Efterskolerne 08-2021

Page 40

#efterskolestemmer

Hvordan påvirkede coronaned­lukningen dit efterskoleår? TEKST Louise Wethke Buch, lb@efterskolerne.dk FOTO Privat ILLUSTRATION e-Types, Freepik

Nikolaj Lehmann 18 år, Flemming Efterskole, 2019/20

Tahina Lautrop Ramanamihantatsoarana 16 år, Mellerup Efterskole, 2019/20

I dag ville jeg ikke ændre noget, for jeg har stadig haft det bedste efterskoleår. Jeg har hørt, at mange godt kan blive lidt efterskoletrætte til sidst, men for os var det den ultimative efterskolefølelse at komme tilbage. Det skabte en vildt fed kultur, at vi sad udenfor sammen i det gode vejr på campingstole eller i græsset, fordi vi ikke måtte være indenfor på hinandens værelser. Der var mange flere fælles aktiviteter, hvor alle var med til at lave snobrød eller synge fællessang. De sidste seks uger var dobbelt så gode som resten af året.

Jeg fik nye veninder fra efterskolen under hjemsendelsen, fordi vi havde mere tid til at snakke med hinanden. Da vi kom tilbage på efterskolen, værdsatte vi det meget mere. Jeg tror, at fællesskabet bliver stærkere af, at man savner det. Før tænkte vi, at vi havde masser af tid, så vi lå mest bare inde på værelserne og hyggede os. Efter nedlukningen var vi alle sammen hele tiden, for vi ville bare ikke gå glip af noget. Det har helt klart også styrket vores sammenhold efter efterskolen, at vi er vant til at facetime med hinanden, og jeg snakker stadig næsten dagligt med nogen fra efterskolen.

Astrid Boas Carlsen 17 år, Flakkebjerg Efterskole, 2019/20 Vi havde mistet så meget af vores efterskoletid, så der skulle virkelig presses noget ud af den sidste tid. Når jeg tænker tilbage, var de seks uger, vi fik sammen til sidst på efterskolen, de bedste uger på hele året. Det var blevet sommer, vores eksaminer var blevet aflyst, vi hyggede os. Vi havde meget mere mod på efterskolelivet, og humøret var blevet løftet igen. Mange plejede at tage hjem i weekenderne for at feste sammen, men til sidst havde folk lyst til at blive på skolen. Det var som at starte på en frisk. Vi var tvunget til at være udenfor, for vi måtte ikke være på hinandens værelser, og mange af os begyndte derfor at snakke med nogle, vi ikke havde snakket med før. Jeg tror faktisk, at jeg har nogle venner nu, som jeg ikke ville have haft, hvis ikke der havde været corona.

40


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.