Et sted midt imellem

Imellem parcelhuse, arbejdspladser og konformitet ligger bostedet Ung ved Fjorden. Her er der plads til unge med særlige behov og udfordringer. Med drømmen om en dag at kunne sætte nøglen i egen dør øver man sig i livet og hverdagen. Her er det okay at begå fejl, for af fejl kommer læring.

Af Rosaline Benbaruch Lange

Den store glasdør til fællesstuen står på klem og lader lidt vind danse indenfor, hvor den blander sig med duften af en ret, Andreas lige har lavet i det fælles køkken. På køleskabet hænger en madplan over ugen, hver mandag og torsdag laver Andreas mad, de resterende dage er fordelt ud på Jacob, Mikkel, Benjamin, Sonny og en pædagog. For nogle er køkkenet et frirum, hvor de selv må vælge, hvordan de vil udfolde sig, for andre er det en af pligter, de langsomt prøver at oparbejde en rutine omkring.

På bostedet Ung ved Fjorden bor der seks unge mennesker imellem sytten og tredive år. Det er unge, som har brug for en ekstra hånd for en dag at kunne komme ud og stå på egne ben. Her hjælper pædagogerne de unge med alt lige fra at vaske tøj, møde til tiden og indgå i sociale relationer – ting som kan lyde banale, men som for de unge på Ung ved Fjorden har været vanskelige og med god grund. Mange her har enten psykiske eller fysiske vanskeligheder. For nogen er det ADHD’en og autismen som er værst, mens det for en som Mikkel, som er født døv er hans hørehandicap, som har været med til at gøre livet svært.

De unge er vidt forskellige, med forskellige baggrunde, udfordringer og familier, men fælles for dem er de fysiske rammer, kæmpede kampe og deres drømme for fremtiden. Fra de enkelte værelser trænger lyden af techno, Elvis og et bilspil under dørsprækken og ud til det store fælles køkken. Fra køkkenet kommer man ud på den lange gang, hvor værelserne er placeret side om side. Nogle af stedets unge har boet her i flere år, mens andre lige er flyttet ind. Mikkel har boet her i tre år. Han træder ud på gangen og går i hastig fart mod det fælles vaskerum. Undervejs banker han kort på Jacobs dør. Døren går op og uden for meget snak rækker Jacob sin vasketøjskurv til Mikkel – det er en aftale de to har. Mikkel hjælper Jacob og Jacob hjælper Mikkel. Jacob stammer, ligesom hans søster gør, det er en del af Jacobs sprog, derfor tvinger Mikkel aldrig Jacob til at finde ordene.

Ude i vaskerummet folder Mikkel sirligt sit og Jacobs tøj og putter det ind i vaskemaskinen efterfulgt af en deciliter sportsklorin – et trick Mikkel har lært for at give sit tøj en ekstra ren duft.

To skikkelser suser målrettet forbi vaskerummet. Det er Andreas og hans ven Freddie. I hånden holder de hver en cigaret. De er på vej ud for at ryge. Ude i gården står en bænk placeret i en solstråle, her sidder de, snakker lidt, griner lidt og slukker herefter smøgen. Bænken ude i gården danner ramme for mange af drengenes sociale øjeblikke i løbet af dagen. Nogle ryger, andre trækker blot luft, men fælles for dem er, at bænken er et godt sted at snakke, dele frustrationer og tage pis på hinanden.

Jacob med det sorte hår og de tatoverede fingre drømmer om en dag at kunne tage et kørekort, sætte sig ind i en bil og køre derhen hvor han ønsker. Og hvilken bil, han vil køre, er ikke tilfældig. Det skal være en blå Peugeot 107. Blå er Jacobs yndlingsfarve og ikke af nogen specifik grund, sådan har det bare altid været. Indtil Jacob selv får sit kørekort og sin bil, kører han med sin ven Jesper. Ofte sætter de sig ind i bilen uden et specifikt mål.

”Vi elsker at køre sammen, vi ved ikke, hvor vi skal hen. Men det finder vi altid ud af undervejs.

Før Jacob kom på Ung ved Fjorden, tog han en specielt tilrettelagt uddannelse inden for landbrug. I dag vil Jacob dog hellere arbejde med at reparere andres computere og have sit eget computerværksted – langt væk fra Ung ved Fjorden. For Jacob ønsker at Ung ved Fjorden bliver et så kort kapitel som muligt. Han drømmer om egen bolig og at kunne drikke øl uden at skulle aftale det med en pædagog.

”Når jeg er færdig her, drømmer jeg om at have en Restaurant med min bedste ven Freddie,” siger Andreas. ”Menukortet skal bestå af de fire sæsoner – altså sommer, efterår, vinter og forår – på den måde holder vi kunderne ved ilden.”

For Andreas er maden en drivkraft. Ethvert måltid tilberedes med stor omhyggelighed, og når det er hans tur til at lave aftensmad til de andre, begynder forberedelserne tit dagen før.

Ung ved Fjorden er det andet bosted Andreas bor på, og før bostederne var der plejefamilierne. Andreas’ følelser er store. På godt og på ondt. De mennesker han betror sig til, elsker han højt. Men bliver han vred, er følelsen også så intens, at den kan være svær at komme af med. Vreden har været en fast følgesvend igennem Andreas liv, men langsomt og med hårdt arbejde er den blevet nemmere at håndtere. I Andreas spirer nu en drøm om et liv i eget hus med gode venner.

”Jeg vil gerne hjælpe folk, slå deres græsplæner og købe ind for dem. Det er det, min virksomhed skal kunne.” Mikkel har mange hobbyer, og ud af de hobbyer vokser mange drømme. Han købte for to år siden sin egen græsslåmaskine, og et par gange om ugen i den rigtige sæson slår han folks græsplæner. Det giver ham en følelse af styrke at kunne hjælpe andre mennesker.

Et hus har også fanget Mikkels øje, det koster 750.000, og derfor går de hårdt tjente penge også direkte ind på opsparingen. Når han en dag har sparet dem op, vil han købe huset og lave Struers bedste bed and breakfast. Men Mikkel er også ærlig omkring, at han først vil flytte, når han og bostedet mener, han er klar til det. Mikkel er født døv, men for et par år tilbage fik han en operation, som i dag gør, at han kan tænde og slukke for lyden omkring sig. Det gør han på et lille apparat, som sidder på siden af hans hoved. Det var livsændrende, men konsekvensen er også en dårlig balance i venstre side af hans krop.

”Jeg vil hellere kunne høre verden omkring mig og risikere at falde.”