Dannelse uden værdier har ingen værdi

Lærer på Horne Efterskole Carsten Morsbøl efterlyser en mere stillingtagende definition af dannelse. At vi ikke kun diskuterer, hvad dannelse er, men også sætter ord på, hvad vi skal danne til.

Debattør

TEKST Carsten Morsbøl, lærer på Horne Efterskole og medlem af Internationalt udvalg hos Efterskolerne

På et møde i Internationalt udvalg kom vi under forberedelsen af kurset ‘Global Dannelse’ til at diskutere dannelsesbegreber, og jeg efterlyste, at vi kom med et udspil til, hvad vi forstår ved dannelse. Det kom jeg til at stå ret alene med. Det er ikke vores opgave at fastlåse dannelsesbegrebet gennem en definition, var et af argumenterne.

Jeg mener dog ikke, at en dannelsesdefinition indsnævrer debatten. Nærmere tværtimod. Det er ved, at vi gør vores tanker tydelige, at vi beriger hinanden. Og det vil jeg så forsøge at gøre i dette debatindlæg.

Du skal ville noget med dine elever I bogen ‘Åndens Liv’ beskriver Hannah Arendt det at tænke som stillingtagen og refleksion i forhold til omverdenen. Man kan ikke tænke uden at tage holdningsmæssigt og handlingsmæssigt del i verden.

På samme måde med dannelse. Dannelse er at bringe dig udenfor dig selv og bringe dig ind i verden ved at tage ansvar og bidrage med værdier.

Lars Kolind er erhvervsmand og grøn spejder. I hans tænkning er en virksomhed altid forankret i noget større end at tjene penge. En virksomheds grundlag (dannelse) er at løse en samfundsmæssig opgave og bidrage til fællesskabet.

På samme måde med dannelse. Dannelse må være forankret i noget større end blot at score kassen eller at have succes. Så længe vi kun tænker på os selv – tænker i os selv – og spejler os i ligesindede på de sociale medier, har dannelsen ingen retning eller værdi. Når jeg som efterskolelærer spørger mine elever, hvad de drømmer om, svarer de enstemmigt: Mere af det, vi har. Men ‘mere af det, vi har’ er en lidet visionær dannelse. Fordi den, med hollandske Gert Biestas ord, fastholder de systemfejl i samfundet, som vi slås med og ikke kan finde ud af at løse: Stigende ulighed, klimaforandringer, unge der mistrives, frygt der handlingslammer.

‘Du skal ville noget med dine elever’ er en omskrivning af Steen Nepper Larsens bog ‘At ville noget med nogen’ fra 2016. Men hvad vil vi? Er vi som efterskolelærere også blot ekko af samtiden og ser kun økonomisk vækst som fremtid?

At være efterskolelærer er en eminent mulighed for at skabe mening, håb og vilje i de unge. Ved at vi voksne giver dem bæredygtige værdier. For hvordan skal unge tro på mådehold, når det eneste, de hører fra os voksne, er øget materiel velstand?

Dannelse til noget større Værdien i en værdi måles på dens evne til at fastholde (og danne) den enkelte og samfundet i respekt for noget større: Naturen og medmennesket – globalt og i det nære. Men samtidig må en værdi også føre til handling (og danne) ved at sætte os fri til at handle imod frygt og vedvarende rovdrift på naturen og i stedet skabe noget større.

Men hvordan skaber eller genskaber vi sådanne værdier og gør dem tilstrækkelig stærke til at styre os (og danne os) ind på en bedre vej?

For mig er den kristne tro en sådan værdi. Den samme kristne tro, som efterlader et grumt spor af begær, frygt, skyld, straf, slaveri, kvindeundertrykkelse og magtfuldkommenhed. Den samme kristne tro – eller er det? – fortæller mig om livets ukrænkelighed, om at være elsket og sættes fri til at elske, om tilgivelsens primat, om at dele globalt og om håb trods fejltrin. Og i opgør med den traditionelle kristendom handler Den Store Bog for mig ikke om at være et udueligt menneske, men om at være givet forstand, samvittighed, kærlighed og magt (det som for mig er at bære Gud i sig) og derfor have ansvar for det liv, vi lever. Og et skridt længere: Tage ansvar for den verden, vi lever i. For derved udfordrer Den Store Bog vores selvtilstrækkelige kultur og befrier os fra at være verdens centrum.

Om debattøren

Carsten Morsbøl har siden 2004 været kulturlærer på Horne Efterskole og har en master i Globalisering og Integration fra Syddansk Universitet (SDU) fra 2012. Desuden er han uddannet ingeniør og præst og sidder med i Internationalt udvalg hos Efterskolerne.

Dannelse for mig er ikke at være religiøs. Det religiøse har ingen værdi, men er blot opium for folket (Marx), så længe det ikke får os til at handle. Derfor er Gud i min optik ikke en person, men mere en værdi. Eller endnu bedre: Gud er den, der ser. Ser det, vi ikke tør tro. Ser hellighed, hvor vi kun ser forbrug. Ser håb, hvor vi kun ser frygt.

Vi tror, at et opgør med forbrugskulturen er et nederlag. Vi er så vant til velstand, at vi frygter alt andet. Men frygt lammer os og gør os til slaver af fortællingen om frygt. Så længe vi kommunikerer frygt til vores unge, danner vi dem til at frygte. Og misser det, der kunne besejre frygten: Kærligheden som vilje til at dele.

Hannah Arendt var tysk jøde og måtte flygte fra holocaust. Efter krigen rullede et enormt had hen over verden og for at komme dette had til livs begyndte Hannah Arendt at udvikle sin tænkning om ‘begyndelser’ og om at ‘enhver handling (eller ikke-handling) er politisk’. Fordi det, vi gør eller ikke gør, altid har konsekvens.

En sådan tænkning er født af håb og tro og gør os seende. Gør os i stand til at danne vores unge til en større fremtid. Det er tilgivelsens vej. Og genskabelsens vej.

Unges liv afhænger ikke af deres likes på sociale medier, heller ikke af at lukke sig inde omkring det at være anderledes.

Virkelig identitet dannes gennem at være elsket –og det udvikles (dannes) altid kun i fællesskab. Derfor er et efterskolefællesskab, der ikke kredser om præstationer, men bæres af kærlighed til den smarte såvel som den skæve, et eminent dannelsesrum.

Det er kærligheden, der gør os seende og giver os mod til at skabe en fremtid med mindre forbrug, mindre selviskhed og større selvkontrol. Kun kærlighed kan skabe et større liv og et større samfund, hvor vi overvinder frygten og deler globalt i stedet for at udnytte hinanden. 0