Træningsprogram U11, uge 5, #2

Page 3

Program U11 træning uge 5, #2

Øvelse 1: Driblekongen (10 min) Øvelse 2: Enhåndsgribning (10 min) Øvelserne 3, 5 og 6 kan køres på tre forskellige stationer, hvis der er mange spillere (I alt 30 min): Øvelse 3: Skjulte skud (10 min) Øvelse 4: To mod én fra backposition (10 min) Øvelse 5: Bryd afleveringer (10 min) Øvelse 6: Duel kontra 2 (10 min)

Træningsprogram U11 uge 5, #2

driblekongen

Øvelse

Alle spillere har en bold hver, og de befinder sig i det ene af den store banes målfelter. De skal nu drible mellem hinanden og forsøge at slå de andre spilleres bolde væk

Man kan udfordre spillerne ved, at de på signal med fløjte eller lignende skal drible så hurtigt som muligt ned i modsatte felt.

Hvis spillerne mister bolden, kan de f.eks. lave en aktivitet i form af en driblebane, 3 englehop eller anden aktivitet. Derefter er de med i spillet igen.

Øvelsesopsætning: 1 bold pr. spiller i gruppen

Formål:

Spillernes perceptionsevne bliver i denne øvelse udfordret Spillerne skal forsøge at have kontrol over deres egen bold og samtidig forholde sig til deres medspillere på et lille område

Fokuspunkt:

Spillerne skal holde bolden i gang, forsøge at dække bolden med deres krop og drible væk fra de andre spillere De skal desuden have fornemmelse for, at det er i boldens opspring fra gulvet at bolderobring skal forsøges.

Differentiering:

Spillerne kan udfordres på banens størrelse eller med driblinger med den modsatte hånd De kan ligeledes udfordres på deres bevægelsesmønstre i form af sidebevægelser osv

Øvelse #1 (10 min)
Træningsprogram U11 uge 5, #2

Øvelse #2 (10 min)

enhåndsgribning

Øvelse

Spillere står parvis over for hinanden med en bold pr. par. Den ene spiller kaster bolden til den anden spiller, som skal gribe bolden med én hånd. Den anden spiller kaster bolden tilbage, og der gribes igen med én hånd.

Øvelsesopsætning: 1-2 bolde pr par

Formål: Øvelsens formål er at lære spillerne at aktivere fingremusklerne og klemme om håndbolden, så bolden holdes med fingrene og ligger ikke blot i en skål, der dannes af hånden

Fokuspunkt:

Spillere, der er udfordrede, vil kompensere ved at gribe bolden med håndfladen under bolden, så der dannes en skål, bolden kan lande i Fokus er derfor at få håndfladen opad, så fingrene aktiveres.

Differentiering:

De dygtigste par kan udfordres ved at kaste til hinanden over en større afstand. De dygtigste par kan ligeledes udfordres ved at kaste med to bolde på samme tid. Endelig kan der udfordres ved, at spilleren skal berøre gulvet med den hånd, der ikke skal gribes med.

Træningsprogram U11 uge 5, #2

skjulte skud

Øvelse

Spillerne står på en række på en bagspilsposition med en bold hver. En forsvarsmur udgøres af en madras eller tre forsvarsspillere. Mål- vogteren må ikke kunne se spillernes tilløb.

Spillerne skyder rundt om eller over forsvarsmuren. Målvogteren skal placere sig ift. forventet skud og parere skuddet vinkelret på boldens bane.

Øvelsesopsætning: 1 målvogter Spilere med hver deres bolde

Formål: At træne målvogterens reaktionsevne

Fokuspunkt:

Målvogteren skal reagere med eksplosive bevægelser/parader og vende tilbage til udgangsstilling mellem skuddene.

Differentiering: Øvelsen udføres i løb

Øvelse #3
(10 min)
Øvelsen flyttes til de øvrige bagspilspositioner Træningsprogram U11 uge 5, #2

to mod én fra backposition

Øvelse

En fløjforsvarer skal dække op udvendigt på en kegle, der er placeret på målcirklen. Forsvareren skal dække både back og fløjspiller.

Backen modtager bolden i løb fra en playmaker, der fungerer som tilspiller og enten skal søge egen afslutning på indersiden af forsvareren eller spille bolden ud til fløjen.

Øvelsesopsætning: 2 angriberer 1 forsvarer 1 målvogter 1 tilspiller 1 bold 1 kegle

Formål: En overtalssituation to mod én serveres, og det er opgaven for back at vurdere, hvordan den skal løses og udføres i praksis

Fokuspunkt: Enkel situation, men flere små detaljer kan forfines. Back skal angribe på det frie rum for at søge egen chance, og hvis denne dækkes af forsvareren, skal afleveringen serveres for fløjspilleren Et udspil med studsaflevering vil være oplagt

Differentiering:

Den oplagte justering er at ændre på størrelsen af den zone den ene fløjforsvarer skal dække op. På den måde får angrebet en nemmere situation.

Øvelse #4 (10 min)
Træningsprogram U11 uge 5, #2

bryd afleveringer

Øvelse

Spillerne deles, så de er sammen parvis, hvorefter de to spillere i et par deles, så de er på hver sin side af hallens midterlinje. I øvelsen skal de blive på hver sin banehalvdel men må til gengæld bevæge sig frit på den banehalvdel, hvor de er placeret. Et par har en bold og skal lave afleveringer på tværs af midten. De må ikke drible, og en spiller må maks stå med bolden i tre sekunder, før der afleveres til makker på den anden banehalvdel. På samme tidspunkt, som et makkerpar skal holde deres egen bold i gang uden at blive dømt for tid, skal de se, om det er muligt at bryde en aflevering for et af de andre par ved at gå imellem og slå bolden væk.

Øvelsesopsætning: 10-12 spillere En bold pr par Formål: Træning af afleveringer og blik for hvor og hvornår, der kan brydes ud af den faste ramme for at bryde afleveringen for et andet makkerpar

Fokuspunkt:

Træneren skal have fokus på, om nogle par bryder reglen med, at en spiller står med bolden i mere end 3 sekunder. Hvis det sker dømmes holdet ude og må ligeledes igennem aktivitetsbanen, før de er tilbage i afleveringskampen

Differentiering:

Hvis det er for svært, kan der gives lidt yderligere tid, så en spiller må stå med egen bold i fem sekunder, før der skal afleveres.

Øvelse #5
(10 min)
Træningsprogram U11 uge 5, #2

duel kontra 2

Øvelse

To spillere om én bold spiller mod hinanden. Bolden lægges på midten af håndboldbanen, og de to spillere skal have hver en finger på bolden. På signal laver spillerne sidebevægelser ud og rører hver deres kegle og tilbage efter bolden. Den spiller, der først får bolden er angrebsspiller og dribler mod mål, hvor der forsøges afslutning mod mål. Spilleren der ikke får bolden bliver forsvarsspiller og forsøger at forhindre en målscoring.

Øvelsesopsætning: Parvis sammen 1 bold. 1 keeper 2 kegler.

Formål: Øvelsens formål er, igennem høj aktivitet, at træne basisbevægelser for forsvarsspillere, en afsluttende duel samt at styrke energien og modet hos både angrebs- og forsvarsspilleren i udførelsen af den afsluttende duel.

Fokuspunkt: Forsvarsspillerens udførelse af basisbevægelser ud til keglen og tilbage igen. Fødderne må ikke røre hinanden under sidebevægelser og der er generelt fokus på balance.

Differentiering: Øvelsen kan differentieres ved at øge øvelsesbanens længde.Man kan eventuelt lave et konkurrencemoment for parrene ved at gennem- føre et bestemt antal runder og tælle scoringer

Øvelse #6 (10 min)
Træningsprogram U11 uge 5, #2
Træningsprogram U11 uge 5, #2

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.