud af hans niveau og så hele tiden bygge og skabe den rejse, hvor det bare bliver bedre og bedre. Det synes jeg er spændende.”

”Der skal arbejdes med både det køretekniske og det sportspsykologiske. Man skal finde de blokeringer, der er ved en kører. Hvorfor er det, at Ring Djursland ikke virker for dig? kan jeg spørge, og så viser det sig måske, at køreren har haft et uheld på banen. Så får vi det snakket igennem, går måske banen igennem til fods og får arbejdet med tingene.”

AUTOSPORT - NR.5 44
Til sit sidste løb som aktiv kører valgte Torben M. Sørensen at tage civilt tøj på og coache Mirza Ahmetagic under de afsluttende løb.”Jeg kunne mærke, at det ikke duede at køre selv og samtidig være teamchef,” siger han. Et af Torben M. Sørensens nye tiltag har været en læringsdag, hvor eksisterende deltagere i Legend Car Cuppen kan få råd og vejledning omkring deres biler og hvordan den agerer på banen.
Team events og sponsorarrangementer P A S S I ON I S O U R FUE L VANDEL GOKART

Motorsportens

Hall of Fame:

Ole Vejlund

Hvis en dansk racerkører i dag har tilbragt fire sæsoner på de internationale baner bag rattet af en formelbil, er debuten allerede sket i teenageårene. Og forinden er gået utallige sæsoner indenfor karting. Sådan var det ikke for Ole Vejlund. Han var sidst i 20’erne, da han debuterede i de internationale klasser, men siden blev han en del af en etableret racerelite.

Det blev i en alder af 27 år, at Ole Vejlund fik sin debut i bane sporten på Roskilde Ring. I en Morris Mascot formåede han endda at vælte i sit første løb. Siden fulgte sæsoner bag rattet af først en Lotus Elan, så en Lotus 23-racersportsvogn, inden han i efteråret 1965 – nu som 30årig – endelig fik sin debut i en alderstegen Formel 3-racer.

”Det var lidt et tilfælde, at jeg kom til at køre race. Jeg havde kørt cykelløb på Ordrupbanen og havde sejlet hele mit liv. Jeg var ansat som juniorkonsulent på et reklamebureau, og her blev jeg projektleder på et pro jekt med Cirkel Kaffe. De skulle have deres fine logo lagt ned i asfalten foran dommertårnet på Roskilde Ring. Da logoet skulle lægges ned på banen, gik jeg og kedede mig lidt og

spurgte banemestrene, der gik og fejede, om jeg måtte køre et par omgange i min MGA – det måtte jeg godt, bare jeg ikke kørte for hurtigt,” siger Ole Vejlund om de første meter på den mytiske asfalt.

Banemesteren pegede Ole Vejlund i retning af en bilklub, så han kunne komme til at køre løb. Herefter stod den på træning flere gange om ugen i hustruen Bodils Mini.

”Jeg debuterede i en Mini i løbet – en almindelig Mini, ikke en Cooper S, for den havde jeg ikke råd til. Og da fik jeg to chok. For det første skulle jeg starte bagest, for så vanvittig hurtig var jeg. For det andet larmede de, for jeg havde ikke lært at have ørepropper i,” griner Ole Vejlund, da han tænker tilbage på debuten.

Og det blev en kortvarig en af slagsen, inden en konkur rent klemte ham af banen, så Minien lagde sig om på siden.

FORMELDEBUT SOM 30-ÅRIG Efter sæsoner i Volvo Amazon, Lotus Elan og siden sportsvognen 23 blev det til debut i formelbiler.

”Jens Christian Legarth udvidede Ring Djursland til 1966-sæsonen, og da kørte

BO SKOVFOGED, CARSTEN FRIMODTS ARKIV, BODIL VEJLUND, OLE VEJLUNDS ARKIV, FINN NØRBY, DAVE BALDWIN.
AUTOSPORT - NR. 5 46
BO SKOVFOGED. Ole Vejlund besøgte tidligere på året DASU’s sek retariat, hvor han – med yngre køreres styrthjelme i baggrunden – fortalte om livet som Danmarks første internationale formelkører.

jeg mit første Formel 3-løb. Det havde jeg ikke troet, for det virkede uopnåeligt rent økonomisk. Men en af mine rigtig gode venner, Ib Odgaard, købte begge Legarths biler, en Brabham BT15 og en Lotus 22, inklusive transporteren. Vi talte lidt frem og tilbage, og han syntes, at jeg skulle køre den ene af dem – Brabham’en. Og sådan kom jeg til at køre Formel 3, uden det kostede mig andet end de løbende om kostninger,” siger Vejlund, der dermed debuterede i formelbiler i en alder af 30 år!

”Mange af dem, der senere blev mine konkurrenter, Reine Wisell og Ronnie Peterson, var en del år yngre end mig, og Ronnie kom direkte fra gokart, som han ganske vist havde kørt i mange år. Så jeg debuterede nok en syv-otte år for sent i forhold til de andre,” konstaterer han.

”Jeg husker det som over raskende nemt at køre sådan en Formel 3. Og jeg fik kørt så meget, netop fordi vi måtte træne så meget dengang – flere aftener om ugen. Jeg nød virkeligt at køre sådan en for melbil, lige fra første gang jeg satte mig i den. Vi vidste dog ikke, hvordan vi skulle gribe justeringerne an, for det brugte vi jo ikke på standardbilerne,” siger Ole Vejlund.

Jens Chr. Legarth overvære de Vejlund køre fra bl.a. Reine Wisell på Ring Djursland i 1966 – allerede den gang var sven

skeren et etableret navn. Der blev skabt kontakt til Frank Williams, der besøgte danskerne, og Vejlund fik tilbud om at køre Formel 3-raceren for et mindre beløb, så reklame konsulent-lønnen kunne række til at køre formelbilerne.

FIK GANG I SPONSORERNE

”Det var lidt andre tider den gang, særligt for os der kom fra Danmark og måtte rejse rundt. Var man inde i en god stime og havde en god bil og kom til de større baner, så fik man en rejsegodtgørelse, startpenge efter første træning og havde man heldet med sig, var der også præmiepenge. Jeg havde jo sæsoner, hvor jeg havde overskud, så alene på det grundlag kunne man jo køre penge hjem,” siger Ole Vejlund om økonomien i motorsporten fra slutningen af 60’erne.

Ole Vejlund var også bane brydende på en anden front end blot den sportslige.

Indtil da var eksterne sponsorer ikke tilladt, men det lykkedes ham at overtale elek tronikfirmaet Grundig til at gå ind i sporten med et sponsorat – et sponsorat, der bl.a. gik til

at finansiere købet af en ny bil, en Titan, der skulle erstatte Frank Williams-Brabham’en – et projekt, der medbragte flere problemer, da både motor, gearkasse og ramme var mere end brugte og skæve. Med sponsoratet og lidt letpåklædte kvinder til Grand Prixet fik Vejlund og teamet masser af op mærksomhed, men sportsligt var 1968-sæsonen og eventyret med Titan ikke noget at skrive længe om.

Ole Vejlund skiftede til 69-sæsonen til italienske Tecno – samme mærke som Reine

Wisell og Ronnie Peterson kørte i på daværende tidspunkt – og de fulgtes ad til fabrikken i Italien for at hente bilerne, der naturligvis ikke var klar på aftalte tidspunkt. Trods udfordringerne – også ved grænsen med at få Tecno-raceren ud af Italien – lykkedes det Vejlund at få bilen med til Sverige til åbningsløbet på Anderstorp – og også medierne var opmærksomme på dysten mellem Wisell og Vejlund i ens materiel

”Den bil skød altså ikke fem knob, som man siger. Der kom

NR. 5 - AUTOSPORT 47
Inden sin formelvognsdebut var Ole Vejlund forbi mange klasser – og mange biler. Blandt andet denne Lotus 23. I sidste halvdel af 60’erne levede Ole Vejlund nærmest som racervagabond. Start- og præmiepenge fra et løb gjorde det muligt for ham at kunne deltage i det næste løb ude i Europa.

nogle gamle havelåger, der raslede forbi mig ned ad lang siden. Den havde fint moment ud af svingene, men så gik den også i stå. Det var håbløst. Min bror og jeg baksede med den, men intet hjalp. Vi måtte tage den ned til fabrikken igen, motoren blev pillet ud og kørt i bænken. Topstykket var Francois Ceverts gamle, og det var så godt, så godt, sagde Tecno. Vi måtte køre hjem med uforrettet sag. Den kørte helt

vidunderligt i svingene, men jeg blev hentet med en omgang på Anderstorp. Jeg byttede den med en Brabham BT21, der dog allerede der var for gammel,” siger han om flirten med Tecno.

Det vidste sig senere, at knastakslen i Cosworth-motor en sad otte grader forkert – den næste ejer vandt løb i bilen.

FRA TECNO TIL ENSIGN

De næste år bød kun på spo radiske indsatser i motorspor

Ole Vejlund * 27.01.1935

Ole Vejlund var den første dansker, som skabte sig en inter national karriere indenfor formelsporten. Selv om han begyndte i sporten i en sen alder, var han den første dansker, som turnerede Europa rundt for at deltage i internationale Formel 3-løb. Start- og præmiepengene fra et løb gjorde det muligt for ham at deltage i det næste løb. Ole Vejlund blev i 2021 indlemmet i Motorsportens Hall of Fame.

1963 Debuterer i standardvogne i en Mini.

1965 Debuterer i Formel 3.

1966 Danmarksmester i Formel 3.

1967 Vinder to Formel 3-løb på Roskilde Ring foran dele af den europæiske elite.

1970 Afslutter sin fjerde internationale Formel 3-sæson med starter i 43 løb i ni lande.

1973 Bliver fabrikskører for Ensign i Formel 3 og tester også teamets Formel 1-racer.

1977 Nummer fire i Danmarksmesterskabet i Formel 3.

1979 Bliver nummer to i Danmarksmesterskabet i For mel Ford 2000.

1995 Comeback til standardvognsracing i den danske NOSCAR-klasse.

2001 Kører den første af mange sæsoner i historisk Formel Ford 2000 i Europa.

2022 Deltager i Formel Junior-klassen ved Copenhagen Historic Grand Prix.

ten for Ole Vejlund, men i 1973 var der igen bud efter den hurtige, danske formelkører.

”Der var en Ensign til salg. Den havde gjort det meget godt, og jeg fik en aftale i stand om at købe bilen uden motor –så jeg måtte finde mig en eller anden motor – det var nu ble vet til 1600 cm3 twin cam fra Ford. Jeg havde på forhånd talt med Jac Nellemann, der havde sådan en motor liggende i sin Palliser. Vi kørte til Monaco, hvor den dog tabte en ventil efter halvanden omgang. Det var en lidt lang og kedelig tur, for med vores resurser kunne vi ikke lave den,” siger Ole Vejlund, der ikke kom til start.

Han fik dog et godt forhold

til Ensign-stifter Morris Nunn – med senere Formel 1-, Indycar- og Champ Car-succeser. Briten tilbød at få opdateret motoren hos en motortuner.

”Jeg skulle køre på Brands Hatch, hvor jeg fik fabriksme kanikere med – og det var jeg glad for, for koblingen røg, og det tog de sig af. Det ødelagde min startplacering, men jeg kunne køre mig op og forbi de andre Ensign-biler, der var med i løbet, og Ensign-folkene var meget begejstrede – jeg fik et endnu bedre forhold til Morris og mekanikerne, og jeg fik lov at sove i min bus på parkeringspladsen – og senere på fabrikken,” siger Ole Vejlund, der med løbet i Kent i den grad havde fået sparket døren ind til Nunn.

TESTKØRSLER I FORMEL 1 Morris Nunn tilbød herefter Vejlund job som udviklingskører, da Ensign skulle bygge en ny Formel 3, en Formel 2 og en Formel Atlantic. Vejlund fik gratis ophold, mad og løn. Der var dog ikke tale om Formel 1 –endnu. Men der gik ikke længe, før Ensigns betalingskører Rikky von Opel, der havde fået Morris Nunn til at bygge en Formel 1-racer til 1973-sæso

AUTOSPORT - NR. 5 48
Ole Vejlunds første møde med motorsporten var som juniorkonsulent på et reklamebureau, hvis kunde –Cirkel Kaffe – skulle have lavet reklamer på Roskilde Ring. Da reklamerne blev givet fri på racerbiler i 1968, overførte han sin viden til formelbilerne. Først med Grundig, så med Tjæreborg Rejser. I slutningen af 60’erne og starten af 70’erne var Ole Vejlund et naturligt element i miljøet på de europæiske racerbaner, som her ved det tyske Grand Prix i 1972 på Nürburgring, hvor han får sig en snak med Niki Lauda.

nen, beklagede sig over, at bilen rystede under nedbrems ningerne. Da den farverige kører, der nedstammede fra Opel-slægten, ikke lige var tilgængelig til testkørsler, blev Vejlund sat til at fejlsøge på

Ensign N173-raceren.

”Vi fik løst problemet, og jeg fik kørt en masse omgange i Formel 1 i det år og året efter. Det var ikke noget, vi snakkede om, selvom der kun var Tom Belsø og jeg, der havde kørt Formel 1 på det tidspunkt,” siger Ole Vejlund.

DASU’s sportschef Bo Baltzer Nielsen og Auto sports redaktør Morten Alstrup har haft Ole Vejlund i studiet til en podcast, der kan høres fra bl.a. vores hjemmeside. I denne podcast kommer hovedpersonen ind på mange andre oplevelser end dem, vi har kunnet få med i artiklen her. Scan og lyt. Eller find podcas ten på dasu.dk/podcastdet-ternede-flag.

”Springet var stort til Formel 1, den havde væsentligt flere hestekræfter. Men i første om gang var det ikke for at sætte omgangsrekord, det var kun for at teste bremser. Senere blev det så aerodynamikken, der skulle udvikles, og så blev det sjovere, men så blev man også vant til at køre bilen. Springet var ikke så stort, for der var bedre bremser, mere greb osv. Den mest markante forskel var accelerationen,” siger han.

Et møde hos A.P. MøllerMærsk kastede en mulig aftale af sig – ikke med rederiet, men med Mærsk Air. Det modsatte Mærsk Airs ledelse sig dog se nere grundet risikoen ved spor ten, og Formel 1-mulighederne gled ud i sandet for danskeren. Risikoen, der kostede en mulig Formel 1-start, var dog present hos Vejlund.

”Det var jo en farlig sport. Ikke så meget i Formel 3, for der var hastigheden lavere. Men jeg kørte utroligt mange løb uden alvorlige uheld. Jeg har altid villet vide, hvis jeg hørte om et uheld, hvad der skete. Var det en kørerfejl? Var det teknikken? Jeg har hele tiden været klar over, at hvis jeg blev bange, så skulle jeg stoppe. Der kunne godt være en lille

uro, men det ville være dumt andet. Man skal have respekt for sporten. Det er noget af det mest fascinerende, Og jeg foretog mig mange halvfarlige ting. Ski i Alperne, faldskærmsudspring, windsurfing. Men det er alle aktiviteter, hvor man kan have andre tanker, mens man er i gang. Når man sidder på startgridden, så skal man være helt fokuseret!”

De blev aldrig til nogen løb, men Ole Vejlund fik tilbagelagt mange kilometer bag rattet af Ensigns Formel 1-biler som teamets udviklingskører. Langt ind i det nye årtusinde har – og er – Ole Vejlund aktiv i bilsporten, hvor han bl.a. har kørt Formel Renault, Formel Ford 2000 og Formel Junior.
NR. 5 - AUTOSPORT 49

oktober

Oktober 22. OKTOBER Asfalt - Padborg Park - PSC - Trackday Rally Special
Vejen
VOM
Yokohama Finale
YM-løb 23. OKTOBER Klubrally - Svinninge - HAMO - Odsherred Bil center-løbet
29. OKTOBER Pålidelighedsløb - Ringe - MKC - C. A. Larsen ClassicSD-løb Karting - Rødby Karting Ring - RGKK - Klubrevanchen 29.-30. OKTOBER Karting - Vojens Karting Center - VKK - GP Vojens - JC-løb November 4.-5. NOVEMBER Rally - Stoholm - KOM - Stoholm Rally - DM-løb 5. NOVEMBER Orientering - Lynge - VAS - Vikingerunden 2022 - SMog ØS-løb 12. NOVEMBER Klubrally - Frederiksværk - VAS - Yokohama Klubrally-
- DM-løb 20. NOVEMBER Klubrallykursus - Frederiksværk - VAS - KM-løb 26. NOVEMBER Orientering - Hørning / Skanderborg - AAS - Hørning Autohandel-løbet - JFM- og MjT-løb AUTOSPORT - NR. 5 50 Oplev bilsporten Du kan opleve bilsporten helt tæt på som tilskuer eller deltager. Her har vi samlet DASU-klubbernes kommende arrangementer, som er tilmeldt DASU's kalender. Find nærmere informationer på dasu.dk eller klubbernes hjemmesider. Der tages forbehold for fejl og ændringer efter deadline. 29.
Klubrally - Aars - MNJ - Herregårdsløbet - JFM-løb 12. november Pålidelighedsløb - Holsted - DHMC - 18th Midnight Run / HolstedBiler-løbet 7. november Orientering - Virklund - BOAS - Silkeborgløbet - KM-løb 22. oktober Karting - Roskilde Racing Center - ASKH - ASKHs klub- og venskabsløb FOTO: MORTEN ALSTRUP. FOTO: MORTEN ALSTRUP. FOTO: MORTEN ALSTRUP. FOTO: MORTEN ALSTRUP.
-
-
-
-
- SM-løb
finalen
Leverandør til Motorsporten siden 1967 car parts Lindebjerg racing Måløv dæk center Måløv Hovedgade 100 2760 Måløv Tlf 3886 7600 www.lindebjergracing.dk - info@lindebjergracing.dk Lindebjerg Godkendt Sæde 1795,fra Alle Priser er Incl Moms fra 1795,2210,RIP PROCTOR GP-SNELL-CMR 3695,HUSK SERVICE PÅ BRANDSLUKNINGS UDSTYR Gokart Nakkekrave 1195,1150g K-Pole GoKart Sko 625,Thunder GoKart Dragt 1485,Sluknings anlæg RUSH Gokart Handske KF-4W Gokart hjelm 850,335,6 Punkts sele 6 Punkts Bur 5995,CLUB X-1 CWR neopren handske 325,Regn Dragt 599,- Nakkekrave 499,Cosmos Hjelmtaske 495,- Med blæsetørre 895,fra

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.