Camping er livet

Af Emil Bay Gregersen & Axel Emil Hammerbo

Humlum Fiskerleje og Camping er nyklippede græsplæner. Det er hamburgerryg med rugbrød og ketchup, “Far-is” med 30 kugler og en stor hundeø. Et sted, hvor folk kommer og går. For nogle et sted for livet.

Bag et gennemsigtigt læhegn sidder Grethe med fødderne oppe på en campingstol. Den turkise sommerbluse blafrer i forårsbrisen, mens fingrene flittigt arbejder sammen med strikkepindene. Her har hun siddet de seneste syv sæsoner, mere eller mindre fastlåst til pladsen hen over foråret.

”Min mand hedder Hans, så det er ligesom i eventyret,” siger Grethe med et smil.

Hans og Grethe har rejst Europa tyndt som campister siden 1969 og river stadig den dag i dag pløkkerne op og rejser til Kroatien hver sommer.

Men indtil da bor Grethe primært på Humlum Camping. Hans arbejder stadig, selvom de begge er 77 år, og kommer som oftest først i weekenderne. Hun har brug for den fred og ro, der er på pladsen i hverdagene. Vennerne på nabopladsen er stort set de eneste, Hans og Grethe ses med, når de er her. Ellers nyder de havudsigten og suger den friske luft og ny energi ind.

”Jeg skal aldrig have et sommerhus. Man ligger inde bag en hæk og kan hverken se fugl eller fisk. Det er ikke mig. Jeg skal have luft,” siger Grethe, mens hun langsomt lukker øjnene og vender hovedet op mod forårssolen.

Aftenen efter er Hans kommet sammen med deres barnebarn. Bag forteltets lynlåsdør er der opført et lille interimistisk køkken. Potter og pander er gemt bag stoflåger, og den lille kombi-ovn fungerer som opbevaringsrum. Aftensmaden står på kogt hamburgerryg og rugbrød, med købefritter og ketchup. En dug med abstrakt mønster dækker havebordet, der nu bruges som spisebord. En rød Verosso Papvin til 90 kroner for tre liter i Bordershoppen hældes op i vinglassene.

”Den har vist ikke helt fået nok” griner Grethe og peger ned på kødet, der stadig er lidt råt i midten. Hans vurderer, at det smager ganske fint og fisker et ekstra stykke hen på tallerkenen. Inden længe kommer naboerne forbi til en omgang canasta og en kop kaffe.

700 is

Humlum Fiskerleje og Camping er en campingplads som mange andre. Et sted med hoppeborge, store is og en købmand. Pladsen er 200.000 kvadratmeter stor og huser 250 pladser hvoraf 120 er til fastliggere, der kommer igen år efter år. I købmanden kan der købes det mest nødvendige. Man kan få pålæg, solcreme, bordtennisbat og flaskeøl, samt en sludder mens der handles. Den mest solgte vare er en fejebakke.

Ved siden af ligger isbaren, der på en god dag sælger 700 is. Den store attraktion er ”Far-isen”, der består af 30 kugler, seks flødeboller, softice og guf. Den vejer tre og et halvt kilo og indeholder 7000 kalorier. Du får en aluminiumsbakke med til isen.

I den modsatte ende af pladsen ligger hundeøen, hvor campisterne kan slippe deres hunde løs uden at tænke på at samle deres efterladenskaber op.

Nye bekendtskaber

I solen ligger hunden og skuer ud igennem hegnet. Gitte står og strækker sig i fuld længde op til toppen af forteltets vinduer med en våd klud i hånden og vasker forteltets ruder. Nu er det weekend, og det er tid til camping.

Indenfor hegnet og det stramme fortelt bor Gitte Elleskov Andersen og Kim Alf Elleskov Andersen.

Gitte og Kim har været fastliggere på Humlum Camping i tre sæsoner og har udstyret sig med en campingvogn med gulvvarme og bygget et hegn.

Parrets hund står med snuden helt ud gennem hegnet og holder vagt. Den gør skingert. ”Hold kæft!” lyder det bestemt. Stemmen kommer fra en af naboerne. Gitte og Kim nyder det sociale ved camping og mødes løst med naboerne i løbet af weekenderne til spisning, til en kold øl fra køleskabet eller en omgang bingo på pladsen.

På dørmåtten ind til vognen står der ”Mi Casa Es Tu Casa”. Indenfor er der brune vægge, Underberger i skabet og to opredninger i hver sin side. Parret sover hver for sig i weekenden, da det er nemmere at nå skabene ovenover, når bordet i midten ikke er slået op.

Gitte og Kim fortæller, at de ikke har mange tætte venner i dag. Men på campingpladsen har de fundet et socialt fællesskab med deres naboer og de kommer så godt ud af det med ejerne af campingpladsen, at de er på julegaver med dem.

”Man er mere tvunget på en campingplads til at være social fremfor at lukke sig inde i sit hus derhjemme,” siger Gitte Elleskov Andersen.

25 sæsoner

Alle vejene på campingpladsen hedder noget forskelligt. På Fjordvejen ligger campingvogne side og side. lige der hvor blæsten er kraftigst og udsigten til vandet er bedst. I første vogn bor et ægtepar fra Bækmarksbro. Han sidder med sin iPad i hånden og hunden Buller i skødet, mens hun koncentreret strikker løs. De har forskanset sig i forteltet, da vinden er taget voldsomt til.

I den næste vogn bor et ældre ægtepar, som naboerne hjælper med praktiske gøremål som at sætte fortelt op og ned og slå græs. “Sådan gør man her på Fjordvejen,” fortæller Inga Lissi Pedersen, som bor i den tredje vogn.

Hun sidder med sin hund, en brun, langhåret chihuahua i eftermiddagssolen lige foran deres læhegn. Hun har boet her med sin mand hver weekend i 25 sæsoner. Inga har sat en lille bod op på siden af campingvognen, hvor hun sælger honning, marmelade og små tøjdyr, hun selv har strikket.

Inga fortæller, at det gode naboskab er blevet til et venskab, der bevæger sig ud over campingpladsen. Inga og hendes mand holdt 125-års fødselsdag, og camping-naboerne var også inviteret. Ægteparret har camperet i mange år og har ikke nogen planer om at holde op. Ligesom mange af de andre campister på pladsen, betyder fællesskabet alt.

”Hvis naboerne flytter, så flytter vi også. Det er ikke det samme uden dem.”

70