Ingen skal hægtes af

Den amerikanske psykolog og professor Howard Gardner udgav i 1983 bogen ‘Frames of mind’ om de mange intelligensers pædagogik. Hans bog var et opgør med den traditionelle tænkning om, at mennesket har to primære intelligenser – den sproglige og den matematiske. Og det var et opgør med tænkningen om, at hvis du ikke lærer gennem ord, tal eller logik, bliver du hægtet af.

Gardners teori var, at alle intelligenser er ligeværdige. Det betyder, at de musiske, kropslige, rumlige, visuelle intelligenser m.fl., som tidligere blev anset for at være talenter, ifølge Gardner burde anerkendes på lige fod med de øvrige intelligenser.

Gardner blev pensum på mange læreruddannelser og på mange lærerværelser, og der blev formuleret nyt undervisningsmateriale.

hvordan efterskolen gav hende mulighed for at dyrke sin store interesse for sport samtidig med, at hun fik et stort løft i sine skrive- og læsefærdigheder.

Maria Uhd blev ikke hægtet af. Hun fik trænet både sin sproglige og sin kropslige intelligens og derved udviklet troen på egne evner. Det var godt, det skete på efterskolen, men det burde være sket længe før.

TORBEN VIND RASMUSSEN, EFTERSKOLERNES FORMAND

Spørgsmålet er, om vi overhovedet tog Gardners teorier til os, eller det hele sovsede til i konkurrencestatspædagogik og fremdriftsreformer i 00’erne?

I dag – 40 år efter Gardner skrev bogen – har vi stadig en boglig skole, og hvis ikke vi leverer på den sproglige og matematiske intelligens, bliver vi hægtet af. Prøv blot at tænke på hele ordblindeområdet.

I dette nummer af magasinet er der fokus på netop ordblindhed. Ordblindeefterskolerne har nemlig for længst taget Gardners tænkning til sig og inddrager alle intelligenser i læringen. Derfor er ordblindeefterskoler med til at sikre bedre skolegang og trivsel for mange unge ordblinde. Flere almene efterskoler har også allerede fat i den lange ende.

Det gælder f.eks. den almene efterskole, Maria Uhd gik på. I dette nummer af magasinet fortæller hun,