4 minute read
Unges forbrug af røgfri nikotin stiger
I løbet af de seneste ti år er antallet af nikotinalternativer til cigaretter steget voldsomt. Det samme gælder forbruget, og i særlig grad blandt de helt unge i 15-17-årsalderen hitter vapes, nikotinposer, tyggetobak og snus.
Samtidig er forståelsen for, at nikotin er farligt, ikke helt fulgt med blandt hverken børn eller voksne. Det viser en undersøgelse, som Sundhedsstyrelsen har lavet om unges forbrug af nikotinprodukter. “Forældrene mangler grundlæggende viden om de negative konsekvenser ved brug af nikotin,” fortæller sektionsleder hos Sundhedsstyrelsen Maja Bæksgaard Jørgensen.
Der er næsten opstået en generationskløft mellem de unge og den generation, som kunne vælge mellem cigaretter og andet rygetobak. Mange i den ældre generation ved f.eks. ikke, hvad det er, hvis de ser en vape eller en pakke med nikotinposer.
I mange år har fokus i høj grad også været på rygnings skadelige virkning. Med 7.000 skadelige stoffer, hvoraf de 70 er kræftfremkaldende, er cigaretter da også uden sidestykke en dræber, hvor nikotin bare er ét af de skadelige stoffer. Men nikotin skader i sig selv især hjernen alvorligt, og særligt unges hjerner bliver påvirket af nikotin, understreger Maja Bæksgaard Jørgensen. Hjernen er først færdigudviklet i 25-årsalderen, så derfor påvirker nikotin hjernens baner og skaber varige ændringer i den unge hjerne.
Nikotin er et stærkt afhængighedsskabende stof, der kan føre til både fysisk og psykisk afhængighed. Det binder sig til receptorer i hjernens belønningscenter og frigiver dopamin. Det får brugeren til at føle glæde og belønning.
Unge, som bliver afhængige af nikotinprodukter, vil lettere blive afhængige – også af cigaretter og andre stoffer – senere i livet, fortæller Torben Vangsted, der som rusmiddelkonsulent i Odense Kommune hjælper skoler og uddannelsesinstitutioner med at forebygge brug af rusmidler.
“Det er forskningsmæssigt dokumenteret, at hvis man debuterer på nikotinprodukter i en ung alder, altså inden hjernen er færdigudviklet, så stiger risikoen for at udvikle afhængighed af andre ting senere hen,” siger Torben Vangsted.
Skader kognitive funktioner
Hos Sundhedsstyrelsen er der derfor også bekymring for, at det vil resultere i flere rygere i fremtiden.
Og listen over bekymringer for, hvad afhængighed af nikotin kan medføre, er lang. Nikotin skader nemlig også de kognitive funktioner, oplyser Maja Bæksgaard Jørgensen fra Sundhedsstyrelsen. Det kan have langvarige konsekvenser for hukommelse, opmærksomhed, indlæring og motivation.
“Nikotin taget i barndom og ungdom har også en betydning for selvkontrol, altså evnen til at regulere følelser og impulser. Og så ser man også evidens for, at nikotin har en skadelig effekt på psykisk helbred,” siger hun og forklarer, at nikotin kan fremkalde symptomer på angst og depression.
Rusmiddelkonsulent Torben Vangsted kommer også ud på efterskoler, og her ser han især problemer med nikotinposer, som går under navnet snus i daglig tale. Han holder både oplæg som et forebyggende element og bliver kaldt ud til efterskoler, som i en periode oplever problemer med nikotinprodukter eller rusmidler.
I sit daglige arbejde støder han dog stadig oftere på de såkaldte puff bars eller vapes, ulovlige e-cigaretter med en væske, som bliver opvarmet til aerosoler, som de unge inhalerer ved brug. De indeholder ofte
Skadelige virkninger ved nikotin
• Afhængighed. Nikotin er et af de mest afhængighedsskabende rusmidler.
• Gatewayeffekt. Nikotin øger sandsynligheden for at blive afhængig af andre ting som cigaretter og rusmidler.
• Kognitive funktioner. Ved tidlig debut har nikotin en skadelig effekt på kognitiv funktion bl.a. på opmærksomhed og motivation.
• Selvkontrol. Nikotinindtag i barndommen og ungdommen kan få betydning for udvikling af selvkontrol, f.eks. evnen til at regulere følelser og impulsivitet.
• Stress. Stress og nikotin påvirker hinanden negativt og er gensidigt forstærkende. Oplever den unge stress er der større risiko for at begynde at bruge nikotin, og omvendt øger børn og unges brug af nikotin risikoen for senere at udvikle stress.
• Betændelse i hjernen. Brug af nikotin i ungdommen kan medføre en betændelseslignende tilstand (inflammation) i hjernen. Netop inflammation er involveret i de forstyrrelser af hjernens modning, der medfører øget risiko for depression, angst og afhængighed.
• Psykisk sygdom. Nikotin har en skadelig effekt på psykisk helbred og kan medvirke til at fremkalde symptomer på angst og depression.
• Hjertekarsygdomme. Nikotins skadelige virkning på hjerte og kar øger på længere sigt risikoen for forhøjet blodtryk, hjertesygdom og blodpropper.
KILDE ‘Nikotinbrug blandt børn og unge – Konsekvenser og forebyggelse’, Vidensråd for Forebyggelse, 2022 meget høje doser af nikotin og smager af f.eks. sukker, slik og tyggegummi.
“I starten så jeg det mest i grundskolen helt ned til 6. klasse. Det er et fænomen, der taler til de helt unge, og måske lidt mere til pigerne, fordi det er nogle små, søde pakker. De minder lidt om en læbepomade med nogle lækre farver,” fortæller han.
Vapes er et af de nyeste skud på stammen og er dukket op i Danmark i løbet af det seneste års tid. Da det især er helt unge, der bruger produktet, kan det ifølge Torben Vangsted meget vel være, at efterskoler i løbet af de næste par år i højere grad vil opleve problemer med vapes.
Udover det høje nikotinindhold bekymrer det også rusmiddelkonsulenten, at de unge overskrider en ekstra grænse ved at købe dem ulovligt via sociale medier og sælgere, som ofte også sælger andre ulovlige stoffer. Nikotinafhængighed påvirker den enkeltes helbred, men derudover ser Torben Vangsted også, at brug af nikotin og andre rusmidler påvirker fællesskabet på efterskoler negativt. Nogle elever ved noget og har lyst til at gå videre med det, men tør måske ikke.
“For nogle bliver det at begynde at bruge nikotinprodukter eller rusmidler en form for en billet til et fællesskab,” siger han og påpeger, at der ofte ikke er tale om egentligt gruppepres.
“Men nogle unge kan opleve, at nikotin eller rusmidler kan være en billet til et fællesskab,” siger han.
Torben Vangsted mener, at man bliver nødt til at oplyse om nikotin og rusmidler som en del af den almene dannelse.
“Langt de fleste unge skal på et tidspunkt sige ja tak eller nej tak til noget af det her. Det er vigtigt at hjælpe dem med at tage stilling, inden de bliver stillet over for at skulle træffe et valg måske til en fest, hvor de er småberusede, eller på de sociale medier, hvor de ikke er forberedt på det. Det er vigtigt, at vi danner de unge og giver dem en viden, så de kan træffe et valg på et oplyst grundlag,” siger han. 0