Pailletter, similisten og selvbrunede ben

Sidste år vandt Isabella guld i DM i disco dance. Selvom hun er lidt af en perfektionist, synes hun ikke, at det altid handler om at tage guldmedaljer med hjem. Det handler om at vinde over sig selv, mener Isabella på 11.

Af Liv Latricia Habel

Isabella Bay Grimstrup står med vat i både ører og næsebor. Hun kniber øjnene i, tager en dyb indånding og holder vejret, mens hendes far, Claus, sprøjter selvbruner i hendes ansigt.

Det er en tirsdag aften i april. Isabella står iført sorte underbukser på familiens badeværelse. Brusenichen er dækket med karamelfarvede klinker. Claus har fundet en brun skrubbehandske og Matas’ selvbrunerspray frem. Han sætter sig på en skammel i den rumlige brusekabine. Isabella løfter det ene ben og placerer foden på trip- trappen i brusenichen. Så begynder Claus at fordele selvbruner på datterens glatte skinneben.

Isabella skal selvbrunes tre gange, før hun skal deltage i den sidste pointturnering inden årets danmarksmesterskaber i disco dance. Hendes hudfarve er lige blevet en tone mere orange. Den matcher de karamelfarvede fliser på væggene.

Da Isabella var fem, startede hun på det Kongelige Teaters Balletskole i Holstebro. Hen over årene udviklede hun interesse for hiphop og disco dance. To meget forskellige stilarter der alligevel har det tilfælles, at man kan have sin egen stil, mener Isabella.

Anna på 16 har danset lige siden, hun var tre år gammel. Hun er en af de ældste på den lokale danseskole STS, og hendes venner er stoppet, fordi de skulle på efterskole. Anna vil ikke stoppe. Hun kan faktisk ikke forestille sig en dag uden dans.

Isabella er 11 år og født og opvokset i et nybygget parcelhus i Struer, hvor hun bor med sine forældre og lillesøsteren Lily på seks. Hun går til dans fire gange om ugen lidt længere nede af vejen hos Struer Sportsdanseforening (STS) - en lille og særdeles dedikeret forening, hvor der bliver undervist i alt fra hiphop over showdance til disco.

På STS er pigerne delt mere op efter niveau end alder. Derfor danser Isabella bl.a. sammen med søstrene Elisa og Sigrun på hhv. fem og ni år, Mille på 12 og Anna på 16.

Til trods for aldersforskellen har pigerne udviklet deres eget lille fællesskab i danseforeningen. Med dansen som første prioritet fravælger pigerne ofte klassefester og legeaftaler. På den måde formes deres tætte bånd på danseskolen naturligt.

Syv dage uden bad

Fredag aften inden den store turnering skal pigerne i fællesskab øve deres koreografier en sidste gang. Efter tre timers holdtræning skal Isabella hjem og spise. Familien får ”Bellas pastaret” til aften. En sund og tung madret med spinat, bacon og fløde.

Bella, som Isabella bliver kaldt i familien, skal også have kreppet hår. Det gør hun selv inde ved et lille teakfarvet bord i stuen, mens Lily ser på iPad i baggrunden. Claus og Bellas mor Britta sidder med deres telefoner.

Bellas knoer er blevet helt mørkebrune, her hænger selvbruneren særligt godt ved. I går blev hun brunet en sidste gang. Fra den første omgang selvbruner går Bella ikke i bad indtil dagen efter turneringen. Det er hele syv dage.

”Det er sådan, at farven ikke bliver vasket ud. Og det er nemmest at sætte håret op, når det er fedtet,” forklarer Isabella, mens hun fortsætter med at kreppe sit lange lysebrune hår.

Sigrun og Elisa er søstre. Elisa på fem startede med at danse, da hun var to et halvt. Sigrun på ni har danset i fem år. Sidste år var første gang for dem begge at deltage i DM.

Det er lørdag formiddag, publikum klapper hurtigt i takt til musikken og har fuld fokus på det oplyste gulv i midten af idrætshallen. De smidige dansere drejer rundt om hinanden i velindøvede koreografier. Alle regnbuens farver ses på gulvet. Isabella går i split i sin blå glitrende discodragt.

Til turneringerne bliver pigerne ikke kun bedømt på deres springteknikker og dansefærdigheder. Det er også udstråling, dommerne giver point for. Jo mere man kan stikke ud af mængden jo bedre. Falske øjenvipper og tre lags selvbruner ses gerne på gulvet – oveni det en strålende selvtillid.

Det er ikke altid lige let at træde ud på gulvet og fremvise sine koreografier, men STS pigerne lærer både hjemmefra og fra danseskolen, at de bare skal gøre deres bedste. Efter en seks timers lang turnering i Thorsø, en lille flække mellem Randers og Silkeborg, tager STS pigerne både guld, sølv og bronze medaljer med hjem.

”Man går efter at gøre sit bedste, så man kan vinde. Men det handler ikke altid om at vinde,” siger Isabella.

”Det handler om at vinde over sig selv.”

Mille på 12 bor på Thyholm, 20 km fra Struer, men tager den lange vej fire gange om ugen for at gå til dans på STS. Når Mille er stor, vil hun gerne bruge dansen til at hjælpe andre.